sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit T - Trinitatis Kirke
Note:

 

Trinitatis Kirke

Trinitatis Kirke ved hjørnet af Landemærket og Købmagergade blev påbegyndt 7. juli 1637. I. juni 1656 på Trinitatis Søndag indviedes bygningen højtideligt af Sjællands biskop Hans Svane i overværelse af Frederik 3. Hofpræsten Hans Dideriksen Bartsker prædikede på dansk, mens professor Thomas Bang afleverede en latinsk oration.

Bygningen har fra begyndelsen haft tre funktioner: universitetets bibliotek, studenternes kirke og universitetets observatorium (sammen med Rundetårn, som allerede var opført 1642). Den oprindelige menighed omfattede således professorer og studenter, idet førstnævnte gruppe havde deres stole i koret, mens studenterne betænktes med de syv øverste stole på mandssiden. Denne tradition fungerede indtil begyndelsen af 1800-årene. Endvidere kunne de teologistuderende holde deres prøveprædikener i kirken. Om en sådan noterede Luxdorph 1. april 1774: "Hørt i Runde Kirke Stud. Jacobsen efter Begiæring. Maadelig og skjødesløs. Læste ikke eengang Lidelsens Historie ræt op". Betegnelsen" Runde Kirke" var i øvrigt almindelig, skønt kirken allerede i byggeregnskaberne fra 1650erne omtales som "Hellig Trefoldighedtz Kirche". Således nævner en jyde omkring 1850, at han "saa den Gamle Runde Kirke". Hvad angår ejendomsforholdene, havde Københavns Universitet 1658-1868 patronatet over kirken, hvorefter byens magistrat overtog den.

Bygningens plan er inspireret af 1400-tallets nordiske gotik: et treskibet langhus med tresidet apsis, støttepiller og spidsbuede vinduer. I det hvidkalkede kirkerum bærer syv murede, ottekantede piller stjerneformede ribbehvælv, idet hvert af midterskibets hvælv har sit specielle ribbemønster dekoreret med stukornamenter og i midten samlet ved en roset. I 6. hvælv fra øst er mønstret erstattet med et stort udmalet, forgyldt rigsvåben. Byggeriet var fra 1643 ledet af Christian 4.s øverste bygmester Leonhard Blasius. Efter hans død 1644 overtog Albertus Mathiesen ledelsen, ligesom han fik ansvaret for kirkens gravplan.

Branden i 1728 ødelagde kirken stærkt, hvorefter den den 7. oktober 1731 kunne genindvies. Under bombardementet 1807 blev Trinitatis Kirke skånet, hvorefter den i en årrække benyttedes ved universitetets store fester, mens Vor Frue var under genopbygning: I forbindelse med 300-året for reformationen, fejret af universitetet 1817, "vendte" man kirken, idet nordsiden blev gjort til hovedfacaden og portalerne i denne lod man ombygge. Flere restaureringer og mindre ændringer har fundet sted siden. 1834-35 blev kirken grundigt istandsat og samtidig anbragtes efter tegning af G. F. Hetsch to skriftestole i korets sidegange under det store musikpulpitur. Endvidere fornyede man delvis hvælvingernes forgyldte blikstjerner, som antagelig var opsat i 1730. 1869-71 foretog stadsbygmester N. S. Nebelong en ny restaurering, mest omfattende det udvendige, hvor de to vestre portaler flyttedes til skibets vestligste fag. Samtidig maledes kirkerummet i strålende farver efter forslag af maleren Heinrich Hansen, men den livlige udsmykning fjernedes atter 1909.

Det fineste inventarstykke er altertavlen, som hofbilledhugger Friderich Ehbisch 1731 leverede til Trinitatis. Efter barokkens principper er hovedvægten lagt på den arkitektoniske opbygning: en portal flankeret af korintiske pilastre og søjler, der over gesims og topstykke er udformet som en fyrværkerisol. I portalen ses en krucifiksgruppe, til siderne to allegoriske kvindefigurer: Troen og Nåden, mens to seksvingede engle knæler på gesimsen. Skyer og putti med skriftbånd er rundhåndet føjet til. Guds øje ses også i topstykket. Prædikestolen, også et træskærerarbejde af Ehbisch, står udsmykket med marmorering, forgyldte ornamenter, akantus og to putti, der holder en blomsterkurv. Det skal tilføjes, at alter og prædikestol oprindelig stod med egetræets naturlige lød, indtil et velhavende menighedsmedlem 1757 betalte for deres forgyldning og marmorering. Over for prædikestolen er et pragtfuldt rokokour fra 1757 anbragt på en pille. Dets forgyldte kasse indeholder tre urskiver, et fornemt modstykke til de almindelige timeglas, præsterne ellers var henvist til at bruge, når de prædikede. Koret er hævet tre trin over gulvet og er adskilt fra skibet ved et gitter med 26 messingbalustre. Stolestaderne er fra 1731 og bærer en udskåren musling på hver gavl. Mens orglet leveredes 1956 af Marcussen & Søn, Åbenrå, dateres facaden til 1731, da man lod Daniel Lambert Kastens forny orgelværket efter branden.

Trinitatis Kirke indrettedes også med grave og krypter. Således blev korets 15 krypter muret 1657-86, idet man fulgte Albertus Mathiesens plan. Her gravlagdes nogle af rigets mest ansete mænd, men to af krypterne måtte sløjfes, da centralvarme blev indlagt 1870. Blandt disse gravlagte kan nævnes rigshovmester Joachim Gersdorff (død 1661), rigsmarskal Johan Christoffer Körbitz (død 1682) og feltmarskal Hans Schack (død 1676). Hans Schacks prægtige marmorepitafium, et arbejde af Artus Quellinus d.y. og Christian Nerger, opstilledes 1689 på korets nordvæg. Feltherren ses halvt hvilende med allongeparyk og omgives af faner, kanonløb og andet krigsmateriel.

Det store underste kirkeloft, som i 1650erne indrettedes til universitetsbibliotek, havde anselige dimensioner: ca. 50 x 20 m. Et festligt interiør mødte publikum, når det via Rundetårns snegl var kommet op til indgangen. Rødmalede bjælker bar et gult bræddeloft og understøttedes med jernsøjler, mens store, udsmykkede bogskabe stod langs væggene. Foruden allegoriske billeder bar skabene sentenser som "Hvo meget unyttigt læse vil, med Bøger bruger kun Abespil". Eller: "Tag Bogen fat, baade Dag og Nat" og "Spindelvævstanker, kun Fluerne sanker". I vinduesnicherne hang portrætter af lærde mænd og donatorer. Af en regnskabsrapport fra 6. juli 1656 fremgår det, at der blev lavet seks gardinstænger til biblioteket. Ved indvielsen 7. juli 1657 kimede kirkens klokker, da Frederik 3. og hans følge ankom. Derefter holdt Thomas Bang indvielsestalen, mens underbibliotekaren oplæste lånereglementet. Ifølge dette var der åbent nogle timer hver onsdag og lørdag, men i augustferien alle hverdage. Udlån var ikke tilladt, eftersom biblioteket var "med store Bekostninger saa beqvemt indrettet og forsynet med Borde og Bænke, at det kunde være et fælles Tilflugtssted for Musernes samtlige Dyrkere". Små udstillinger arrangeredes også. En norsk tilrejsende noterede 1668 bl.a. "Store Kiempebeen oc Tænder fundne ved Croneborg" og en "Chinæisk-bog skreffuen paa Silche-papir".

Ved branden 1728 ødelagdes hele biblioteket, på nær nogle få bøger, hvorefter en genopbygning blev iværksat. 1807-32 havde også Oldnordisk Museum til huse i biblioteket. 1861 flyttedes såvel bibliotek som observatorium fra den utidssvarende bygning. (Se endvidere Rundetårn).


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |