sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit S - Strøget
Note:

 

Strøget

Strøget, byens vigtigste færdselsåre for fodgængere, kendes først i sin fulde udstrækning, fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen, i tiden efter det første Christiansborgs og byens brande i henholdsvis 1794 og 1795.

Det langstrakte Amagertorv er den ældste del, byens knudepunkt i gamle dage, for her mødtes trafiklinierne fra de fire byporte. Da Frederiksstaden var grundlagt 1749, søgte stedse flere københavnere fra Amagertorv ad Østergade til Kongens Nytorv. Ved at lægge fliser på Østergades fortove i 1771, forbedredes gadens brolægning betragtelig og damerne begyndte så småt at promenere sammesteds. Det hævdes, at de fulgte dronning Caroline Mathildes eksempel.

Østergade blev rigtig fornem efter 1795, hvor en vigtig konkurrent, Højbrostræde, slettedes af byplanen. Elegante butikker etableredes og der berettes allerede 1804 om pulserende trafik. 20 år senere kunne man prale med de første vinduesudstillinger i Østergade, hvilket atter førte til brugen af større butiksvinduer.

En stor nyhed var indførelsen af droskerne i København den 5. maj 1828 og naturligt nok oprettedes den første holdeplads på Amagertorv, mens Kongens Nytorv fik en tilsvarende få dage senere. Fra 1840 førtes omnibusser fra Kongens Nytorv, ad Østergade, over Amagertorv og videre ad Vimmelskaftet. Mod denne del af det kommende "strøg" rettedes alle byens øjne, da en reklamedukke, som kunne bevæge sig, udstilledes i 1844. Det var i Vimmelskaftet 38, hvor modehandlersken Louise Rasmussen, senere grevinde Danner, havde butik.

I disse år blev trængslen stedse stærkere på strækningen fra Kongens Nytorv til Gammeltorv, som nu bar navnet "Routen". Forfatteren Carl Bernhard følte sig allerede 1834 hensat til den londonske verden, hvor dandyernes modeudtryk flagrede ligeså let i luften som det skete "Paa Routen i København". Nu færdedes her modelapse, flanører og enhver turist. Den svenske forfatterinde Frederika Bremer beklagede sig 1849 over alt det sammenrend i Østergade og en dansk provinsbo mente samme år, at gaden var den "trøgeste (trægeste) at gaa paa".

Skulle en forlovelse bekendtgøres i København, var Østergade også det rette sted at præsentere pigen, naturligvis først mellem 14 og 16 om eftermiddagen. Da flanøren Felix Bearn traf en smuk ung dame på Vimmelskaftet, håbede han atter at møde hende på de kanter. Men hun syntes forsvundet. "Dog ganske vilde jeg ikke overgive mig, jeg gik op til Konditor paa Ruten og indkvarterede mig der ved Vinduet, til det blev mørkt, og jeg altsaa maatte opgive Haabet for den Dag".

I en turistvejledning fra 1872 understreges det, at Østergade fortsat er "Routens meest befærdede Strøg" og Hotel d' Angleterre er "det skarpe Hjørne", alle med respekt for sig selv må passere. Her dukker omsider ordet "Strøg" op. Nogle år efter kom det atter frem i sommerrevyen" Rejsen til Maanen", og atter i en sommerrevy 1886. Den gamle betegnelse - "Routen" - begyndte at gå i glemmebogen, hvorimod en ny generation af københavnere fandt det praktisk at tale om "Strøget", som nu omfattede Østergade, Amagertorv, Vimmelskaftet, Nygade og Frederiksberggade.

Myndighederne måtte snart regulere færdslen, som ikke var blevet mindre. Politivedtægten af 22. juni 1883 meddelte, at "Kjørsel med Velocipeder og lignende Befordringsmidler er kun tilladt på Kjørebane og Ridesti, derimod ikke paa Fortov eller Gangsti". Den største forandring i Strøgets historie blev imidlertid en vedtagelse i Københavns Borgerrepræsentation, som gjorde strækningen til byens første gågade. En prøveordning indledtes 15. november 1962, i dag permanent.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |