sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit N
Note:

 

Nationalmuseet

Nationalmuseet har til huse i Prinsens Palæ ved Frederiksholms Kanal samt tilbyggede fløje, der ligger ud til Stormgade, Ny Vestergade og Vester Voldgade. Hvor Prinsens Palæ er bygget, opførte købmand Michelbecker 1684 en anselig gård, et hus i tre etager og omfattende to private boligfløje. Heraf lå den ene fløj ud til Kalveboderne (nuværende Ny Vestergade), mens den anden fløj gav udsigt over Kanalen. 1725 fik overlandbygmester J. C. Krieger opgaven at ombygge gården, hvori kronprins Christian skulle bo med sin allernærmeste familie. Krieger skriver, at palæets "Facade med Stenhuggeri bliver langt rigere end hans højgrevelige Excellence von Laurvigs Hus (senere kaldet Moltkes Palæ)". Kronprinsen købte samme år naboejendommen ud til Kanalen, hvorved det samlede grundstykke øgedes betydeligt. Udgiftsbilag og en haveplan tegnet af Krieger omkring 1730 viser, hvilken præsentabel have, man anlagde i tilslutning til hovedbygningen. Det var bue-løvgange, pavilloner, hollandske "Taxes" og de obligatoriske parterre-bede.

Palæets ombygning 1743-44 blev Nicolai Eigtveds første mere selvstændige arbejde, dog med begrænsninger, for en række forhold måtte respekteres: gadelinien ud til Kalveboderne var allerede fastlagt, ligesom den lange fløj til samme side skulle inkorporeres i den nye plan. Hensyn til den eksisterende have skulle tages. Sagen blev yderligere kompliceret, da Eigtved argumenterede for, at et byggeri på "Amalienborg Plads" gjorde sig bedre. Tilsvarende fik revisor C. von Clausberg den tanke, at palæet kunne rejses bag Børsen. Christian 6. fejede imidlertid indvendingerne af bordet og besluttede Eigtveds projekt til en delvis ombygning af det eksisterende palæ.

Eigtveds firefløjede anlæg har som forlæg de parisiske "hoteller", der i begyndelsen af 1700-årene opførtes af arkitekter som Courtonne og Lassurance. Således er den lave portfløj med balustre og vaser, der skærmer af for gadens larm, så typisk fransk. Det samme gælder enkeltheder som "palævinduerne" (de rundbuede), stikbuevinduerne, lisenerne, ligesom de rektangulære murfyldinger og facadernes vandrette deling. Rokokointeriørerne er de ældst bevarede i Danmark. Finest udsmykket er riddersalen, hvor væggene fra gulv til loft er beklædt med paneler, der har rektangulære felter og fyldinger kantet med forgyldte lister. Stilen er ikke livlig rokoko, men mere asketisk. Stukarbejderne i lofterne skyldes måske Brennos værksted.

Da Frederik 5. besteg tronen 1746, flyttede hans tante, enkefyrstinde Sophie Caroline af Ostfriesland ind. Hun benyttede palæet som vinterdomicil og havde med sig en husholdning på 44 personer. Senere logerede minister Guldberg en tid i stueetagen langs Ny Vestergade, mens riddersalen en overgang brugtes af malerne Abildgaard og Jens Juel.

I 1800-tallet blev Prinsens Palæ gradvis ændret til museum. Baggrunden herfor var grundlæggelse af Nationalmuseet, som officielt fandt sted 22. maj 1807. Københavnerne kunne dog allerede den 13. januar dette år læse følgende notits i avisen Dagen: "Den paa Universitetsbibliotheket gjorte Begyndelse med at samle Bidrag til et tilkommende Nazionalmuseum har paa en Maade faaet en offentlig Sanxion. Den derværende liden Samling af Oldsager er nemlig ligesom bleven indviet derved, at nogle Runesten, som laae i en Krog inde i Trinitatis Kirke, Tirsdagen den 11. Febr. bleve i Overværelse af Professorerne Münter og Nyerup, opstillede ved Indgangen til Bibliotheket".

1845 flyttede etnografisk samling ind i Prinsens Palæ. Den var fire år tidligere åbnet som det første museum i verden. 1851 overførtes antiksamlingen hertil, efter at Christian 8.s Cabinet var sammenlagt med Det kongelige Kunstmuseums antikker. 1855 rykkede Oldnordisk Museum fra Christiansborg over i palæet. Drivkraften bag dette museum, i dag Nationalmuseets 1. afdeling, var arkæologen C. J. Thomsen, der havde fulgt udviklingen fra 1807. Han udnævntes 1849 til dets direktør og gennemførte overflytningen til palæet.

Fra 1892 var navnet Nationalmuseet officielt fastslået, og i dette århundrede fulgte den store udvidelse under Mogens Clemmensens ledelse, som først sluttede 1938. Museet omfatter i dag 8 afdelinger, hvor 1. afdeling dækker de danske oldtidsfund frem til vikingetiden, Mens 2. afdeling rækker fra tidlig middelalder frem til enevælden 1660. Disse afdelinger har i de seneste år fået en række nye udstillingsrum, der museumspædagogisk og teknisk lader genstandene komme til deres ret. Blandt 2. afdelings klenodier er de berømte gyldne altre. 3. afdelings samling viser dagliglivet hos adel, borger, håndværker og bonde fra 1660 til 1800-tallet. Dragter, møbler, lertøj og sølvtøj er her det væsentlige. 4. afdeling omfatter alle etnografiske samlinger, fra eskimoisk, afrikansk og polynesisk kultur til de asiatiske kulturer. Blandt de fineste. stykker kan nævnes Buddha-skulptur fra Gandharaperioden (de første århundreder e.Kr.). 5. afdeling rummer samlinger af egyptisk, klassisk og nærorientalsk kunst, og her må de græske vaser og egyptiske mumier fremhæves, ligesom fundene fra Hama i Syrien. 6 afdeling kaldes også Det kgl. Mønt og Medalje Cabinet, hvor møntens historie fra oldtid til nutid er vist. Mens 7. afdeling er udflyttet som Frilandsmuseum, er 8. afdeling en videnskabelig afdeling og ikke åben for offentligheden.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |