sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit T
Note:

 

Triumfbuer

Triumfbuer hører ikke blot den romerske oldtid til, såsom kejser Septimius Severus' trebuede sejrsmonument i Rom. Også senere tiders hovedstæder kunne smykke sig med æresporte, omend deres levetid oftest kun holdt til festens udløb.

Allerede i 1500-tallet oplevede københavnerne en sådan arkitektonisk frembringelse, for ved Christian 4.s kroning 1596 rejstes en triumfport på Amagertorv, dog godt skjult bag brædder indtil selve processionsdagen. Da den nykronede konge nærmede sig ridende, afsløredes en flere etager høj bygning, som var smykket med skriftsprog og kongens navnetræk i forgyldte bogstaver. Under buen svævede en engel, mens fire kæmpekrigere bevogtede den, bukkende deres træhoveder for den unge konge. Mens han passerede under portalen, svang englen sig ned og kransede ham.

Da enevælden indførtes, måtte det naturligvis også sætte sig spor i den pragt, som omgav monarkiet. Da kronprins Frederik (5.) 11. december 1743 fejrede sit bryllup med den engelske prinsesse Louise, opstilledes der en festdekoration i Størrestræde (nu Holmens Kanal), dog ikke den traditionelle æresport. Admiralitetet, som stod bag arrangementet, valgte to columnae rostratae - søjler med gennemstukne skibe. I det gamle Rom var sådanne søjler et sejrssymbol.

En gigantisk triumfbue præsenteredes 21. oktober 1794 på slotspladsen, hvor arveprins Frederik skulle modtage sin tilkomne, prinsesse Sophie Frederikke. Hun ankom om bord på et orlogsskib. Æresporten, med høj bue og medaljoner, var fremstillet af træ, lærred og gips efter tegninger af Harsdorff. Luxdorph bemærkede noget surt i sin dagbog: "Ære-Porten staaer skiæv for Slottet, hvilket kunde vært ændret".

En udløber af denne tradition var opstillingen af en æresport på Gammeltorv, da tropperne vendte hjem i 1849. Løver på plinte var anbragt ved triumfbuen og over portalens nyklassicistiske ornamenter stod skrevet: DET SKAL EI SKE DET SWORE II SOM MEND.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |