sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit S - Sophie Amalienborg
Note:

 

Sophie Amalienborg

På et areal omtrentlig inden for grænserne af det nuværende Bredgade, Frederiksgade, Amaliegade og Skt. Annæ Plads lå i enevældens første dage en dejlig have. Den tilhørte Sophie Amalie, Frederik 3.s dronning, og dannede et modstykke til Rosenborg Have (Kongens Have). Sophie Amalie lod den først indrette som en ren lysthave smykket med springvand, lysthuse, alléer og pomeranshuse. I årene 1666-67 havde franskmanden Michel le Roy ansvaret for havens arkitektur, idet han særligt syslede med kaskader og vandledninger. Hertil kom anlæg med terrasser og i en af de tidlige regnskabsposter figurerer han som "Ingenieur", mens han senere avancerer til" Baumeister der Koniginn". Hvorvidt han også fik ansvaret for opførelsen af dronningens lystslot, det vides ikke med sikkerhed.

Slottet, kaldet Sophie Amalienborg, rejstes 1667-73 og repræsenterede ved færdiggørelsen den typiske italienske villa suburbana: et hus just uden for byen, anbragt i en have. Bemærkelsesværdig var især det fornemme trappeanlæg, som var anbragt udvendig. Hele bygningens elegance gjorde den fornemmere end det gammeldags Københavns Slot. Sophie Amalie benyttede det herefter som enkesæde og efter hendes død 1685 overgik det til hendes kongelige søn, Christian 5.

Han fandt det velegnet til repræsentative formål og den 15. april 1689 skulle det være rammen om hans fødselsdag. en festforestilling var planlagt til lejligheden, oveni købet en opera, der som den første var af dansk oprindelse. Dens pompøse titel lød "Der vereinigte Gotterstreit"! Da Sophie Amalienborgs egen komediesal var for lille, opførtes et teater tæt op til slottet, helt i fyrrebrædder og med plads til flere hundrede tilskuere.

Med barokkens sans for teatereffekter iblandet stærk religiøsitet var to billedstøtter repræsenterende gudsfrygten og retfærdigheden anbragt som vogtere af indgangen. Når gæsterne kom ind i bygningen, viste sig kunstige grotter beboet af satyrer. Selve tilskuerrummet havde man smykket med mos, blomster og enebærris, der forvandlede det til en løvsal. Mellem bladene stak guldæbler og citroner. Store transparenter langs væggene viste kongens navnetræk, hvis forgyldte bogstaver var malet på olievædet silketøj.

Så gik operaens tyske aktører igang ledsaget af de mest gevaldige og kuriøse effekter. Kanoner tordnede og Olympens guder kom sejlende på skyer for at hylde den enevældige monark. 800 lamper oplyste hele forestillingen. I "Den poetiske Mercurius", en københavnsk avis, blev der i begejstrede vers talt om den store begivenhed.

Fire dage senere blev forestillingen gentaget efter Christian 5.s ønske. Operaen, hvortil folk fra de lidt lavere rangklasser var strømmet, begyndte kl. 3 om eftermiddagen. Alt gik tilsyneladende godt, de olympiske guder havde gjort deres entré og Mars leverede nu sin arie. Pludselig faldt en stump væge fra en lampe ned i nogle enebærris, ilden greb om sig i alle de brandbare dekorationer og alt forvandledes til et inferno. Da dørene uheldigvis lukkede indad, pressede publikum forgæves på dem. De var fanget i en fælde og på et kvarter nedbrændte hele teaterhuset med 172 mennesker, mens flere døde af brandsår til i de følgende dage. Hertil kom, at ilden også fik fat i selve slottet, som på få timer sank i grus.

Katastrofen satte sig mange spor. Slotsruinen stod urørt nogle år, hvorefter brugelige materialer benyttedes til opførelsen af Garnisonskirken. I porten til Frederiksholms Kanal 20 opsattes en tavle af direktøren for Børnehuset, Johan Jürgens:

Skæbnen brat hans Lykke vendte,
tvende Døtre indebrændte,
da Amalienborg i Flammer
lyste over Stadens Jammer.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |