sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit S - Struensee, Johan Friedrich
Note:

 

Struensee, Johan Friedrich

Johan Friedrich Struensee, født 1737 i Halle og senere stadsfysikus i Altona, hvorefter han avancerede til rejselæge for Christian 7. i 1768. Et år senere tog han som kongens nyudnævnte livlæge ophold i København, samtidig fulgte en udnævnelse til etatsråd. Da han med held foretog en koppeindpodning på den lille kronprins den 2. maj 1770, blev han straks forfremmet til forelæser for kongen og yderligere belønnet med konferensrådstitel.

I de næste par uger kan vi følge Struensees politiske spil. Den altid velorienterede Luxdorph noterer 7. maj i sin dagbog: "Alting er i Krise til Hove" og ti dage senere kommer følgende kommentar: "Berger bliver Livmedicus ved Struensee, som nu gør alle Ting". Det varslede ilde.

Fra september samme år markerede Struensee endnu stærkere sin politiske indflydelse. Den uindskrænkede trykkefrihed indførtes på hans initiativ 14. september og dagen efter blev en af hans stærkeste modstandere, konseillets førstemand, J. H. E. Bernstorff afskediget. Trykkefriheden hilstes vel med jubel af visse kredse, men paradoksalt nok gav den også anledning til en række smædeskrifter mod ophavsmanden til denne, nemlig Struensee. Hvad hjalp det så, at den franske filosof Voltaire sendte Christian 7. en versificeret lykønskning med dette fremskridt.

I de første måneder af 1771 tog Christian 7.s sindssyge for alvor fart, alt mens Struensee febrilsk arbejdede på sit store reformprogram, hvortil kongen efterhånden blot tjente som underskrivningsmaskine. Medio juli samme år lod han sig af kongen udnævne til gehejmekabinetsminister med nærmest suveræn myndighed.

Blandt hans mange reformer kan nævnes forordningen om, at adelige også kunne pantes for gæld. Selvom det var et forsøg på at gøre alle mere lige, vandt han kun nye og endnu stærkere fjender derved, ikke mindst den forgældede S. C. Rantzau, der oprindelig havde åbnet hans vej til hoffet. At Struensee også skar ned på hoffets luksus gjorde blot modstanden mod hans reformer større.

Mere populær blev Struensee sikkert på at åbne Kongens Have for det jævne publikum og samtidig forvandle den til forlystelsespark med koncerter. Han sørgede også for at standse det kostbare byggeri på Marmorkirken, hvorefter den franske arkitekt Jardin måtte forlade Danmark. Digteren Johannes Ewald gjorde imidlertid tykt nar ad reformtidens projektmageri i sin komedie "Harlekin Patriot", hvor en replik lyder: "Al vor Fortræd er tysk".

Den 22. juli 1771 skrev Luxdorph i sin dagbog den lakoniske meddelelse: "Struensee og Brandt bliver Grever". Sommeren tilbragtes i øvrigt på det skønne Hirschholm Slot, hvor den unge musiker og komponist, italieneren Guiseppe Sarti, diverterede hoffet med sin kunst. Med sig havde han en trup af fremragende italienske sangere og sangerinder. Primadonna var Terese Torre, højt elsket af det københavnske publikum. Man optrådte på en miniaturescene, der var sendt dertil fra Christiansborg.

Forholdet mellem Struensee og Københavns magistrat skærpedes nogle måneder før dette, den 3. april, da styrets 32 mænd ved en plakat blev orienteret om, at de var erstattet af et nyt styre. Samme dag modtog borgmestre og rådmænd hver et brev, der indeholdt 17 spørgsmål angående deres embedsførelse. Svar derpå skulle afgives inden 14 dage! Det afstedkom naturligvis megen vrede.

Et komplot mod Struensee og Brandt tog form og som anledning benyttedes Struensee's amourøse forhold til dronningen, den livsglade og lidt buttede Caroline Mathilde fra England, som blot var 20 år gammel. "Kongens Ægteseng fremfor andre bør være ren og ubesmittet", blev det senere hævdet under retssagen. Til de sammensvorne hørte kongens stedmoder, enkedronning Juliane Marie, general og rigsgreve S. C. Rantzau, general Eichstedt, oberst van Köller for det falsterske regiment og Magnus Bering von Beringskjold, en person med en temmelig blakket fortid.

Kuppet fandt sted om morgenen den 17. januar 1772 efter, at en vellykket maskerade på Christiansborgs hofteater var gået til ende. Festens deltagere, som var mødt frem i "domino", en løs sort kappe med hætte, "dansede roligt i al Glæde" skreven af de tilstedeværende militærpersoner. Nogle timer senere arresteredes Struensee og hans "parti", mens dronningen kørtes bort til Kronborg ved Helsingør. Alt skete med største hast. Luxdorph skrev bestyrtet: "Stor Revolution, Gud give til det beste . . . Rantzau og Beringskiold satte det i Værk om Morgenen tilig, dog med Dr. Julianæ og Printz Fridrichs Samtøkke. Almuen var som rasende af Glæde".

Så rullede retssagen, et uhyre ømtåleligt anliggende for den nye regering, eftersom Englands konge var broder til dronning Caroline Mathilde. Et var at Struensee havde ført et ryggesløst styre, et andet var hans forhold til dronningen. Dommerne kunne rystet nedskrive, at dronningens sengetøj var "med saadanne Pletter tilflyet, som Vidnerne som Fruentimmere undsaa sig ved at beskrive".

Dronningen kunne ikke hjælpes, skønt England truede med at sætte magt bag sine ord om at man skånede hende. Hendes ægteskab med Christian 7. opløstes og hun endte sine dage i Tyskland. Så fulgte henrettelsen af Struensee og Brandt og "det Kongl: Hoff Gud skee lov kom i Rolighed igien", som apoteker Claus Sedenius i Nykøbing Falster udtrykte det.

Sandheden var imidlertid, at både det danske samfund og udlandet var rystet af disse begivenheder. Benedicte Arnesen-Kall skriver i sine" Livserindringer 1813-1857", at "Den 17de Januar regnedes for den ulykkeligste Dag i Aaret. Blevet Barn født paa den, saa skubbede man Angivelsen af dets Fødsel nogle Timer frem eller tilbage for at faa Datoen til at blive den 18de eller den 16de Januar. Alle de smaa Caroline-Mathilder, som vare blevet opkaldte efter den ulykkelige unge Dronning, bleve omdøbte. Man ville ingen Erindring have om hende". Og forfatterinden angiver yderligere i en note, at efter forlydender ændredes enkehertuginde Vilhelmine Marie af Glücksborgs fødselsdato fra den 17. januar 1808 "en Dag, som hendes Fader, Frederik den Sjætte, ikke kunde taale at nævne" til den 18.

En anden kvindelig forfatter, Frederike Bruun skrev i sine ungdomserindringer, at hendes far havde tjent hos Struensee og de var blevet meget knyttet til hinanden. Struensee havde lovet hendes far "hvis det var forundt Aander at gjennembryde Sandseverdenens Skranker, at vise sig for ham i det første Fjerdingaar efter sin Død - til ubeskrivelig Rædsel for min Moder". Hun husker videre, hvorledes en tobaksdåse af blik, som Struensee havde benyttet i fængslet, var kommet i faderens eje og altid stod ved hans side, når han sov. Men hendes mor "frygtede altid for at skulde se den afhugne Haand ved Siden af den".

Var dette udslag af hysteri" Måske. Til gengæld virker det lammende at læse en vurdering af begivenhederne i Gentleman's Magazine, som udkom i London kort efter: "The late revolution in Denmark, my Lord, will produce, in all human probability, an entire alteration in the whole system of Europe". Sjældent har en journalist haft så profetiske evner. Statskuppet den 17. januar 1772 i Danmark blev ganske overskygget af den franske revolution i 1789!


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |