sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit S - Sankt Annæ Kvarter
Note:

 

Sankt Annæ Kvarter

Sankt Annæ Kvarters første betydningsfulde bebyggelse var et hospital, som 1516 blev anlagt ud til kysten nær den nuværende Nordre Toldbod. Bag oprettelsen stod lægen Claus Jensen Denne. Under et 3-årigt strengt fangenskab i kong Hans' regeringstid faldt hans tanker på Københavns fattige, især de "pockige" (folk med syfilis), der plejede at være henvist til byens gader og stræder, da et herberg manglede til dem. Claus Denne gav Gud det løfte, at han ville oprette en stiftelse for disse hjælpeløse, hvis han slap ud af sit fangenskab. Det lykkedes og en stiftelse grundlagdes. Et kapel viet til Skt. Anna, Jomfru Marias moder, føjedes til, hvad der siden gav navn til hele kvarteret.

Claus Denne fortsatte i de følgende år sit arbejde, efterhånden også støttet med afladsbreve og anbefalinger fra paven; ja, endog med opfordring fra Christian 2. og dronning Elisabeth til deres undersåtter om at give penge til hospitalets drift. Derpå sendte han "Skt. Annæ Bud" rundt i de tre nordiske lande og indsamlingen gik vel. Under Københavns belejring 1523-24 blev hospitalets bygninger ødelagt, hvorefter institutionen først flyttedes til Kultorvet (det nuværende) og 1607 til Vartov.

Claus Dennes hospital havde ligget ved en stendæmning, som gik ud i Øresund. Molen kaldtes siden hen Skt. Annæ Bro, og hertil flyttede man 1628 Københavns toldbod fra Holmens Kirke. Leonora Christina skriver i sit "Jammersminde" om sin ankomst til stedet efter tilfangetagelsen: "Effter att Skipperen den 8. Augusti Anno 1663 wed 9 Slet om Formiddagen lided vden for St. Anna-Broe sit Ancker haffde kast, sendte Peter Dreyer ... Skipperen i Land med Breffue". Landgangen blev bevaret indtil begyndelsen af 1700-tallet.

I 1620-rne fik Christian 4. stedse mere interesse for området. Han anlagde 1625 Skt. Annæ Kirkegård, hvor bl.a. fangerne fra Bremerholm og andre kriminelle skulle begraves. Året efter påbegyndtes et skansebyggeri - Skt. Anne Skandse - hvoraf Kastellet senere opstod. En fransk gesandt kunne berette, at kongen allerede før Kejserkrigen gik med planer om at flytte det gamle slot ud på skanserne ved Skt. Annæ Bro. Men dette projekt realiseredes aldrig. I 1629 opkastede man til gengæld en grøft og et dige fra Nørreport til den nye fortifikation. Hermed var grunden lagt til en ny bydel - "Skt. Anne By".

Men Christian 4. var en mand med stadig nye visioner. I 1640 igangsatte han opførelsen af en gigantisk rundkirke, kaldet Skt. Annæ Rotundæ. Den skulle betjene søfolkene. Ideen til rundkirken havde kongen hentet fra den italienske renæssance, hvor mange store arkitekter drømte om at bygge rotunder med Pantheon i Rom som det store forbillede. Grundplanen, nærmest en 12-kant med en diameter på 60 meter, var storslået og arbejdet kom også godt igang. Men krige og pengenød standsede byggeriet, da det var nået op til murkronen. Kort efter kongens død 1648 blev murene revet ned. Fundamentrester afdækkedes ved udgravningen til Polyteknisk Læreanstalts ny bygning i 1880erne.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |