sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit S - Synagogen
Note:

 

Synagogen

Synagogen i Krystalgade 12 kommer i dag stærkere frem i bybilledet efter nedrivningerne i karreen. Den jødiske menighed erhvervede år 1800 en byggegrund i Krystalgade, daværende Skidenstræde, hvorpå en synagoge skulle opføres til erstatning for den gamle, som gik tabt i Læderstræde ved bybranden 1795. 1 1804 fik stadsbygmester Peter Meyn opgaven at projektere den nye synagoge, men hans forslag realiseredes ikke. Man valgte i stedet den kendte professor ved Kunstakademiet, G. F. Hetsch, som 1830-33 ledede det nye byggeri. Hetsch skabte en basilika, nærmest med kvadratisk grundplan, og som specialist i ornamentik valgte han en af tidens modeluner, den egyptiserende stil, fremhævet ved de skrå vinduer.

Hovedrummet har monumental karakter, markeret ved to rækker ottekantede søjler, der i to etager skiller det fra sideskibene. Pulpiturerne samt balkonen på vestvæggen er forbeholdt kvindeafdelingen, mens mandsafdelingen er strengt adskilt derfra ved sin placering på gulvet. For oven ses et kassetteloft, fladt udformet efter Hetschs anvisning, skønt menigheden oprindeligt havde tænkt sig et tøndehvælv. Trapper fører ved østvæggen op til prædikestolen og bagved syner det indbyggede "hellige skab", hvor Tora-rullerne opbevares. "Bimah"en, et alterlignende bord, er anbragt på en estrade, Det er centrum for gudstjenesten og her har kantoren (forsangeren) sin plads.

Den 12. april 1833 annonceredes i BerIingske Tidende, at "I Formiddag indvies det mosaiske Troessamfunds ny Synagoge ved dettes lærde og værdige Præst, Hr. Dr. Philos Wolff". Omtalte præst var den navnkundige overrabiner Abraham Alexander Wolff, der få år tidligere var hentet fra Darmstadt for at lede menigheden. Ved hans store energi var det lykkedes at rejse penge til byggeriet og han virkede som overrabiner i København til sin død i 1891. En person var dog ikke tilfreds med synagogen. Ti år efter byggeriet beklagede Hetsch, at en "ilde forstaaet Oeconomie har været det ledende Princip ved Opførelsen".

I det københavnske magasin "Nutiden" gav Eli Frère i 1881 et billede af, hvorledes synagogen da tog sig ud: "Skjøndt jeg ikke er inde i Arkitekturen, forstod jeg dog strax, dette var orientalsk Stil; det var hverken Rundbue eller Spidsbuestilen! ... Jeg lagde Mærke til Mængden af Lysekronerne og de mange Gasbrændere, som sad fast paa Randen af Stolene".

Ved en ombygning 1885, ledet af arkitekterne F. L. Levy og Ove Petersen, tilføjedes et port- og trappehus i vest. Man ser over indgangen en fordybning med en indskrift på hebraisk.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |