sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit V - Vandkunsten
Note:

 

Vandkunsten

Vandkunsten er et lille torv i det gamle Vester Kvarter. På dette sted lå i middelalderen, første gang nævnt 1419, en vandmølle og en mølledam, der gennem en møllegrav modtog vand fra omegnens vandløb. Spor af dæmningerne, der omgav møllegraven, blev ved århundredskiftet påvist, da H.N. Rosenkjær og H. U. Ramsing gravede nord og syd for Løngangsstræde. Gamle gadenavne vidner ogsåom møllen, idet Løngangsstræde oprindelig kaldtes Møllebækstræde, mens Vandmøllestræde var den ældste betegnelse for Rådhusstræde. Yderligere gav vandmøllen navn til et tårn i bymuren nær ved, det for længst nedrevne Vandmølletårn, hvis fundamentrester er fremdraget i kælderen under Vartov. Frederik 2. lod 1559 anlægge et farveri og et klædeberederi i tilknytning til vandmølletårnet. På Christian 4.s tid var det den foretagsomme Johan Ettersen, som drev farveri bag Vandkunsten.

Pladsens navn, på plattysk Waterkonsten, hidrører fra det pumpeværk, som det antages, at Christian 3. lod konstruere. Vandværket, som skulle sende det ferske vand i render fra møllegraven til Slotsholmen, var vel det tidligste forsøg på at supplere vandforsyningen fra byens brønde.

Da det nye kvarter - Frederiksholm - blev anlagt og byen udvidedes til denne side, var det først hensigten at opretholde møllegraven. 1667 blev der udstedt forbud mod at benytte dens vand, "enten med Tvætten eller anden urenlig Brug", eftersom det var bestemt for kongens bryggers. Alligevel blev møllegraven opgivet et par år senere, hvorefter vandløbet opfyldtes på privat initiativ. Det førte til stridigheder om retten til pladsen, hvilke først afsluttedes ved en kommission. Efter en kendelse måtte den private lodsejer, som havde fået tilkendt størstedelen, overdrage sine rettigheder til kronen. 1673 lovfæstedes det, at arealet skulle henligge ubebygget til kongens og stadens tjeneste. Trods dette fungerede stedet som almindelig losseplads, så man 1678 måtte bortkøre et par hundrede læs af "den store Mødding", som i nogle år var blevet samlet på hjørnet af Magstræde. 1684 fik pladsen status som fisketorv og 1880-87 var her loppetorv!

Den moderne "vandkunst" skyldes arkitekt J. Magdahl Nielsen og opstilledes 1910. Gennem gabene på fire løvehoveder strømmer vandet ud i granitkummen. På hjørnet ved restaurant Tokanten er indmuret en sten tavle med navnet "Wand Konsten", et af byens ældste gadeskilte, som dateres ca. 1770.

Af nyere dato er mindepladen på hjørnet af Gåsegade/Vandkunsten, hvor der fortælles om stormen på København natten mellem 10. og 11. februar 1659. Svenskerne førte netop deres hovedangreb mod det voldafsnit, som dengang strakte sig fra Vandkunsten til Stormgade. Over pladen ses et portræt af Frederik 3., der indledte den skæbnesvangre krig mod Sverige. Tavle og udsmykning opsattes af ejendommens ejer, konservator P. H. Rasmussen, mens han boede her 1853-89.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |