sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 1
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Henrich Callisen
Titel: Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 1
Udgivet: Kbh., 1807
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Del: 1. del - kapitel 5
Note:

 

237

Femte Afdeling

Kiøbenhavns Vand

Vandet er ligesaa nødvendigt, som Luften, til Menneskenes og Dyrenes Tilværelse og Ophold; det udgiør den væsentligste Bestanddeel af dyriske Legemer; det er den nødvendigste Grundstof til al Drikke, er forbunden med alle Næringsmidler; og forenet med Luften, som vi indaande. Uden Vand kunde ingen Udvikling af organiske Væsener, ingen Næring, eller Virksomhed, kort, intet dyrisk Liv, finde Sted. Vandets Indvirkning paa Menneskenes Helbred og Velbefindende maae følgelig være af stor Betydenhed. Skaberen har bestemt Havets Vand, Søe-Vand, Salt-Vand, til Søe-Dyrenes Underholdning, som pas-


238

sende for deres Organisation. Det bestaaer for største Delen af reent Vand, i hvilket andre tungere Stoffer, især Salte, findes opløste, og som blive tilbage, naar Vandet ved Afdampnings- eller Destillations-Processen forvandles til Dunster. Til Landdyrenes Underholdning har Skaberen derimod bestemt fersk Vand, som findes i Kilder, Brønde, Floder, Søer, og som, samlet i Atmosphæren under Form af Regn, Snee, Hagel og Dug, kommer til Jordens Overflade. Dette Vand er i Almindelighed reent og ublandet, fuldkommen igiennemsigtigt, farveløst, uantændeligt, let, og uden nogen Smag eller Lugt, det besidder desuden de almindelige Egenskaber, hvorved de flydende Legemer adskille sig fra de faste. Skiøndt Vandet sædvanligen findes i draabeformig eller flydende Tilstand, saa kan det dog i Forhold til den større eller mindre Mængde Varmestof, med hvilken det indgaaer Forbindelse, forandres til Iis, Snee og en luftformig Damp, saaledes at Vandet som Iis indeholder mindst, og Dampene meest, Varme. Ved chemiske Processer kan det og adskilles i dets Bestanddele: Vandstof


239

og Suurstof. Meget sieldent findes Vand at være fuldkommen reent, men mere eller mindre forenet med fremmede Dele, som det har modtaget under Berørelsen af andre Legemer, til hvilke det besidder chemisk Affinitet. Saaledes indeholder det sædvanligen forskiellige alkaliske Salte, Kalkjord, Bitterjord og andre Jordarter i en opløst Tilstand, enten ved Hielp af Kulsyre eller og ved Forening med andre Syrer. Selv metalliske Dele opløses i Vand, hvilket, som bekiendt, er Tilfældet med de jernholdige Sundheds-Brønde. Det reneste Vand holder man for at være Regn- og Snee-Vand; mindre reent og frit for fremmede Dele er Kilde- og Brønd-Vand, dernæst Vandet af Floder og ferske Søer; sumpede og stillestaaende Vande, som ere svangrede med raadne plantartige og dyriske Substantser, ere upaatvivleligen det sletteste; dog kan ogsaa Regn og Snee modtage fremmede Dele, og skadelige Ureenligheder af Atmosphæren; Floder, Kilder, Brønde og Søer kunne indeholde fortreffeligt Vand, men dette kan alligevel være blandet med skadelige Bestanddele. Sikkrest kan Vandets Godhed bedømmes, deels ved


240

de foranførte almindelige Charakterer, deels ved physiske og chemiske Undersøgelser, og endelig ved Opmærksomhed paa de Virkninger, det frembringer, naar det nydes af Mennesker og Dyr.

Da Vandet er absolut nødvendigt til Vedligeholdelsen af den dyriske Oeconomie, og ingen Samling af Mennesker kan bestaae uden et tilstrækkeligt Forraad deraf, saavel til Mad og Drikke, som til Reenlighed og oeconomisk Brug i mangfoldige Nærings-Veie; saa var det saa naturligt som nødvendigt, at saavel smaae som især store Steder, hvor mange Mennesker findes samlede, maatte anlægges ved rindende Floder, ferske Søer og Kilder, at ikke deres Indbyggere skulde være udsatte for Mangel paa dette saa uundværlige Natur-Produkt. Hvor Jordens Overflade ikke frembød disse naturlige Midler, maatte man grave Brønde, i hvis Bund kunde samles Vand af Jorden og underjordiske Kilder, eller man maatte paa forskiellige Maader lede Vandet fra fierne Søer til Stæderne. I enhver Stad, og allerhelst i folkerige Stæder, er Omsorg for godt reent Vand, een af de første og vigtigste


241

Gienstande, til Betryggelse for det almene Vel og for Indbyggernes Helbred. Det giælder i denne Henseende især om at benytte det Locale i enhver Egn med fornuftigt Overlæg, og paa den fordeelagtigste Maade.

Ingen Nation paa Jordkloden har drevet denne Omsorg saa vidt, som Romerne. Allerede i Aaret 441 efter Stadens Bygning (312 Aar før Christi Fødsel) var Tiber-Floden ikke mere tilstrækkelig til Stadens Fornødenhed, deels fordi Vandets Forbrug blev forøget ved den saa betydeligt tiltagende Folkemnængde, deels og fordi man efterhaanden indrettede flere saavel offentlige som private Bade, Vandspringe og Haver. Man begyndte derfor at anlægge Aquædukter, og at lede Vandet fra langt bortliggende Egne til Staden. Saavel Historien, som Levningerne af disse Underværker, vise: at de strakte sig til en Frastand fra Staden paa 4 til 5 og flere danske Mile. Den største Deel af disse Vandledninger blev anlagt med store murede Hvælvinger igiennem Bierge og Klipper (rivus subterraneus). Disse vare af den Størrelse, at en Mand til Hest kunde ride igien-


242

nem dem; den mindre Deel deraf, især i Dalene, blev ledet over en muret Under-Bygning (substructio), eller hvilede paa Piller og Buer (opus arcuatum). I Staden selv derimod blev Vandet fordeelt igiennem Blye- eller brændte Leer-Rør. Af store Vandledninger eiede Rom 22, hvoraf i Prokopii Tider endnu 14 vare tilbage. Alle i Nærheden af Staden værende Søer, Floder, Kilder og Bekke bleve ledede i disse Vandrender, og efter Vandets Godhed, og Beboernes Velbefindende, som brugte disse Vande, bleve de anvendte enten til Drikke og Føde, eller til Bade og Havernes Vanding. Til at undersøge Vandets Godhed bemærkede de allerede Bælg-Frugternes hastige Kogning, Vandets Bundfald og dets Indvirkning paa Metallerne. Hvor store de Bekostninger vare, som Romerne anvendte paa Vandledninger, sees deraf, at Senatet til Prætor anviste til Vandledningen, som kaldtes Aqua Marcia, den Summa af 804 Sestertia, hvilken Sum efter vor Mynt beløber sig til 2,510,000 Rigsdaler. Ligesom Romerne til deres Hovedstad anlagde Vandledninger, saa anlagde de dem ogsaa i de erobre-


243

de Lande ved de fleste folkerige Steder, f. Ex. i Sicilien, Smyrna, Athen, Evora, Sevilla, Segovia, Klermont, Auvergne og flere, hvoraf endnu findes enkelte Levninger, som tillige afgive Beviis paa den Fasthed og Varighed, med hvilken Romerne byggede. Vitruv foretrak allerede Rørene af brændt Leer for Blyerør, formedelst dette Metals skadelige Indflydelse paa Helbreden, naar det bliver opløst. Leer-Rørene vare af forskiellig Tykkelse i Forhold til den bestemte Mængde Vand, de skulde afgive, og paa den ene Ende noget tilspidsede, saaledes at de kunde føies i hinanden, hvilket Sted blev omgivet med Kalk, som var blandet med Olie. I en bestemt Afstand anlagte man mindre eller større Vandbeholdninger; de mindre af disse kaldte man Piscinæ, de større Castella, og prydede dem med pragtfulde Bygninger. Kastellum af Adrians Aquædukt i Athen var forskiønnet med ioniske Piller, og det ved Evora med et rundt Tempel. Det er behageligt at eftersee Beskrivelsen om Romernes Vandledninger, om deres Indretning og det nøiagtige Politie, som blev holdt derved. Man finder den hos Frontinus, som selv var Opsyns-


244

mand ved Vandledninger, og hos Vitruvius. Den viser tilfulde: paa hvilket høit Trin de gamle Romere stode i Henseende til Kundskab, Kunstflid og Klogskab, som med Hensyn til Omsorg for Vand i store Stæder ikke af nogen anden Nation nogensinde vil opnaaes. Plinius har fuldkommen Ret, hvor han siger *): "Naar man med Opmærksomhed betragter den Fylde af Vand, som til "offentlig Nytte i Vandspring, Bade, Vaaningshuse, Kanaler, Haver, Lysthuse og Viller anvendes, "naar man seer de igiennem lange Strækninger fortsatte Buer og Hvælvinger igiennem Bierge og "Dale, saa maae man tilstaae, at paa hele Jorden intet findes, som kan sammenlignes hermed, eller "er mere beundringsværdigt end dette."

Omsorg for en tilstrækkelig Mængde af godt og sundt Vand er i Kiøbenhavn en Gienstand af den største Betydenhed, hvoraf selv Stadens Tilværelse synes at være afhængig. Den er ikke forsynet med en stor rindende Flod, som de fleste andre store Stæder i Europa, men mangler

__________

*) Plin. Hist. nat. 3 B. 15


245

en saadan uudtømmelig Kilde af Vand til Beboernes forskiellige Fornødenheder. Staden er i denne Henseende indskrænket til de ferske Søer, som findes i dens Omkreds, til det Vand, som fra de længere bortliggende Søer kan ledes til den, og til de Brønde og Kilder, som findes inden dens Volde. Naturen har forsynet Kiøbenhavn rigelig med nærliggende ferske Søer og Vande. Disse havde i Oldtiden en meget større Omkreds og Dybde, end de have for nærværende Tid; de frembøde under den da værende mindre Folkemængde i Staden, og i Forhold til Stadens mindre Omkreds, rigeligen det som behøvedes til Beboernes Nødvendigheder, og tillode: at den største Deel deraf kunde, uden at savnes, afløbe i Havet. I de nyere Tider har Vandets Forbrug i Kiøbenhavn tiltaget overordentlig. Dens stigende Antal af Mennesker og Huusdyr, en mere udstrakt Handel, og mange nye Næringsveie kræve dette Natur-Produkt i et langt større Maal. Til visse Tider af Aaret, især under vedholdende Tørke, synes derfor virkeligen Byens Indbyggere at være udsatte for Mangel paa Vand. Dog, Danmarks


246

Regiering har altid ved passende Anordninger viseligen søgt at afværge en saa trykkende Mangel. Kong Friderich den anden lod i Aaret 1578 anlægge de første Render og Vandledninger, giennem hvilke Vandet kunde ledes til Staden fra de nærliggende ferske Søer. I Aaret 1626 lod Kong Christian den fjerde lede Vandet fra de længere bortliggende Søer til Staden. Af Aar 1630 haves en Fundats paa det ferske Vand, som Participanterne efter Bevilling lode indlede fra Emdrups Søe, hvilken Foranstaltning i Aaret 1642 saaledes blev udvidet, at hele Staden til Nødtørftighed kunde forsynes med Vand.

Man kan antage: at Kiøbenhavn forsynes, eller dog kunde forsynes, fra tvende Steder med det fornødne Vand, endog til Overflødighed; disse ere de i Nærheden af Staden værende Søer, og de Brønde og Kilder, som den endnu eier inden sine Volde.

De ferske Søer ere upaatvivleligen den rigeste Kilde af Vand til Stadens Fornødenhed. De forsyne den paa 2 Maader med Vand. Fra de lavere Søer ledes det hertil giennem Rør, af


247

hvilke det maa pumpes frem og kaldes derfor Pumpe-Vand, fra høiere liggende Søer stiger det saa høit i Rørene, at det løber af sig selv, og kaldes derfor Springvand. Ethvert Slags af disse Vande har sine Reservoirs, Beholdnings-Søer, Bespiisnings-Søer som umiddelbar forsyne Staden igiennem Rør, og Forraads-Søerne, hvoraf Vandet igiennem Grøvter bliver ledet til hine. Det første Slags af disse søer ligger nærmest ved Staden og det sidste i en længere Frastand. Pumpevandets Beholdnings-Søer, Peblinge-Søe og St.Jørgens-Søe; den første ligger mere østlig, St.Jørgens-Søe mere vestlig, og Peblinge-Søen mellem dem begge; de omgive den største Deel af Staden, hvor den vender til Siælland.

Sortedam- og Peblinge-Søe, ere at ansee som een Søe; de indeholde det samme Slags Vand, og dette staaer i dem begge til een og samme Høide. De ere kun tildeels adskildte ved en Dæmning, som tillader en fri Forbindelse mellem dem ved en hvælvet Aabning i Midten af Broen,


248

som leder fra Nørre-Port til Siælland. Alt Pumpevand, som dog kun udgiør en Deel af Kiøbenhavns physiske og oekonomiske Vandforbrug, kommer umiddelbar fra disse Søer. De vare i ældre Tider meget større end de nu findes; de strakte sig næsten til Farimagsveien og til Festningsværkerne, og langt ind i de nu værende Blegdammes Haver, den nu værende Blaagaards Vænge udgiorde en Deel af Peblinge-Søen. Nu skal Sortedams-Søen være 2500 Al. lang og 300 bred, og Peblinge-Søen 1000 Alen lang og 300 bred. Disse tvende Søer, hvoraf Staden umiddelbar modtager sit Pumpevand, vare ikke længe tilstrækkelige til Stadens Fornødenhed, da Folkemængden, saavel som Heste og Qvæg, da Brændeviinsbrændere, Bryggere, Garvere, Farvere, Kattuntrykkere, og andre meget vandbrugende Fabrikanter, saa og Handel og Handelsskibe, saa betydeligen tiltoge. Allerede i Begyndelsen af Aaret 1668 var Vand-Mangelen i Kiøbenhavn følelig, uagtet den Mængde af Brønde og Kilder, som Staden den Gang eiede. Femte Christians Reskript af 19 April 1680 indeholder allerede: "da Vi ere


249

"kommen i Erfaring om, at den store VandMangel, som Aar efter andet, her i Kiøbenhavn "viser sig, opkommer deraf: at Søerne paa en Deel Stæder enten ere forfaldne, eller saa nedrige, at "de ikke kunde holde den Mængde Vand, som Stadens Nødtørft kræver, og det saaledes nu mere "end tilforn udkræves, at Søerne vorde reparerede og forhøiede, saa befale Vi m.v. Denne Befaling findes Tid efter anden igientagen, og overalt de meest velgiørende Anordninger foreskrevne til at forøge Vand-Indholdet af Sortedams- og Peblinge-Søen, for at forsyne Staden med tilstrækkeligt Pumpevand. Desuagtet var i fjerde Friderichs Tid Peblinge- og især Sortedams Søen, saaledes opfyldte med Mudder og Grøde, at disse Søers Rensning blev uundgaaelig nødvendig. Den skeete da ogsaa i Aarene 1727, 1728 og 1729 under denne berømmelige Regent, som Kiøbenhavns Vandvæsen skylder saa meget. At disse Søer have faaet den regulaire Figur, som de nu have, at de bleve formindskede i deres Overflade og forøgede i deres Dybde, Høide og Vand-Indhold, og at de synes noget mindre tilgroede end


250

alle de andre Søer, bør ansees som virkningen af denne Monarks vise Omsorg. Det vides ikke med Vished: hvorledes denne Rensning blev iværksat, men man har Grund til at formode, at den, efter Søernes Afløb, er skeet ved Udgravning af den deri forefundne Ureenlighed og Mudder, hvormed 2000 Mand af Garnisonen skulle have været beskræftigede. Det Vand man imidlertid behøvede til nødtørftigen at forsyne Stadens Indbyggere med, kunde da erholdes ved de Brønde og Kilder som Staden den Gang eiede, ligesom de ogsaa synes at have været tilstrækkelige under dens Beleiring. Dette vilde nu derimod, under Stadens saa meget forøgede Vandforbrug, nok finde uovervindelige Vanskeligheder. Disse tvende Søer ere nu saa meget tilmuddrede, at man, naar Vandet er lavt, kan endog i Midten af Søen naae Mudderet med Aarerne, medens man roer omkring i en Baad. Det er altsaa upaatvivleligt: at disse Søers Dybde, saavel deres Brede og Vand-Indhold, er betydeligen formindsket. Vor nærværende virksomme Brandbestyrelse har dog i sidst afvigte Sommer begyndt at lade rense og istand-


251

sætte Omkredsen af disse for Staden saa nødvendige Søer. Vandvæsenets fuldkomne Eiendoms-Ret til disse Søer og deres bestemte Omkreds synes efter de kongelige Anordninger ikke at være nogen Tvivl underkastet.

St.Jørgens-Søe, som den nu findes, uden for Stadens nordvestlige Side, er ikke af den Betydenhed for Vandvæsenet, som den kunde og burde være, da næsten den halve Deel deraf er forvandlet til Engbund. Den bestaaer af Spilde-Vandet fra Peblinge-Søen, er meget lavere end denne, og for lav til at kunne bidrage til at forsyne Staden med Vand, men den er dog af stor Vigtighed for Beboerne paa Vesterbroe. Ogsaa var fordum Vandet i denne Søe meget slettere end i Peblinge og Sortedams Søer, da dens Vand, naar man i Ubetænksomhed aabnede Slusen paa den vestre side af Ladegaardsdammen, blev blandet med Nathuus-Skarnet fra Ladegaarden, og Ureenligheden fra det nærliggende Garverie og Kattuntrykkerie; denne Misbrug er dog nu for største Delen hævet ved Tøndernes forhen omtalte Anskaffelse til Renovationen, Grøvternes Opmud-


252

ing og andre Afløbsrenders Indretning, ogsaa er St.Jørgens Søes Vand nu bedre end tilforn. Vandvæsenets Eiendoms-Ret til denne Søe har været adskillige Tvivl og Tvistigheder underkastet. Rentekammeret overlod nemlig paa bestemte Vilkaar i Aaret 1748 en Deel af Søens Omkreds til et Interessentskab for adskillige Fabrik-Indretninger, og da disse Vilkaar ikke bleve opfyldte, saa fulgte i Aaret 1762 en kongelig Resolution, efter hvilken den paa Søens Dæmning og Dossering faldende Græsning skulde overlades til Vand-Commissionen, imod at den forsvarligen vedligeholdt Dæmningen og Dosseringen i og omkring Søen. Maaskee er denne Sag endnu lidt problematisk; dog vilde det tilvisse være ønskeligt: at Kiøbenhavns Vandvæsen ogsaa fik uindskrænket Eiendoms-Ret over denne Søe og dens Omkreds, med fuld Myndighed til at foretage de Forandringer og Forbedringer, som kunde bidrage til Stadens Beste, og til at forsyne den med rigeligt og sundt Vand; den Deel af Dæmningen, som vender ud mod Farimagsveien, er og nu saa opfyldt,


253

at den som Engbund tiener til Høeslet og Kreaturenes Græsning.

Vandet fra Peblinge-Søen og Sortedams-Søen bliver igiennem 14 Pumpevands-Hovedrender af Træ ledet til Staden til de 14 saakaldte Pumpevands-Compagnier, i hvilke Antallet af Interessenterne beløber sig omtrent til 2000. De øvrige Indbyggere, som intet Vand have i deres Gaarde og Huse, forsynes med offentlige Vand-Poster, som ere anbragte paa Compagniernes Hovedrender, hvis Tal beløber sig til 62. Hans Majestæt Kongen eier Selv 4 af disse Hovedrender. Otte af dem kommer fra Peblinge-Søen af 2 Indløbs-Kister, og sex fra Sortedams-Søe af 1 Indløbs-Kiste. Naar Vandet af disse Beholdnings-Søer formedelst vedholdende Regnveir, eller Snee og hastig indfaldende Tøeveir, voxer over det fastsatte Flodemaal, da afløber det uden at benyttes, eller som Spildevand, baade fra Øst- og Vest-Siden til Havet.

Den fierde Beholdnings-Søe, til Stadens Brug, er Emdrups-Søe, som ligger imellem Emdrup og Lundehuset, noget over en halv Miil


254

fra Kiøbenhavn. Da Vandet af Peblinge-Søe og Sortedams-Søe ikke mere fandtes tilstrækkeligt til Stadens Vandforsyning, saa blev denne Søe allerede under Kong Christian den fierdes Regiering sat i Reqvisition, og dens Vand paa Interessenternes Bekostning ved 5 Render ledet igiennem Vognmands-Vangen og Brygger-Vangen over Øster- og Nørre-Fælled. Disse 5 Hovedrender løbe ved Siden af Peblinge- og Sortedams-Søen tvers over Stadsgraven og under volden til Staden, og fordeles siden i Byen til de 5 Compagnier, i hvilke de forsyne 195 Huse og Gaarde. Af disse 5 Hovedrør findes den første nedlagt udi Sortie-Porten ved Rosenborg og de øvrige 4 ved Nørre-Port. Vand af disse Rør kaldes Springvand, da det, formedelst den høiere Beliggenhed af Emdrups søe, frivillig stiger op i Rørene og løber ud af dem. Naar de 5 Hovedrender ikke kunne modtage Vandet af Emdrups-Søen, saa bliver det, som overstiger Søens Flodemaal, ved et Overfald ledet i Grøvter, som bringe det hen til Peblinge-Søen. Dette Overfald løb forhen i den største Deel af Aaret, men løber nu derimod


255

ved Vand-Massens saa betydelige Formindskelse i Søerne sieldent, og kun da, naar Sluserne fra de andre Forraads-Søer aabnes. I Aaret 1745 blev denne Søe paa kongelig Bekostning renset ved 1000 Mand af Garnisonen. Nu findes Emdrups-Søe ved Tidens Længde og Mangel paa Rensning meget tilgroet, og dens Omkreds meget formindsket, derimod Beboernes Jordmon, som grændser til Søen, betydelig forøget.

Peblinge, Sortedams og Emdrups-Søer ere da saaledes Beholdnings- eller Bespiisnings-Søer, eller Vand-Magaziner, hvorfra Staden modtager Vand deels ved Pumpe- deels ved Springvands-Render. Skiøndt man havde beregnet, at allene Peblinge- og Sortedams-Søer skulde kunne rumme tilstrækkeligt Vand til at underholde Staden med i 3 Maaneder, saa fandt man dog, at de ved Kiøbenhavns tiltagende Vandforbrug ikke vare nær tilstrækkelige. Christian den femte befalede derfor allerede: "at alle Søer og Vande, som vare tienlige til at forskaffe Staden ferskt Vand, dertil "skulde "anvendes, saa og at disse Søers Flademaal skulde bestemmes efter


256

"Stadens Trang og Nødtørft til det Vand, de indeholde, og ikke efter gamle Skiæl og "Grændser." I Følge heraf bleve adskillige andre Søer i længere Frastand fra Staden henledede saavel til Peblinge- og Sortedams-Søen, der afgive Pumpevandet, som til Emdrups-Søen, fra hvilken Staden forsynes med Springvand; disse kaldes Giemme-Søer eller Forraads-Søer, og bleve forsynede med Sluser, saaledes at efter Stadens Trang mere eller mindre Vand kunde afledes til Bespiisnings-Søerne. Af disse Forraads-Søer ere de betydeligste Langvads Dam-Søe, Uttersløv-Søe, Gientofte-Søe, Leer-Søen, Huul-Søen og Tibberups-Mose.

Langvads Dam-Søe ligger ¾ Miil fra Staden ved Roeskilde-Veien imellem Damhuset, Rødovre og Vandløse. Den er Stadens Hovedforraads-Søe, hvorpaa sammes Forsyning med Pumpevand fornemmelig beroer. Denne har fordum været af en meget betydelig Omkreds; man har beregnet dens nordre Deel til 2000 Alen i Længden og 300 i Breden; dens søndre Deel til 3500 Alen Middel-Længde ig 120 Alen Mid-


257

del-Brede. Men uagtet den er saa vigtig for Stadens Pumpevand, findes den dog nu saaledes tilgroet og opfyldt, at en stor Deel af dens forrige Omkreds er forvandlet til fast Land, og desuden en betydelig Strækning af selve Søen om Sommeren saa tæt bevoxet med Siv og Græs, især paa dens nordre Deel, at de tilgrændsende Beboere benytte den med Fordeel til Græsning for deres Qvæg. Denne søe kræver derfor i en høi Grad at blive paa en passende Maade renset, hvis Staden ikke skal savne denne Hoved-Kilde for sit fornødne Pumpevand. Vel har den et betydeligt Tilløb af sine egne Kilder og fra en nærliggende Mose, men den mangler nu et Hoved-Tilløb, som den havde tilforn, nemlig fra Tibberups-Mose. Dam-Søens Vand bliver ledet fra Slusen forbi Kalthuus, Falkoneer-Gaarden og Lade-Gaarden til Peblinge-Søen. Naar den under vedholdende fugtigt Veir har Overmaal, udtømmes en stor Deel af dens Indhold i Havet igiennem Overfalds-Renden ved Damhuset. Det er Skade, at Vandvæsenet hidtil ikke har kunnet forsikkre sig bestemt Eiendoms-Ret og frie Raadighed over


258

denne Søe og dens Omkreds. Var dette Tilfældet, saa kunde Søens Afgrøde afgive et Bidrag til de Bekostninger, der jevnligen udfordres til dens saa nødvendige Rensning. I de nyere Tider har man giort adskillige Forsøg paa ved Udgravning igien at aabne en frie Forening mellem den søndre og nordre Deel af denne Søe, og at frembringe en Fordybning i Midten af Søen til Slusen; dog synes dette Foretagende ikke at have været af nogen væsentlig Nytte.

Uttersløv Søe har i forrige Tider været en meget vandholdende Søe, og er nu en Tørvemose; den ligger mellem Brønshøi, Søborghuus og Uttersløv. Denne Mose har en betydelig Omkreds, og overgaaer i Størrelse Langvads Dam-Søen. Ogsaa denne Søe er næsten aldeles tilgroet med Siv og Mudder, skiøndt den om Sommeren under sine Tørv-Øer og Hangmatter indeholder en betydelig Mængde Vand. Den skulde igiennem Slusen ved Søborghuus forsyne Emdrups-Søe med Springvand, og dernæst, igiennem Emdrup- og Leer-Søen, hielpe til at forsyne Peblinge-Søen med Pumpevand. Denne for


259

Staden og Vandvæsenet saa nyttige Tørvemose kunde ved Tørveskiær uden Bekostning giøres mere og mere vandholdende. Man har ogsaa, saavel i 1767, som i Aaret 1790, giort Forsøg paa at sætte den til offentlig Auktion, under den Betingelse: at Mosen skulde udskiæres efter visse paa et Kort opgivne Linier. Efter den første Auktion skal nogen Tørv være skaaren til Nytte for Søen, efter den sidste derimod blev intet foretaget, fordi de nærliggende Beboere indkom med Protest mod Veien, paa hvilken man skulde have Adgang til Mosen. Dog skal ved senere Tørveskiæren Vandets Indhold i denne betydelige Mose være forøget. Vandvæsenets fuldkomne Eiendoms-Ret til Mosens Produkter og Omkreds er ogsaa ved denne søe, som ved Langvads Dam-Søe, tvivlagtig, hvilket de af Omkredsens Beboere igientagne Indsigelser og Tvistigheder bevidne. Disse have i en Række af Aar betydeligen hindret Vandvæsenets Fremgang til Forbedring.

Gientofte-Søe ligger imellem Gientofte og Kongeveien en Miil fra Staden. Ogsaa denne Søe har været af en meget mere betydelig Om-


260

kreds, og af et større Vand-Indhold, end det nu findes. I Aaret 1680 blev den opmuddret, men siden den Tid skal den ikke være renset, og er følgelig i en høi Grad forvoxet med Siv og tilfyldt med Mudder. I sidstafvigte Sommer har man giort Begyndelse med at rense dens Omkreds og at fastsætte dens Grændser. I Følge de kongelige Reskripter af 19 April og 5 September 1680, synes Vandvæsenet at besidde fuldkommen Eiendoms-Ret og frie Raadighed over denne Søe og dens Omkreds, skiøndt dens omliggende Beboere ogsaa synes at have anvendt Omkredsens Produkter, Siv og Rør til deres egen Fordeel. Gientofte-Søe er til Sønden forsynet med en Sluse, som, naar fornødent, tillader Afløbet af dens Vand igiennem Grøvter til Emdrups-Søen.

Leer-Søen, som ligger Sydvest fra Lundehuset, omtrent en halv Miil fra Staden, har forhen været en vandholdende Søe, men er nu udtørret. Man sporer nu blot Stædet, hvor den har været, af en ubetydelig Fordybning, som i fugtige Aars-Tider indeholder lidet Vand, og om Sommeren fremskyder Vandvæxter; den tiener nu


261

blot til igiennem en Grøvt langs ad sin Midte at lede Overfalds-Vandet forbi Lygten og Falkoneer-Gaarden til Peblinge-Søen.

Huul-Søen eller liden Søe, beliggende imellem Gientofte og Jægersborg, har i forrige Tider været vandholdende og havt Afløb til Gientofte-Søen. Vand-Direktionens Indberetning af 15 Juli 1790 giør det tvivlagtigt, om denne Søe nu kan afgive noget Vand, da baade Bønderne og Stadens Vandvæsen have Interesse i: at den saavidt mueligt gandske udtømmes. Der har desaarsag heller ingen Pæl været sat, eller Sluse været indrettet til Vandets Inddæmning. Huul-Søen er følgelig for nærværende Tid af ingen Nytte for Vandvæsenet, og er nu næsten gandske udtørret.

Tibberups-Søe i Hiortesprings Overdrev ved Tibberup beliggende, har i ældre Tider været en Søe, men er nu en Mose, som under Tidens Løb, efter Mosegrundens Natur, er bedækket med en Moseskorpe. Den mangler ikke Vand, men det har formedelst Grøvtens Forfald intet Afløb. Den havde sit Afløb hen til Klausdal Præste-Broe, til Islemarks-Aae og til Langvads Dam-


262

Søe. Vandvæsenet har lidt et betydeligt Tab ved de Tvistigheder, som opstode i Anledning af Tørveskiæringen i den; den forehavende Opgravning af Mosen blev derved ei allene forhalet, men efter Forestillingen af 15 Junii 1790 blev dens Afløb til Dam-Søen imidlertid standset saa aldeles ved Grøvternes Opfyldning, at den nu har sit Udløb til Hiortesprings Mose og Lyngby-Søe, som ikke staae i forbindelse med Vandvæsenet i Kiøbenhavn. Var derimod denne betydelige Mose renset og dosseret, samt forsynet med Sluse og igien ledet til Dam-Søen, saa kunde den blive et betydeligt Reservoir, og en befrygtende Vand-Mangel i Staden saa meget lettere afhielpes, som denne Mose tilhører Hans Majestæt, og dens urigtige Afløb til Hiortesprings Mose og Lyngbye-Søe uden synderlige Bekostninger igien kunde tilstoppes og afdæmmes.

Disse anførte Søer, som ved Aflednings-Grøvter staae i Forbindelse med hverandre, have desuden Tilløb fra mindre vandholdende Stæder, fra Kalthuus Mose, Søemose, Maglemose, Kagsmose, Egbymose saa og fra Agerne og mindre Grøv-


263

ter i Nærheden. Da Søernes Forbindelses-Grøvter ere aabne, og ligge for hver Mands Øine, saa er det klart: at de fleste af dem høilig trænge til Opmuddring og Opgravning, om Tilløb af Vand til Kiøbenhavns Bespiisnings Søer ikke med Tiden skal aldeles standse. Forordningen af 25 Junii 1790 befaler udtrykkelig, at alle Grøvter og Aaer til Kiøbenhavns Giemme-Søer, skulle bekostes gravede og vedligeholdte af de tilgrændsende Lods-Eiere.

Siden fierde Friderichs Regiering synes den for Kiøbenhavn saa nødvendige Omsorg for Vand ikke uafbrudt at have tildraget sig Vedkommendes Opmærksomhed, i det mindste findes ikke mange Spor, som røbe, at der er foretaget noget betydeligt i denne Række af Aar. Ogsaa kiendes dette tydeligt paa alle saavel Beholdnings- som Forraads-Søer, der forsyne Staden med Vand. At de ere tilgroede med Siv og Mudder, at deres Overflade og Vand-Indhold Aar for Aar formindskes, og at det i en betydelig Grad, er en uimodsigelig Sandhed, og indlysende for enhver, som har lagt Mærke til dem. Man seer i Omkredsen


264

af Peblinge- og Sortedams-Søe Havestykker og Træer, hvor for 50 Aar siden var Vand, og hvor jeg selv har roet med Baade. Man seer ved Omkredsen af Lundehuus-, Gientofte-, Langvads Dam-, Uttersløv-, Tibberups-, og andre Søer Enge blomstre, hvor der fordum var Søe. Man seer en betydelig Deel af disse Søer indtagen af Siv og Grøde, hvor forhen stod klart Vand. Upaatvivlelig er ogaa Dybden af Søerne formindsket, i Forhold til deres snævrere Omkreds. Stadens Søer kunne saaledes med Tiden aldeles forsvinde og forvandles til Enge. Dette er allerede Tilfældet med adskillige mindre Søer, som forhen bidroge til at forsyne Staden med Vand, og hvoraf man nu kun finder Spor, ved at bemærke Siv og andre Vandvæxter om Sommeren, og en ubetydelig Ansamling af Vand i de fugtige Aarstider paa de Steder, hvor de have været. De andre Søer kunne mere eller mindre hastig vente samme Skiæbne, og Stadens Tilværelse derved sættes i Fare. Det er derfor saare glædeligt for enhver af Kiøbenhavns Beboere: at de værdige Mænd, som nu er ansatte til at vaage over Kiøbenhavns Vand-


265

væsen, i den sidste Deel af forrige Sommer paa den virksomste Maade have begyndt at lade rense og udbedre Omkredsen af nogle af vore betydeligste Søer. Enhver Patriot tilønsker dem sikkerligen vedholdende Iver til at fortsætte disse for det almene Vel saa vigtige Bestræbelser, og Held til at overvinde alle de Vanskeligheder, som maatte være til Hinder for et saa nyttigt Foretagende. Det vil da være Kong Christian den syvendes Regiering forbeholdet, fra Hovedstaden at afværge den truende Fare af Vand-Mangel, for hvilken ellers den tilkommende Slægt vilde være udsat.

Skiøndt Søernes tiltagende Udfyldning med Mudder nødvendig maae have den Følge, at Kubik-Indholdet af det Vand, hvormed Staden skal forsynes, formindskes meget betydeligt, saa er dette dog ikke den eneste Aarsag til Vand-Mangelen, som mueligen maatte være at befrygte; der tilstøde endnu andre Omstændigheder, som formindske det tilløb af Vand, som Søerne, og især Forraads-Søerne, hidtil have havt. Jeg henregner hertil fortrinligen de mangfoldige, høist vigtige Forbedringer i Agerbruget, ved hvilke


266

Fædrenelandet har udmærket sig i de senere Aar, saavel i Stadens Omkreds, som paa andre mere fraliggende Stæder. Disse have foranlediget: at Grøvter ere opkastede, Sumpe og Moradser udtørrede, Fordybninger opfyldte, Forhøininger sløifede, og at Jorden er bleven mere dyrket. Regn og Snee-Vand, som forhen løb hastigen af til Søerne, trække derimod nu efter disse Forbedringer i Jorden. Dette synes at være een af de medvirkende Aarsager, hvorfor ikke allene i Omkredsen af Hovedstaden, men ogsaa over hele Landet, Vandet saa betydelig formindskes. Af denne Aarsag er Fuur-Søen, som dog har saa betydelig Omkreds, sunken over 30 Tommer under det Maal, den forhen havde. Dog er vel ogsaa den ødsle Maade, hvorved denne Søes Vand afledes til Møllernes Brug, og hvorved paa nogle Stæder hele Enge oversvømmes, en medvirkende Aarsag hertil, som ved behørige og snævre Kanaler, igiennem hvilke Vandet kunde ledes til Møllerne, mueligen for en stor Deel kunde hæves.

Tilmuddrede Søer, som i et Tidsrum af flere Generationer ikke ere rensede, og hvis Vand-Ind-


267

hold derved er betydelig formindsket, kunne ikke indeholde godt og sundt Vand, skiøndt det, ublandet med fremmede Dele, for sig selv maatte være fortræffeligt. Vegetabilske og animalske Substanser, raadne og fordærvede Dele, som deels frembringes i Søerne selv, og deels tilfældig blandes med Vandet, ville Aar for Aar giøre det naturlig gode Vand slettere. Dette vil især være mærkeligt, naar i meget tørre Aaringer, især under Sommerens vedholdende Hede, findes Vand-Mangel i Søerne og deres Kubik-Indhold betydeligen formindskes, eller og, naar under langvarig Kulde, Tilløbs-Renderne bundfryse og Vandets Tilløb hindres. I sidstafvigte Sommer og Efteraar havde vi den meget ubehagelige Erfaring, at der ikke allene føltes Vand-Mangel paa adskillige Stæder i Byen, men at det, man kunde faae, var af en saa uren Smag og Lugt, at det hverken blev nydt med Velbehag af Mennesker eller Huusdyr, og at især Heste nødigen vilde drikke det. Unægteligt maatte dette have en skadelig Indflydelse paa Menneskenes Helbred.


268

Ikke lettelig vil Staden i vort Klima, og i de fugtige Aarstider mangle Vand. Af og til findes en saa stor Overflødighed deraf, at Millioner Kubik-Fods Indhold af Vand afledes unyttet og ubrugt til Havet. I de fugtige Aarstider er vort Springvand og Pumpevand klart, uden Lugt og Smag, og besidder de Egenskaber, som sundt og reent Vand bør have. Tørke derimod, enten i den varme Aarstid, eller i vedholdende Frost, giør det uklart, ilde lugtende og ilde smagende. Naar en klog Mand forudseer muelig Mangel af en eller anden Ting, som henhører til Livets Nødvendigheder, da vil han ikke ødsle med den til Utide, men benytte den med Sparsommelighed, medens han har den i Overmaal, for at kunne være betrygget, naar Mangel indtræffer. Denne almindelige Klogskabs-Regel kunde nok ogsaa anvendes paa Kiøbenhavns Vandvæsen. Det er en meget skadelig Grundsætning: at, naar Vandet, især i Stadens Beholdnings-Søer, staaer paa sin bestemte Høide, paa sit Flodemaal, man da troer, at det øvrige uden Skade for det almindelige kan udledes i Havet.


269

Skiøndt ikke fuldkommen oplyst om den indviklede Tilstand af Kiøbenhavns Vandvæsen, tillader jeg mig dog her at fremsætte nogle Anmærkninger, som efter mit Skiønnende vilde sikkre Stadens Beboere for Vand-Mangel og tillige bidrage til at forbedre Vandet.

At Stadens Vand aarligen aftager i Mængde og Godhed: er en notorisk Sandhed, som ikke kan paatvivles. Det første vise de idelige Klager over Vand-Mangel i de tørre Aarstider; det sidste Lugten, Smagen og den chemiske Analyse, naar man sammenligner Vandet til forskiellige Tider, medens det haves i Overflødighed og naar der er Mangel paa det. Desuagtet er Vand-Mangelen hidtil kun tilsyneladende, efterdi ogsaa dets Godhed kan vedligeholdes, naar man anvender den fornødne og tilbørlige Omsorg. Naturen har giort alt mueligt til at forsyne Staden med overflødigt og godt Vand; Men denne Rigdom maae vedligeholdes ved nøiagtigt Tilsyn, hvis ikke Efterslægten skal vorde udsat for Mangel paa dette, til Livets Ophold og Sundhedens Vedligeholdelse saa nødvendige Produkt.


270

Det er en Besynderlighed ved Indretningen af Kiøbenhavns Vandvæsen, at det er Interessentskabers og Vand-Compagniers Eiendom. Staden har 14 Pumpevands-Compagnier og 5 Springvands. Hvert Compagnie har sine Inspektører og Vandmestere. Kongen eier omtrænt en tredie Deel af Pumpevandet og en femte Deel af Springvandet, det øvrige er fordeelt iblandt de Compagniers Interessenter, som have Pumpe- eller Spring-Vand i deres Huse og Gaarde. Antallet af disse Interessenter beløber sig til henimod 3000; enhver af dem betaler aarlig en vis Sum, hvis hele Beløb dog er aldeles utilstrækkeligt til de nødvendige Bekostninger, som udfordres til Vandvæsenets Vedligeholdelse. Dette har givet Anledning til de Forskiellige Fundatser fra Aarene 1642, 1657, 1673, 1680, 1690, 1720 og 1738. En Følge af disse saa ofte forandrede Lovgivninger var, at Vandvæsenets Bestyrelse ikke har havt den vedvarende Virksomhed, den faste stadige Gang, som udfordres til en saa vigtig og indviklet Gienstand. Det synes naturligere: at Vandvæsenet i en saa folkeriig


271

Stad som Kiøbenhavn, der er Rigernes Hovedstad, Kongens og det kongelige Huses Residents, Middelpunktet af Statens Magt og Styrke til Lands og til Vands, blev allene henlagt under Regieringens umiddelbare Bestyrelse, at kun faae dertil beskikkede duelige og virksomme Mænd kunde bestyre Indretningen i sin hele Udstrækning, og bære Omsorg for at forsyne Staden med en tilstrækkelig Mængde godt Vand. Det synes mere at være Statens, end Stadens Sag, og saaledes forholdt det sig ogsaa i de romerske store Steder. Ethvert Menneske i Staden har billigt Krav paa, efter Muelighed, at forsynes med dette uundværlige Naturprodukt i fornødent Maal, men det er dog ligesaa billigt, at Enhver, især efter sin Evne og sit Vandforbrug, bidrager til at udrede de Bekostninger, som tilbørlig Omsorg for Vandet maatte udkræve.

En anden Omstændighed, som især har bidraget meget til at standse vedkommendes Virksomhed til Vandvæsenets Forbedring, er, at dets fuldkomne Eiendomsret til Søerne, deres Omkreds og Produkter paa mange Ste-


272

der har været tvivlagtig, og at frie Raadighed over dem har været indskrænket. Naar man igiennmgaaer Vandvæsenets Historie, saa finder man: at dette, til Skade for Vandvæsenet, har foranlediget mange Tvistigheder, Indsigelser og Processer. Søernes vedvarende Formindskelse har nødvendigt maattet forøge de nærliggende Beboeres Grund, til Fordeel for dem, saavel i Henseende til Græsning og Høeslet, som til Rør- og Tørveskiær, og hvorpaa de venteligen under Tidens Løb have erholdt Hævd. Det er vanskeligt at begribe, at Eiendomsret paa de Steder, hvorom man med Vished ved, at de forhen have været indtagne af Søen, skulde kunne være grundet paa Billighed, og at man skulde kunne vinde Hævd paa Uret, og til Jorder, hvortil man ingen anden Adkomst har end flere Aars upaaanket Brug. Paa enkelte Steder ere vel udfærdigede nogle Bevillinger hertil, og med den udtrykkelige Betingelse, og i Medhold af Forordningen af 25 Juni 1790, at de tilgrændsende Eiere skulde holde Grøvter og Aaer i forsvarlig Stand, hvilket nok ikke almindeligen er iagttaget. Under alle Omstændighe-


273

der synes det at være uomgiængelig nødvendigt, at alle de Søer, som forsyne Staden med Vand, ere eller blive Vandvæsenets uindskrænkede Eiendom, saa at alle de Foranstaltninger, som kunde være nødvendige til Stadens Sikkerhed, strax og upaaanket kunde udføres.

Dersom man i forrige Tider med Tydelighed og Varighed havde bestemt Søernes Grændser, saa vilde man nu med Vished kunne vide, hvor meget hver Søe har tabt af sin Omkreds og Overflade, og hvor meget deraf er forvandlet til Engbund og Mosegrund. Det synes derfor at være ligesaa nødvendigt som nyttigt, at alle saavel Beholdnings- som Forraads-Søer, der bidrage til at forsyne Staden med Vand, blive i deres hele Omkreds, og i en bestemt Frastand, forsynede med Granit-Piller med Kongens Navn og Aarstallet, for at anvise endog Efterslægten Omkredsen af Søerne. Disse maatte fredes under samme Straf, som den, Loven fastsætter for Beskadigelse af Sluser, Broer, Vandrender og Mile-Pæle. Vedkommende vilde da hastigere kunne oversee Søens Grændser og begyndende Uordener.


274

Adgang til Søerne af Uvedkommende og af de nærliggende Beboere har til alle Tider været en Fordærvelse for Søerne. Den har givet Anledning til mangfoldige Uordener og mange Slags Ureenligheder, som fordærve Vandet, og giøre det mindre nyttigt og brugbart for Kiøbenhavns Beboere. Jeg anfører ikke disse Uordener, da de ligge for Alles Øine, og maae være blevne bemærkede af alle dem, der en Tid lang have været agtpaagivende paa Søernes Omkreds. Ogsaa er ved en kongelig Befaling Adgang til Søerne alle Uvedkommende forbudt. Efter at fierde Friderich havde ladet rense Sortedams- og Peblinge-Søen, befalede han, i Henseende til disse Søer: "at ingen "Tilgrændsende skulde have Kommunikation med deres Dossering, paa det at Vandet, som skulde tiene Mennesker og Kreature til Næring, ikke skulde fordærves og forgiftes." Ved Reskrift af 14 Junii 1730 ere Beboerne af Blegdammene, efter Magistratens Forestilling, indtil videre forskaanede for Grøvters Gravning imellem "sammes Jorder og Dosseringen, imod at Skiellet her imellem, ved "Pile-Træer og slynget Busk-


275

"værk, giøres saa kiendeligt, uforanderligt og sikkert, at bemeldte Blegdams Beboere fra deres "Blegdamme og Haver ingen Kommunikation skulde have, end ikke med Dosseringen, mindre med "Søen." Hvorledes disse og andre velgiørende Anordninger ere fulgte, er synligt for hver Mand. Adgang til Søerne, som forsyne Staden med Vand, synes ikkun at burde være tilladt for dem, der have at bestille med Bestyrelsen af Vandvæsenet. Naar dette ikke kan opnaaes, vil Søernes Reenlighed, især Beholdnings-Søernes, aldrig kunne fuldkommen vedligeholdes. En anden indirekte Fordeel vilde tillige opnaaes, naar fremmed Adgang til Søerne kunde hindres aldeles, nemlig at Skøiteløberne, hvoraf aarlig nogle omkomme, derfra bleve udelukkede.

De vigtigste og nødvendigste Søer for Kiøbenhavn ere upaatvivleligen Beholdnings-Søerne uden for Stadens Porte, og Emdrups-Søen Efter disse følge de Giemme-Søer, som fortrinlig skulle forsyne hine, nemlig med Langvads Dam-Søe, Gientofte-Søe og Utterslev-Søe, og endelig de, som skulle forøge Vandmassen efter Stadens Tarv,


276

Tibberups-Mose, Leer-Søen, Huul-Søen og andre mindre Vandbeholdninger.

Det vilde være ønskeligt: at i det mindste de for Staden nødvendigste Søer bleve indsluttede med brede Grøvter og høie Volde, ligesom det ved Peblinge- og Sortedams-Søe i foranførte Anordninger er befalet. Naar disses Høide, Brede og Dybde blev bestemt ved Lovene, naar de bleve rigtigt opsatte med blaae Leer, som findes hyppig i Omkredsen af de fleste af vore Søer, naar de belagtes med Græs-Tørve, og bleve flittigen og nøiagtigen efterseete; saa vilde betydelige fordele derved kunne opnaaes. Fremmed Adgang til Søerne vilde derved kunne forhindres, og Flodemaalet af Søerne, og følgelig deres kubiske Vand-Indhold, kunde betydelig forøges. Endelig vilde ogsaa mange Ureenligheder afholdes fra Søerne. Ved slig en Indgrøftning af Søerne maate dog haves Hensyn til, at Vandets tilløb til Søerne ikke paa nogen Maade blev hindret, saa at de Beboere i Omkredsen af dem, som virkelig fandtes trængende til Vand, maatte nedlægge Vandrender ved korte Rør til deres


277

Grund under Dosseringen, naar de ikke hellere vilde afhielpe Mangelen ved at udgrave Brønde.

Rensning af Søerne, som forsyne Staden med Vand, er ligesaa uundgaaelig nødvendig, som den vil findes vanskelig og kostbar. Uden denne Rensning vil Vand-Mangel og Vandets slette Beskaffenhed aarlig tiltage, og ved al den Riigdom af godt og sundt Vand, som Naturen har forundt Staden, vil den med Tiden gaae sin visse Undergang i Møde.

At lade hele Søer, eller, efter skeet Afdæmning, enkelte Deele deraf, afløbe og siden udgrave, hvilket i Friderich den fierdes Tid er skeet ved Peblinge- og Sortedams-Søe, vilde, i den nuværende tilmuddrede Tilstand af alle vores Søer, nok finde uovervindelige Vanskeligheder, og ved nogle af vore Forraads-Søer, som indeholde mange Kilder, hvilket især skal være Tilfældet med Langvads Dam- og Gientofte-Søe, maaskee være umueligt; ogsaa kunde et saa hastigt og betydeligt Vand-Tab i vore Tider maaskee findes betænkeligt. Denne Rensnings-Maade vilde paa eengang udfordre meget betydelige Penge-Summer, og mang-


278

foldige Arbeidere, og derfor næppe kunne sættes i Værk, allermindst naar den tillige skulde strække sig til Forraads-Søerne. Vi have derimod Grund til at formode: at en langsom Rensning af Søerne og Tilløbsrenderne, naar den i en Rekke af Aar blev fortsat med anspændt og stadig Opmærksomhed og Virksomhed, vilde være tilstrækkelig til at opfylde Hensigten, uden at sætte Stadens Sikkerhed i Fare, eller at medtage uoverkommelige Bekostninger.

Søernes langsomme Rensning maatte foretages i Søernes Omkreds paa deres Overflade, saavelsom i Grunden og i Tilløbsrenderne. Kong Friderich den fierde har allerede i et Reskript af 17 Marti 1705 yttret samme Grundsætninger. Han siger deri: "saasom Vi have fornummet: at en Deel "af de Søer, som bespise vores Residents Stad Kiøbenhavns Vand-Værker, ere med aarlig "tilvoxende Rør, Siv og anden Grøde paa mange Steder gandske begroede, hvoraf ikke alleneste "Grunden med Mudder og Ureenlighed opfyldes til Søernes mærkelige Formindskelse, men endog "til Vandenes Fordærvelse og Usundhed, med Tiden


279

"kunde være at befrygte, saa er Vores allernaadigste Villie og Befaling: at I, til alt dette i Tide "at forekomme, drage alvorlig Omsorg, at alle de Søer, som Staden haver sine Vande fra, saa meget "som mueligen blive udryddede og rensede, i det mindste aarligen saa stor en Plads udi een af "samme Søer, som kan giøre et hundrede Favne i Breden og hundrede Favne i Længden, hvortil I "udi nærværende Aar skal lade giøre en Begyndelse paa et Sted, hvor det meest fornødent eragtes, "og siden herefter kontinuere, indtil Søerne kommer i deres rette Stand."

Den Fordom, at Søernes Formindskelse i Henseende til deres Qvadrat- og Kubik-Indhold ikke kan være skadelig, naar allene Tilløbs-Renderne holdes i tilbørlig Orden, er upaatvivlelig urigtig og leder til Fordærvelse. Omkredsen af alle vore Søer, undtagen de, man i afvigte Sommer har renset, er bevoxet med Siv og Rør, som pleie at afslaaes ved eller under Vand-Skorpen og sælges til oekonomisk Brug. Rødderne blive derved stærkere, og deres Udbredelse forøges. Siv og Rør maatte derfor nødvendig optages med Rød-


280

derne, ved Hielp af Jern-Kløer eller andre beqvemme Instrumenter. Naar Vandet er lavt, hvilket for nærværende Tid ikke sieldent er Tilfældet, da der i Peblinge- og Sortedams-Søe af og til findes 18 til 24 Tommers Undermaal, saa maatte Omkredsen af Søen saa meget mueligt udgraves, hvilken Jord da kunde anvendes til Dosseringen. Denne vilde derved blive desbedre, høiere og varigere, hvilket især er vigtigt paa de Steder, hvor Kasserne findes til Indløbsrenderne og til Sluserne. I det mindste maatte Fordybningen her være en Alen under Hovedrendernes Indløb og under Bunden af Sluserne, at Mudderet kunde synke deri og ikke giorde Vandet ureent. Søernes Overflade renses vel best ved Hielp af flade Fartøier, Flaader og Pramme. De af Stadens Søer, som indeholde Mose- og Tørv-Grund, hvilket er Tilfældet ved Langvads-Dam-, Uttersløv-, Gientofte- og flere Søer, ere af den Natur, at en Deel af deres Grund er træartet og lettere end Vand, saa at den hæver sig i Vandet, især om Sommeren, naar Varmen og Vegetationen sætter den i Bevægelse. Vandets Overflade fyldes


281

da med smaae Øer, hvis Antal efterhaanden forøges, indtil de endelig danne en fast Skorpe, hvorunder findes Vand, som af og til er klart, paa andre Tider blandet med løst Mudder, som hindrer Vandets Løb og ofte er af en meget stor Dybde. Disse Skorper, som udbrede sig Aar for Aar, maatte nødvendigen borttages paa den anførte Maade, hvis ikke Søerne skulle tilgroe aldeles. Den Ureenlighed derimod, som findes dybere og i Bunden af Søen, maatte opmuddres ved Hielp af vore saa vel indrettede Mudder-Maschiner, efter at det, ved foregaaende Peiling og nøiagtige Kort over de Søer, som skulde opmuddres, var tydeligen bestemt, hvor Bunkerne fandtes, som fortrinlig maatte optages. Vandet vilde ved Opmuddringen nok ikke blive meget uklart, da slig Ureenlighed synker hastig til Bunds. Ogsaa kunde de Beboere, som betiene sig af Vandet, hvor Opmuddringen skeer tilsiges i Forveien at forsyne sig med det fornødne Vand. Man kunde giøre sig grundet Haab om, naar disse Maschiner bleve brugte om Sommeren ved lavere Vand, at derved Søernes Rensning med Tiden vilde op-


282

naaes, i det mindste til den Grad, at Staden derved vilde sættes i Sikkerhed for Vand-Mangel. Det er at formode: at det, som derved aarlig bliver optaget af Søerne, kunde anvendes til at forhøie Dosseringen; som da des sikkrere vilde forhindre fremmed Adgang til Søerne. En Deel vilde da vel ogsaa anvendes til Giødning, og dertil afhentes, eller til at opfylde lave og sumpede Steder i Omkredsen af Staden med, hvoraf der endnu findes nogle, som ikke ere ubetydelige, f. Ex. ved Falkeneer-Gaarden. Beholdnings- eller Bespiisnings-Søerne synes vel først at kunne trænge til Rensning, skiøndt de nok ikke ere meest tilgroede, da, naar disse er rensede og deres Kubik-Vand-Indhold og Flodemaal var forhøiet, enkelte af de andre Søer paa en kort Tid kunde undværes, dog vil den nu værende kyndige og virksomme Vandbestyrelse best kunde skiønne, hvor Renselsen meest kunde behøves, og i hvilken Orden den bør foretages og fortsættes.

Orden og Sparsomhed i Anvendelsen af Livets Fornødenheder, naar muelig Mangel i Fremtiden kunde være at befrygte, er en alminde-


283

lig Klogskabs-Regel, som ogsaa ved Kiøbenhavns Vandvæsen kunde anvendes. Naar man betragter den store Mængde Vand, som jevnligen tabes for Staden ved Afløbet af Tibberups Søe i Lyngbye Søe, og ved Langvads Dam-Søe giennem Overfalds-Renderne ledes til Havet, ved Ladegaards-Grøvten, ved anlagte Render til Øster Kattun-Fabriqve og en Deel andre Steder, ved Springvands-Renders bestandige Løb, og ved Pumpevands-Renders Udskylling i Stads-Gravene m.v., saa paatrænger sig den Tanke, at disse Millioner Kubik-Fods Indhold af Vand, som saa aldeles uden al Nytte bortgaaer, kunde giemmes og anvendes til at fyldestgiøre de tørre Aarstiders Trang. En anden behageligere Tanke, som denne Gienstand frembyder, er, at Kiøbenhavn endnu ikke er i Fare for saa høi en Grad af Vand-Mangel, at jo, ved de Vand-Kilder Staden endnu eier, og deres rigtige Behandling og Anvendelse, Vand-Mangelens Ulykker ikke allene for os, men ogsaa for Efterslægten, kunde bortfiernes. Vi trænge endnu ikke til, at henvende os til længere fraliggende Søer og Kilder


284

for at forsyne Staden med det fornødne Vand, naar det, vi have, spares med Klogskab, og med Nøiagtighed anvendes. Følgende Midler kunde medvirke til at opnaae denne Hensigt.

Naar vore Beholdnings-Søer vare saavidt mueligt rensede saavel paa deres Overflade, som i Grunden, og de derefter i deres Omkreds vare tilbørligen dosserede og indgrøvtede, saa indseer jeg ikke: hvorfor Flodemaalet af disse Søer ikke skulde kunne forhøies en heel Alen og derover, og denne Overflødighed anvendes til at forsyne Staden i de tørre Aarstider med godt og sundt Vand, endog under et formindsket Tilløb fra de andre Søer. At dette ogsaa er overeensstemmende med de kongelige Anordninger, sees af femte Christians Reskript, som byder: "at Oberdirektionen skulde "grandske hvor høit Vandet i Langvads Dam-Søen, Uttersløv-Søen, Emdrups- og Leer-Søen samt "Peblinge- og Sortedams-Søen til Stadens Forraad, Gavn og Nytte kunde opstøves."Jeg indseer ei heller nogen Grund: hvorfor ogsaa St.Jørgens Søe, efter en god og varig Inddæmning, ikke kunde gives den sam-


285

me Høide, som Peblinge- og Sortedams-Søen har. Christianshavn og den sydlige Deel af Staden vilde meget vinde ved en saadan Foranstaltning, dersom den kunde sættes i Værk, da Vandet endnu lettere kunde ledes til disse Egne. Da vi formaae ved Dæmninger og Diger at sætte varige og sikkre Grændser for Oceanets og Stormenes Kraft, saa vilde det vel ei heller findes vanskeligt at inddige smaae og ubetydelige Søer. Den Mængde Vand, som nu uden al Nytte spildes, kunde da anvendes med Nytte til et forhøiet Flodemaal i Beholdnings-Søerne. Massen af Vandet, hvorved Staden forsynes, kunde derved forøges til adskillige Millioner Tønder Vand i Kubik-Indhold. Ved sidste Ildebrand var Vandet lavt i Peblinge-Søen, hvilket var en af de medvirkende Aarsager, hvorfor Ilden ikke hastig kunde dæmpes.

Stads-Gravene have i Oldtiden været Beholdninger af friskt, godt og sundt Vand, som fra Peblinge- og Sortedams-Søen blev ledet deri. Fra disse Grave bleve Stadens offentlige Vandpumper og nogle offentlige Brønde for-


286

synede; vi see derfor ogsaa: at de endnu forsigtigen findes afdæmmede fra Havet. Det fordærvede Vand, som nu indeholdes i Stadsgravene, er formodentlig ikke Brakvand eller blandet med Søe-Vand, hvis ellers Dæmningerne ikke skulde være forfaldne, og tillade Søe-Vandet Adgang dertil. At Vandet i Stadsgravene nu er af en saa slet Beskaffenhed, har sin Grund deri, at de ikke ere tilstrækkeligen rensede ved Opmuddring, at Vandet mangler næsten al Bevægelse, at der udgydes saa megen Ureenlighed i det, og at det desuden indeholder saa mange raadne planteartige og dyriske Substantser. Maaskee Stadsgravene, efter at de vare fuldkommen tørrede og rensede, kunde igien, efter deres oprindelige Bestemmelse, fyldes med Overmaalet af Vandet fra Peblinge- og Sortedams-Søen, og igien blive til et Magazin, hvoraf en Deel af Staden kunde forsynes med Vand. Skulde dette ikke ansees for giørligt eller nødvendigt, saa vilde det dog være nyttigt for Staden, at sætte Gravene saavel til den østlige som søndre Side i frie Forbindelse med Havet, hvorved, ligesom i Stadens Kanaler under


287

sønden og norden Strøm, og ved Vindenes Indvirkning, kunde frembringes en nyttig Bevægelse i Vandet, og de skadelige Uddunstninger formindskes i en høi Grad.

Da Springvandet formedelst den høiere Beliggenhed af Emdrups Søe løber bestandig, og Vandet optages i store dertil bestemte Vand-Kummer, saa flyder Vandet, naar disse er opfyldte, over i Rendestenene, og derfra uden Nytte i Kanalerne. Vel ere Springvandets Afløbsrør af en bestemt Vide i Giennemsnit, men naar man betænker, at 195 Interessentere have Andeel i Stadens Springvand, og at dette Vand i Almindelighed løber baade Dag og Nat, saa lod sig maaskee beregne: hvor stor en Masse af Vand, der i Timer, Dage, Uger, Maaneder og Aar spildes uden mindste Nytte. At Rendestenene derved paa en nyttig Maade skulde renses, kan nok ikke antages, da Vand-Massen af saa smaae Rør hertil er for ubetydelig. I vel anlagte Gaderender bør intet staaende Vand eller Mudder af Betydenhed findes, da de daglig skulle renses; ei heller bør de Ureenligheder, som maatte findes i dem, skylles


288

ned I Skarnkisten, men efter Anordningerne optages og med Gade-Renovationen bortføres. Da Vandet allene tiener til Beboernes Nytte og Fornødenhed, saa synes det billigt, at det overflødige spares og anvendes til Nytte. Enhver Participant af Springvandet burde derfor tilholdes, naar Vand-Kummen er opfyldt, at lukke Røret med en Hane, saa at Vandet derved kunde tilbageholdes.

I London og nogle andre Steder har jeg seet, at Stedet paa Gaderne, hvor Render ligge, er mærket med brede og nummererede Stene, under hvilke der findes en Tol, som, naar den bliver udtaget, tillader at ansætte en kort Slange, hvorved Gaderne med megen Lethed kunne bestænkes for at dæmpe Støvet i de tørre Aarstider og til at befugte nye broelagte Gader.

Paa disse og maaskee flere Maader kunde formodentlig en meget betydelig Mængde af Vand spares, Indholdet af alle vore Beholdnings-Søer forøges, Vandets gode Beskaffenhed vedligeholdes og Afløbet til Havet for største Deel indskrænkes. Maaskee at samme Frem-


289

gangs-Maade ogsaa i Tiden kunde udvides til Forraads-Søerne.

Næst tilbørlig Omsorg for Vedligeholdelse af Stadens Forraads- og Beholdnings-Søer, er det en Gienstand af største Vigtighed: at der bæres Omsorg for Afløbs-Grøvternes gode Tilstand og rigtige Anvendelse. Disse bestaae kun af aabne Jordgrøvter, som ere ufredede og udsatte for alle Slags Ureenligheder. Jeg anfører ikke de mange Uordener, som ved disse Grøvters Tilsyn og Istandsættelse forhen Tid efter anden have indsneget sig, og hvormeget derved Vandet ved sit Løb igiennem dem er blevet slettere. Disse Misbruge ere nu tildeels hævede, mange Grøvter ere rensede, og fremmede Ureenligheders Tilløb afværget. Jeg tillader mig allene det Ønske, at disse Afløbs-Grøvter, som skulle lede Vandet fra Forraads- til Beholdnings-Søerne, maatte fredes, at deres Dybde og Brede maatte nøiagtig bestemmes, og paa begge Sider forsynes med høie Volde, saa og at disse Grøvter maatte udmærkes ved bestemte Tegn. I Nærheden af Forstæderne og igiennem disse, vilde det være ønskeligt: om bedæk-


290

kede Steenkister bleve anlagte, igiennem hvilke Vandet kunde ledes til Beholdnings-Søerne, da Grøvterne paa disse Stæder ere meest udsatte for Overlast og Uorden. Maaskee det vilde ogsaa være nyttigt: om, nær ved Indløbet af Vandet i Beholdnings-Søerne, Slamkister bleve anlagte, lignende dem, som findes i Staden, hvori Ureenligheden kunde synke til Bunds, saa at kun den øverste og renere Deel af Vandet ved den igiennem et Gitter fik Afløb i Søen. Man vandt herved, at saadanne Slamkister lettere kunde renses og vedligeholdes, end Søen.

Nøiagtigen stukne Kort over alle Vandvæsenets Udenværker, hvoraf alle Forraads- og Beholdnings-Søers Størrelse, Omkreds, Dybde, Afløbs- og Overfalds-Render ved Sluserne med Nøiagtighed kunde erfares, vilde ikke allene være behagelige for det Almindelige, men ogsaa være oplysende for alle dem, der enten maatte have, eller i Fremtiden maatte faae, at bestille med Vandvæsenet og dets Bestyrelse, saa meget mere, naar de specielle Kort tillige vare peilede, som det sæd-


291

vanligen er Tilfældet med Søe-Kortene, og man deraf tillige kunde erfare deres forskiellige Dybde.

Vandet i vore Beholdnings-Søer bliver ikke allene fordærvet ved den Ureenlighed, som avles i dem, i Forraads-Søerne, i Afløbs-Grøvterne, og hvortil de nærliggende Beboere give Leilighed, men ogsaa ved Kulde og længe vedvarende Frost. Luftens Adgang til Vandet, som ofte er saa nødvendig til at vedligeholde dets gode Beskaffenhed, bliver forhindret ved Isen, som bedækker dets Overflade. Vandets Mængde formindskes daglig ved dets Forbrug i Staden, medens Tilløbet giennem de bundfrosne Tilløbs-Render er hævet; endelig fordærves ogsaa Vandet, fordi Fiske og andre Vanddyr, som til Livets Ophold trænge til atmosphærisk Luft, døe under Isen og gaae i Forraadnelse. Naar Forraads-Søerne ikke have deres fulde Flodemaal, saa kan en vedholdende Frost allene foraarsage en væsentlig Vand-Mangel; dog lader sig Vandets Fordærvelse under denne Omstændighed forebygge, ved at vække eller giøre Aabninger i Isen, nogle Gange om Dagen, for at give Luften Adgang til Vandet- Saasnart Tøe-


292

Veir indfinder sig, maatte de døde Fiske, som svømme paa Vandet, eller kastes paa Stranden, under Opsigt strax samles og nedgraves, og Tilløbs-Renderne strax aabnes og renses.

Vandet, som er samlet i Stadens Beholdnings-Søer, ledes igiennem Træ-Rør til Staden. De Rør, som modtage Vandet umiddelbar fra Søen, kaldes Hovedrender. Til at forsyne de 14 Vand-Compagniers Interessenter, som have henimod 2000 Vandpumper, tiene 14 saadanne Render, hvoraf 8 komme fra Peblinge-Søen, nemlig een under Navn af Kongens, een til Kongens Bryggerhuus, een til Børsen, een til store Vester-Gade, een til lille Vester-Gade, een til Farver-Gaden, een til Christianshavn og een til Nørre-Port. De øvrige 6 komme fra Sortedams-Søe, nemlig een til Nyeboder, een til Manufakturhuset, een til Universitetet, een til Stadens Fontaine, een til Rosengaarden og een til Øster-Compagnie. Til at forsyne Staden med Springvand findes der 5 Hovedrender, nemlig Rosenborgs, Øster, Universitetets, Rosengaardens og Fontainens, hvilke tilsammen forsyne 196 In-


293

teressenter med Springvand. Stædet, hvor disse Rør begynde eller aabnes i Søen, er forsynet med dobbelte Træ-Kasser, i hvilke der ere anbragte mange Aabninger, som tiene til Vandets Giennemløb. Kassernes indvendige Rum er fyldt med Steen for at tilbageholde Vandets Ureenligheder. Disse Indhegninger kaldes Indløbs-Kister. Det er upaatvivleligen vigtigt for Vandets Godhed at hindre Ureenlighedens Indløb i Rørene, da den ellers vil udbredes over hele Staden. Dette skeer dog kun ufuldkomment ved den nuværende Indretning, men det er maaskee vanskeligt at udfinde en bedre, end den anførte, Maade. Man har nyeligen foreslaaet en dobbelt Kasse, hvis indvendige Rum stode i Forbindelse med hinanden. Den yderste af disse Kasser, som vender mod Søen, skulde fyldes med smaae Stene og grovt Sand. Ved at løbe igiennem denne Kasse fra Søen skulde Vandet efterlade sine Ureenligheder, og først, naar det saaledes var renset, stige op i den inderste Kasse og fra den løbe ud i Rørene. Dette Forslags Iværksættelse synes dog ikke at være uden Vanskeligheder. Vandet vilde nemlig kun lang-


294

somt trænge sig ind i den yderste Kasse, og endnu langsommere bane sig Veien til den inderste, især naar Mellemrummene mellem Stenene og Sandet først vare udfyldte med Ureenlighed. Det vilde da ei heller være let at faae den yderste Kasse renset. Staden kunde udsættes for en tilsyneladende Vand-Mangel, naar der formedelst de anførte Hindringer ikke var et tilstrækkeligt Tilløb til Vandrenderne. At afholde saa meget som mueligt alle Ureenligheder fra Søerne, og at opmuddre Grunden i Nærheden af Hovedrenderne, i det mindste til Dybden af en heel Alen under deres Aabninger, saa at Ureenligheden kunde synke ned forbi dem, vil til alle Tider nok være Hoved-Middelet. Imidlertid er denne Sag: at betage Vandet sin Ureenlighed førend det flyder ind i Renderne, af saa stor Betydenhed, at den kunde frembyde et værdigt Emne til en Priis-Opgave. Maaskee kunde der udtænkes bedre Midler, end det foranførte, som nu er i Brug; og at de saa almindelige, som grundede, Klager over ureent og uklart Vand derved kunde afhielpes. I Peblinge og Sortedams-Søen staaer Vandet ved fuldt Flodemaal omtrent 4 Alen


295

over Rendernes Aabning i Indløbs-Kisterne. Der hører et kraftigt Vandtryk fra Søen af til at befordre Vandets frie og lette Løb igiennem Rørene. Mange Aarsager kunne bidrage til at svække Virkningen af dette Tryk, saasom: Rørenes Opfyldning med Mudder, deres mindre nøiagtige Sammensætning, Utæthed og Fordærvelse, indsluttet Luft imellem Vandet o.s.v., hvilket alt ikke allene hindrer Vandets frie Gang til enkelte Opstandere, men tillige har en meget betydelig Indflydelse paa Vandets Godhed og Reenhed. Heri ligger som oftest Aarsagen, hvorfor Vandet til samme Tid kan paa enkelte Stæder være raadent og grumset; paa andre klart og reent, og hvorfor der paa nogle Stæder kan være Vand-Mangel, medens der er Overflødighed paa andre.

Renderne, som bringe Pumpevandet fra Peblinge- og Sortedams-Søer, og Springvandet fra Emdrups-Søe, til Staden, ere forfærdigede af det løseste og mindst varige Træ, vi kiende, endog af Fyrre-Træ. Ikke lettelig kunde et Materie vælges, som er saa let Fordærvelse underkastet, som saa let sprækker, og som har en


296

saa løs Sammenhæng, at baade Vand og Luft med lethed kunne passere igiennem den. Af disse Rendetræer ere de 7 til 8 Alen, som ligge nærmest Søen, udborede til en 7 Tommers Aabning; siden holder Rendernes vide kun 5½ til 5 Tommer, i deres hele Strækning af 200 til 300 Alen, lige til Byen; i Gaderne ere de endnu snævrere, eller 4 tommer i Giennemsnit; Armene, som løbe ud fra dem til vore Boeliger, holde 3 Tommer, og ved deres Ende eller i Bøiningen, hvor Opstanderen paasættes, 2 Tommer. Den anførte Træ-Sort, hvoraf Vandrørene forfærdiges, har en Kierne, som er temmelig fast og sammenhængende, men den bliver blødere, jo mere den nærmer sig til Træets Omkreds. Den haardeste Deel af Træet bliver følgelig udboret, og den blødeste bliver anvendt til Render. Forhen vare disse Rør af 9 Alens Længde og derover, sammenføiede med Træ-Bøsninger, som havde en mindre Aabning end Røret, Ureenligheden samlede sig derfor letteligen ved disse Bøsninger og hindrede Vandets frie Løb. Disse ere da nu afskaffede i alle de liggende Rør, og bruges allene, hvor Rø-


297

rene føies til hinanden i en Vinkel. Foreningen af de ligeløbende Rør skeer nu ved dertil indrettede Jern-Ringe, ved hvis Hielp Enderne af Rørene kunne drives tæt sammen. Træet har i Almindelighed den Natur, at slimede, planteartige og dyriske Dele af Vandet, og af Infusions-Dyrene, hefte sig til det, saa meget lettere, jo blødere Træet er, som derved endelig selv opløses. Vandet bliver derved ureent, ildelugtende, og dets Smag modbydelig for tungen og skadelig for Helbreden. Hvor Vandets Bevægelse er langsom, skeer dette hastigere, derimod paa de Steder, hvor ved Pumpernes flittige og vedholdende Brug Vandet tillige med Ureenlighederne udføres med Kraft, skeer det ikke, derimod bliver ved Vandets bestandige Friktion Rørene betydeligen formindskede i deres Tykkelse, og derved endeligen ubrugelige. Af disse Aarsager gaae Renderne hastig i Fordærvelse, og bidrage til at forringe Godheden af Vandet, som løber igiennem dem. Derfor see vi: at nogle af vore Fyrre-Render opfyldes hastig med Ureenlighed, som de vel tildeels modtage af Søerne, men hvoraf ogsaa en Deel bliver avlet i


298

Rørene selv, i andre derimod findes dette ikke. Vi vide af Erfaringen, at Fyrre-Skibe blive hastigere ureene og fordærves hastigere end Eege-Skibe, vi beklæde den Deel af vore skibe, som er under Vandet, med Kobber for at beskytte dem mod Vanddyr, Ureenlighed og tidlig Fordærvelse. Saalænge Træ-Renderne skulle vedblive, og vi ingen varigere Materie kunne anvende til dette Brug, vilde det være ønskeligt at lade dem stærk forkulle indeni. I lang Tid vilde dette have en særdeles gavnlig Indflydelse paa Vandets Reenhed.

Vand-Rør af brændt Leer have i Oldtiden været i Brug hos Romerne, hvoraf endnu findes vel vedligeholdte Levninger. I London, Wien og flere Steder har man og brugt dem i Aarhundrede. I London ere disse Rør af en rød Farve, ligesom vort sædvanlige Pottemager Arbeide; i Wien ere de af en graaeagtig Farve, ligesom Seltser Vands Krukker. Hvert Stykke er kun af en Alens Længde, de sammenføies i hinanden paa en halv Tommes Dybde, hvilket Sted bliver Omgivet med Cement eller Kit. Paa nogle Steder findes disse Rør glasserede, hvorved Ureenlighedens


299

Ansættelse bliver mindre, paa andre ere de uglasserede. Længe har jeg hørt oplyste Folk yttre det Ønske: at ogsaa Vandrør af brændt Leer maatte indføres ved vort Vandvæsen. Vi mangle vist ikke gode Leerarter. Da vi forfærdige Porcelain, Steentøi og Leerkar, som i Henseende til Materien besidder en høi Grad af Fuldkommenhed, saa kan det næppe feile, at der ogsaa maae findes Leer, som kunde være tienligt til Vandrør. Forfærdigelsen af slige Rør er simpel; et Forsøg kunde i det mindste let giøres og uden synderlige Bekostninger. Jeg selv har for mere end 30 Aar siden ladet forfærdige nogle Rendestykker af brændt Leer ved Sukker-Potteværket paa Kastrup; jeg afgav dem til den da værende Vand-Direktion; de bleve dog ikke benyttede, og andre Forretninger hindrede mig i, videre at forfølge denne Tanke. Vor virksomme Justitsraad Frisch lod siden hos en Fabrikeur Autenrich forfærdige af disse Vandrør; de bleve afgivne til da værende Politiemester Flindt; de skulle være forsøgte og befundne anvendelige. De kostede den Gang 2 Mark Alen glasserede og 26 Skilling uglasserede. Træ-Ren-


300

derne derimod koste nu tillige med Boringen 5 Mark Alen. Ogsaa i Odense ere, efter de offentlige Tidender, Vandrør af brændt Leer fabrikerede og anvendte med Nytte. Leer-Rør vilde, især naar Fabrikanterne ved Øvelse havde erhvervet sig Haandelav og Færdighed i deres Dannelse og tilbørlige Brænding, være mindre kostbar end Træ-Rør, som aarligen stige i Prisen. Leer-Rør kunde fabrikeres af Landets egne Produkter og Leerarter, hvorimod Træ-Rør maae haves fra fremmede Steder; de vilde være varigere end Træ-Rør og ikke trænge saa ofte til Istandsættelse. Kortere Rør af Leer kunde indsættes hastigere og med mindre Bekostning, naar derimod længere Rør skulle nedlægges, saa udkræves længere Tid, flere Bekostninger og længere Standsning af Vandløbet. Man har ogsaa foreslaaet borede Render af Bornholmske Steen, som fortiente at prøves, i Fald de kunde skaffes til Veie uden alt for store Bekostninger.

Vandrender af støbt Jern, skiøndt noget dyrere end de af brændt Leer, ere desuagtet formedelst deres Varighed maaskee de mindst kostbare


301

af alle. I Paris har man brugt dem igiennem Aarhundrede og befundet sig vel derved; Reparationen af dem er i denne uhyre Bye meget sielden. Jeg har ogsaa seet dem, der bleve lagte i Versailles, Trianon, Marly og St.Cloud under Ludvig 14 Regiering, de findes endnu aldeles ubeskadigede. I Marburg ledes Vandet ved 1400 Jern-Render til Staden; de have lagt i et Tidsrum af flere Generationer, og fandtes desuagtet ved seneste Eftersyn aldeles ubeskadigede, der var ingen Ureenlighed, men allene noget brunt jordartet Bundfald i dem. Den Rust, som ved Tidens Løb ansætter sig i Rendernes Huulhed, er saare ubetydelig og desuden ikke skadelig for Helbreden. Ogsaa Modeller af støbte Jern-Rør har Justitsraad Frisch ladet forfærdige i Sverrig; de findes endnu til Eftersyn hos ham. Sex Stykker af disse Jern-Rør, som ere forfærdigede til en Prøve, udgiøre, naar de sættes i hverandre, tilsammen 12½ danske Alen, og veie 17 Lpd. 12 Pd. Dansk Vægt; de vilde koste omtrent 20 Rd. pr. Skpd., eller hver Alen omtrent 9½ til 10 Mk. Jern er et Produkt af vort eget Land, og


302

upaatvivleligen maatte disse Rør kunne forfærdiges til Fuldkommenhed saavel paa Fabrikerne i Norge, som paa Jernstøberierne i Kiøbenhavn. De vilde sikkert i Tidens Længde være mindre bekostelige end Træ-Rørene, som nu ere i Brug.

Da for nærværende Tid en saa ønskelig, som veldædig, Begyndelse er giort til Vandvæsenets Forbedring i Kiøbenhavn, saa tør man vel haabe: at ogsaa Leer- og Jern-Rør ville indføres, eller at der i det mindste vil blive anstillet sikkre og paalidelige Forsøg med dem. Der kan neppe tvivles om, at de jo ville være til Fordeel for det Almindelige, ligesom det efter flere oplyste Nationers paalidelige og bestandige Erfaringer har været Tilfældet i andre Lande. Under alle Omstændigheder vilde slige Forsøg give Efterslægten Leilighed til at forfølge eller frafalde en Indretning, om hvis Fortrin eller Mangler man havde overbeviist sig ved egen Erfaring.

Jeg kiender ikke det mechaniske ved slige Rørs Nedlæggelse, men jeg tvivler ikke paa: at de jo hos os kunde nedlægges og fæstes lige saa godt, som det skeer paa andre Steder. At forsyne Rø-


303

rene med et Underlag af Muur, synes, efter Romernes Exempel, at være den grundigste og meest varige Fremgangsmaade.

Renderne i Gaderne og deres Arme, som løbe ind til Husene, ere ikke hos os, som i andre Steder, betegnede med flade nummererede Stene, som vise deres Beliggenhed og Løb, ogsaa savne vi nøiagtige stukne Kort over Renderne i Staden, uagtet dette vilde være meget oplysende for alle Vedkommende, og forebygge: at man ikke, efter at Gravning alt var skeet, forgiæves maatte søge efter de beskadigede Renders Beliggenhed.

Foruden de ferske Søer, som forsyne Kiøbenhavn med Vand, eier Staden endnu mange Kilder og Brønde inden sine Volde, og den kunde have flere. Den Mængde Vand, som vor Jordklode indeholder, kommer enten fra Jordens Overflade, fra Søer, Floder og Havet, eller det har sit Udspring af skiulte underjordiske Vandbeholdninger, som ved tilfældige Omstændigheder og Natur-Virkninger have dannet sig en Vei til Jordens Overflade; disse, som gierne løbe uden Ophold, kalder man Kilder. Der, hvor Natu-


304

ren nægtede Menneskene Vand paa Jordens Overflade, og hvor tillige Trang, Fordele og Beqvemmeligheder nødte dem til at bestemme enkelte Pletter Jord til deres Vaaninger, lærte man snart at grave Fordybninger i Jorden, i hvilke Vandet kunde samle sig fra underjordiske Kilder, Vandaarer og fra Jordens Overflade. Saadanne konstige Fordybninger i Jordens Overflade kalder man Brønde. Brøndgravning er upaatvivlelig en af den menneskelige Slægts allernyttigste Opfindelser. Uden Brønde skulde kun en saare liden Deel af Jordens Overflade, og kun enkelte Strækninger i de danske Stater, have været beboede eller skikkede til at kunne dyrkes. Ogsaa strækker sig denne Opfindelse langt ud over de Grændser af Historien, som er kommen til vor Kundskab. Kilder, Brønde og Floder vare derfor ogsaa Oldtidens Helligdomme. Indianerne og Egypterne beviste Gange og Nil guddommelig Ære. Romerne tilbade ved hver Kilde og offentlig Brønd deres egne Guder. Tydskerne besøgte, endnu længe efter den kristelige Religions Antagelse, og uagtet Konciliernes Forbud, adskillige berømte


305

Brønde, og bragte deres Offere did. Det samme har ogsaa forhen været Skik i Danmark, for Ex. ved St.Helena's og Kirsten Piils Kilder i Siælland. At fordærve en Brønd eller at lade den forfalde, ansaae man for en Forbrydelse mod Guddommen; ja der spores endnu i vore Tider og hos os Ærbødighed for Kilder og Brønde.

Luft og Bevægelse ere ligesaa nødvendige til Vandets Godhed, som Vinden for den atmosphæriske Luft. Brøndvand mangler frie Adgang for Luften og næsten al Bevægelse, det er derfor i Almindelighed mindre godt end Flodvand, eller Vand af rindende Kilder, bedre er det af de Brønde, som udtømmes ved Pumper, end af Trækbrønde; og bedre, naar de udtømmes flittigen, end naar de henstaae længe urørte. Naar Brøndvand nogen Tid har været udsat for Luften og er bleven bevæget, saa antager det og en bedre Beskaffenhed, end da det nyelig var trukket ud af Brønden. Den Indretning, som endnu er brugelig i nogle gamle Steder, at Vandet af Brønde først bliver udtømmet i store Truge af Marmor, andre Steenarter eller Træ, hvoraf det til offentlig


306

Brug afhentes, medfører derfor Nytte. Vandets Godhed af Brønde og Kilder, er for den største Deel afhængig af Jordens Beskaffenhed, som Vandet igiennemløber, førend det samles i Brønde eller udtømmes af Kilder; naar Brønden er af tilstrækkelig Dybde, frie for Ureenlighed, og forsvarlig opmuret; naar Grunden, hvoraf de Kilder og Vandaarer, som forsyne Brønden, fremkomme, bestaaer af reen Sand eller er flintartet, saa kan Brøndvand af og til være fortræffeligt; naar derimod Grunden i Omkredsen er blandet med Leer, Salte, vegetabilske og mineralske Substantser, saa kan det være uklart, ubehageligt af Lugt og Smag, og indeholde fremmede Dele, som ere skadelige for Helbreden.

At Staden har Kilder og Brønde, som indeholde godt Vand, og at disse kunne bidrage meget til at forsyne Staden med Vand, er nok upaatvivleligt; daglig Erfaring viser det. I en Fæstning, som efter Sandsynlighed vel ikke vil blive udsat for en Beleiring, skiøndt Mueligheden dog maae antages, bør derfor ethvert Bidrag til at forøge Vandmassen indenfor Voldene, ansees som


307

en Sag af yderste Vigtighed. Erfaring har ogsaa viist, at Staden under en Beleiring har til Nødtørft kunnet forsynes med Vand af Brøndene allene. Det er bekiendt , at Kiøbenhavn i det 16 Sekulum eiede over 500 private, og tolv offentlige Brønde*). Da Staden neppe har 5/4 Miil i Omkreds, saa kunne de Kilder og Brønde, den indeholder, vel ikke afgive saameget Vand, som der under den stigende Folkemængde og ved det større Vandforbrug udfordres; men de kunde dog, naar de holdtes i god Stand, betydeligen formindske Stadens Trang til Vand fra de ferske Søer. Det var derfor særdeles ønskeligt, at der blev baaret nøiagtig Omsorg for alle de Brønde og Kilder, som endnu findes her i Staden. Af det store Antal Brønde, som den fordum eiede, finder man endnu mange. Dog formindskes Tallet af de brugelige jevnligen, og ved tilfældige Omstændigheder. Begge de store Ildebrande her i Byen have nok bidraget meget til Brøndenes Ødelæggelse, da vel nogle af dem ved samme Leilighed med og uden Tilladelse ere tilkastede.

*) Pontoppidan Origines Hafnienses pag. 345.


308

I Aaret 1805 fandtes i Kiøbenhavn 491 Brønde, og iblandt dem 80 ubrugelige, som indeholdt lidet og slet Vand. Dette er en naturlig Følge af Mangel paa Vandets Brug og Bevægelse. Enhver, endog riig, Kilde, naar dens Afløb hindres, maae nødvendig søge en anden Vei, som den let finder i en Stad, der er næsten omringet af Havet. Ogsaa fordærves Brøndene snart, naar de ikke bruges flittigen, og det saa meget des vissere, naar de holdes tillukkede, saa at der ikke haves frie Adgang til dem. Vandet er da at ansee som stillestaaende Vand, uden Luft og uden Bevægelse, det maae da, skiøndt det er i sig selv godt, gaae i Forraadnelse. Kilderne for dets Ansamling søge da andre Veie, og Vandet tabes unyttet for Staden. Mange af vore Medborgere have ikke giort sig Umage for at bevare og istandsætte deres gamle Brønde, deels fordi Vandet deri fandtes og maatte findes slet, og deels fordi man holdt det beqvemmere og mindre bekosteligt, at lade indlægge en Portion Pumpevand, mod 4 Rdlr. aarlig Afgivt, end at rense, udmure og vedligeholde sine Brønde.


309

At vi endnu eie gode Brønde og Kilder, ses af Kilden paa Proviant-Gaarden og ved Christiansborg Slot, ved Enden af Gottersgaden, i Klareboderne og paa adskillige andre Steder; man kan deraf slutte, at der, ligesom i forrige Tider, maaskee kunde findes flere. Man maae virkelig undres over, at ingen af alle vore velhavende og patriotiske Medborgere, der efter Ildebranden opbyggede deres afbrændte Vaaninger, er falden paa at giøre et Forsøg med at lade grave nye Brønde i deres Gaarde, især i de Omegne, hvorom man med Vished veed, at der tilforn har været vandrige Kilder eller Brønde. Mange af vore Vaaninger kunde ved denne Leilighed have været forsynede med godt og maaskee bedre Vand end det, vore Pumper nu afgive. Hvor mange Huse findes ikke i Staden, der have Pumpe i deres Kieldere, som til skade for Beboerne maae udpumpes og renses een eller flere Gange om Dagen; mueligen ere disse en Følge af forhen værende og nu tilkastede Brønde. Det er mere end sandsynligt, at der paa slige Steder med taalelige Bekostninger og ringe Arbeide kunde indrettes Brøn-


310

de, og ved at disse nu saa fugtige Kieldere tillige vilde udtørres.

Af det anførte kan man drage den Slutning, at Opmuntring, saavel til at vedligeholde de Kilder og Brønde, vi endnu eie, som til at anlægge flere, og til flittigen at bruge Vandet, der samler sig i dem, er en ikke uvigtig Gienstand for Vedkommendes Opmærksomhed. Alle vore Brønde, som ikke holdes i tilbørlig Stand, og ikke benyttes flittigen, ville indeholde slet og ubrugeligt Vand, men naar de ere vel rensede til en tilstrækkelig Dybde, naar der vaages med Omhu over deres murede Indfatning, og deres Indhold jevnligen benyttes, da har man Grund til at formode, at deres Vand daglig forøges og forbedres, og at Kilderne og Vandaarerne igien ville aabne sig i dem. De Brønde derimod, som, naar det foranførte var iagttget i en bestemt Tid, alligevel behøvede et langt Tidsrum til Ansamling af en ubetydelig Mængde slet Vand af ubehagelig Lugt og Smag, og de, hvis Vand ved chemisk Undersøgelse befandtes at indeholde fremmede Dele og skadelige Egenskaber, maatte ansees som


311

unyttige baade for Mennesker og Dyr. Saadanne Brønde fortiene ikke deres Navn, og mislede kun til Tanken om Overflødighed af Vand, medens Staden maaskee er udsat for at mangle det nødvendige; de burde derfor hellere tilkastes, og andre igien udgraves paa mere passende Steder. Det vilde være meget gavnligt for Stadens almene Vel: naar enhver Brønd blev undersøgt ved oekonomiske, chemiske og lægevidenskabelige Forsøg, og deres Godhed, Frodighed og Værd blev nøiagtigen bestemt. Det er ikke usædvanligt iblandt Menneskene, at de ringeagte Naturens ufattelige Velsignelser, og derimod med Iver hige efter de ubetydeligste Ting; dette er ogsaa Tilfældet med Hensyn til godt Vand, som en absolut Betingelse for den offentlige Sundheds-Pleie.

Ved Hr. Etatsraad og Politiemester Haagens Godhed seer jeg mig i Stand til her at tilføie en Liste paa alle Brønde inden Stadens Volde, saaledes som de i 1805 ere forefundne i Stadens forskiellige Qvartere og Gader. Da jeg ingensteds har seet en Underretning herom fremlagt for Publikum, saa troer jeg: at den baade vil have Interesse og være til Nytte.


312

Øster Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Lille Kongens Gade 68 10 5 god i god stand
79 9 4,5 - slet V
80 8,5 4 god -
85 12 5,5 god -
Smedensgang 122 13 9 god -
123 11 6 god -
124 9 3 god -
125 9 3 god -
Viingaardsst. 126 8 3 god -
129 10 3 god -
130 9 3 god -
131 ubrugel.
Dybensgade 184 7 3 god -
176 7 3 god -
Ulkegaden 105 ubrugel.
107 10 6 god -
108 intet V
115 10 5 god -
116 10 5 god -
117 10 5 god -
118 6 5 maadelig -
121 5 4 maadelig -
239 6 4 god -
Laxegaden 197 10 5 god -
200 ubrugel.
202 7 3 god -
Svaldergaard 119 9 3 god -

313

Strand Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Hyskenstræde 143 6,5 3,5 - i god Stand muddret
Snarens Qvarteer
Compagniestr. 51 11 4 god i god Stand
54 8 4 god -
Knabrostræde 111 god -
112 god -
Skoubogade 27 9 4 god -
Badstuestræde 135 11 4 god -
Vester Qvarteer
Farvergade 129 11 5 god i god Stand
Lavendelstræde 84 14 5,5 god -
Kattesundet 111 14 9 god -
Halm-Torvet 60 10 4,5 god -
62 11 4 god -
69 16 7 god -
71 11 5 ubrugel.
Michel Bryggersgade 89 11 5 god
103 14 6 god -
Frederiksbergg. 10 11 5 god -
11 16 8 god -
16 16 8 god -
31 11 4 god -
Smedebakken 43 10 3 god -
Vestervold 253 10 2,5 god -

314

Vester Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Nyetorv de 4 Søstre 24 16 god i god Stand
Nørre Qvarteer
Studiistræde 62 17 6 god i god Stand
65 15 5 god -
66 17 6,5 god -
67 13 4 god -
68 11 3 god -
72 9 2 maadel.
73 15 1,25 god -
77 18 7 god -
79 22 4 god -
80 20 6 god -
86 19 5 god -
88 22 8 god -
89 20 11 god -
90 24 8 god -
92 28 16 god -
94 26 10 god -
95 18 7 god -
96 16 5 god -
St. Pedersst. 147 18 6 god -
146 18 6 god -
145 20 8 god -
143 29 14 god -
139 28 11 god -
137 20 11 god -
135 16 7 god -

315

Nørre Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
St. Pedersst. 127 12 4 god i god Stand
126 20 6,5 god -
124 36 16 god -
123 18 7 god -
122 28 10 god maadel.
120 19 7 god i g. Stand
119 18 5 god -
118 16 6 god -
116 18 5,5 god -
115 18 2,5 god -
114
112 18 6 god -
110 17 1,5 slet V.
Lille Larsbiørnsstr. 181 28 6 god -
182 28 8 god -
183 28 10 god -
Teglgaardstr. 200 20 6 god -
196 30 15 god -
198 22 3 slet V.
188 32 12 god i g. St.
191 30 9 god -
187 30 16 god -
Larsleistræde 162 17 5 god -
164 15 3,5 god -
166 16 5,5 god -
167 18 1,5 god -
149 13 4 god -

316

Nørre Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
151 18 5 god i g. Stand
155 20 7 god -
157 16 4,5 god -
161 20 8 god -
Ved Volden 228 14 2,5 god maadel.
226 36 18 god i g. St.
227 14 3,5 god -
229 14 2,5 god -
194 28 18 god -
193 24 13 god -
222 26 10 god -
210 14 6,5 god -
Vestergade 15 Ubrugelige og tilkastede Brønde
Studiistræde 174 -
71 -
74 -
75 -
83 -
93 -
St. Pedersst. 140 -
132 -
129 -
125 -
117 -
12 -
Store Larsbjørnsstræde 176 -
171 -
172 -
186 -
202 -

317

Nørre Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Lille Larsbiørnsstræde 186 Ubrugelige Brønde
Teglgaardsstr. 202 -
190 -
154 -
Ved Volden 211 -
216 -
217 -
225 -
Klædeboe Qvarteer
Skindergade 9 13 1,5 god i g. St.
10 13 1 god -
11 13 1 - slet V.
12 18 1,5 god -
14 10 1,5 god -
17 12 1,5 god -
18 12 1,5 god -
19 11 2 god -
Nørregade 228 18 2 god -
243 17 0,5 maadel. slet V.
Lille Kannikestræde 37 11 2 god i g. St.
38 12 1,5 god -
Store Kannikestræde 42 16 2,5 god -
41 13 2 god -
Skidenstræde 76 13 1,5 god maadel. slet V.
77 12 0,5 god i g. St.
72 13 0,5 god -

318

Klædeboe Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
72 13,5 1 god i god Stand
70 14 1,5 god -
69 15 2 god -
67 17 1,5 god -
66 14 2 god -
65 14 1,5 god -
64 17 2 god maadel
63 16 1 god i g. St.
62 14 0,5 maadel slet V.
61 15 1 god i g. St.
59 14 2 god -
57 13 0,5 slet V.
56 14 1 god maadel.
55 14 1,5 god i g. St.
53 14 0,5 ubrugel.
51 13 1 god -
Pederhvidtfeldtstræde 108 14 2,5 god -
106 13,5 2 slet V.
105 13 1,5 god maadel.
104 18 1 god i g. St.
103 18 1,5 god -
102 14 2 maadel. slet V.
101 13 0,5 ubrugel.
100 13 1 god i g. St.
99 19 0,5 maadel. slet V.
91 18 0,5 i g. St. ubrugel.
Lille Kiøbmagergade 79 18 1,5 god -

319

Klædeboe Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Tornebuskegade 167 19 3,5 god i god Stand
Rosengaarden 130 15 2,5 god -
121 18 2,5 god -
119 14 1 god -
118 15 1 god -
117 16 1 god -
115 18 2 god -
113 12 0,5 maadel. slet V.
Kultorvet 134 15 2 god i g. St.
132 18 0,5 - slet V.
131 15 1 god -
St. Giertrudstræde 59 16 2 - slet V.
Store Fiolstr. 172 18 0,5 maadel. ubrugel.
220 18 1,5 god i g. Stand
221 17 2,5 god -
218 14 1,5 god -
217 15 2 god -
215 16 1,5 god -
214 15 1,5 god -
208 15 1 maadel. slet V.
207 15 0,5 god -
205 15 1 i g. St- slet V.
175 15 1,5 god -
176 14 1,5 god -
177 15 2,5 god -
178 19 2 god -
179 15 1,5 god -
180 14 0,5 forfald. ubrugel.

320

Klædeboe Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
181 19 2 god i god Stand
182 18 2 god -
183 16 1,5 god -
185 16 1 god -
186 15 1 god -
188 14 0,5 - slet V.
191 15 1 god -
192 18 1,5 god -
189 14 0,5 god -
193 15 1 god -
195 15 1,5 -
196 15 0,5 god -
Skindergaden 13 Tilkastede
15 -
Skidenstræde 54 -
Klostergaarden 128 -
127 -
114 -
88 -
Rosenborggaden 153 -
Store Fiolstræde 220 -
194 -
68 -
Friemands Qvarteer
Amagertorv 2 9 3 god i g. St.
Skovboegaden 27 10,75 3,75 god -

321

Friemands Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Skindergaden 33 9 3 daarlig ubrugel
36 12 4 god i g. St.
Klosterstræde 72 12 2 god -
73 11 3 god -
75 14 4,5 god -
78 10,5 1,5 god -
94 10 2 ubrugel.
Skindergaden 44 11,5 2 god i g. St.
45 11,5 2 god -
46 10 3 god maadel.
47 10 3 ubrugel.
Kiøbmagergade 54 dito
Trompetergangen 118 10,5 5,5 god i g. St.
Graaebrødre-Torv 99 daarlig ubrugel.
Kokkegaden 142 9,5 3 god i g. St.
Amager-Torv 1 Tilkastede Brønde
Skovboegaden 32 -
Skindergaden 35 -
Klosterstræde 74 -
Helligeistes Arbejdshuus 141 -
Lille Helliggeiststræde 166 -

322

Rosenborg Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Springgade 20 9 6 god i god Stand
23 12 6,5 god -
24 god -
27 7 1,5 - slet V.
30
34 15 7 god -
Landemærket 181 12 2 god -
179 forfald. ubrugel.
178 god i g. St.
175 god -
173 12,5 6 god -
172 god -
171 17,5 7,5 god -
170 god -
169 16,5 6,5 god -
148 12 2 god -
147 11 5 god -
146 god -
145 god -
168 god -
167 god -
164 12 2 god -
165 9 2,5 god -
163 god -
152 12,5 6,5 god -
Slippen 128 16,5 6,5 god -
155 13 8 god -
159 god -
Aabenraae 158 god -
232 - slet V.
231 god -

323

Rosenborg Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
227 21 8,5 god i god Stand
219 16,5 7 forfald ubrugel.
245 god i g. Stand
244 god -
241 god -
240 13 5 god -
237 god -
239 god -
234 god -
Pustervig 195 10 4 god -
196 23 10 god -
St. Giertrudstræde 209 16 8 god -
Rosenborgg. 253 15 2 god -
251 god -
Gottersgade 113 god -
124 god -
110 god -
134 god -
138 19 10 god -
Myntergade 43 10 5 god -
56 god -
57 god -
Vognmagerg. 72 god -
75 god -
69 13 6 god -
68 god -
67 12 5 god -
64 god -
63 12 4 god -

324

Rosenborg Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Vognmagergade 58 12 4 god i god Stand
85 god -
83 forfald. ubrugel.
80 god i g. Stand
78 16 6 god -
77 god -
Lille Brøndstr. 111 god -
106 12 6 god -
Myntergade 49 intet
Kiøbmager Qvarteer
Gam. Mynt 165 9 3 god i g. Stand
163 12,5 6,5 god -
160 6,5 2,5 god -
153 ubrugel.
154 10 3,5 god -
St. Regneg. 194 9 4,5 daarlig slet V.
195 9 3 god i g. Stand
196 10,5 5,5 god -
177 14,5 8 god -
St. Grønneg. 257 7,5 3,5 slet V.
258 god -
288
285 god -
Bag Hoved-Vagten 355 slet V.
Østergade 73 god -
Petermadsens Gang 364 god -

325

Kiøbmager Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Christenbennikestræde 208 7,5 3,5 god i god Stand
209 god -
214 god -
216 forfald. ubrugel.
Antonistræde 229 god i g. Stand
Pilestræde 104 god -
105 god -
107 6 1 god maadel.
92 god i g. Stand
Klareboderne 79 Ere nu tilkastede
3 -
St. Grønneg. 146 -
147 -
278 -
60 -
86 -
87 -
St. Annæ Øster-Qvarteer
Lille Strandst. 71 7,5 4 god i g. St.
St. Annegade 77 10 3,5 god -
Toldboeveien 284 7,5 2 god -
St. Kongensgade 205 4,75 1,5 Sump ubrugel.
272 7 3,75 god i g. Stand
271
270 7,5 4,75 god -
265 6 4 god -
264 5 1,5 maadel. slet V.
266 7 3,75 god i g. Stand

326

St. Annæ Øster-Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
St. Grønneg. 263 6,5 2,5 god i god Stand
257
256 6,25 2,5 god -
255 6 3,5 god -
231 15 4 god -
Frederichs Hospit. 5 Brønde 14 4 - slet V.
St. Annæ Vester-Qvarteer
St. Kongensgade 44 8 4 god i g. Stand
45 7,5 4 god -
61 6,25 2,5 god -
64 8 4 tildækket
67
68 8 5 god i g. Stand
71 12 7 god -
Bryggerlængden 72 12 6 god -
Borgergade 153 12 6 god -
150 9 5 god -
148 12 5 god -
145
144 13 5 god -
147 10 6 god -
143 18 8 god -
142 15 10 god -
141
138 8 4 god -

327

St. Annæ Vester-Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Borgergaden 131 9,5 4 i g. St. maadel.
125 7,5 4 god -
101 ubrugel.
100 ubrugel.
99
98 7 2 god -
97
96 5 4 - slet V.
88 10 4 - slet V.
189
188 8 4 god -
187
186 12 6 god -
Helsingørsg. 311 8 3 god -
Dronningens Tvergade 366 10 5 god -
335 8 3,5 god -
Prindsensg. 375 14 7 god -
370
369 8 4 god -
381 12 3 god -
Skolemesterl. 422 7,5 4 god -
424 5 3 slet V.
434 12 3,5 god -
435 12 3 god -
436 forfald. ubrugel.
469 10 3 god i g. Stand
Rigensgade 417 tildækket ubrugel.
471 9 2,5 god -
470 8,5 3 god -
466 7 2,5 god -

328

St. Annæ Vester-Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Rigensgade 465
453 tildækket ubrugel.
451 9 3 god i g. St.
449 8 2,5 god -
464 11 7 god -
476 8 2,5 god -
Balsomgaden 455
456 16 6 god -
Koffegaden 448
Stenkulsgade 457 16 6 god -
480 12 5 god -
481 16 4 god -
Borgergaden 179 12 6 god -
174 8 4 god -
172 11 4 god -
170 forfald. ubrugel.
165 4 0,5 forfald slet V.
164 10 5 god i g. St.
163 4 2,5 god -
Adelgade 251 6 2,5 god -
250 7 2 god -
249 8 4 god -
254
255 7 3 god -
256 6 2 god forfald.
257 6 3 ubrugel.
259 10 4 god i g. St.
230 8 3 god -
229 7 3 god -
228 7 3 god -
227 7 3 god -

329

St. Annæ Vester-Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Adelgaden 226 8 2,5 god i god Stand
223
222 8 3 god -
221 7 2,5 god -
220 6 2,5 god -
216 7 3 god -
279 8,5 4 ubrugel.
280 forfald slet V.
281 9,25 2 god i g. St.
282 13 4 god -
283
284 8 3 god -
285
286 7 2,5 god -
287 8 3 god -
288 6 2,5 god -
291 8 4 god -
309 8 4 god -
458 16 10 god -
459 14 3 god -
Stenkulsgade 483 14 5 god -
484 10 3 god -
485 Tilkastede Brønde
486 -
Adelgaden 260 -
218 -
291 -
297 -

330

Christianshavns Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Lille Torveg. 125 i g. St. slet V.
St. Kongensgade 95 -
93 5,5 2,5 god -
St. Annæg. 270 forfald. ubrugel.
279 8 4 forfald. slet V.
278 god i g. St.
St. Torveg. 381 5 3 - slet V.
384 - slet V.
392 5,5 3 god -
393 forfald. slet V.
379 5,5 3 god -
378 8 5 - slet V.
375 6,5 4,5 - slet V.
376 - slet V.
373 6,75 4,5 - slet V.
372 - slet V.
370 forfald. slet V.
369 - slet V.
368 - slet V.
367 6 3,75 god i g. St.
366 - slet V.
Dronning. Gade 254 6 3 god -
253 god -
251 4 1,25 - slet V.
250 5 4 god -
210 5 2 forfald. slet V.
245 6 3 god i g. St.
240 6 3 god -
Prindsensg. 309 4 1 - slet V.

331

Christianshavns Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Prindsensg. 307 5 2 god i g. St.
305 6 3,5 god -
284 god -
285 4 1 forfald. slet V.
291 god i g. St.
293 5 2,5 forfald slet V.
294 god i g. St.
313 -
Porcellaingaard. Plads 3 Brønde 1 -
2 2,5 0,75 forfald. slet V.
3 6,25 4,75 god i g. St.
Lille Amagergade 327 5,5 4 - slet V.
332 6 2,75 - slet V.
Søndervoldsstrædet 209 7 4 god -
Sophisgade 338 -
341 6 3 god -
343 7 4,5 god -
345 7,5 4,5 god -
348 5,25 1,25 god -
351 4,5 2,5 god -

Overgaden No.156; St.Annæ Gaden No.274; store Torvegaden No.283, 366, 380; Dronningensgade No.211, 242, 249, 252; Prindsensgade No.295, 302, 308, og Sophiegaden No.340, have nu ingen Brønde.


332-333

General Liste

over samtlige her i Kiøbenhavn værendeBrønde, saaledes som de ved Eftersyn

ere befundne i Aaret 1805.

Qvartererne 1681 1727 1732 1750 1793 1805
Bru-
geli-
ge
Ubru-
geli-
ge
Bru-
geli-
ge
Ubru-
geli-
ge
Bru-
geli-
ge
Ubru-
geli-
ge
Bru-
geli-
ge
Ubru-
geli-
ge
Bru-
geli-
ge
Ubru-
geli-
ge
Bru-
geli-
ge
Ubru-
geli-
ge
Øster 24 13 30 4 28 1 19 - 20 1 19 5
Strand 8 1 5 1 4 - 3 - 1 - 1 -
Snarens 41 5 25 5 8 2 4 1 3 1 5 1
Vester 58 5 43 - 27 - 17 4 8 - 14 3
Nørre 62 25 75 2 48 25 75 - 75 6 63 27
Klædeboe 72 7 91 - 56 - 68 3 67 21 79 15
Friemans 52 20 50 8 20 9 21 1 15 1 12 5
Rosenborg 78 15 110 4 37 70 70 4 55 6 58 3
Kiøbmager 35 14 54 7 43 2 31 - 21 5 22 4
St. Anna Øster og Vester 41 - 133 13 135 11 155 4 69 21 94 13
Christianshavn 32 13 27 6 28 1 42 5 42 8 44 4
Summa 503 118 643 50 434 121 505 22 376 70 361 157

334

Af denne Liste sees, at Kiøbenhavn er forsynet med mange Brønde, som ved flittigen at benyttes kunde bidrage mere eller mindre til Stadens saa udvidede Vandforbrug. Vel ere disse Brøndes Vande af meget forskiellig Beskaffenhed og Godhed. Mange af dem ere ikke tienlige til Føde-Midler, ja end ikke til oekonomisk Brug til Vadsk og deslige, da Vandet er haardt og decomponerer Sæben; ved enTilsætning af noget mineralsk Ludsalt eller Plante-Ludsalt kan det dog forbedres og giøres anvendeligt. Det meste Vand tilføres dog Staden fra Ind-Søerne uden for Voldene ved Pumpe og Spring-Vand. Siden Dr. Lange i Aaret 1756 udgav sin korte Beskrivelse over Kiøbenhavns Vand, er, saavidt jeg ved, ingen nøiagtig Efterretning om dets Egenskaber og chemiske Bestanddele bleven offentlig bekiendtgiort. Jeg har derfor anmodet vor duelige og virksomme Apotheker Blau om, at anstille en Undersøgelse angaaende Bestand-Delene af Pumpe- og Spring-Vandet, af Vandet fra Kilden paa Slots-Gaarden og fra Kilden: de fire Søstre, paa Gammel-Torv. Jeg meddeler Detaillen af disse Forsøg,


335

tilligemed nogle summariske Bemærkninger over samme Emne, hvilke jeg skylder vor skarpsindige Professor Ørsteds Venskab.

Chemisk Undersøgelse af Kiøbenhavns
Springvand.

Springvandets Udseende er temmelig klart, dets Smag og Lugt reen. Thermometret, som stod paa 13 Grader efter Reaumur, faldt ved Nedsænkning i Vandet til 8. Barometret stod paa 28.

Foreløbige Forsøg med Reagentia.

1) Lacmos- og Gurkemei-Papiir leed ingen Forandring.

2) Saltsuur Tungjord frembragte ingen Forandring.

3) Blaasuurt Kali viste ingen Spor af Jern.

4) Salpetersuurt Sølv frembragte et ringe Bundfald.


336

5) Kløversuurt Kali frembragte et hvidt Bundfald, som ved Tilsætning af Salpetersyre aldeles opløstes.

6) Caustisk ammoniac frembragte et lidet Bundfald.

7) Caustisk Kali ligesaa; men dette Bundfald opløstes ikke igien ved tilsætning af overflødigt caustisk Kali.

8) Ved tilsætning af Svovlsyre udviklede sig en Deel Luftblærer.

Quantitativ Bestemmelse af de faste Dele i anførte Vand.

a) 14 Pd. (7 Potter) Springvand bleve forsigtigen bortdunstede; den tørre Rest omhyggeligen samlet, og stærkt udtørret, hvorefter den veiede 38 Gran. De faste Dele udgiøre altsaa 1/2830.

b) Disse 38 Gran bleve overgydede med vandfrit Alcohol og hensatte 12 Timer i en kold Digestion, i hvilken Tid Blandingen ofte blev omrystet; den blev derefter filtreret, og det, som blev tilbage paa Filtrum, afvasket med en fornøden Mængde vandfrie alcohol.


337

Denne, og den før igiennemløbne alcohol, bleve nu sammenslaaede, og det paa Filtrum tilbageblevne omhyggeligen samlet og tørret; det veide 33 Gran, og blev indtil videre lagt tilside, mærket med A.

c) Den spirituøse Extraction blev afdunstet til Tørhed; det, som blev tilbage, var af en brunagtig Farve; efter Afdunstningen hensattes det en Tid i et kiøligt Værelse, hvor det liquescerede. Da det atter var tørret over Lampe-Ild, veiede det 4½ Gran. Til disse 4½ Gran sattes nogle Draaber reen Svovlsyre, hvorved der udviklede sig en Deel saltsure Dampe, og adskiltes en ringe Deel hartsagtig Substants. Den overflødige Syre blev over Lampe-Ild bortskaffet, derefter opløstes Residuum i destilleret Vand, og fraskiltes dets hartsagtige Deel, som veiede 1/8 Gran. Den i Vandet opløste Rest forsattes nu med caustisk ammoniac, som nedslog et Bundfald, der ved Filteren blev fraskilt og tørret. Det veiede 1 Gran, og forholdt sig som Talkjord, der forhen i Vandet


338

havde været forbunden med Saltsyre. Man kan antage, at det, som saltsuur Talkjord, i Vandet udgjorde 1 ¼ Gran. Dette herfra skilte Fluidum blev afdunstet til Tørhed; dets Residuum havde alle de samme Kiendetegn, som svovlsuur Kalkjord (Gips), og veiede 3 Gran.

d) De 33 Gran (see b mk. A) bleve nu overgydede med destilleret Vand, og hensatte i en varm Digestion, og midlertid ofte omrystet; da det derefter var filtreret, blev det tilbageblevne afvasket med destilleret Vand og tørret; det veiede 25 Gran, som indtil videre sattes tilside, mærket med B.

<

e) Det igiennemløbne Fluidum blev afdunstet; det tilbageblevne antog en brunagtig Farve, og en tynd Syrups Consistence; da dette igien var fortyndet med destilleret Vand, saa tilsattes 1½ Gang saa meget vandfrie alcohol, som foraarsagede et Coagulum. Dette skiltes da fra sit Fluidum, som netop havde modtaget saa meget af den brune Farve, at det var lidet tingeret.


339

f) Det paa Filtrum ti[l]lbageblevne blev tørret og veiede 7 Gran; disse 7 Gran bragtes over en stærk Lampe-Ild, hvorved Lugten af Extractivstof gav sig tilkiende (det maae her anmærkes: at denne Stof var meest opløselig i Vand, af alcohol var den ei saa opløselig, (see e); det Hele opblødedes med destilleret Vand, det bragtes paa et Filtrum, Extractivstoffen, som tildeels var forkullet over Lampen, forblev paa Filtrum, den blev tørret og veiede 1 Gran.

g) Det igiennemløbne Fluidum blev atter afdunstet til Tørhed og veiede 4 ¾ Gran; noget deraf forsattes med en Draabe reen Salpetersyre; en fugtig Glasstang, som holdtes derover, gav tilkiende: at der var Saltsyre tilstæde; Resten opløstes i destilleret Vand, og deeltes i 2de Dele; den ene reagertes med caustisk Kali, men gav ingen Tegn paa Talkjord, den anden reagertes med kløversurt Kali, og gav et Bundfald, som var Kalkjord. Dette Forsøg viser da: at de anførte 4 ¾ Gran vare saltsuur Kalkjord.

.

340

h) Det tingerede Fluidum (see e) blev afdunstet, der blev noget pulveragtigt tilbage, som, da det var tørret, veiede 1 Gran, og forholdt sig ligesom saltsuur Kalkjord. De (efter g) erholdte 4 ¾ Gran og det (efter h) erholdte 1 Gran saltsuur Kalkjord havde ei opløst sig i det forhen anvendte Fluidum.

i) Til de 25 Gran (see d mk. B) sattes fortyndet Salt- og Saltpetersyre for at opløse hvad der kunde opløses, derefter bragtes det paa et Filtrum; det Igiennemløbne bundfældedes med kløversuurt Kali, hvorved reen saltsuur Kalk bundfældedes, som, i Følge Beregning, maae i Vandet som kulsuur Kalk have udgiort 24 Gran.

k) Det (see i) paa Filtrum tilbageblevne blev tørret og veiede ½ Gran, som angives for Kielseljord, hvis Nærværelse i dette Vand dog er tilfældig.

I Følge forestaaende Forsøg indeholde 7 Potter af Kiøbenhavns Springvand:


341

Saltsuur Talkjord - - 1 ¼ Gran (see c)
Saltsuur Kalkjord - - 8 ¾ - (see c og h)
Extractiv Stof - - 2 1/8 - (see e)
Kulsuur Kalkjord - - 24 - (see i)
Kieseljord - - ½ - (see k)
_________________
36 5/8 Gran
Uundgaaeligt Tab - - 2 3/8 Gran
_________________
Summa 39 Gran.

__________

Chemisk Undersøgelse af Kiøbenhavns Pumpevand.

Dets Udseende var nogenledes klart, Smagen og Lugten ikke ubehagelig. Thermometret stod paa 12 Grader efter Reaumur og faldt ved Nedsænkning til 6. Barometret stod paa 28 T. 5 L.

Foreløbige Forsøg med Reagentia.

1) Lacmos og Gurkemei Papiir leed ingen Forandring

2) Saltsuur Tungjord frembragte intet Bundfald.


342

3) Blaasurt Kali viste ingen Spor af Jern.

4) Salpetersuurt Sølv frembragte et Bundfald.

5) Kløversuurt Kali frembragte et Bundfald, som ved Tilsætning af Salpetersyre opløstes igen.

6) Ætzende Kali foraarsagede et Bundfald, som ved Tilsætning af overflødigt heed ætzende Kali ikke opløstes igien.

7) Ved Tilsætning af nogle Draaber reen Svovlsyre udviklede sig en Deel Luftblærer.

Quantitativ Bestemmelse af de faste Dele i dette Vand.

a) 8 Pd. (4 Potter) af dette Vand bleve afdunstede til Tørhed; den tørre tilbageblevne Rest veiede 48 Gran.

b) Disse 48 Gran oversloges med 2½ Lod vandfrie alcohol, og hensattes i en kold Digestion i 18 Timer, i hvilken Tid Blandingen ofte blev omrystet. Efter Filtreringen blev Residuum afvasket med en tilbørlig Mængde vandfrie alcohol og siden forsigtig tørret; det veiede nu 43 Gran, som indtil videre bleve satte tilside og mærkede No. 1.


343

c) Den spirituøse Extraction og den til Afvaskningen brugte alcohol (see b) bleve afdunstede ved en svag Ild; de efterlode et guulagtigt Bundfald, som, da det var tørret, veiede 5 Gran.

d) Disse 5 Gran bleve forsatte med et Par Draaber reen Svovlsyre, der udviklede sig øiebliklig meget stærke saltsure Dampe; den muelig overflødige Syre bortskaffedes over Lampeild, derefter blev Massen igien opblødet med destilleret Vand; der adskilte sig et ringe Qvantum hartsagtig Substants, som fraskiltes ved Filtrum; den kunde anslaaes til 1/8 Gran.

e) Til det igiennemløbne Fluidum sattes en lige stor Deel ætzende ammoniac, som frembragte et Bundfald, der var Talkjord, og veiede, da den var tør, ¼ Gran. Efter de antagne Beregninger, har følgeligen Vandet indeholdt 3/8 Gran saltsuur Talkjord. Det øvrige Fluidum blev afdunstet og forholdt sig som svovlsuur Kalk (Gips), den veiede 4 ¼


344

Gran; der have altsaa været 4 ¼ Gran saltsuur Kalk tilstæde i Vandet.

f) Nu bleve de 43 Gran (see b mærket No.1) overgydede med 6 Lod destilleret Vand, og hensatte 20 Timer i en varm Digestion og Blandingen midlertid ofte omrystet. Vandet antog en brunguul Farve. Ved Filtrering gav dette Residuum, som, da det var udvasket med destilleret Vand og forsigtigen tørret, veiede 27 Gran. Disse bleve indtil videre hensatte under mk. No.2. Vandet, som var brugt til Udvaskningen, blev slaaet sammen med det filtrerede Vand.

g) Dette Vand (see f) blev langsomt afdunstet; under denne Operation nedsatte sig et hvidagtigt Pulver, som, da det ved Filtreren var skilt fra sit Fluidum og tørret, veiede 3½ Gran, Fluidum blev indtil videre sat tilside og mk. No.3.

h) Til noget af de 3½ Gran (see g) sattes lidet reen Salpetersyre; det brusede stærkt op, men ved at holde en fugtig Glasstang derover, viste sig ingen saltsure Dampe. Det


345

fortyndedes med destilleret Vand, og afdeeltes i 2 Dele; til den ene Deel sattes kløversuurt Kali, men der viste sig intet Bundfald; til den anden Deel sattes ætzende Kali, som bundfældede Talkjord. Til en anden Deel af disse 3½ Gran (see g) sattes lidet reen Svovlsyre, det brusede stærkt, men der udviklede sig ingen saltsure Dampe. Dise Forsøg vise, at de 3½ Gran, som under Afdunstningen udskiltes, vare kulsuur Talkjord. Beregnes da Tabet af Kulsyren under Vandets Afdampning, saa kan vel antages, at det har indeholdt 4 ¾ Gran kulsuur Talkjord.

i) Det igiennemførte Fluidum (see g mk. No.3) blev nu lemfældigen afdunstet til Tørhed; Residuum veiede 10 Gran; hertil sattes Halv saameget reen Svovlsyre, Blandingen brusede meget stærkt, og der udviklede sig stærke saltsure Dampe; den blev derefter fortyndet med destilleret Vand, hvorved noget Extractivstof adskiltes; ved Filtreren blev denne samlet og veiede ½ Gran. Af de foran-


346

førte 10 Gran bleve følgelig kun 9½ Gran tilbage.

k) Til noget af dette igiennemløbne Fluidum (see i) sattes kløversuurt Kali, men der viste sig intet Bundfald; til den øvrige Deel sattes ætzende Kali, det gav et stærkt Bundfald, som ved tilsætning af en Mængde heed ætzende Kali ei opløstes igien. Disse Forsøg bevise, at de 9½ Gran (see i) vare saltsuur Talkjord, og at denne, ligesom den kulsure Talkjord (see h), ei har kunnet opløse sig i den forhen anvendte alcohol.

l) Nu bleve de 27 Gran (see f No.2) opløste i en fornøden Mængde Salt- og Salpetersyre, og fortyndede med destilleret Vand, derefter bragtes Blandingen paa et Filtrum, i noget af det igiennemløbne Fluidum blev reageret med ætzende Kali, hvorved der udskilte sig et Bundfald, som opløste sig aldeles ved en Tilsætning af Edikesyre; en anden liden Qvantitet reagertes med Sukkersyre, hvorved ogsaa viste sig et Bundfald.


347

Efter disse foreløbige Forsøg indeholdt denne salt- og salpetersure Opløsning, Talk- og Kalkjord; Talkjorden bundfældedes først med kulsuurt Kali, Bundfaldet skiltes ved Filtreren fra sit Fluidum, det blev tørret, og samlet, det veiede 1½ Gran; man kan da antage, at den, saaledes som den forhen var opløst i Vandet, har udgiort 2 1/4 Gran kulsuur Talkjord.

m) Det fra Talkjorden skilte Fluidum blev noget afdunstet, derefter bundfældedes Kalkjorden med kløversuurt Kali; efter Beregningen udgiorde den, saaledes som den forhen i Vandet har været forbunden med Kulsyren, 22 Gran kulsuur Kalkjord.

n) Det ved l paa Filtrum tilbageblevne veiede, da det var tørret, ½ Gran og angives for Kieseljord, hvis Tilstædeværelse dog er tilfældig.

Efter forestaaende Forsøg indeholder 8 Pd. (4 Potter) af Stadens Pumpevand:


348

Extractivstof 5/8 Gran (see d og i)
Saltsuur Talkjord 9 7/8 - (see e og k)
Saltsuur Kalkjord 4 ¼ - (see e)
Kulsuur Talkjord 7 - (see h og l)
Kulsuur Kalkjord 22 - (see m)
Kieseljord ½ - (see n)
44 ¼ Gran
_________________
Uundgaaeligt Tab 3 ¾ -
_________________
Summa 48 Gran.

__________

Chemisk Undersøgelse af Slots-Gaardens Kilde-Vand.

Udseendet af dette Vand er klart, Lugten og Smagen reen og kiølende. Thermometret, som stod paa 17 Grader efter Reaumur, faldt ved Nedsænkning (som skeede ved Posten) til 11.

Foreløbige Prøver med Reagentia.

1) Lacmos Papiir og Gurkemeie Papiir lede ingen mærkelig Forandring.


349

2) Ved Tilsætning af saltsuurt Tungjord viste sig et lidet hvidgraat Bundfald, som følge af svovlsure Forbindelser.

3) Salpetersuurt Sølv frembragte lidet lysegraat Bundfald, som ved at staae udsat for Dagens Lys efterhaanden blev mere mørkegraat; dette røber da Vandets Forbindelse med Saltsyre.

4) Kleversuurt Kali frembragte et stærkt Bundfald, som ved Tilsætning af Salpetersyre igien forsvandt; et Beviis paa Kalkjordens Tilstædeværelse i Vandet.

5) Blaasuurt Kali frembragte ingen Forandring;

6) Caustisk ammoniac giorde Vandet lidet melkagtigt, hvilket lod formode Leer- eller Talkjord-agtige Forbindelser.

7) Caustisk Kali frembragte et ubetydeligt Bundfald, som blev uforandret ved at tilsætte mere heed caustisk Kali. Dette vakte Formodning om et talkjordagtig Salts Nærværelse.

Qvantitativ Bestemmelse af de faste Dele i Pumpevandet paa Slots-Gaarden.

a) 16 Pd. Civil-Vægt af dette Vand blev i en Glasskaal forsigtigen afdampet til Tørhed,


350

den tilbagblevne tørre Bundsats blev nøiagtig samlet og veiede 63½ Gran.. De faste Dele i Slotsvandet beløbe sig altsaa ikke til 1/1935 af Vandet.

b) Disse 63½ Gran bleve overgydede med 4 Lod vandfrie Spiritus; denne Blanding henstod i 24 Timer i et tilproppet Glas paa et koldt Sted; Glasset blev imidlertid ofte rystet.

c) Derefter blev den hele Blanding bragt paa et tørt Filtrum, og hvad der paa dete blev tilbage, blev afvasket med vandfri Spiritus. Denne Spiritus og den nyeligen omtalte spirituøse Opløsning, bleve derefter blandede med hinanden, og Residuum paa Filtrum hensat indtil videre, mærket No.1.

d) Den spirituøse Opløsning blev nu i en lille Porcelains Skaal over en svag Lampe-Ild afdunstet indtil Tørhed; det tilbageblevne veiede 6 Gran. Til disse 6 Gran sattes nogle Draaber renset Svovlsyre, hvorved øiebliklig udviklede sig saltsure Dampe. For at forjage den overflødige Syre blev denne Blanding udsat for en stærk Varme, indtil der ikke


351

viste sig flere Dampe; derefter blev den opblødet med koldt destilleret Vand og afdunstet; den antog herved en brunagtig Farve og havde Egenskaber som Extractivstof. Da den blev hensat paa et kiøligt Sted, udsatte der sig nogle faae Chrystaller, hvilke dog ikke uden Tab kunde skilles fra den brunagtige honningtykke Masse; efter Skiønnende kunde disse Chrystaller veie 4 Gran, og efter Chrystallernes Dannelse ansaaes de for at være svovlsuur Talkjord; det hele afdampedes i stærk Hede, hvorved Massen blev forkullet, dens Lugt og Smag var, som naar Extractet anbrændes.

a) Nu blev det foromtalte Residuum (see c mk. No.1) overgydet med 10 Gange saa meget destilleret Vand, som det veiede, og hensat i 16 timer paa et varmt Sted, fra Tid til anden blev Blandningen flittig omrystet, og tilsidst filtreret. Residuum blev nu atter afvasket med destilleret Vand, og derefter stærkt tørret, det veiede nu 25 Gran, som indtil videre bleve satte tilside og mærkede med No.2.


352

f) Den vandagtige Extraction (see e) blev afdunstet og forsat med vandfrie Spiritus, hvorved skeede et Bundfald; dette Bundfald blev adskilt ved Filtrering og veiede, efter at det var fuldkommen tørret, 3½ Gran, hvilke forholdt sig som svovlsuur Kalkjord (Gips).

g) Da Gipset var fraskilt, blev Fluidum atter afdunstet til Tørhed; og efterlod et Residuum, som veiede 8 Gran; det smagte stærkt af Kiøkkensalt, og liquescerede i Luften; men for at erfare dets Bestanddele nøiere, blev noget af det overgydet med en Draabe reen Svovlsyre, hvorpaa det udstødte saltsure Dampe; et Beviis for Saltsyrens Nærværelse; noget af det opløstes derpaa i destilleret Vand; men denne Blanding gav ved Tilsætning af kløversurt Kali intet Bundfald; et Beviis: at Saltsyren ikke var forbunden med Kalkjord. Det øvrige deltes i 2 Dele, hver Deel opløst i destilleret Vand, den ene Deel reagertes med salpetersuurt Sølv; der bundfældedes Hornsølv: den anden Deel reageredes med kulsuurt Kali og blev stærkt var-


353

met; der skedte intet Bundfald: et Beviis, at Saltsyren ei var forbunden med Talkjord (magnesia). Af anførte Phenomener er det da klart, at de omtalte 8 Gran, der smagte som Kiøkkensalt, var saltsuurt Kali (Digestivsalt).

h) Nu bleve de 25 Gran, som (see e mk. No.2) vare tilsidesatte, overgydede med Salpetersyre. Blandingen brusede meget stærkt, alting opløste sig paa en ubetydelig Bundsats nær; denne blev da fraskilt, afvasket og tørret i stærk Hede, hvorefter den veiede 2 Gran, som var Kiseljord. Den klare Opløsning derimod blev noget afdampet, hvorved endnu afsatte sig 1½ Gran svovlsuur Kalk (Gips).

i) Dette tilbageblevne Fluidum blev fortyndet med distilleret Vand, og blandet med kløversuurt Kali; Blandingen gav et stærkt Bundfald, som var kløversuur Kalk. Efter Beregningen udgjorde Kalken i sin Tilstand, som kulsuur Kalk, eller saaledes som den forhen befandt sig i Vandet, 30 Gran.


354

I Følge forestaaende Forsøg indeholde 16 Pd. af Pumpevandet fra Slotsgaarden:

Saltsuur Talkjord, eller saltsuur Magnesia, 4 Gran (see d)
Svovlsuur Kalkjord (Gips) 3½ - (see f og h)
Saltsuur Kali (Digestiv-Salt) 8 - (see g)
Kieseljord 2 - (see h)
Kulsuur Kalk 30 - (see i)
_________________
47½ Gran
Uundgaaeligt Tab 16 -
_________________
Summa 63½ Gran.

__________

Chemisk Undersøgelse af Vandet paa Gammel-Torv, de fire Søstre kaldet.

Thermometret stod paa 13 Grader efter Reaumur, ved nedsænkning i dette Vand faldt det til 8 Grader, Barometret stod i samme Tid paa 28. Vandets udseende var uklart, og havde et opal Skiær; dets Smag og Lugt var væmmelig,


355

som stillestaaende fordærvet Vand. Noget deraf blev udsat for den atmosphæriske Lufts frie Indvirkning i 12 Timer, der afsatte sig et Bundfald, det blev noget klarere, og tabte for en stor Deel sin ubehagelige Lugt og Smag.

Foreløbige Forsøg med Reagentia.

1) Lacmos- og Gurkemeie-Papiir leed ingen Forandring.

2)Blaasuurt Kali viste Spor af Jern, efter at Vandet var noget afdunstet.

3) Saltsuur Tungjord frembragte ingen Forandring.

4) Salpetersuurt Sølv frembragte noget Bundfald, hvorved Saltsyren blev opdaget.

5) Kløversuurt Kali frembragte et hvidt Bundfald, som viste Kalkjordens Nærværelse.

6) Caustisk Kali gav et stærkt Bundfald, hvoraf noget ved Tilsætning af overflødig caustisk Kali, syntes at opløses igien, hvilket gav Formodning om Talk- og Alunjords Nærværelse.

7) Ved Tilsætning af Svovlsyre udviklede sig mange Luftblærer, hvilket røbede kulsure Forbindelser.


356

Quantitativ Bestemmelse af de faste Dele i dette Vand.

a) 12 Pd. (6 Potter) af dette Vand, bleve tildækkede i en Porcelains Skaal og forsigtigen afdunstede; den tørre Rest blev omhyggelig samlet i en lille Skaal og over Lampe-Ild stærkt tørret, den veiede 59½ Gran. De faste Dele udgiøre følgeligen ikke 1/1540 af det Hele.

b) Disse 59½ Gran bleve i en lille Kolbe overgydede med 6 Lod vandfrie Spiritus; denne Blanding 16 Timer hensat i en varm Digestion, og midlertid ofte omrystet. Derefter blev den filtreret, og gav et Residuum, som, da det var udvasket med en fornøden Mængde vandfri Spiritus, og stærkt tørret, veiede 54 Gran, som indtil videre bleve hensatte, med Mærket No.1. Begge Spirituser bleve sammenslaaede.

c) Denne Spiritus blev nu læmpeligen afdunstet indtil Tørhed, og efterlod et Residuum, som veiede 5½ Gran; det var et brunagtigt Pulver; da det blev overgydet med nogle


357

Draaber Svovlsyre, udviklede der sig saltsure Dampe; det sattes over Lampeild for at skille det ved den mueligen overflødige Syre, og blev derefter opblødet i Vand. Der adskilte sig da en hartsagtig Substants, Extractivstof, som, da den var tørret, veiede ¾ Gran. Det filtrerede Fluidum blev bortdunstet, og gav et Residuum, som i tørret Tilstand veiede 4½ Gran, og forholdt sig som svovlsuur Kalk (Gips).

d) Nu bleve de 54 Gran (see b mærket No.1) overgydede med 6 Lod destilleret Vand og 24 Timer hensatte i en varm Digestion, i hvilken Tid Blandingen ofte blev omrystet; den blev derefter bragt paa et Filtrum, og gav et Residuum, som, da det var nogle Gange afvasket med destilleret Vand, og tørret, veiede 40 Gran; disse hensattes indtil videre, mk. No.2. Den igiennemløbne vandagtige Extraction blev afdunstet til Tørhed; Residuum veiede 14 Gran; det havde en guul Farve, som lod formode nogle Jernpartikler.


358

e) Disse 14 Gran opløstes igien i noget destilleret Vand, og bleve stærkt hedede over en heftig Lampeild; der afsondrede sig noget Bundfald, som fraskiltes ved Filtreren. Da det var stærkt tørret, veiede det 3½ Gran og forholdt sig som Talkjord, hvis Nærværelse maae tilskrives den til Extractionen anvendte Mængde Vand, hvori den som kulsuur Talkjord var opløst. Det øvrige Fluidum blev afdunstet til Tørhed, og udsat for en stærk Hede, derefter opblødet med destilleret Vand; der bundfældede sig da Jern, som blev afsondret ved Filtrum, og da det var stærkt tørret, veiede ¼ Gran. Det øvrige Fluidum gav saltsuurt Natrum, som veiede 10 Gran.

f) De 40 Gran (see d mk. No.2) bleve overgydede med Salt- og Salpetersyre; Blandingen brusede meget stærkt, og afsatte noget Bundfald; den blev fortyndet med destilleret Vand og filtreret; Residuum blev stærkt tørret og veiede 3 Gran; disse 3 Gran bleve sammensmeltede med noget Kali, og forholdt sig som Kieseljord.


359

g) Af den saltsure og salpetersure Opløsning (see f) blev noget reageret med Sukkersyre, for at erfare: om det indeholdt Kalkjord, men da intet deraf gav sig tilkiende, blev saalænge kulsuurt Kali tilsat, som der bundfældede sig noget; det blev derpaa sat over Lampeild og stærkt varmet, derefter blev Bundfaldet skilt fra sit Fluidum ved Filtreren, og vel indtørret; det veiede da 36 Gran. Disse 36 Gran kunde man efter forestaaende Forsøg slutte at være enten Talk- eller Alunjord, eller og begge tilsammen.

h) For at faae dette nærmere bestemt, bleve disse 36 Gran overgydede med stærk Edikesyre; der afsatte sig et Bundfald, som, da det ved Filtrum var skilt fra sit Fluidum, og tørret, veiede 9½ Gran; det forholdt sig som Alunjord.

i) Det Fluidum, som var skilt fra Alunjorden, blev langsomt afdunstet til Tørhed; Farven af Residuum var guul, hvilket lod formode at det indeholdt noget Jern; det blev udsat for en stærk Hede, og opblødet med destilleret


360

Vand; der bundfældede sig da Jern som skiltes ved Filtrum fra sit Fluidum, og veiede, efter at det var tørret, ¼ Gran. Ved Opløsning i Salpetersyre og ved Tilsætning af blaasuurt Kali gav det Berlinerblaae.

k) Til det fra Jernet skilte Fluidum sattes lidet Syre, derefter blev det bundfældet med kulsuurt Kali, Bundfaldet skiltes ved Filtreren fra sit Fluidum, blev tørret, og veiede da 25 Gran. Det forholdt sig som kulsuur Talkjord.

I Følge forestaaende Forsøg indeholde 12 Pd. Vand af Posten paa Gammel-Torv, de fire Søstre kaldet:

Saltsuur Kalkjord 4½ Gran (see c)
Extractivstof ¾ - (see c)
Saltsuur Talkjord 28½ - (see e og k)
Jern ½ - (see e og i)
Saltsuur Natrum (Kiøkkensalt) 10 - (see e)
Kieseljord 3 - (see f)
Alunjord 9½ - (see h)
_________________
56 3/4 Gran
Uundgaaeligt Tab 2 3/4 -
_________________
Summa 59½ Gran

361

Saavidt Hr. Apotheker Blau; det Følgende er mig meddeelt af Hr. Professor Ørsted:

__________

Kiøbenhavns Pumpevand er langt fra, altid at være eens, det kan være meget forskielligt endog i forskiellige Gader og af enkelte Pumper. Storme giøre et uklart, forraadnende Dele meddele det hist og her en ubehagelig Lugt og Smag, en Iisskorpe beskytter det derimod ofte om Vinteren mod mange Forandringer. Desuden er ikke alt det Vand, man erholder fra Peblinge- og Sortedams-Søen, gandske eens, deels fordi der foregaae partielle Forandringer og ulige Blandinger af Forraads-Søernes Vande med Bespiisnings-Søerne selv, deels fordi ikke alle Tilførselsrenderne ere i lige god Stand. Det samme gielder ogsaa til deels om Springvandet. Af denne Aarsag kan en fiin chemisk Analyse ikke give os ret megen Oplysning om disse Vandes Natur. Kun af fortsatte chemiske Erfaringer og Opmærksomhed paa de tilfældige Forandringer Vandet kan modtage, forenede med de Iagttagelser, Sandserne ligefrem kunne giøre, ere i Stand til at giøre, have vi nyttige Resultater at vente.


362

Sandsernes Udsagn ere i denne Sag af yderste Vigtighed; thi de lære os ofte mere end de chemiske Prøvemidler. Der gives Materier, hvoraf en meget ringe Mængde, opløst i Vand, eller mechanisk blandet dermed, giver det Egenskaber, som kunne være skadelige for Sundheden og modbydelige for Smag og Lugt, uden at de chemiske Prøvemidler kunne angive dem tilstrækkeligt. Det almindelige Pumpevand, som tilføres os fra Peblinge-Søen, er ofte, især under Sommerens Tørke, vedholdende Frost, og efter foregaaende Storm, meget uklart, har undertiden nogen Lugt efter Svovlvandstof, og almindeligvis medfører det Insecter. Naar man lader det henstaae nogle Timer, saa synke disse Ureenheder til Bunds, og man kan gyde Vandet temmlig klart derfra. Dette simple Rensningsmiddel er overmaade nyttigt, og burde bruges i enhver Huusholdning. Et nogenlunde dybt Kar, for Ex. en staaende Tønde, er hertil meget skikket. Jeg har undersøgt det Bundfald, som herved afsætter sig, og fundet at Kiesel, Leer og Muld vare Hovedbestanddelene deraf. Mange Insecter fandtes deri. Nogle af


363

Stadens Beboere pleie i samme Hensigt, naar Vandet findes uklart, at fæste en Pose til Pumpetuden, hvor igiennem Vandet løber, førend det tages til Brug. Vandet, som tages af Peblinge-Søen selv, især ikke alt for nær ved Landet, er klarere. Man kan deraf slutte, at Pumpevandet vilde være bedre, naar man ikke var nødt til at lade Renderne ligge saa dybt, eller dersom Søen, i Omkredsen af Indløbs-Renderne, ikke paa Bunden var saa fuld af Mudder. Af Renderne allene kan denne Vandets ringere Godhed ikke komme, efterdi man undertiden faaer det temmelig klart af Pumpen, dog er det intet Spørgsmaal, at Trærender ofte kunne fordærve Vandet, hvilket ikke vilde være tilfældet med Render af et uforraadneligt Material.

Et andet Middel til Vandets Rensning er Filtrationen. Denne bortskaffer ligeledes de mechaniske indblandede fremmede Dele. Dersom man før Filtrationen udrører Vandet med stødte veludbrændte Kul, saa bortskaffes tillige nogle chemiske opløste Materier, som kunde være meget skadelige; alle ved Giæring og Forraadning frem-


364

bragte ildelugtende Materier indsuges nemlig af Kullet. Man har derfor indrettet Filtrermaskiner, hvori Sandet, som skal tilbageholde de mechaniske Ureenligheder, er blandet med Kul. Den største Fordeel ved disse Maskiner, hvori Kullet efterhaanden taber sin chemiske Virkning, er dog den, at Vandet nødes til deri at stige op igen, giennem Filtrum, efter at det først er kommet til Bunden. Denne opstigende Filtration kommer Naturens egen Fremgangsmaade særdeles nær, og renser Vandet meget fuldkomnere end den blotte nedstigende Filtration. Disse Filtrermaskiner forfærdigedes først i Paris af Smith og Euchat. For nærværende Tid har man ogsaa her en Fabrik deraf, hos Riis og Holm paa Amagertorv No.6. Man prøver bedst om en saadan Maskine er forsvarlig, ved at lade ret uklart Vand løbe derigennem, for at see, om det derved bliver gandske klart. Han man særdeles klart Vand, er et ogsaa ret godt, at lade dette løbe giennem Filtrum, for at see, om det aldeles intet taber af sin Klarhed. Det kan dog ikke nægtes: at det paa denne Maade nyelig filtrerede Vand er af en


365

mat og flau Smag, men antager igien sin forfriskende Virkning, naar det har været udsat for Luftens Indvirkning, og igien modtaget Kulsyre og Suurstof.

I chemisk Henseende udmærker vort Pumpevand sig ved den særdeles gode Egenskab, at det ingen Svovlsyre, og altsaa heller intet Gips indeholder. Dette er saa meget mere vigtigt, som Gipsen ikke ved Kogningen skiller sig fra Vandet, altsaa ikke blot nydes i det raae Drikkevand; men ogsaa i Spiser, i Thee og i Kaffe. Denne samme gode Egenskab har ogsaa det øvrige giennem Renderne tilførte Vand. Slotsgaardens Vand giør vel herfra nogen Undtagelse; men da den Gips, det indeholder, ikke udgiør nogen 1/35000 af Vandets Vægt, saa er dette næsten for intet at regne.

Den meest overveiende af Pumpevandets Bestanddele er den kulsure Kalk, som deri er opløst ved Hielp af Kulsyren. Ved Kogningen uddrives Kulsyren, og kulsuur Kalk udskiller sig. Denne Materie er ogsaa Hovedbestanddelene af den Steen, som ansætter sig ved lang Brug i Theekiædelerne. Man kan meget let faae denne saa-


366

kaldede Steen løs, ved at gyde stærk Eddike, eller en anden Syre, deri, og man behøver ikke at lade det udbanke deraf. Man kan regne næsten tre Gran kulsuur Kalk paa hver Pot Vand, hvilket omtrent udgiør 1/5000 af Vandets Masse. Springvandet indeholder lidet mere af denne Materie. Slotsvandet indeholder omtrent 1/4000 deraf. Vandet af Posten paa Gammeltorv, de fire Søstre kaldet, indeholder i dets Sted 1/3200 Magnesia. En gandske liden Qvantitet af Kalk er forbundet med Saltsyre, som saltsuur Kalk, opløst i Vandet. Man opdager let Saltsyren ved først at mætte den kulsure Kalk i Vandet med reen Salpetersyre, og derpaa tilsætte salpetersuurt Sølv. Den saltsure Kalkjord kan ogsaa udledes af den tørre Rest, som det bortdunstede Vand efterlader. Springvandet og det almindelige Pumpevand indeholde næsten ligemeget deraf, omtrent 1/12000 dog har Springvandet lidet mere. En saa ringe Mængde af et saa let opløseligt Salt kan sikkert ikke være til nogen Skade. Slotsvandet indeholder ikke saltsuur Kalk, men en lige saa stor Mængde af saltsuur Kali. Vandet af


367

Pumpen: de fire Søstre, indeholder kun omtrent 1/20000 saltsuur Kalkjord, men derimod 1/9000 saltsuurt Natrum, eller Kiøkkensalt.

Af Magnesia indeholde disse Vande et ubetydeligt Spor, undtagen Vandet af Pumpen: de fire Søstre, hvilket, som nyligt omtalt, indeholder det i temmelig stor Mængde.

Af Kieseljorden indeholde Pumpevandet, Springvandet og Slotsvandet kun et ringe Spor, i Springvandet neppe 1/200000. I Vandet af Pumpen: de fire Søstre, derimod indeholder 1/7700 Leer og Kiesel tilsammen, hvorved det altsaa staaer meget tilbage for de øvrige Arter.

Blodluden angiver intet Jern i Slotsvandet, Springvandet eller Pumpevandet; dog kan man opdage et ringe Spor af Farveforandring deri, naar man blander det med Blodluden, og derpaa afdamper det. Jernets Mængde er imidlertid saa ringe, at den maaskee ikke udgiør nogen Milliondeel af Vandets Masse. I Vandet fra de fire Søstre opdages lidet mere Jern, som sikkert ikke udgiør nogen 1/150000, men som ikke nøie kan bestemmes.


368

Nogle dyriske og vegetabilske Dele indeholde Vandene i Kiøbenhavn ogsaa opløste; og de blive efter Fordampningen tilbage med de jord- og saltagtige Dele, hvilke ved en stærk Varme deraf faae en bruun Farve. Mængden deraf er ulige, til forskiellige Tider, men er altid meget liden. Stenen i Theekiedlerne indeholder forholdsviis mere Kiesel, end det ved Indtørring af Vand erholdte Residuum, hvoraf man altsaa kan slutte, at den sig udskillende Kalk ved sin chemiske Tiltrækning drager den med sig. Vandet vinder altsaa i denne Henseende betydeligt ved Kogningen, men det taber sin Kulsyre og især sin Suurstof, som det først igien antager, naar det har været noget udsat for Luften. Vi see ogsaa: at ferske Vandfiske døe, naar man sætter dem i koldt Vand, som har været nyeligen kogt. Vandet i Pumpen: de fire Søstre, indeholder de fleste faste Dele omtrent 1/1540, af Vandets hele Masse. Slotsvandet derimod indeholder ikke meget mere end 1/2000 af sin Vægt. Springvandet har ikke 1/2800, og Pumpevandet har endnu lidet mindre.


369

Efter alt dette kan man regne Vandet af Pumpen: de fire Søstre, for det sletteste blandt disse undersøgte Vande, efterdi det baade indeholder fleest faste Dele, og fornemmeligen fordi Kiesel og Leer udgjør en saa stor Deel deri. Naar Springvandet og Pumpevandet er reent, har det noget Fortrin for Slotsvandet, som dog indeholder noget Gips og flere faste Dele. I øvrigt er det ikke usandsynligt, at mange finere Materier undgaae vore nærværende chemiske Prøvemidler.

Naar man efter disse chemiske Undersøgelser sammenligner Stadens nærværende Vande med det Vands Bestanddele, som Lange for 50 Aar har angivet, saa kan man deraf drage den ubehagelige Slutning, at samtlige Stadens Vande ere blevne betydelig slettere. Aarsagen dertil kunde vel findes i Søernes Forfald, og at de 2de Kilder siden den Tid ere forflyttede fra deres oprindelige Sted, ja endog ofte laasede, hvorved nok endeel af Vand-Indholdet har været nødt til at søge andre Veie, og at det tilbageblevne derved er blevet slettere.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading

© Selskabet for Københavns Historie 14. september 2007
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |
© Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2008