sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit R - Rundetårn
Note:

 

Rundetårn

Rundetårn opførtes som astronomisk observatorium og indgik samtidig i et større bygningskompleks, der omfattede en studenterkirke (Trinitatis) og et universitetsbibliotek indrettet i samme kirkebygnings underste loft. Christian 4., som tog initiativ til byggeriet, nåede kun at se tårnet færdigt (kirken indviedes første Trinitatis søndag 1. juni 1656). Tre arkitekter anses for at have medvirket til Rundetårns udformning: L. Blasius, J. Scheffel og H. v. Steenwinckel den yngre. Grundstenen til denne, velsagtens mest ejendommelige bygning i København, blev nedlagt 7. juli 1637, og som vigtigste byggemateriale anvendtes små hollandske mursten, også kaldet mopper. Befriet i 1950 for et gammelt lag cement puds ses det nu, hvorledes stenene er lagt i gule og røde bælter på skift.

I tårnet, en cylinder på ca. 15 m i diameter og næsten 36 m i højden, er indbygget en snoet rampe med 7½ vinding. Hvor rampen slutter, begynder en bred trætrappe, men man har hele tiden vidst, at sneglen fortsatte. Da man i 1983 ryddede den næstøverste etage, der omfattede den gamle portnerbolig (senere indrettet til vaskerum og kulkælder), blev det gamle gulv brudt op. Under dette lå slidt, men intakt, fortsættelsen af sneglen svarende til en ½ omdrejning. Den bygningsarkæologiske undersøgelse standsede ved væggen indtil rummet med planetmaskinen og det kan ikke udelukkes, at sneglen har fortsat.

Involveret i byggeriet var også universitetets ledende astronomiske professor, Christian Sørensen Longomontanus (1562-1647), som var elev af Tycho Brahe. Han havde ønsket stjernekiggerborgen bygget på Valby Bakke, men kongen insisterede på placeringen ved universitetskirken. Observatoriets officielle navn blev Stellaburgi Regii Hauniensis, hvad det tydeligt refererede til Tycho Brahes berømte Stjerneborg på Hven (Uranienborg). Københavns Universitet kunne hermed hævde en videnskabelig disciplin, som hørte til tidens mest værdsatte. Indretningen af observatoriet tog dog tid. 1643 afsluttedes kontrakt med tømrerne om opførelsen af fem astronomiske huse på platformen. De var fire alen høje. Ole Rømer (1644-1710) lod 1697 opsætte den første planetmaskine, som han selv havde konstrueret. Han var professor i astronomi og som opdager af lysets hastighed (under et ophold i Paris) blev han den berømteste leder af observatoriet. Den nuværende planetmaskine fra 1928 ses, hvor sneglegangen slutter.

Det smukke smedejernsgitter omkring platformen, som opsattes 1643, blev fremstillet af Christian 4.s kunstsmed, Caspar Fincke. Af de oprindelige 48 gitterfelter blev nogle ødelagt ved branden i 1728. I syv af de nuværende 54 felter ses Christian 4.s monogram og bogstaverne RFP, en forkortelse af kongens motto: Regna firmat pietas - fromhed styrker rigerne. Gitteret blev restaureret for et par år siden.

Vanskeligere har det været at tyde den store rebus på muren af Rundetårn over indgangen. I Rigsarkivet er bevaret Christian 4.s egenhændige udkast dertil. Typisk for den travle konge er det gjort på et forhåndenværende stykke papir, hvor han på bagsiden har skitseret tre pramme, som han 1640 ønskede bygget på Holmen. Allerede Thomas Bang kom 1648 nær den rette tolkning: "Styr lærdommen og retfærdigheden, Herre (Jehova), i den kronede Konge Christian 4.s hjerte". Ved "lærdommen" skal forstås den rette kristelige lærdom, mens det gyldne sværd står for ordet "justiam". De hebraiske bogstaver står for Jahve (Jehova). Mere frie oversættelser er kommet i tidens løb. En af de vittigste stammer fra Regensen og lyder: "Doktorens Trine med den lange kniv dirkede krimskrams ind i hjertet på Christian 4-tal".

Sneglegangen, som fremtræder med flade, hvidkalkede grathvælv, er godt 200 meter lang. Hvad den snor sig om, kaldes en mæglerspindel, en høj cylinder ført lodret op gennem hele bygningen. Allerede Longomontanus nævner i sin bog Introductio in Theatrum astronomicum, udgivet 1639, at den blev konstrueret som en køre- og riderampe, således at kongen kunne komme derop for at overvære observationerne. I Jens Lauritssøns Diarium sine calendarium ..., udgivet 1648, står for året 1642, hvor tårnet var færdigbygget, at "Det er saa slet oc jeffnt ud i sin Opgang, at mand der op kand baade age oc ride". Det blev også benyttet på denne måde. Astronomen Peder Horrebow (1679-1764), som var observatoriets leder i begyndelsen af 1700-årene, beretter, hvorledes Ruslands Czar, Peter den Store, den 2. oktober 1716 red op ad rampen på en russisk hest efterfulgt af Czarina Catharina i en karriol.

I tidens løb har forskere sammenlignet dette usædvanlige tårn med alle mulige eksempler i udlandet. Som et af de nærmeste, geografisk set, henvises der til Varberg-fæstningen, hvor der i Kokkenborg-bastionen findes et anlæg med trinløs, spiralsnoet opgang. Slottene i Berlin ligesom Hartenfels i Torgau kan også have været forbilleder. Da Jean Picard fra Pariserobservatoriet havde besøgt København for at studere tårnet, skrev han 1680, at en vogn med lethed kunne køre op i dette på samme måde som i tårnet i Amboise (slot i Frankrig). I virkeligheden var der to sværtbyggede tårne med spiralrampe, som prydede Amboise, og skønt Christian 4.s arkitekter næppe har set slottet, kan de have studeret du Cerceaus navnkundige bog, Les plus excellents batiments de France, som udkom i 1570erne. Heri stod det omtalt.

En symbolik bag tårnet har man også søgt. Der er endog blevet trukket paralleller til Babelstårnet! Svagheden i denne sammenligning ligger i, at Babelstårnet traditionelt repræsenterer hedenskaben og menneskets dårskab. Tankegangen er trods dette ført videre til S. Ivo alla Sapienza, universitetskirken i Rom, som påbegyndtes 1642 af Francesco Borromini. Han forsynede bygningens kuppel med et konisk, snegleformet tårn, en klar parafrase på Babelstårnet og den babyloniske visdom knyttet dertil. Man har derfor tolket S. Ivotårnet som en positiv repetition af en negativ original, efter at Guds visdom nu har manifesteret sig i mennesket.

Renæssancens lærde kredsede også om stjernekiggertårnene og deres idé-mæssige tilknytning til Babelstårnet. I englænderen Robert Records Castle of Knowledge, en lærebog om astronomi udgivet 1556, viser titelbladet et kompakt middelaldertårn med stjernekiggere. Her sættes Urania, et symbol på den solide videnskab, over for lykken, repræsenteret ved den flygtige og vakkelvorne Fortuna.

Interessant er også de skrifter, den engelske mystiker og naturfilosof Robert Fludd udgav 1617-19. De omhandlede en universallære, derunder fysik, astrologi, astronomi, kabbala (jødisk mystik i middelalderen), men også musikteori. Bogen er fyldt med illustrationer, deriblandt et kobberstik, som Fludd kalder "Musikkens Tempel", og det viser en kompliceret fantasibygning. På musernes bjerg tænkes den at stå. Det slående er ligheden mellem denne bygnings udvendige udformning og Rundetårns, begge steder ses øverst en rundbuefrise, ligesom lisen-inddelingen er fælles. Fludds tårn er endvidere smykket med en spiral og koncentriske cirkler, hvad der først giver mening, når man læser hans egen forklaring: "Du skal omhyggeligt betragte spiralomdrejningen i det største tårn, som betegner luftens bevægelse når den bliver berørt af lyden eller stemmen. De to døre betyder ørerne eller høreorganerne, uden hvilke den frembragte lyd ikke kan opfattes, ej heller kan der være nogen indgang til templet uden dem".

En moderne forsker, Frances Yates, har vist, at denne sneglehus-bygning er et forsøg på at illustrere den klassiske oldtids lære om akustik, og hænger sammen med troen på sfærernes harmoni. Herved skal forstås Antikkens opfattelse, at himmellegemerne udsender underskøn musik ved deres bevægelse. Platon skriver i sin 10. bog af Staten, hvorledes krigeren Er i en vision ser himmelens otte sfærer dreje rundt om "Nødvendighedens Ten". Det kan således tænkes, at Rundetårns sneglegang symboliserer de otte himmelske sfærer, der dengang antoges at omfatte planeternes syv og fixstjernernes.

Rundetårn har siden 1958 været en selvejende institution, som driver det tilhørende museum med en stor, bogsamling om historisk astronomi, flere hundrede stik og en fornem instrumentsamling. Her er Francois de Montgenets himmelkugle fra 1560, et kinesisk horisontalur, danske vægtlodder fra slutningen af 1600-tallet m.m.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |