sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit V - Vesterport
Note:

 

Vesterport

Allerede roskildebispernes jordebog fra 1377 nævner Vesterport, dog uden beskrivelse af dens udformning. Da Københavns belejring 1523 var overstået, lod man byportene forstærke med skanser. Et dokument frfile:///home/jamo/projekter/kobenhavnshistorie/sfkhweb/bog/kko/kko_vw.htmla samme år fortæller, at Hans van Ryen betaltes 19 mark, som han "havde kostet paa den Skanse uden for Vesterport". Folk, som dengang skulle ind i byen gennem Vesterport, måtte gennem flere forhindringer. Først passeredes en bro over den ydre voldgrav, dernæst en ydre port, hvorefter vejen førte over den indre stadsgravs bro til den bagved liggende indre port. I øvrigt antages det, at Køge Barfred, som nævnes flere gange i perioden, er identisk med Vesterport. Gennem barfreden (fæstningstårnet) gik vejen sydover mod Køge.

Denne trafikale flaskehals ændredes i 1600-tallet. 1613 meddeles det, at "et Krudtkammer over Vesterport" er under indretning. Få år senere blev volden flyttet længere ud, hvad der gjorde den indre af byportene overflødig, og den blev formentlig nedrevet ved denne lejlighed. Den ydre port forsynedes til gengæld med en ny facade af gullandsk sandsten, mens dens skulpturelle udsmykning 1616 blev overdraget til Lorentz Steenwinchel. Det fremgår af regnskaberne, at ombygningen var tilendebragt 1619, for Samuel Clausen kunne 23. juni dette år påtage sig for 160 rigsdaler "den Vesterport her udenfor Byen at skulde staffere og fuld færdige for Hans Majestæt, med hans eget Guld og Farve". Samtidig udstyredes porten med et højt spir, anbragt af tømrermester Vidt Krag lige over kongens billede. Ansvaret for tækning med bly og skifer havde Jørgen Eiler, hvorefter spiret blev forgyldt. Da København blev belejret af svenskerne 1658-59, fik spiret svære skader og måtte nedtages.

Den næste store modernisering af voldanlægget fandt sted i slutningen af 1660erne, hvor porten flyttedes nær Lille Skt. Clemensstræde (for enden af nuværende Frederiksberggade). Trods store vanskeligheder lykkedes det at overføre det meste af skulpturen til den nye portfacade. På en gengivelse af porten i Thurahs Danske Vitruvius (1746) ses facadens opbygning i detaljer. Ligesom Nørreport var den udstyret med nicher, festoner, trekantfronton og Frederik 3.s monogram. Som et raffinement var facadens fritstående søjler udformet som kanonløb! Hvad det forsvarsmæssige angik, byggede man til portens beskyttelse Gyldenløves Bastion mod syd, opkaldt efter Ulrik Frederik Gyldenløve, Frederik 3.s søn. Nord for rejstes tilsvarende Schacks Bastion, som fik navn efter en af byens dygtige forsvarere under svenskernes belejring, rigsfeltherren Hans Schack.

Som byen udviklede sig i 1700-tallet, måtte byportene blive til stadig større besvær for dens borgere og oplandets befolkning, og i 1800-tallets første halvdel blev det rent galt. Fra 1842 er bevaret en levende skildring af forholdene omkring Vesterport, som først åbnedes for trafik kl. 7 om morgenen: "Naar man ser de Strømme af Mennesker, som - Tusinder efter Tusinder - ofte bølge over Broerne Vesterport, medens de mægtige Omnibusser og Postvogne foruden Mangfoldigheden af mindre Befordringsmidler bane sig Vej gennem den levende Masse, der ængstelig maa trykke sig til Siderne for ikke at blive knust under Hjulene eller traadt af Hestenes Hove, naar man ser, hvorledes Folk samle sig uden for Porthvælvingen, der dundrer af den døende Vognlarm, for at passe paa det belejlige Øjeblik, da de kunde styrte sig i det aabne Fristed bag den indrullende Vogn, og hvorledes de da i vild Tummel med truende Hestetrav bag efter sig, vælte igennem det dunkle Rum og slæbe grædende Børn eller aandløse Oldinge med sig paa Farten, ikke at glemme hine smaa tohjulede Børnevogne, som nu er med overalt. . ."

Der kom naturligvis forslag til forbedringer af dette. Således ansøgte kommunalbestyrelsen 1843 om tilladelse til udvidelse af Nørre-og Vesterport. Det blev kun til en pontonbro for fodgængere, som lagdes over stadsgraven ved Vesterport i sommertiden. 1845 foreslog arkitekten J. D. Herholdt en tunnel ført gennem volden på begge sider af Vesterport, men det forkastedes. Først da man havde opgivet demarkationslinien ved loven af 6. januar 1857, lysnede det. 1857 faldt Vesterport, hvilket Peter Faber mindedes i sin håndværkersang "Den glade Svend":

"Saa gaar han ud ad Vesterport,
som de for nylig bred har gjort,
det kan nok hænd's, det Værk er stort,
det gaar, som det var smurt..."

Den store åbning, som kom i portens sted, blev af københavnerne døbt" Vestergab". Under anlæggelsen af Rådhuspladsen fandt man vigtige spor af det gamle voldafsnit.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |