sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit V - Wasterschout
Note:

 

Wasterschout

Waterschout (vaterskout), betegnelse for embedsmand, der førte tilsyn med rullerne over handelsskibenes mandskab. Ordet afledt af holl. (schouwen = skue). I en instruktion fra 1752, § 1, nævnes det, at mandskab, som har faret udenrigs i København hjemmehørende skibe, der afklarerer her i København, skal afklarere for waterschouten. Ligeledes meddeler en plakat fra 20. april 1820, at i morgen tidlig skal waterskouten komme ned for at mønstre mandskabet på og læse skibsartiklerne.

Blandt de københavnske waterschouter kan nævnes christianshavneren Jens Kliim, som 1766 købte Nyhavn nr. 67. Hans omhyggeligt førte journal fra 1767 over skibe og fartøjer hjemmehørende i Københavns Havn er bevaret. Her er noteret, hvorhen skibsrederne sender deres skibe, specielt Kyst-Guinea og Vestindien er søgte mål.

Det stærkt sæsonbetonede arbejde, hvor vinteren var stille og sommeren gav mange forhyringer og afmønstringer, hjalp dårligt på Jens Kliims økonomi. Han indrettede derefter kælderbeværtning i sit hus, senere fulgte spekulationer i plantagedrift i Vestindien, der gav ham så store tab, at han allerede 1771 måtte sælge huset. Kliim fortsatte dog i embedet som waterschout indtil 1796, hvor han søgte orlov på grund af vattersot.

1817~27 havde søofficereren Peder Norden Sølling embedet som waterschout i København. Han fattede under dette arbejde interesse for de gamle sømænds dårlige sociale kår og stiftede et sømandshjem, senere kaldet" Bombebøssen" (s.d.).


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |