sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit R - Rosenvænget
Note:

 

Rosenvænget

Rosenvænget er et kendt villakvarter på Østerbro med en lang historie. I 1688 erhvervede amtmand i Norge, Jens Nielsen Toller von Rosenheim, store arealer på stedet og efter ham fik senere lokaliteter navne med forstavelsen Rosen. Hans tid som grundejer var kort, for 1689 sendtes han som overkrigskommissær med de tropper, man overlod kong Vilhelm 3. af England mod Jacob 2. under felttoget i Irland. Her døde Rosenheim året efter i Dublin.

I sidste halvdel af 1700-tallet havde den driftige forretningsmand, etatsråd Reinhard Iselin, sin gård Rosenvenge her og den afløstes senere af landstedet Rosendal og det tilhørende Rosenengen øst derfor. Disse ejendomme købtes 1857 af hofvinhandler og kaptajn i livjægerkorpset Mozart Waagepetersen og året efter begyndte han en udstykning til byggegrunde. En forudsætning for projektet var dog ophævelsen af Magistratens forkøbsret til Rosenengen, hvilken han fik indhentet, ligesom han af kammerherre P. H. Classen og Det Classenske Fideicommis fik overdraget den frie dispositionsret til to arvefæster. Det ene arvefæste, som kaldtes "Jordstrimmelen", omfattede 4.060 kvadratalen og skilte Rosenengen fra Strandpromenaden (nuv. Strandboulevarden).

Efter udstykningen var begyndt, etablerede man hovedvejen og førte den helt ned til stranden. Senere fulgte kvarterets øvrige villaveje, efter vedtægterne planlagt til at være 20 alen brede. Vedtægterne skulle sikre et attraktivt miljø og bestemte også, at villaerne ikke måtte bygges højere end tre etager. Alt dette for at "gavne dem, der sætte Priis paa en landlig Bopæl med Have i Nærheden af Staden og Stranden". Da Waagepetersen sluttede udparcelleringen i 1872, var 49 grunde solgt, men noget af kvarterets oprindelige karakter også ændret. Kravet om 20 alen brede (1 alen = 66 cm) veje var nedsat for de sidste vejstrækninger og gadebelysning med gas var påbegyndt.

Nogle af tidens mest fremstående arkitekter, Gottlieb Bindesbøll og G. F. Hetsch, leverede tegninger til de første villaer. Desuden deltog den flittigt benyttede villa-arkitekt J. D. Herholdt, som i 1857 havde gjort sig bemærket, da han tegnede xylograf Axel Kittendorffs villa på Frederiksberg. Flere stilarter kom til at beherske byggeriet, eftersom perioden prægedes af megen usikkerhed i det arkitektoniske formsprog. Men husene og miljøet appellerede til borgerskabet og folk som B & W-fabrikanten William Wain, højesteretspræsident A. L. Drewsen og vejviser-udgiveren T. Krak flyttede ud i Rosenvænget. Hertil kom krigsminister, oberst Good og marinens kommandør Christiansen.

Kunsten trivedes også i kvarteret. I Rosenvængets Hovedvej 27, en bred villa bygget 1860 i italiensk stil efter tegninger af Herholdt, boede maleren P. C. Skovgaard. Han forevigede den smukke Aggersborgs Sø, som lå i nærheden. Af andre tilflyttere kan nævnes Wilhelm Marstrand, C. F. Aagaard og marinemaler Sørensen, hvis atelier stod åbent for Holger Drachmann. Johanne Luise Heiberg boede der ligeledes, "længst ned ved Stranden i fornem Afsluttethed, ligesom i Skyggen af de mange vundne Laurbær". Sådan erindrede Edv. Lehmann stedet og bemærkede om sit eget barndomshjem i Rosenvænget, at Meldahl havde bygget huset "... i en smuk, men ikke alt for praktisk Schweitzerstil".


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |