sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit P - Pestår
Note:

 

Pestår

Som andre europæiske hovedstæder havde også København sine pestår, hvor epidemier spredte død og rædsel blandt indbyggerne. En af de frygteligste var "Den sorte død", som hærgede byen i årene 1349-50. Sygdommen, der var udgået fra Centralasien og nåede Danmark via England, optrådte i to former, som byldepest og som lungepest.

1500-tallet kunne opvise en lang række pestår i København, af hvilke de værste var 1546, 1552-53, 1563-64, 1568, 1575-76 og 1583. Hver gang pesten kom til hovedstaden, drog kongen og hoffet omgående til et eller andet fjerntliggende slot. Samtidig lukkede universitetet og dets professorer ilede - med de medicinske i spidsen - til Knardrup eller Roskilde eller et andet sikkert sted. Når pesten i 1546 blev særlig ondartet, skyldtes det to forudgående ulykker: en dårlig høst i 1545 og en efterfølgede streng vinter. Det gav sult i København og svækkede modstandskraften hos de fattigste.

Af Vor Frue Kirkes bevarede regnskabsbog fra 1564 fremgår det, at 7-800 lig begravedes dette år ved kirken. Fra 1700-tallet skal nævnes den orientalske byldepest 1711-12, hvor tabet af menneskeliv anslås til 22.000, henved en trediedel af befolkningen. Flere hjælpekirkegårde (assistenskirkegårde) måtte indrettes inden for voldene og en pestkirkegård etableredes på Østerbro (senere Garnisons Kirkegård). Ved denne lejlighed flygtede kongen og hoffet til Kolding. Læser man Vor Frue Kirkes regnskaber fra 1711, fremgår det, at over 800 læs blev kørt ind på Vor Frue Kirkegård i sensommeren, så den lignede "smaa Bjerge".

De bedre stillede blev efter gammel skik begravet inde i kirken, og professor Hans Mule, som hørte til Vor Frues menighed, skrev, at han "tvende Gange (havde) maattet kvitere min Stol formedelst nogle Ligs Nedsættelse under Stolen, og var Fjælegulvet i Stolen fuldt af store Sprækker, saa at Dampen og Stanken af Ligene kunne staa mig lige i Næsen".


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |