sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit R - Revolutionære strømninger
Note:

 

Revolutionære strømninger

Revolutionære strømninger gjorde ikke sit indtog i København med blodige revolutioner, men fik en mere fredelig udvikling. Ganske vist begyndte det dramatisk i 1820, da den revolutionære dr. Jacob Dampe opfordrede til oprør mod den enevældige kongemagt. Men han blev omgående idømt fængsel på livstid og vegeterede i mange år på Christiansø, indtil han blev benådet og endte sine dage i København alt andet end revolutionær.

Så kom Julirevolutionen i Paris 1830, hvilket vakte uro rundt om i Europa. Københavnerne tog det roligere. Ved opførelsen af "Den stumme i Portici" på Det kgl. Teater, forekom der i stykket en hentydning til oprøret i Belgien, hvilket blot inspirerede publikum til at rejse sig og lidenskabeligt hylde den tilstedeværende majestæt.

Grundtvig kaldte i sin ungdoms konservatisme hånligt revolutionen "de parisiske Skoledrenges Ridderspil i Hundedagene" og han tordnede mod forsøg på "at rejse Pøbelbanneret mod Arildstroner og Herrestammer", for det var et ugudeligt oprør ("Politiske Betragtninger", 1831).

1 1848 udkom "Det kommunistiske Manifest" i London. Teksten, som var på tysk og forfattet af Marx og Engeis, indledtes med de berømte ord "Ein Gespenst geht um i Europa - das Gespenst des Kommunismus". En heftig offentlig debat brød atter ud i København, stærkt præget af stud. med. Frederik Dreiers socialistiske tanker. Grundloven af 1849 kunne ikke dæmpe tilfredsheden og i årene 1852-53 udgav Dreier bl.a. ugeskriftet "Samfundets Reform".

En politisk satire med godt bid i samfundets dårskab trivedes i det københavnske magasin "Nemesis". Dets læsere kunne onsdag den 10. marts 1852 læse fablen "Uglernes Plan", der begyndte som følger: "Glenter og Høge og Ugler have igjennem en lang Række af Aar med den største Selvraadighed hersket over Skovens Smaafugle, og gjort det med samme Humanitet, som Embedsmændene i sin Tid udviste imod Borgerne, eller Godseierne imod Bønderne. Fablen fortæller videre, hvorledes alle skovens fugle opnår samme rettigheder (Juni-grundloven), da en ørn vælges til konge. Den slutter pessimistisk med, at småfuglene, "de kortsynede Graaspurve", atter mister den til uglerne.

Louis Pio blev den første socialistleder og udgav, inspireret af Pariserkommunen i 1871, et par flyveskrifter "Socialistiske Blade", der 21. juli 1871 afløstes af ugebladet "Socialisten". I august samme år dannedes en afdeling af "Internationale", der på få måneder fik 9.000 medlemmer, heraf 5.000 i København. Og i september 1871 stiftedes også den første fagforening af tobaksarbejderne.

Da "Socialisten" i 1872 blev dagblad, begyndte Louis Pio at agitere stedse stærkere for en samfundsomvæltning. Natten før et folkemøde på Nørrefælled (se Fælleden), den 4. maj 1872, blev han arresteret sammen med en anden leder, Poul Geleff, og dommen lød på fem års forbedringshusstraf. Pio blev imidlertid benådet 1873, hvorefter han atter kastede sig ud i politik, men fik også konflikter med sine tilhængere. Bestukket med 4.000 kroner af politiet forsvandt han hemmeligt med Geleff til Nordamerika i 1877.

Socialismen var dog kommet for at blive og fik i 1874 sit faste organ "Socialdemokraten", i dag "Aktuelt". To år senere fulgte det socialdemokratiske vittighedsblad "Ravnen".


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |