sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit R - Rådhuset og Rådhuspladsen
Note:

 

Rådhuset og Rådhuspladsen

Rådhuset og Rådhuspladsen har fælles historie. De er fremstået af klunketidens ønske om en monumental plads, der skulle indramme et lige så monumentalt rådhus. Hvor Rådhuspladsen ligger i dag, var i gamle dage en del af byens Vestervold. Den udbyggedes i 1600tallet på dette sted med Schacks og Gyldenløves Bastioner, og på sidstnævntes plads kom rådhuset senere til at ligge.

Da man i 1850erne sløjfede volden, skabtes et frit terræn. Herpå etableredes 1872-89 en industri- og kunstudstillingspark, der blev en kolossal succes. Den første udstilling åbnedes 13. juni 1872 med megen festivitas. Der indledtes med en kantate, skrevet af Carl Ploug og med musik af N. W. Gade. Christian 9. gav følgende ord: "Idet jeg nu ønsker, at denne Udstilling maa bære rig og velsignet Frugt for Industriens og Kunstens Udvikling til de nordiske Rigers Held og Styrke, erklærer jeg denne anden nordiske Kunst- og IndustriudstiIling for åbnet".

Til lejligheden opførtes "Industribygningen" på hjørnet af " Vesterbros Passage", hvor den kom til at sætte stærkt præg på den senere Rådhusplads. Bygningen, som rejstes 1870-72 efter arkitekt Vilhelm Kleins tegninger, bestod af fire fløje med hjørnepavilloner og var i to etager. Materialet var røde tegl og stilen fransk inspireret. I 1879 tilføjedes en midtbygning, en storslået hal, også efter Kleins tegninger [SIC: Er den ikke samtidigt med resten"]. Den blev i 1930rne opgivet for at give plads til biografen "Palladium". Hele komplekset blev nedrevet 1976 for at afløses af det nuværende "Industriens Hus".

Udstillingsområdets senere hovedbygning opførtes 1887 med den da 39 år gamle Martin Nyrop som arkitekt. Hans bygning strakte sig næsten fra " Vesterbros Passage", fortsatte sydvest for byens gamle Halmtorv (hvor "Lurblæserne" nu er rejst) og nåede til Vester Voldgades daværende forlængelse.

Hovedidéen i Nyrops bygning var en imponerende trækonstruktion, der kronedes af en enorm kuppel med flagstang øverst. Valget af træ som hovedmateriale var ganske vist utraditionelt, men klart inspireret af udstillingsbygninger i London, Liverpool og Edinburgh, hvor man delvis havde benyttet trækonstruktioner.

Nyrop havde med ét slag vundet anerkendelse og skrev i Den tekniske Forenings Tidsskrift 1888-89: "Det er værd at lægge mærke til, hvilken afgørende Betydning alle Detailspørgsmaal og Enkeltheder ved en Bygning faar for det heles Karakter og Udseende, og hvorledes man stadig maa gaa ud fra Enkelthederne som de bestemmende. Hensyn til Glasset bestemmer Tagets Hældning og Rude-Sprodsernes indbyrdes Afstand: gangbare Tømmersorters Dimensioner giver Faginddelingen; Bræddebredden regjere med Hensyn til Bygningens Ydre, hvor Inddelingen maa gaa ud fra dette Maal".

Manifestet var klart og ligeså det næste mål: projekteringen af det ny rådhus. Først blev udstillingsområdet ryddet efter aftale med kommunen og lå øde 1. januar 1889. To måneder senere afleverede Nyrop sit første projekt til et nyt rådhus. Det skete i konkurrence med bl.a. Dahlerup og Valdemar Koch. Skønt Nyrops forslag stod sig i forhold til de øvrige, mere eller mindre overlæssede kransekageprojekter, måtte han dele førstepræmien med Koch. Men efter en ny konkurrence, sejrede han alene, hvorefter udgravningen påbegyndtes 1892.

Den 28. juli 1894 nedlagde man grundstenen på kronprins Frederiks (8.) sølvbryllupsdag og allerede fire år senere fejredes rejsegildet. Yderligere tre år senere var den indvendige indretning så vidt, at man kunne arrangere en kunstudstilling. Nytårsaften 1903 skulle det ny klokkespil indvies og folk stod tæt og forventningsfulde. Dybt skuffede blev mange, da bølleoptøjer og larmende skrubtudser og kinesere ændrede pladsen til en kampplads, hvori flere bedsteborgere deltog. Klokkespillet blev aldeles overdøvet, og politiet fik ikke standset kampene før ved firetiden næste morgen.

Anskuer man Nyrops bygning i dag, kan han ikke holdes fri for at dyrke historiske stilarter som sine konkurrenter. Til gengæld hævder den sig stadig ved sin klare disposition. Rådhuset er formet som en aflang firkant med gennemgående korridorer og hovedindgange på kortsiderne. Firkanten er opdelt i en større og mindre gård, sidstnævnte overdækket med glastag, hvad der gør den anvendelig som festsal.

Bygningens fineste rum, Borgerrepræsentationens festsal, indviedes 1905.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


Opdateret: 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |
© Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2014