sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 1
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Henrich Callisen
Titel: Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 1
Udgivet: Kbh., 1807
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Del: 1. del - kapitel 4
Note:

 

133

Fjerde Afdeling

Om Reenlighed og Luftens tilfældige For-
dærvelse, uafhængig af Klimatet.

Indflydelsen af det geographiske og physiske Klima paa Menneskets physiske og moralske Tilstand, især paa Liv og Død, Helbred og Sygdom, er fastsat ved naturens evige og uforanderlige Love, som ingen Kunst, ingen Aands Anstrængelse er i Stand til at forandre, men hvis skadelige Indvirkninger vi dog ved fornuftige Foranstaltninger ofte ere i Stand til at formindske. Beboerne af enhver enkelt Plæt paa Jordkloden, bundne til deres Fødestavn ved Pligter og Kiærlighed mod Fædrelandet, ved Næringsveie og mange Slags selskabelige Forbindelser, modtage tak-


134

nemmeligen fra Skaberens Haand det Gode, det Behagelige, det Nyttige, som hvert Stæds Klima frembyder, og som sædvanligen er tilstrækkeligt til Livets Vedligeholdelse, til Fornøiselse, Held og Lykke. De fleste Klimater synes at være mere behagelige end vort, men de medføre da igien andre Besværligheder, saa at man alligevel neppe kan indrømme dem et bestemt Fortrin. Det er ethvert Menneskes naturlige Pligt, ved Klæder, Varme, Bevægelse og et behørigt Forhold, at beskytte sig mod Klimatets skadelige Indflydelse, og at formindske Indvirkningen af det paa Liv og Helbred. Instinkt og Klogskab befaler os at adlyde denne Pligt. Menneskelig Kraft og Anstrængelse formaaer meget, saare meget, endog mod det usundeste Klima. Faa Steder i Europa synes at være usundere end Holland, og dog har Beboernes Arbeidsomhed og kraftige Anstrængelser forvandlet dette Land, som fordum var en utilgængelig Sump, til et taaleligt sundt Opholds-Stæd.

Forsynet har forundt Kiøbenhavns Indbyggere et Klima, som i det hele ikke kan ansees for


135

usundt. Stadens Beliggenhed og Omegn frembyder intet, som kunde være absolut skadeligt for Helbreden, men Staden har det tilfælles med alle andre store Stæder, at Kilderne til Luftens Fordærvelse og til dens Forening med allehaande Uddunstninger og skadelige Gasarter, ere mangfoldige i den. Beboernes Helbred er derved udsat for langt flere Farer end i mindre Stæder. Det er derfor en almindelig Erfaring: at Sygdomme og Dødelighed ere hyppigere, og en meget høi Alder sieldnere i store Stæder, end i de mindre og paa Landet. Det er langt fra at være til Fordeel, men synes snarere at være til Skade for et Land, at de eier mange, meget store, og folkerige Stæder. Ethvert Land kan siges at være desto usundere, jo større et Forhold der er af dets Indbyggere, som opholde sig i store Stæder, til dem, der leve i mindre Byer og paa Landet. London og Kiøbenhavn synes derfor at være for store for Engellands og Danmarks Folkemængde. En Stad bør især ansees for usund, naar dens Qvadrat-Indhold er uforholdsmæssigt til Mængden af de Mennesker, Dyr

136

og andre Legemer, den indeholder, som kunne afgive skadelige Uddunstninger.

Atmosphærisk Luft, hvori og hvorved vi leve, kan ingenlunde ansees som et ensartet homogent flydende Væsen, og endnu mindre som et Element. Den bestaaer, efter Naturforskernes Beregning, i sin frie og naturlige Tilstand af 72 Dele Stikstofgas, der kun afgiver et Vehikel for de øvrige Gasarter, og ikke forandres ved Legemets Uddunstning, af 2 Dele Kulsyregas, som er den sværeste af Atmosphærens Bestanddele, og som ideligen forøges ved Uddunstningen, og af 26 Dele Suurstofgas, som er lettere end Kulsyregas og som bestandig formindskes ved at indgaae Forbindelse med Blodet i alle dyriske Legemer. Et urigtigt Forhold af disse Atmosphærens Bestanddele giør den mere eller mindre skikket til at vedligeholde Sundheden. Livet kan ikke bestaae, Sundhed kan ikke vedligeholdes, undtagen Atmosphæren, som aandes og omgiver os, indeholder den fornødne Mængde Suurstofgas, og ikke er betynget med en alt for stor Mængde Kulsyregas. Suurstofgas er den Deel af Luften, som besiæler den hele


137

organiske Natur; det er den, som afgiver det første oplivende Princip til de dyriske Vædsker; dens Indvirkning paa Blodet skylder Mennesket sin Varme, sin dyriske og organiske Følelse, sin levende Kontraktilitet, sin hele Livskraft. Den er saavel Livets, som Flammens, sande Næring. Uden denne Stof i Atmosphæren skulde hverken Dyret kunne aande, eller Ilden kunne brænde, intet dyriskt Liv eller Planteliv være til, og hele Jordkloden forvandles til en Ørken. Suurstofgas fortæres ikke allene ved Aandedræt og Forbrænding, men ogsaa, efter paalidelige Forsøg, ved Forraadnelsen og og dyriske Uddunstninger. Man antager: at Mennesket behøver 8640 Kubiktommer Suurstofgas hver Time; et brændende Lys indsuger omtrent lige saa meget. Naar Suurstof mangler, vil Mennesket, som andre med Lunger forsynede Dyr, føle Beklemmelse, Angest og Mathed, Aandedrættet vil blive besværligt, og endeligen vil Lungens chemiske Proces aldeles standse, og Døden ved Qvælning (suffocatio) paafølge, hvis ikke atmosphærisk Luft faaer frie Adgang og derved Suurstofgassen igien forøges. Naar et Menneske en


138

Tidlang opholder sig i en Atmosphære, hvis Gehalt paa Suurstof er alt for ringe, saa vil hans Blod ikke fornyes tilbørlig ved Aandedrættet; Lungens chemiske Proces vil vel ikke standse aldeles, men dog blive ufuldkommen, den fornødne Suurstof i Legemet vil formindskes, og et skadeligt Overmaal af Kul- og Vandstof vil finde Stæd; Livskraft og dyrisk Varme vil derved synke, Blodet tabe sin høirøde Farve og blive sort, Huden vil blive bleg og gusten, Læber og Kinder blive blaae, Aands-Kraft og Mod, Standhaftighed og Munterhed ville formindskes, og langvarige Sygdomme, Skiørbug og Vattersoet ville Følge. Heraf sees: hvorfor Menneskenes Sundhed sædvanligen lider betydeligt i Fængsler, Hospitaler og andre Stæder, hvor, formedelst Mangel paa frie Adgang af atmosphærisk Luft og ved skadelige dyriske Uddunstninger, Suurstoffen fortæres og Kulstoffen faaer Overvægt. Dette er ogsaa Aarsagen, hvorfor Ophold i fordærvet Luft, og i underjordiske Kieldere, til hvilke ikke engang Lysets Straaler faaer Adgang, ofte er et kraftigere Middel til at aftvinge Mennesker Tilstaaelsen af begagne For-


139

brydelser, end den skrækkeligste Tortur. Dog er hiint Middel, skiøndt mindre smerteligt, dog maaskee ligesaa grusomt og end mere skadeligt for Helbreden.

Naar man betragter de mangfoldige Veie, hvorved i en Bye, som Kiøbenhavn, Suurstoffen formindskes og saavel Kulstoffen, som andre skadelige Gasarter, forøges, at 100,000 Mennesker, Huusdyr, Heste, Køer, Hunde, og Millioner andre Skabninger fortære Suurstof og udvikler Kulstof, at der ideligen tabes en betydelig Mængde Suurstof ved al den Ild og alle de Lys, som brænde, at der paa den anden Side stedse udstrømmer skadelige Uddunstninger af friske og forraadnende dyriske og vegetabilske Legemer, og det i et uberegneligt Maal; saa vil man ikke undres over, at Stadens Indbyggere sædvanligen findes mindre, blegere, svagere, sygeligere end Landboerne, eller at dødeligheden er størst iblandt dem, og at kun faae opnaae en meget høi Alder. Derfor døe i de fleste store Stæder, som Paris, London, Amsterdam, Wien, Hamborg o.fl., i Almindelighed og uden anstikkende Sygdommes Indfly-


140

delse een af 20-24, medens der i Omkredsen paa Landet kun døer een af 30-40.

Skaberen, som ved Naturens Kræfter og Naturens Virkninger saa omhyggeligen sørger for sine Skabningers Vel, har selv afværget en stor Deel af de Farer, som true Stadens Beboere med Undergang; han har givet os velgiørende Vinde, som allevegne, hvor de kunne have frit Strøg, bestandig fornye Luften og bortføre skadelige Gasarter. Han har givet Suurstoffen en større Tyngde end den atmosphæriske Luft, og bestemt dens uafbrudte Udvikling i et forholdsmæssigt større Maal end Kulstofgassens, saa at den desto sikkrere kan vedligeholde Atmosphærens gode og Aandbare Beskaffenhed. Men Skaberen har ogsaa paalagt Menneskene Pligter, værdige for saa ædle og over hele Dyr-Riget saa ophøiede Skabninger, han har villet, at vi skulle bære Omsorg for Reenlighed, og bortfierne fra Overfladen af vore Legemer alt hvad Naturen har afsondret, som fordærvet og unyttigt. Naar vi derfor betragte almindelig Reenlighed, huuslig Reenlighed og offentlig Reenlighed, saa vil herunder, paa noget


141

nær, indfattes alt hvad Mennesket kan bidrage til at afværge Luftens Fordærvelse, for saavidt denne er uafhængig af Klimatet.

Personlig Reenlighed er en af Menneskenes første og ædleste Pligter mod sig selv og andre, hvad endog Cynikeren maatte indvende derimod. Dyrene elske Reenlighed og vedligeholde den ved alle de Evner, som ere dem givne; paa enkelte Undtagelser nær, hvortil især Svinet bør henregnes. Saa længe Dyrene ere sunde, findes de sædvanlig rene, og man kan derfor temmeligen sikkert slutte: at de ere syge, naar de findes urene. Den dyriske Natur, vore organiske Kræfter, synes i Sundheds Tilstand selv at beskytte os mod Ureenlighed. Hos ureenlige Mennesker, som ere bedækkede med skidne Klæder, findes dog Huden paa Legemet nogenlunde reen, saa længe de ere sunde. I langvarige Sygdomme derimod bliver den guul og smudsig, endskiøndt Omsorg for Reenlighed ikke mangler. Hvad er Dyrenes Tilbøielighed til at vælte sig omkring, til at slikke og gnide Legemet? Hvad er Menneskets Attraae til at kradse sig, naar det skifter Linned, andet: end en Instinkt til


142

at befrie Huden fra Ureenlighed, som af Mangel paa Omsorg har fæstet sig paa den? Dog ikke blot Instinkten, men ogsaa Fornuften, paalægger Mennesket, i Hensyn til Omsorg for legemlig Reenlighed, endnu høiere Pligter imod sig selv og andre. Det skader sig selv ved Ureenlighed, undergraver sin Sundhed, sin Virksomhed, sin Kraft, udsætter sig selv for Huudsygdomme, Skiørbug, og andre langvarige Sygdomme, og gaaer, svækket paa sind og Legeme, under Dovenskab og Fattigdom en tidligere Død i Møde. Aldrig seer man et flittigt, kraftfuldt Menneske forsømme Legemets Reenlighed, og saavidt historiske Kiendsgerninger række, have alle de, som opnaaede en noget høi Alder, baaret Omsorg for Reenlighed. Ogsaa lade Ureenlighedens skadelige Følger sig lettelig forklare. Et ureenligt Menneske med smudsige Klæder er omgivet af sine egne skadelige Uddunstninger af Kulstofgas, Vandstofgas m.v. hans Klæder ere mættede dermed, og Huden, som baade afgiver og modtager fremmede Dele, indsuger disse skadelige Stoffer, hvilket, som før er anført, svækker Helbreden og forkorter Livet. Det


143

samme skeer igennem Lungerne. Ureenlighed giør Mennesket baade physisk og moralsk slettere. Meget ureene Menneskers Syn opvækker sædvanligen og billigen hos andre Ekelhed, Afskye og Foragt i en høi Grad; man skyer dem saa meget mere, da deres Uddunstninger ogsaa er skadelige for andre. Sielden findes Mangel og Fattigdom saa trykkende, at jo personlig Reenlighed, var det end kun ved Vaskning, nogenledes kan vedligeholdes. Sædvanligen ere skidenfærdige Mennesker ogsaa hengivne til Drukkenskab, Liderlighed eller andre Laster, saa at man kunde fristes til at antage: at saadanne Mennesker tillige havde en moralsk Plet i deres Character. Oldtidens enkelte Daarer, som af Stolthed overgave sig til al muelig Ureenlighed, findes nu vel ikke mere.

Reenlighed er en temmelig almindelig Dyd blandt alle Stænder i Kiøbenhavn, naar man allene undtager dem, som Kummer og den høieste Grad af Armod giør ligegyldige mod dem selv. Kunne vi end ikke med Hensyn til Reenlighed sættes ved Siden af Hollands og Britanniens Beboere, saa overgaae vi dog heri de fleste andre


144

Nationer i Europa. Reent og fiint Linned erkiendes som en Fornødenhed for alle dannede Stænder, selv i den arbeidende Klasse. Vore reenlige Huusmødre give heri det roesværdigste Exempel; ogsaa deres huuslige Klæder ere rene og pyntelige. Dersom nogen i et dannet Selskab viste sig med urene Hænder og Klæder, saa vilde det sikkerligen ikke anbefale ham. Den, der smykkede sig med Ødselshedens og Forfængelighedens Attributer, men tilfældig røbede grovt og ureent Underlinned, vilde udsætte sig for Latter.

Et Hoved-Reenligheds-Middel, maaskee det første og virksomste blandt alle, og som afgiver en af de vigtigste Fornødenheder for den nu værende Slægt, finder næsten aldeles ikke Stæd hos os. Dette Middel er Badning. Vore Forfædre skyede ikke Vandet i en saa høi Grad som deres kiælne Afkom. Disse troe at giøre nok, naar de flittigen lade deres Linned vaske og blege, de fleste nøies ogsaa med at toe Hænderne allene. Jeg vil ikke anføre de gamle Romeres og andre Nationers offentlige Bade, hvis Levninger endnu vække vor Beundring; men ogsaa offentlige Bade-An-


145

stalter vare i de forrige Aarhundrede almindelige paa alle Stæder og for alle Folke-Klasser. Dette er sikkerligen een af Aarsagerne, hvorfor de vare sundere og stærkere end den nuværende Slægt. Paa mange, endog smaae, Stæder i Danmark findes endnu, ligesom i Kiøbenhavn, Badstuestræder, en Benævnelse, som lærer, at der i samme har fordum været indrettet Badeanstalter. Ved en ubegribelig Ligegyldighed ere disse saa velgiørende Indretninger aldeles forsvundne. I hele Kongeriget findes, saavidt jeg har kunnet erfare, ikke en eneste offentlig og almeennyttig Badeanstalt. Vel lod een af vore agtværdigste Borgere (Lars Larsen) for en Deel Aar siden paa egen Bekostning indrette en Bade-Pram, forsynet med beqvemme Kammere for begge Kiøn, som blev henlagt bag ved Kastellet, og meget flittigen besøgt og benyttet uden anden Betaling, end en ubetydelig Drikke-Skilling til Opvarterne. Denne Pram er nu afgivet til Fattigvæsenet og ligger i de seenere Aar ved lange Broe, hvor den ogsaa bruges af mange om Sommeren. Paa Friderichs Hospital er en Badeanstalt, som nu forøges med et velindret-


146

tet Dampe-Bad, meest til Brug for Hospitalets egne Syge. En lignende Badeanstalt findes ogsaa paa Søe-Etatens og paa det almindelige Hospital. Der findes nu kun en eneste Bader i Kiøbenhavn, da Kopsætning og Blodiglers Paasættelse ere henlagte under Chirurgien; denne Mand har en liden Indretning til varme og kolde Bade, til Kryder-Bade og Svovl-Bade, naar de forud bestilles. Den jødiske Nation har en egen Badeanstalt i Stormgaden, som med religiøs Orden og Strænghed benyttes af dens voxne Fruentimmer. Enkelte Familier have ogsaa Bade-Indretninger i deres Huse. Men, hvad er alt dette for en Bye; som indeholder 100,000 Mennesker, hvoraf saa mange, især blandt Almuen, kunde trænge til dette velgiørende Reenligheds og Sundheds-Middel? Fordum gik Bade-Processioner hver Løverdag igiennem Gaderne med klingende Bekkener, for at bringe Badning i Erindring. De Mennesker, som den hele Uge havde beskieftiget sig med skidne Haandteringer, vaskede da i Badet Ureenligheden af deres Legemer, nu derimod findes der sandsynligen


147

mange blandt de forskiellige Stænder, som i deres hele Levetid neppe vaske sig over hele Legemet.

Kolde Søe-Bade ere upaatvivleligen et af de fortrinligste Midler for unge, sunde, stærke, ikke ophidsede Mennesker, med Hensyn til at rense og styrke deres Legemer. Det hører ikke til min Plan her at betragte Badene som Lægemiddel mod Sygdomme, eller at vise: hvorledes de ofte misbruges af svage, gigtiske og ømfindtlige Folk, fordi de anvendes under Omstændigheder, hvor lunkne Bade fortiene Fortrinet. De betragtes her allene som rensende og styrkende Middel. Jeg kan ved denne Leilighed ikke tilbageholde det Ønske, at ogsaa Kiøbenhavn, efter andre oplyste Landes følgeværdige Exempel, maate forsynes med en almeennyttig Badeanstalt. Stadens Beliggenhed i Nærheden af Havet tilbyder upaatvivleligen beqvem Leilighed hertil, saavel paa den østlige Side af Amager, som bag Batteriet paa Qvintus og Nyeholm, og ved Strandkanten. Strømmende Vand især ved Norden Strøm, som bringer os det rene Søe-Vand af det store Ocean fra Nord-Søen, er


148

uden Modsigelse det fortrinligste til Bad. Strømmen forebygger: at de Badende ikke kunne opfange enten ubehagelige, eller skadelige Levninger af deres Forgiængere i Badet. Fra Tolboden af til paa hiin Side af lange Broe, synes Stædet til Badning mindre beqvemt, deels fordi her er bestandig Færsel, og deels fordi Havets Sund, som løber igiennem Staden, modtager Kanalens og Stadens Ureenligheder. Vor tilvoxende Ungdom bliver nu opmuntret og viser Lyst til Badning. Land-Etatens Mandskab, begge Etaternes Ungdom, adskillige Opdragelses-Instituter, og de, som nyde offentlig Underviisning blive tilholdte at bade sig og nyde Underviisning i at svømme. Dette giver det glade Haab, at Badning og Svømning ville blive mere almindelige hos os, at den tilvoxende Slægt derved vil vinde i Helbred og Styrke, og igien nærme sig til Forfædrenes Kraft og Mandighed. Jeg tillader mig endnu en Anmærkning om denne Sag: de Pladser som er beqvemme til offentlig Badning, maatte i deres Omkreds ved tydelige Mærker udpeges og, om mueligt, indhegnes. Det maatte ikke tillades Nogen at op-


149

grave Sand inden for saadanne Stæder, fordi de Badendes Sikkerhed derved sættes i Fare; ulykkelige Tilfælde, som endnu nyeligen ere foranledigede ved Sandgravning paa ubestemte Stæder, vise Nødvendigheden af denne Forsigtighed.

Næst Vaskning og Badning, er Gnidning af Legemet et ypperligt Middel til at faae Huden renset og Legemet styrket; men ogsaa det bruges kun sielden hos os. Det er især nyttigt efter foregaaende Badning. Det er utroeligt: hvor velgiørende Virkninger saavel for Sunde som Syge derved frembringes. En Deel af vore Huusdyr er ved Menneskenes Behandling saaledes indskrænket, at deres Reenlighed er aldeles uafhængig af dem selv. Det er en almindelig Erfaring, at de nyttigste blandt dem, nemlig Heste og Køer, endog ved mindre Foder trives bedre, ere sundere og stærkere, at Køerne give mere Melk o.s.v., naar de strigles og vaskes med Omhu. En god, og for sine Heste deeltagende, Kudsk, forsømmer alt for at strigle, vaske og rense dem; naar de blive svage og mavre, er hans første Tanke at lade


150

dem svømme, og at gnide dem; naar derimod hans eget Barn bliver sygt, tykmaved, mavert og affældigt, ikke sieldent af blot Ureenlighed, da falder han sædvanligen lettere paa at benytte sig af taabelige Huusmidler og Raadførsel med kloge Koner, end paa at vaske, bade og gnide Barnet. Saa inconseqvent handler ofte Mennesket!

Hudens Røgt og Reenlighed er følgeligen for ethvert Menneske et yderst vigtigt Middel, til Vedligeholdelse af Sundhed og Styrke. Fattigdom og Mangel frembyde dog ikke sieldent uovervindelige Hindringer derimod. Slige Mennesker trænge derfor især til menneskekiærlig Omsorg og Veiledning i denne Sag. Naar derimod enkelte Mennesker af nogen Dannelse, som ere frie for Mangel, vel endog i Velstand, forsømme deres personlige Reenlighed, da er det baade naturligt og billigt, at de selv bære Følgerne af deres Skiødesløshed, at de med et sygeligt Legeme, og en tidlig Alderdom gaae deres Død i Møde. Ogsaa voxne Mennesker uden Kultur, hvis Stilling tillader og kræver Opsigt, maatte tilholdes at vaage over Legemets Reenlighed. Mange af vore


151

Aars-Tienere ved Søe-Etaten synes især at trænge dertil. Ved de Fattiges Pleie og Oeconomie er Legemets Reenlighed en høist vigtig og betydelig Omstændighed. Naar de Fattiges Helbred ved Reenlighed bliver styrket, saa sættes de derved i Stand til at arbeide og fortiene noget til deres Livs Ophold, i modsat Fald ere de allene overladte til offentlig Forsorg. At forsyne de Fattige med det høist fornødne Linned og med Klæder, er næsten ligesaa nødvendigt, som at give dem Mad og Drikke, og er langt fornuftigere, end at tildele dem Almisse i Penge; ogsaa under en rigeligere Føde forkomme de, naar de ere urene paa Legemet. En offentlig Foranstaltning, hvor Fattige kunde faae deres Klæder og Linned tilbørligen vaskede og tørrede uden Bekostning for dem, vilde vist være en meget velgiørende Indretning. Jo fattigere Mennesket er, desto mindre har det Evne til at skifte Klæder og især Linned, og desto nødvendigere er alligevel Hudens Røgt for dem, desto fordærveligere ere Følgerne af dens Mangel.

Iblandt alle Stillinger og alle Aldere i det menneskelige Liv, er ingen, hvori Omsorg for per-


152

sonlig Reenlighed er saa uundgaaelig nødvendig, og hvori Mangel af denne Omsorg er saa fordærvelig og dræbende, som hos Børn. Voxne Folk afslide sædvanlig ved Legemets Bevægelse og Klædernes Gnidning en Deel af Hudens Ureenlighed. Børn derimod af fattige, ofte skiødesløse og ureenlige Forældre ere aldeles passive, medens deres fine føelsomme Organisation og Mangel paa Bevægelse fremskynde Indsugningen af Ureenligheder og skadelige Gasarter. Det er indlysende: at spæde Børn, som næsten Bestandig maae ligge i deres egen Ureenlighed, og naar de endelig engang renses, igien indsvøbes i fugtige halvtørre Klude, ikke kunne beholde Helbred og Styrke. Ingen Skabning paa Jordkloden bliver saa meget mishandlet; intet Under altsaa, at Døden bortriver saa utallige af dem i Livets favreste Vaar. Upaatvivlelig er Mangel paa Reenlighed en af Hovedaarsagerne, hvorfor næsten en tredie Deel af Menneskeslægten døer forend den er bleven 2 Aar gammel; en høist sørgelig Omstændighed, som maaskee er uden Lige i det hele bekiendte Dyrrige. Den almindelige Følge af


153

Ureenlighed er Fnat og andre Hudsygdomme, den engelske Syge, Skiørbug, Tæring, Forraadnelses-Sygdomme, o.fl., og dette saa meget vissere, jo flere andre skadende Aarsager der støde sammen med Ureenligheden, saasom smaae lave fugtige Boeliger, Kieldere og deslige, til hvilke Atmosphæren ikke har frie Adgang, mange Mennesker indsluttede i et snevert Rum, smaae underjordiske Fængsler o.s.v. I de høiere og mere oplyste Stænder blive vel Børnene flittigen vaskede, og badede med skyldig Omsorg for nøiagtig Reenlighed, men iblandt den fattige Almue er denne Deel af den physiske Opdragelse ikke sieldent aldeles forsømt. Hos de Folke-Slags, som ikke af Naturen udmærke sig ved personlig Reenlighed, saasom Jøder og Tyrker, ere derfor Moses og Mahomeds vise Lovgivninger, ved hvilke personlig Reenlighed, Vaskning og Badning giøres til en Religions-Pligt, saa yderst velgiørende. Den omsorg for Reenlighed, der nu bæres blandt vore Militaire og paa Krigs-Skibene, er saa hensigtsmæssig og nøiagtig, at den kunde tiene til Mynster for andre Nationer.


154

Til personlig Reenlighed maae jeg endnu henregne Omsorg for Tænderne. Naturen har forsynet Mennesket og en stor Deel af Dyrriget med disse for Liv og Helbred saa nødvendige Redskaber. De bestaae af en særegen Been-Masse, som er indhyllet i en haard Emaille. De ere bestemte til at dele og tygge Fødemidlerne, saa at disse desbedre kunne blande sig med Spyttet, og forberedes til Fordøielses-Processen, der sætter Legemet istand til ideligen at ombytte og fornye sine materielle Bestanddele. De vilde Dyr, som troeligen adlyde Naturen og dens Love, have næsten alle uden Undtagelse sunde og stærke Tænder, og beholde dem sædvanlig indtil i den sildige Alder, da de endelig, ligesom alle faste Natur-Legemer, ved Brugen afslides og blive mindre skikkede til Tygningen. Huusdyrene afvige alt mere fra Naturen, og have derfor svagere Tænder, paa hvilke man endog ofte bemærker kiendelige Spor af Tandsygdomme.Mennesket, som blandt alle levende Skabninger i denne Henseende mindst adlyder Naturens Røst, higer bestandig efter Forandringer, efter væsentlige eller indbildte For-


155

nødenheder og Nydelser. Dette giælder især i en høi Grad om vore Fødemidler. Hvor mange heterogene og stridende Ting sammenblander ikke vor forfinede Kogekunst, blot for at kildre vor Tunge og Gane. Vi skulde spise for at leve, men hvor mange leve ikke for at spise? Varmt og koldt, suurt og sødt, bittert og salt, klistret og dejet, skarpt og mildt, forenes ofte med hverandre i de urimeligste Blandinger. Vore Tænder ere saaledes ideligen udsatte for mangehaande, saavel chemiske som mechaniske, Indvirkninger, der nødvendig maae giøre dem urene, syge og ubrugelige. Vi kunne formode, at Dyrene ikke føle noget ubehageligt, enten under Udbrudet eller ved Tabet af deres Tænder. Mennesket derimod er ved disse Organer underkastet tusende ubehagelige, smertelige, og ikke sielden farlige Fornemmelser, som følge det næsten fra Fødselen til Graven. Jo nøiere Mennesket adlyder Naturen og dens Love, desto sundere og stærkere ere dets Tænder, jo mere de afviger fra disse Love, desto flere Fordærvelser ere dets Tænder underkastede. Dette er næsten Tilfældet overalt,


156

dog skeer det i det hele oftere i Stæderne end paa Landet, derfor findes Tænderne ogsaa slettere og sygeligere i hine blandt de høiere og formuende Folke-Klasse, end blandt de lavere Stænder, hvis det ikke ved nøiagtig Omsorg for Tænderne afværges. Unægtelig virker ogsaa Legemets Sundhed og Vædskernes tilbørlige Beskaffenhed paa Tændernes Godhed. Børnenes engelske Syge (Rachitis) og de ældres Skiørbug virke: den første paa Tændernes Stubstants, den anden paa deres Fasthed. Selv klimatiske Forandringer synes at have Indflydelse paa Tændernes Sundhed.Vore saa hyppige Rheumatismer bevise det. Tænderne ere organiske ligesom andre dyriske Been, og omgivne med en uorganisk glasartet Beklædning. Naar de ved tilfældige Aarsager berøves denne faste Glassering, saa at Luften og Fødemidler kunne umiddelbar berøre det blotte organiske Been, da gaaer det i forraadnelse efter andre dyriske Beens almindelige Natur og Indretning. Fuldkommen Sundhed og gode Tænder ere uadskillige. Fordærvede Tænder foraarsage en ildelugtende Aande og en ureen Mund, som opvækker Ekelhed og


157

Modbydelighed hos andre, og skader Menneskenes Sundhed i en høi Grad. Med angrebne Tænder indaander Mennesket ikke en reen atmosphærisk Luft, da den i Munden bliver forenet med skadelige Gasarter, hvilket nødvendig maae have Indflydelse paa dets Sundhed; Fødemidlerne kunne da ikke heller tilbørlig tygges og forberedes til Fordøielsen, den hele Restaurations-Proces hindres herved til Skade for Helbreden; ved ufuldkommen Tygning og Fødemidlernes længere Ophold i Munden, blive disse blandede med Mundens skarpe ildelugtende Vædsker, og tabe deres Mildhed, førend de bringes ned i Maven og Tarmene.

Ingen legemlig Feil er saa almindelig blandt Kiøbenhavns Beboere, som slette Tænder; dog kan det ikke nægtes: at Mængden nu bærer større Omsorg for Mundens og Tændernes Reenlighed end tilforn, og at der desaarsag nu findes langt færre slette Tænder især i Middelstanden end for 50 Aar siden. For Reenligheden af andre Dyrs Tænder sørger Naturen ved deres ensformige Næring og øvrige Forhold; det tilflyden-


158

de Spyt, Tygningen af Fødemidlerne og Nydelsen af reent Vand, holde dem tilstrækkeligen rene og Tandkiødet fast. Store Stæders Beboere kunne ikke undvære Omsorg for Tændernes Reenlighed, da en Forandring i deres Diæt og Levemaade henhører til de fromme Ønsker, som aldrig kunne opfyldes. Den daglige Nydelse af haardt og grovt Brød har især Land-Almuen at takke for sine sundere Tænder. Hastige Afvexlinger af Varme og Kulde ere uden al Tvivl skadelige for Tænderne, da derved, efter Naturens Love, en saa haard Materie, som deres Emaille, lettelig springer af eller faar Ridser, og siden giver Anledning til Tændernes Fordærvelse. At skylle Munden om Vinteren med koldt Vand, hvis Temperatur nærmer sig Iispunktet, og strax derefter at drikke hedt Thee-Vand eller Kaffe, at drikke kold Viin strax efter at man har spiist en heed Suppe, bør derfor henregnes blandt vore skadelige Sædvaner. Derimod vil det være gavnligt efter hvert Maaltid at skylle Munden med kiøligt Vand, som borttage Levninger af Maden, især af Kiødet, som maatte have sat sig imellem


159

Tænderne og kunde angribe dem. Nydelsen af Konfecturer og Bagværker, som i de seenere Tider har tiltaget saameget, maae skade baade Tænderne og Maven. Mange synde mod deres Tænders Sundhed ved for stor og utidig Omsorg for dem. Sædvanlig findes de bedste Tænder hos Mennesker, som ere ubekymrede for dem, og forsømme endog de simpleste Rensnings-Midler. Tandpulvere, Latverger og Balsamer til at rense Tænderne med, ere i det hele skadelige, naar de indeholde endog kun en ubetydelig Deel af Syrer af Allun og deslige, eller grove og haarde Substanzer. Vel giøre især Syrerne Tænderne hvide, men kun for en meget kort Tid; man er derfor nødt til jevnligen at igientage Anvendelsen af dem, hvorved da tilsidst Glassuren afgnides og Tænderne fordærves. Ogsaa ere Tandstikkere, især de metalliske, af samme Aarsag skadelige. At afgnide Tænderne og Tandkiødet med Fingeren, med noget Linned, eller en ikke for stiv Tandbørste, at udskylle Munden flittig, især efter Maaltidet og før Sengetid, og en sielden Gang at anvende et mildt Tandpulver, synes at være tilstrækkeligt til


160

Tændernes Rensning. Naar der sætter sig Viinsteen paa dem, som giør Aanden stinkende, maae den desuden borttages ved Kunst, især naar den bedækker flere Tænder tillige. Eller samler sig imellem dem og Tandkiødet. Omsorg for Tænderne maae begynde fra Barndommen af. Naar en Tand engang er angreben og blottet for sin Bedækning, kan ingen Læge, ingen Kunst, redde den fra sin tilstundende Fordærvelse. En fornuftig, dog ikke overdreven Omsorg for Tænderne er derfor en vigig Pligt, som enhver er sig selv skyldig. Ved at forsømme denne Pligt, vil Mennesket udsætte sig for Tabet af een blandt de skiønneste og ædleste Prydelser, hvormed det blev begavet af Naturen, vil det tidligt eller sildigt blive ubehageligt og væmmeligt for andre, og desuden give Anledning til en svækket Fordøielse og dens utallige sørgelige Følger.

Huuslig Reenlighed, og, som derfra uadskillelig, huuslig Orden, ere ligesaa nødvendige til Sundhedens Vedligeholdelse som personlig Reenlighed. Orden og Reenlighed kunne ikke adskilles; hiin kan ikke vedligeholdes uden denne.


161

For begge bæres næsten uden Undtagelse Omsorg af alle dannede Stænder i Kiøbenhavn. Selv hos den arbeidende Folke-Klasse, ja endog blandt de Fattige, finder man ikke sieldent, under Mangelens og Armodens Attributer, tydelige Spor af Pyntelighed og Reenlighed. Hunslig Reenlighed er da een af Kiøbenhavnernes almindeligste Dyder, og, maaskee blandt alle, den, ved hvilken vore brave Huusmødre udmærke sig fordeelagtigst, og ved hvilken de især fortiene Almeen-Agtelse i en høi Grad. Ingen kan bedre dømme herom end Lægen, som jevnligen og uventet besøger mange Familier. Høist sieldent støder han alligevel blandt dannede Familier paa huuslig Ureenlighed; men naar det engang hender ham, saa er det derfor og desmere paafaldende. Anderledes forholder det sig især hos aldrende Pebersvende. Disse falde ikke usædvanligt enten til den væmmeligste Ureenlighed og Uorden, eller ogsaa til den unaturligste og meest pedantiske Orden og Pænhed; det samme gielder tildeels, dog i en ringere Grad, om gamle Jomfruer. Mange af vore gode og pæne Danneqvinder drive dog deres Om-


162

sorg for Reenlighed til en alt for høi Grad, og med en næsten unaturlig lidenskabelig Varme; man kunde fristes til at tillægge dem den samme Berømmelse, som Milton anfører om Eva, nemlig: at Vaskning udgiør Velsignelsen af deres Liv*). Mange qvindelige Tienestefolk ere hos saadanne Huusmødre næsten allene beskiæftigede med at vedligeholde Huusets Reenlighed; den Tørring, Gnidning, Polering og Vaskning af Meubler og Vinduer, af Gulve og Dørre, af Paneler og Ovne, af Forstuer, Trapper og Kiøkkener m.v., har næsten ingen Ende; den arbeidsomme føielige Mand drives ikke sielden fra een Stue til den anden, eller maae udsætte sig for den uddunstende Fugtighed, som i vort Klima varer længe, især hvor Gulvene ikke ere tætte. Dog er Omsorg for Reenlighed, naar den ikke drives alt for vidt, i en høi Grad roesværdig.

Sengenes Reenlighed, hvori Mennesket tilbringer en saa stor Deel af dets Levetid, og hvortil den Fattige saavel som den Rige ile, for at ny-

__________

*) Washing was the Blessing of her Life. Milton.


163

de Roelighed og Søvn, er ogsaa i medicinsk Hensigt af største Vigtighed. De fleste af Kiøbenhavns Beboere betiene sig af Fiær-Dyner og Fiær-Dækkener, det er ogsaa troeligt, at disse Bedækninger i vort Klima neppe nogensinde ville giøre Plads for de ellers sundere Matradser og Uld-Dækkener. Mennesket trænger om Natten, og især under Søvnen, til en kraftigere Beskyttelse mod al udvortes Kulde end om Dagen, og medens det er i vaagen Tilstand. Udviklingen af dets indvortes dyriske Varme er nemlig om Natten og under Søvnen betydeligen formindsket, deels fordi Maalet af de naturlige Potentser, der skulle ægge Organismen til Virksomhed, er ringere om Natten, deels ogsaa fordi under Søvnen alle de saakaldte dyriske Organer, der staae i nøieste Sammenhæng med vor Bevidsthed, hvile. Man skulde troe, at Mennesket, naar det om Natten ligger indhyllet i Fiær eller Duun, og er omgivet af sine egne Uddunstninger, maatte derved fremskynde en ubehagelig indvortes Hede, eller aftvinge Legemet en Sved, som til Skade for Helbreden maatte giøre det ømfindtligere mod Atmo-


164

sphærens og Kuldens Indvirkning. Men den daglige Erfaring viser, at Almuen, som i Almindelighed sover paa Fiær-Dyner, befinder sig særdeles vel derved, og er ikke mere ømfindtlig mod Kulden end det mindre Antal af Kiøbenhavns Indbyggere, som betiener sig af Krølhaars Matrasser og Dækkener. Paa nogle Stæder bruger man i den sildigere Tid med Nytte Matrasser, som ere stoppede med Moos. Da der iblandt Kiøbenhavns Beboere, som ikke ere udsatte for en høi Grad af Fattigdom og Mangel, bæres saa nøie Omsorg for for huuslig Reenlighed i Almindelighed, saa behøver jeg neppe at tilføie, at ei heller Sengenes Reenlighed og flittige Luftning bliver tilsidesat, og at dette er en saa meget større Fortieneste af vore Huusmødre, som de i dette Øiemed ofte maae benytte sig af Kirkegaarde eller andre offentlige Pladser, fordi de ved deres Boeliger mangle det fornødne Gaardsrum. Huuslig Reenlighed iblandt de Fattige er derimod i Kiøbenhavn, som i alle andre Stæder, betydelige Mangler underkastet. Hvor Livets første Fornødenheder savnes, hvor Sindet ved Nærings-Bekym-


165

ringer nedtrykkes, hvor Reenligheds-Midler mangle, hvor mange Børn findes, hvor Vaaningerne ere smaae og uforholdsmæssige til Beboernes Mængde, hvor de ere fugtige og ikke tillade Luftens Fornyelse, især i Kieldrene, der er det ikke mueligt, at huuslig Reenlighed kan have Sted. Slige ulykkelige Mennesker maatte omkomme, hvis ikke Samfundets menneskekiærlige Sindelav rækkede dem Haanden, og anvendte moralske og physiske Midler til at forbedre deres Kaar. Kiøbenhavns Fattige have i denne Henseende tabt meget ved Byens sidste store Ildebrand. Førend dette ulykkelige Tilfælde indtraf, fandtes en Deel Huse indrettede til smaae Vaaninger, hvori Fattige for en taalelig Leie kunde faae en nogenledes sund Boepæl. Luxus har tiltaget hos os, som i alle andre Ting, saa og med Hensyn til Vaaninger. De Familier, som forhen lode sig nøie med 3-4 mindre Rum, troe nu, at de, uagtet deres indskrænkede Evner og Næringsveie, og uagtet Huusleiens uhyre Tiltagelse, alligevel behøve 6 til 8 større og pynteligere Værelser. Efter Ildebranden blev der istædet for smaae Huse


166

bygget store Gaarde, og de Fattige og Uformuende bleve indskrænkede til Kieldere, Loftkammere og Baggaarde. Det lader sig ikke tænke, at en fattig og talriig Familie, indsluttet i et lidet fugtigt Værelse, mueligen skulde kunne vedligeholde huuslig og personlig Reenlighed. Den høie Pris paa Brænde og Tørv nøder de Fattige til, især om Vinteren, omhyggeligen at hindre Luftens Adgang; de tilklistre og tætte derfor Vinduerne paa det nøieste, saa at disse af de indsluttede Dunster, endog under en ringe Frost, bedækkes med en tyk Iis-Skorpe; de leve saaledes i en Atmosphære, som truer at qvæle hver den, der træder ind i slige Værelser. Naar under disse Omstændigheder hidsige Sygdomme indtræffe, saa er Elendigheden og Ureenligheden ubeskrivelig og som oftest Døden uundgaaelig. En af vore værdige Patrioter (Admiral Winterfeldt) havde for nogle Aar siden den heldige Idee, at opfordre Kiøbenhavns Beboere til en Subskription, hvis Beløb skulde anvendes til offentlige Bygninger, hvori trængende Familier kunde faae Boepæl mod en ringe Leie. Forslaget har havt ønskelig Frem-


167

gang; een saadan Bygning er allerede opført, hvori 18 Familier ere forsynede med gode og sunde Værelser, og ved den ædle Stifters utrættelige Iver og Omsorg for denne gode Sag, kunne endnu flere ventes.

Almuen og den største Deel af Middelstanden bruge i deres Vaaninger megen Sand, som daglig i store Baade fra Strandkanten bliver bragt til Staden. De bestrøe dermed ofte deres Gulve, Forstuer og Trapper. Vanen og ikke Nytten har giort dette Reenligheds-Middel til en tilsyneladende Nødvendighed. I de fleste store Stæder i Europa kiender mange ikke til Sandens Brug i Husene. Almuen hos os holder den Brug hos os for et Beviis paa Reenlighed, da den dog i sig selv kun er et Middel til at skiule Ureenligheden med. Sand er enten fugtig og afgiver da Dunster, eller den er tør, og forvolder Støv; altid befordrer den Insekternes Udvikling, hindrer sand Reenlighed og er derfor skadelig for Helbreden. En stor Deel af den betydelige Mængde Sand, som forbruges i Kiøbenhavn, skylles siden i Gade-Renderne og udtømmes i Kanalerne og Havnen, hvoraf det


168

med stor Bekostning igien maae opmudres; det øvrige, som ikke naaer Kanalerne, maae sammenfeies for igien at bortføres ved Renovations-Vognene. Det var derfor at ønske, at Sandens Brug i Husene enten aldeles kunde forhindres, eller dog, at den ved Paalæg kunde blive saa kostbar, at dens Brug nødvendig maatte indskrænkes.

Dyrenes Uddunstninger ere i det hele lige saa skadelige som Menneskenes; Omsorg for dem henhører følgelig ogsaa til huuslig Reenlighed. Vel ere adskillige Huusdyr uundværlige for Mennesket, dog er det Pligt at sørge for, at ikke alt for mange indsluttes i et lidet Rum, og at Staldene i Forhold til Dyrenes Tal ere af tilstrækkelig Størrelse og Høide, samt forsynede med Trækrør ud igiennem Taget, at Dunsterne kunne udledes og fordeles. Dette er saa meget mere nødvendigt, som Huusdyrenes Tal er i Kiøbenhavn meget betydeligt. Antallet af Heste beløber sig her for nærværende Tid til 2500, eller omtrent 300 flere end for 8 Aar siden; af Køer findes her henimod 2000. Hestenes Afgang synes iblandt alle dyriske Udtømninger at være mindst ubehagelig


169

og mindst skadelig for Helbreden. Anden Stank lader sig endog binde ved den. De Priveter som udtømmes i Hestenes Skarn-Kister, foraarsage ikke Beboerne de ellers sædvanlige Ubehageligheder. De som holde Heste, nødes til at anlægge deres Stalde saaledes, at de kunne være rummelige og luftige, da disse nyttige Huusdyr ikke taale indsluttet Luft, men snart blive sygelige og uskikkede til Arbeide, naar de ikke aande en reen og fri Atmosphære. Det samme gielder tildeels om Køerne; disse synes vel bedre at kunne taale indsluttet Luft uden mærkelig Skade for deres Helbred, dog kan man vel antage: at ogsaa de lide under en vedholdende Mangel paa reen Luft, og at deres Melk af den Aarsag bliver slettere. I Kiøbenhavn holdes disse nyttige Dyr sædvanligen af Brændeviins-Brændere, som ikke sieldent boe i snævre Gader, og i smaae Huse, ved hvilke der kun findes et meget ubetydeligt Gaardsrum. Stalden ved saadanne Huse er undertiden saa liden, at Køerne næsten udfylde dens hele indvendige Rum, og at de neppe engang kunne faae Plads til at lægge sig. Paa enkelte Ste-


170

der henstilles de endog i lige saa snævre halv underjordiske Kieldere. Under disse Omstændigheder er det vanskeligt, om ikke umueligt, at vedligeholde den tilbørlige Reenlighed. Udførselen af Giødningen maae nødvendig blive vanskelig, da den maae bæres ud af de snævre Stalde igiennem Gaarden og Huset til Renovations-Vognene. Man mærker derfor ikke meget sieldent: at Koe-Skarnet i Byens mindre Gader om Aftenen eller tidligt om Morgenen udskylles i Rendestenene, uagtet det er forbudt i Plakater af 1779 og 1788, som bestemme de lovlige Forholds-Regler i Henseende til disse Huusdyr. Det synes derfor aldeles ikke ubilligt, om det blev enhver, som vilde holde Køer, paalagt, først at erhverve sig Tilladelse dertil, og at der i Forveien blev efterseet: om Staldene ikke manglede den nødvendige Beqvemhed. Giødningens Udførsel blev forhen betalt af Eierne med 1-2 Mark for Læsset, nu derimod sælges den for omtrænt samme Priis til Bønderne.

Ogsaa mange Hunde paa Gaderne og i Husene forøge Ureenligheden og den skadelige Masse af Uddunstninger, som fordærve Luften. Disse


171

Dyrs Underholdning kræver desuden en Deel Fødemidler, som med Nytte kunde anvendes til Næring for Mennesker; mange af dem maae selv sørge for deres Føde, og leve af det halvraadne animalske og vegetabilske Affald, som findes paa Gaderne; de drikke det raadne skidne Vand af Rendestenene, mangle ofte under Frost og Tørke al Drikke, og udsættes derved for adskillige Sygdomme, for Vandskræk, Skab og deslige, som kunne blive skadelige og farlige for andre Huusdyr, ja endog for Mennesket. Ofte foraarsage Hundene ogsaa ved deres Gøen og ved at anfalde Børn, og frugtsommelige Koner, en Skræk, som kan have skadelige Følger; de kunne ogsaa giøre Hestene skye ved deres Støi og derved foraarsage Ulempe og Ulykke. Vel blive løsgaaende Hunde paa Stadens Gader ved Slutningen af Juli Maaned og August, da Veiret sædvanligen begynder at blive kiøligt og fugtigt, tidligt om Morgenen ihielslaaede, men uagtet der saaledes aarligen ødelægges en betydelig Mængde af disse Dyr, saa findes her dog endnu adskillige tusinde tilbage, hvoraf mange ikke have nogen bestemt Eier. Der er da Grund


172

nok til at ønske, at aldeles ingen løse Hunde maatte taales paa Gaden, men at de paa alle Aarstider maatte ødelægges. I Holsteen er nyeligen bleven indført den priselige Indretning, at man uden Hensyn til Tid og Sted ikke blot dræber de løsgaaende Hunde, men endog paalægger deres Eiere, naar de kiendes, en passende Mulkt. Vel findes mange Hunde, som til Bevogtelse af Gaarde, Huse og Pladser ere nyttige og nødvendige, ogsaa ere der vel adskillige blandt Kiøbenhavns Indbyggere, som mene, at de i deres Hunde have fundet taknemmeligere og trofastere Venner, end blandt Mængden af deres Medmennesker. Saadanne gode og troe Dyr fortiene da vel at skaanes, under den Betingelse: at Eierne holdt dem i Huset, eller lod dem lede i en Snor, naar de kom ud paa Gaden. Til Nytte for de Fattige kunde vel ogsaa for Hundene betales en taalelig Kopskat. De Tegn, som Politiet forhen uddeelte til Hundenes Halsbaand, ere usikkre, da de kunne ombyttes fra een Hund til en anden; vigtigere synes det at være, tillige at brænde dem med et Tegn paa et bestemt Stæd.


173

Det er ved Plakat af 1776 forbuden i Kiøbenhavn at holde Sviin, da disse Dyr i en høi Grad give Anledning til skadelige Uddunstninger og forstyrre huuslig Reenlighed; ogsaa findes faae eller ingen i Staden, undtagen for en føie Tid hos Slagterne, og maaskee paa enkelte Stæder, hvor de kunne skiules.

Endelig henhører Priveternes Indretning endnu til huuslig Reenlighed. Disse ere i Kiøbenhavn ikke anbragte i Hovedbygningen, men i Gaarden, som paa mange Stæder er meget indskrænket og indsluttet med høie Bygninger. Da Priveterne ere smaae og uden Trækrør, men blot i deres Døre ere forsynede med smaae Aabninger, saa kan Stanken ikke fordeles af dem, og bliver derfor undertiden saa stærk, at den hænger længe fast i Klæderne, efter at man har forladt Stædet; den udbreder sig tillige i alle Værelser til Gaarden. Efter Ildebranden kunde denne Mangel i en stor Deel af Byen have været afhiulpen ved Trækrør af en bestemt Vide og Høide over Gaardens Bygninger. Da dette Stæd af alle maae søges, saa fortiener dets anstændige Reenlighed upaatvivlelig


174

at anbefales. I Holland er Priveterne ligesaa nette, rene og pyntelige som den øvrige Deel af Beboernes Vaaninger. Hos os ere de alle forsynede med rummelige underjordiske Kieldere, som, for at være des tættere, burde være murede med Cement; disse Kielderes tilbørlige Rensning henregner jeg til Omsorg for offentlig Reenlighed, som egentlig henhører under den offentlige Bestyrelse. Personlig og huuslig Reenlighed i private Vaaninger er derimod for det meste afhængig af National-Charakteren og af Beboernes Hengivenhed til denne Dyd.

Omsorg for offentlig Reenlighed har en umiskiendelig Indflydelse paa en folkeriig Stads Sundheds-Tilstand; den henhører til det medicinske Politie, og bestemmes ved Love, som paasees af Øvrigheden. De hidhørende Love have en vidstrakt Indflydelse paa Samfundets Vel. Danmarks Regenter have ogsaa til alle Tider været omhyggelige for at haandhæve offentlig Reenlighed i Kiøbenhavn. Dette er klart af de mange i denne Anledning udkomne Anordninger, Reskripter og Plakater. Kiøbenhavn anvender maa-


175

skee i Forhold til sin Størrelse, for nærværende Tid mere paa offentlig Reenlighed end nogen anden Stad i Europa. Sammenregner man blot hvad der medgaaer til Gadernes Renovation, til Priveternes Rensning og den nødvendigste Opmudring, saa udgiør dette vist en meget betydelig Sum. Ogsaa er Omsorg for offentlig Reenlighed i Kiøbenhavn upaatvivlelig vanskeligere at vedligeholde end i de fleste andre Stæder i Europa. Vi mangle løbende Strømme, der, ligesom i Hamborg, Lybek, Berlin, Wien, Paris, London og flere Stæder, uden Uleilighed kunne bortføre Stadens Ureenlighed; vi mangle saavel kunstige Kanaler med rindende Vande, som Ebbe og Flod, saa at følgelig al Stadens Ureenlighed maae føres ud af Byen med Heste og Vogne, eller og opmuddres af Kanalerne og Havnene.

Gadernes Reenlighed fortiener den første Plads blandt alt hvad der henhører til Stadens offentlige Reenlighed. Kiøbenhavn har til alle Tider vedligeholdt det fortiente Rygte: at den har skidne Gader, og dog ere der vel faa Stæder i Europa, hvor man anvender mere paa Gadernes


176

Reenlighed end netop her. Efter en i Aaret 1792 anstillet Licitation paa 6 Aar, kostede Renovationen af Gaderne og de offentlige Pladser aarlig 19,000 Rdlr. I den næste Licitation 1798 steeg denne Summa til 23,389 Rdlr., og siden 1804 til 32,120 Rdlr, og for Besørgelsen af den publike Feining 2095, saa at Gade-Reenligheden koster Staden for nærværende Tid 34,215 Rdlr.

At Gaderne hos os ere saa urene, og Renovationen saa kostbar, har tildeels sin Grund i de Omstændigheder, jeg forhen har anført under Broelægningen; deels er det afhængigt af vort saa fugtiuge Klima, der giver os saa megen Regn og Snee; maaskee bidrager ogsaa Sandens saa hyppige Brug i Husene noget hertil, da den giør Feieskarnet mindre beqvemt til Giødning, hvoraf andre store Stæder, som Strasborg, Frankfurt, Hamborg, Altona og flere høste ikke ubetydelige Indkomster. Ved Forordningen af 7de Maji 1777 bestemmes nøiagtig: hvorledes der skal forholdes med Renovationen af Gaderne og de offentlige Pladser i Kiøbenhavn. Fra den Tid til 17de Juni 1806


177

var det tilladt paa en bestemt Tid af Dagen at kaste Feie-Skarn, som meest bestaaer af Sand, Affald fra Kiøkkener og Verkstæder, af døde Høns og andre mindre Huusdyr m.v., paa Gaden i Bunker, som af Renovations-Vognene i hver Gade til et bestemt Klokkeslet af Dagen skulde afhentes og udføres af Byen. Døde Katte, Hunde, Glas og Potteskaar skulde derimod bringes umiddelbar til Renovations-Vognene. Da disse Forskrifter sædvanligen ikke fulgtes med Nøiagtighed og til den bestemte Tid, saa bleve de sammenfeiede Skarn-Bunker for den største Deel igien adspredte ved Heste, Vogne, Fodgiængere, Blæst og Regn; Gaderne bleve derved urene, og en stor Deel af Massen, som ikke var bleven bortført i Form af skadeligt Støv, samlede sig i Broens Ujevnheder og i Gaderenderne, og udbredte skadelige Uddunstninger over Staden. Denne Uskik er nu ved Plakaten af 17 Juni 1806 hævet, og befalet: "at ingen Tid af Aaret nogen Slags Ureenlighed "fra Husene maa udkastes paa Gaderne, men at den derimod skal umiddelbar henlægges paa "Renovations-Vognene; til hvilken Ende

178

"Kiøre-Karlene ved disse bør være forsynede med Skralder, hvormed de, paa ethvert Stæd de "holde, have at anmelde Vognenes Ankomst. Fremdeles: at det skal være samtlige Huusværter "paalagt at forskaffe og i deres Forstuer hensætte een eller flere beqvemme Kasser eller Fierdinger, "hvori alt det Affald, der sædvanlig henregnes til Feieskarn, kan af Husets Beboere henkastes. Det "er paalagt Værterne, at besørge bemeldte Kasser eller Fierdinger daglig udbragte til Renovations-"Vognene, saasnart disse indfinde sig, og efter at de deri ere udtømte, at hensætte dem paa det "sædvanlige Sted." Denne velgiørende Anordning har allerede viist en heldig Indflydelse paa Gadernes Reenlighed, og vil sikkerligen have samme Virkning ved Kanalernes Opmudring. Gaderne blive uagtet disse gode Forskrivter ofte feiede; om Sommeren i stærk Hede kan dog denne Feining være skadelig saavel for Steenbroen, som for de Gaaende, da Leer-Sanden derved forvandles til fiin Støv, som bortføres ved Vinden. I nogle andre store Stæder er anordnet, at Gaderne, saa længe Sommerens


179

Hede varer, skulle 2 Gange daglig bestænkes med Vand. Dette er ogsaa ved Reskript at 1777 i Kiøbenhavn anbefalet for de nybroelagte Gader, men det vil her, hvor vi nu have saa megen Grund til at være Sparsommelige med Vandet af vore færske Søer, vel neppe kunne finde Stæd, dersom ikke Søe-Vand, eller Vand fra Kanalerne og Brøndene kan anvendes dertil. De mange Pumper, som ere foranstaltede til Brug ved Ildsvaade, kunde maaskee ogsaa med Nytte hertil anvendes. Gadernes Reenlighed vilde findes utilstrækkelig, hvis ikke Gaderenderne, som modtage Kiøkkenernes Skyllevand, og Fortogenes Ureenlighed, tillige bleve dagligen rensede tilbunds, som det ved nysanførte Reskript er befalet. Meget vilde Omsorg for Reenlighed i Rendestenene lettes, naar enhver Afløbs-Rende fra Kiøkkener, og enhver Rende, som leder Vandet fra Gaarden til Gaden, var ved Aabningen for dens Indløb forsynet med en passende Rist, som allene igiennemlod det flydende, men holdt det mere sammenhængende tilbage. Den samlede Gade-Ureenlighed bliver, naar den ved Renovations-Vogne er ført ud af


180

Byen, aflosset i de dybe Grave, af hvilke man har udgravet Sanden til Broelægning og Muurarbeide. Kun sieldent søges Ureenlighederne af de Landmænd, som boe nærmest Byen, for at benyttes til Giødning, da den til dette Brug indeholder alt for megen Sand. Oftere anvendes den til at udfylde lave og sumpede Stæder med, som endnu findes i Frugthaverne og ellers i Nærheden af Byens Omkreds. Det burde ikke være tilladt nogensteds at henlægge store Samlinger af Gadeskarn og anden Ureenlighed, i ophøiede Bunker, allermindst i Nærheden af Staden. Endnu i Sommeren 1806 indfandt sig en smitsom Sygdom i Taarnbye paa Amager, som var foraarsaget ved ophøiede Bunker af raadne Kaalhoveder og Kaalstokke; den standsede, saa snart denne Aarsag blev hævet, og den fordærvede Kaal nedgravet. Rendestenenes Vand og Ureenlighed bliver endelig igiennem store murede Kanaler af Kampesten ledet i Reservoirs eller Kasser, som her kaldes Slamkister, hvis Udløb er forsynes med en Rist, som igiennemlader de flydende og mindre sammenhængende Dele i Ka-


181

nalerne, og holder den tykkere Deel tilbage. Det er altsaa klart: at en stor Deel af Byens Ureenlighed, i det mindste for saavidt den er tynd og opløselig, bliver skyllet ud i Kanalerne, som giennemløbe Staden i forskiellige Retninger. Bevægelsen af Vandet i disse Kanaler er ubetydelig, den er allene afhængig af Havets Stigen og Falden ved Norden- og Sønden-Strøm, og af Vindenes virkning paa Vandets Overflade. Ved stille Veir er følgelig disse Kanalers Indhold at ansee som staaende ureentVand, hvis Uddunstninger ere ligesaa skadelige for vor Sundhed, som de ofte findes ubehagelige for vor Lugt. Efter Stadens Beliggenhed er det derfor saa høist vigtigt for dens Indbyggere, at saavel Kanalerne flittigen opmudres, som og især at Slamkisterne renses, førend de løbe over af Ureenlighed.

Af følgende Liste sees de forskiellige Slamkister i Kiøbenhavn, Stædet, hvor de findes, deres Længde, Brede, og deres Dybde, i Forhold til Rendestenene og til Udløbs-Renderne i Kanalen.


182-183

Slam-Kisterne i Kiøbenhavn.

No. Paa hvad Stæd. Længde. Brede. Dybde I alt. Dybde fra
Renden til
Udløbet.
Fra Udlø-
Bet til Ka-
nalen.
A. T. A. T. A. T. A. T. A. T.
1 En Kiste ved forrige Qvæst-Huus 14 4 6 0 3 15 1 16 0 4
2 - dito stor ved Skuespilhuset 7 0 5 6 3 0 1 16 1 13
3 - dito mindre sammesteds 8 0 4 16 4 8 2 10 1 18
4 - dito ved Holmens Broe 7 21 6 5 5 4 2 9 1 0
5 - dito for Boldhuusgaden 6 23 3 3 4 12 1 18 0 11
6 - dito ved Sprøitehuset 9 12 4 12 4 6 2 8 0 9
7 - dito paa nye Amager-Torv 10 6 6 0 3 18 1 19 0 13
8 - dito ved Høibroe 7 4 4 6 3 8 1 15 1 9
9 - dito ved Veierhuset 9 4 4 6 3 18 2 0 1 6
10 - dito ved Knabroestrædet 7 0 5 0 5 0 2 18 1 17
11 - dito ved Raadhuusstrædet 9 5 5 0 3 14 0 18 0 18
12 - dito ved Prindsens Broe 2 12 2 12 2 7 1 1 1 20
13 - dito ved dito paa Slots-Siden 2 8 2 8 2 2 0 20 1 18
14 - dito ved Børsen for Hukken 4 6 4 0 3 0 1 4 1 0
15 - dito ved lille Accise-Contoiret 4 4 3 16 3 19 2 0 1 0

184-185

Slam-Kisterne i Kiøbenhavn.

No. Paa hvad Stæd. Længde. Brede. Dybde I alt. Dybde fra
Renden til
Udløbet.
Fra Udlø-
Bet til Ka-
nalen.
A. T. A. T. A. T. A. T. A. T.
16 En Kiste paa Christianshavn ved det asiati-
ske Compagnie
4 12 3 0 2 9 0 7 0 12
17 - dito ved Børnehuus-Broen 5 2 4 10 3 15 2 0 1 0
18 - dito sammestæds ved Sandkisten 5 21 5 2 3 19 2 0 1 0
19 - dito ved Christianshavns tydske Kirke 3 14 3 12 3 6 1 10 0 10
20 - dito ved Blaae-Taarn 8 6 6 5 4 4 2 10 0 18
21 - dito stor ved Citadel-Graven 14 18 10 6 4 8 1 18 0 7
22 - dito liden sammestæds 5 9 5 8 13 14 1 6 0 2
23 - dito ud for Garder-Stalden 3 18 3 12 3 18 1 10 1 10
24 - dito ved Børs-Graven ved Sukkerhuset 2 6 2 6 1 20 1 0 2 12
25 - dito ved dito til Børsens Side 4 12 3 0 2 18 1 0 1 18
26 - dito ved Snorre-Broen 8 18 3 12 4 8 1 15 0 16
27 - dito ved dito paa den anden Side 3 18 3 15 3 17 1 11 0 18

186

Af anførte Liste sees, at Slamkisterne ere saaledes indrettede, at den tungere Deel af deres Indhold samler sig i dem, og at den tyndere kun afløber, medens Kisterne ere opfyldte til en bestemt Høide. Naar Kisterne derimod ere fyldte med Mudder indtil op over Afløbs-Renden, saa maae dette enten tilstoppe Renden, eller der maae tillige med Vandet udtømme sig i Kanalerne og i Havnen til, til uberegnelig Skade for Staten, da Havnen derved opfyldes, Skibene lettere fordærves, og Regieringen nødes til med stor Bekostning ved Mudder-Maschiner at lade optage den Ureenlighed, hvis Afløb i Kanalerne man kunde have forekommet, ved betids at rense Slamkisterne. Naar disse Kister ikke flittigen og nøiagtigen renses, saa virke desuden deres raadne Uddunstninger paa en sær ubehagelig Maade for Lugten og paa en meget skadelig Maade for Helbreden. Enhver bemærker vist ofte den afskyelige Lugt, som især om Sommeren udbreder sig fra Slamkisterne ved St.Anne Plads, Skuespilhuset, ved Kastellet og flere Stæder, der ofte baade besværer Beboerne af de nærliggende Gaarde, og angriber Overfladen af Metallerne.


187

I Frost-Veir er Gadernes Rensning i Kiøbenhavn meget besværlig, da Vandets og Ureenlighedens Afløb derved hindres. Vel blive Gaderenderne efter skeet Tilsigelse ofte ophuggede, for at give Vandet, som skylles af Husene, et frit Afløb, dog synes dette, især i de mindre Gader, aldrig at burde skee, undtagen Vognene vare tilstæde, for strax at kunne føre den med Gadeskarn blandede Iis udaf Byen. Naar dette ikke skeer, bliver den hastig traadt sammen af Gaaende og Kiørende, maae da med forøget Bekostning igien ophugges, og giver imidlertid ved indfaldende Tøeveir den afskyeligste og skadeligste Lugt fra sig. Lykkeligere ere da Stadens Indvaanere, naar de velsignes med en Skylle-Regn, som fører Ureenlighederne ud i Kanalerne, og med en Blæst, som fordeler deres skadelige Dunster. Uden disse velgiørende Natur-Virkninger vilde Dødeligheden i Kiøbenhavn være meget større end den nu findes.

Snee af nogen Betydenhed bliver ved vort aarvaagne Polities Omsorg, saavidt mueligt, strax bortført, førend den trædes sammen og forvandles til en med raadnet Skarn blandet Iis-Masse.


188

I Hamborg maae enhver Huuseier paa egen Bekostning strax lade bortkiøre Sneen fra sit Fortog og fra Gaderenden, til midt ud paa Gaden. Flere Huuseiere forene sig da gierne om en Vogn til dette Øiemed. Politiet kan ved denne Indretning have nøiere Opsigt, bemærke den mindste Uorden, og rette den. Hamborgs Gader skulle ogsaa være renere end Kiøbenhavns, endskiøndt dens Folkemængde er større, dens Huse ere høiere og dens Gader snævrere. Dog er dette vel og tildeels Følgen deraf, at Sneen i Floderne beqvemmere kan udlosses.

Privieternes flittige og tilbørlige Renselse er ogsaa en vigtig Sag, som henhører til Omsorg for offentlig Reenlighed og har Indflydelse paa Helbreden. Romernes Omhue for denne Deel af Sundheds-Pleien vil, saalænge Verden staaer, blive et ærværdigt Mønster, som ingen anden Nation hverken i Nutiden eller Eftertiden vil være i Stand til at opnaae. Levningerne af deres Vandledninger, af deres Kloaker, af deres offentlige Bade, og af deres Landeveie foraarsage os endnu Forbavselse og Beundring. De


189

havde store Hvælvinger af den Høide og Størrelse, at Mænd til Hest kunde passere dem. Disse Hvælvinger modtoge ved mindre Kanaler den hele Stads Ureenlighed, og bleve ved aabnede Sluser med Vand udskyllede i Tiber-Floden. For nærværende Tid bruges i de fleste store Stæder, som have Floder eller rindende Vand i Nærheden, samme Maade at udtømme alle Priveternes Indhold. Dette skeer endog paa nogle Stæder, for Exempel i Berlin, saaledes: at Ureenlighederne skylles ud i Floden, hvoraf man benytter Vandet til Drikke, Ølbrygning og anden oekonomisk Brug. Ureenlighedens selv bliver dog ved Strømmens Løb jevnligen bortført. Ved Kiøbenhavns Beliggenhed møder den Besværlighed, at alle muelige Urreenligheder maae føres ud af Byen til Vogns. Alle Husenes Priveter her i Staden have, i Følge Forordningen af 1776, murede Kieldere af forskiellig Dybde og Størrelse for at modtage Ureenligheden. Med Hensyn til vore Kieldere herskede før den Uskik, at deres Beboere, naar det ikke var bestemt i Leie-Kontrakten, ikke havde Tilladelse til at benytte sig af Husets almindelige Privet; en


190

Følge deraf var, at Skarnet af Kielder-Folkene blev hemmeligen udskyllet i Gaderenden. Ved Plakat af 1788 er denne skadelige Uskik hævet, og iblandt andre Reenligheds-Midler befalet, at enhver Huuseier skal tillade sine Kielder-Folk at betiene sig af Gaardens eller Huusets almindelige Privet, eller at det ikke maae forbydes dem daglig deri at udtømme deres Ureenlighed. Priveternes Rensning skeer ved Natte-Vogne, som efter Anordningen skulle være tætte og vel bedækkede med tiæret Segldug saaledes, at under Kiørselen intet af deres Indhold kunde spildes. Vognene kiøre om Natten den hele Uge, undtagen Løverdag og Søndag, hvorved efter et Middeltal, for en bestemt Priis udføres 22,000 Læs eller hver Nat nogle og 60 Læs. Det synes billigt: at der blev viist den Skaansel mod Stadens Beboere, at deres Næser og Lunger ikke bleve besværede af den væmmelige, og - især naar Epidemie hersker - skadelige Stank, paa en Tid, da endnu en Deel Folk kan ventes paa Gaden. Det findes ogsaa: at der i Aaret 1771 var føiet den priselige Anstalt, at Natte-Renovationen ei


191

maatte begynde førend Kl.1 om Natten. Denne Skik er imidlertid ved Plakat af 1779 forandret derhen, at Nattevognenes Kiørsel om Sommeren maae begynde Kl.11 om Aftenen og ophøre om Morgenen Kl. 4, om Vinteren derimod om Aftenen Kl.10 og ophøre Kl. 5. Natte-Vognene udtømmes nu paa Amager, uden for Porten, paa en Plads, som er udsat for alle Vinde, og ligger i en passende Afstand baade fra Byen og fra Landeveiene. Omkredsen af denne Plads kunde med Nytte, især paa den Side, som vender mod Byen, beplantes med Poppel-Piil eller en anden hastig voxende Træsort. Da Natte-Vognene fra Kiøbenhavn nu alle maae passere Veien forbi Børsen og over Knippels-Broe og Christianshavn, saa er den Skik at bortkiøre Renovationen tidlig om Aftenen saare ubehagelig for disse Stæders Beboere, og for andre, der maae passere denne Vei enten i Forretninger, eller fordi de, uden dog at være hengivne til Nattesværmerie, tage Deel i vore nuværende selskabelige Sammenkomster og selskabelige Forlystelser.


192

I Aaret 1797 udkom et anonymt Forslag til en Forandring i Vandhusenes Indretning med Hensyn til Renovationen. Uagtet dette Forslag blev bekiendtgiort strax efter Ildebranden, da det havde været saa let at giøre den foreslagne vigtige Forandring i denne Sag, saa fandt det dog ikke den Anbefaling og den Understøttelse, som det synes at fortiene. Det bestaaer deri, at Ureenligheden, som nu flyder omkring i den murede Kiste, skulde optages i tiærede, med Jernbaand, Hanke, og et tæt Laag forsynede, Tønder, af hvilke 4 til 5 ad Gangen kunde, ved en simpel og lidet bekostelig Indretning, sættes i Vognen, og bortføres uden at foraarsage den ringeste Stank, hverken hos Beboerne, hvor Rensningen foretages, eller paa Veien. Betydelige Fordele kunde derved opnaaes. Da Vandhusenes Uddunstninger staae i et bestemt Forhold til Overfladen af Ureenligheden, saa maae den nødvendig formindskes efter det Forhold, der er mellem Tøndernes Aabning, og den større Overflade af Skarnkisterne, hvis Flade-Indhold inden Kiøbenhavns Volde skal indtage mere end 100,000 * Fod. De nu brugelige murede


193

Kister kunne aldrig giøres rene, og afgive derfor samme væmmelige Lugt, om de end nyeligen ere rensede, hvilket ved Tøndernes Brug vilde bortfalde. Stanken, som foraarsages ved Rensning og Udføring paa aabne eller slet bedækkede og utætte Vogne, der ikke sieldent efterlade Spor langs ad Veien og især paa Broerne, vilde ikke finde Sted. Tønderne kunde strax renses i Søen, da derimod de urene Vogne lugte lige saa stærkt, naar de kiøre tilbage, som da de kiørte udaf Byen med fuldt Læs. Udskylling af Ureenligheden i Gaderenden blev ved Tøndernes Brug umuelig; Arbeidet vilde fremmes hastigere og med mindre Bekostning, endelig vilde og derved forebygges det meget ubehagelige Tilfælde: at nærliggende Vandrender kunde komme i Forening med utætte Skarn-Kasser, hvorpaa der skal haves Exempel. Mange Beboere af den sydlige Kant af Staden maae lade deres Kassers Grundvand udføre tilligemed Vandhuus-Ureenligheden, hvilket paa enkelte Stæder giør en ikke ubetydelig Forskiel. Naar man betænker: at omtrent 24,000 Læs ved Nattevogne udføres, og hvilken Masse af skade-


194

lige og væmmelige Uddunstninger derved udbredes over hele Byen, saa kan vel ikke paatvivles: at Forslaget indeholder meget, som taler for dets Anvendelse, allerhelst da den betydelige Summa af 16,000 Rdlr., som Natte-Renovationen koster, derved vilde betydelig formindskes. Dog! Nytten deraf er nu ikke mere problematisk, den er beviist paa 5 Aars Erfaring. Den aarvaagne og virksomme Direktion for Fattigvæsenet har alt for 5 Aar siden indført dette nyttige Forslag paa det almindelige Hospital, paa St.Hans's Hospital og paa Tvangshuset, ligesom det og siden er skeet paa Veterinair-Skolen, det nye Søe-Hospital og i enkelte Privathuse. Det almindelige Hospital har et Personale af over 1000 Mennesker, dets Renovation kostede forhen aarlig 360 Rdlr., Vandhusenes Indretning og 96 Tønders Anskaffelse kostede 480 Rdlr., og nu koster Udførselen af 374 Læs eller 1872 Tønder aarlig 193 Rd., for hvilken Summa Entrepreneuren tillige maae sørge for Tøndernes Vedligeholdelse. Hospitalet er fra denne Side aldeles fri for Stank, og Ureenligheden bliver for det meste solgt og brugt


195

til Giødning i een og flere Miles Afstand fra Byen.

Det er ikke allene uanstændigt og væmmeligt, men bidrager ogsaa til at forøge Massen af skadelige Uddunstninger, naar Gader, Pladse, Huse og Porte blive smittede af de forbigaaendes Udtømninger. I Kiøbenhavn hersker denne Uskik vel ikke i saa høi Grad, som i nogle andre Europas Hovedstæder, dog findes denne Uorden ikke meget sielden. Den kunde forbydes, om Staden var forsynet med tilstrækkelig Mængder af offentlige Kloaker, som da omhyggeligen maatte renses. Her findes ikkun enkelte under nogle Broer, som gaae til Kanalerne, og forøge Forraadnelsen af det desuden urene Vand, de indeholde. Dog! Hvert Huus tilbyder jo næsten Leilighed til at tilfredsstille de Trængendes Fornødenhed. Fri Adgang til Vandhuset burde vel heller ikke nægtes nogen, naar den blev forlangt. Mere almindeligt er det i Kiøbenhavn, at de Gaaende, især af Mand-Kiønnet, paa Gaden lade deres Vand ved Husene, Murene og i Portene. Hvor mange Mennesker ofte ere samlede, som i

196

Skuespilhuset, der møder den Forbigaaende, endog i en lang Frastand, de flygtige Uddunstninger af det Vand, som i Mængde bliver ladt paa dette og lignende Stæder, og som igiennem Gaderenden har sit Afløb til Kanalerne. Med Nytte og Fordeel kunde denne Fugtighed, efter nogle andre Stæders Exempel, samles i beqvemme Kar, forsynede med Laage, eller i Indelukker under Jorden, og anvendes til Salpeter- og Salmiak-Fabriker, til Farverierne, eller ogsaa til Giødning. Paa de fleste Barakker anvendes ogsaa denne Oekonomie. Fra Stokhuset sælges Tønden for 24 Skilling, dog klages over: at ogsaa denne Handels-Artikel bliver forfalsket og blandet med Vand. Keiser Vespasian paalagde en Told til Underholdning af de Kar, som tiente til at modtage Urinen af de Gaaende, saa og til offentlige Kloaker, hvortil hver Borger maatte bidrage noget pro urina et stercore*); heraf have vi endnu det Ordsprog: Lucri odor bonus ex re qualibet.

__________

*) J. Lipsius de magnitudius romana. Lib.II. Cap.VI.


197

Kiøbenhavns Havne og Kanaler ere talrige. De staae i Forbindelse med Havet, og indeholde følgelig ikke Vand, som kan anvendes til Føde og oekonomisk Brug. Kanalerne ere alle frembragte ved Kunst, undtagen Havets Sund, som igiennemløber Staden. De ere udgravede til en meget forskiellig Dybde efter Hensigten af deres Indretning. Den største Dybde er 20 Fod og den mindste 6. De tiene efter deres forskiellige Dybde til at modtage de største Krigs-Skibe, Handels-Skibe af alle Slags, Pramme, og andre mindre Fartøier. De lette Befordringen af Vare, og tillade paa mange Stæder at modtage dem lige fra Skibene i Pakhusene, give Leilighed til Skibs-Verfter og Dokker m.v. Deres Overflade indtager en meget betydelig Deel af det Rum, som Kiøbenhavns Volde indslutte. Den beløber sig til 7,216,054 Fod, eller 3,608,027 danske Alen.

Følgende Tabelle*) viser deres Beliggenhed, deres Dybde, Brede, og Overfladens Indhold:

__________

*) Iris og Hebe, October 1796, af Fester.


198-199

Beliggenhed, Længder, Breder, og Dybder af Kiøbenhavns Kanaler og Havne udi Fodmaal, samt Overfladens Indhold i Qvadrat-Maal.

No. Beliggenhed Længde. Brede. Dybde. Overfladens
Indhold.
Fod. Fod. Fod. Qvadrat-Fod.
1 Kanalen mellem Langøen og det saakaldte
nye Distrikt
1640 114 6 186,960
2 Kanalen mellem Christiansholm og det nye
Tøihuus
552 120 10 66,240
3 Kanalen mellem Christiansholm og Biørns
Plads
732 128 8 93,696
4 Kanalen mellem Biørns Plads og det nye
Distrikt
1408 108 10 152,064
5 Det almindelige Handels Compagnies 2de
Havne, No.1
330 280 - 92,400
6 dito dito No.2 290 100 - 29,000
7 Den saakaldte Biørns Havn 220 200 - 44,000
8 Kanalen imelem Biørns Plads og Chri-
stianshavn
772 80 10 61.760
9 Børnehuus-Kanalen 1860 80 10 148,800
10 Indløbet til Dokken 88 72 - 6,336
11 Det ostindiske Compagnies Havn 300 160 - 48,000
12 Det vestindiske Compagnies Havn 314 294 - 92,316

200-201

Beliggenhed, Længder, Breder, og Dybder af Kiøbenhavns Kanaler og Havne udi
Fodmaal, samt Overfladens Indhold i Qvadrat-Maal.

No. Beliggenhed. Længde. Brede. Dybde. Overfladens
Indhold.
Fod. Fod. Fod. Qvadrat-Fod
13 Den saakaldte von Ostens Havn 426 400 - 17,040
14 Kanalen imellem Laboratorium og v.Ostens Plads 242 48 - 11,616
15 Kanalen imellem Laboratorium og den saa-
Kaldte Applebyes Plads
560 100 10 56,000
16 Kanalerne omkring Christiansborg Slot:
   a) Kalleboe Kanalen
1246 90 10 112,140
   b) Gammel Strands Kanal 1084 80 10 86,720
   c) Den Deel, som falder imellem Høi-
broe og Holmens-Broe
640 100 10 64,000
   d) Fra Holmens-Broe til midt for Hol- mens Kanal 392 110 10 43,120
   e) Udløbet til Proviant-Graven 246 40 - 68,160
17 Proviant-Graven 284 240 - 68,160
18 Kanalen bag ved Børsen 464 90 10 41,400
19 Kanalen imellem gammel Holm og Bør-
sen
540 200 12 108,000

202/203

No. Beliggenhed Længde. Brede. Dybde. Overfladens
Indhold.
Fod. Fod. Fod. Qvadrat-Fod
20 Kanalerne omkring gammel Holm kunne betragtes som 6 forskiellige Dele efter de- res forskiellige Direktion:
   a) Holmens Kanal imellem Syd-Vest og Nord-Ost
800 72 8 57,600
   b) - - - Sønder og Nord 340 84 6 28,560
   c) - - - Vester og Øster 240 40 6 9,600
   d) - - - Nord og Sønder 140 60 6 8,400
   e) - - - Vester og Øster 142 20 6 2,840
   f) - - - Nord og Sønder 810 72 6 58,320
21 Dokke-Graven ved gammel Holm 400 100 - 40,000
22 Den saakaldte Park paa gammel Holm 164 60 - 9,840
23 Maste-Graven 400 100 - 120,000
24 Nyehavns Kanal 1248 110 10 137,280
25 Den store Havn, hvor Orlog-Skibene ligge fra Flaadebroen ved Bommen ind til Christiansholm 3360 1520 22 5,107,200

204

Heraf sees den store Overflade, som Vandet af vore Havne og Kanaler indtager. En nøie Undersøgelse om, hvorledes den nuværende Dybde forholder sig til den oprindeligen bestemte, vilde være oplysende. De fleste af de anførte Havne og Kanaler, som alle staae i Forbindelse med Søen, ere næsten at ansee som staaende Vande, der ere blandede med Urin og en Deel Ureenligheder fra Staden. Den mærkeligste Bevægelse, disse Vande have, er: at de stige og falde med Søen, det første sædvanlig med Norden-Strøm, og det sidste med Sønden-Strøm. Desuden sætter Vinden disse Vandes Overflade mere eller mindre i Bevægelse; men denne Bevægelse er aldeles utilstrækkelig til Kanalernes og Havnenes Rensning. Naar man betragter den store Mængde af alle Slags Ureenligheder, som udtømmes i Kanalerne, saa kan man ikke undres over, at de, især under Sommerens Hede, og ved indfaldende Tøeveir efter en vedholdende Frost, fra deres saa store Overflade afgive mange ildelugtende og skadelige Uddunstninger, som forene sig med Atmosphæren, og have Indflydelse paa Menneskenes Helbred.


205

Dette er især mærkeligt paa de Stæder, som findes i Nærheden af Kanalernes lukte Ender og hvor de ellers ere afdæmmede. Enhver kiender den Mængde af ildelugtende Mudder, som samler sig i den tillukkede Ende af Nyehavns Kanal, og Beboerne af denne Egn erindre sig vist endnu med Væmmelse de ubehagelige Uddunstninger, som fremkom den Gang Holmens Kanal bag Skuespilhuset var afdæmmet. Disse trængte endog ind i Beboernes tillukte Giemmer og angrebe Metallernes Overflade, hvorfor man ogsaa nødtes til igien at borttage Dæmningen. Det synes derfor at være høist nødvendigt for Kiøbenhavnernes Sundhed, at denne uudtømmelige Kilde af skadelige Uddunstninger ved flittig og nøiagtig Opmudring af alle Stadens Havne og Kanaler blev saa vidt mueligt formindsket, om den end ikke skulde kunne hæves aldeles. Efter det kongelige Reskript af 1789 skal Opmudringen vedligeholde den forhen anførte Dybde, hvorved, naar Arbeidet tilbørligen paasees, Staden og dens Beboere vilde vinde betydeligt. De ved Kanalerne anlagte Sandkister synes heller ikke at bidrage til Kanalernes


206

Reenlighed. Det er mærkeligt, at Opmudringen af Stadens Havne og Kanaler koster Staten og Staden aarlig 60,000 til 70,000 Rigsdaler.

En anden riig Kilde af skadelige Uddunstninger, som fordærve Luften, frembyde vore Stadsgrave. Ogsaa disse ere opfyldte med staaende og halv raadent Vand. Under Sommerens Hede røber saavel Lugten, som Synet, tydelige Spor af forraadnede Vanddyr, Planter og andre Ureenligheder, som Vandet indeholder. Gravene have Afløb til Havet, saavel ved Kastellet og Reizensteins Lynette, som ved Kalleboe-Lynetten. De have derimod siden 1720 Tilløb fra Peblinge Søen, igiennem een under Farimags-Veien og Fæstningens Glacie mellem Vester- og Nørre-Port anlagt skiøn og varig Vandledning. Dette Tilløb er dog ikke betydeligt, da det kun bestaaer af Peblinge-Søens Overmaal paa fersk Vand, som aarlig formindskes. Noget bidrager det alligevel til at forfriske Vandet i Stads-Gravene, især mod Byens østlige Side. Betydelige underjordiske Kilder synes ikke at have deres Udløb i Gravene. I Regnveir strømmer Vandet til dem fra hele


207

Voldens ydre Flade, og fra den store Landstrækning, som findes imellem Byen og Farimagsveien. Fra Havnene og Havet have Stadsgravene intet Tilløb, da Sluserne, hvormed Afløbs-Renderne ere forsynede, ikke aabnes, naar Søe-Vandet staaer høiere end Vandet i Gravene, hvilket desuden meget sieldent er Tilfældet. Vandets største Dybde i Stads-Gravene er 10 Fod; dets mindste Dybde 7 Fod. Førend Kastels-Gravene fik Afløb til Havet, herskede bestandig i Kastellet smitsomme Sygdomme iblandt Garnisonen, hvilke bleve foranledigede ved Gravens skadelige Uddunstninger, hvori Mudder og adskillige Stæders Kloaker samledes; siden disse Grave bleve satte i Forbindelse med Søen, hvorved Ureenligheden blev afledet, mærkes mindre dertil. Dog findes endnu mellem Toldboden og Kastellet en meget betydelig Ansamling af Ureenlighed og Mudder, hvis Stank aftvinger de Gaaende det ivrige Ønske: at den maatte bortføres. Skarn-Kisterne ved Stokhuset og ved Kastellet udgyde en Deel af deres Ureenligheder i Gravene, og Grønningen, over hvis Reenlighed ikke let kan vaages, afgiver ved Regn-


208

veir ikke heller det reneste Vand til dem. De Reisende, som fra Søe-Siden komme til Kiøbenhavn, faae derved intet fordeelagtigt Begreb om Stadens Reenlighed. Da Stadsgravene omgive Byen, saa bidrage alle Vinde til at føre Uddunstninger over Byen. Der kan følgelig ikke tvivles om, at jo Gravene ere skadelige for Indbyggernes Helbred, naar de ikke kunne holdes fuldkommen rene, eller til begge Sider sættes i en friere Forbindelse med Havet, saa at Vandet jevnligen kunde holdes i en stærkere Bevægelse. Derimod synes Nytten af Vandet i Stadsgravene i Fredstider, at være noget tvivlsom. Vist nok henhøre Grave til en Fæstnings Forsvar, naar den skulde være i Fare for at vorde beleiret. Men en Stad, som Kiøbenhavn, der er stærk ved sin naturlige Beliggenhed, stærk ved sin Garnison, stærk ved 6500 bevæbnede og øvede Mænd af Borgerstanden, (hivlket Antal udgiør den saakaldte første Afdeling); stærk ved 1000 unge Studerende, som under trængende Omstændigheder altid med Iver have paataget sig Landets Forsvar, og stærkest ved alle Indvaanernes varme Hengivenhed til Fæ-


209

drenelandet og Fædrenelandets Regiering. En saadan Stad kan vel ikke være i Fare for, uventet og hastigt at blive anfaldet og overrumplet. Maaskee Stadsgravenes Beskaffenhed tillod at lade Vandet afløbe og at udtørre dem; maaskee Gravenes Dybde kunde mod Sydost og Nordvest afdæmmes fra Søen, og forsynes med Sluser eller andre Hielpemidler, hvorved de, naar det maatte behøves, i en kort Tid igien kunde fyldes med Vand. I dette tilfælde vilde den rige Kilde for Luftens Fordærvelse paa een Gang kunne hæves, og de nu værende Stadsgrave kunde da benyttes som en Frugt- og Urte-Have for Garnisonen.

Af de Stæder, hvor døde Kreature, Heste, Køer m.v. blive henlagte for at nedgraves i Jorden, have vi for nærværende Tid i Kiøbenhavn kun et, som ligger uden for Amager-Port. Forhen var ogsaa et Sted anvist hertil ved Strand-Kanten uden for Vester- og Øster-Port. Den nu værende Indretning har den Vanskelighed: at Aadsler ofte maae slæbes igiennem hele Byen for at henlægges paa det dertil bestemte Stæd. Nogle


210

døde Kreature bringes til Veterinair-Skolen for der at tiene til anatomiske Undersøgelser, og til Føde for Hundene.

Hvor omhyggelig der endnog vaages over Stædernes Reenlighed, saa kan Hensigten dog ikke opnaaes aldeles, saalænge de Haandteringer, der ere skadelige for den almindelige Sundhed, drives paa ubestemte og mistænkelige Stæder. Den nødvendige Orden, og enkeltes Fremgangsmaade kan ikke lettelig med Nøiagtighed paasees naar hine er adspredte. Det er billigt, at Haandværkere, hvis Drift foraarsager megen Larm, som Kobbersmedene, og de som fordre megen Ild, ikke beboe Kiernen af Byen, men blive henviiste til dens Omkreds; hvor de ikke saa meget foruroelige deres Medborgere, naar disse trænge til hvile og Roelighed, og hvor mindre Fare for Ildsvaade er at befrygte. Dog er det endnu mere nødvendigt at formindske den Fare, som visse Haandteringer foraarsage for Helbreden. Ogsaa i denne Henseende findes i Kiøbenhavn adskillige Mangler. Slagtere burde aldrig taales i en folkeriig Stad, men henvises udenfor Byen.


211

Uddunstninger af meget Blod, af Tarmenes Ureenlighed og af det frisk slagtede Kiød, fordærve Luften hastig og i en høi Grad; det afløbende Vand og Blod udbreder Stanken hastig over en stor Deel af Byen, og bliver ledet hen til Kanalerne. I adskillige store Stæder er truffet den roesværdige Foranstaltning, at almindelige Slagterhuse ere indrettede udenfor Byen, hvor al Slagtning af Kreature foretages, saa at kun Kiødet, der skal tiene til Føde, bliver bragt til Staden. Ogsaa giver Plakaten af 11 December 1776 i denne Henseende de meest Hensigtsmæssige Forskrivter. Ønskeligt vilde det være, om disse nøiagtige Anordninger for Slagterierne ogsaa blive udvidede til andre Haandteringer, som kunne være ligesaa skadelige for Helbreden. Hertil henhøre især Garvere, Sæbesydere, Fiskeblødere, Trandbrændere, Farvere, Liim- og Stivelse-Fabriker, Lysestøbere, Metal-Arbeidere m.fl. paa hvis Haandteringer den anførte Plakat af 1776 med Nytte kunne Anvendes. Skulde de end ikke alle kunne anlægges udenfor Staden, saa burde de dog henvises til dens Udkanter hvor der findes rummelig


212

Plads og Dunsterne lettere fordeles. Det vilde derfor være ligesaa nyttigt som billigt: at Pladsens Beqvemhed, hvor slige Næringsveie, skulde anlægges, blev nøiagtig undersøgt, førend Tilladelse blev given. Samme Forsigtighed burde og anvendes ved de Magaziner og Kieldere, hvori fordærvelige Varer og Fødemidler skulle faldholdes eller oplægges, da deres Uddunstninger, især naar de indsluttes i et snævert Rum, kunne være skadelige. Ikke heller burde det taales, at Haandværkere eller Kunstnere, som behandle Blye, Qviksølv eller Arsenik, forrettede deres Arbeider paa Gløer i Kieldere, ved aabne Vinduer til Gaden, eller til et snævert Gaardsrum, men allene i Skorstene og i Kaminer. Vilde man kritisk giennemskue vore Haandværkeres Boeliger, saa turde man finde, at Omsorg for offentlig Reenlighed i Kiøbenhavn endnu har adskillige Mangler, som kunde trænge til Forandringer.

Omsorg for den offentlige Reenlighed er under ingen Omstændighed mere nødvendig, end naar der hersker een eller anden epidemisk Sygdom, og denne begynder at udbrede sig blandt mange Men-


213

nesker i Staden. Da er det frem for alt, at man erkiender Vigtigheden af gode Qvarantæne-Foranstaltninger, af et velordnet Medicinal-Politie, og af et velstyret Fattigvæsen. Det er en Sandhed, og bør siges til Berømmelse for Kiøbenhavns Organisation og Bestyrelse, at der blandt dens Beboere sielden findes noget Individ, som i Sygdoms-Tilfælde er aldeles udsat fot at mangle enten Livets første Nødvendigheder, eller Tilsyn, Lægedom og Pleie. Der er sørget med lige christelig Omhue for Rige og Fattige, Millitaire og Civile, Indfødte og Fremmede. Naar det Locale i enkelte Individers Boepæl ikke tillader, at den nødvendige Reenlighed i Sygdomstilfælde kan iagttages, da have de, enhver efter sin borgerlige Stilling, Adgang til et eller andet af Stadens Hospitaler, paa hvilke de modtages til Cuur og Pleie, enten for en billig Betaling, eller paa det offentliges Bekostning. Dise Tilflugt-Stæder for vore syge og lidende Medborgere ligge næsten alle i Stadens Udkanter, eller ved frie aabne Pladser, hvor, uden Frygt for Udbredelsen af farlige Sygdomme, Reenlighed bedst kan iagttages. Kiøbenhavn har


214

intet Hospital, som ved sin Størrelse kunde blive farligt for den offentlige Sikkerhed. Der indlægges ikke flere Syge ad Gangen end Hospitalerne, hver især, kunne rumme, uden at flere sammenpakkes i een Seng. Der ere bestemte Reglementer for de Syges Diæt og Pleie; der bæres Omsorg for Reenlighed i deres Senge og Beklædning; der sees nøie paa, at Syge-Stuerne have den fornødne Temperatur, og en god reen Atmosphære. Naar en farlig smitsom Sygdom viser sig, er der føiet Anstalter til at røge med saltsure eller salpetersure Dampe, efter de forskrifter, som den nyere Chemie har opstillet *). Kort, Bestyrelsen har et vaagent Øie over Anvendelsen af alle de Forsigtigheds-Regler, som et godt Medicinal-Politie foreskriver.

Førend jeg forlader Omsorgen for offentlig Reenlighed, maae jeg endnu føre mine Læsere hen til det Stæd, paa hvilke vi alle en Gang skulle samles, og dette er Begravelserne. Ældre Nationers Skikke at brænde eller udtørre de Døde, en

__________

*) Vid. Herholdt om Luftens Rensning inden Skibsborde.


215

Skik, der var ligesaa passende for de Efterlevendes deeltagende Følelse, som for den offentlige sundhed, har mattet vige for Begravelsen af de døde Legemer, da denne er forbunden med mindre Besværlighed og en ringere Bekostning. Fra physisk og moralsk Side kan heller intet indvendes imod, at man giver de døde menneskelige Legemer tilbage til Jorden, at deres Bestanddele kunne, efter Naturens chemiske Love, anvendes til andre Legemers Dannelse. Men Pligt er der, hellig Pligt for Menneskene, at begrave deres afdøde Medmennesker saaledes, at de efter deres Død ikke kunne blive skadelige og fordærvelige for de Efterlevende. Dette bør være Øiemedet af ethvert Begravelses-Sted. Der udkræves følgelig, at det anlægges i en passende Afstand fra Stæderne og fra menneskelige boeliger, paa en frie Plads, som er tilgængelig for alle Vinde, hvor Jordbunden er tør, sand- eller kalkartet, og hvor der kan graves til den fornødne Dybde, uden at Vandet samler sig. Pladsen maae være stor nok, til at kunne modtage flere Døde end det sædvanlige Antal, og at bevare dem i en tilstræk-


216

kelig Dybde, i det mindste af 3 Alen, urørte, indtil Forraadnelsen er fuldendt, og Ligene ere fuldkommen forvandlede til Jord. Da denne Proces, eller det afsiælede Legems endelige Overgang til den døde Natur, er forskiellig, eller fuldføres i en kortere eller længere Tid, efter Fugtighedens og Jordbundens Beskaffenhed, saa maatte ved Erfaring bestemmes, hvor mange Aar der paa hvert Begravelses-Stæd behøvedes, førend Legemet blev forvandlet til Jord. Saalænge maatte under alle Omstændigheder Ligene blive liggende urørte. Det er bekiendt, at i Engelland, et, efter 30 Aars Forløb, opgravet Liig har foranlediget en farlig Koppesmitte. Oldtidens Folkeslægter begravede deres Døde uden for Stæderne paa Landeveiene, paa Marken eller og i deres Haver. Efter den ældste romerske Lovgivning, var det allerede, i de saakaldte 12 Tavlers Love forbudt at begrave eller brænde noget Liig inden for Stadens Omkreds; ikkun saare udmærkede Mænd, som enten have giort Staten meget vigtige Tienester, eller som efter deres Religion vare erklærede for hellige, for Exempel de vestalske Jomfruer, fik


217

Tilladelse til at begraves inden for Stadens Mure. Keiser Constantin troede ogsaa at bevise sin afdøde Fader, som havde bygget den skiønne Apostlernes Kirke, en stor Ære ved at begrave ham i Indgangen til Kirken. I de ældre Bevillinger til at bygge Kirker findes sædvanlig tilføiet som en Betingelse, at ingen Død maatte findes begravet paa samme Stæd. Den christelige Religions guddommelige Stifter ivrede ogsaa kraftigen imod Templets Ureenlighed. Næsten i 12 Aarhundrede efter Christi Fødsel vare Kirkerne aldeles forskaanede for Liig. Forfængelighed, Overtroe og Klerisiets Egennytte forvoldede endelig, at denne Uskik, en sand Skiendsel for Menneskeheden, udbredte sig mere og mere blandt alle dem, der kunde og vilde betale for at blive begravede i og omkring Kirkerne. Forgiæves have Regenter og Concilier søgt at standse dette Uvæsen. Man har forvandlet Kirker og deres Omkreds til en Samlings-Plads for Aadsler; ikke nok, at man har ligesom broelagt Kirker og Kirkegaarde med Liig, men man har endog presset og dynget dem sammen næsten til Jordens Overflade. Ofte har man været


218

nødt til, for at giøre Plads til andre, at udtømme disse Forraadnelses-Magaziner, og at bortføre de endnu halvt forraadnede Legemer til andre Stæder, under hvilken Opgravning og Transport de endog af og til ere blevne fortærede af Hundene. Dette har man giort paa et Sted, som er Guddommen helliget, og hvor det høieste Væsen tilbedes! Mange tusinde have hentet Sygdom og Død paa et Sted, hvor de skulde dannes til gode, ædle, Nyttige Mennesker, hvor de skulde modtage Kraft og Mod, til at gaae Besværligheden af et virksomt, daadfuldt Liv i Møde. Mange, saare mange ædle Mennesker, som længe kunde have været Staten og deres Familier til Nytte, ere af Ligenes raadne Uddunstninger myrdede i Kirkerne. Dette er beviist i mangfoldige Skrifter ved uomstødelige Grunde, og ved de paalideligste Erfaringer. Dog, ingen tvivler nu lægere om Skadeligheden af denne skiændige Misbrug. Intet kan altsaa være mere billigt og retfærdigt end at forbyde Begravelser i Stæderne; ogsaa synes denne fordærvelige Uskik nu at nærme sig sit Endeligt. I de fleste oplyste Stæder i Eu-


219

ropa ere Begravelser aldeles afskaffede inden for Stadens Omkreds, og henviiste til dens Omegne. Nürnberg er, saavidt jeg har kunnet bringe i Erfaring, den første Stad, som allerede i Aaret 1541 ved en Forordning aldeles forbød Begravelser i Kirker, Kirkegaarde og i Staden. Kiøbenhavn gaaer ogsaa i denne Henseende, skiøndt saare langsom, fremad paa Oplysningens Bane. Regieringen har føiet adskillige Foranstaltninger, som med Tiden kunde lede til dette Uvæsens endelige Afskaffelse. Mange Begravelses-Pladser, som tilhørte enkelte Stiftelser, ere afskaffede, og uden for Stadens Porte findes nu følgende Begravelses-Pladser indrettede. Uden for Øster-Port, Skibskirkegaarden for Søe-Folk, Soldater-Kirkegaarden for Garnisonen og det almindelige Hospital. Uden for Nørre-Port findes Assistents-Kirkegaarden, paa hvilken Frues, Helligeistes, Trinitatis, Petri, de Reformertes, Vartov og Veisenhusets Menigheder have deres Begravelser; saa og Jødernes Kirkegaard. Uden for Amager-Port et Begravelses-Stæd for vor Frelseres Menighed paa Christianshavn. Iblandt disse ud-


220

mærker sig især Assistents-Kirkegaarden, som nyeligen er blevet udvidet, saa at den nu indeholder 332,525 Qvadrat-Alen. Den er omgivet med en Muur, som dog ikke hindrer Vindens frie Strøg, og med dybe Grave for at aflede Fugtigheden. Den indeholder allerede en Deel smagfulde og smagløse Monumenter og Epitaphier. Efter Planen bliver den og beplantet med smukke luftige Alleer og forsynet med rene Gange, saa at man har Grund til at haabe, den vil blive en af de smukkeste og yndigste i Europa. En Bygning paa Kirkegaarden, hvor Ligene kunde bisættes indtil de skulle begraves, vilde for de Familier, som have snævre indskrænkede Boeliger, og naar der udbryde epidemiske Sygdomme, være af største Vigtighed; og vilde desuden beroelige mangt et betænksomt Individ mod den Frygt at vorde levende begravet. Allerede i Aaret 1796 har det kongelige danske Cancelie anmodet Patronerne for samtlige Hovedstadens Kirker, at paalægge Kirkeværgerne, at de ei maae udstæde noget nyt Skiøde eller Fæste paa Gravstæder i Byen, eller meddele Tilladelser til at udlægge


221

Liigstene derpaa, ei heller maae nogen erholde Fornyelse paa de allerede meddeelte Tilladelser i andre Tilfælde, end hvor det i Begravelses-Brevene er udtrykkeligen bestemt. Endeligen forbyder ogsaa Forordningen af 22 Februari 1800 nye Gravstæders Indretning i Kirkerne, foreskriver de Betingelser, under hvilke de nuværende Eiendoms-Begravelser maae afbenyttes, og bestemmer de Regler, som skulle følges ved Ligenes Begravelser paa Kirkegaardene og i Kapellerne. Heraf sees, at Danmarks milde Regiering ikke ynder, men hidtil ikkun har taalt, Begravelser i Staden, for ikke at giøre, endog tilsyneladende Indgreb, i den private Eiendomsret. Den største Deel af af Kiøbenhavns Beboere, hvoriblandt mange Formuende, lade sig ogsaa nu begrave paa Assistents-Kirkegaarden. Adskillige Mænd af høi Stand have selv udtrykkeligen forlangt at bringes til Hvile uden for Byens Tummel, uagtet de vare Ejere af Begravelser i Kapellet.

Da Assistents-Kirkegaarden uden for Nørre-Port daglig besøges af mange Mennesker, og man der under Guds aabne Himmel kan blandt sine


222

Forgængeres, sine afdøde Slægtningers og Venners Gravhøie, anstille alvorlige Betragtninger over sit eget saavel som over deres Liv og Vandel her paa Jorden; saa er det en priselig Skik at man opreiser Epitaphier og Monumenter over de Afdødes jordiske levninger. Den henslumrede Medborger, som ved et virksomt og daadfyldt Liv har gavnet sine Medmennesker og Staten, vil ved det simpleste Minde over sit Hvilested aflokke de Forbigaaende mangen en Taknemmeligheds-Taare, og stemme dem til Efterligning, medens en mere pragtfuld og kostbar Støtte paa den mindre ædle, mindre talentfulde og mindre virksomme Mands Gravhøi enten vil betragtes med Ligegyldighed, eller maaskee endog vække et forargeligt Smiil ved sin latterlige og konstlede Indskrivt. Ved Indretningen af saadanne skiønne Assistents-Kirkegaarde er det sandsynligt, at Lyst til at lade sig begrave uden for Porten efterhaanden vil stige, og at inden faae Aars Forløb ingen Begravelse paa Kirkegaarde, i Kirker og Kapeller inden for Byens Volde, længere vil finde Stæd. Maaskee vilde en Anordning, som befalede, at alle Liig,


223

som man ønskede begravede i Staden, skulde først under Politiets Opsyn, til Sikkerhed for de Efterlevende, bedækkes med Kalk eller tør Sand, hæve den hidtil herskende Uskik ligesaa kraftig, som et bestemt kongeligt Forbud mod den. Efter sidste Ildebrand er Nikolai Kirke bleven ødelagt, og Kirkegaarden, til Lykke for Beboerne, bestemt til andet Brug. Man vil have beregnet: at der paa denne indskrænkede og indsluttede Plads, siden Kirkens Bygning, skulle være begravede omtrent 100,000 Mennesker. Kirkerne og Kirke-Gaardene inden for Kiøbenhavns Volde indtage tilsammen et Rum af 156,000 * Alen. Naar Begravelser i Staden en Gang aldeles er hævet, vil denne derved vinde en Deel frie Pladse, som betydelig vil bidrage til at forbedre Luften, til Held for Beboerne.

Følgende Register har jeg søgt at uddrage af de offentlige Foranstaltninger om huuslig og offentlig Reenlighed:


224

Forslag til en alphabetisk Extrakt af de nu giel-
dende Forordninger, Plakater og Reskripter
om huuslig og offentlig Reenlighed

A
Affald af Kallun og Tarmeskarn m.v. maae Slagtere som holde Heste og Vogne, selv udføre, eller ved andre lade afhente. Plak. 8 Maji
1788. B. §1
- af Trandbrænderier og Liim-Fabriker skal strax udføres om Natten ved Renovations-Vogne. Pl. 25 Maji
1789
- Udførelse skal skee ugentlig ibid. §2, a
- skal anmeldes paa Renovations-Kontoiret. - - - b.
- skal samles i paalidelige og tætte 2 Alen dybe murede Skarnkister, under Mulkt af 2 Rdlr. - - - a.
Angiver af fordulgte Køer, see Koe.
Aadsler af Hunde, Katte og større Dyr maae ei udlægges paa Gaden, men Eieren skal lade dem ved Natmandens Folk af deres Huse bortføre. Anord. 7 Maj
1777. §12
- paa Gaderne skal Natmanden under 1 Rdlrs. Mulkt befale sine Folk at bortføre, og indfinde disse sig ikke en Time efter saadan Befaling, straffes de med 24 Timers Fængsel paa Vand og Brød. ibid. §27.

225

Angiver nyder alle Renovations-Bøder paa 2 Mark allene, og af det øvri- ge det halve. Anord. 7 Maj 1777. §33
- af Ondskab og aabenbare uretteli- gen, skal betale det udlagte, erlægge Bøder, og paa det skarpeste ansees ef- ter Politiemesterens Kiendelse. - §34.
- om Koemøgs Udskyllelse nyder de halve Bøder og Renovations-Kassen den halve. Pl. 14 Febr.
1765
Pl. 2 Juni
1779
- om Udskyllelse, og Udkastelse af Priveter ligesaa. Pl. 14 Febr.
1765
Afløbs-Render fra Priveter, eller anden Ureenligheds Afledelse, forbydes. Pl. 25 Maji
1789
B
Begravelses-Pladser uden Nørreport skulle indeholde 5 Alen i Længde og 4 i Brede. Reglem. For
Kirkeg. Uden
Nørreport 15
Febr. 1805. 1
Begravelses-Pladser skulle være 3 Alen dybe eller dybere. - - - 6
Begravelser skulle skee om Dagen. Plak. 17 Aug.
1777
Begravelser, nye, i Kirken forbydes, og foreskrives de Vilkaar, under hvilke de nu værende Eiendoms-Begravel- ser maae afbenyttes. Pl. 11 Decbr.
§4
Begravelses-Regler, som ved Ligenes Begravelser paa Kirkegaarden og i Kapellerne skulle følges. Forordn. 22
Febr. 1800
Bester, som paa Fæstningsværkerne optages og ei inden 24 Timer indløses, skulle til Natmanden overleveres. Pl. 13 Nov.
1776

226

Bukke og Geeder skulle Eierne holde fra Gaderne, under Straf af Creaturets Confiscation og en arbitrair Mulkt. Pl. 22 Aug. 1791
Bøder for enhver Forseelse ved Gade- feining, Rendestenenes Rensning m. v., ere fra 2 Mk. til 4 Rdlr. Forordning 7 Maii 1777. §32.
- for enhver Forseelse i Henseende til Ureenlighedens Bortkiørelse fra 1 til 6 Rdlr. ibid.
- for enhver Forseelse hvori Opsigts- Betientere af Efterladenskab befindes skyldige, 1ste Gang 1 Rdlr., 2den Gang dobbelt og 3die Gang Embedet forbrudt. ibid.
- paa 2 Mk. tilfalde Angiveren al- lene, af de øvrige nyder han det hal- ve og det andet halve hiemfalder til Renovations-Kassen. ibid. §33
- inddrives efter 3de Solemærkers Forløb ved Udpantning af Politiet uden videre Anstand. - §37
- som ikke kunne udredes af den Skyldige, afsones med Arrest paa Vand og Brød, for 2 Mk. 12 Ti- mer, 3-6 Mk. 24 Timer, 6-9 48 Timer o.s.v., for hver ½ Rdlr. 24 Timer i Raadhuus-Arresten. Mi- litaire af Land-Etaten paa Hoved- Vagten og af Søe-Etaten i Holmens Vagt. - §38
- ere Bønder og Vognmænd beretti- gede at afkorte i deres Folkes Løn - §39

227

for Forseelser imod Renovations An- ordningen.
Bøders Størrelse bestemmes af Politie- mesteren ene og uden Appel. Forordn. 7 Maj 1777. §35.
- for Koeskarns Udskyllelse eller Udka- stelse paa Gaden er 1 til 4 Rdlr. Pl. 14 Febr. 1765
- for Udkastelse og Udskyllelse af Pri- veterne 1 til 4 Rdlr. Pl. 2 Junii 1779 14 Febr. 1765
- for Brug af guul Sand til Broe- lægningen paa Gaderne 1 Rdlr. Pl. 19 Marti 1753.
- for Gadeskarns Udfeielse i Rende- stene 1 til 4 Rdlr. Pl. 8 Maji 1788.
- for Slagtere, som have Kiød til- fals i deres Huse eller udhænge det uden for Husene i Porten eller For- stuen, 2 Rdlr. Pl. 11 Dec. 1776 §4
Broelægningen, hvorledes den skal skee. Forordn. 20. Aug. 1777. l.
Broestenene skulle være tærningformige. - dito l
Broesand skal ikke være blandet med Leer eller Jord, men skal bestaae i reen grov og gruset Sand. - dito n
- skal ikke være af den gule, men grov Graasand. Pl. 19 Marti 1753.
- Underlag deraf skal være 8 Tom- mer tyk. Forordn. 20 Aug. 1777. 2
Broelagte Gader, nye, skulle bestænkes med Vand hver Morgen. Pl. 25. Maj i 1789.
D
Dragter maae ei bæres eller hviles med paa Fortogene. Pl. 2 August 1769 11 Dec.1790

228

E
Efterlevelse af alle Anordninger om Re- novation og Reenlighed skal Politiet have nøieste Indseende med. Plak. 8 Maji
1788
A. §6
B. §4
Ligeledes med Renovations-Bogholderen. Ibid. B. §3
F
Feieskarn eller anden Ureenlighed maae aldeles ikke udlægges paa Gaderne. Pl. 17 Junii
1806. §1.
- maae ikke udfeies i Rendestenene. Plak. 8 Maji
1788.
Fortogene maae ei rides paa, ei heller bæres Dragter og trilles med Hiul- bør. Plak. 3 April
1769
11 Dec.1790
Farve-Kiedlers Bundfald, naar det ikke udgiør uden ½ Læs, ansees som Feie- skarn. Anord. 7 Maj
1777 §13.
Flyttedagene, de 2de aarlige, maae Sengehalm og andre med Værelser- nes Reengiørelse faldende Ureenlig- hed udlægges paa Gaden, men alde- les ikke til nogen anden Tid. ibid. §15
G
Gaderne skulle daglig feies til bestemt Klokkeslet. Anord. 7 Maj
1777. §1-5.
Gade-Skarnet udføres i det seneste 1 Time derefter. ibid. §22
- ikke udfeies i Rendestenene. Plak. 8 Maji
1788 C
Gruus eller andet saadant maae ikke henlægges ved Volden i Kiøbenhavn. Plak. 23 Juni
1766

229

Gruus, naar det ikke udgiør uden ½ Læs, ansees som Feieskarn. Anord. 7 Maj
1777. §13.
Geeder og Bukke skulle Eierne holde fra Gaderne. Plak. 22 Aug.
1791.
Gadeiis see Iis.
Grundeierne hæfte for Forseelser ved Gadefeining m.v. Anord. 7 Maj
1777.
Gravning af Gravstæder uden Nørre- Port skal skee om Dagen. Reglem. Om
Kirkegaarde
15 Feb. 1805.
H
Havne-Kommissionen skal maanedlig have Rapport fra Renovations-Bog- holderen over den udførte Ureenlighed. Plak. 8 Maji
1788.
Høns og deslige Fieder-Kreature maae ei findes paa Voldene. Pl. 23 Junii
1766.
- døde maae iblandt Feieskarnet ud- bæres. Plak. 7 Maji
1777. §12.
Hunde, Katte eller større Aadsler skulle ved Natmandens Folk udføres. ibid.
Hiulbør maae ikke trilles med paa For- togene. Plak. 11 Dec.
1790.
Huus-Værter skulle have Kasser eller Fierdinger i deres Gaarde eller For- stuer, hvori Beboerne kunne kaste alt det Affald, der sædvanlig henregnes til Feieskarn, som Værten skal be- sørge udbragt til Renovations-Vog- nene. Pl. 17 Junii
1806. §2.

230

Huus-Værter alle i Almindelighed hæfte for Renovations-Forseelser af deres Folk og Tyende. Plak. 7 Maji
1777. §36
I
Jernkræmmere maae ikke ituslaae Ka- reter, Vogne m.v. paa Gaden. Plak. 28 Oct.
1790.
Jord, naar det ikke udgiør ½ Læs, an- sees som Feieskarn. Anord. 7 Maj
1777. § 13.
Iis paa Gaderne skal efter Slædeføre ophugges efter Politiemesterens Til- sigelse af dem, der ellers skulde feie. ibid. §19.
- til andre Tider ophugges, Fortoge og Rendestenene daglig og efter Po- litiemesterens Tilsigelse oftere. ibid. §16.
Indretninger, som kunde være skadelige for Sundheden, skulle ikke nogensinde i Staden anlæges, og de, som nu findes, naar Leilighed dertil viser sig, forflyttes uden for Staden. Pl. 25 Maji 1789. §2.
K
Kanalernes Opmudring skal vedligehol- des til den bestemte Dybde. Resk. 23 Jan
1789.
Kielderfolk bør af Huuseieren tillades at betiene sig af det i Gaarden eller Huset indrettede Privet, eller og dag- lig derudi at nedkaste den samlede Ureenlighed. Plak. 8 Maji
1788 C.
Kallun, Kallunsmænd, see Affald.

231

Koeholdere, som holde Heste og Vogne, maae selv udføre deres Koeskarn, eller lade samme afhente ved Bøn- der og udenbys Folk til Giødning. Anord. 7 Maj
1777. A. §1.
- som ikke have Heste, skulle lade deres Koemøg udføre ved de dertil anord- ordnede af det lille Laug. Plak. 2 Junii
1779.
Koeskarn skal udføres een Gang ugent- lig. Plak. 8 Maji
1788. A. §1.
- dertil skal indrettes murede Kister 2 Alen dybe, saa tætte, at ingen Ureenlighed deraf kan udgaae. ibid.
- Udførelse skal meldes paa Renova- tions Contoiret, og Bogholderen uden Betaling give Passeer-Seddel til hvert Læs, hvilken ved Udførelsen afgives til Portbetienten. Plak. 19.Nov.
1788.
Køers Antal skal enhver, som holder dem, anmelde paa Renovations Con- toiret, samt hver Gang Til- eller Afgang forefalder. Plak. 8 Maji
1788. A. §2
- Ureenligheders udførte Qvantum skal Renovations-Bogholderen maa- nedlig give Liste over til Magistra- ten og Politiemesteren, samt Havne- Commissionen. ibid. §3. a.
- Anmeldelsernes Rigtighed, Koe- skarns Udførelse og Skarnkisternes Tilstand skal Bogholderen een Gang hver Qvartal undersøge. ibid. §6.
- som fordølges eller henflyttes i Skiul, skal bøde 2 Mk. Ibid. §4.

232

Koeskarn, for hver Læs, som udføres skal Portbetienten meddele en trykt Qvittering for den ham leverede Pas- serseddel. Plak. 3 Maji
1790.
- Benyttelse til Brændsel skal i in- gen Maade gielde til Befrielse for nogen fra at udføre det bestemte An- tal Læs efter deres Køers Antal. Plak. 8 Maji
1788. A. §5.
Koemøg, heraf producerer hver Koe et Læs i 3 Uger. Pl. 14 Febr.
1765.
Kreature, løsgaaende, som paa Kiø- benhavns Grund optages og ei in- den 24 Timer indløses, skulle overle- veres til Natmanden. Pl. 30 April
1781.
L
Liim-Fabriker skulle ikke for Eftertiden i Staden anlægges, og de, som nu fin- des, saasnart Leilighed gives, for- flyttes uden for Staden. Pl. 25 Maji
1789. §2.
N
Natte-Renovations Kiørsel maae ikke skee Løverdag, eller Søndag-Aften. Plak. 2 Junii
1779.
- den maae ei begynde førend Kl.11 om Sommeren, og ophøre Kl.4 om Morgenen. Om vinteren fra Kl. 10 om Aftenen til Kl.5 om Morge- nen. ibid.
- der skal kiøres langsomt i Fodgang og stedse paa høire Side af Gaden, at Midten kan være ryddelig for dem, som kiøre forbi hinanden. ibid.

233

O
Over-Opsigt over al Renovation lig- ger under Politiet. Anord. 7 Maj
1777. §36.
P
Plakater af Politiemesteren have Lovs- kraft. Anord. 7 Maj
1777. §41
Priveter skulle være murede ind i Jor- den. Plak. 2 Junii
1779
8 Maji 1788.
- hvor ei kan haves murede forme- delst Mangel paa Plads, skulle ved Afløbsrender henledes til en uden for Bygningen paa et beqvemt Sted anliggende fælles muret og tildæk- ket Skarnkiste. Pl. 25 Maji
1789
Pl. 8 Maji
1788
- skulle renses, saa snart den mindste Uleilighed af ond Lugt derfra for- mærkes. Plak. 8 Maji
1788
R
Ride maae ingen paa Fortogene. Plak. 3 April
1769
Render udstaaende fra Husene over paa Gaden maae ei haves. For. 20 Jun.
1685. §9
Rendestene fra Slagter-Gaardene skulle være forsynede med en Jernrist. Plak. 11 Dec.
1776. §5
- Rensning i Slædeføre forholdes saa- ledes, som Politiemesteren efter Om- stændighederne anordner. Anord. 7 Maj
1777. §17.
- skulle til alle andre Tider hver Søg- nedag til Bunds oprenses paa sam- me Tid, som Gadefeiningen skeer. ib. §1 og 16.

234

Rendestene og Tverkister skulle ideligen renses og om Vinteren ophugges, samt tilsees, at Vandet ei stoppes ved indfaldende Regn. Anord. 7 Maj
1777. §20.
Renovations-Betienternes Pligtskarle skulle være tilstæde i Renovations-Di- strikterne, saalænge Renovationstiden varer, sammenfeie hvad af Bunker- ne er udkiørt eller adspredt siden Ind- byggerne feiede, og hielpe Kiøre-Kar- lene til at faae det lagt paa Vog- ne. Anord. 7 Maj
1777. §25.
Vognenes Maal og Indretning fast- sættes. Anordn. 22
Oct. 1768
S
Sviin maae ei gaae løse i Gaardene el- ler sættes paa Stier i Kiøbenhavn og ingen Sviine-Stier der i Husene tilstædes. Plak. 26 Nov.
1709.
- maae ei gaae løse paa Gaderne, ei heller i Kiøbenhavns Forstæder og paa dens Grund uden for Portene. Plak. 18 Nov.
1778.
- maae Slagterne ei have i deres Gaarde mere end een Nat. Plak. 3 Aug.
1787.
Slagtergaarde i Kiøbenhavn skulle an- lægges omkring ved Volden og paa Udkanterne. Plak. 11 Dec.
1776. §6
Slagterie maae ei bruges i nogen Gaard eller Huus i de reelleste Gader, ei heller i de smalleste Gader, Stræ- der og Gange. ibid. §1

235

Slagterie maae ingen Stæds kiøbes eller leies, om der endog forhen er indrettet Slagterie, uden først at være meldt for Magistraten, under Mulkt, som Magistraten paalægger efter Om- stændighederne, saavel Kiøber eller Leiere, som Eieren. Plak. 11 Dec.
1776. §2.
Slagterie-Bygning eller Indretning maae ingen begynde paa uden fore- gaaende Eftersyn og Magistratens Tilladelse, uden Mulkt og nedtage det uden Tilladelse indrettede. Plak. 11 Dec.
1776. §3.
- maae ei have Kiød tilfals i deres Huse, mindre udhænge det uden for Husene i Portene eller Forstuerne. ibid. §4.
- Gaardsrum maae ikke være min- dre end 10 Alen bred og ikke mindre end 324 ? Alens Indhold, for- svarlig broelagt og ordentlige Ren- destene anlagt. ibid. §6.
Slagterhuse skulle være fuldkommen med Gulv af Planker eller Muursteen og Have fornødent Fald til Gaarden. ibid. §5.
Skarnkisten skal al Slags Ureenlighed og Affald kastes i, hvilket ingen Tid maae fyldes over Jorden, men skal stedse, især om Sommeren, renses og bortføres. ibid.
Snee af Tagrender til Gaden maae paa Gaden nedkastes. Anord. 7 Maj
1777. §18
- som falder i Indbyggernes Gaar- de, maae ingen Tid paa Gaden ud- ibid.

236

lægges, men af Grundeierne besør- ges udført.
Steenbroerne i Forstæderne skulle tvende Gange om Aaret, midt i April og midt i October, feies, og Ureenlighed- den bortføres. Anord. 7 Maj 1777. §21.
Sæbesyderier maae ikke mere anlægges i Byen, og de, som nu findes, ved Leilighed forflyttes uden for Staden. Plak. 25 Maj 1789. §2.
T
Tranbrænderier maae ikke for Efterti- den i Staden anlægges, og de, som nu er anlagte, saa snart Leilighed viser sig, forflyttes uden for Staden. Plak. 25 Maj 1789. §2.
U
Uhumskhed maae ei udskylles i Rende- stenene. Anord. 7 Maj 1777. § 12.
Ureenlighed maae aldeles ikke til nogen Tid udkastes paa Gaderne. Plak. 7 Juni 1806.
- maae ei kastes i Kanalerne. Pl. 18 April. 1774.

Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading

© Selskabet for Københavns Historie 14. september 2007
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |