sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 1
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Henrich Callisen
Titel: Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 1
Udgivet: Kbh., 1807
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Del: 1. del - kapitel 3
Note:

 

81

Tredie Afdeling.

Kiøbenhavns Klima.

Geographiens og Mathematikens Dyrkere kalde Klima en bestemt Deel af Jordkloden, som findes imellem tvende med Aequator parallel løbende Cirkler. Derved bestemmes da det geographiske Klima. Naturforskere derimod forstaae under Klima ikke allene mathematisk bestemte Grændser af Jordkloden, men indbefatte tillige derunder erhvert enkelt Steds Temperatur, Varme og Kulde, Lys og Mørke, Fugtighed og Tørke, Luftens Bestanddele, dens Tyngde, Lethed, Elasticitet og Bevægelse, Jordbundens og Omegnens Beskaffenhed, Nærværelsen af Havet eller af store Floder, Regn, Snee, Hagel, Taage, Tordenveir og andre Natur-Virkninger, for saavidt disse paa en nyttig eller skadelig Maade kun-


82

ne virke paa Mennesket, saavel som paa det hele Dyr- og Plante-Rige. Dette var da Indbegrebet af det physiske Klima. Forskiellige Steder, som have et og samme geographiske Klima, den samme Længde af Dag og Nat, samme Solens Høide m.v., ere desuagtet ofte i Henseende til det physiske Klima meget forskiellige. Ethvert Land, enhver Provinds, enhver Stad har derfor sit særegne physiske Klima, der ei blot er en nødvendig Følge af Stedets geographiske Beliggenhed, men ogsaa af andre tilfældige Omstændigheder, som have Indflydelse paa det.

At angive det physiske Klima af hvilkensomhelst stor Stad paa Jordklodens Overflade, med Hensyn til Sundhed og Sygdom, er upaatvivleligen et høist vanskeligt Foretagende, men aller vanskeligst i de Egne, hvor Klimatets Indflydelse er saa mangfoldige Forandringer underkastet, som i samtlige de danske Stater. Næsten kunde man sige, at vi ikke eie noget Klima, da dets Hoved-Character er Fugtighed og Ubestandighed.

Det fattes os ikke i Kiøbenhavn paa meteorologiske Bemærkninger, som vise os Thermome-


83

trets og Barometrets Stand og daglige Forandringer, Luftens Fugtighed og Tørke, Vindenes Gang m.v. Disse ere forhen af P.Horrebow og siden af vor Bugge antegnede paa runde Taarns Observatorium med en høi Grad af Nøiagtighed, men den Nytte deslige Bemærkninger hidtil have fremvirket for Lægevidenskaben, synes saa vel hos os, som i andre Lande, at være høist ubetydelig.

Kiøbenhavns almindelige Beliggenhed og Poli-Høide giver os, som andre Steder, bestemte Aarstider, korte og lange Dage. Aarstiderne: Vinter, Vaar, Sommer og Høst, bære dog alle sædvanligen Præget af Klimatets Hoved-Character: Ubestandighed. Vor længste Dag indtager 15 Timer 44 Minuter. Saalænge oplives da Staden af Solens blide Straaler, medens Jorden igiennemløber denne Deel af Ekliptiken; ikkun faa Tider ere da tilovers for Natten; Aften- og Morgen-Tusmørket ere kun i en liden Afstand fra hinanden. Som en nødvendig Følge af denne Beliggenhed, frembringer den kolde og mørke Aarstid en modsat Orden. Nattens sorte Herredømme udvider og forlænger sig. Taage og tykke


84

Vand-Skyer skiule Solen, og naar den sees, da bevise dens skiæve Straaler ikkun Hastigheden, hvormed den igien daler. Et snævert Tidsrum, faa Timer, skille Morgen, Middag og Aften fra hverandre. Vor korteste Dag indtager 9 Timer 16 Minuter.

Klimatet virker fortrinligt paa det physiske Menneske ved Varme og Kulde, ved Luftens forskiellige Tyngde og Elasticitet, Fugtighed og Tørke, ved Vindenes forandringer og andre tilfældige Natur-Afvexlinger.

Klimatisk Varme kommer allene fra Solen. Den opvarmer saavel Atmosphæren hvori vi leve, som Jordkloden hvorpaa vi boe, i Forhold til dens Afstand fra Jorden og dens velgiørende Straalers Indvirkning; desuagtet finde vi ikke den samme Temperatur eller Varme-Grad paa de Steder, som ere i lige lang Frastand fra Aequator. Saaledes see vi ofte i Wien og Berlin en langt høiere Grad af Kulde, end i Kiøbenhavn, skiøndt hine Steders Beliggenhed er Aequator betydeligen nærmere; saaledes have Savoyen og Sveitserland det samme geographiske Kli-


85

ma, som de sydlige Provindser af Frankerige, men et heelt andet physisk Klima; saaledes har Astracan, som ligger noget sydligere end Paris, en meget strængere Kulde o.s.v. Selv paa begge Halvkloder af Jorden, eller paa begge sider af Aequator er Varme- og Kulde-Graden ikke overensstemmende med Landenes geographiske Beliggenhed. Den kiække Søe-Mand har igiennem Isen kunnet nærme sig til Nord-Polen paa 81o Norder-Brede, og imellem 23 og 25 o Længde Østen for den Londoner Meridian, men derimod til Syd-Polen ikkun paa 67 o 10' Synder-Brede og 38 o 30' Længde, Østen fra Londons Meridian, og Synden for det gode Haabs Forbierg.

Denne Forskiel paa Varme- og Kulde-Grad, som er uoverensstemmende med Stedernes geographiske Beliggehed, kan hidledes af mange Aarsager, blandt hvilke følgende synes at være de virksomste. Solens Stilling mod enkelte Steder af Jordklodens Overflade har i denne Henseende en mærkelig Indflydelse. Vi vide af Bevægelses-Lovene saavel som af Erfa-


86

ring: at Solstraalernes Virkning er saa meget stærkere, jo ligere de falde paa de physiske Legemer, og at Varme-Graden er saa meget høiere, jo længere Virkningen af Solen, som foraarsager den, vedvarer. Fremdeles kan Luftens Beskaffenhed være en Grund til en forskiellig Temperatur under det samme geographiske Klima. Klar Luft tillader Solens Straaler fri Adgang til Jordkloden; Taage derimod brækker dem førend de naae Jorden, og dette saa meget desto kraftigere, jo stærkere og høiere Atmosphæren er opfyldt med Dunster. Paa Høie Bierge, skiøndt de ligge under et varmt geographisk Klima, er Kulden meget stærkere, saa at Sneen ikke smelter. Derimod kan Heden paa flade Lande, især i Dale og imellem Bierge, hvor Solens Straaler concentreres, om Sommeren ikke sielden være ligesaa stærk, som den, der findes under Aequator. Derfor er Sommeren i Norges Dale sædvanlig varmere end hos os, saa at Kornet der kan saaes og høstes i sex Uger, hvortil i Dannemark udkræves en meget længere Tid. Midten af det faste Land, og Øerne, som ere omringede af Havet, ere i


87

Henseende til deres physiske Klima og til Luftens Temperatur meget afvigende fra hinanden. Havet er om Sommeren koldere, og om Vinteren varmere end den atmosphæriske Luft, og meddeler denne følgelig noget af sin Varme eller Kulde, som ved Vinden udbredes. Sommeren er derfor paa Øerne mere kiølig, og Vinteren mildere, end de bemærkes at være paa det faste Land, skiøndt dette ligger nærmere Linien. De mildere Vintere i Engelland og Danmark ere tildeels en Følge af Havet, som omgiver disse Øer. Legemer af forskiellig Farve og Tæthed giøre selv en betydelig Forandring i den Varme-Grad, de modtage af Solens Straaler, eftersom de ere mere eller mindre kraftfulde Varmeledere; derfor vise grønne Enge og Sand-Ørkene, skiøndt under det samme geographiske Klima, en meget forskiellig Temperatur af Varme. Ogsaa Vindene medføre Varme og Kulde, og det med en beundringsværdig Hastighed, i Forhold til de Enge de igiennemstryge og de Gasarter de føre med sig. Med Hensyn til Varme og Kulde kan det physiske Klima betydelig forandre sig paa enkelte Steder af


88

Jordkloden, hvorpaa vi have et mærkeligt Exempel i Tydskland. Saalænge dette Land var bevoxet med Skove og opfyldt med Moradser og Sumpe, herskede der det raae og skarpe Klima, hvorom Tacitus og andre give os en saa frygtelig Beskrivelse. Nu derimod, da den største Deel af Skovene er udryddet, da Moradser og Sumpe ere udtørrede og Kultur er indført, henhører det blandt de behageligste Klimater i Europa; det samme er ogsaa Tilfældet i de danske Stater, undtagen paa de Steder, hvor det geographiske Klima lægger uovervindelige Hindringer i Veien for en stigende Cultur og Industrie.

Maaskee der endnu kunde findes og opdages en hidtil skiult og ubekiendt Natur-Virkning, hvorved bunden Varme, som uden Undtagelse er en Bestandeel af alle Natur-Legemer, kunde sættes i en ubunden Tilstand, saa at den blev istand til at virke paa Varmemaaleren og Følelsen, og til at kunne forøge den klimatiske Varme; ligesom maaskee paa den anden Side ubunden Varme kunde ved større chemiske Natur-Processer sættes i en bunden Tilstand, og foraarsage Kulde i betydelige Landstrækninger.


89

Vi kiende forøget eller formindsket ubunden Varme deels ved Følelsen, men især paa de Forandringer, den fremvirker paa Varmemaaleren (Thermometret). Følelsen er dog en meget usikker og upaalidelig Maalestok til at bestemme det større eller ringere Maal af frie Varme-Materie, der omgiver os; ved den bemærke vi allene Indtrykket, som vore Nerver modtage, idet vort Legeme enten opfanger eller berøves ubunden Varme. Men da Følelsen selv er foranderlig efter vort physiske Velbefindende, og efter de forskiællige Varmeledere, hvormed Overfladen af vort Legeme staaer i Forbindelse; saa er det klart: at den ikke bestemt kan underrette os om den Grad af Varme og Kulde, som findes i Atmosphæren. Stærkere Kulde med klar Luft og stille Veir er aldrig saa følelig, som en langt mindre Grad af Kulde med Blæst og Taage, hvilke hos os ere saa almindelige, og afgive de stærkeste Varmeledere, da de hastigen berøve os en Deel af den ubundne dyriske Varme, som er udviklet i vore Legemer. Naar derfor Nordmanden, Finnen og Grønlænderen komme til Kiøbenhavn, saa finde


90

de i Almindelighed Vinteren meget mere besværlig hos os end i deres eget Fødeland, hvor dog Kulden, i Følge disse Landes geographiske Beliggenhed, er langt stærkere.

Det er en uforanderlig Naturlov: at alle Legemer uden Undtagelse udvide sig ved ubunden Varme, og trække sig sammen ved Mangel deraf eller Kulden. De Legemer, hvis Bestanddele have mindre Sammenhæng, vise dette i en høiere Grad. Vi betiene os derfor af flydende Legemer, som Qviksølv eller Spiritus, indsluttede i en luftfrie Glas-Kugle og i sine Glas-Rør, for at bemærke disse flydende Legemers Udvidning og Sammentrækning under Varmens og Kuldens Indvirkning. Kuglen paa Thermometret, som bruges paa vort Observatorium, har en Tomme i Diameter, og Rørets indvendige Diameter er 2 Tiendedele af en Linie. Iis-Punkten og Koge-Punkten ere de faste Steder, hvorfra man udgaaer og bemærker Kuldens og Varmens Grader paa en ved Siden af Glas-Røret anbragt Maalestok. Dette Instrument, befæstet paa et Bræt og ophængt lod-


91

ret, kalder man Varmemaaleren. Sædvanlig bemærker man Graderne af Varme og Kulde, enten efter de af Fahrenheit eller efter de af Reaumur antagne Grader, hvoraf 2¼ af de første udgiøre en Grad af de sidste. Fahrenheit bestemte den underste Punkt efter den Temperatur, som frembringes ved at sammenblande Snee og Salmiak, eller fra den konstige Fryse-Punkt; den øverste derimod ved den Hede, som Vandet behøver til at koge. Dette Rum inddeelte han i 212 lige Dele, og betegnede den underste Punkt med 0 og den øverste med 212. Reaumur derimod antog den naturlige Fryse-Punkt eller den Temperatur, ved hvilken Snee og Iis smelter; han betegnede denne med 0, hvilket da træffer sammen med den 32 Grad efter Fahrenheit; Afstanden fra denne Fryse-Punkt til den høiere Temperatur, under hvilket Vandet koger, afdeelte ham i 80 lige Dele. Saaledes vise, efter hans Maalestok, Graderne over 0 (som for Kortheds Skyld udtrykkes ved +) Varmegraderne, og de under 0 (som udtrykkes ved -) Graderne af Kulden. Thermometret kan iøvrigt kun angive den frie Varme,


92

men ingenlunde den absolutte Varme eller den forskiellige Mængde af Varmestof, som alle Legemer indeholde i en bunden Tilstand.

Varme og Kulde ere i de danske Stater meget ubestandige, og idelige Forandringer underkastede. Varme og kølige Timer, Frost- og Tøe-Veir afløse ofte hinanden flere Gange paa een og samme Dag. Thermometret stiger og falder ofte inden faae Timers Forløb 6 - 8 og flere Grader. Varme Dage og kolde Nætter ere ikke usædvanlige; den koldere Aarstid fra Efteraars- til Foraars-Jevndøgn (æquinoctium autumnale og vernale) saavel som den varmere Aarstid fra Foraars- til Efteraars-Jevndøgn, udmærke sig sædvanlig hverken ved meget stræng eller vedholdende Varme eller Kulde. At Thermometret i Aaret 1750 stod paa 26o + og 1766 paa 24½o +; at det i 1740 var faldet til den 16o-, og i Aaret 1789 til 161/2o-, bør henregnes til de sieldne Natur-Phænomener i vort Klima. Thermometriske Bemærkninger, som med Nøiagtighed ere anstillede paa Kiøbenhavns Observatorium, vise: at den stærkeste Hede sædvan-


93

lig ikke indfalder strax efter Sommer-Solhvervet (solftitium æftivum), men omtrent en Maaned efter, mod Enden af Julii Maaned, ligesom og den strengeste Vinter-Kulde efter Vinter-Solhvervet (solftitium hybernum) i Januar Maaned og seenere. Aarsagen hertil er: at Solen, medens den er i Perigæo eller nærmest ved Jordkloden, meddeler Jordens Overflade megen ubunden Varme, som denne siden igien afgiver til Atmosphæren; efter Solskiftet om Vinteren er derimod Jordkloden koldere end Atmosphæren, og berøver den derfor endnu en Deel af sin frie Varme. Det kolde Halvaar tilbyder, naar man sammenligner Summen af Varmens og Kuldens Grader, langt større Forskiel og langt flere Forandringer end de varmere 6 Maaneder. Varmen aftager sædvanlig langsommere end den tiltager. Sammenregner man Graderne af Varme og Kulde i et Tidsrum af 25 Aar, og uddrager deraf et Middeltal, saa forholder Kulden eller Graderne under Frysepunkten sig til Tallet af Graderne, der udtrykke Varmen, som 2 til 25. Dette vil blive klarere af følgende Tabel over de mærkeligste Forandringer paa Thermometret i de sidste 30 Aar.


94

Tabel

over

Thermometrets største og mindste Høide,
fra 1768 til 1797.

I Aaret Maaned Største Varme. Maaned Største Kulde Forskiel
1768 Juli + 20, 0 Marti - 9, 7 29, 7
1769 Juli + 20, 2 Jan. - 7, = 27, 2
1770 Juli + 21, 5 Marti - 9, 5 31, 0
1771 Juni + 22, 2 Febr. - 10, 5 32, 7
1772 August + 19, 2 Febr. -12, 5 31, 7
1773 August + 21, 0 Febr. - 11, 2 32, 2
1774 Juni + 19, 7 Jan. - 11, 3 31, 0
1775 Juli + 23, 7 Jan. - 10, 5 34, 2
1776 Juli + 24, 0 Jan. - 13, 3 37, 3
1777 Juli + 21, 5 Febr. - 10, 0 31, 5
1778 Juli + 27, 0 Febr. - 8, 0 35, 0
1779 August +25, 0 Febr. - 7, 0 32, 0
1780 Juli + 21, 2 Febr. - 6, 0 27, 2
1781 Juli + 20, 0 Jan. - 7, 2 27, 2
1782 August + 18, 6 Fabr. - 13, 4 31, 8
1783 Juli + 23, 6 Decbr. - 11, 0 34, 6
1784 Juli + 23, 2 Jan. - 13, 4 36, 6
1785 Juli + 21, 8 Febr. - 13, 8 35, 6
1786 Juli + 18, 5 Decbr. - 6, 6 25, 1
1787 Juni + 19, 9 Novbr. - 3, 0 22, 9

95

I Aaret Maaned Største Varme Maaned Største Kulde Forskiel
1788 Juni + 24, 5 Decbr. - 14, 2 38, 5
1789 Juli + 20, 0 Jan. - 17, 5 37, 5
1790 Juni + 19, 6 Jan. - 6, 9 26, 5
1791 August + 21, 8 Novbr. - 5, 5 27, 3
1792 Juli + 22, 7 Marti. - 12, 3 35, 0
1793 August + 21, 0 Decbr. - 7, 5 28, 5
1794 August + 23, 5 Decbr. - 9, 0 32, 5
1795 Juli + 20, 0 Febr. - 9, 7 29, 0
1796 August + 21, 6 Decbr. - 9, 6 31, 2
1797 Juli + 23, 0 Jan. - 4, 0 27, 0

Naar man hermed sammenligner de maanedlige og daglige Tabeller, som vise Thermometrets mærkeligste Forandringer for hver Maaned og hver Dag, saa bliver Ustadigheden af vort physiske Klima i Henseende til Varme og Kulde end mere indlysende.

Luftens Middel-Temperatur i Kiøbenhavn er følgende:

Januari - 0, 7            Juli + 15, 0
Februari - 2, 2 August + 13, 6
Marti + 0, 2 September + 11, 7
April + 4, 0 October + 7, 5
Maji + 8, 5 November + 2, 9
Juni + 12, 6 December + 0, 7

Hele Aarets Middel-Temperatur er + 6, 17 ο.


96

Jeg tilføier følgende Tabel over Middel-Temperaturen af nogle Steder fra Aequator til Polen, efter de der anstillede Observationer.

Stædernes Navne. Brede. Luftens Middel-Temperatur.
Peru 0ο 0' 0'' + 20, 00
Pondichery 11 55 41 + 20, 00
Madras 13 45 4 + 21, 60
Algier 36 49 30 + 15, 00
Rom 41 53 54 + 12, 43
Marseille 43 17 43 + 11, 79
Paris 48 50 14 + 8, 75
Manheim 49 28 59 + 8, 10
Berlin 52 31 30 + 7, 23
Kiøbenhavn 55 41 4 + 6, 17
Stockholm 59 20 31 + 3, 54
Trondhiem 63 26 2 + 3, 50
Bessested i Island 64 6 0 + 3, 20
Godhaab i Grønland 64 10 5 - 11, 70

Det er bekiendt: at den atmosphæriske Luft trykker med en meget betydelig Vægt paa enhver Punkt af Jordens Overflade, saavelsom paa Dyr-


97

og Planteriget. Uden Luftens Tryk vilde alle flydende Legemer forvandles til en elastisk Damp, alle organiske Legemer tabe deres Skikkelse og ødelægges ved Udvidelsen af de med dem forbundne Vædsker. Man har beregnet: at Luftens Tryk paa en Overflade af en Qvadrat-Fod er liig Vægten af 2116 Pund. Antages da, at et Menneskes Overflade er omtrent 14 Qvadrat-Fod, saa bliver Atmosphærens Tryk mod dets Legeme 29624 Pund. Luftens Tryk skeer ikke allene ned ad, men i alle Directioner, ligesom Trykningen af alle andre flydende Legemer i Forhold til deres Densitet, eller den forskiællige Sammenhæng af deres Bestanddele. Derfor er Luftens Tryk paa et og samme Sted ikke til alle Tider lige stærkt; da Varme og Kulde, Fugtighed og Tørke, Luftens Bevægelse og Roelighed, dens større eller mindre Elasticitet, og endelig Opløsningen af alle Naturrigers forskiellige Dele, med hvilke Luften kan indgaae Forbindelse, kunne heri giøre en meget betydelig Forandring.

Man maaler Luftens forskiellige Trykning paa Legemer ved et physisk Instrument, som kal-


98

des Barometeret. I dette er nemlig Qviksølv indsluttet, som ved sin Stigen og Falden viser Forandringerne af Luftens Tyngde og Lethed, eller af dens stærkere og svagere Trykning paa Legemers Overflade. Det meest brugelige Barometer, som efter Opfinderen kaldes det Torricelliske, bestaar af et Glasrør, tilbørlig opfyldt med Qviksølv, som er af omtrent 32 Tommers Længde. Den ene Ende af dette Rør er lukket, den anden derimod er bøiet opad, og ender sig i en aaben Glas-Kugle, hvis Diameter er i det mindste 10 Gange større end Rørets. Dette Instrument befæstes paa et Bræt og ophænges lodret. Paa Brættet anbringes en Skala, afdeelt i Tommer og Linier, som viser Qviksølvets Stigen og Falden. Naar følgelig Luften er tungere og dens Tryk paa Qviksølvet igiennem Glas-Kuglens Aabning er stærkere, saa maa Qviksølvet i samme Forhold stige i Rørets luftfrie Rum, og under modsatte Omstændigheder falde. Man har i de nyere Tider opfundet andre Barometere af forskellige Skikkelser, for at giøre de mindre Forandringer af Qviksølvets Stigen og Falden endnu


99

mere kiendelige. Det Barometer, som paa Rundetaarns Observatorium anvendes til meteorologiske Bemærkninger, bestaar af et lige Rør, som er sat i Forbindelse med et Glas, der er fyldt med Qviksølv. Da saaledes ingen Bøininger eller Bugter findes i Røret, hvorved Frictionen af Qviksølvet mod Glasset kunne hindre dets hastige Stigen og Falden ved den mindste Forandring i Luftens Tryk, saa er dette Barometer mere føelsomt og hastigere bevægeligt, end de, paa hvilke der findes Bugter og Bøininger. Diameteren af dets Rør er sædvanligen 3 Linier, Diameteren af Glasset 5 Tommer.

Man pleier sædvanlig at kalde Barometret et Veirglas, hvis Stigen skulde bebude godt stille Veir og en klar Luft, hvis Falden derimod skulde vise slet Veir, Regn, Snee, Vind og Storm. Det kan ikke nægtes, at Luftens Tyngde og Elasticitet i godt og slet Veir kan være meget forskiellig, og følgelig maa kunne have Indflydelse paa Barometrets Stand-Punkt, dog ere de Spaadomme om godt og ondt Veir, som forkyndes ved Barometret, ikke til alle Tider paalidelige, da vi


100

ikke meget sielden hos os under en høi Barometer-Stilling have meget slet Veir, og derimod, naar det staaer lavt, godt Veir. Endnu i Aaret 1806 stod Barometret den anden Junii paa 27 Grader, uagtet vi havde temmeligt godt Veir baade før og efter den tid. Mange tilfældige Omstændigheder kunne virke paa Barometret, samlede og særskildte, eller uafhængige af hverandre; den stærkeste Kraft blandt flere, vil da frembringe de mærkeligste Forandringer i Barometrets Stand-Punkt, og de øvriges Indflydelse paa den blive mindre kiendelig. Varme og Kulde maae nødvendig kunne foraarsage Barometrets Stigen og Falden, da ved Varmen alle Legemer udvides, saa at Qviksølvet ved Hede maae staae høiere end ved Kulde, omendskiøndt ellers Luftens Tryk er den samme. Dog udgiør en Forskiel af 30 Graders Temperatur efter Fahrenheits Thermometer-Skala kun en Linie paa Barometret. Luft opfyldt med Dunster, som ere tungere end Atmosphæren, maae bringe Qviksølvet i Barometret til at falde; naar Dunster derimod ere lettere og hæve sig i Luften, maae Qviksølvet stige. Sammenpræsses Luften af en udvortes


101

Kraft, saa bliver dens Elasticitet forøget. Saaledes kan en meget forandret Temperatur i de høiere Regioner, saaledes kunne Vindenes forskiellige Styrke og Gang endnog i betydelig Frastand virke paa Barometret; ja hele Virkningen af Vindenes Gang nær Jordens Overflade er ofte kiendelig paa Barometret, da Erfaringen viser: at Qviksølvet ved østlige og nordlige Vinde pleier at stige og ved vestlige og sydlige at falde. Maaskee kan ogsaa Maanens Høide, der synes at virke saa kraftig paa Ebbe og Flod, fremvirke en forandring i Luftens Tyngde og Elasticitet. Rimeligen findes endnu langt flere Aarsager, som under visse Betingelser kunne have en lignende Virkning. Den atmosphæriske Lufts forandrede Bestanddele og Sammensætning af forskiellige Gasarter, saa og Vand-Dunsternes Forvandling til Luft, og Luftens til Vand, maae kraftigen kunne bidrage dertil. Skiøndt ikke tilfulde bekiendt med alle de skiulte Fremgangsmaader, efter hvilke Naturen virker paa Luftens Tæthed og Elasticitet, saa er dette dog vist, at Atmosphærens Tryk paa et voxent Menneske, hvis Overflade kan anslaaes


102

til 14 Qvadrat-Fod, forøges 92 Pund ved hver Linie, Barometret stiger. Ikke heller kan der tvivles om, at jo en saa vældig Forandring af Luftens Tryk paa det menneskelige Legeme, som en og flere Tommers Forskiel paa Barometret frembringer, nødvendig maae være af største Vigtighed. Vore Følelser give os fuld Overbeviisning derom. Naar Barometret staaer meget lavt, hvilket man pleier at hidlede fra tung Luft, uagtet det egentlig er Virkningen af lettere, saa foraarsager det ubehagelige Fornemmelser, Ildebefindende, et mindre frit Aandedræt og mindre frie Yttringer af vore Livs-Kræfter.

Kiøbenhavn ligger paa et fladt og lidet ophøiet Land; Trykket af dens Luft er følgelig stærkere end paa ophøiede Stæder. Naturforskere have bemærket, at Barometret synker 4 Tommer og 1½ Linie, naar man fra en Dal af bringer det op paa et Bierg af 1500 Alens Høide, og Aeronauternes Forsøg have i den sildigere Tid bekræftet Rigtigheden af denne Sætning. I Kiøbenhavn findes efter Horrebov Middel-Høiden af Barometret, efter vor Beliggenhed 27½ Tomme,


103

den laveste 25, og den største Høide 29 Tommer. Klimatets charakteristiske Foranderlighed viser sig følgeligen ogsaa paa Barometret; det er ikke usædvanligt, at dets Høide stiger og falder en Tomme og mere i enkelte Dage. De Forandringer, som Barometret viser hos os, ere større og hyppigere om Vinteren end om Sommeren, ligesom de og i Almindelighed ere stærkere i nordlige Egne end paa Aequator. I November og Januari staaer sædvanlig Barometret hos os lavest, saa og om Sommeren i Juli og August, formedelst den større Fugtighed, som i Almindelighed udmærker disse Maaneder.

Følgende Tabel viser Barometrets mærkeligste Forandringer i 30 Aar, fra Aaret 1768 til 1797, og tillige Forskiellen imellem dem.


104

Tabel

over

Barometrets største og mindste Høide,
fra Aaret 1768 til 1797.

Aaret. Maaned. Største Barom. Høide. Maaned. Mindste Barom. Høide. Forskiel.
1768 Decbr. 28ο 8' 10'' Marti 27ο 2' 0'' 1ο 6' 10''
1769 Nov. 28ο 8' 4'' Octbr. 27ο 9' 1'' 0ο 11' 3''
1770 Febr. 28ο 8' 5'' Nov. 27ο 10' 5'' 0ο 10' 0''
1771 Octbr. 28ο 8' 9'' Jan. 27ο 11' 9'' 0ο 9' 0''
1772 Jan. 28ο 8' 10'' Febr. 27ο 8' 10'' 1ο 0' 0''
1773 Febr. 28ο 10' 9'' Jan. 27ο 10' 5'' 1ο 0' 4''
1774 Juni 28ο 7' 7'' Jan. 27ο 10' 3'' 0ο 9' 4''
1775 Marti 28ο 9' 9'' Febr. 27ο 11' 1'' 0ο 10' 8''
1776 Marti 28ο 8' 11'' Jan. 27ο 11' 5'' 0ο 9' 6''
1777 Jan. 28ο 9' 3'' Nov. 27ο 11' 6'' 0ο 9' 9''
1778 Marti 28ο 11' 0'' Febr. 27ο 2' 5'' 0ο 8' 5''
1779 Marti 28ο 11' 0'' Octbr. 27ο 2' 0'' 1ο 9' 0''
1780 Febr. 28ο 9' 2'' Nov. 27ο 1' 5'' 1ο 7' 9''
1781 Marti. 28ο 8' 0'' Decbr. 27ο 2' 8'' 1ο 5' 4''
1782 Febr. 28ο 7' 9'' Jan. 27ο 3' 0'' 1ο 4' 9''
1783 Sept. 28ο 8' 2'' Octbr. 27ο 0' 6'' 1ο 7' 8''
1784 Jan. 28ο 10' 8'' Decbr. 27ο 1' 3'' 1ο 9' 5''
1785 Febr. 28ο 10' 8'' Nov. 27ο 2' 5'' 1ο 8' 3''
1786 Octbr. 28ο 9' 8'' Decbr. 27ο 3' 6'' 1ο 6' 2''
1787 Juni 28ο 9' 6'' Febr. 27ο 0' 9'' 1ο 8' 9''
1788 Octbr. 28ο 11' 5'' Juli 27ο 0' 8'' 1ο 10' 9''
1789 Octbr. 28ο 10' 9'' Jan. 27ο 2' 0'' 1ο 8' 9''
1790 Jan. 28ο 10' 1'' Maji 27ο 0' 6'' 1ο 9' 7''
1791 Octbr. 28ο 9' 1'' Decbr. 27ο 0' 2'' 1ο 8' 11''
1792 Decbr. 28ο 7' 9'' Decbr. 27ο 0' 5'' 1ο 7' 4''

105

Aaret. Maaned. Største Barom. Høide. Maaned. Mindste Barom. Høide. Forskiel.
1793 April 28ο 10' 0'' Decbr. 27ο 2' 6'' 1ο 7' 6''
1794 Marti 28ο 9' 8'' Jan. 27ο 0' 4'' 1ο 9' 4''
1795 Febr. 28ο 10' 7'' Febr. 27ο 3' 7'' 1ο 7' 0''
1796 Marti 28ο 10' 0'' Jan. 27ο 1' 8'' 1ο 8' 4''
1797 Febr. 28ο 9' 9'' Decbr. 27ο 0' 8'' 1ο 9' 1''

Disse og andre meteorologiske Beregninger og Bemærkninger ere deels uddragne af P.Horrebovs Tractatus Historico-Meteorologicus, deels skylder jeg dem vor Justitsraad og Professor Bugges Godhed. Kiøbenhavns Observatorium er 132 Fod høiere end Øster-Søens daglige Vande, som svarer til en Kolonne Qviksølv ''+1, 66 Linier. Efter 47 Aars Bemærkninger af vor Bugge, er Barometrets Middelhøide i Kiøbenhavn 28 Tommer 55 Linier.

Næst Ubestandighed er Klimatets Hovedtræk en ualmindelig Fugtighed. Alle Legemer i Naturen give Uddunstninger, som forene sig med Luften, selv Mineral-Riget ikke undtaget, men især bemærke vi disse Uddunstninger af Vandet og Jorden, af Dyr- og Plante-Riget. Disse Dunster komme tilbage paa Jordens og Vandets Over-


106

flade under Form af Regn, Hagel, Snee, Taage og Dug, enten som reent Vand eller i Forening med forskiellige Gasarter, som kunne være enten nyttige eller skadelige for Menneskenes Sundhed og Velbefindende. Til at angive og maale Luftens større eller mindre Fugtighed, betiener man sig af et Instrument, som kaldes Hygrometeret. Dette Instrument grunder sig paa det i Luften opløste Vands Egenskaber, at det nemlig udvider forskiellige Legemer, især Tarmestrænge, Fiskebeen, Haar, Hampestrikke o.fl., saa at de blive længere eller kortere efter det Maal af Fugtighed, Atmosphæren indeholder. Ved Hygrometret behøves ligesom ved Varmemaaleren to faste Punkter, et Tørheds og et Fugtigheds Punkt, hvis Mellem-Rum inddeles i Grader, ved hvilke Luftens Fugtighed og Tørke til forskiellige Tider angives.

Regnveir er til alle Aarstider almindeligt i Kiøbenhavn; dette er en nødvendig Følge af vor Himmelegn og af Stadens Beliggenhed. Paa 2000 Alen nær omgivet af Havet og af ferske Søer, ligger den mellem to Oceaner Nord- og


107

Øster-Søen, som nødvendig maa meddele Atmosphæren en stor Mængde Vand-Dunster, da Erfaringen har lært: at staaende Vand i frie Luft uddunster næsten en Tomme i 14 Dage. Paa runde Taarns Observatorium, hvor man i de sidste 26 Aar har antegnet Regndagene, fandt man: at det største Tal om Aaret var 193 og det mindste 113. De fugtigste Maaneder ere sædvanligen Juli og August, October og November; de tørreste Marts og April. Middeltallet af Regndagene i det anførte Tidsrum ere omtrent 130. Vi have saaledes aarlig 235 tørre Dage, paa hvilke det ikke regner. I de første 6 Maaneder af Aaret falder sædvanlig mindre Regn end i de 6 sidste. Som et Middeltal kan man antage 10 Regndage i de første 6 Maaneder, og 12 i de 6 sidate.

Paa Kiøbenhavns Observatorium er bemærket: at man kan forvente

i Januari 12 Regndage

i Februari 10 ---

i Marti 10 ---

i April 8 ---

i Maji 8 ---


108

i Juni 8 Regndage

i Juli 12 ---

i August 15 ---

i September 9 ---

i October 11 ---

i November 9 ---

i December 8 ---

Taagede Dage ere efter et Middeltal af 26 Aar, 36 flere om Vinteren end om Sommeren.

Qvantiteten af Vandet, som under en Form af Regn, Snee, Hagel og Dug aarlig udgydes over Staden, kan ikke bestemmes efter Antallet af Regndagene, men er tillige afhængig af Regnens Styrke, da en Skylleregn i kort Tid giver en langt større Masse af Vand, end en mild Regn i et meget længere Tidsrum. Efter de paa vort Observatorium anstillede Bemærkninger lader sig beregne, at der i Kiøbenhavn aarlig nedfalder fra Luften omtrent 23 Tommer Vand. Paa andre Steder har man derimod faaet følgende Resultat:

i London 18½ Tommer

i Paris 17 ----


109

i Berlin 19 3/4 Tomme

i Hamborg 23 -----

i Petersborg 20 11/12 ---

i Harlem 25 -----

i Pisa 43 -----*).

I en folkeriig Stad ere de herskende Vinde med Hensyn til Sundhed af største Betydenhed**). Vinden er yderst velgiørende, for saavidt den bortfører de raadne Uddunstninger af Planter og Dyr, hvis dræbende Indflydelse paa Menneskene ellers inden kort Tid vilde ødlægge Stædernes Beboere; men undertiden opfanger den dog ogsaa fremmede Dele af de Legemer den bestryger og udbreder dem i fjerne Egne, til Gavn eller Skade for deres Indbyggere. Vinden er en Hoved-Aarsag til det foranderlige Veir, som vort Klimat og Stadens Beliggenhed medfører; den kan give os Frost og Tøe, Regn

__________

*) Georgi Bersuch einer Beschreibung von Petersburg pag. 7.

**) Maximus in omnibus, quæ corpori accidunt, autor & dominus est aër; motum præstat membris, & prudentiam cordi subministrat. Hippocr. Lib. De Flatibus.


110

og Tørke, Snee og Hagel, Varme og Kulde, klar og taaget Luft, Helbred og Sygdom; den bringer os Sygdomssmitte og bortfører den igien*). Af og til er Vinden hos os saa foranderlig, at den i 24 Timer kan igiennemløbe den største Deel af Kompasset, hvilket sædvanligt skeer kort før en Storm eller et Tordenveir; dog have vi ogsaa af og til Vinde, som i flere Uger ere stadige og næsten uforanderlige. Disse herskende og længere vedholdende Vinde er det især, som kraftigt virke paa Helbreden. Virkningen af meget foranderlige Vinde er derimod saa kortvarende, at næppe noget fast Resultat deraf kan uddrages. De 4 Hoved-Vinde, og de som løbe ind i Middel-Linierne mellem dem, ere efter de Navne, som Plinius har givet dem, følgende:

Norden Vind, Septentrio.

Nord-Ost Vind, Aquilo.

Østen Vind, Subsolanus.

Syd-Ost Vind, Vulturnus.

Synden Vind, Auster.

__________

*)Mortalibus aër tum vitæ tum morborum ægrotis causa est. Hippocr. De Flatibus.


111

Syd-Vest Vind, Africus.

Vesten Vind, Favonius, og

Nord-Vest Vind, Corus.

Efter de paa Kiøbenhavns Observatorium i 26 paafølgende Aar anstilte Bemærkninger, som 4 Gange daglig er antegnede, have i de fleste Aar Vest og Sydvest Vind været de sædvanligste; efter disse Østen og og Nord-Vest Vind; Syd-Ost Vind derimod den sieldneste. Med Hensyn til Aarets Tider, er:

Norden V. almindeligst i Maji, sieldnest i Aug.

Nord-Ost V. - - i Jan. og Dec. - - i Aug.

Østen Vind - - i Marti - - i November

Sydvest V. - - i Januari - - i Juli

Synden V. - - i April - - i Januari

Sydvest V. - - i Novbr. - - i Maji

Vesten V. - - i Juli - - i April

Nordvest V. - - i Juli - - i December.

Om Sommeren herske hos os sædvanligen vestlige og sydlige Vinde, nordlige og østlige Vinde derimod om Vinteren. Vestlige og sydlige vinde pleie i Almindelighed at medføre mild Luft og Regn; østlige og nordlige derimod Tørke og


112

Kulde. Passat-Vinde, Masoons, som staae uforanderlige i en bestemt Tid, kan Kiøbenhavn efter sin Beliggenhed ikke have.

Orkaner have vi hos os meget sieldent. Vi vide næsten intet af omrevne Træer, nedstyrtede Huse og aftækkede Tage. I meget lang Tid have vi kun havt enkelte Storme, som kunne fortiene Navn af Orkaner, saasom den 12 Decbr. 1747, 13 Aug. 1777, 24 Apr. 1784, 19 Apr. 1792, 24 Sept. 1799, og 3 Novbr. 1801; de fleste af Syd-Vest og Nord-Vest. For eller efter Jevndøgn herske gierne Æqvinoktial-Storme. Besynderligt er det: at stærke, endog vedholdende Storme ofte kun ere indskrænkede til et lidet Rum eller et smalt Strøg, saa at man i nogle Miles Frastand ikke føler til deres Heftighed. Det er ei heller meget usædvanligt, at der i de høiere Regioner hersker en anden Vind end i de lavere, og at de ere ligesaa forskiellige i deres Temperatur, som i ders Direction. Naar Stormen standses om Aftenen og om Natten, bebuder dette sædvanligen, at den igien begynder den næste Dag. Synden og Sydvest Vind bringer os ikke sielden en


113

utroelig Mængde Fugtighed, som tildeels ved Formindskning af Varmestof eller andre Forandringer i Atmosphæren nedfalder paa Jorden i Form af Regn, Snee, Hagel eller fugtig Taage; de samme Vinde give ogsaa tilligemed Fugtighed sædvanligen Varme, undtagen naar de føres hertil fra en Egn, hvor der findes megen Iis og Snee, da de ogsaa kunne ledsages af stræng Kulde. I Foraaret og Efteraaret bedække de vor Horizont med tykke Skyer og fugtig Taage. Vestlige Vinde bringe oftere smukt Veir og klar Luft, de ligne ellers meget de forrige. Nord-Vest Vind er i Almindelighed mere tør og kold; den hersker sædvanlig om For- og Efteraaret, og bringer ikke sielden klare Dage og kolde Aftener med sig, især om Efteraaret. Nordlige og østlige Vinde ere kolde og tørre, naar de er vedholdende, de herske sædvanlig om Vinteren og Foraaret med klar og tør Luft. De stemme ikke med Kiøbenhavnernes Følelse og Velbefindende, men frembringe, naar de vedvare længe, Sygdomme og Epidemier. De give ellers behagelige Efteraars-Dage, og om Vinteren den strængeste Kulde.


114

Vor Vinter er i Henseende til Graden af Kulde og dens Varighed meget forskiellig; i Almindelighed er den meget lang, meget kold, meget fugtig og taaget. I nogle Vintere tillægges de ferske Søer og Stadsgravene allerede ved Enden af October og i November Maaned, dog oftere ikke førend mod Aarets Slutning. I strænge Vintere fryser Sundet i Januari, Februari, ja og i Marti Maaned, saa at Reisen fra Kiøbenhavn til Skaane gaaer over Isen; af og til skeer dette ikke hele Vinteren igiennem. Sneen falder i nogle Vintere saa hyppig, at den giør Gadernes Passage vanskelig, og maa den da med megen Besværlighed og Bekostning føres ud af Byen. Frosten vedvarer undertiden 4, 6 og flere Uger, i andre Vintere meget kortere, og endes da sædvanligst under Taage og Regn med syd- og vestlige Vinde. Vel findes i Marti Maaned enkelte smukke Dage og Solskin, der synes at bebude Foraaret, men sædvanlig bliver Haabet skuffet, da April har bestandig afvexlende Frost og Tøe, Regn og Blæst, Snee og Hagel, sielden vedholdende Solskin. Ogsaa Maji er hos os ikke


115

Poeternes grønne blomstrende Maji, Bladene af Træerne og tidlige Frugtblomster springe i de serene Tider ikke ud førend i Midten af denne Maaned, ei heller er denne Maaned frie for Nattefrost, som endog af og til viser sig i Juni Maaned, til stor Fortred for Landmanden, da Græsset og Kornet derved tilbageholdes i deres Vext. Maji kræver endnu som oftest varmede Værelser. Heden begynder sielden førend efter Solhvervet (solftitium) i Juli Maaned., og da er den taalelig og ikke vedholdende. Bladene af Træerne have da allerede tabt deres smukke lyse Ungdomsfarve, og blive mørkegrønne. Ikke sielden ere allerede Bladene af de Træer, som vende imod Vest og Nordvest, visnede og sorte af Natte-Kulde og Blæst. Saaledes bortgaaer ogsaa August med afvexlende Hede, Vind, Regn og kiølige Aftener og Nætter, saa at det gamle Ordsprog kunde anvendes paa os, at vi eie 8 Maaneder Vinter, 2 Maaneder Vaar, 2 Maaneder Efteraar, og at Resten af Aaret (=0) udgiør vor Sommer. Efteraaret er sædvanligt den smukkeste Deel af Aaret. Skiønt Dagen bliver kortere og Dug-


116

gen falder tidlig om Aftenen og taber sig sildig om Morgenen, saa have vi dog skiønne behagelige Dage i September og October, sielden seer man Himlen saa reen og af saa azurblaae Farve, som i denne Aarstid. Slutningen af October er allerede kold og nøder os alt til at varme Værelser, Løvet falder da af Træerne, Trækfuglene forlade os, de hybernerende Dyr berede sig til deres Vinter-Søvn; Kulde og Frost bebude den tilstundende lange Vinter. Ikke sielden ere vi i hele Uger indhyldede i en kold Taage, som væder Jordem og Dyrene, og betager os Solens blide Aasyn; ofte tillader denne Taage ikkun at see i en meget kort Frastand, og er af en ubehagelig Lugt. Vel føler man i mere nordlige Egne en stærkere og varigere Kulde, men i det mindste glædes dog der Naturen ved Solens blide Aasyn, som holder Menneskene skadesløse for Mangel af Varmen. Af fuldkommen klare Dage fra Morgen til Aften findes, hele Aaret igiennem, neppe een hver Maaned. En taaget Morgenstund bebuder, naar Taagen synker, en klar Dag, men, naar den stiger, Regn. Saaledes viser næsten hver Dag Klimatets Ubestandighed.


117

Tør Taage, (Landguse, Landraus, Heerrauch) er sielden hos os. I Aarene 1783 og 1794 indfandt den sig ogsaa her, ligesom over hele Europa.

Riimfrost og Iisslag ere en Følge af vort fugtige og foranderlige Klima; de bemærkes ofte om Vinteren. Hagel indtræffer sieldnere, den falder til enhver Aarstid, dog meest om Foraaret og Sommeren; høist sielden er den saa stærk, at den beskadiger Jordens Produkter i nogen betydelig Grad; den kiøler Luften saa hastig, at jeg under Hagel har seet Thermometret falde 5 Grader i 5 Minutter.

Under Torden-Veir forstaaer jeg Lynild og Torden, da det sidste er en Virkning af de første, og ingen Torden kan have Sted uden foregaaende Lynild skiøndt det ikke altid bemærkes. Tordenveir er ikke meget almindeligt hos os, sædvanligen indtræffer det kun nogle faae Gange om Aaret. Efter de paa vort astrnomiske Observatorium anstillede Bemærkninger, har i en Tidsrum af 26 Aar det største Antal af Torden-Dage været 25 i et Aar og det mindste Tal 6. I Juli og August have vi stedse den meste Torden; i De-


118

cember og Februari næsten aldrig. Torden kommer fra alle Direktioner; dog mest fra Synden og Sydvest. Sædvanlig er Vinden under Tordenveir anderledes ved Jordens Overflade end i de høiere Regioner, det synes derfor at trække mod Vinden; den derved frembragte Friktion er maaskee een af Aarsagerne, som befordre Explosionen af den elektriske Materie. Ikke sielden komme Tordenskyer fra forskiellige Direktioner og støde sammen over, eller i Nærheden af Byen. Imod Tordenveir er Luften sædvanlig lummervarm og trykkende; hele Dyrriget synes at føle det. Torden uden Regn forandrer Luftens Temperatur kun lidet, virker heller ikke meget paa Varmemaaleren: stærk Regn og kraftige Tordenslag ki@?le og oplive Luften og vederqvæge hele Dyr- og Planteriget. Dette skeer i vore taalelig gode Sommere. I slette Sommere derimod see vi ofte omkringdrivende Torden-Skyer, som ikke udtømme deres elektriske Materie, men blot deres Vand; i den sidste Deel af saadanne Sommere have vi derfor gierne en vedholdende Regn, som giør Høsten meget besværlig og truer Jordens Produkter med


119

Fordærvelse. Torden-Skraldene ere her, hvor vi findes omringet af Vand og af det flade Land, meget svagere end de pleie at være imellem Bierge og i skovrige Egne; dog slaaer Lynilden i Forhold til dens Sieldenhed temmelig ofte ned. I de sidste 10 Aar er dette skeet i Kiøbenhavn og dets Forstæder 5 Gange, dog uden at foraarsage betydelig Skade. Alle vore Magaziner og de fleste offentlige Bygninger, saa og Krigs-Skibene, ere derfor forsynede med Tordenledere; alle Huse af nogen Vigtighed burde ved samme Middel være beskyttede mod muelig Fare.

Nordlys ere hos os i de seenere Tider meget ubetydeligere end de vare forhen; de synes hverken at virke paa Veirliget, paa Varmemaaleren eller paa Barometret. Andre Phænomener, som Vandhoser, Ildkugler m.m., ere en stor Sieldenhed hos os.

Kiøbenhavns physiske Klima er kun betandigt i Ubestandighed. Høist sieldent have vi et og samme Veir en heel Dag eller fra Morgen til Aften. Sammenregnes alle de enkelte Timer, i hvilke hver Forandring har varet, og divideres


120

det hele Antal med 24; saa kunne vi, efter de paa Kiøbenhavns Observatorium anstillede Bemærkninger, fastsætte Middeltal, og vente aarlig:

Klar Luft 71 Dage
Skyet og blandet Luft 131 Dage
Tyk Luft 142 Dage
Snee 26 Dage
Taage 28 Dage
Hagel 6 Dage
Regn 102 Dage
Torden 7 Dage
Nordlys 8 Dage
Frost under 0 R. 67 Dage
Varme over 0 R. 298 Dage
Riim-Frost 6 Dage
Storm 19 Dage

Saavel det geographiske som physiske Klimats Indvirkning paa alle Naturens Riger er umiskiendelig. Betragte vi det hele Dyr- og Planterige, saa finde vi i de meget kolde og meget varme Hillmelegne en høist betydelig Forskiel. Ogsaa mennesket deeltager i en høi Grad deri, dets


121

physiske og moralske Egenskaber blive derved paa indlysende Maade forandrede. Næsten almindelig findes Beboerne af et meget varmt Klima sorte eller brune af Farve, have sorte, korte, uldartige Haar, ere sielden store af Vext, have et hidsigt Temperament, en levende og fyrig Indbildningskraft og heftige Lidenskaber. Under en mildere Himmelegn ere Beboerne mere eller mindre hvide af Farve, have lange og lyse Haar, en blidere Charakter, ere eftertænksomme i deres Handlinger, større af Bygning og kraftfuldere i deres Foretagender. Beboerne af et meget koldt Klima nær Polerne, ere mindre og svagere af Bygning, af en bleg Ansigtsfarve, mindre begavede med Forstands-Evner, mindre virksomme og flittige, mindre oplyste. Dette er dog, Almindelighed taget, ikke uden Undtagelser; ei heller kan Klimatet ansees som den eneste Aarsag til disse store Forandringer i Menneskeslægten, da ogsaa Fødemidler, Kultur og Levemaaden kunne bidrage dertil; dog er Klimatet upaatvivlelig Hoved-Aarsagen, som fortrinlig virker paa den dyriske Følelse og Irritabilitet, paa Siels- og Legems-Ev-


122

ners saa forskiellige Udvikling, paa Beskæftigelser, Sæder og Fornøielser, samt paa Kiønsdriften.

Der gives i hele Naturen intet Dyr, undtagen Mennesket, som kan trives under alle Klimater, og vænne sig til et stadigt Ophold i dem, uden at det derved mærkeligen forandrer sin Form, sin Farve, sin Charakter, Munterhed, Styrke, Avlings-Evne m.v.; de fleste Dyr blive snart sygelige og opnaae sielden den af Forsynet for enhver Art bestemt Levetid. Vi have herpaa talrige Exempler. Instinkten lærer Trækfuglene selv mod Aarstidernes Skifte at søge andre Klimater, som ere mere fordeelagtige for deres Tilværelse og Velbefindende, og at foretage sig lange Reiser fra Norden til Synden. Menneskenes ædlere Organisation giver dem derimod det store Fortrin, at kunne beskytte og bevare deres dyriske saavel som deres organiske Liv under Klimatets mangfoldige Afvexlinger, lige fra Grønlands Iis-Bierge indtil Senegals brændende Kyster.

Kiøbenhavn ligger under den nordlige Deel af de tempererte Himmelegne, som høre til den lykkeligere Stilling paa Jordkloden. Vel


123

kan dens Klima ikke henregnes til de behagelige, da de lange Vintere, sildige Foraare, korte Sommere og Veirets bestandige Forandringer giøre et ubehageligt Indtryk paa Følelsen, især hos Mennesker, som en Tidlang have levet i mildere Klimater; dog er Kiøbenhavns Klima i det hele ikke usundt, og forunder Beboerne, under et behørigt Forhold, at nyde baade Sundhed, Styrke, Virksomhed, Oplysning og Lykke. Thermometret viser, i Ligning med andre sunde Egne, ingen Varme- og Kuldegrad, som kunde være absolut skadelig for Helbreden. Kulden, som findes her, bidrager snarere til Sundhed, den styrker Legemet, og driver til Arbeidsomhed og Virksomhed; ogsaa frembringe de koldere Egne, saalænge de ikke nærme sig alt for meget til Polerne, større, sundere og kraftfuldere Mennesker. Barometret viser heller ikke hos os en saa høi Grad af Luftens Tyngde og Elasticitet, at disse Kræfter skulde kunne medføre skadelige Virkninger paa Helbreden og foraarsage Sygdomme.

Luftens Fugtighed er til alle Tider bleven anseet for mistænkelig, og de fleste holde den for


124

skadelig. Vel kan det ikke nægtes, at Beboerne af lave fugtige Egne ere stedse udsatte for allehaande Uddunstninger, og at disse kunne frembringe mere eller mindre skadelige Virkninger, saavel paa Siæl som paa Legeme, baade i Henseende til det moralske og de physiske. Hippocrates har allerede bemærket dette*); ogsaa i de danske Stater see vi en betydelig Forskiel imellem Mersk- og Geest-Beboerne i Holsteen. Dette synes dog ikke at kunne anvendes paa Kiøbenhavn. Dens Beliggenhed er, ligesom dens Omegn, høi, frie, og tør, uden betydelige Moradser eller Sumpe. En stor Deel af den er desuden omgivet af Havet, som igiennemløber den; ogsaa har den adskillige ferske Søer i sin Omegn, og ligger paa en Øe. Havets Uddunstninger er reent Vand, som ved Luftens og Varmestoffens Indvirkning er forvandlet i Dunstform, der ikke indeholder skadelige Gas-

__________

*) Ubi terra pingvis est & mollis & aquosa, homines carnosi, articulis non discreti, humidi, labores non ferentes, segnes, somnolenti, ad artes crassi, neque subtiles neque acuti. Hip. de aëre, aquis & locis.


125

arter, som kunne angribe Menneskets Helbred. I denne Form er Vandet befriet fra de saltagtige og andre Dele, som Havets Vand indeholder. Derfor bliver ogsaa Søe-Vand ved Destillation forvandlet til fersk Vand.

Skaberen har givet Havet Egenskaber, som giøre, at dets Uddunstninger ikke ere skadelige for Helbreden. Dets saltagtige Dele hindre Naturens chemiske Affinitets-Proces, som vi kalde Forraadnelse. Havets vegetabilske Produkter raadne ikke, førend de ere kastede paa Strandbredden og udsatte for Luftens Indvirkning. Af det udbredte Dyrrige, som opholder sig i Havet, synes kun meget faae at døe en naturlig Død; de tiene næsten alle, og det sædvanligt levende, til Føde og Underholdning for andre Dyr; maaskee at de ogsaa, uden at forraadne, kunde, som de talrige Liig i Parisernes Kirke-Gaarde, forvandles til en Slags Valrav (Spermaceti) og under denne Form tiene andre Dyr til Næring. Erfaringen stemmer ogsaa aldeles dermed, at Havets Uddunstninger ikke ere skadelige for Liv og Helbred. Derfor har man saavel i de ældre som


126

nyere Tider antaget, at der paa Øer og Halvøer, som ere omringede af Havets Uddunstninger, findes det største Tal af gamle og ældgamle Mennesker. Derfor see vi, at Menneskene leve længere i Danmark og Engelland end i det mindre fugtige Tydskland; paa Øerne af Archipelagus længere ned i det nærliggende Asien, i Sicilien længere end i Italien, i Japan længere end i China; derfor er Dødeligheden blandt Søefolkene paa lange Reiser, naar ikke tilfældige Omstændigheder have en skadelig Indvirkning paa dem, mindre end den sædvanlig pleier at være paa Land-Jorden. Vore asiatiske Kompagnie-Skibe, som have en Besætning af 100 til 120 Mand, komme som oftest tilbage efter en Reise af halvandet eller to Aar, uden at have tabt en eneste Mand. Det samme kan ogsaa finde Sted ved Krigs-Skibene. Matroser, Fiskere, Jægere og Gartnere, som ere bestandig udsatte for fugtige Uddunstninger, opnaae sædvanlig en høi Alder. Enhver, som i en Række af Aar har lagt Mærke til Sygdommenes og Dødelighedens Gang i Kiøbenhavn, vil have iagttaget, at vi aldrig have mindre Sygdomme>


127

end i taaget Luft og i afvexlende Regn med sydlige og sydvestlige Vinde, og at derimod, naar tør Luft med østlige og nordlige Vinde er noget vedvarende, de Syges Tal strax forøges, og en eller anden Epidemie indfinder sig, som under en fugtigere Luft igien forsvinder.

Uddunstninger af ferske Vande, som sædvanlig indeholde raadne animalske og vegetabilske Dele, der forene sig med Atmosphæren, synes derimod at være noget mere mistænkelige for Helbreden, mindst af Floderne og rindende Vande, som ere i bestandig Bevægelse; mere af Søer, hvis Vand ingen Bevægelse har, end den, som foraarsages paa dens Overflade af Vinden, meest af staaende Vande, sumpede Moser, og hvor Ebbe og Flod lader Grundene afvexlende tørre og ubedækkede. Menneskelig Kundskab og Erfaring viser os dog Veie til at formindske eller hæve slige skadelige Uddunstninger; ja det synes endog, som om Dunsterne af reent Vand, især af Havet, naar de ikke ere blandene med fremmede og skadelige Gasarter, kunne have en velgiørende Indflydelse paa vort Liv og Helbred. Det er bekiendt,


128

at Vandet indeholder 17/20 Dele Surstofgas, som til det dyriske og organiske Livs og Sundheds Vedligeholdelse er saa absolut nødvendig. Denne forener med Atmosphæren og svækker Indtrykket af de skadelige Gasarter, for hvilke alle store Stæder uden Undtagelse eie saa mange og saa uudtømmelige Kilder. Fugtig Luft er allerede tildeels mættet med Vand, og følgelig mindre beqvem til at opfange Uddunstningerne af det dyriske Legeme, den consumerer det derfor i en ringere Grad. I en fugtig Luft synes ogsaa en foranderlig Temperatur at have en svagere Indvirkning paa os end i tør Luft. Ikke heller er det usandsynligt, at de irritable Trevler, som udgiøre Organismens vigtigste Bestanddele beholde deres Bøielighed og Smidighed længst i en fugtig Luft. I det mindste vide vi med Vished, at en høi Grad af Tørke i Atmosphæren er langt mindre beqvem til at understøtte Livets Varighed.

Af det foranførte følger: at Kiøbenhavns Klima, med Hensyn til Graden af Atmosphærens Varme og Kulde, Tyngde, Elasticitet og Fugtighed, ikke kun ansees for usundt, skiøndt


129

det bedømt, efter Indtrykket paa vor Følelse, ikke henhører blandt de meest behagelige. Een Omstændighed findes dog i vort Klima, som synes at være skadelig for Beboernes Helbred og Velbefindende, og denne er dets Ubestandighed. Thi vor vist det end er, at Vanen har et betydeligt Herredømme over os, eller hærder os mod Indtrykket af mange skadende Ting, ja endog sætter os i Stand til at benytte dem med Fordeel, saa kan det dog vel ikke nægtes, at jo de bestandige Afvexlinger af Varme og Kulde, af klar og tyk Luft, Soelskin og Taage, samt Vindens idelige Forandringer, alligevel skulde kunne virke til Skade for Kiøbenhavnernes Sundhed.

Indflydelsen af det geographiske og physiske Klimats foranderlige Beskaffenhed paa Menneskets physiske og moralske Tilstand, og især paa Helbred og paa Sygdomme, har til alle Tider været en meget vigitg Gienstand, saavel for Natur-Forskeren, som for Lægen. Hippocrates, Sydemham, Stoll og mange andre malede alt med levende Farver: hvor nyttigt og nødvendigt det vilde være, nøiagtigen at sammenligne Klimatets Forandringer i Henseen-


130

de til Varme og Kulde, Fugtighed og Tørke, Luftens og Vindenes Beskaffenhed, med Menneskenes og andre Dyrs Velbefindende, med Characteren af de herskende Sygdomme. Og med de Forandringer, disse undergaae ved Klimatets mangfoldige Afvexlinger. Naar meteorologiske Bemærkninger bleve sammenholdte med de Sygdoms-Aarsager, som have deres Grund i Fødemidler, Vandet, Levemaaden, Beskieftigelse m.m., saa kunde Lægen derved sættes i Stand til at bedømme nøiagtigere de herskende epidemiske og endemiske Sygdommes Charakter, og deraf uddrage faste Resultater, som vilde være af største Vigtighed for Lægen og Lægevidenskaben. Den her meest almindelige Sygdom, som hersker fra Kielderne og Hytter til Palladser, som angriber begge Kiøn i enhver Alder, og blander sig næsten med alle andre saavel chroniske som acute Sygdomme, saa at kun faae af Kiøbenhavns Beboere ere fuldkommen frie fra den, er Gigt og Forkiølelse. Denne Sygdom, er det især, der udtrykker det umiskendelige Forhold, hvori den menneskelige Organisme staaer til Klimatets Foranderlighed og Ustadighed.


131

Uagtet klimatisk Indflydelse paa Sygdomme almindeligen er antaget og ikke mere paatvivles, og uagtet adskillige Lærde have givet os vigtige Bidrage dertil, saa ere dog Resultaterne af slige Undersøgelser hidtil meget ufuldstændige og lidet oplysende. Enkelt Mands Erfaring, hvor udbredt den end maatte være, er alt for isoleret og indskrænket til, at der af den skulde kunne udledes almindelige Grundsætninger. Selvfølelsen om hvor vanskeligt det er: med den fornødne Nøiagtighed at trænge ind i saa mangfoldige og ofte dybt skiulte Gienstande, afskrækker de fleste fra deslige Undersøgelser. Til et saa vanskeligt Foretagende hører en Forening af mange oplyste Mænd, og af alle Læger, i en betydelig Stad eller i en betydelig Omegn. Naar et saadant Selskab, udrustet med astronomiske, physiske og medicinske Kundskaber, daglig, med Nøiagtighed, og i tabellarisk Form, antegnede den høieste og laveste Thermometer- og Barometer-Viisning, de herskende Vinde, Fugtighed og Tørke, Vandets og Fødemidlernes Beskaffenhed, og hvad som helst andet, der syntes at have Indflydelse paa Beboernes


132

Sundhed; naar Lægerne paa deres Side, især Hospitalernes og de Fattiges Læger, hver Uge antegnede Charakteren af de herkende acute og chroniske, epidemiske, endemiske og sporadiske Sygdomme, hvortil endnu maatte føies nøiagtige Mortalitets-Lister, med Individernes Alder, Kiøn og de Sygdomme, som havde bortrevet dem, saa vilde der med Tiden kunne uddrages vigtige Resultater af meteorologiske Bemærkningers anvendelse paa Lægevidenskaben. Disse Tabeller maatte aarlig i Kaldenderform aftrykkes og tillige i offentlige Skrifter indføres.

Maaskee vort oplyste kongelige Videnskabernes Selskab, som saa heldigen virker til Kundskabs og Oplysnings Udbredelse, maatte finde denne Gienstand værdig for dets almeennyttige Bestræbelser.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading

© Selskabet for Københavns Historie 14. september 2007
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |
© Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2008