| Forfatter: | Jens Fleischer© |
| Titel: | København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag |
| Udgivet: | Kbh., 1985 Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006 |
| Del: | Afsnit S - Skilte |
| Note: |
Før Københavns huse fik matrikelnumre (indført ved grundtaksten fra 1689), var borgere og tilrejsende henvist til at kende de skilte og øgenavne, der gav bygningerne deres særkende. De næringsdrivende brugte naturligvis skilte, som overalt i Europa. I middelalderen i form af simple udhængsbrædder, i 1600- og 1700-tallet erstattet af smedejernsskilte i de mest fantasifulde udgaver, der gjorde en frygtelig støj med deres hængsler, når vinden jog gennem gyder og stræder. Hattemager Niels Jørgensens butik på Vandkunsten prydedes 1723 med et firkantet jernskilt med forgyldt hat og våbenskjolde, der var båret af løver med gyldne kroner og stjerner.
For herbergerne var det allerede på Christian 2.s tid påbudt at "udhænge et Tegn, malet paa en Fjæl, udenfore samme Hus vel højt paa en lang Stang; somme skulle have en Løve malet, somme en Morian, en Grif, en Maane, en Stjerne eller sligt andet". Efter disse skilte tog herbergshusene navne, og i København kendes eksempler som "Forgyldte Tønde", "Grønne Træsko", "Meerviben" og "Oldenborgske Horn". Et af de mere barske navne, "Døden og Djævelen", hørte til et gæstgiveri ved Vandkunsten.
I 1700-tallet blev det mere almindeligt, især efter den store brand i 1728, at indmure en stenplade med bygningens vartegn, enten sat over port eller gadedør.
| Forrige | Indhold | Næste |
Navigation:
A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å
