sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit N - Nikolaj Plads
Note:

 

Nikolaj Plads

Nikolaj Plads har navn efter stedets vigtigste bygning, den rekonstruerede Nikolaj Kirke, hvis historie kan føres tilbage til 1200-tallet. I middelalderen betragtedes Skt. Nikolaj Kirkegård som en offentlig plads og på syd-, vest- . og nordsiden lå husene med facaden mod kirkegården. Et dokument fra 5. april 1473 omtaler en grund "ved Sancti Nicolai Kirchegaard". I sin Købehavnsbeskrivelse fra 1784 fortæller Jonge, at kirkegården i gammel tid havde ligget åben, men efter pesten 1711 blev den indhegnet med "Stakitværk og afdelt i Kirkegaard og Urtegaard, samt ziret med Kirkeporte for Ligs indbærelse .. .". Nikolaj Kirke var i middelalderen ikke den eneste ejendomsbesidder på stedet, blandt andre tælles Vor Frue Kirke, Roskilde Domkirke og Vor Frue Kloster i Sorø.

Efter byens brand i 1795 stod kirken med røgsværtede, sønderbrudte mure og et kullet tårn. Man forsøgte at skaffe penge, det glippede, og ved en kgl. resolution i 1804 blev menigheden opløst, fordelt mellem Garnisons-, Helligånds-, Holmens-, Trinitatis- og Vor Frue Kirke. Derpå blev brandtomten ryddet, undtagen tårnet, som brandvæsenet 1807 fik overdraget og 1820-23 lod ombygge til vagttårn og brandstation. En lille vagtklokke ophængtes øverst oppe.

Allerede 1810 fik slagterne fra Højbro tilladelse til at flytte deres boder til den nedlagte kirkegård. Nogle grønthandlere fulgte også deres eksempel, men denne torvehandel generede folk. 1818 stod der i "Nyeste Skilderie af København", at en ubehagelig lugt bredte sig fra disse boder, især i varmt vejr. Og kritikken sluttede: "Disse af Bræder sammenslagne Boutiker have tillige den Egenskab - siges det videre - at de let gjennemvarmes af Solen, at de der i værende Varer letteligen derved kunde bedærves, og at de ere farlige i paakommende lldebrandstilfælde".

I 1840 var der 82 boder og stader på Nikolaj Plads, hvilket myndighederne ikke længere kunne tolerere. Flere projekter fremførtes. Arkitekten Peder Malling foreslog kirken omgivet af en muret buegang med gotiske spidsbuer. Opgaven tilfaldt imidlertid arkitekt P. C. Hagemann, som 1845 foreslog slagterboderne udført af støbejern. De ville optage mindre plads end de murede og af hensyn til brandfaren var støbejern velegnet. Slagterboderne, som gik under navnet "Maven", sløjfedes først kort efter den genopførte kirkes indvielse i 1917.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |