sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit T - Thorvaldsens Museum
Note:

 

Thorvaldsens Museum

Thorvaldsens Museum blev grundlagt af mesteren selv, idet Bertel Thorvaldsen 1837 skænkede alle sine værker og store kunstsamlinger til et museum, som skulle ligge i København. Blandt de landsmænd, der havde opildnet ham til denne plan, spillede prins Christian Frederik og Ionas Collin en hovedrolle. Thorvaldsen gav yderligere sin formue til museets etablering, væsentligt tilskyndet dertil af digteren Ludvig Bødtcher. Samtidig forærede Frederik 6. byggegrunden, hvor Den kgl. Vogngård lå, mens en landsindsamling og tilskud fra Københavns Kommune sørgede for resten af midlerne.

Arkitekten M. G. Bindesbøll, som valgtes til at lede byggeriet, omskabte 1839-48 den gamle vogngård, et firelænget anlæg, til en fint proportioneret museumsbygning i egyptisk stil. Den gamle bygning havde rummet en rektangulær gård og foran den søndre kortside anbragte Bindesbøll den store forhal, hvis ydermur tjener som hovedfacade.

Over facaden, der opdeles af fem høje, skrå portaler, rejser sig en bronceskulptur. Den er udført af H. W. Bissen efter Thorvaldsens udkast og fremstiller Victoria - sejrsgudinden med brusende vinger bag et firspand.

"Også Sonnes Figurfrise til Thorvaldsens Museum var Bindesbølls ldé", skrev arkitekten Vilhelm Klein, som havde arbejdet for Bindesbøll. Frisen udførtes i farvet cementpuds efter Sonnes kartoner, men er fornyet 1952-59 under ledelse af Axel Salto. På kanalsiden ses den berømte billedhuggers hjemkomst 1838 fra Paris. Det foregik med fregatten" Rota", hvorfra Thorvaldsens værker blev udlosset. Denne scene er vist på facaden mod slotskirken, mens facaden mod slotsgården er smykket med værkernes overførsel til museet.

I museets gård er Thorvaldsens grav, hvor kun dækpladen er over jorden. Ifølge Julius Lange var en af de sidste nyklassicister, arkitekten Theophilus Hansen, meget utilfreds med dette arrangement. Der burde naturligvis have stået en marmorsarkofag med skulpturer og gården skulle være overdækket med glastag, så Thorvaldsens store rytterstatuer kunne placeres sammesteds omkring gravmælet. Julius Lange mente, at Theophilus havde fået en "Verdens-Udstillingstanke", og der blev jo intet af den sag.

Hvad angår udsmykningen af gårdfacaden, skyldes plantemotiverne mellem portene H.C. From, mens de væddekørende genier er af Joh. Scholl. Ligeså rig er udsmykningen i museets udstillingsrum, små som store. Den imponerende forhal har stukloft og gulvet er her som i de øvrige rum lagt i mosaik- og terrazzomønstre. Mange af lofterne er i pompejansk stil. Den antikke stemning har været anslået fra begyndelsen, og museets imponerede alle samfundslag, også provinsboen som under et besøg i 1856 udtrykte det: "Vi stod foran det over hele den dannede Verden berømte og mageløse Thorvaldsens Museum... Jeg er ikke Kunstkender, og vel ved jeg, at kun faa er det".


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |