sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit R - Regensen, Store Kannikestræde 2
Note:

 

Regensen, Store Kannikestræde 2

Allerede 1569 stiftede Frederik 2. et kommunitet, som skulle understøtte fattige studenter. Men tanken om at organisere et egentligt studenterkollegium realiseredes først under Christian 4. Lejligheden bød sig, da universitetet 1618 kunne erhverve en mægtig ejendom på det nordlige hjørne af Købmagergade og Store Kannikestræde. Ejendommen havde tilhørt Mette Hardenberg, enke efter kansler Christian Friis til Borreby, og med lån af kongen købtes den for 9.000 daler. En fordel var det også, at gården lå så nær universitetet.

Straks efter begyndte man at forberede opførelsen af kollegiebygningen, idet småbygninger på grunden, der ikke kunne gøre nytte, blev nedbrudt. Samtidig bestiltes 43.400 nye mursten. Forsinkelser kom dog til, således at den første del af bygningen først kunne tages i brug sommeren 1623. Dette bekræftes af inskriptionstavlen på gavlen mod Købmagergade: "Christian 4., Danmarks og Norges stormægtige konge helligede og viede denne fromhedens bolig til Gud og frelseren, som et middel til den sande religions rigere og frodigere udbredelse i nordiske riger 1623". Af byggeregnskaberne fremgår det, at store summer fortsat blev udbetalt frem til 1626. Først 1628 regnes byggeriet for afsluttet. Officielt kaldtes bygningskomplekset for Collegium Regium, men allerede 1629 var Regensen et almindelig brugt navn.

Ved branden 1728 blev store dele af kollegiet ødelagt, men bevarede planer viser, at det oprindelig var anlagt som et trefløjet kompleks, heraf en kort fløj til Skidenstræde (nuværende Krystalgade) og en lang fløj med port mod Store Kannikestræde. Ud til Købmagergade rejste man en kirkebygning i et stokværk. En facadetegning af fløjen til Store Kannikestræde viser, at kollegiet var udsmykket i nederlandsk renæssancestil, som det kendes fra så mange af Christian 4.s byggerier. Oprindelig boede der 96 alumner fordelt på 48 kamre, og 1626 bestiltes fra Norge 60 kakkelovne til Regensen. Fløjen mod Store Kannikestræde, som var den eneste intakte efter branden 1728, blev istandsat 1743 og forhøjet 1777, mens de øvrige opførtes på ny 1731. På Kirkefløjen mod Købmagergade opsattes 1780 et tårn parti med ur. En større ombygning fandt sted 1906-09 under ledelse af arkitekt Martin Borch, hvor den vestre fløj tilkom, ligesom buegangen under Kirkefløjen etableredes.

Regensens studenter var i 1700-tallet kendt som ballademagere i gaderne, hvor det gik ud over fredelige borgere, men sammenstød mellem borchianere og regensianere forekom ligeså ofte. Værst var bataljerne mellem studenterne fra Regensen og nogle unge landkadetter, hvilket 1718 afstedkom en skrivelse fra politimester Ernst: "at Studenterne motte tilholdes at vogte sig fra Klammerie med Land-Cadetterne, saasom der alt i et par Affteners Tid er fornummet Rencontre og Klammerie imellem dem af dato 30. Martii 1718". Stridighederne fortsatte året efter, hvor Regensen nærmest var i belejringstilstand. Landkadetterne forfulgte dets alumner med dragne kårder og en nat blev de fleste af kollegiets ruder knust. Regensianerne klagede derefter til universitetspatronen Ditlev Vibe.

1712-91 havde studenterne det særlige privilegium at bære lig for en bestemt takst, hvorefter bevillingen overgik til kommunen. Regensen modtog dog stadig indtægten deraf frem til 1895. Ligbærerkontoret lå til venstre i porten ud til Store Kannikestræde. Det nuværende lindetræ i gården blev i 1950erne plantet til erstatning for den berømte lind, som regensprovst A. C. Hviid lod sætte i 1785. 1 sine erindringer Foråret så sagte kommer (1942) har Kaj Munk skildret livet på Regensen, som det var i 1920rne.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |