
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag |
Palægade, mellem Bredgade og Store Kongensgade, blev anlagt i 1870erne på de arealer, hvor forlystelsesetablissementet Palæhaven tidligere havde ligget. Forlystelsesstedet havde navn efter Thotts Palæ, som det stødte op til. Indkørslen fra Bredgade er markeret ved to udsmykkede ejendomme fra århundredskiftet. Palægade 1, opført 1902, er beklædt med granit og hjørnepartiet krones af et fantasifuldt spir. Palægade 2, som opførtes 1900-01 af aktieselskabet Palaisgaden, har en drabelig drage anbragt over hjørnefagets indgang.
|
Navigation:A . B . C . D . E . F . G . H |

| Opdateret: 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |