sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Jævnførelsesregistre over Københavns Matrikel - Frimands kvarter
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Bjørn Westerbeek Dahl
Titel: Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008
Udgivet: Kbh., www.kobenhavnshistorie.dk, 2010
Del: Indledning og indholdsoversigt
Note:

 

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008

Matrikeloversigt:

Christianshavns Kvarter
Frimands Kvarter
Klædebo Kvarter
Købmager Kvarter
Nørre Kvarter
Rosenborg Kvarter
Sankt Annæ Vester Kvarter
Sankt Annæ Øster Kvarter
Snarens Kvarter
Strand Kvarter
Vester Kvarter
Øster Kvarter
Østervold Kvarter


Kortfattet indledning

København har fra gammel tid været inddelt i kvarterer (undertiden også kaldet ejerlav), og hver grund i kvarteret har et entydigt matrikelnummer, der identificer grunden i forhold til andre i kvarteret.

Matrikelnumrene blev indført i 1689, men de blev ændret i 1756 og igen i 1806. Matrikelnumre må ikke forveksles med de gade- eller husnumre, der blev først indført i 1859. Indtil da brugtes matrikelnummeret, som man i dag bruger gadenummeret.

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 er opstillet efter grundenes nuværende matrikelnumre og de ”afdøde” numre, der har været i brug siden 1806. Her ses de matrikelnumre og adresser, grunden har haft gennem tiden, dens ejere i fire udvalgte år og den nuværende bygnings opførelsesår (så vidt det har kunnet opspores i tilgængelige kilder).

Søgning
Søgning foregår ved at tilføje et søgefelt i browserens menulinie ved at klikke på "ctrl+f". Heri kan man søge på textstrenge overalt i det åbne vindue. Ved at søge på "alle matrikler" kan du søge overalt i det pågældende kvarter.
Har du et matrikelnummer, der er benyttet mellem 1689 og 1756 eller mellem 1756-1806, kan det anbefale at søge på henholdsvis "1689" eller "1756" efterfulgt af matrikelnummeret adskllt med et enkelt mellemrum. Så ledes du direkte til den pågældende beskrivelse.

 

Udvidet indledning

Matrikelnumrene fra 1806 er principielt de samme, der benyttes i vore dage, men der er som følge af byudviklingen naturligvis sket mange matrikulære ændringer siden da: Grunde er blevet sammenlagt eller delt eller er helt udgået (hvis arealet er udlagt til offentlig vej). Samtidigt er nye, tidligere ubebyggede og umatrikulerede arealer blevet inddraget i matriklen.

Matrikelnumrene blev oprindeligt indført for at lette administrationen af skatteopkrævningen, men fra midten af 1700-årene blev matrikelnumrene også brugt i skøde- og panteprotokoller og hvor man i administrationen i øvrigt havde brug for en entydig identifikation af en grund.
 Numrene blev også brugt som lokalisering af, hvor folk boede. Numrene optræder således i folketællinger, i Københavns Vejviser og folk imellem som vore dages gadenumre. Fra 1771 blev dette officielt.

I vore dage er matrikelnumrene faldet tilbage til en ren administrativ brug: I 1859 indførtes gade- eller husnumre, som vi kender dem i dag., og de færreste vil annoncere eller offentliggøre matrikelnummeret som deres adresse.
 Foruden matrikelnummeret fik de enkelte grunde i 1859 et eller flere husnumre med udgangspunkt i antallet af opgange i den enkelte ejendom. Dette system er principielt uændret i vore dage, men mange husnumre er blevet ændret siden da, og endnu flere er udgået, fordi ejendommen er blevet revet ned eller sammenlagt med andre.
 I tilknytning til jævnførelsesregistrene for matrikelnumrene indeholder oversigterne her også samtlige husnumre, der har været benyttet i perioden fra 1859 til medio 2008.

Ved disse jævnførelsesregistre er det 1) formålet at identificere og lokalisere ethvert matrikelnummer, der er brugt i København inden for voldene, fra 1689 til medio 2008, samt 2) identificere og lokalisere ethvert husnummer, der er blevet anvendt siden 1859.

Der blev ikke udarbejdet kort i forbindelse med matrikuleringerne i 1689, 1756 eller i 1806, men man kan aflæse den matrikulære situation på flere senere kortarbejder:

Kort over 1689-matriklen
1689-matriklen kan findes i de af H. U. Ramsing rekonstruerede matrikelkort i hans: Københavns Historie og Topografi i Middelalderen, bind 3, 1940, efter side 243 eller i hans: Københavnske Ejendommen 1-9, 1943-1996.
 Disse rekonstruktioner omfatter dog ikke Christianshavn eller Sankt Annæ Kvarter. En rekonstruktion over matriklen 1689 kan dog findes i: Historiske Huse på Christianshavn. 1993, s. 312-313. – Sankt Annæ Kvarter findes bedst rekonstrueret på en plan over matriklen 1689 udført af Stadskonduktøren i 1955 (på læsesalen i Københavns Stadsarkiv).

Kort over 1756-matriklen
I 1757 udfærdigede Christian Gedde sine kvarterkort over København, der omfatter hele byen inden for voldene, og hvorpå han har markeret alle matrikelnumrene. Kortene blev publiceret i 1940 i forbindelse med Stadskonduktørembedets 250-års jubilæum og er i 2009 blevet gengivet på Bergiafondens foranledning.

Kort over 1806-matriklen
Stadskonduktørembedet har i 1940’erne udarbejdet en rekonstruktion af den matrikulære tilstand i 1806. Den findes på læsesalen i Københavns Stadsarkiv. Severin Sterms kort over de københavnske kvarterer fra 1840-41 og Thor Branths kort over byen fra 1853 kan man følge udviklingen.

Stadskonduktørens matrikelkort 1900-2001 kan ses på Københavns Stadsarkiv jvf. www.starbas.dk/kort.
 
Kort over 2008-tilstanden
En aktuel tilstand kan aflæses af Stadskonduktørembedets ”Kortbog 1:4000 København, Frederiksberg”, der er kommet i 4 udgaver siden 1989. Seneste udgave er fra 2006.

Flere af disse kortværker kan ses på internetadressen: http://stormp.kk.dk/rhb/elektroniske_ressourcer.htm


Forklaring til de anvendte begreber i jævnførelsesregistret

Geografisk omfang
Med voldene som afgrænsning er de dele af Christianshavns Kvarter, der ligger på Refshaleøen og på Margretheholm m.v. udeladt, hvorimod de ”indenbys” dele af Østervold Kvarter er taget med.
 Tømmerpladserne på Vesterbro, der efter 1755 hørte til Vester Kvarter, er taget med, så længe arealerne hørte til det indenbys kvarter.

Ordning af materialet
Jævnførelsesregistrene er fremlagt som textfiler opdelt i kvarterer og lagt i den nummerfølge for de enkelte matrikler, som er blevet anvendt efter 1806. 
 Oplysninger om forholdene før 1806, altså i de to ældre matrikler, skal søges i indførslen for 1806-nummeret. Se afsnittet søgning nedenfor.

Matrikelnummeret
Matrikelnummeret fremtræder som det er benyttet i perioden mellem 1806-2008
 Et korssymbol (†) markerer, at matriklen ikke existerer mere, og oplysninger om den aktuelle beliggenhed skal søges under et andet matrikelnummer.
 I nogle tilfælde har man i nyere tid forkortet et langt matrikelnummer, der er opstået som sammenlægning af to eller flere matrikler, således at der siden 1806 har været to identiske numre. I sådanne tilfælde vil det nye nummer være efterfulgt af en markering heraf ”(nyt nummer)” for at adskille disse to principielt forskellige numre.

Husets navn
Har huset et navn eller en markant offentlig funktion er dette angivet efter matrikelnummeret. Dette omfatter alene existerende bygninger. Da materialet til oplysning om navnet på en ejendom er meget forskelligartet, vil der være mange bygninger, hvis navn ikke er kommet med i oversigten. Dette bedes venligt indberettet på kontaktformularen på Selskabets hjemmeside. På forhånd tak.

Afsnittet ”Matrikel”
Som basis for jævnførelsesregistrene mellem matriklerne i 1689, 1756 og 1806 er anvendt de originale grundtaxtmatrikler i Rigsarkivet og Stadsarkivet. Heri findes for 1756 og 1806 en angivelse af det gamle nummer i forhold til det nye. 
 I mindre omfang har de existerende jævnførelseslister over de københavnske matrikelnumre kunnet benyttes: De bygger på Poul Bredo Grandjeans ganske fortjenstfulde, men desværre noget unøjagtige, lister i ”Kjøbenhavns Huse og Indvaanere efter Branden 1728” fra 1906, der uden revisioner blev overtaget af H. U. Ramsing i dennes ”Københavnske Ejendomme 1-9, 1943-1996. For P. B. Grandjeans lister gælder det imidlertid, at de ikke viser den matrikulære situation efter 1806.

Frem til ca. 1780 benyttede de samme numre på de enkelte grunde, uanset om grunden var blevet delt eller lagt sammen med en anden grund. Først da optrådte en litrering af de enkelte dele af en oprindeligt hel grund. Blev grundene derimod lagt sammen, blev den samlede grund betegnet  med begge numre.
 I begge tilfælde fremtræder dateringen af disse forhold uklart i matriklen, og det er årsagen til, at der før 1806 ikke er foretaget nogen angivelse af, hvornår disse grunde er blevet hhv. lagt sammen eller delt.
 
Først efter 1806 blev delinger og sammenlægninger af grunde markeret konsekvent i matriklen: Delinger blev oftest angivet ved litreringer, knyttet til det oprindelige nummer, som f. ex. 79 A og 79 B.

Ved sammenlægninger bibeholdt man oftest de gamle numre, der blev kombineret med et ”&”-tegn.  Blev flere ældre matrikelnumre sammenlagt til en større grundenhed, kunne matrikelnummeret dog blive en lang sammenstilling af de ældre numre (f. ex. 22, 23, 24, 25 & 26), men det ses også, at grunden blot overtog et af de ældre numre – eller fik et helt nyt.  Valgte man at bruge et nyt nummer, tog man altid det laveste hele nummer i det pågældende kvarters nummerfølge, der ikke var - eller havde været - benyttet i matriklen.

På Chr. Geddes kvarterkort fra 1757 optræder i Frederiksstaden i Sankt Annæ Øster Kvarter samt på Tømmerpladserne uden for Vesterport i Vester Kvarter nogle numre, der til forvexling ligner matrikelnumre efter 1756 nummereringen, som Gedde ellers anfører.  På alle kvarterkort har han desuden med en fortløbende bogstav-litrering angivet grundarealer, der var blevet delt siden færdigredigeringen af matriklen. Disse litreringer svarer ikke til de litreringer, der senere blev benyttet i matriklen til at betegne de enkelte dele af en opdelt grund.  For at lette brugen af Geddes kvarterkortene sammen med jævnførelsesregistrene er disse numre og litreringer anført i hver indførsel.

Afsnittet ”Ejere”
På basis af de originale matrikler er anført ejerne i 1689, 1756 og 1806, og disse navne er suppleret af en liste over ejere i 2008 efter oplysninger indsamlet fra marts til juni 2008 på www.ois.dk.
 Ejernavnene er gengivet direkte fra matriklerne, og de er ikke yderligere verificeret i forhold til andre kilder.

Afsnittet ”Matrikulære husnumre”
Fra begyndelsen og midten af 1700-tallet til 1859 blev matrikelnumret brugt i kombination med gadenavnet som en lokalisering af en grund. Også her er der fortaget en afskrift af de tre originale grundtaxtmatrikler, der alle indeholder en angivelse af gadenavnet.
 Bemærk i øvrigt, at gadenavnene som det fremgår af den trykte udgave af 1689-matriklen (i Kjøbenhavns Diplomatarium, bind 3, 1877, s. 661-757), kun er matriklens hovedoverskrifter og at udgaven ikke medtager den kolonne i matriklen, der specificerer grundens beliggenhed i forhold til gaden (eller gaderne).
 Matrikelnumrene blev tildelt grundene i en rækkefølge, der afspejler, at man ved udarbejdelsen gik gade op og gade ned. Hjørnegrunde ligger i sagens natur ud til to gader, men blev kun nummereret én gang og hører således primært til den ene af disse to gader. Dette er markeret med en stjerne (*).

Til bestemmelse af beliggenheden af nye matrikler, der opstod efter 1806, er benyttet Københavns Vejviser (senere Kraks Vejviser); J. T. Thomsen: Alphabetisk Register over alle de i Kiøbenhavn og paa Christianshavn værende Gader, Stræder, Torve og Pladser med deres Henhørende matriculerede Bygningers Nummer, 1831; Severin Sterms kort over byens kvarterer fra 1840-41, Thor Branth matrikelkort over byen fra 1853 samt oplysninger i Stadskonduktørens Matrikelregistre og Målebrevsprotokoller. 

Afsnittet ”Husnumre”
Oversigten anfører husnummeret i 1859, ændringer siden da og for existerende grundarealer husnummeret i 2008.
 
Husnumrene blev introduceret i en konverteringstabel med titlen ”Fortegnelse over Kjøbenhavns Matricul-Nummere og Gade-Nummere. Efter Stadscondukteuren, Captain Kracks Meddelelse”, 1860, og optræder i de få år tidligere anlagte Matrikelregistre i Stadskonduktørembedet.

Matrikelregistrene indeholder som regel altid en angivelse af, om et husnummer er blevet ændret, men desværre kun yderst sjældent, hvornår dette er sket.
 I de fleste tilfælde er ændringerne foretaget i forbindelse med delinger eller sammenlægninger af grunden, og specielt de år, hvori dette er sket, er blevet undersøgt nærmere i Vejviseren. I en del tilfælde har det ikke kunne angives, hvornår et husnummer er blevet erstattet af en andet.
 Til en supplerende datering har Kraks Vejviser måttet konsulteres med den usikkerhed, der ligger i, at denne årlige udgivelse ikke angiver den præcise dato, hvornår en ændring er trådt i kraft. Ændringer i en årgang er dogmatisk dateret til at være sket i det foregående år.

Husnummeret er kun en del af adressen, gadenavnet en anden: I de tilfælde, hvor en gade har skiftet navn, er dette anført – og i de fleste tilfælde med udgangspunkt i en præcis datering. Enkelte gadenavne, således sammenlægninger af flere gader med samme efterled med betegnelsen”Store” og ”Lille” har det ikke været muligt at datere nøjagtigt, og her er brugt Kraks Vejviser som dateringsgrundlag.

Afsnittet ”Opførelsesår”
For de matrikler, der er bebygget i 2008, er anført årstal og bygmester eller arkitekt på hovedhuset ud mod gaden.
 Hertil er udelukkende anvendt oplysninger fra den trykte litteratur, først og fremmest ”Historiske Huse i det gamle København” udgivet af Nationalmuseet i 1972, suppleret med oplysninger fra Københavns Kommunes Byggeattester (i Københavns Stadsarkiv) og fra registreringen af fredede og bevaringsværdige huse i Kulturarvstyrelsen (www.kuas.dk) m. fl. steder.

Kolofon

Indhold
Jævnførelsesregister over de københavnske matrikuleringer i 1689, 1756, 1808 er udarbejdet af Bjørn Westerbeek Dahl. Afsluttet i oktober 2009.

Programmering
Jan Möllerström

Webdesign og tekstilrettelæggelse
Ellen Knudsen

Financiering
Projektet er støttet af Bergia Fonden

Offentliggørelse
Jævnførelsesregistret er tilgængelig fra 11. februar 2010 under e-bøger på adressen: http://kobenhavnshistorie.dk/bog/matrikel/index.html

Copyright
Bergiafonden

Efterskrift

Arbejdet med registrene har været omfattende og vanskeligt. En stor tak skal lyde til Stadkonduktørembedet i Københavns Kommune for stor hjælpsomhed og ikke mindst for muligheden af at bruge embedets righoldige arkiv i såvel fysisk som elektronisk form.

Arbejdet havde dog ikke kunnet gennemføres uden støtte fra Bergiafonden, der med stor tålmodighed og entusiasme har bakket om projektet.

Et arbejde af denne karakter kan ikke gennemføres uden at indeholde fejl eller unøjagtigheder. For sådanne svarer jeg naturligvis helt og holdent selv, og jeg vil derfor bede alle om at kontakte mig med henblik på en udredning af forholdet (kontaktadressen på www.kobenhavnshistorie.dk).


Bjørn Westerbeek Dahl, oktober 2009

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt


Søg:

Loading

© Selskabet for Københavns Historie 10. februar 2010
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |