sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 1
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Henrich Callisen
Titel: Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 1
Udgivet: Kbh., 1807
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Del: 1. del - kapitel 1
Note:

 

35

Første Afdeling.

Kiøbenhavns Beliggenhed, Størrelse, Bygning og Gader.

Danmarks Hoved-Stad, Kiøbenhavn, fortiener iblandt Europas store Stæder en udmærket Rang. Den har sin Beliggenhed imellem Nord-Søen og Øster-Søen, paa den østlige Søe-Kyst af Øen Siælland, og den vestlige Pynt af den liden Øe Amager. Sundet, som forener disse tvende Have, og som adskiller Siælland fra Skaane, er her omtrent fire Mile bredt. Foruden dette store Sund, gaaer et lidet smalt og dybt Sund, eller en Strøm, imellem Siælland og Amager igiennem Staden, saaledes at Kiøbenhavn ligger paa Strømmens vestlige, og Christianshavn, som en


36

Deel af Amager paa dens østlige Side. Denne Strøm afgiver den ypperlige Havn, som Byen har at takke for sin Tilværelse, sit Navn, sin Søefart og Handel. Staden ligger 5 Mile fra Øresund, 14 Mile fra Korsøer, 59 Mile fra Christiania i Norge, 131 Mile fra Trondhiem, 64 Mile fra Stokholm, og 57 Mile fra Hamborg. Kiøbenhavns Poli-Høide er 55 Grader, 41 Minutter, 4 Sekunder. Hvad Længden angaaer, saa ligger Paris's Observatorium Vesten for runde Taarn i Kiøbenhavn,

i Tid 0 Time, 41 Minuter, 5½ Sekunder, og

i Grader, 10 o, 16', 22½''.

Greenwich Observatorium,

i Tid 0 Time, 50 Minuter, 21½ Secunder

i Grader, 12 o , 35', 22½''.

Midten af London,

i Tid 0 Time, 50 Minuter, 45½ Sekunder

i Grader, 12 o, 41', 22½''.

Pico paa Tenerif,

i Tid 1 Time, 56 Minuter, 52 Sekunder

i Grader, 29 o, 12', 58''.


37

Staden ligger omtrent 40 Mile nordligere end Hamborg, og 50 Mile sydligere end Petersborg og Stokholm.

Byen omgives mod Østen af Sundet, mod Synden af Amager, mod Vesten og Norden af Siælland.

Paa Land-Siden af Kiøbenhavn mod Siælland findes en aflang fersk Søe; denne maa, som man kan slutte af dens Levninger, i Oldtiden have været meget større og bredere. Disse Levninger ere i den seenere Tid ved to afdæmmede veie: een som løber fra Stadens nordre Port, og den anden, som hører til St. Hans's Hospital, afdeelte i tre Søer, nemlig: St. Jørgens-, Peblinge- og Sorte-Dams Søer.

Kiøbenhavn er følgelig, naar man undtager de anførte afdæmmede Veie, og de to Landtunger: fra gamle Konge-Vei til Østersøen og fra Østerbroe til Nordsøen, i sin hele Omfang, som er 12600 Alen, omgivet af Vand, nemlig: 4500 Alen af ferske Søer, og, Amager iberegnet, 9700 Alen af Havet. Staden grændser mod Siællands faste Land, ikkun i en Længde af 2000 Alen, saa


38

at den endnu næsten kan ansees som en Øe, hvilket den ogsaa synes at have været i Oldtiden. At denne Øe fordum maae have havt en meget ringe Omkreds, er klart deraf, at man endnu i næstforrige Aarhundrede, endog i Byens midlere Deel: i Raadhuus-Stræde, paa Vandkonsten, i Farve-Gaden, Kalleboerne, og ved Nicolai Kirke, har ved at grave Brønde, Kieldere, m.v. fundet Levninger af Ankere, Baade, Skibsredskaber, og Skibsbroer fyldte med Steen. Man kan saaledes med Føie antage, at Byen for den største Deel er bygget paa en opfyldt Grund, indtaget fra Havet og fra de omliggende ferske Søer *). I de nyere Tider er ogsaa en Deel af Hovedstaden ved Opfyldning indtaget af Havet, og forvandlet til Øer og Halv-Øer, nemlig: Gammelholm, Nyeholm, Christiansholm og forskiællige andre Pladser, som tiene til Skibs-Værfer.

Alle store Stæder have det tilfælles, at de fra en ringe Begyndelse ere med Tidens Løb udvidede til en betydelig Omfang og til en Folkemængde, som ofte er uforholdsmæssig til Stædernes Stør-

__________

*) Origines Hafnienses af Pontoppidan, 1760. p. 14.


39

relse. Nogle af disse ere ved Tidens Omveltninger nedsunkne til deres forrige Intet, saa at neppe Spor deraf kunne opdages. Derimod var Kiøbenhavn i det tiende Aarhundrede efter Christi Fødsel et ubetydeligt Fisker-Leie, og har siden, fra Biskop Absalons til vore Tider, bestandigen tiltaget i Størrelse, Anseelse og Velstand.

Regenterne have til alle Tider kraftigen virket til Staternes saavel som Stædernes Flor og Velstand, Aftagelse og Forfald. Kiøbenhavn har været saa særdeles heldig, at alle Danmarks Regenter af den oldenborgske Stamme have bidraget til at udvide og forskiønne Staden, og at berige den med gavnlige og almennyttige Indretninger; og i Sandhed, der findes neppe nogen Stad i Europa, som indeholder i sin Omkreds saa mange mærkværdige Ting, som Kiøbenhavn; den er Danmarks Hovedstad, den er Residents for Danmarks, Norges og Holsteens Beherskere, Sædet for Landets Kollegier, den er en meget betydelig Handelsstad, Rigets Hovedfæstning og forsynet med en stærk Garnison; her findes en mægtig Krigsflaade, et betydeligt Søe- og


40

Land-Arsenal, det eneste Universitet for begge Kongeriger, et chirurgisk Akademie, et Konst-Akademie, Konstsamlinger af alle Slags, Manufakturer, Fabriker; kort: her findes hvad i andre Lande er adspredt paa flere Steder. Jeg vil ikke undersøge, hvorvidt Forening af saa mange og betydelige Anlæg i et indskrænket Rum, maatte i politisk, moralsk , og physisk Hensigt, være gavnlig og nyttig for det Almindelige, ei heller: hvorvidt Hoved-Stadens Folkemængde maatte være uforholdsmæssig til Antallet af de øvrige Statens Beboere. Landets Beliggenhed og tilfældige Omstændigheder have nok givet Anledning til Kiøbenhavns store Folkemængde og tiltagende Udvidelse. Vist nok føre meget folkerige Stæder store Fordele og store Besværligheder med sig.

Byens Længde *), regnet fra Vester-Port til den yderste Kastels Port, er 4140 Alen, og Breden fra Nørre- til Amager-Port 3120 Alen. I Omkreds har Byen 12600 Alen; og da 12000 Alen udgiør en dansk Miil, saa er Stadens Omkreds 1 Miil og 600 Alen; dens Qvadrat-Ind

__________

*) Pontoppidans danske Atlas, Tom. II. P. 96


41

hold kan regnes til 16,000,000 Qvadrat-Alen. Den beboede Deel, Holmen og Skibs-Verfterne undtagne, er 5,000,000 Qvadrat-Alen, og Vandets Overflade inden Stadens Volde i Kanalerne og i Havnene 3,450,000 ?Alen.

Strømmen fra Østersøen, som løber ind imellem Kiøbenhavn og Amager, er ved anseelige Kanaler ledet til Midten af Byen, saa at Kiøbmands-Skibe samme Stæds kunne losse og lade til Indbyggernes Beqvemhed og Nytte. Af disse Kanaler kunne de fleste modtage mindre og større Handels-Skibe. Nogle andre synes vel ogsaa at være anlagte til Skibsfart, men modtage nu ikkun Baade, Pramme, Flaader, m.v., tildeels af Mangel paa Opmudring. Alle Kiøbenhavns Kanaler, undtagen den ved den sydvestlige Side af Christiansborg Slot, som er inddæmmet med Marmor, og noget af Gammelholm, have Træ-Bolværker af en af de mindst varige Træ-Sorter: Fyrre-Træ. Dette bliver, især i Vandgangen, (hvor Havets Stigen og Falden, efter Vindens og Strømmens Beskaffenhed, snart sætter det over, snart under, Vandet) hastig fordærvet, og giør idelig Udbedring


42

og Fornyelse nødvendig. Det vilde være ønskeligt: om alle Stadens Bolværker, efter de fleste andre store Søe-Stæders Exempel, kunde opføres af Steen, hvortil vor Granit tilbyder os den varigste Steenart. Varigheden af Steen-Inddæmninger vilde rigelig erstatte de herpaa anvendte Bekostninger.

Staden ligger paa en flad Grund, dog mod Vester-og Nørre-Port noget ophøiet; den er bygget paa Sand- og Leer-Grund, ligesom det almindelig er Tilfældet paa de Stæder, som ere indtagne fra Søen og Havet; paa enkelte Stæder er Grunden ogsaa blandet med Muld-Jord.

Byen er i sin hele Omkreds forsynet med Fæstningsværker, og mod Nord-Ost med et Kastel, som ogsaa vender til byen. Volden er beplantet med Træer, og tiener Stadens Beboere til en behagelig og velgiørende Bevægelse, den er ogsaa omgivet med brede Grave, opfyldte med Vand; dette Vand har vel noget Tilløb fra de ferske Søers Overmaal, og noget Afløb saavel til Østersøen som til Nordsøen; dog har det, især i stille Veir, ikkun liden Bevægelse, saa at det er


43

ureent, og ikke, som i forrige Tider, tienligt til oeconomisk og nyttigt Brug; ogsaa kunde det ved sin Uddunstning være skadeligt for Beboerne.

Kiøbenhavn har fire Hoved-Porte, Øster-, Nørre-, Vester-, og Amager.Port, og desuden endnu Kastels-Porten, Veien til Tømmer-Pladsene, og den saakaldte lange Linie.

Gadernes Tal skal være 186, og Husene og Gaardene, som ere matriculerede, efter den nye Matrikel 3299. Andre Bygninger, Kastellet og de Nyeboder indberegnede, kan Husenes Tal antages for omtrent 5000 *), hvoraf nogle indholde otte, tolv og flere Familier.

Kiøbenhavn udmærker sig iblandt Europas store Stæder ved brede og lige Gader. Fridrichstad eller det forrige Amalienborg, Kastellet, hele Christianshavn, de Nyeboder og en stor Deel af den sydvestlige og nordre Deel af Staden ere alle fuldkommen lige, saa at 3 og flere Vogne, uden at besvære Fodgiængere eller sætte dem i Fare, kunne kiøre jevnsides ved hinanden. Nogle af dem have en betydelig Længde. Gotters-

__________

*) Hafnia hodierna, 1748. p.4.


44

gaden, som løber i lige Linie med Hallingsaas og Nyehavn til Havets Arm, igiennemskiærer Byen og har blandt alle den betydeligste Længde. Ikkun i den mellemste Deel af byen findes nogle krummede Gader, hvilke dog efter Ildebranden ere meget udvidede, saa at to Vogne næsten overalt, uden at besvære Fodgængerne paa Fortogene, mageligen kunne kiøre hinanden forbi. Gaderne ere om Aftenen og Natten oplyste med 2115 Lygter, hvoraf 1914 underholdes paa Stadens Bekostning, 42 ere anbragte paa Vesterbroe, 24 i Vester-, Øster- og Nørre-Port, og 135 ere private Lygter, som forsynes af vedkommende Eiere.

Brede og lige Gader ere af en særdeles Vigtighed i folkerige Stæder. Deres nytte paa Stadluftens Bevægelse og Temperatur, til Vedligeholdelse af Indbyggernes Helbred, er umiskiændelig, især under Omstændigheder, hvor saa mange Ting støde sammen til at frembringe Sygdomme. Lige Gader hielpe til at fordele og bortføre de samlede skadelige Dunster, hvilket i bøiede Gader ikke kan skee formedelst Vindens Brækning paa forskiællige og modsatte sider. Kun de nyere


45

Stæder kunne nyde denne Fordeel, alle ældre savne den. Det første indskrænkede Anlæg af ældre Byer, som allene uden videre Plan grundede sig paa Beqvemhed til Næringsvei og Eiendomsret af en irregulair Plads, synes at have været Grunden, hvorefter siden de efterfølgende Beboere maatte rette sig. Derfor finder man i alle ældre Stæders Midte, som i Paris, London, Wien, Hamborg, o.fl., saa mange snævre, krogede Gader, sammenpakkede Gange, tillukte Gaarde, hvori mange Mennesker i et snævert Rum ere indsluttede, hvor Reenlighed, denne Menneskenes første Nødvendighed, ikke kan vedligeholdes, og hvor mange skadelige Uddunstninger blive samlede, som forpeste Luften og have Sygdom og Død i Følge med sig.

Forsynet bruger alle Midler, som synes at bebude uerstattelig Ødelæggelse, til at fremvirke Nu- og Efter-Tidens Fordele og høist velgiørende Følger. I Aaret 1728 blev meer end den halve Deel af Kiøbenhavn lagt i Aske, og den blev med utrolig Hastighed bedre og ziirligere opbygget end tilforn. I Aaret 1794 den 27 Febru-


46

arii gik Kiøbenhavns stolte Kongeboelig, Christiansborg, hvis klippefaste Grundvolde, Mure og Steen-Masser syntes endog at trodse Tidens ødelæggende Tand, op i Røg i færre Timer end der vare anvendte Aar til at opbygge den i. Nu arbeides der paa at opreise den smagfuldere af sin Aske, og i en til Stadens Tarv mere passende Størrelse. I Aaret 1795 den 5 Junii blev igien 943 Huse og Gaarde et Rov for Flammen og derved over en Fierdedeel af Byen ødelagt. De ved denne Leilighed forefaldne ubehagelige og behagelige, opmuntrende og nedtrykkende Optrin, saa og de ved denne Leilighed hyppige Beviser paa dansk Regierings ømme faderlige Kiærlighed, og dansk Borgers Veldædighed, Vindskibelighed og Standhaftighed ere endnu i frisk Minde. Staden er igien med en forundringsværdig Hastighed opbygget og forskiønnet, saa at næsten intet Spor af den forrige Ødelæggelse er tilbage. Disse ulykkelige Hændelser have vi at takke for, at Kiøbenhavn nu eier brede og, paa faa Undtagelser nær, lige Gader; og at den ved Opofrelse af tvende


47

Rader af Huse har vundet et temmelig betydeligt Torv.

Store Pladser ere i en folkerig Stad til Beqvemmelighed for dem, der falholde Livets Fornødenheder, og til Reenlighedens og Sundhedens Vedligeholdelse af saare betydelig Nytte; de ere at ansee som Luft-Magaziner, der fordele en renere Luft i Gaderne. Kiøbenhavn har inden sine Volde 12 Torve og offentlige Pladse, hvoraf nogle ere af en meget betydelig Størrelse. Desuden har den ogsaa en skiøn og behagelig Have: Rosenborg Have, som, skiønt en Deel af den i de seenere Tider er bleven anvendt til militærisk Brug, og til en nye pragtfuld Gade, dog endnu er rummelig, og tiener til Indbyggernes Fornøielse. Det samme gielder om den botaniske Have, og de yndige Promenader omkring Kastellet og paa Stadens Volde, saa og om Kirsebær-Alleen imellem Voldene og om Farimagsveien uden for Byen omkring Stads-Gravene. Gierne ønskede jeg ogsaa at kunne henregne Kirkegaarde til Stadens frie Pladser, som forbedre Luften, men de Liig, som endnu begraves paa disse Stæder, giøre


48

dem desværre til et Magazin og en Kilde for skadelige Uddunstninger.

En god og fast Broelægning af Gaderne i en folkerig Stad, hvor Handelen blomstrer og megen Færsel findes, er en ikke ubetydelig Gienstand, saavel for Statsmanden, som Lægen. Gaaendes, ridendes, og kiørendes Sikkerhed og Beqvemmelighed bliver derved befordret; Vandet kan have let og haftigt Afløb til Rendestenene, og Ureenligheden samles ikke saa let paa Gaderne, og opfylder Luften, især i snævre Gader, med skadelige Uddunstninger. Kiøbenhavn kan rose sig af at være iblandt Europas store Stæder een af dem, som er bedst broelagt, og hvor de fortrinligste Anordninger om en god Broelægning og Gadernes Reenlighed findes. Alle Gader have paa begge Sider Fortoge, som næsten almindelig ere saa brede, at to og flere Personer kunne gaae hinanden forbi; de ere paa Siderne forsynede med brede tilhuggede Granit-Steene, som vilde for Fodgiængere endnu være beqvemmere, hvis de paa alle Stæder bleve lagte med den Fasthed, at de ikke heldede ud ad, og om Rendesteens-Brættene


49

vare befæstede til dem paa en Maade, hvorved Gaaende ikke kunne komme i Helbreds- og Livs-Fare, hvilket ikke sielden har været Tilfældet. Gaderne selv ere, eller dog skulde være, i Midten noget ophøiede, og til siderne have et let Affald til Rendestenene, som paa begge Sider skille Fortogene fra den egentlige Broe-Gade eller Kiøre-Vei. Naar Rendestenene ere af tilstrækkelig Brede og Dybde, for i Regnveir at modtage Gadernes og Huustagenes afløbende Vand, og naar de tillige have det behørige Affald, hvilket i en Bye, som tildeels ligger paa en flad Grund, kræver en høi Grad af Nøiagtighed, saa bliver Vandet hastig ledet til de paa lavere Steder indrettede Skarn-Kister, som igiennem en Rist tillade Afløbet af den tyndere Deel i Havet og Kanalerne, og tilbageholde de Ureenligheder, Vandet har taget med sig. Naar derimod paa enkelte Steder Rendestenene ikke have det behørige Affald eller Dybde, kunne Gaderne af og til ved stærk Regn blive oversvømmede, og Veien paa en kort Tid sperres. Meget sielden trænger Vandet ogsaa paa enkelte Stæder ind i beboede Kieldere, dog skal en Gang et


50

Barn, som laae i Vuggen i en Kielder, ved denne Leilighed om Natten være druknet. Det synes derfor rigtigt, at det blev paalagt Vægterne, at de, naar en stærk Skylle-Regn om Natten indfinder sig, skulle advare Kielder-Beboerne tidlig nok, at de kunde gøre de fornødne Foranstaltninger til at hindre Vandets Indløb i Kielderne.

Uagtet Kiøbenhavns Gader, i Sammenligning med andre Hovedsteder, findes vel broelagte, og uagtet Forordningen af 20 August 1777 derom giver den nøiagtigste og meest oplysende Anviisning, saa synes det dog, at for nærværende Tid Gadernes Broelægning langt fra er saa god og varig, som den var for meer end 40 Aar siden, da den nye Broelægning af Gaderne ved Marmillod blev indført. De i den Tid broelagte Gader holdes endnu for de varigste og trænge sieldnest til Udbedring. Det er heller ikke saa let at lægge en god og varig Steenbroe; dertil hører, foruden gode Materialier, en høi Grad af Nøiagtighed og et øvet Haandelav. Grunden, hvorpaa Broen lægges, maae være saa fast som mueligt, og hvor den findes blød og sandet, maa


51

den, i Følge den anførte Forordning, opfyldes og stampes med Leer. Stenene, hvoriblandt de mindre ere at foretrække for de større, maae være af eens Figur og Størrelse; de maae lægges i Linier, ikke lige for hinanden, berøre hinanden, og de ubetydelige Mellemrum som findes mellem dem nøiagtig udfyldes med Sand, hvilket meget befordres, naar man man overøser dem med Vand; de saaledes lagte Steen maae, medens de endnu ere fugtige, nedstampes med Kraft for at slutte des tættere til hverandre og derved at erholde den fornødne Fasthed, uden at forandre Figuren af Gadens Overflade og Runding. I Altona haves en Gade, som efter gammel romersk Brug er lagt med ligedannede Kampestene, murede med Cement.

Vor Granit, som findes saa hyppigen i Siælland og ved Stranden, er fast og varig; den er ikke af det blødere Slags, som er brugelig i Wien og Berlin, hvor den ved gnidning let forvandles til et fiint Støv, som er saa skadeligt for Beboernes Sundhed. Uagtet Forordningen af 20 August 1777 udtrykkelig befaler, at til


52

Broelægningen skal tages Graae- og ikke Guul-Sand, som er blandet med Leer, saa hentes dog ikke usædvanligen til dette Brug guul Sand fra Byens Fælleder. Denne Sand er ikke reen, eller bestaaer af smaae Stene, men har en meer eller mindre Tilsætning af Leer-Jord, som ved Varme, Tørke og Blæst, bliver forvandlet til det fineste Støv, hvilket baade er til Skade for Steenbroen og for de Gaaende. Sædvanlig pleie Broestenene, naar Broen er anlagt eller forbedret ved Stampning, at blive bedækkede med denne gule Leersand. Jeg veed ikke, om det er blot Fordom og Sædvane, eller om der gives grundede Aarsager, hvorfor denne Sand bliver liggende, men saa meget er vist, at Sanden ikke ved nogen Trykning kan drives dybere imellem Stenene, og at den, som skal igiennemvandre de nyeligen broelagte eller udbedredede Gader, maa være varlig, at ikke den Støv-Sky som af vinden bliver opført, og som omringer ham, skal virke paa en ligesaa ubehagelig, som skadelig Maade paa hans Øine, Mund, Næse, Hals og paa hans Lunger. Upaatvivlelig vilde den grove hvide eller


53

graae Strand-Sand, som ikke er blandet med Leer, og som ellers i saa høi en Grad bliver misbrugt i Kiøbenhavn, kunne formindske denne Besværlighed, naar den i det mindste ved Broelægning blev anvendt til at opfylde den øvre Deel af Stenenes Mellemrum. Den er sværere, forvandles ikke saa let til Støv, og bevæges følgelig ikke saa let ved Vinden.

I London, Holland og i Hamborg blive i de senere Tider ved Broelægningen smaae ligedannede Stene saa nøiagtig passede sammen, at uagtet den længe vedvarende Stampning næsten ingen Sand spores paa Gaderne; ved Feining kan da med Kosten intet borttages, eiheller Stenenes Løsning, Broens Fordærvelse og Ureenlighedens Forøgelse finde Sted, som hos os.

Steenbroen i Kiøbenhavns Gader bliver meget beskadiget ved de mange smalhiulede og belæssede Vogne, hvis Hiulskeener ikke sielden ere fæstede med store fremstaaende Søm; hele Vægten af disse hviler da paa enkelte Punkter af Stenene, hvorved disse da lettelig forrykkes. I London og nogle andre Stæder er det under Straf befalet:


54

at hiulene under belæssede Vogne skulle have en bestemt Brede. Andre Vogne betale for deres smallere Hiul en vis Afgivt, for at bøde paa den Skade, de foraarsage paa Stenbroen. Vindens virkning, som borttage Sanden, imellem Stenene, hvorved de tilsidst løsnes, kunde for det meste forebygges ved at besprøite Gaderne adskillige Gange om Dagen rigelig med Vand, naar stærk Blæst og Tørke indtræffer; dette er i Paris, Amsterdam, Wien og andre Stæder, ved Love anbefalet, og bliver af Politiet paaseet. Kiøbenhavn er ikke i den lykkelige Stilling, at eie saa overflødigt fersk Vand, at dette kan skee her. Maaskee det kunde være mueligt hertil at anvende Søe-Vand, ved Hielp af de i Ildstilfælde foranstaltede Pumper, eller at Stadens talrige Brønde dertil kunde benyttes. Broestenenes Løsning under vedholdende stærk Frost hører til Klimatets Besværligheder, som nok ingen Konst kan afværge. Endelig bidrage ogsaa de hyppige Beskadigelser af vore Vandrender, som under Jorden lede Vandet fra Søerne til Byens Gader, ikke lidet til at fordærve Steenbroen, da den saa ofte maa


55

opbrækkes, for at søge og afhielpe Feilen i disse Render; dette skader saa meget mere, naar Istandsættelsen, hvilket ofte kunde være Tilfældet, ikke skeer med Nøiagtighed, og især naar de gravede Huller blive imod Forordningen tilkastede, førend de ere aldeles tomme for Vand.

Kiøbenhavns Huse ere byggede af Grundmuur, ikkun meget faa gamle Bygninger findes, som ere af Bindingsværk, og denne Bygnings-Maade er med Rette aldeles forbuden i en Bye, som tvende Gange, og det i saa høi en Grad, er hiemsøgt med Ildebrand. Placaten af 4 Julii 1795 befaler derfor, at alle udvendige Mure til Gaden, til Gaarden og Naboen, saavel i Forhuse som i Side- og Baghuse skulle være af Grundmuur. Staden er at ansee, som en i senere Tider nyebygget Bye; ikkun enkelte bygninger, hvis Alder rækker til Oldtiden, ere endnu tilbage. Husene have derfor et venligt og muntert Udseende; skiønt endog de nye opførte Bygninger, paa faae Undtagelser nær, ikke bære Præg af architectisk Skiønhed, for at kunne i ædel Simplicitet lignes med nogle af vore ældre Bygninger, saasom Char-


56

lottenborg og Land-Cadet-Akademiet, uagtet den sidste ved Kalkning er berøvet en Deel af sin Skiønhed.

Det store antal Mennesker, som samles i Hovedstaden, hvor Velstand og Mangel, Ødselhed og Fattigdom, Konster og Videnskaber, Fornøielser og Adspredelser, og mange indbildte og virkelige Fordele, have opslaaet deres Sæde, især i en Fæstning, hvor Volde og Grave indskrænke dens Omkreds, foraarsager en Mangel paa Plads, som man har søgt at erstatte, deels ved at grave sig ned i Kieldere under Jordens overflade og deels ved at forhøie Husene til 4, 5 og flere Etager, saa at Staden kunde ansees, som flere Stæder, der ere byggede over hverandre. Naar Gaderne ere snævre, og Husene tillige have en umaadelig Høide, leve Beboerne i Kieldere og den nederste Etage i en Slags Mørkhed, selv da, naar Solen er steget til sin største Høide. Den atmosphæriske Luft, som Skaberen har forundt ethvert Dyr, bliver da des lettere fordærvet og forpestet af de mangfoldige skadelige Uddunstninger af saa mange Mennesker og Dyr, af saa mange Lev-


57

ninger af nyttede og unyttede Næringsmidler, af døde og forraadnede Dyr, af Syge og Sygdomsstof, af Dunster af adskillige Handteringer. Overvægten af Kulsyre-Gas, synker, formedelst dens større Tyngde i Gaderne, Kieldere og de nederste Dele af Husene, da den i snævre Gader og imellem høie Huse, ved Luftens og Vindens frie Adgang ikke kan sættes i Bevægelse og adspredes. Sygdom og Død er en nødvendig Følge heraf. Denne Sandhed var ogsaa i Oldtiden bekiendt, som grundet paa bestandige Erfaringer. Keiser Augustus fastsatte derfor allerede i den romerske Lovgivning, som endnu kunde tiene til Mynster for mange Nationer, Breden af Gaderne og Husenes Høide.

Alle Kiøbenhavns Huse have vel Kieldere, dog udmærker Staden sig deri frem for de fleste andre store Stæder, at næsten alle Huse, foruden Kielderen, have ikkun tre Etager, skiøndt Loftet ogsaa ofte er indrettet til Værelser og kunde ansees som den fjerde. Det er ved forbenævnte Raad-stue-Placat af 4de Julii 1795 befalet, at i Gader af 18 Alens Brede maae Husene ikke være


58

over 18 Alen høie foruden Taget. I bredere Gader maae den største Høide være 24 Alen efter Overkanten af Bielken eller Gesimset, hvorved ikke allene Sikkerhed, men ogsaa Luftens fornyelse ved Vindtræk og Dunsternes Adspredelse, befordres.

Da næsten ethvert Huus er forsynet med Kielder, saa tiene disse i Almindelighed til Menneskenes Boelig og til selskabelige Drikke-, Dandse-, og Spille-Selskaber for Almuen. Disse Kieldere ere næsten alle under Jordens Overflade, de staae ikkun i Forbindelse med Gaden og dens maadelige Luft ved Døren, som tiener til Udgang, og ved smaae Vinduer. Nogle af dem ligge i saa fugtig Grund, at Vandet af en eller flere anlagte Sumpe daglig maa udpumpes adskillige Gange. Da disse Kieldere sædvanlig beboes af talrige Familier, da de tiene til Magazin for gode og halv fordærvede Fødevare, og ikke sielden indeholde Huusdyr m.v., saa er det indlysende: at alt skadeligt, hvad slige Kieldere, i hvilke Fugtighed, Ureenlighed, fordærvet Luft, vanskelig Adgang af Solens Straaler, forenes, kunne fremvirke, maae være farligt for Beboernes Liv


59

og Helbred, saa meget mere da Murene aldrig kunne blive tørre, fordi Jordens og dyriske Uddunstninger præcipitere sig som Dampe paa Murens Overflade. Vi se ogsaa: at Dødeligheden i Kieldrene er større, at Sygdomme her ere hyppigere, og at de i Almindelighed antage en mere ondartet Beskaffenhed. Ønskelig vilde det være, om Kieldere til Beboelse kunde aldeles afskaffes. Naar nye Huse bygges, burde Grunden først undersøges og efter dens Fugtighed Dybden af Kielderne bestemmes. Naar Grunden er fugtig, burde Kielderen ikke gaa meget under Overfladen af Jorden. Alle Kieldere, som beboes, bør forsynes med Trækrør eller Ventilatorer. Sumpe i Kielderne give, naar de ikke daglig renses, en riig Kilde af fordærvet Luft; de bør ikke anlægges i Kielderen selv, men uden for Bygningen og med Rør under Muren sættes i Forbindelse med Kieldergrunden. Hvor meget vi af disse Ting savne hos os, er indlysende, da mange af Kiøbenhavns Beboere føle paa en eller anden Maade de her herskende Mangler.

De i ældre Tider sædvanlige stygge Udbygninger (Karnapper), som ogsaa hindre Luftens


60

frie Træk i Gaderne, findes her nu ikke mere, jeg erindrer ikkun en eneste af dem at være tilovers, ei heller finder man længere de ældre høie Gavle foran paa Bygningerne. Tagene vende, som de under vor fugtige Himmel-Egn bør, ud til Gaden, og lede Vandet i Steenrender, som ved Placatet af 4 Julii og 16 August 1795 ere anbefalede, og derfra gennem Steen- eller malede Blikrender langs ad Husene til Rendestenen. Udstaaende Render, som i Regnveir overøse de Gaaende paa Gaden, skiøndt forbudne ved Placat af 10 Januari 1685, findes endnu paa enkelte Stæder.

Paa nogle Stæder har man ogsaa opført smaae Bygninger i en stor Stiil; paa andre har man, til Trods for den nordiske Himmel-Egn, anlagt Tage i en meget stump Vinkel, for at give dem Anseelse af italienske flade Tage, og for at skiule disse for Speiderens Øie, omgivet dem med uhyre Gesimser, understøttede af lige saa uforholdsmæssige Piller. Paa flade Tage samler sig i vort Klima Snee og Iis, hvoraf Vandet ikke finder let Afløb og giver skadelig Fugtighed i Bygningen. Hist og her finde man ogsaa gigantiske


61

Piller at bære et usselt Portal; saaledes misleder ofte Velstand den gode Smag.

Kiøbenhavns Huse ere forsynede med en utallig Mængde Vinduer, ofte er den halve Deel af deres Brede eller endnu mere indtaget deraf. Placaten af 4 Julii 1795 befaler derfor, at Pillerne imellem Vinduerne maae i det ringeste have en Alens Brede. Paa de Stæder, som vende mod Synden, og tillade Solens Straaler frie Adgang, foraarsage disse for Beboerne, som forgiæves længes efter Skygge, om Sommeren i en lang Tid af Dagen utaalelig hede, hvilken uleilighed de ikke altid have Evne til at afhielpe. Dog, da stærk Hede hos os ikkun pleier at vedvare en meget kort Tid, foretrækker man dog med Rette, endog for høiere Leie, Solsiden for Sundheds Vedligeholdelse. Da vore Haandværkere sædvanlig ikke pleie at være forsynede med tørt Træ, saa holde vore Vinduer og Døre neppe Regn og Snee ude, og den hos os næsten bestandige Blæst underholder i Værelserne en fiin Trækvind, som er skadelig for Sundheden, skiøndt den paa den anden Side giver Luften Adgang til de ved mange


62

Mennesker og Dunster opfyldte Værelser, hvorved den fordærvede Luft bliver forbedret. De Fattiges Værelser ere her, som i alle andre Stæder, smaae og lave. De nye Boder, som tiene til Boliger for Søefolk og deres Familier, er fortreffelig indrettede til Sundhed og Beqvemmelighed, og kunde tiene til Mynster for slige Klasser af Mennesker; naar Beboernes Tal staaer i et passende Forhold til Kubik-Indholdet af Værelserne. De Velhavendes ere derimod høie, luftige, temmelig rummelige og gode.

Forfængelighed synes at være en medfødt Drift hos Menneskene, og den opslaaer især sin Trone i store Stæder; Ensomhed er dens største Fiende. Ogsaa Kiøbenhavns Beboere ere rigeligen forsynede dermed, og vore nyere Bygningers Indretning bærer Præget deraf; de synes mere anlagte til Pragt end til Nytte, mere til glimrende Stads end til huuslige Beqvæmmeligheder. Mange talrige Familier, indslutte sig i en liden daglig Stue og snævre Sovekammere, skiøndt de eie rummelige Prunk-Værelser, som findes paa Loftet, og paa Væggene undertiden kunstigen forzirede


63

med eventyrlige Gøglerier, til hvis Forklaring ingen Mytologie tilstrækker, og det med saa blendende stærke Farver, at de mishage Øiet og skade Synet. Pragtfulde Meubler findes i samme Smag; ogsaa heri savnes vore Forfædres ædle Simplicitet, som mere havde Hensyn til Varighed og Nytte, end til Moden, der næsten daglig er Forandringer underkastet.

Værelserne i Kiøbenhavns Huse blive, efter Byens Beliggenhed og Himmel-Egn, den største Deel af Aaret opvarmede med Ovne for at modstaae Kulden. De sædvanlige, som bruges hos os, ere Vindovne af støbt nordisk Jern, hvoraf Røgen igiennem Jernblik-Tromler og Rør bliver ledet til Skorstenen. Da disse efter Naturens Love maae trække, naar de ere opvarmede, saa tiene de som en bestandig Luftleder (ventilator), der udtømmer den mere eller mindre fordærvede luft af Værelset, hvilken ved den bestandige Træk igiennem Vinduer og Dørre bliver fornyet. Formedelst den vedholdende Træk kiøles disse Ovne hastig, og Beboerne tvinges til ved bestandig tillagt Brænde, Steenkul eller Tørv


64

at underholde Ilden, da den største Deel af Varmen gaaer unyttet igiennem Røret til Skorstenen. Brænde-Besparelse bliver i de nordiske Lande, formedelst Skovenes Aftagelse og Brændets bestandig tiltagende Priser, mere og mere nødvendig. Man har derfor ogsaa hos os paa mange Stæder indført Ovne, i hvilke den opvarmede Røg bliver igiennem Rør ledet op og ned, indtil den har tabt sin Hede, og først gaaer ud i Skorstenen naar den er afkiølet. Denne Indretning er upaatvivlelig hensigtsmæssig, saalænge den saare skadelige Vane: at tillukke Røret med et Spield, førend Gløderne ere aldeles udbrændte, for at tilbageholde Varmen i Værelset, ikke ophører. Den skadelige Kulstof-Gas udvikles af Gløderne, saalænge de kunne holde mindste Ild, fordærver den aandbare Luft, og foraarsager Hovedpine, Brækning, Beængstelser, Besvimelser og Døden, hvorpaa man har seet adskillige Exempler. Denne Uvane er af lige Farlighed, som for Varmens Skyld at sætte Gløder i Sovekamrene. Mange hele Familier har man seet syge af denne Aarsag, adskillige døde, og flere, som neppe ved an-


65

vendt Konstens Hielp igien er bragte til Live. De saakaldte Bilægger-Ovne, som blive varmede uden for Værelset, holde sig vel længere varme, men rendse ikke Luften, og ere derfor mindre nyttige for Helbreden. Naar Leeret, hvormed Ovnen klines, ikke giør den fuldkommen Lufttæt, saa giver den Dunster, hvorved ubehagelige og skadelige Gasarter fordærve Luften. Kaminer ere siældent brugelige hos os, ei heller ere de passende til vor Himmel-Egn, under hvilken vi trænge til en vis Temperatur i hele Værelset, og ikke taale at fryse paa den ene Side, medens den anden steges af Varme. Ovne og Kiøkkener røge ikke siældent hos os, enten bestandig eller ved visse Vinde. Røgen fordærver ikke alene den aandbare Luft og er skadelig for Øinene og Brystet, men den tvinger ogsaa til Vinduers og Døres AAbning, hvorved Trækvind og Legemets ulige Opvarmning frembringer gigt og Rheumatisme, disse vort Klimats saa almindelige Landeplage. Den Videnskab, med Sikkerhed at forbygge Røg i Værelser og Kiøkkener, har endnu hos os ikke naaet den Fuldkommenhed, som grunder sig paa


66

Anvendelse af sikkre og bestemte Regler efter enhver Bygnings locale Beskaffenhed; mange frugtesløse og pengespildende Forsøg vise dette ikke sieldent.

Forstuerne ere i det hele smaae, de fleste Trapper lyse, gode og forholdsmæssigen brede efter Bygningens størrelse, ogsaa ere de, naar Mellemdørren bliver tilholdt, nogenledes frie for Trækvind.

Efter Aarhundrede beundre vi endnu Varigheden af Oldtidens Bygninger. Bygningsmaterialierne vare den Gang faste og stærke, ligesom Forfædrenes Character og Legeme; deres brændte Steen vare ligssaa uforgængelige og modstode Luftens og Temperaturens Indvirkning næsten ligesaa kraftigen, som Nordens evige Granit. Deres Kalk blev saaledes tillavet, at den med Tidens Løb forvandlede sig til en Steenart, der, naar Muurstenene bleve indlagte straks efterat de vare befugtede, sieldent tillod Efterslægten ved Nedbrydelsen af gamle Mure at udtage hele Steen, fordi de stode i en saa fast Forbindelse med Kalken. Selv deres Bielker vare tørre, store og varige,


67

Kiøbenhavns store Ildebrande ere Aarsag i, at næsten alle Stadens Huse og Bygninger ere nye, dog finder man ogsaa her med Hensyn til de Materialier, hvoraf disse ere bygte, en stor Afstand mellem Old- og Nu-Tidens Grundighed. Den nyere Tids Muurstene ere saa smaae, at 3 til 4 af dem næsten ikke har et større Qvadrat-Indhold end 1 af de ældre. De ere poreuse, trække Fugtighed til sig af Luften, og modstaae ikke længe Veirets Indvirkning. Kalken er, saaledes som den nu tilberedes, løs og forbinder Stenene meget ufuldkomment. Træværket er smaat og fugtigt, og derfor underkastet tidlig Fordærvele. En Følge heraf ere aabne Gulve og Dørre, utætte Vinduer og Panele; den samme Ufuldkommenhed findes ved de nyere smaae Tagstene i Ligning med Oldtidens. Efter Kiøbenhavns sidste store Ildebrand stode de gamle Mure, medens de nyere vare forvandlede til Grus. Neppe vil Efterslægten velsigne vore nyere Bygningers Varighed. Gigt; og Rheumatismer, som desuden Klimatet fører med sig, kunne derfor blive endnu mere almindelige hos os end de hidtil have været.


68

De nu brugelige Bygnings-Materialier trække Luftens Fugtighed til sig, og beholde den hos sig, ansætte Salpeter og blive aldrig tørre, faae Ridser af Frost, Hede og Fugtighed, og blive derved ligesaa skadelige for Bygningernes Varighed, som for Beboernes Sundhed. Ønskeligt vilde det være, om Kalk- og Tegl-Brænderier, ligesom det paa nogle Stæder er brugeligt, bleve satte under Politiets Tilsyn, at Kalkens tilbørlige Tillavning, Stenenes ensformige Størrelse og Brænding, blev ved Lovene bestemt, og at enhver, som vilde bygge et nyt Huus, var pligtige af sagkyndige Mænd at lade undersøge de dertil bestemte Materialier. Maaske ogsaa noget Tilsyn over Tømmer-Tagværk og Muur-Arbeide kunde ogsaa være Nyttigt. Kalken bliver nu ikke saa omhyggelig bearbeidet som i ældre Tider, uagtet dens naturlige Godhed er uforandret; den lædskede Kalk pleier man nu i sparsomt Forhold at sammenblande med Leer-Sand og Vand, vel ogsaa af og til med frisk udgravet Strandsand, som indeholder Saltdele, der trække Fugtighed til sig. Denne lidet bindende Masse bliver rigelig


69

og ujevnt lagt mellem Stenene, saa disse undertiden staae næsten en halv Tomme fra hverandre. Jeg har set nye opførte mure af 2 Steens Tykkelse, igiennem hvilke, førend de bleve beklædte, Dagen paa mange Stæder skinnede igiennem. Det er naturligt, at slige Mure aldrig kunne blive varige, tørre eller tætte, allermindst under vor fugtige og vindrige Himmel-Egn.

Nye Bygninger burde aldrig beboes, førend et heelt Aar efter at de vare blevne fuldfærdige. Uddunstningerne af nyebygte Mure, af nyekalkede, gibsede og malede Værelser, ere upaatvivlelig skadelige for Beboernes Helbred. Mange Mennesker, ja hele Familier, har jeg af denne Aarsag efter den sidste Ildebrand seet angrebne af farlige Sygdomme, hvoraf nogle ikke bleve helbredede, førend de forvexlede deres Boepæle med ældre Bygninger.

Mange af Kiøbenhavns Huse ere udentil kalkede og hvide. Denne Farve er, især naar den beskinnes af Solen, ubehagelig for Gienboernes Øine, skader Synet og støder an imod en god Smag; den burde derfor ikke tillades, skiøndt den af Gadens Støv, Skorstenenes Røg, og fugtige


70

Uddunstninger snart bliver forvandlet til en smudsig, styg, graae og sortagtig Farve.

Volden omkring Byen er ikke saa høi, at den betydelig hindrer Luftens frie Adgang og Vindens velgiørende Virkning paa Staden; den behøver heller ikke at være det, da Kiøbenhavn er omringet med fladt Land, og en Deel af Stadens militaire Fasthed beroer paa Havet og Søerne, som omgive den. Portene ere saa smalle, at de ikkun tillade een Vogn at passere ad Gangen.

Strax udenfor Portene og Fæstningsværkerne begynde brede pragt- og smagfulde Veie. Begge sider ere indesluttede af skiønne Alleer for Fodgængere, Side-Veiene ere bestemte for Ridende, og i Midten findes en bred ophøiet broelagt Vei for Kiørende. Alleerne, som ere plantede af forskellige Sorter Træer, strække sig fra Vester- og Nørre-Port en heel Miil fra Byen, langs med de store Landeveie (chauseées), som gaae ad de trende Udkanter af Øen Siælland, Corsøer, Callundborg og Vordingborg, og, som,


71

naar de holdes i tilbørlig Stand, kunne sættes ved Siden af de skiønneste i Europa.

Forstæderne begynde ved Enden af Fæstningsværkerne. Vesterforstaden, Vesterbroe kaldet, er den største og strækker sig en Fierding Miil, næsten til den kongelige Sommer-Residents, Fridrichsbergs Slot; den prydes aarlig med nye skiønne Bygninger. Nørre- og Øster-Forstæder ere ogsaa i Tiltagende. Desuden er den hele Omkreds af St. Jørgens, Peblinge- og Sorte Dams-Søer omgiven med Haver, Huse, Fabrikker og Lyst-Stæder. Beboerne af Forstæderne have ikke at kæmpe med de Besværligheder, som true dem, der boe indenfor Kiøbenhavns Volde. Gaderne ere vel temmelig brede i Byen, men dog meget smallere end de i Forstæderne. Husene er uden Kieldere og have ikkun een eller to Etager, da Byens Forsvars-Stand ikke tillader høiere Bygninger. Husene ligge ikke saa tæt sammen, ved hvert især finder man ogsaa gierne en rummelig Gaard og en skiøn Have, hvilket i selve Staden er sieldent. Nogle af Forstadens Bygninger bære ogsaa Spor af architectisk Smag.


72

Rummet mellem Forstæderne af de 3 Porte, som vende til Siælland, er optaget af store ubebyggede Fælleder, som tiene til Militair-Øvelser og til sparsom Føde for Køer og Heste. Forstæderne ere ogsaa oplyste med 66 Lygter, deels anbragte paa Broerne, og deels i Stadens Porte.

Kiøbenhavn har, skiøndt dens halve Deel er omringet af Oceanet, ingen Ebbe og Flod, og har følgelig ikke de Fordele og Besværligheder, som ere forbundne dermed. Staden har ingen stor Ferskvands-Flod som tager sit Løb igiennem den, hvilket er Tilfældet ved de fleste andre store Stæder i Europa; den savner følgelig de velgiørende Virkninger af reent og rindende Vand, der er saa vigtigt for Indbyggernes Beqvemmelighed og Sundhed, men den er forsynet i nogen Afstand med en Deel ferske Søer og vandrige Kilder. Kiøbenhavns Omkreds er fladt Land, næsten uden Bakker. Mod Synden og Syd-Vest findes paa fire og flere Mile ingen Skov, undtagen de Træer, som Søndermarken og den skiønne Fridrichsbergs Have frembyde. Derimod har den mod Nord og Nord-vest, i en Frastand af en til to


73

Mile yndige skove: Charlottenlund, Dyrehaven, Lyngbye, Fridrichsdahl, Dronninggaard o. fl. Ingen betydelige Moradser og Sumpe i Nærværelsen af Staden fordærver Luften, saa at Naturen synes at have forundt Kiøbenhavn, i Henseende til dens almindelige Beliggenhed, alt hvad der henhører til et sundt Opholdsstæd og til at giøre den til een af de sundeste Hovedstæder i Europa.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading

© Selskabet for Københavns Historie 14. september 2007
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |