sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit S - Skilteflytning
Note:

 

Skilteflytning

Skilteflytning fejredes i gamle dage, når oldermand eller svende skiftede bolig. Traditionen byggede på selve lavsskiltets betydning. Så tidligt som 1623 bestemtes det i de københavnske tømreres vedtægter, at oldermanden og lavsbrødrene skal "beskikke de fremmede Svende, som kommer hertil, et vist Logement, hvor de til Herberge kan indsøge og der et Brædt udhænge". Omtalte bræt var lavsskiltet, et helt kunstværk med årstal og indskrifter. Som regel prydede det herberget, hvor svendene boede, skønt det var lavets ejendom.

De ceremonier og festligheder, der efterhånden knyttedes til flytningen af lavsskiltene, gav anledning til kritik fra myndighederne. En kongelig befaling advarede 1682 mod denne "onde Vane" og det hændte, at bøder uddeltes ligesom laden (lavsskrinet), velkomsten (pokalen) og skiltet konfiskeredes.

1700-tallet blev håndværkerlavenes glansperiode. Alle mestre brugte festlige skilte foran deres butikker. Hosekræmmeren havde sin strømpe, snedkeren sin høvl, kleinsmeden sin nøgle, skrædderen sin saks og bageren naturligvis sin kronede kringle. Men disse skilte gjaldt kun den daglige dont, hvorimod flytningen af lavskilte var en hel københavnerbegivenhed.

Et sådant arrangement er nøje refereret fra 1724, da det københavnske snedkerlav den 24. september flyttede lavsskiltet fra Gråbrødretorv til Grønnegade. Processionen anførtes af 6 musikanter, så fulgte 9 amtsmestre med målestokke i hænderne. Bag dem gik en officer efterfulgt af 2 tyrkiskklædte officerer, og dernæst så man 12 tyrkiskklædte drabanter. Foruden dette orientalske indslag kunne man opleve de 5 bygningsstilarters personifikationer: "1. den toskanske i italiensk Dragt som en Bonde, til Erindring at den af en Bonde er opfunden, 2. den doriske i en romansk fyrstelig Dragt, 3. den joniske udi Fruentimmerhabit, 4. den korinthiske i samme Dragt og 5. Composita i romersk Habit". Denne afdeling af optoget afsluttedes af 2 vildmænd med grønne træer og pyramider!

Næste afdeling af processionen indledtes med 4 svende, der, sekunderet af to fægtere, frembar den såre kunstfærdigt tilvirkede lade. Velkomstbægeret i sølv havde nu sin tur, hvorefter man så den store skænkekande efterfulgt af de 4 årstider: foråret med blomster, sommeren symboliseret ved segl og aks, høsten med bæger og druer og sluttelig vinteren iført forede klæder og med fyrfad. Længere nede i optoget noteredes 42 snedkersvende, hver udstyret med et stykke forgyldt værktøj og plumager (fjerprydelse) på hatten. Rækken endte med en bonde og en bondekone.

Snedkernes lav syntes overhovedet at være det mest opfindsomme og da et nyt lavskilt opsattes 1749, blev ruten lagt forbi Christiansborg, hvor selveste Frederik 5. "beviste sig saa naadig at se ud af Vinduet paa dette Lystspil med et Aasyn, hvoraf Naade og Majestæt fremskinnede".

Rebslagerne kunne 1779 præstere et skilteflytningstog så overdådigt som et overflødighedshorn. Første afdeling af optoget anførtes af en Harlekin og en Mercurius, der bar et forseglet brev til aflevering i herberget. Så fulgte rødklædte fanejunkere med fanen, derefter musikken, oldermanden og alle rebslagermestrene i par. Dernæst lavets våben med "trende forgyldte Kroge" og endelig det store lavsskilt vuggende på 8 svende med et tilsvarende antal afløsere, hver eneste iført sorte fløjlsbukser og hvide silkestrømper. 4 "saakaldt lystige Brødre" sluttede afdelingen af.

I anden afdeling gjorde især lavstøjet opsigt, nemlig laden med forgyldte nøgler og velkomsten "rigeligen behængt med Sølvskilte". Højdepunktet indtraf i tredie afdeling, hvor man så "et med fuld Takkelage forfærdiget Skib, hvorved fulgte en Jæger - , som alt lod sig høre med nogle Skud forbi de passende Steder". Det farverige tog udgik fra Kultorvet og snoede sig derefter ad en indviklet rute forbi alle de andre lavshuse, hvor man gjorde holdt for at lade sig traktere. Diverse notabiliteter hyldedes undervejs og ved rådhuset på Gammeltorv havde magistraten modtagelse. Den forærede endog svendene 20 rigsdaler. Da man omsider ankom til Studiestræde for at hænge skiltet op, bragede det med 27 kanonskud.

Efter at røgen havde lagt sig, bød herbergsfaderen velkommen, Mercurius kvitterede med en takketale og en prædiken påhørtes på dansk og tysk. Sidstnævnte gav anledning til almindelig lovprisning af kongehus, øvrighed, krigsmagt etc. Endelig ophængtes skiltet under "Trompeters og Paukers Lyd, Pokalers Klang og Kanoners Løsning".

Ikke altid gik det så roligt til og i 1780 blev alle den slags optog forbudt. Herefter skulle ruterne være kortest mulige og transporten foregå i stilhed.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |