sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit R - Rosenborg, Øster Voldgade 4A
Note:

 

Rosenborg, Øster Voldgade 4A

Christian 4. erhvervede februar 1606 en række haver uden for den daværende Nørrevold, og arealet blev ved nye køb udvidet i september samme år. På disse grunde ville kongen anlægge en ladegård til forsyning af hoffets husholdning; desuden påtænktes en lysthave, eftersom den gamle kongelige have (omkring det nuværende Vingårdsstræde) skulle nedlægges. Mens ladegårdsbyggeriet flyttedes længere uden for byen for at erstatte en ældre utidsvarende gård (s.d.), anlagdes en lysthave med lysthus som planlagt. Bygningen stod færdig til brug 1607 og var begyndelsen til det større renæssanceslot.

Idéen med et lysthus uden for voldene var almindelig i udlandet og var også baggrunden for opførelsen af den lidt yngre Blågård. Christian 4.s anlæg omtales tidligst i kilderne som "Dett Nye Løsthuus udj hans Maij: Løsthaffue". Fra omkring 1624 kaldtes det Rosenborg. Den oprindelige bygning lignede en del Badstuen ved Frederiksborg, for den var tilsvarende et rektangulært hus i to stokværk med vindeltrappetårn midt for den ene langside. Da man 1929 foretog en udgravning ud for midten af den søndre del af Rosenborgs vestfacade, blev fundamentet til dette tårn afdækket. En kvadratisk tilbygning fandtes tilsvarende midt på østfacaden, omtalt 1606 som karnap og ved senere udvidelse omformet til et af slottets to mindre tårne. En rest af bygningens oprindelige nordgavl fremtræder i dag som en særlig tyk skillevæg i stueetagen (fuget som ydermur under silketapetet).

I lysthusets stueetage var i karnappen "Smöckekammer" (påklædningsværelse), mens et mere rummeligt gemak mod syd var indrettet til dronningen og antagelig to mindre mod nord til kongen. En undersøgelse i dette århundrede har vist, at det mindste af disse rum var dekoreret i den oldenburgske kongeslægts farver, nemlig med gult bræddeloft og røde bjælker.

Det viste sig hurtigt, at huset var for småt, hvorefter det 1613-15(") forlængedes med over sin dobbelte længde (45 meter). Muligvis blev bygningens oprindelige, kun 3/4 meter tykke ydermure på samme tid forstærket ved en skalmuring på ½ meters tykkelse. En forhøjelse med et stokværk blev antagelig foretaget 1615, mens førnævnte karnap forhøjedes 1616 til et mindre tårn. Vestfacadens høje, slanke og firkantede tårn med en ottekantet afslutning kan dateres til 1617. Hvem der har stået som arkitekt for disse indledende arbejder vides ikke, men Christian 4. har måske haft nogen indflydelse derpå. Det praktiske arbejde blev tilset af Bertel Lange. Sikkert er det, at næsten alle arkitekturdetaljer genkendes fra det lidt ældre Frederiksborg.

Næste byggefase var 1633-34, hvor et fritstående ottekantet trappetårn rejstes midt for østfacaden (under ledelse af Hans Steenwinkel (d.y.?). Det blev sammenbygget med hovedbygningen ved et kort galleri og en åben loggia i første stokværks højde, begge smykket med sandstensornamenter. Efter dette var slottet færdigt og har i det ydre stået næsten uændret til i dag.

Som tidligere nævnt havde kongen og dronningen deres "lejligheder" i underste stokværk, der ved udvidelsen blev øget og endnu viser en næsten uændret rumfordeling. I hver af slottets ender er en større sal og som forbindelse mellem disse en korridor i østsiden. Dette princip kendes fra en række samtidige danske herregårde. Fra Frederiksborg kendes planen også, hvor den ene endesal, Sommersalen, beboedes af kongen, mens dronningen disponerede over Vintersalen i modsatte ende, og til begge hørte yderligere nogle mindre rum. På Rosenborg residerede Christian 4. i den nordlige del af slottet og tilsvarende havde Kirstine Munk sin bolig i sydenden. Et sovegemak hørte til hvert af de store rum og dernæst et mellemliggende gennemgangsrum, som var placeret bag det store tårn, hvorfra der var opgang til de øvre stokværk ad tårnets stenvindeltrappe. Til de kongeliges komfort var der badstue i tårnets underste stokværk, hvor væggene var beklædt med tin (man kender også dette fra samtidens orlogsskibe). Badstuens gulv havde forsænket badekar, og fra en fast kedel skaffedes det varme vand. Kongens "hemmelighed" var i en tilbygning til tårnet, konstrueret så snildt, at der var en særlig anordning til vandudskylning.

Rumfordelingen i 2. stokværk blev ændret under Frederik 4., således at de oprindelige to store sale opdeltes i mindre, hvilket gav to selvstændige lejligheder. Den nordlige fik Frederik 4.s søster, Sophie Hedevig. Derimod er riddersalen i 3. stokværk bevaret i hele sin længde, dog med ændrede udsmykninger og inventar.

De enkelte rum i slottet fremtræder i dag som en række enestående eksempler på skiftende tiders smag og håndværksmæssige kunnen. I 1. stokværk er Christian 4.s velbevarede lejlighed. Det nordlige gavlværelse, der fungerede som forgemak, var kongens" Vinterstue". Her er væggene dækket af et egetræspanel fra loft til gulv og inddelt i fag ved halvsøjler, hvis fodstykker er udskårne. Over 90 malerier er indsat i panelet, alle indkøbt i Nederlandene af Christian 4. Der er hovedsagelig tale om landskabsmalerier, klippelandskaber fra Mompers værksted, skovbilleder i Paul Brils stil og et lille skøjteløberbillede. Gavlvæggens udhugne sandstenskamin bærer årstallet 1615 og Christian 4.s navnetræk. Loftet, som er smykket med mytologiske scener, stammer fra opførelsestiden, men er overført hertil fra værelset ovenover.

Christian 4.s arbejdsværelse, "Skrivestuen", er i tårnværelset ved siden af, rigt udstyret med kasseteret egetræsloft. Bemærkelsesværdige er de lakerede panelfyldinger med kineserier. I Rosenborgs ældste original bevarede inventarprotokol fra 1718 meddeles det, at væggene er beklædt med "indianske Figurer", bedre vidste man ikke. Da slottet indrettedes til museum i 1830rne, gættede man på, at den "japanske" udsmykning kunne sættes i forbindelse med den ostindiske ekspedition under ledelse af Ove Giedde, som Christian 4. udsendte 1618-22. Først 1914 blev det erkendt, at der var tale om kineserier. Moderne undersøgelser af Gudmund Boesen, en årrække direktør for Rosenborg-samlingerne, har vist, at fyldingerne må være malet efter 1667 og af hollænderen J. de Bray. Som forbilleder har han bl.a. benyttet nogle af sin samtids rejsebeskrivelser med kobberstukne tavler, f.eks. Athanasius Kirchers "China... illustrata", udgivet på latin 1667 i Amsterdam. Skibsmotiver fra disse bøger går igen på Rosenborg-panelerne.

Gavlværelset i 2. stokværk, betegnet "Prinsessens Forgemak" indrettedes i begyndelsen af 1700-årene. Her lod Frederik 4. væggene dække med Audenarde-tapeter, der viser landskaber med Ovidiske metamorfose-scener. Lysekronen er en gave fra den franske konge Ludvig 14.

Riddersalen, slottets fornemste rum, hvor Frederik 4. 1705 lod opsætte det flade, tøndehvælvede stukloft. Stukdekorationerne danner tillige rammen om fire loftsmalerier, der leveredes af den franske kunstner Benoît le Coffre. Emnerne skulle være vigtige regeringshandlinger: "den altid færdige Sø-Rustning", landmilitsens og dragonernes oprettelse samt vornedskabets ophævelse. Af ukendte årsager forkastede kongen billederne og lod i stedet de tyske stukkatører Leonhard Schwabe og Franz Biener modellere dem i stuk, mens billedfelterne i stukrammerne udfyldtes med Hendrick Krocks fire malerier af kronregalierne. Den mest iøjnefaldende del af stukdekorationen er de fire lange figurrækker, hvor personerne bevæger sig hen mod en allegorisk kvindefigur, i al fald i de to af rækkerne. Emnerne er bl.a. krigsmagten og bøndernes taknemmelighed over at modtage frihedssymbolet af Libertas.

Allerede i Frederik 3.s tid benyttedes slottet mindre til beboelse. Christian 5. brugte 1671 slottet til ved en højtidelig lejlighed at uddele dannebrogsordenen for første gang. Fra hans regeringstid opbevaredes også rigets regalier, den kongelige salvingsstol og de tre sølvløver. Stolen og løverne ses i dag i riddersalen. Da Frederik 4. 1706 for første gang tog ophold på Rosenborg, blev han hyldet i et digt af gehejmearkivar Frederik Rostgaard, som passede gehejmearkivet i slottets kælder. Et af versene lød:

I Dag, det er en Dag, som billigen maa tegnis
Med gylden Pen og Skrift blandt dem som
skulde regnis I Tide-Bogen op: thi Rosenborrig faar
Ej større Ære-Dag i dette hundred Aar.

1708-09 foretog Frederik 4. sin anden store udenlandsrejse, hvis hovedmål blev Tyskland og Italien. I Venezia overraktes kongen nytårsdag 1709 en velkomstgave fra republikken "bestaaende af allehaande Forfriskelser saasom Vine, Vildt, Lammekød, Ost, Frugter og Konfekt, røget Kød, Vokslys og adskillige kostbare venetianske Glas". Fra Venezia hjembragte Frederik 4. også otte lysekroner og otte væglampetter af "slebet Galas". Vinteren 1713-14 fulgte en nyindretning af det nordøstlige tårnværelse ved Riddersalen, hvor der skulle være glaskabinet til de hjemførte skatte. Brandmajor Gotfred Fuchs fik ansvaret derfor, idet man på væggene anbragte pyramider af hylder, der beklædtes med glas og kantedes med forgyldte blyborter. Udskårne, forgyldte putti og genier støttede hylderne.

Lystslottet kom efterhånden til at fungere som kongernes og rigets klenodiekammer på linie med Kunstkammeret på Slotsholmen. Traditionen var allerede grundlagt af Christian 4. Da fyrst Christian den Yngre af Anhalt 1623 besøgte Rosenborg, noterede han i sin dagbog, at der var "ein klein Cabinet, in welchem etliche Japanische Sabel, Meszer und Teppich ...". I 1700-tallets midte fortæller en svensker, at han betalte to rigsdaler "för at se denna herligheten". 1804 overførtes Kunstkammerets mineralier til Rosenborg, hvor der i forvejen var to andre mineraliesamlinger. En berømt samling af konkylier, som var grundlagt af kgl. hof- og kunstdrejer, konkyliolog Lorenz Spengler, tilføjedes også Rosenborgs skatte. En reorganisering fandt sted, da man ved kgl. resolution af 4. maj 1833 nedsatte en kommission "til en chronologisk Ordning og Opstilling af de Kunstsager m.m., som opbevaredes paa Rosenborg Slot". Som kommissionens formand valgtes Christian Jürgensen Thomsen, en af de betydeligste skikkelser i dansk museumshistorie.

For menigmand har det været en mærkværdig verden. En jysk bondekarl fortæller omkring 1850: "Paa Rosenborg Slot er slet ingen Folk, men lutter Gjemt Sager fra de gamle Konger, og der skal være meget, og Uhyre at see derinde - Men det koster 3 Rdl. ...".


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |