sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit V - Vesterbro
Note:

 

Vesterbro

I 1000-årene, da fiskerlejet Havn var skudt op ved Øresund, eksisterede endnu intet Vesterbro. På denne side af den lille landsby med fiskeri var blot et sumpet terræn, krydset af enkelte stier og veje.

En fuldstændig omvæltning fandt sted i sidste halvdel af 1100-tallet, da biskop Absalon anlagde en halvkredsvold et stykke uden for byen. Tre hovedfærdselsårer gennemskar voldlegemet og strålede ud i de sjællandske landskaber. Den vestre af disse tog retningen mod Valby Bakke, i middelalderen kaldet Solbjerg. Et stykke uden for fæstningsvolden løb Skt. Jørgens Bæk, som krydsede byens vestre udfaldsvej, før den løb ud i Øresund. Senere i middelalderen opdæmmede man Skt. Jørgens Bæk og begyndelsen blev lagt til Skt. Jørgens Sø, Peblingesøen og Sortedam.

Før 1700-tallet, hvor kortene bliver mere præcise, er vor viden ringe, når det gælder Vesterbros topografiske forhold. Vejen til Valby ændrede ofte sit løb og hvad værre var, folk havde dengang let ved at forveksle Skt. Jørgens Sø med Peblingesøen eller Sortedam.

De ældste mere troværdige gengivelser af København er fra 1587 og året efter blev de i Köln trykt i Braun og Hogenbergs store atlas. På det ene af kobberstikkene ses København fra landsiden, et fugleperspektiv gjort fra Valby Bakke. Uden for den vestre del af bymuren snor den daværende" Vesterbrogade", eller rettere alfarvejen, sig mod Valby. Den passerer undervejs en dæmning og bro ved sydsiden af Skt. Jørgens Sø og nærved ses Københavns gamle Skt. Jørgensgård, et spedalskhedshospital oprettet i middelalderen. Ud fra andre forhold vides det, at alfarvejen derefter fulgte en rute svarende til det nuværende Bagerstræde, Gammel Kongevej frem til hjørnet ved Værnedamsvej.

De skriftlige kilder fra den senere middelalder understøtter detaljerne på Braun og Hogenbergs prospekt. I stadens jordebog fra 1496 nævnes 17 haver uden for Vesterport. Blandt ejerne nævnes en brygger, en grydestøber, en bager og en vognmand. Knap hundrede år senere, i 1581, var der 43 haver syd for alfarvejen og 70 haver nord derfor.

Stubmøllerne prægede også markerne og haverne foran Vesterbro (gengivet i Braun og Hogenberg). Omkring 1620, på Christian 4.s tid, har der været 18 vejrmøller, og en af ejerne hed Simon Frederiksen Simmelbager. Christian 4. kom naturligvis, initiativrig som han var, til at præge forstaden. Han befalede, at Skt. Jørgens Sø skulle opdæmmes som et led i byens forsvar, efter at den i lange tider havde fået lov til at gå over alle bredder eller indtørre, som vind og vejr nu skiftede. Samtidig forbedredes broen over søens afløb. De første beboelseshuse begyndte at skyde op, således at 110 familier havde bopæl uden for Vesterport i 1622.

På dette tidspunkt opstod også navnet Vesterbro. Christian 4. gav 20. august 1624 ordre til, at vejen skulle brolægges, først til Værnedamsvej, siden ud til Valby. Den fik navnet "den lange Stenbro", men officielt talte man ikke om "stenbroen", derimod om Alvejen eller Adelvejen. I 1650 omdøbtes den vigtige trafikåre til Roskildegaden, og to år senere fik forstaden navnet "Vesterbyen".

I sidste halvdel af 1700-tallet kom der mange traktørsteder i Vesterbyen, ligesom der etableredes mange slagtergårde. Dokumenter nævner 1749, at der er 22 øltappere uden for Vesterport. Det følgende århundrede prægedes af de mange forlystelsessteder og de mange lejekaserner.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


Opdateret: 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |
© Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2014