sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit T - Tivoli
Note:

 

Tivoli

Tivoli er grundlagt af journalisten Georg Carstensen, som 1843 fik overdraget et stykke af det daværende fæstningsterræn til formålet. Grundlæggelsen havde et interessant forspil. I 1841 modtog Christian 8. et andragende om tilladelse til at anlægge et forlystelsescenter i hovedstadens umiddelbare nærhed. Som argument herfor henvistes der til lignende forlystelseshaver ved andre hovedstæder. De tjente til "at skaffe Mængden passende Adspredelse og Moro, tillige fjerne alt uædelt og nedværdigende". Det planlagte københavnske forlystelsescenter skulle under "navn af Tivoli" underholde publikum med pantomimer, rutschebaner, billarder, keglebaner, ligesom luftballoner skulle opsendes og fyrværkeri sættes i scene.

Ansøgningen var ikke signeret af Georg Carstensen, men af papirhandler Meyer Hermann Bing og en kunstdrejer i Klareboderne, Lauritz Termannsen Nygaard. Sagen løb hurtigt vild i bureaukratiet, mens Carstensen i mellemtiden arrangerede en vauxhall og koncert i Kongen Have (15. juli), som faldt i københavnernes smag. Da den Bing-Nygaardske Tivoli-plan fik omtale i dagspressen, var Carstensen ikke sen til at søge myndighederne om tilladelse til at oprette et lignende forlystelsesetablissement. Han henviste bl.a. til sine erfaringer fra mange rejser i udlandet. I Carstensens projekt indgik bl.a. en lavtbrændende fyrværkeriestrade, russiske glidebaner og konditorpavilloner.

Den 7. april 1842 sejrede Carstensens projekt og det blev en stor succes. Da forlystelseshaven åbnede 15. august 1843, stod han selv ved indgangen for at byde hver gæst velkommen. Han nåede den dag 3615 håndtryk. Adgangsprisen var l mark, hvorefter man passerede gennem en flot tremmeport. Mens køer græssede i de nærmest landlige omgivelser, var der inde i haven illuminerede bygninger og en koncertsal i tyrkisk stil.

Den københavnske presse var nu knap så begejstret, og "Corsaren" og "Fædrelandet" kom med forargede udtalelser. De brød sig ikke om Carstensens medvind. Selv havde han det svært med samarbejdet med havens bestyrelse, hvorfor det revnede efter blot l½ år. Derefter kastede den rastløse Carstensen sig over et nyt projekt, et vintertivoli i Amaliegade, og senere drog han til Amerika, hvor han sammen med en tysk arkitekt 1853 fik bygget et "crystal palace" til en udstilling i New York. Desværre brændte bygningen, så han endnu engang måtte søge nye veje. Hjemvendt til København nåede Carstensen at påbegynde forlysteIseshaven "Alhambra" (s.d.) på Frederiksberg, før døden indhentede ham.

Men hans første Tivoli var og blev en succes. H. C. Lumbyes musik blev en af de største attraktioner og han var i 29 år dirigent i Tivolis koncertsal, kendt for sin trivelige og joviale skikkelse.

Til de mere usædvanlige begivenheder i Tivolis historie hører den store lægekongres i august 1884, hvis mere festbetonede arrangementer var henlagt til Tivoli. Den stærkt hyldede Louis Pasteur, som ved kongressen havde redegjort for sine eksperimenter med hundegalskab, ankom sejlende til haven. Da de sidste rester af det gamle voldanlægs kanaler snart efter tilkastedes, blev denne oplevelse ikke længere forundt nogen verdensberømthed på tur i København.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |