
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag |
Snaregade nær Gl. Strand er opkaldt efter rådmand og købmand Erland Jonssøn Snare, som 1501 lejede grunden, nuværende Snaregade 14. Hans navn er dog ikke knyttet til gaden før 1607. Den ejendom, han lod opføre, bar længe efter hans død navnet Snarens Gård. I 1520rne bebyggedes grundene, hvor en del af den gamle skibshavn, Ladbroen, tidligere havde ligget. Mandtalslisten fra Københavns belejring 1659 fortæller, at selveste borgmester Hans Nansen boede i gaden. Blandt mindre fornemme beboere kan nævnes en guldsmed, en skræddersvend, en studiosus og en tømrersvend. Snaregade 6-10 opførtes i perioden 1798-1808 af murermester P. Eegeroed. Disse murermesterhuse i nyklassicistisk stil og med fine portpartier står stort set uændrede siden opførelse. De gør, ligesom den bevarede brolægning, den krogede Snaregade til en af byens mest charmerende.
|
Navigation:A . B . C . D . E . F . G . H |

| Opdateret: 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |