| Forfatter: | Jens Fleischer© |
| Titel: | København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag |
| Udgivet: | Kbh., 1985 Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006 |
| Del: | Afsnit P - Peder Madsens Gang |
| Note: |
Peder Madsens Gang
Peder Madsens Gang, en dyster smøge som fra Østergade kunne betrædes gennem en port i Svaneapotekets bygning og følges ud til Grønnegade. Gyden havde navn efter oldermanden for Københavns rodemestre i årene efter 1610. Han lod opføre en del lejeboliger her, og allerede i l600-tallet betegnedes stedet som hovedstadens værste slum.
Da København brændte 1728, overlevede "Gangen" som så mange andre skumle gyder ved byens genopbygning, og på Geddes kort fra 1757 blev den klart aftegnet med sin beskedne bredde og mange små huse. Dens lave anseelse dokumenteredes også i dansk-fransk parlør fra 1785, forfattet af N. J. A.Yanssens et Campeaux. Under afsnittet om korrekt udtale nævnes en jomfru, som engang søgte stilling som hovmesterinde hos forfatteren. "Da jeg paa skrømt roeste hendes feiendes Sladder", sagde hun, at hun boede her i Peder Madsens Gang "hvorved hun neiede dybt, netop som de giöre paa Fisketorvet i Paris". I 1800-tallet var "Gangen" en ren svinesti, godt vedligeholdt af møget fra 26 køer, som var opstaldet i en af ejendommene. Adskillige baggårde havde skakter på kun få kvadratmeter og børnedødeligheden var uhyggelig høj. En undersøgelse fra 1866-70 fastslog, at kun 19 børn ud af 80 født i denne periode nåede femårsalderen, kort sagt en børnedødelighed på 75%! Da koleraen rasede 1853, gik det også hårdt ud over gydens beboere. Intet under, at alt blev nedrevet 1873 og erstattet af den bredere Ny Østergade.
| Forrige | Indhold | Næste |
Navigation:
A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å
