sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 1
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Henrich Callisen
Titel: Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 1
Udgivet: Kbh., 1807
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Del: 1. del - kapitel 6
Note:

 

370

Siette Afdeling.

Fødemidler i Kiøbenhavn.

Da det dyriske Legeme ved Aandedrættet, ved den umærkelige Uddunstning, ved Sveden, Stoelgangen, Urinen m. v. uophørligen taber af sine, saavel faste, som flydende Bestanddele; saa vilde det dyriske Liv snart forstyrres, hvis ikke dette Tab jevnligen blev erstattet ved Mad og Drikke eller Fødemidler paa en saa forundringsværdig Maade, bleve anvendte til Vedligeholdelse af den dyriske Oekonomie. Skaberen har derfor forsynet alle levende Væsener med Vogtere, som advare dem om Legements Trang til en saadan Erstatning, disse ere Sult og Tørst eller Begiærlighed efter at spise og drikke. Hele Dyr-Riget, Mennesket al


371

lene undtaget, tilfredsstiller denne Begiærlighed, blot for at opnaa dens Hensigt, eller til Livets, Sundhedens og Kræfternes Vedligeholdelse. Faa Fødemidler af Plante- og Dyre-Riget ere, efter Dyrenes forskiellige Arter, tilstrækkelige hertil, ikke heller nyde Dyrene mere end til deres Fornødenhed. Mennesket derimod, stedse umætteligt i sine Begierligheder, forøger Fødemidlernes Tal og Mængde til det Uendelige. Hele Jordens Overflade, alle Naturens Produkter, Havet og Luften, maae bidrage til at mætte Mennesket, ikke til Nødtørftighed og Nytte, men som oftest til Umaadelighed og Skade, allene for at kildre dets Gane. Ogsaa straffer Naturen Overtrædelsen af sine ensformige og simple Love ofte med Sygdom og Død.

Naturen har forsynet Danmark og Hovedstadens Omegne med overflødige Produkter, ikke allene til Livets og Sundhedens Vedligeholdelse, men ogsaa til Beboernes Vellevnet. Plante- og Dyre-Riget give i de sildigere Tider, under Danmarks saa meget forbedrede Land-Kultur, et saa rigeligt Udbytte, at det ikke allene er til-


372

strækkeligt til Beboernes Forbrug, men at deraf ogsaa noget kan afhændes til Fremmede. Sieldent eller ved enkelte Leiligheder trænger man til at indføre Livets første Nødvendigheder fra fremmede Steder. Derimod savne vi en Deel Overflødigheds-Vare, som vor Tidalders Smag har giort till en Nødvendighed for os, og disse undværlige og ofte skadelige Ting skylde vi fremmede lande.

Kiøbenhavnernes sædvanligste Spise er Kiød. Denne Føde er den meest afholdte, ikke allene i Hovedstaden, men ogsaa overalt i Landet. Den synes ogsaa passende til vort Klima, som, formedelst den fugtige Kuldes svækkende Egenskaber, forøger Beboernes Trang til en stærkere og animalsk Føde, end der er nødvendig under andre Himmelegne; dog nydes Kiødet almindeligen i Forbindelse med adskillige af Planterigets Produkter. Den arbeidende Mand, hvis meste Føde bestaaer i Kiød, er i Almindelighed langt stærkere og kraftfuldere, end den arbeidende Fattige, hvis indskrænkede Evner tvinge ham til mindre kostbare Fødemidler, som for det meste bestaae af Plante-.


373

riget. Det første Øiekast paa disse Mennesker viser det. Engellænderne, som nok ere de meest kiødædende Dyr i Europa og maaskee paa Jordkloden, give i Helbred, Styrke, Mod, Siæls og Legems Kræfter, ingen anden Nation noget efter. Det er en Fordom, at de Mennesker, som daglig spise Kiød, skulde være mere udsatte for hidsige Sygdomme, end andre, som næsten allene leve af Planterigets Produkter; Erfaringen lærer det modsatte. Danmark frembyder til sine Beboere af Landets egne Produkter tilstrækkelig Kiød, ikke allene til nødvendig Forbrug, men ogsaa til betydelig Udførsel.

Oxe-Kiød, hvorunder efter Talebrugen her forstaaes Kiødet af Stude, Tyre, Køer og Kvier, er af alle Kiødarter for Kiøbenhavnerne det behageligste, og vist er det ogsaa hos os af fortrinlig Godhed; det er ogsaa i Forhold til Dyrheden af andre Fødemidler i taalelig Priis. Det nydes for det meste kogt, med Hensyn til at faae en god Suppe, som Stadens Beboere holde for uundværlig. En god Oxe-Steg ansees ogsaa for den beste. Oxe-Kiød saltes meget til Brug i Huus-


374

holdninger, især om Vinteren. Røgningen af Oxe-Kiød efter Hamborgernes Maade have vi endnu ikke lært at efterligne til Fuldkommenhed, skiøndt denne saa meget afholdte Ret for største Deel tilberedes af jydske Stude. Kalve-Kiødet findes iligemaade meget godt hos os, da Kalvene sædvanlig fedes 4 til 6 Uger, førend de sendes til Staden; dog giør dets Dyrhed, at det kun kommer paa de Velhavendes Bord. Spæde Kalve føres ogsaa til Staden; og nydes for det meste af de Fattige. Denne slimede Føde kan vel ikke ansees for sund, men da den nydes med Brød, Salt, Peber m. v., saa frembringer den dog ingen skadelige Følger for Helbreden, Lamme-, Bede- og Faare-Kiød ere ogsaa undertiden af fortrinlig Godhed. Lammene komme i de første 2 til 3 Maaneder om Aaret kun paa de Formuendes Taffeler, siden blive de mere almindelige, om Sommeren og i Høsten selv for de Fattige. Endeel saltet Lammekiød, og det af fortrinlig Godhed, sendes til Staden fra Island. Vore egne fede Bede-Stykker, som ligne dem, der af og til hidføres fra Engelland og Nordamerika, benyt-


375

tes kun til Giæstebuder. Bedagede Bukke og Faar sælges her ogsaa under Navn af Lamme-Kiød. Flesk eller Svine-Kiød nydes af alle Stænder og under alle Former. Det er, næst Oxe-Kiød, den meest søgte Kiødart og særdeles velsmagende. Den arbeidende Klasse og de Fattige bruge en Tilsætning af Flesk til de Produkter af Planteriget, de nyde, og som derved vinde meget i Smagen.

Da alle Livets Nødvendigheder, saa og de anførte Kiødarter, skiøndt Landets egne Produkter, formedelst Stadens tiltagende Folkemængde, Handel og Handels-Skibenes Forsynelse, af og til stiger til saa høie Priser, at de for Fattige ere uoverkommelige, saa har man søgt at indføre Heste-Kiød som et Fødemiddel. Vist nok er det, at mange af disse nyttige Dyr omkomme ved tilfældige Beskadigelser, at andre af Mangel paa Foring i Vinterens Kulde tilsætte Livet, andre styrte under Trældoms Byrder. Mange hundrede Heste dræbes allene i Omegnen af Staden, som kunne tiene tusinde Mennesker til Føde, da de nu derimod, naar Huden er aftaget, nedgraves i Jorden, og om Vinteren anvendes til Føde for Hun-


376

dene. Heste-Kiød har været i almindelig Brug hos vore Forfædre. Upaatvivleligt er Brugen deraf allene bleven afskaffet ved religiøse eller politiske Fordomme, og Vanens Herredømme giør: at mange nu med Væmmelse og Modbydelighed tænke paa Heste-Kiød, som et Fødemiddel. Det kan vel ikke nægtes, at jo Kiødet af Heste, som de reenligste blandt alle vore Huusdyr, og som nyde den meest reenlige Føde, maae være lige saa sundt og nærende som nogen anden dyrisk Føde, vi nyde med Velbehag og Nytte. Selv Kiødet af gamle og mavre Heste, naar disse ellers ere sunde, indeholder vist mere væsentlig Næring, end det, de fleste Fattige sædvanligt pleie at nyde. Der findes endnu hele Nationer, som bruge Heste-Kiød til en behagelig og nærende Føde, hvoraf endog sunde og stærke Armeer og beleirede Festninger have betient sig med Nytte. Nogle have troet, at Brugen af denne Kiødart, som Fødemiddel, vilde være til Hinder for Hesteavlen og indskrænke deres Kultur, men det synes snarere rimeligt, at denne vilde vinde betydeligt derved. Ogsaa vilde denne Skik være velgiørende for disse ædle og nyttige


377

Dyr, da Eierne nok hellere vilde slagte dem med nogen Fordeel end lade dem, som nu ofte skeer, efter at de er udpinede af Trældoms Arbeide, paa den umenneskeligste Maade omkomme af Hunger og Kulde. Heste-Kiødet er ikke allene en sund, men ogsaa en velsmagende Føde. Baade kogt, og Suppen deraf, stegt og ristet, saltet og røget, er det en Spise, ikke allene for de Fattige, men ogsaa for den Formuendes kiælne Gane, naar han er fri for Fordomme, eller uvidende om, hvad han nyder. Det har i Smag stor Lighed med Oxe-Kiød. Paa de velhavendes Taffeler seer man allerede af og til en god Hestesteeg. Paa Veterinair-Skolen nydes Heste-Kiød under vor fortiente Professor Viborgs Opsigt saavel af Eleverne, som af det øvrige Personale, dagligt paa forskiellige Maader tillavet; de tilkiende det endog Fortrinet for Oxe-kiød. Man har endog i den sildigere Tid begyndt at sælge det for en ringe Priis til de Fattige; ogsaa Regieringen synes at opmuntre til denne Vedtægt. Vist er det: at Heste-Kiød er en sundere og kraftfuldere Føde, saavel for den arbeidende Mand, som for de Fat-


378

tige mod den de sædvanlig pleier at nyde. Mueligen kunde den Tid komme, at man finder Heste-Kiød ligesaa meget og maaskee mere velsmagende end Oxe-Kiød; og at man i det mindste vil indrømme det Fortrinet for Kiødet af Rensdyr og Biørne, som for deres Sieldenheds Skyld af og til findes paa de Formuendes Taffeler.

Da Sielland og de nærliggende Øer eie mange Skove, saa er Vildt af Raae- og Daadyr temmelig almindeligt hos os; af og til ogsaa Kron-Vildt af mere end 150 Punds Vægt. Sielden findes et Giæstebud, ved hvilket en Dyre-Ryg ikke udgiør en Hoved-Ret. Almuen og Tienestetyende finder aldeles ingen Smag deri. Harer ere heller ikke ualmindelige; Kaniner ere sieldnere. Vi have endnu ikke lært hos os at betiene os af Katte til Føde for Mennesker, som i Paris, hvor de spises under Navn af Kaniner. Fuglevildt, Kramsfugle, Agerhøns, Snepper, Bekkasiner, Brokfugle, Ryper, Urhøns, Jerper m. v. have vi ogsaa, skiøndt til meget høie Priser, som en Følge af vor tiltagende Luksus.

I Kultur af tamme Fugle, som Giæs, En-,


379

der, Kalkuner og Høns ere Siællands Beboere temmelig virksomme, de ere at faae til alle Aarstider, dog af meget forskiellig Fuldkommenhed.

Paa Oxekiød, Kalvekiød, Lammekiød og Flesk sættes aarlig af Magistraten en Taxt for Slagterne, i Forhold til de da værende Indkiøbs-Priser, for at forebygge alt for høie Priser for Stadens Beboere. Disse Kiød-Taxter, som allerede over et Sekulum have vedvaret, synes dog ikke at have frembragt den tilsigtede Nytte, da godt Kiød sædvanlig betales over Taxten. Vanen har giort, at man ikke mere holder dette for et Særsyn.

Følgende Liste, som jeg skylder Etatsraad Tønder Lunds Venskab, viser: hvor meget der af de fleste Kiødsorter i 8 Aar er indført allene igiennem Kiøbenhavns Porte til Forbrug i Staden, og som er for det meste af Siællands Produkter, undtagen en Deel Stude, som kommer over Kallundborg fra Jylland. Man kan omtrent antage, at det, som fra Søe-Siden til Skibs indføres, deels igien anvendes til Skibs-Provisioner, deels udføres til andre Steder. Indførselen fra Søe-Siden formindskes i Forhold til Kulturens Tiltagelse i Siælland.


380-381

Fortegnelse over adskillige Provisions-Varer af Dyr-Riget giennem Kiøbenhavns Porten i 8 Aar.

Aaret Stude Køer Kalve Kiød Lam og Faar Sviin Grise
fede spæde ferskt saltet
Stk. Stk. Stk. Stk. Lpd. Tdr. Stk. Stk. Stk.
1798 4164 3717 8973 6639 179,723 115 122,055 9392 5258
1799 4756 4133 8407 7729 179,628 195 114,153 11727 4991
1800 5689 3659 2920 4111 237,606 371 116,792 8104 3595
1801 5917 3872 3575 4213 197,508 384 113,523 7916 3966
1802 5791 3755 2393 7312 202,083 401 120,281 8700 4459
1803 5744 4020 4771 5193 216,221 385 116,776 8790 5057
1804 5737 4038 4679 6718 263,477 397 116,430 8986 6799
1805 5753 4225 5073 4924 271,848 428 113,139 8578 5588

382-383

Fortegnelse over adskillige Provisions-Varer af Dyr-Riget giennem Kiøbenhavns Porte i 8 Porte [trykfejl for: Aar].

Aaret Oxetunger Kiødpølse Fleskesider Fleske-Skinker Dyr Harer Giæs Kalkunske Høns Kyllinger
Stk. Lpd. Stk. Stk. Stk. Stk. Stk. Par Par
1798 38884 340 56474 922 2334 3855 84412 7611 34690
1799 32836 312 52189 791 2197 3149 70142 7694 31821
1800 37210 372 27668 709 2071 2556 55772 7513 32726
1801 35856 410 45325 803 2311 2699 14371 8205 32771
1802 41359 402 33659 832 2449 2907 59955 8592 32826
1803 38828 366 34141 862 2396 3192 56815 8614 35889
1804 41376 381 34722 880 2369 3000 59874 8737 37438
1805 41964 402 13900 855 2139 3371 48046 7871 36514

384-385

Fortegnelse over adskillige Provisions-Varer af Dyr-Riget giennem Kiøbenhavns Porte i 8 Aar.

Aaret Ænder Smør Ost Æg Agerhøns Brokfugle Kramsfugle Snepper Urhøns
Par Fierding Lpd. Snese Par Par Par Par Par
1798 9458 21276 5363 95020 1616 263 856 348 92
1799 9112 21478 5250 107,786 1565 265 623 354 181
1800 9347 22440 5094 113,969 1389 252 960 351 242
1801 9088 21688 5613 107,704 1560 236 1012 311 97
1802 9906 21638 5773 106,759 1275 273 859 286 171
1803 11986 22650 6584 120,826 1322 253 606 340 477
1804 13158 22597 7039 133,705 1458 274 1231 318 564
1805 12615 21402 7891 141,685 1380 241 486 361 377

386

Man skulde troe, at en Stad, som Kiøbenhavn, der næsten er omgivet med Vand, som ligger imellem 2 store Have, Nord- og Øster-Søen, og som har adskillige store ferske Søer i Omkredsen og i Nærheden, maatte have en Overflødighed af baade Saltvands og Ferskvands Fiske, som kunde betydelig bidrage til Føde for Stadens Beboere, men dette er ikke Tilfældet. Fiskene anbefale sig her i Almindelighed ikke hverken ved deres Mængde eller Godhed. Maaskee Fiskene paa vore Kyster formindskes, som paa nogle andre Steder, maaskee de mange Handels-Skibes Færsel forjager dem, og maaskee er den mindre Virksomhed af vore Fiskere, eller deres ringe Antal, Skyld i, at de ikke fanges i større Mængde, eller sælges til en ringere Priis. Saltvands Fiske, hvormed Staden forsynes, fanges for det meste imellem Kiøbenhavn, Helsingøer og Gilleleie, eller de tilføres os med Baade og Fiske-Qvaser fra Sverrig, Bornholm, og andre Steder. Øen Amager, skiøndt omgivet af Havet, eier næsten ingen Fiskere. Saltvands Fiske sælges daglig ved gammel Strand, bringes ogsaa til Salg i Hu-


387

sene. Da disse sædvanlig ere døde, og have været det i en ubestemt Tid, saa er det naturligt: at de have tabt en Deel af deres Godhed og Smag, skiøndt Politiet efter Anordningerne vaager over, at de ikke holdes til fals, naar de ere fordærvede. Levende Torsk, som hidbringes fra Øster-Søen i Jagter, fyldte med Søe-Vand, ere af fortrinlig Godhed. De søges meest, men kunne dog formedelst deres Dyrhed ikke ansees som en almindelig Føde. Naar man paa Landstæderne ved Strandkanten spiser Fiske, som nyeligen ere fangede, saa findes deres Smag meget behageligere end naar de ere bragte til Kiøbenhavn. Krabber, Krebs, Hummer, Reier, Østers og Muslinger, henhøre til de sieldnere Arter, som vel ogsaa findes her, men som formedelst deres høie Priser kun nydes af de Formuende visse Tider om Aaret. Saltede Fiske, især Torsk og Klipfisk, føres hertil fra Norge og Island, og ere en almindelig Føde for Almuen; ogsaa tillave Fiskebløderne ved alkalisk Lud den hos os saakaldte Herrefisk eller Ludfisk, som giver en meget behagelig Spise, der ogsaa søges af Fremmede. Sild


388

fanges til visse Aarstider i Stadens Omegne og i Nord-Søen i stor Mængde. De tillaves paa forskiellige Maader. Vore saltede Sild, især fra Trondhiem og Altona, kunne ofte sættes ved Siden af de Flamske, og ere af fortrinlig Godhed. Holsteenske Sild, som ere røgede, blive i Mængde, især om Foraaret og om Sommeren, hidbragte; de ere en temmelig almindelig Spise. Ogsaa ferske Sild nydes meget, naar de fanges i Nærheden af Staden. Det samme er Tilfældet med de dyrere Lax-Arter, iblandt hvilke især den, som fanges og røges i Randers, betales til meget høie Priser. Havet indeholder upaatvivlelig en stor Mængde Søe-Dyr, som kunde anvendes, men endnu ikke blive anvendte, til Føde. Iblandt disse henhører den hos Romerne saa afholdte Echinus Esculentus, som ogsaa skal findes i Mængde ved de norske Kyster.

Ferskvands Fiske faae vi fra vore ferske Søer i Siælland og i Omkredsen af Staden. De ere af fortrinlig Godhed, men de fleste bringes til Staden i Fade og ved Vogne, og da de siden indsluttes i Hyttefade, indtil de efterhaanden kunne


389

sælges, saa maae de nødvendig tabe i Sundhed, Godhed og Smag. Levende, fuldkommen friske og sunde Fiske ere derfor en Sieldenhed i Kiøbenhavn, ogsaa pleie de Sælgende at kalde alle de Fiske levende og friske, som endnu tilkiendegive noget Spor af Liv; naar de nyeligen ere døde, kalder man dem derimod matte.

Planterigets Produkter, som kunne benyttes til Føde for Menneskene af alle Stænder, frembringer vor Jordbund rigelig, og i Overflødighed; mange af dem ere af en fortrinlig Godhed, skiøndt Landets Kultur endnu ikke er i Forhold med Statens og Stadens Folkemængde. Iblandt disse fortiener især at nævnes: alle Kaalsorter, Roer, Gulerødder, Kartofler, grønne Ærter, Asparges m. fl. Amager Land har fra Christian den andens Tid af, hvad Havesager og Jordfrugter angaaer, været Kiøbenhavns Spisekammer. Denne Øes driftige Beboere vedligeholde endnu til denne Tid dette Fortrin, uagtet de mange og store Haver, som ere anbragte i Stadens Omkreds. Af Amagernes Kaal gaaer endog hele Skibs-Ladninger til Provindserne, ligesom den og føres paa Vog-


390

ne næsten over hele Siælland. De 3/4 Dele af Stadens Forbrug kommer fra Amager.

Upaatvivlelig er den af Dyr- og Planteriget blandede Føde den fordeelagtigste for virksomme og arbeidsomme Mennesker, skiøndt ellers een af Delene maatte være tilstrækkelig til Livets Ophold. I Danmark, og især iblandt Landboerne, udgiør Kiød og Flesk Hovedføden, da Have-Kultur i det hele endnu er i sin Barndom hos os. Uagtet alle Opmuntringer dertil savne vore Bønders ubetydelige Haver næsten aldeles Havesager og Havefrugter. Naar man undtager Ærter, saa ere de forskiellige Bælg-Frugter, tyrkiske Bønner, valske Bønner og flere Sorter, som ved Kultur kunne forædles til en særdeles velsmagende sund og nærende Føde, næsten ikke kiendte hos os. Saavel i moralsk som physisk og oekonomisk Hensigt synes det at være ønskeligt, om Kiød-Konsumtionen hos os kunde noget indskrænkes, og Jordbruget af Planterigets Produkter noget udvides, da nu Kiød spises ofte baade Morgen, Middag og Aften, naar ikke Trang sætter Grændser derfor.


391

Iblandt alle Jordfrugter er ingen i Kiøbenhavn saa almindeligen antaget og afholdt, som Kartofler. Man finder denne frugt paa Riig-Mandens sybaritiske Tafler og ved Staadernes tarvelige Maaltider. Ogsaa udbreder sig Smagen for dem overalt iblandt Landalmuen, saa at vi, som en Følge deraf, kunne vente: at denne nyttige Frugts Kultur snart vil blive almindelig. De forskiellige Arter deraf vindes ikke allene rigeligen, og paa et lidet Jordstykke, noget nær mere, end af nogen anden Væxt, men ogsaa af fortrinlig Godhed, saa at de kunne sættes ved Siden af de bedste Kartofler fra Holland og Engelland. Den, som har indført denne nyttige Frugt i vore Egne fortiente en Ære-Støtte. Den i flere Henseender fortiente, afdøde Provst Lüders i Glüksborg fortiener den især. Han var den første, som indførte Kartoflers Brug i Danmark, og lod allerede i Aaret 1758 trykke en Beskrivelse om denne nyttige Frugts Dyrkelse. Regieringen skal for nogle og 40 Aar siden fra Pfalz have ladet komme Brødrene Markus og Philip May, som paa Brummark ved Reerstrup dyrkede de første Kartofler.


392

De anvendes nu ikke allene paa mange Maader til Føde for Mennesker, men ogsaa til Brændeviin, Stivelse, Gryn, Meel, og til Føde for Kreaturene. Adskillige Læger have holdt denne nyttige Frugt for usund og skadelig for Mennesker, fordi Planten henhører til den giftige Slægt, Solanum; men de forskiellige Slægter af Planter, som Botanikerne have antaget, ere vilkaarlige, og ikke grundede paa Naturens Love. Iblandt Arterne af Laktuk og Agarikus ere f. Ex. nogle, som bruges til almindelig Føde, og andre, som ere giftige. Desuden er Ideen om Kartoflernes Skadelighed blottet fra al Erfaring. Havde man ladet sig skrække af en saa ugrundet Formodning, saa vilde vi nu savne denne store Gave af Skaberens Haand. Millioner Mennesker nyde den næsten allene, og ere stærke derved paa Legemet og Siælen. Almuen i Irland lever for det meste af Kartofler, og er noget nær den stærkeste blandt alle Europas Beboere. Man kan ikke tilskrive dem en eneste skadelig Egenskab, som de ikke have tilfælles med andre uskyldige Fødemidler, nemlig at de kunne nydes i alt for stor Mængde. Det er


393

da Kvantiteten og ikke Kvaliteten, som anretter Skade; de ere nærende, let fordøielige, give ikke mange Vinde, som andre af Planterigets Produkter, især Kaalsorter og Bælg-Frugter, og deslige; de give ingen Syrlighed, intet Bugløb, ingen Forstoppelse. Iligemaade er det en Fordom, at de saakaldte umodne Kartofler skulde være skadelige for Helbreden; alligevel er dette bleven paastaaet, endog af oplyste Folk, og paa nogle Steder Brugen af Kartofler bleven forbudt førend i August Maaned. Det synes at være en meget urigtig Talebrug, at kalde Kartoflerne umodne, de ere ligesaa lidet umodne, som unge Guulerødder, Roer, Radiser og andre Jordfrugter; de bør kaldes unge Kartofler. Vor fortiente Professor Wiborg har ved mange Erfaringer beviist, at unge saavel røde som gule Kartofler af forskiællige Arter ere aldeles uskadelige for Helbreden, ei heller ere her i Staden, hvor de allerede i Juni og Juli Maaned almindelig nydes, nogensinde bemærkede skadelige Virkninger af dem. Fra oekonomisk Synspunkt kan det maaskee være urigtigt at spise smaae Kartofler, da man inden kort Tid kunde


394

vente at have dem større af samme Godhed; men fra lægevidenskabelig Side synes intet at kunne indvendes imod, at de nydes unge, enten man saa tager Hensyn til deres chemiske Analyse, eller til de nøiagtigste Erfaringer, man paa saa mange Steder har anstillet med dem. Dersom de end indeholdt bedøvende Partikler, saa ere disse flygtige, og ville gaae bort under Kogningen. I hede Klimater spiser man jo mange Frugter, som ere giftige i deres raae Tilstand, men aldeles uskadelige, naar de have været udsatte for Ildens Paavirkning. At Kartofler, ligesom andre Jordfrugter og Havevæxter, vinde i Smag og Godhed, naar de koges i Damp eller lidet Vand, er ved erfaring tilstrækkelig afgiort, skiønt denne Kogning endnu ikke almindeligen anvendes.

Salat spises her næsten ikke af Almuen, af Formuende kun sieldent, og sædvanligt til Stegen. Naar Hollænderen indbyder en Ven paa en Salat og en Pratje, naar en fransk Familie holder sit muntre Aftens-Maaltid ved Salat og Brød, saa spiser Engellænderen og Dansken Kiød. Vor Peberrod og vor Senop tiene til, paa en nyt-


395

tig Maade at krydre mange Retter af Dyr- og Planteriget.

Frugterne ere i Danmark for det meste ikke af den Godhed, som de besidde i de mere sydlige Dele af Europa. Grunden hertil ligger tildeels i vort kolde og fugtige Klima, deels i Mangel af Kunstflid og Have-Kultur, som hos os endnu ikke har opnaaet nogen Fuldkommenhed. Blæsten, som her om Sommeren og om Efteraaret hersker, giør: at en Deel Frugter afblæse umodne, andre afplukkes, førend de have naaet deres fulde Modenhed, og sælges til Skade for dem, som, uvante til at nyde gode Frugter, spise dem med Begiærlighed; skiøndt der efter Anordninger vaages over: at ingen umoden Frugt offentlig sælges og falbydes. Vi have dog nogle Sorter, som hos os af og til komme til Fuldkommenhed, for Exempel iblandt Pærerne: Pergamotter, Keiserinder, Figenpærer; iblandt Æblerne: Gravensteiner, Paspomruger, Kaviller, Pigeons, Flaskeæbler, Løgæbler; iblandt Blommer: Reine Klode, Katrineblommer og Æggeblommer m.v. Gode Sorter af Kirsebær frembringes vel ogsaa her,


396

men de ere saa sieldne og i saa høi Priis, at de ikke tiene til almindelig Brug. Derimod bringes af den slettere Sort Kirsebær aarlig omtrent 9000 Fierdinger til Salgs paa Stadens offentlige Torve; disse komme alle igiennem Vester-Port. Vi skylde denne Velgierning endnu til Prinds Georg af Danmark, som, medens han beboede Vordingborg Slot, uddeelte Frugttræer til alle Omegnens Beboere, hvoraf vi endnu høste Frugter. Ogsaa stræber vor velgiørende Regiering og vort virksomme Landhuusholdnings Selskab at udbrede Frugt- og Have-Kultur i de danske Stater, ved at lade uden Betaling Frugttræer uddele, anlægge Haver, og at lade undervise i Have-Kultur, hvilket med Tidens Løb sikkerligen vil være til stor Nytte. Det er endnu ikke kommet i Brug hos os, at man i de Aar, som give overflødig Frugt, brygger Most og Cider, eller tørrer Frugterne og anvender dem til Vinterføde. Tørrede Frugter faae vi fra det sydlige Tydskland. Derimod spiser man her begierlig en National-Ret Æblegrød med Faaremelk, hvoraf jeg, uagtet denne eventyrlige Blanding, hvor den ikke


397

var nydt i for stor Mængde, ikke har seet nogen skadelig Virkning, skiøndt denne Ret sædvanlig nydes til Desert efter et godt Maaltid. Paa de fleste Steder er Faarenes Malkning strængt forbuden, da den skal have skadelig Indflydelse paa Uldens Godhed. Af fremmede Frugter faae vi Citroner, Pommeranzer og Apelsiner fra Mallaga, Messina og Mentona, Viindruer fra Spanien, Renetter og mange Slags nedlagte Frugter fra Frankerig, Borstoffer fra Leipsig, ogsaa tilsendes os mange af begge Indiernes Frugter, nedlagte med Sukker. Finere Frugtsorter, som Ferskener, Abrikoser og Viindruer, komme her sieldent til Fuldkommenhed i frit Land, men ere et Produkt af Drivhusene. Jordbær af forskiellige Slags frembringes her til Fuldkommenhed i Haverne, naar der haves tilbørlig Omsorg for dem, ogsaa voxe de vildt hos os; man spiser dem her med Viin, Fløde, eller lidet fransk Brændeviin med Sukker. Nordens Viindruer: Ribs og Stikkelsbær, ere her i temmelig Overflødighed, og i deres Art fortreffelige; de nydes almindelig friske, eller syltes med Sukker til Forraad for hele Aaret.


398

Vore virksomme Huusmødre tillave en Viin deraf, som, naar den er gammel, kan sættes ved Siden af de søde Vine fra Middelhavets Omegne. Ogsaa spises hyppig umodne Stikkelsbær, afkogte med Sukker, i Form af Grød, en velsmagende ret, som dog ikke kan henregnes blandt de sundeste.

Liste

paa indført Grønt og Frugtsorter

Aaret Ærter Kaal Kartofler og Rødder Frugter
Grønne gule og graae grøn hvid og rød Blomkaal
Tdr. Tdr. Læs Stok Stok Tdr. Tdr.
1798 24953 7910 2567 19971 1590 35321 16241
1799 20380 6172 2218 15808 1854 30077 16768
1800 23678 7492 2201 13497 1861 29801 4031
1801 23430 11061 2285 17714 1991 46419 12839
1802 23898 11523 2502 18187 2286 49232 11538
1803 23239 12030 2379 11007 2058 43961 12418
1804 23455 11313 2627 11764 2230 51287 13542
1805 22151 10364 2911 10166 2263 51130 11976

Brødet er i Kiøbenhavn ofte ikke saa fortrinlig godt, som det findes i de fleste andre store


399

Steder i Europa. Vore Kornarter, Rug og Hvede, som anvendes dertil, ere ikke sieldent af maadelig Beskaffenhed, urene og blandede med andre Frøe-Arter, endog med dem, som kunne være skadelig for Helbreden. Maadelig Pløining, Udsæd af urene Kornarter ved uformuende Bønder, fugtige Sommere og Høste, ere de sædvanlige Aarsager dertil; ogsaa bliver, naar dette er tilfældet, giort de fornødne Foranstaltninger, og givet Advarsler, at den deraf flydende Skade kunde, om ikke aldeles afhielpes, saa dog formindskes. Af Hvede have vi her adskillige Slags Brød, hvis Forskiel beroer paa Meelets Fiinhed, Brødets mere eller mindre hvide Farve, blødere og fastere Skorpe, og Tilsætning af Melk, Smør og Æg. Af Rugbrød have vi sigtet Brød og grovt Brød. Det første er, da Kliden er aftaget, mere nærende end det sidste, dog bliver dette, som syret, og kraftigere af Smag, foretrukket af mange, skiøndt det formedelst sit Indhold af Klid er mindre nærende. I Almindelighed spise de Formuende i Kiøbenhavn lidet Brød til deres Maaltider, ofte bliver det liggende urørt, til


400

Forundring for nærværende Fremmede, især franske Giæster. Denne Vane er ikke nyttig; naar Maven er opfyldt med stærkt nærende og feed Spise, kan den med Nytte taale en mindre nærende Tilsats til at befordre Fordøielsen. Derimod er Brødet Hoved-Næringen for de Fattige og den arbeidende Klasse, som nyde det til alle andre Fødemidler, hvorfor det i Almindelighed ansees som uundværligt for disse. Brødet af de sædvanlige Kornsorter, som dertil anvendes, ikke henhører blandt de absolute Nødvendigheder til Sundhedens og Livets Vedligeholdelse, hvilket man dog sædvanligt troer. Naar der indtræffer Misvæxt og Mangel paa Brød-Korn i et Land, saa sættes dets Beboere i Angest for Sult og Hungersnød. Det er mere Fordom og Vane end Trang, som giør: at vi holde Brød af vor sædvanlige Kornarter for uundværligt. Brødet er nyttigt, men ikke absolut nødvendigt. Naturen har endnu forsynet ethvert Land med andre Næringsmidler, som kunne benyttes i dets Sted, ellers dets Beboere kunne frembringe Produkter af Træe- og Bælg-Frugter, Bark og Rødder,


401

som kunne erstatte Brødet af vore sædvanlige Kornarter. Ogsaa vi eie mange saadanne Næringsmidler. Vi have vore fortreffelige Kartofler, disse Hesperidernes Guldæbler for Fattigdommen, som allene kogte, og uden videre Tillavning kunne bruges istedet for Brød. En Grund mere hvorfor Kulturen deraf fortiener saavidt mueligt at udvides. Ved Fastelavns- og Juletider nyde Kiøbenhavns Beboere tildeels nogle Dage efter hinanden med Graadighed nybagte Fastelavns-Bolder, Struter og Julekager. De første især spises hede, udrørte i smeltet Smør og Melk. Mange og farlige Følger, ja endog Døden, har jeg nogle Gange seet at følge paa Umaadelighed i Nydelsen af disse Brødsorter.

Rug-Brød sælges her efter en aarlig fastsat Taxt til en bestemt Vægt. I Hamborg, hvor en saadan Taxt tilforn ogsaa var indført, er den nu afskaffet. Paa de Steder, hvor Bagerne ikke boe langt fra hinanden, har dette havt en god Virkning, da Brødet der for Konkurrensens Skyld, er blevet større og bedre.


402-403

Liste over de forskiellige Meelsorter, som forbruges i Kiøbenhavn.

Aaret Indført som Meel Indført som
Rug-Brød
Indført som
Hvedebrød
Malet her i byen Stivelse og Puder
Rug. Byg. Hvede. Rug. Byg. Hvede. Til Gryn. Hvede. Byg.
Tdr. Tdr. Tdr. Lpd. Lpd. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr.
1798 71568 2870 15105 19248 8800 70209 44 40493 4231 3244
1799 58830 4834 11168 17878 8593 82359 44 39166 6121 1808
1800 50535 16940 8243 23111 8590 92186 1076 35490 7934 1689 378
1801 77488 28047 12278 19838 11902 85597 2605 29958 7989 1453 247
1802 69305 29707 14731 19630 12215 81351 445 36365 5336 1935
1803 71751 26327 13835 25119 13615 89026 877 35719 4496 1929
1804 78571 22278 14429 30120 14320 83928 413 38532 4851 1313
1805 79344 22637 10253 28940 14438 91670 1133 36607 4587 777

404

Grød er en af de Danskes Hovedretter saavel paa Landet som i Hovedstaden. Man maler her Grynene meest af Byg, sieldnere af Boghvede, Havre og Hvede. Grøden koges i Vand eller Melk, ogsaa er denne Føde, naar den er vel kogt, og ikke nydes i alt for stor Mængde, en sund og kraftig Næring. Almuen befinder sig fortreffelig derved. Vi see det især paa vore Søefolk; saavel paa Krigs- som Handels-Skibene faae de, saalænge de holde Søen, ei alene hver Aften, Byggryns Vand-Grød, men ogsaa 3 Gange ugentlig om Middagen, ved hvilken Kost de befinde sig særdeles vel. Ogsaa Meel-Spiser ere ikke ualmindelige hos os; de nydes i Form af Meelgrød, Boller, Pandekager, Budding m.v., og udgiøre en Bestanddeel af mange andre Retter. Ogsaa ved denne Spise befinder Almuen sig fuldkommen vel, naar den nydes med Maadelighed.

Melk er den første og naturligste Føde for Mennesker, ikke sielden bruges den ogsaa som Lægemiddel. Kiøbenhavn er kun meget maadelig forsynet dermed. Vi faae Melk deels af de mange Køer, som holdes i Byen, deels bringes den hertil


405

fra Stadens Omegne. Naar man betragter de Steder, hvor Køerne holdes her i Byen, saa finder man disse saa nyttige Dyr hensatte i smaae urene og indsluttede Stalde; den Føde, man der giver dem, bestaaer ikke i Høe, Halm og Grønt, som Naturen synes at have bestemt for dem, men i Mask og Bærme fra Bryggerne og Brændeviinsbrænderne. Dette Skeer endog om Sommeren, fordi Stadens Fælleder tilbyde en saa maver Føde, at Eierne see sig nødt til at tage Kvæget hiem om Aftenen for at føde det. Det er naturligt: at man under saadanne Omstændigheder ikke tør haabe at faae en god og sund Melk. Saavel den, der sælges i Byen, som den, der sendes fra Landet, er sædvanlig blandet med Vand, hvilket vel ikke er skadeligt for Sundheden, men dog forringer dens Godhed og Smag. Det samme skeer ogsaa ved Fløden; den blandes med Melk og Stivelse. Det er derfor en stor Sieldenhed her i Byen at faae god Melk og Fløde ublandet, som den kommer fra Naturens haand. Suur Melk er her om Sommeren meget afholdt; den sættes paa Fade eller Tallerkener, og spises, naar den er bleven suur, med


406

revet Brød og Sukker. Den haves ogsaa gierne tilkiøbs i alle Kiældere for den Fattige og mindre formuende Klasse af Folket, men er i Almindelighed af en ubehagelig Smag, svangret med Tobaksrøg og deslige. Ogsaa oplagt Melk, hvoraf Valden er afløbet, nydes begiærligen med paagydet Melk og Fløde; dog sieldent af de høiere Stænder, undtagen naar de forlyste sig paa Landet. Andre Tilsætninger til Melk ere her ikke almindelige. Amager-Melk ansees af vore Huusmødre for den sletteste Sort, enten fordi den er stærkere afskummet, eller mere fortyndet med Vand. Den sælges derfor og til en ringere Priis end den saakaldte Brændeviins-Melk. Mange Amagere have desuden endnu den Skik, at de opsætte Melken i Kobber-Kar, hvilket kan have skadelige Følger for Kiøbenhavnernes Helbred, især naar de lade den staae, til den løber sammen og bliver suur. Paa Øen Saltholm skal det endog være Brug at giemme suur Melk flere Dage i Kobber-Kar, indtil man endeligen afhenter den til Dragøe, hvorfra den bringes til Kiøbenhavn i store Træ-Bøtter. Det kan neppe feile, at jo Melkesyren


407

under denne Fremgangsmaade opløser en Deel Kobberkalk, og at den derved kan blive et giftigt Næringsmiddel for Almuen i Kiøbenhavn. Denne Gienstand er da saa meget vigtigere for vort Medicinal-Politie, som Amagerne næsten allene om Sommeren hidbringe tyk eller suur Melk og oplagt Melk daglig i stor Mængde, og sælge den offentlig paa Gaderne til en ringe Priis. Maaskee er en saadan forkobberet Melk Aarsagen til mange af de skadelige Virkninger, man sædvanligen hidleder fra Kaffeens og Brændevinens Misbrug blandt Almuen. Faare-Melk, som undertiden spises om Efteraaret, findes ikke sieldent blandet med Stivelse. Jeg kiender heller ingen Anordning, som for de danske Steder forbyder denne Blanding. I Tilfælde af Kvægsyge have vi de viseste Anordninger, saa at hverken Kiødet eller Melken kan komme det Almindelige til Skade.

Smør bliver vel ingensteds i Forhold brugt med den Ødselhed og Overflødighed, som i Kiøbenhavn og i hele Danmark. Næsten alle Retter, alt Grønt, Steg, Kage m.v. tillaves med meget Smør. Naar i andre tarveligere Lande Al-


408

muen spiser Brød med Kiød eller Ost til, saa maae her endog de Fattige og Tienestetyende tillige have Smør til Brødet. Næsten alt Smør, som forbruges i Kiøbenhavn, bliver os tilbragt fra Provindserne og fra den Deel af Siælland, som er længere fra Byen. De mange Køer, som findes i nogle Miles Omkreds fra den, ere neppe tilstrækkelige til at forsyne vore mange Kaffedrikkere med fortyndet Fløde. Omgangen med Smør er her ellers i Almindelighed upaaklagelig; at det af og til farves i April og Maji med Saften af Guulerødder eller lidet Safran, for at give det Anseelse af Sommer-Smør, henhører til de Bedragerier, som ikke ere skadelige for Sundheden. I de sidste Aaringer har man og begyndt med at giøre Smøret drøiere, ved at blande det med Meel af kogte Kartofler.

Fortrinlige Ost-Sorter tillaves ikke i Siælland. Mangel af Virksomhed og Kunstflid hindrer det, ikke Produkternes Beskaffenhed. Paa Antvortskov blev der ved Hr. Etatsraad Bruns Vindskibelighed tillavet Sveitser-Oste, og paa Bekkeskov ved Hr. Baron Selbys Nidkierhed engelske Oste,


409

begge Sorter til Fuldkommenhed. Enhver vilde beklage om denne nyttige Fabrikation formedelst Eiernes Forandring skulde standse. Vi faae vore finere Oste fra Engelland og Holland. Gode Oste tilvirkes ogsaa i Holsteen og Norge.

Æg, denne saa nærende og nyttige Artikel, bliver ogsaa meget brugt hos os, dog ere de ved den i seenere Tider saa meget tiltagende Mængde af Konditore og Restaurateurer, nu næsten hele Aaret igiennem i en saa umaadelig Priis, at deres Brug derved betydelig indskrænkes.

Følgende Liste viser de forskiellige Natur-Produkter, som i Kiøbenhavn mere og mindre hyppig anvendes til Næring. De med * betegnede Fiske faaes alle af ferske Søer, og de af Planterigets Produkter, som ere udmærkede ved samme Tegn, erholdes fra fremmede Stater; de øvrige findes i de danske Stater.

Af Dyr-Riget.

Patte-Dyr, Mammalia.

Rov-Dyr, Feræ.

Den sorte eller brune Biørn, Ursus arctos.


410

Gnavere, Glires.

Den almindelige Hare, Lepus timidus.

Kaninen, Lepus cuniculus.

Tykhudede, Pachydermata.

Huus-Svinet, Sus Scropha.

Vild-Svinet, Sus Aper.

Griise.

Det engelske Sviin.

Det flamske Sviin.

Drøvtyggende, Ruminantia.

Kron-Hiorten, Cervus Elaphus.

Raadyret, Cervus capreolus.

Daadyret, Cervus Platyceros.

Reensdyret, Cervus Tarandus.

Almindelig Geed, Capra Hircus.

Væder, Ovis aries.

Faar

Faare Melk

Faare Ost

Lam

Bede


411

Tyren, Bos taurus.

Koen

Melk

Fløde

Smør

Ost

Kvien

Kalven

Oxen.

Heelhovede, Solidungula.

Hesten, Equus Caballus.

Fugle, Aves.

Spurveartige, Passeres & Picæ.

Den egentlige Kramsfugl, Turdus musicus.

Den dobbelte Kramsfugl, Turdus viscivorus.

Soelsorten, Turdus merula.

Den almindelige Kramsfugl, Turdus pilaris.

Ravnen, Corvus corax.

Kragen, Corvus cornix.

Skaden, Corvus pica.

Alliken, Corvus monedula.

Den almindelige Stær, Sturnus vulgaris.


412

Korsnæbbet, Laxia curvirostra

Den almindelige Dompap, Loxia pyrrhula.

Granspurven, Fringilla domestica.

Bogfinken, Fringilla coeleps.

Irisken, Fringilla canabina.

Stilitsen, Fringilla cardactis.

Guul-Spurven, Emberiza citrinella.

Hortulanen, Emberiza hortulana.

Sang-Lærken, Alauda arvensis.

Pibe-Lærken, Alauda trivialis.

Busk-Lærken, Alauda arborea.

Eng-Lærken, Alauda pratensis.

Top-Lærken, Alauda cristata.

Spotmeise, Systa Europæa.

Klattrende, Scansores.

Den sorte Spet, Picus martius.

Grønspetten, Picus viridis.

Træ-Spetten, Picus major.

Hønsagtige, Gallinæ

Skovduen, Columba venas.

Huusduen, Columba venas.

Tiuren, Tetrao urogallus.

Urhanen, Tetrao tetrix.


413

Hirpen, Tetrao bonasia.

Rypen, Tetrao lagopus.

Den graae Agerhøne, Tetrao perdrix.

Vagtelen, Tetrao coturnix.

Den almindelige Fasan, Phasianus colchicus.

Hanen, Gallus. Phasianus gallus.

Hønen.

Hønseæg.

Kyllingen.

Kalkunen, Meleagis gallo-pavo.

Trappegaasen, Otis tarda.

Strand-Fugle, Grallæ.

Brok-Fuglen, Charadrius pluvialis.

Pomerantz-Fuglen, Charadrius morinellus.

Viben, Tringa Vanellus.

Brushanen, Tringa pugnax.

Skovsneppen, Scolopax rusticola.

Regnsporen, Scolopax arquata.

Bekkasinen, Scolopax gallinago

den enkelte, Scolopax gallinago

den dobbelte, Scolopax gallinago

den tredobbelte, Scolopax gallinago.

Rødbenen, Scolopax totanus.


414

Svømme-Fugle, Anseres.

Svanen, Anas cygnus.

Den almindelige Gaas, Anas anser.

Vildgaasen (Graagaasen), Anas anser ferus.

Svanegaasen, Anas cygnoides.

Grav-Gaasen, Anas tadorna.

Den almindelige And, Anas boschas.

Vildanden, Anas boschas.

Den tyrkiske And, Anas moschata.

Krikanden, Anas quescedula.

Kryb-Dyr, Amphibia.

Den grønne Skildpadde, Testudo mydas.

Leguanen, Lazerta ignava.

Kildefrøen, Rana esculenta.

Fiske, Pifces.

Bruk-Fiske, Choridropterygi.

Den egentlige Lampret, Pertomyzon marinus.

Negenøien, Petromyzon pluviatilis *.

Pletrokken, Raja batis.

Giellelukte, Branchiostegi.

Den almindelige Stør, Aviipenser storio.

Ulken, Lophius piscatorius.


415

Barbugede, Apodes.

Den almindelige Aal, Muræna anguilla *.

Havaalen, Muræna conger.

Tobisen, Amodytes tobianus.

Strubefintede, Jugulares.

Den egentlige Torsk, Gadus collarius.

Kabliauen, Gadus morrhua.

Kulleren, Gadus æglefinus.

Brystfinnede, Thoracici.

Den almindelige Tunge, Pleuronectes solea.

Pigvaren, Pleuronectes maximus.

Rødspetten, Pleuronectes platessa.

Den almindelige Flynder, Pleuronectus flesus.

Den almindelige Makrel, Scombes scombrus.

Ferskvands Aborren, Perca fluviatilis *.

Sandarten, Perca lucioperca *.

Søe-Aborren, Perca marina.

Bugfinnede, Abdominales.

Den egentlige Karpe, Cyprinus carpio *.

Barben, Cyprinus barbus *.

Suderen, Cyprinus tinca *.


416

Grundlingen, Cyprinus gobio *.

Brasen, Cyprinus brama *.

Hvidskallen, Cyprinus albula *.

Karussen, Cyprinus carassus *.

Den egentlige Sild, Clupea harengus.

Hvas Sild, Sprot, Clupea sprattus.

Ansiovis Sardella, Clupia encrasicolus.

Den almindelige Lax, Salmo salas.

Ørten Forellen, Salmo fario *.

Laxørten, Laxforellen, Salmo trutta *.

Helten, Salmo lavaretus.

Den almindelige Geede, Esox lucius *.

Den almindelige Hornfisk, Esox belona.

Den almindelige Malle, Siluris glaris.

Insekter, Insecta.

Den almindelige Krabbe, Cancer moenas.

Taskekrabben, Caner pagurus.

Flod-Krebsen, Astacus fluviatilis *.

Hummeren, Astacus marinus.

Reien, Astacus squilla.

Honningbie, Apis mellifera.

Honning.


417

Blød-Dyr, Mollusca.

Viin-Sneglen, Helix pomatia.

Den almindelige Østers, Ostrea edulis.

Den almindelige Musling, Mytilus edulis.

De med * betegnede ere Ferskvands-Fiske, de andre komme fra Havet.

Af Planteriget.

Første Klasse, Monandria.

Salturt, Aarig Salting, Salicornia herbacea.

Anden Klasse, Diandria.

Europæisk Oliventræe, Olea Europæa.

Bomolie.

Oliver.

Salvie, Læge-Salvie, Salvia officinalis.

Sort Peber, Piper nigrum *.

Hvid Peber.

Lang Peber, Piper longum *.

Tredje Klasse, Triandria.

Feld-Krop, Feedia olitoria.

Høst-Safran, Crocus sativus *.

Figen, almindelig Figentræ, Ficus Carica *.


418

Sukker, almindelig Sukker, Saccharum officinarum *.

Hirse, Hirse Trebælg, Panicum miliaceum *.

Manna, Manna-Svingel, Festuca fluitans.

Havre, almindelig Havre, Avena sativa.

Rug, almindelig Rug, Secale cereale.

Byg, almindelig Byg, Hordeum vulgare.

Byg, toradet, Hordeum distichon.

Hvede, almindelig Hvede, Triticum æstivum hybernum.

Fierde Klasse, Tetrandria.

Kirsebær-Korneel, Cornus mascula.

Femte Klasse, Pentrandria.

Borasurt, almindelig Borago, Borago officinalis.

Koedriver, Huulkravet Koedriver, Primula veris.

Bukkeblade, Menyanthes trifoliata.

Kaffe, arabisk Kaffebønne-Træ, Coffea arabica*.

Tobak, almindelig Tobak, Nicotiana Tabacum*.

Kartoffel, Kartoffel-Natskygge, Solanum tuberosum.

Spansk Peber, Capsicum annuum *.

Almindelig Ribs, Ribes.


419

Røde Ribs, rubrum.

Hvide Ribs.

Soelbær-Ribs, Ribes nigrum.

Stikkelsbær-Ribs, Ribes grossularia.

Almindelig Viinstok, Vitis vinifera *.

Viindruer.

Rosiner.

Viin.

Brændeviin.

Eddike.

Korender, Vitis apyrena *.

Melde, Have-Melde, Atriplex hortensis.

Rødbede, Beta vulgaris.

Gulerod, almindelig Gulerod, Daucus Carota.

Sukkerrod, Sukker-Merke, Sium Sisarum.

Koriander, Have-Koriander, Coriandrum sativum *.

Spansk Kørvel, Scandix odorata.

Almindelig Kørvel, Scandix Cerefolium.

Almindelig Pastinak, Pastinaca sativa.

Have-Dild, Anethum graveolens.

Kummen, almindelig Kummen, Carum Carvi.

Sillerie, Sillerie-Persille, Apium graveolens.


420

Almindelig Persille, Apium Petroselinum.

Hyld, almindelig hyld, Sambucus nigra.

Siette Klasse, Hexandria.

Ananas, almindelig Ananas, Bromelia Ananas.

Porre-Løg, Allium Porrum.

Hvid-Løg, Allium sativum.

Chalotte-Løg, Allium ascalonicum.

Rød-Løg, Have-Løg, Allium Cepa.

Pur-Løg, Snit-Løg, Græs-Løg, Allium Schoenoprasum.

Asparges, almindelig Asparges, Asparagus officinalis.

Berberisse, almindelig Berberisse, Berberis vulgaris.

Riis, Risengryn, Oryza sativa *.

Syre, Syre-Skreppe, Rumex Acetosa.

Bambus, almindelig Bambus, Bambusa arundinacea.

Ottende Klasse, Octandria.

Indiansk Karse, Tropæolum majus.

Blaabær, Blaabær-Bølle, Vaccinium Myrtillus.


421

Almindelig Bølle, Vaccinium uliginosum.

Tyttebær, Tyttebær-Bølle, Vaccinium vitis idæa.

Tranebær, Tranebær-Bølle, Vaccinium Oxycoccos.

Boghvede, Boghvede-Pileurt, Polygonum Fagopyrum.

Niende Klasse, Enneandria.

Fiin Kaneelbark-Træ, Laurus Cinamomum *.

Tyk Kaneelbark-Træ, Laurus Cassia *.

Grov Kaneelbark-Træ, Laurus Malabathrum *.

Laurbær-Træ, Laurus nobilis.

Tiende Klasse, Decandria.

Almindelig Rude, Ruta graveolens.

Trip Madam, hvid Steen-Urt, Sedum album.

Giøgemad, Huus-Giøgemad, Oxalis Acetosella.

Ellevte Klasse, Dodecandria.

Portulak, Have-Portulak, Portulacca oleracea.

Tolvte Klasse, Icosandria.

Allehaande, Speserie-Myrte-Træ, Myrtus Pimenta *.


422

Nelliker, Speserie-Nellike-Træ, Eugenia caryophyllata *.

Granat-Æble, almindelig Granat-Æble, Punica Granatum *.

Pfersken, Pfersken-Mandel-Træ, Amygdalus Persica.

Almindelig Mandel-Træ, Amygdalus communis.

Søde Mandler.

Bittre Mandler.

Aprikos, Aprikos-Kræge, Prunus armeniaca.

Kirsebær, Kirsebær-Kræge, Prunus cerasus.

Fuglebær-Kræge, Prunus avium.

Blomme, Blomme-Kræge, Prunus domestica.

Slaaen, Slaaen-Kræge, Prunus spinosa.

Mespel, almindelig Mespel, Mespilus germanica.

Pære, Pære-Abil, Pyrus communis.

Æble, Æble-Abil, Pyrus Malus.

Qvæde, Qvæde-Abil, Pyrus Cydonia.

Hyben, Hyben-Rose, Rosa villosa.

Hindbær, Hindbær-Klynger, Rubus idæus.

Brambær, Brambær-Klynger, Rubus fruticosus.


423

Multebær, Multebær-Klynger, Rubus Chamæmorus.

Jordbær, almindelig Jordbær, Fragaria vesca.

Trettende Klasse, Polyandria.

Kapers, almindelig Kapers-Træ, Capparis Spinosa *.

Thee, almindelig Thee, Thea Bohea *.

Grøn Thee, Thea viridis *.

Muskatnød, almindelig Muskat-Træ, Myristica moschata.

Muskatenblommer.

Fiortende Klasse, Didynamia.

Sar, Have-Sar, Satureja hortensis.

Merian, Have-Merian, Origanum Majorana.

Timian, Have-Timian, Thymus vulgaris.

Femtende Klasse, Tetradynamia.

Karse, Have-Karse, Lepidium sativum.

Kokleare, Læge-Kokleare, Cochlearia officinalis.

Peberod, Peberod-Kokleare, Cochlearia Armoracia.

Strand-Kaal, Strand-Kløftnaal, Crambe maritima.


424

Brønd-Karse, Gabeklap, Sisymbrium Nasturtium.

Rapsæd, Rapsæd-Kaal, Brassica Napus.

Roer, Roe-Kaal, Brassica Rapa.

May-Roer.

Mark-Roer eller Turnips.

Botfeldske Roer.

Almindelig Kaal, Brassica viridis, oleracea.

Grøn Kaal.

Kruus-Kaal.

Med Hoved:

Hvid Kaal.

Rød Kaal.

Savoy-Kaal.

Virsinger-Kaal.

Blom-Kaal.

Roe-Kaalarter:

Kaalrabi over Jorden.

Kaalrabi under Jorden.

Hvid Sennop, Sinapis alba.

Sort Sennop, Sinapis nigra.

Redike, almindelig Redike, Raphanus sativus.

Sorte Rediker.


425

Sextende Klasse, Monadelphia.

Tamarinde, almindelig Tamarinde-Træ, Tamarindus indica *.

Syttende Klasse, Diadelphia.

Snitte-Bønne, Phaseolus vulgaris.

Stang-Bønne.

Kryb-Bønne.

Perle-Bønne.

Ærter, Sæde-Ærter, Pisum sativum.

Mark-Ærter.

Sukker-Ærter.

Have-Ærter.

Kron-Ærter.

Graae Ærter.

Valske Bønner, Bønne-Vikke, Vicca Faba.

Lindse, almindelig Lindse, Ervum Lens.

Soye, Soye-Bønner, Dolichos Soya *.

Attende Klasse, Polyadelphia.

Kakao-Bønner, Kakao Bønne-Træ, Theobroma Cacao *.

Citron, almindelig Citron-Træ, Citrus medica *.

Lemon


426

Pommerantz, Pommerantz Citron-Træ, Citrus aurantium *.

Appelsiner.

Nittende Klasse, Syngenesia.

Skorzonere, Have-Skorzonere, Scorzonera Hispanica.

Laktuk, Salat Laktuk, Lactuca sativa.

Løvetand, almindelig Løvetand, Leontodon Taraxacum.

Cikorie, almindelig Cikorie, Cichorium Intybus.

Endivien Cikorie, Cichorium Endivia.

Artiskok, Have-Artiskok, Cynara Scolymus.

Chardon Artiskok, Cynara Cardunculus.

Malurt, Malurt-Bynke, Artemisia Absinthium.

Kong-Salat, Dragon-Bynke, Artemisia Dracunculus.

Jordæble, knollet Soelsikke, Helianthus tuberosus.

Tyvende Klasse, Gynandria.

Ingefer, ægte Ingefer, Amomum zingiber *.


427

Kardemom, Kardemom-Ingefer, Amomum Cardamomum *.

Vanille, almindelig Vanille, Epidendrum Vanilla *.

En og tyvende Klasse, Monoecia.

Morbær, sort Morbær-Træ, Morus nigra.

Kastanie, almindelig Kastanie-Træ, Castanea vesca *.

Valnød, Valnød-Træ, Juglans regia.

Hasselnød, almindelig Hassel, Corylus Avellana.

Lamberts Nød.

Græskar, almindelig Græskar, Cucurbita Pepo.

Vand-Melon, Græskar, Cucurbita Citrullus.

Agurk, Have-Agurk, Cucumis sativus.

Melon, Melon-Agurk, Cucumis Melo.

To og tyvende Klasse, Dioecia.

Pistacie, ægte Pistacie-Træ, Pistacia vera *.

Humle, almindelig Humle, Humulus Lupulus.

Spinat, Have-Spinat, Spinacia oleracea.

Eene, almindelig Eenebær-Træ, Juniperus communis.


428

Tre og tyvende Klasse, Cryptogamia.

Skampion, spiselig Bladsvamp, Agaricus campestris.

Spiselig Morkel, Phallus esculentus *.

Tryffel Bovist, Lycoperdon Tuber *.

Palmer, Palmæ *.

Sago, Sago-Palmetræ, Cycas circinalis *.

Datler, Dattelpalme, Phoenix dactylifera *.

Disse 20 Slags Pattedyr, 60 Fuglearter, 47 Fiske-Slags, og 185 Planterigets Produkter, hvis Tal lettelig kunde forøges, om Trang dertil lærte os deres Anvendelse, bruges mere og mindre hyppig, som Fødemidler i Kiøbenhavn. Dyrerigets Arter ere, paa faa Undtagelser nær, de danske Staters egne Produkter. Af Planteriget tilsendes os 47 Arter udenlands fra, og disse ere for den største Deel Overdaadigheds-Artikler. Til Livets Fornødenhed og Sundhedens Vedligeholdelse, har Danmark sædvanlig ingen Trang til Fødemidler fra fremmede Lande.

Kiøbenhavns Beboere drikke i Almindelighed kun lidet Vand, hvilket nok er en naturlig Følge


429

deraf, at vort Vand, som forhen er anført, ofte ikke er meget indbydende. De faa Vand-Elskere, som her findes, benytte sig af Vandet fra Slotskilden, eller lader det bringe hertil fra Roskilde. De fleste bruge kun Vand, som et Vehikel for Thee, Kaffe, Øl, eller de blande det med Viin; saa og med Brændeviin til Punsch eller Grok.

Iblandt alle konstige Drikke er der ingen, som enten med Hensyn til Danmarks Klima og Beliggenhed, eller til Landets Produkter, synes at være saa naturlig, saa nyttig, og saa passende til Sundhedens Vedligeholdelse, som Øl. Man kan vel antage, som en næsten almindelig Regel, at Naturen, paa alle Steder, hvor ikke Klimatet lægger uovervindelige Hindringer i Veien, har forsynet ethvert Land paa Jordkloden med de Produkter, eller dog forundt Jordbunden den Egenskab, ved Flid og Kultur at kunne frembringe dem, som ere tilstrækkelige til Vedligeholdelse af Beboernes Liv og Sundhed. Øllets Brug er ogsaa næsten saa gammel, som Tids-Historien rækker. Allerede i Oldtiden lavede man Øl til en høi Grad af Fuldkommenhed i Egypten og andre Lande;


430

paa mange Steder, især hvor Viin-Kulturen ikke var eller kunde indføres, kiendte man ingen større Vellyst, ingen behageligere Vederqvægelse, end Øl. Endnu da den brave Luther havde overstaaet Forhøret paa Rigsdagen i Worms, sendte Hertug Erik af Brunsvig ham en Flaske Embeker-Øl til hans Vederqvægelse. Danmark er et Korn-Land, vore Forfædre drak Øl, de vare nok ogsaa stærkere og sundere end deres Afkom, som betiene sig af Thee, Kaffe, Schokolade, Viin, Punsch og Brændeviin. Efter Naturens Indretning burde Øl være en Hoved-Drik for vort Lands Beboere, og enhver Fædrelandets Ven bør ønske, at mange vilde kappes om, at tillave det med den skyldige Omhu, at det kunde være sundt, styrkende, velsmagende, og behageligt for alle Stænder, hvorved Misbrug af fremmede, ikke sieldent skadelige, Drikke allene kan indskrænkes.

Regieringens Omsorg har allerede for nogle Aarhundrede været henvendt paa Ølbryggerierne i Hovedstaden, med Hensyn til at forskaffe dens Beboere godt og sundt Øl for billige Priser. I nogle Perioder har man troet, at dette Øiemed


431

sikkert vilde opnaaes ved Monopoler og Laugs-Rettigheder. Fra 1622 til 1690 havde Bryggerne saaledes erholdt Enerettighed til at brygge Øl i Staden, dens Forstæder og i 2 Mile af dens Omkreds, hvorved tillige Omgang imellem Bryggerne var fastsat, saa at alle toge lige Deel i denne Næringsvei. Fra 1690 til 1723 blev Omgangen imellem Bryggerne aldeles hævet, men 1739 igien indført. Endelig da Erfaringen i dette og flere Tilfælde viste, at Enerettighed og Monopoler ikke frembringe fuldkommen Sikkerhed og Betryggelse for Stadens Beboere, er Bryggerlauget saavelsom Øl-Taxten under 30 August 1805 igien aldeles hævet, saa at det nu er enhver Brygger tilladt at brygge saa meget og saa godt Øl, som han vil og kan. Regieringen har giort denne Foranstaltning i det Haab, at Bryggerne ville kappes om ved gode Vare at fortiene deres Medborgeres Tillid, og erhverve sig en hastig og stærk Afsætning, dog drages Vedkommende til Ansvar for Politie-Retten, naar Øllet findes forfalsket eller skadeligt for Sundheden. Vel har Brygger-Laugets Afskaffelse og Øl-Poli-


432

tiets og Taxtens Ophævelse i Hamborg ikke havt den tilsigtede Nytte, da der i Hamborg Aaret 1632 bryggedes 115,000 Tønder Øl, og dette udgiorde en betydelig Handels-Artikel til Udførsel, nu derimod ikke en tredie Deel af det hele Qvantum, eller neppe saa meget, som Stadens Indbyggere selv behøve; Øllet skal ogsaa være blevet slettere*). Endnu er hos os Øllet ikke heller bleven bedre siden den nye Forandring i Ølvæsenet, men vi have dog Grund til at haabe: at den, iblandt de mange virksomme og kloge Mænd, som befatte sig med at brygge Øl, vil opmuntre nogle til med Flid og Anstrængelse at behandle Ølbryggeriet, som en Videnskab, og at anstille den hele hidhørende chemiske Proces efter faste og stadige Grundsætninger, saa at Øllets Godhed ikke længere bliver afhængig af Tilfældet, men vil vorde tillavet efter videnskabelige Forskrifter og Regler, som bestandig Erfaring har viist at være paalidelige og fordeelagtige. Nogle af vore Bryggere ville vel og stræbe efter

________

*) Rambachs Beschreibung von Hamburg pag. 156


433

at frembringe af forskiellige Maltarter forskiellige Slags hvidt og brunt Øl, som kunde være styrkende, lædskende og behagelige for Ganen. De have derved Leilighed til at giøre sig fortiente af Fædrenelandet, fordi vi først da, naar der i Staten selv brygges godt Øl af alle Sorter, og naar dette sælges for en taalelig Priis, kunne vente at see fremmede Drikkes Misbrug, der saavel i physisk som oekonomisk Henseende ere saa skadelige, afskaffede eller betydeligen indskrænkede.

Bryggeriernes gode Tilstand er ogsaa upaatvivlelig en saare vigtig Gienstand for hele Staten. Det er vist, at især Almuen let forfalder til at drikke Brændeviin, naar godt Øl ikke kan faaes for en billig Priis, og at Brændevinens Misbrug sædvanligt staaer i et omvendt Forhold til Øllets Forbrug. Mangel paa godt Øl kan derfor betragtes som een af de vigtigste Aarsager til de saa uendelig mange physiske og moralske Ulykker, som Brændevinens Misbrug nu i Aarhundrede har foranlediget over hele Jordkloden. I Danmark begyndte Brugen af Brændeviin at udbrede sig fra Aaret 1651, da fremmed Øls Ind-


434

førsel blev forbuden, uagtet intet velsmagende Øl blev brygget i selve Landet. Vel blev dette Forbud 1657 igien hævet, men for at forhindre Indførselen, blev Tolden i Aaret 1667 saa betydelig forøget, at Stadens Beboere heller toge Brændeviin, end drak maadeligt, ikke velsmagende, og dertil dyrt Øl. I Engelland tog Brændeviinsdrikken især Overhaand, efter at det stærke Øl blev besværet med saa høie Taxter, at Almuen ikke kunde betale det. I Hamborg drikkes mere Brændeviin siden Ølbryggeriernes Forfald. Jeg kunde anføre flere Exempler paa den Sandhed: at maadeligt og dyrt Øl forøger Forbruget af Brændeviin, hvis jeg ikke formodede: at disse vare tilstrækkelige, og Sagen selv indlysende.

Upaatvivlelig kan der ogsaa i Kiøbenhavn brygges fortreffeligt, tyndt og stærkt, brunt og hvidt Øl; vi vide, at det danske Øl ofte i begge Indierne foretrækkes for det bedste engelske. Ønskeligt var det, om det ogsaa bestandig var af samme Godhed; men dette synes at være mere afhængigt af Tilfældet end af faste Grundsætningers Anvendelse. Derfor har man for samme Priis til for-


435

skiellige Tider sielden Øl af samme Farve, Lugt, Smag, Styrke og Godhed. Selv det bedste Øl, som for 25 Aar siden kostede 8 Rdlr, og som nu er steget til 16, er, uagtet dets Styrke, aldeles ikke frit for disse Mangler; man faaer det til forskiellige Tider bittert, sødt, syrligt, klart og uklart; af og til ogsaa i alle Henseender fortræffeligt, ogsaa behøver man ikke sielden mange igientagne Erindringer for at faa det tilbragt, da det kun brygges paa eet Sted, paa det saakaldte Kongens Bryggerhuus.

Vort Lands Produkter ere ikke Skyld i, at vort Øl ikke til alle Tider er af samme fortrinlige Godhed. Udmærket godt Øl brygges ofte af Vand, som ikke er af udmærket Godhed og Reenhed. Themsen, som modtager den største Deel af det uhyre Londons Ureenlighed, giver, som bekiendt, den fortræffelige Porter. Spreen hvori alle Slags Skarn fra Berlin udtømmes, anvendes til at brygge meget godt Øl. I Hamborg bruger man tildeels Vand af de urene Fleeter til Ølbrygning. Det er forhen anmærket: at Kiøbenhavns Vand ikke til alle tider er me-


436

get indbydende; dog kan deraf brygges fortreffeligt Øl. Da vi eie saa mange Slags Vande af de forskiellige Søer, Kilder og Brønde, saa vilde det være fortienstligt ved Forsøg at vise, hvilket Vand der giver det bedste Øl. Vore Korn-Vare, som anvendes til Ølbrygning, Humlen, som for det meste tilføres os fra Fremmede, ere sædvanligen ogsaa upaaklagelige. Vel voxer Humle af fortrinlig Godhed under vor Himmel-Egn, men den avles desværre endnu ikke nær i den Mængde, som den forbruges.

Det er følgelig Omgangs-Maaden allene, og Mangel paa bestemte Regler, eller deres nøiagtige Anvendelse, som giver os Øl af ulige Beskaffenhed og Godhed. Upaatvivlelig bidrager Maltets behørige Tillavning og Tørring meget til Øllets Godhed; det tørres enten i Luften eller ved konstig Varme. Dette giver os de tvende forskiellige Øl-Sorter, hvidt og brunt Øl; det første har en behageligere Viin-Smag og foretrækkes af Nogle, dog har det sidste de fleste Velyndere; upaatvivlelig kan en hastigere eller langsommere, stærkere eller svagere, Varme-Grad,


437

som ved Brygningen anvendes, giøre Øllet slettere eller bedre. Paa andre Steder koges Maltet, som skal bruges til Øl, i Vand; her derimod øses kun heedt Vand derpaa; upaatvivlelig blive ved Kogning Maltets Kræfter mere uddragne. Dette er Aarsagen: hvorfor Brygger-Masken saa meget søges og anvendes til at føde og fede Kreature, da den endnu indeholder mange nærende Dele, som derimod ere tabte for Øllets Godhed og Styrke. Ligesaa meget er Øllets Godhed afhængig af Giærens Beskaffenhed og Anvendelse. Naar denne ikke sættes paa i rette Tid, eller i tilbørlig Mængde, og under en ved Erfaring bestemt Varmegrad, saa skeer enten Giæringen for hastig, hvorved Kraften af Øllet tabes, eller den bliver for svag og ufuldstændig; i det første Tilfælde afgiver Brygningen, uagtet Maltets og Humlens Godhed og tilstrækkelige Mængde, tyndt og slet Øl; i det sidste Tilfælde bliver det uklart, væmmeligt, sødt, og gaaer hastigt over i Edike-Giæring; ogsaa kan det foranledige Vind-Kolik, Bugløb og andre Besværligheder. Øllets Godhed beroer ikke paa dets berusende Egenskaber; det skal være klart,


438

lædskende, styrkende, ikke for bittert eller surt og af en behagelig Lugt og Smag.

Offentligt Opsynover Bryggerierne, og over videnskabelige Grundsætningers rigtige og nøiagtige Anvendelse, vil til alle Tider være høist vanskeligt, om ikke umueligt, især i en Bye, som indeholder næsten hundrede Bryggere. Jeg skulde holde det for meget gavnligt: om alle Forskrifter, Øl-Bryggeriet vedkommende, som ere prøvede efter chemiske Grundsætninger og Erfaringer, bleve samlede og offentlig bekiendtgiorte i et kort og fatteligt Sprog. Adskillige meget mindre betydelige Næringsveie have den Forpligtelse, at de, som ville befatte sig med dem, først maae vise deres Duelighed dertil, førend de faae Tilladelse til at udøve dem. Bryggerne derimod, som sørge for Almuens almindeligste Drik, der kan have saa megen Indflydelse paa Menneskenes Sundhed og Styrke, ere befriede fra en saadan Prøve. Denne vigtige Sag overlades til Mænd, som kiøbe eller erhverve sig Brygger-Rettighed, skiøndt de som oftest ere blottede for de almindeligste Grund-Regler og Kundskaber, som henhøre til


439

denne Næringsvei. Bryggeriet bliver da sædvanligt overladt til ukyndige, vel og undertiden til skiødesløse, Brygger-Svende, som i det høieste have erhvervet sig nogen Øvelse i at brygge, men ikke ere kyndige i de videnskabelige Regler, der skulde veilede dem under deres Arbeide. Tilfældige Omstændigheder bestemme derfor, om Øllet, de brygge, bliver enten godt eller slet. Vore Bryggerier vilde vinde betydeligt, naar enhver, førend han fik Tilladelse til at udøve Brygger-Rettighed, maatte forpligtes til at lade sine Kundskaber i dette Fag prøve, og under Opsyn at vise dem ved Udøvelsen. Dette synes saa meget mere billigt, da Øllet i vort Klima og efter vore Lands-Produkter er og bør være den almindelige Drik for Almuen, og da Sundhed, Styrke og Liv staae i en saa nøie Forbindelse med Øllets Godhed.

Det er en ved Erfaring afgiort Sag, at store Bryggerier kunne med mindre Bekostning fremvirke bedre Øl, end de mindre og i Privathuse. I faae store Bryggerier i London brygges mere Øl, end af alle Kiøbenhavns Bryggere tilsammen, og


440

Øllet er til alle Tider fortreffeligt. Upaatvivlelig vilde et meget mindre Antal af Bryggerier under kyndige Mænds Bestyrelse kunne forsyne Staden med godt og sundt Øl, og over disse kunde da vel ogsaa haves offentlig Opsyn.

Brændeviins Drik er i Kiøbenhavn blandt Almuen meget almindelig, og langt mere end man skulde ønske det. Denne Drik holdes for næsten ligesaa nødvendig, som Brødet; ogsaa i Middelstanden bruges den meget og mere end Viin, skiøndt de slettere Viin-Sorter ikke ere i høi Priis. Den formuende Folke-Klasse holder sig derimod mere til Viin. Brændeviin brændes hos os af forskiellige Kornarter, i de seenere Tider ogsaa af Kartofler. Frugter have vi ikke i den Overflødighed, at de kunne anvendes til Brændeviin. Meget Brændeviin bliver os ogsaa tilført fra Frankerig og Spanien; Sukker-Brændeviin fra de danske vestindiske Øer under Navn af Rum; Riis-Brændeviin, Arrak, fra Ost-Indien og Genever fra Holland. Ogsaa drikkes hyppig Brændeviin fortyndet med kogende Vand og blandet med Sukker og vegetabilske Syrer under Navn


441

af Punsch, hvilken Nydelse af Brændeviin blandt alle synes at være den mindst skadelige. Desuden falbydes og bruges en Mængde af finere Liquørs, som under deres Sødhed og andre Blandinger skiule Styrken af Spiritus, og ere derfor saa meget mere skadelige og tillokkende. Den sædvanlige vandrige Finkel, som foretrækkes af Almuen, er det i en ringere Grad.

Mange Læger have holdt Brugen af spirituøse Drikke for ubetinget skadelig og livforkortende. Upaatvivlelig henhører Misbrugen deraf til de meest fordærvelige Lande-Plager, der have udbredt sig over hele Jordkloden, og fremvirket uendeligt mange physiske og moralske Ulykker. Dog synes det ikke, at en indskrænket og maadelig Brug af Brændeviin frembringer skadelige Følger for Liv og Helbred. Et halvt Aarhundredes Erfaring og Agtpaagivenhed paa denne Sag har overbeviist mig herom. Vi boe i et koldt og fugtigt Klima, eie ikke udmærket godt Vand, savne tillokkende og velsmagende Øl-Sorter, spise ofte feed Mad og mange Fiske; den største Deel af Stadens Beboere har tillige strængt legemligt


442

Arbeide. Under disse Omstændigheder synes en maadelig og ikke ofte igientagen Drik af Brændeviin ei allene ikke at være skadelig, men snarere uskadelig, ja endog velgiørende. Den arbeidende Mand, som i sit Ansigts Sveed maae æde sit Brød, som under Arbeidet sættes i en stærk Uddunstning, der svækker hans kræfter; Krigeren, som under en let Bedækning maa opholde sig under fri Himmel; Søemanden, som, udsat for Veirets mangfoldige Afvexlinger, og under strængt Arbeide, er indskrænket til grovere Føde, maadeligt Vand og endnu maadeligere Øl; alle disse finde sig ved Brændeviin styrkede og vederqvægede næsten i det samme Øieblik. Koldt Vand eller Øl vilde ikke giøre denne Virkning. For disse nyttige Mennesker er maadelig Brug af Brændeviin et sundt og styrkende Middel, en sand Livs-Balsom, ikke saavel fra diætetisk Synspunkt, men mere som et oplivende Lægemiddel.

Uagtet den anførte Nytte af Brændeviin, kan det dog ikke nægtes, at denne Drik ikke henhører til Livets Nødvendigheder, og at den jo aldeles kunde undværes. Førend det 14 Seku-


443

lum, da Brændeviin kom i Brug, vare vore Forfædre, skiøndt de ikke nød den, sunde og kraftfulde; de styrkede dem ved sund Kost, ved stærkt Øl og ved Arbeide, i Viinlandene ved Viin.

Skal alligevel Brændeviin nydes, saa maae dette under alle Omstændigheder skee med den strængeste Maadelighed og Forsigtighed. At den ikke harmonerer med den menneskelige Organisme, er klart deraf, at den i Begyndelsen altid drikkes med Modbydelighed, og at den først ved Øvelse eller Vane bliver saa tillokkende. Der gives heller ingen Uorden, som er saa farlig og saa skadelig, som Umaadelighed i Brug af Brændeviin, ingen Vei, hvorpaa man glider saa let frem til sin Fordærvelse, ingen Feil, som levner saa lidet Haab om Forbedring, som denne. Vel er en høi Grad af Drukkenskab ikke almindelig hos os, man seer nu et ringere Antal beskienkede Mennesker paa Gaden og offentlige Steder end forhen. For 50 Aar siden var det ingen Sieldenhed at see en Sværm af støiende Drenge forfølge tumlende Mennesker paa Gaden, nu er et saadant Optrin meget ualmindeligt, uagtet vore Gade-Drenge ikke


444

ere mindre kaade end tilforn. Naar om Sommeren flere tusinde Mennesker komme tilbage til Staden fra deres Forlystelser i Dyrehaven og andre offentlige Steder; saa finder man dog kun faa beskiænkede iblandt dem. Det er følgeligen ikke saa meget fra denne, som fra en anden Synspunkt, at Brændeviin kan siges at misbruges hos os. Man drikker sielden til Fuldskab, men desmere pimper man jevnligen og det til alle Tider af Dagen, for at vedligeholde en fremtvungen Munterhed, som siden lader en Afspænding og Svækkelse tilbage. Den Lethed, hvormed enhver paa alle Steder kan tilfredsstille sin Begierlighed efter Brændeviin; de mangfoldige Skienkere, som næsten ere boesatte i alle Gader, og i mange af dem i alle Huse; Opmuntringer til Drik af Bekiendte og Ubekiendte, Værter og Giæster; den ligesaa fordærvelige, som almindelige Vane, at betale smaae ubetydelige Tienester af den arbeidende Klasse med et Glas Brændeviin; disse og andre onde Vaner bidrage vist meget til at udbrede Drikfældighed. Ogsaa forbruges en saa uhyre Mængde Brændeviin i Staden og Forstæderne,


445

at saavel den physiske som moralske, oekonomiske og politiske Skade, som derved frembringes, bliver uberegnelig.

At igientagen og umaadelig Brug af Brændeviin ikke er styrkende, men svækkende i en høi Grad, er en uimodsigelig Sandhed. De enkelte Erfaringer, at endog stærke Brændeviins Drankere have beholdt et taaleligt Helbred og opnaaet en meget høi Alder, svække ikke denne Sandhed. Saadanne enkelte Mennesker maae, formedelst deres kraftfulde Organisation, betragtes som Undtagelser fra den almindelige Regel, og veie ikke op mod de Millioner, som have forkortet deres Dage ved Brændeviins-Drik. Bestandige Erfaringer over hele Jordkloden vise det, og Lægerne bemærke det daglig. De mindst betydelige Sygdomme blive ofte dødelige for Drankere, fordi deres Legeme ved Brændevinens vedvarende Pirring har tabt den naturlige Ømfindtlighed for Lægemidlerne. Brændeviin fremvirker paa en kort Tid en tilsyneladende Forøgelse af Kræfter og Munterhed, men efterlader sig for en længere Tid, Mathed, Ørhed, Søvnagtighed, Dorskhed, Mad-


446

lede, en svækket Fordøielse, Rysten i Lemmerne m.v. Ikke sielden gribe da saadanne Ulykkelige igien til det samme Middel for at bedøve deres ubehagelige Følelser, indtil endeligen deres Livs-Kræfter ikke længere kunne modstaae Brændevinens voldsomme Indtryk paa Organismen. De fremskynde ved denne Fremgangsmaade en unaturlig eller konstig Alderdom; deres Legeme bliver svageligt, Vædskerne skarpe, Kræfterne sløves, der indfinder sig Hoste, Stakaandhed, Lunge- og Lever-Sygdomme, den gyldne Aare, Vattersoet og deslige, som tilsidst giøre Ende paa deres Dage længe før den af Naturen bestemte Tid. Især have saadanne Ulykkelige Grund til at vaage over den lidenskabelige Lyst til Brændeviin, hvis ublide Skiebne har tildeelt dem en trættekiær og uordentlig Kone, ondartede eller paa Siæl og Legeme skrøbelige Børn, ødelæggende Processer, Mangel paa Livets Nødvendigheder for sig selv og Familie, eller de, som ideligen have at kiæmpe med Græmmelse og andre vedholdende Sorger og Fortredeligheder. Fortvivlelsen bliver ikke sielden en ny Drivefiær for dem til at tage deres Tilflugt til Brændeviin; de


447

lære snart, at dens første Indtryk qvæler deres ubehagelige Følelser, og lader dem for en kort Tid glemme Livets Gienvordigheder, eller neddysser dem i en livsalig Drøm, indtil den endeligen under et stigende Tab af Livs-Kræfterne paa een eller anden Maade giør Ende paa deres ublide og kummerfulde Dage.

Slige sørgelige Optrin ere blandt Almuens Mand-Kiøn ikke meget sieldne hos os. Vel have vi ogsaa Exempler paa at det andet Kiøn er hengivet til Brændeviin, dog ere disse meget sieldne. Saadanne Elendige blive da sædvanlig tyrranniske Mødre, Furier mod deres Mænd, og en Gienstand for offentlig Spot og Foragt; deres svagere Bygning formaaer ikke at giøre en saa lang eller kraftfuld Modstand som Mændenes, de blive hastigere et Offer for deres Udsvævelser. Det fortiener at anmærkes, at Brændeviins Misbrug snart berøver den qvindelige Skabning al sin Tækkelighed og Ynde, at den frembringer særegne Ansigts-Træk, som ikke lettelig miskiendes. Ogsaa er Ufrugtbarhed dens sædvanlige Følge. At det skulde være Sædvane hos os at give endog


448

Patte-Børn Kaffe med Brændeviin*) er en ufortient Bebreidelse. Vel har man seet Mødre og Ammer, som selv vare hengivne til Brændeviin, at meddele spæde Børn lidt af den Drik, der skaffede dem selv saa megen indbildt Fornøielse, men dette henhører til de Sieldenheder, som vel ogsaa kunne møde paa andre Steder, og derfor ikke bør betragtes, som almeen Skik, eller National-Sædvane.

Mere sædvanligt er det derimod hos os: at halvvoxne Drænge vænnes til Brændeviin. Naturligt er det: at disses svagere Bygning maae lide betydeligt ved denne fordærvelige Uskik; de blive gierne for deres hele Levetid smaae, usle Skabninger, udmærkede ved svækkede Evner baade paa Siæl og Legeme. Man kan jo forskaffe sig smaae, men sygelige og skrøbelige Hunde, naar man er grusom nok til at give Hvalpene Brændeviin. Denne Drik hindrer altsaa virkelig Organismens Udvikling. Maaskee kunde tiltagende Brændeviins-Drik iblandt unge Mennesker være een af de medvirkende Aarsager, hvorfor man nu finder

________

*) Rambachs Beschreibung von Hamburg pag. 150


449

et mindre Tal af høie og velvoxne Mænd end i forrige Tider. Historien lærer os, at hele Nationer i Nord-Amerika ere bleven usle, dumme og svage, allene ved Misbrug af Brændeviin, og det er høist sandsynligt, at ogsaa i Europa maaskee ligesaa mange bortrives af Brændevinens Misbrug som af Febere og Epidemier.

Ligesaa skadelig, som Umaadelighed i Brændeviins Brug er med Hensyn til Legemets physiske Tilstand, ligesaa mange onde Følger har den ogsaa for Moraliteten. Huuslig Lyksalighed flyer fra dens Boelig, som er hengiven til Brændeviin. Drankeren er lunefuld og sær i sin Omgang, hidsig og ubetænksom i sine Handlinger, doven og efterladen i sine Forretninger og sine Pligter, ufølsom for alt hvad der er godt, stort og ædelt; han er ligegyldig mod Ære, mod Skam og mod borgerlig Agtelse, udeeltagende i andres Lidelser, Lykke og Ulykke; han er slet Huusfader, slet Ægtefælle, slet Fader og slet Opdrager for sine Børn. Fattigdom og Foragt er Drikfældigheds sædvanlige Følger. Andre Lyder tillade dog Haab om Forbedring, denne er sædvanlig


450

uforbedrelig. Brændevinens Misbrug kan bringe en redelig Mand, med det beste, det ædelste Anlæg, til at begaae de sværeste Forbrydelser, og til at ende sine Dage paa Retterstædet. Den ulykkelige Enke, som ofte forgieves har anvendt sine Taarer og Bønner, for at afværge Ulykken, en talriig uskyldig Børneflok, tildeels allerede fordærvet af slette Exempler, ved Mangel paa gode Grundsætninger og ved Lediggang, falde, ved denne Last hos deres Forsørger og Fader, som oftest det Offentlige til Byrde. Naar man undersøger Aarsagerne til den Fattigdom og Mangel hos de mange Enker og faderløse Børn, som nyde offentlig Understøttelse, saa vil man, desværre! finde denne Sandhed bekræftet.

Ogsaa fra den oekonomiske Side er Misbrug af Brændeviin skadelig for det Almindelige. Naar man betragter den store Mængde af Korn-Varer, deels af egne og deels af fremmede Produkter, som forbruges til Brændeviin, og hvoraf en fierde Deel vilde være meer end tilstrækkelig, som et styrkende Middel, for den stærkt arbeidende Almue; naar man sammenligner det store


451

Kornforbrug til Brændeviin med det, som anvendes til Øl, der burde være vor almindeligste, som det er vor sundeste Drik, og med det, som anvendes til Brødkorn, der er og bør være Almuens Hovedføde, saa nødes man til at giøre den sørgelige Anmærkning, at Kiøbenhavn ved samme Korn-Tilførsel kunde i det mindste brødføde en fierde Deel, eller 25,000 flere Beboere, eller at en meget betydelig Mængde Korn kunde anvendes til Udførsel, dersom Brændevinens Misbrug ikke paa en saa fordærvelig Maade havde udbredt sig i Hovedstaden, ligesom det desværre ogsaa er Tilfældet paa Landet. Jeg har ved Enden af denne Artikel tilføiet en nøiagtig Liste over de i 10 Aar paa Maleværkets Konsumtions-Contoir angivne Kornvarer, som ere anvendte til Øl, Brændeviin og Edike i Kiøbenhavn. Vel blive noget af den her destillerede Brændeviin udført eller benyttet til Skibs-Provisioner, men upaatvivlelig er den Mængde af fremmed Brændeviin, som føres hertil og som forbruges her, meget mere betydelig. Efter et Middeltal fortoldes, for at blive her i Landet, aarlig af dansk-vestindisk


452

Rum 2000 Oxehoveder. Endnu mere betydelig er Indførselen af spansk og fransk Brændeviin. Disse sælges og i denne Tid for en saa lav Priis, at den danske Brændeviin af dyre Korn-Varer ikke kan konkurrere dermed, uagtet der af fremmed Brændeviin betales Fragt, Assurance og Indførsels-Told. Da disse fremmede Brændevine destilleres af umodne slette og maaskee fordærvede Frugter, saa fortiente det en nøiagtig lægevidenskabelig Undersøgelse, om de maaskee turde være endnu mere skadelige for Helbreden end god Korn-Brændeviin. Ogsaa er det Tab, som Staten lider ved Brændets og Steenkullenes Forbrug, ikke ubetydeligt.

Af samme Liste sees ikke allene den Mængde af Kornvarer, som i Staden aarlig anvendes til Brændeviins-Brænderierne, men ogsaa, hvor betydeligen Øl-Forbruget aftager. Nu forbruges over 20,000 Tønder Malt mindre end for 10 Aar siden. Dette bliver endnu mere paafaldende, naar man tillægger: at Brænderierne i Kiøbenhavn tilforn anvendte hvert Aar 90,000 Tønder Øl, under Navn af Paasæt, for at frembringe Giæring.


453

Vor oplyste og nidkiære Justitsraad Rafn arbeider dog nu med Held paa at hæve denne Misbrug. Regieringen har med det kongelige Brænderie, hvis Bestyrer han er, især til Formaal, ved videnskabelige Undersøgelser og praktiske Prøver at faa bestemt: hvilke Kornsorter, eller andre Produkter af Planteriget, der med Hensyn til Stadens almene Tarv ere de fordeelagtigste til Brændeviins-Brænden; hvilke de Produkter ere, som under en vedbørlig Behandling give den bedste Brændeviin, og i det største Maal; hvorledes de fornødne Apparater skulle indrettes paa den meest hensigtsmæssige og mindst bekostelige Maade, saa at der baade erholdes saamegen Brændeviin, som Produktet mueligen kan afgive, som at det tillige er godt, velsmagende, reent, uforfalsket; og især uden skadelige Tilblandinger af Kobber og Blye; endeligen ogsaa at den hele hidhørende chemiske Proces fuldføres ved Hielp af den simpleste Mekanik efter bestemte videnskabelige Regler, og til oekonomisk Nytte. Naar dette priselige Formaal opnaaes, da vil det kongelige Brænderie sikkerligen en Gang i Tiden blive en almeennyttig praktisk Skole for alle Brændeviinsbrændere.


454-455

Liste over de ved Kiøbenhavns Maleværks Consumtions-Contoir angivne forskielleige Slags Kornvarer til Brændeviin, Øl og Edike.

Aaret Til Brændeviin Til Øl til Edike
Hvede. Malt. Rug. Byg. Hvede og Rug blandet Hvede og Byg blandet Hvedemeel Malt Malt
Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr.
1795 62903 10209 692 49 12 66316 713
1796 67005 11504 1223 71421 700
1797 81330 8675 2858 76982 442
1798 82471 15201 750 77940 544
1799 81684 13746 543 71958 555
1800 74885 14110 1009 86 342 62795 484
1801 68128 12486 119 257 316 61795 547
1802 75190 14261 408 76 59916 492
1803 73220 13741 283 28 59381 446
1804 75200 13041 99 55703 445
1805 69429 12035 124 48 34041 449

456

Den chemiske Operation, at brænde Brændeviin med den mueligste Sparsommelighed, og til den høieste Grad af Fuldkommenhed, udøves hos os ikke heller efter videnskabelige Grundsætninger, og med den Nøiagtighed, som Sagens Vigtighed synes at fortiene. Meget mere Spiritus kunde erholdes, og meget Brændsel spares, dersom Destillationen blev foretaget i mere hensigtsmæssige Apparater efter Konstens Regler under Tilsyn af Mænd, som vare kyndige i dette Fag. Som bekiendt, drives derimod denne Næringsvei nu for det meste af Folk, som ere blottede for alle videnskabelige Grundsætninger, og som i det høieste have erhvervet sig nogen Øvelse, men hverken kunne bestemme Produktet, afværge muelige, eller rette indtrufne, Misheld under Arbeidet. Heri ligger Aarsagen, hvorfor der hos os saa ofte klages over: at Korn i samme Mængde og af samme Godhed ikke altid giver lige meget Brændeviin, men snart mere, snart mindre - en Omstændighed, som den Ukyndige hellere tilskriver Hændelsen eller Lykken, end han hidleder den fra sin egen Uduelighed til at kunne udføre sit Arbeide ef-


457

ter prøvede videnskabelige Grundsætninger. Det er da en behagelig Tanke, at de hidhørende Misbrug, der ere til saa stort Tab for Staten, efterhaanden ville hæves ved Justitsraad Rafns Omsorg for at anvende og udbrede alle nye Forbedringer ved Brænderierne. Saaledes er det nu under 29de Maji 1807 forbudet ved en kongelig Forordning: at ingen Kornvare undtagen Hvede med den behørige Tilsætning af Malt, til Brændeviin maae anvendes.

Man har giort Brændeviins Forbrug til en meget betydelig Indtægt for Staten. I de danske Stater erlægges de anordnede Afgivter paa Maleværkets Consumtions-Contoir; i andre Lande ere alle Brændeviins-Brænderier Statens Eiendom, i Sverrig har man endog udsat Belønninger for dem, der afsatte meest Brændeviin. Men naar man fra den ene Side betragter Statens forøgede Indtægt ved et større Forbrug af Brændeviin, og fra den anden Side overveier al den Ødelæggelse og Skade, som i physisk, moralsk, og oekonomisk Hensigt foraarsages af Brændevinens Misbrug, saa kan det vel ikke findes tvivl-


458

agtigt, om Staten taber uendeligt mere, end den vinder, ved overdreven Brændeviins-Forbrug? En Stat, siger Hufeland, i hvilken denne Last bliver almindelig, maae nødvendig gaae under, thi Flittighed, Dyd, Menneskelighed, moralsk Følelse, Maadelighed, Egenskaber uden hvilke ingen Stat kan bestaae, tilintetgiøres, hvor Mængden er forfalden til Drukkenskab og Fylderie.

Vel har Brændeviin været undværlig igiennem mange Aarhundrede og kunde fremdeles være det, dog henhører det vel til de fromme Ønsker, som aldrig ville opfyldes, at Brugen af denne Drik skulde kunne hæves aldeles, eller at alle Arter af spirituøse Drikke, eller dog de meer mistænkelige finere Likører, allene maatte bruges som Lægemidler og henlægges under Apothekerne. Har nogensinde en Gienstand, til Trods for Lægernes eenstemmige Advarseler og umiskiendelige bestandige Erfaringer, erhvervet sig almindelig Bifald i den Grad, at den holdes for uundværlig, saa er det visseligen Brændevinens Brug, hvorfra man saa let glider over til dens skadelige og fordærvelige Misbrug. Det synes dog ikke umue-


459

ligt, at jo Brændeviins Misbrug kunde indskrænkes noget, og at derved dens skadelige Indflydelse paa Folket og paa Staten kunde formindskes.

Det er forhen anmærket, at der, hvor Druen voxer og Vinen kan haves for en ringere Priis, og der, hvor velsmagende, kraftige og styrkende Øl-Sorter findes for en taalelig Priis, drikkes mindre Brændeviin. Dersom vore Bryggerier bleve bragte til en høiere Grad af Fuldkommenhed, og mange behagelige og tillokkende Øl-Sorter bleve fremvirkede, saa vilde dette meget bidrage til at formindske Brændeviins Brug. Selv et stærkt og berusende Øl vilde ikke have nær den skadelige Indflydelse paa Liv og Helbred, som Brændevinens Misbrug.

Hvor gierne jeg end ønsker, at alle mine Medborgere maae kunne nyde Livets Nødvendigheder og Fornøielser med saa liden Bekostning, som mueligt, saa kan jeg dog ikke modstaae den Tanke, at noget forhøiede Afgivter, og noget høiere Priser paa Brændeviin, vilde være velgiørende og nyttige for det Almindelige, da denne Driks umaadelige Brug, som især finder Sted


460

blandt Almuen, derved vilde for en Deel indskrænkes; en høiere Priis vilde dog vel afholde nogle fra at pimpe saa ofte, som det hidindtil har været Skik. Det er notorisk, at man, for at formindske de ødelæggende Virkninger af Brændevinens umaadelige Misbrug i Engelland, ved en Parlaments-Beslutning anordnede, at Prisen af alle Slags Brændevine skulde betydelig forhøies, og derimod Prisen og Afgivterne af Øl forholdsmæssig nedsættes, hvilket ogsaa har havt de ønskeligste Følger. I den engelske Tieneste faaer Mandskabet ikke heller Brændeviin, som en Artikel, der hører til dets daglige Kost, men kun ved enkelte Leiligheder det saakaldte Grok, eller Brændeviin blandet med en bestemt Mængde Vand i Forhold til Brændevinens Styrke. En Vedtægt, som paa de Steder, hvor den kan anvendes, vilde være af nyttige Følger.

Naar man betragter Europas store Steder, saa findes næsten ingen borgerlig Næringsdrivt, som er saa talriig og saa almindelig, som Brændeviins-Brænden. I Kiøbenhavn vare for nogle Aar siden omtrent 300. Disse Brændeviins-


461

Mænd vare næsten blottede for alle videnskabelige Kundskaber i deres Fag. Det anførte Tal er dog siden betydeligen formindsket, ikke fordi Brændeviin nu bruges i ringere Maal, men fordi det kan erholdes fra fremmede Lande for en ringere Priis. Meget større er det tal af Værtshuusholdere, Høkere, Kieldermænd med flere, som afgive sig med at skiænke Brændeviin. Man finder Folk af disse Næringsveie næsten i alle Gader, ja hist og her endog i alle Huse. Iblandt Jøderne i Kiøbenhavn findes almindeligen kun et ringe Antal, som drikker Brændeviin til Umaadelighed. Aarsagen hertil synes at ligge deri, at de ikke pleie at besøge Brændeviins-Skiænkere, hvor de vilde være udsatte for Pøbelens bespottende Anmærkninger; de undgaae derved Fristelsen, hvoraf saa mange andre henrives. Antallet af allehaande Brændeviins-Skiænkere overstiger 2000. Det er utroeligt: hvor meget denne Lethed at faae Brændeviin bidrager til Forførelse og Opmuntring, til Fylderie og Drukkenskab. Desuden bestaaer den hele Klasse af Brændeviins-Skiænkere af stærke arbeidsføre Mennesker, som kunde


462

bruges til nyttigt Arbeide, men som nu ere de mindst virksomme af alle Kiøbenhavns Borgere, da de sædvanlig ikke drive nogen anden Haandtering end at skiænke Brændeviin og Øl, og at underholde dem med deres snaksomme Giæster. Høist velgiørende vilde det sandsynligt være for Kiøbenhavns Beboere, hvis denne saa talrige Klasse af saa lidet gavnende Mennesker kunde indskrænkes, og Brændeviins Forbrug derved formindskes.

Adskillige Læger have giort det Forslag, at det aldeles maatte forbydes at udskiænke Brændeviin i Glas, og at der ikke maatte sælges mindre end en Pæl ad Gangen. Jeg ved ikke: om dette Forslag er nogensteds bleven udført, ei heller om der kan vaages over at man følger det; var dette mueligt, saa vilde det vist bidrage til at formindske Brændevinens saa meget tiltagende Forbrug, hvorved saa mange ledes til Fordærvelse.

Skiøndt Brændeviin i Kiøbenhavn næsten allene frembringes af Kornvare, saa destilleres den dog ogsaa af og til af Kartofler, Sukker, Sirup, Sukker-Skum, Mallas, Sukker-Vand m.v. God reen Brændeviin bør ikke indeholde


463

andet end Alcohol, Vand og nogen slimagtig Sukkerstof. Det forskiellige indbyrdes Forhold af disse Brændevinens Bestanddele, giør den meer eller mindre stærk og pirrende. Jeg er i Uvished, om det er bestemt ved nogen Lov, hvor mange Grader den almindelige Brændeviin skal holde, der udskiænkes sopgenviis hos Brændeviins-Mænd, i Kieldere og Kipper; men dog forekommer denne Sag mig ikke at være aldeles ligegyldig. Korn-Brændeviin og Kartoffelbrændeviin indeholde ved samme Grad af Styrke de samme Bestanddele i lige Maal; det sidste har renere Lugt og Smag; og er uden empyrevmatisk Olie. 32 Unzer af 5 ¾ Graders Styrke ved 10 Grader + R., destillerede af en Glas-Retorte ved 55 Grader + R. giver 13 ½ Unzer Spiritus Vini af 33 Graders Styrke ved 10 Grader + R. efter Justitsraad Mullers Alcoholometer, og 18 ½ Unzer Pflegma, som har en sødagtig Smag og Lugt, fordi den holder nogen planteslimagtig Sukkerstof opløst. Naar Brændeviin tillige indeholder andre pirrende, bedøvende, eller velsmagende Dele, saa bliver den derved mere skadelig. Vi vide af visse og bestandige Erfaringer, at den af Sukker paa de vestindi-


464

ske Øer nyelig destillerede Rum har en særegen skadelig Virkning paa Liv og Helbred, og forkorter mange tusinde Menneskers Dage. Denne skadelige Virkning af ung Rum taber sig først, naar den bliver ældre. Man pleier derfor at kalde den unge Rum Keldyvel, af det Engelske 'to kill the Devil.' Skulde det ikke være en gavnlig Forsigtigheds-Regel ved Brændeviin, som her destilleres af Sukker, at forbyde dens Udsalg indtil den havde lagt en bestemt Tid? At Brændevinens skadelige Virkninger maae forøges ved Tilblandning af Peber og Peberstøv, af opløst Kobber eller Blye af Rørene i Destilleer-Hatten og Svaletønden, naar de ikke efter Brugen forsigtig tørres og renses m.v., hvilket ikke let kan skee til fuldkommen Betryggelse ved de nu brugelige Kiøle-Apparater med Slanger, kan ingen Tvivl være underkastet. Brændeviins-Brænderier kræve derfor, ligesom Øl-Bryggerier, nøiagtig offentligt Tilsyn.

Ligesom Brændeviin er den sædvanligste og meest elskede Drik iblandt Almuen, saa er Vinen det for de mere formuende Klasser af Kiøbenhavns


465

Beboere, da hverken Vand eller Øl for nærværende er meget tillokkende. Dog drikkes ofte Vand blandet med Viin. Vi have her rigelig Tilførsel næsten af alle muelige Viin-Sorter fra Frankerige, Portugal, Spanien, Rhinen, Italien, Ungern, Øerne i Middelhavet, Madera, Tenerif, fra Kap m.v. Den sædvanlige Bord-Viin hos os er rød fransk Viin, hvoraf der gives mangfoldige Arter, som i Forhold til deres Godhed og Sieldenhed staae i en meget forskiellig, nogle i en meget høi Priis. Ogsaa de sædvanlige ringere Sorter findes ikke sieldent meget gode og til temmelig ringe Priser. Iblandt alle Ting, som henhøre til Livets virkelige eller indbildte Fornøielser og Nødvendigheder, er ingen saa lidet stegen i Prisen, som de ringere Viin-Sorter; derimod ere alle andre Ting næsten uden Undtagelse stegne til det dobbelte og tredobbelte. Prisen af disse almindelige Vine kunde endnu være mindre, hvis ikke baade de finere eller ædlere, og de ringere Viin-Sorter vare belagte med lige høie Afgivter.

Upaatvivlelig drak vore Forfædre mere Viin end deres Afkom. Ved Giæstebuder var en


466

høiere eller mindre Grad af Drukkenskab blandt Giæsterne temmelig almindelig, nu er saadant en meget stor Sieldenhed i de dannede Cirkler. Vi drikke meget mindre Viin, men derimod langt flere Sorter. Forhen søgte den arbeidende Borger hver Aften Viinhuset og Selskab, begyndte med en halv eller heel Pæl, men igientog den saa ofte, at han maatte lade sig ledsage til sit Hiem; nu søges Klubberne, i hvilke man under en, ikke sielden lidenskabelig, Samtale om Verdens store politiske Anliggender, nyder et Smørrebrød, en Sopgen, en kop Theevand, eller et Glas Øl. De sieldnere Viin-Sorters høie Priser, Dyrheden af Livets Nødvendigheder, aftagende Velstand, og den tiltagende Higen efter Forlystelser, Adspredelser og Forfængeligheder sætter desuden nu Vinens Forbrug snævrere Grændser end tilforn. Ogsaa virker dette i Forening med den saa almindelige Thee og Kaffedrik paa de hos os herskende Sygdomme. De stheniske Sygdomme have meget aftaget, og derimod have vi langt flere astheniske. Den nu saa hyppige Anomalie af Podagra var meget sieldnere hos vore Forfædre.


467

Det er vanskeligt nøiagtigen at angive Forholdet af Viin-Sorternes Forbrug i Kiøbenhavn i en Række af Aar. Mange af vore Kiøbmænd handle en gros med Vine og afsende næsten daglig store Qvantiteter til Provindserne og Naboerigerne. De her boesatte Viinhandlere, hvis Antal er omtrent 300, erlægge ikke Tolden strax ved Indførselen af Vinen, men den bliver dem krediteret, indtil den er afsat. Saa meget er vist, at Viin-Consumtionen i Forhold til Folkemængden ikke er umaadelig i Kiøbenhavn og at ikkun lidet deraf nydes af Almuen.

Vinens umaadelige Brug er i det hele meget sieldnere hos os end Brændevinens, da denne meest nydes af den talrigere Almue-Klasse; ogsaa er Virkningen af hiin meget mindre skadelig for Liv og Helbred end denne. Den Spiritus, som Vinen indeholder, er ved mere Vand og ved Viin-Syren saa fortyndet og indviklet, at den virker langsommere og mindre voldsomt paa Nerverne, og efterlader mindre Svækkelse, end naar den drikkes i Form af Brændeviin. Ogsaa finder man blandt Viin-Drikkere langt flere, som nyde en


468

god Helbred, og opnaae en høi Alderdom, end blandt Brændeviins-Drankere. En høi Grad af Umaadelighed i Vinens Misbrug fremvirker dog de samme ulykkelige Følger, som forhen ere anførte ved Betragtninger over Brændevinens skadelige Virkninger.

Vinens Forfalskning, for saavidt dette kan være til Skade for Liv og Helbred, er her meget usædvanlig. Man bemærker her næsten aldrig: at nogen efter Vinens Nydelse faaer Tilfælde, som kunde hidledes fra skadelige Tilsætninger til Vinen; ei heller have de hidindtil anstillede chemiske Forsøg givet nogen Anledning til en saadan Mistanke. Iblandt alle Vine er Kirsebær-Vinen, som tillaves hos os selv, Port-Vinen, som tilsendes os fra de engelske Fabriqver, og den skummende Champagner mindst frie for Mistanke om skadelig Forfalskning.

Ingen Drik er i Kiøbenhavn mere almindelig end Kaffe og Thee. I de Velhavendes Huse drikkes sædvanlig 1 til 2 Gange daglig stærk Kaffe med meget Sukker og slet Fløde; den nydes ligelede af de øvrige Folke-Klasser uden Undtagelse, selv af de Fattigste, der leve af Almisse. Af disse


469

bruges Kaffe nogle Gange om Dagen meget tyndt kogt og svagt farvet med fortyndet slet Melk, og forsødet med Pudder-Sukker; denne Blandning holdes nu for en af Livets uundværligste Fornødenheder. Selv fra den tidlige Ungdom vennes Almuens Børn til den. Den arbeidende Folke-Klasse og deres Familier nyder den ofte med Velbehag med noget Brød istæden for et ordentligt Maaltid, eller en anden kraftigere Føde. For 50 Aar siden saae man Konerne af stærkt arbeidende Haandværkere, Brændehuggere og desl., at tilbringe deres Mænd en Potte med Erter eller Kaal med Flesk og Brød, hvortil de drak en Kande godt Øl, nu tage de flittige Sopgener, og man bringer dem en Potte med daarlig Kaffe og en Kringle.

Upaatvivlelig henhører Kaffe, om ikke til de skadelige, saa dog til de undværlige Ting for det menneskelige Selskab. Ikke alle Kaffebønner ere af lige Godhed, nogle ere forgiemte, oliede, harske, søeslagne og deslige. Den Fattige maae hielpe sig med disse ringere Sorter. Ofte brændes de for stærkt, saa at deres Olie bliver empyrevmatisk, hidsende. Der kan følgelig ikke være


470

Tvivl om, at Kaffe kan foraarsage skadelige Virkninger. Hos den uvante frembringer stærk Kaffe en høiere Grad af Munterhed, nogen Beængstelse, Hierteklappen, rystende Hænder og en uroelig Søvn; svag eller tynd Kaffe derimod, som alle varme Drikke, der nydes ofte og i Mængde, maae foraarsage Slaphed og Svækkelse, især da man ikke her, som i andre Lande, sædvanlig lader sig nøie med een Kop, men modtager 3 til 4 og flere. Brugen af Cichorie, Erter, Vikker, Guulerødder med flere, i Stæden for, eller blandede med Kaffebønner, er ikkun sielden her, da den rigelige Tilførsel af Kaffe fra Ost- og Vest-Indien giør, at disse Overdaadigheds-Varer uagtet deres nuværende høie Priis, dog ere lettere Kiøb hos os, end paa de fleste andre Steder. Kaffeens Forbrug er derfor umaadelig stor i Kiøbenhavn.

Følgende Tabel angiver de her til Staden indførte og til Forbrug fortoldede Kaffebønner fra 1796 til 1805.


471

I Aaret 1796 1,611,710 Pd
I Aaret 1797 2,585,884 Pd.
I Aaret 1798 1,658,585 Pd.
I Aaret 1799 800,630 Pd.
I Aaret 1800 1,381,854 Pd.
I Aaret 1801 1,669,269 Pd.
I Aaret 1802 1,319,821 Pd.
I Aaret 1803 1,673,243 Pd.
I Aaret 1804 1,629,793 Pd.
I Aaret 1805 1,490,211 Pd.

Vel bliver af disse fortoldede Kaffebønner en Deel udsendt paa Landet og i Stadens Omegne, dog kan der være Grund til den Formodning, at mueligen af disse Varer, som ere til hver Mands Brug, og som saa let, uagtet Toldvæsenets Opmærksomhed, kunne i mindre Partier ufortoldet indføres, ligesaa meget paa denne Maade bliver indbragt, eller indsmuglet, som der udføres til Provindserne.

Kaffeen har vel iblandt Almuen for en Deel fortrængt Theevandets Brug, dog er dette endnu meget almindeligt. Sædvanlig drikkes Thee 2


472

Gange daglig, Morgen og Eftermiddag, blandt Borger-Klassen og i de høiere Stænder. Denne Sædvane er af stor Nytte i de huuslige Cirkler, den afgiver et Selskabs- eller Familie-Baand, som vi, uden at føle dets Savn, ikke kunne undvære. Om Morgenen samles Familien til Thee, hvilket sædvanlig giver Anledning til en behagelig og nyttig Underholdning om hvad der hører til Dagens Orden, for hver især. Om Eftermiddagen besøge Venner hinanden uden Tvang og uden stor Bekostning for at drikke Thee, hvilket sielden finder Sted i andre Selskaber, da disse for det meste have til Formaal at spise, drikke og spille. Ved Kogning og ved Theen bliver vort Vand, naar det er maadeligt, noget forbedret. Siden Thee- og Kaffe-Drik er bleven saa almindelig og hyppig, ere Blære-Stene, saa vel her, som paa andre Steder, blevne til en meget sielden Sygdom. Dette er alt hvad jeg har at anføre til Theens Berømmelse. Paa den hollandske Hyperbol, som Dr. Bontekoe efter det hollandske ostindiske Compagniets Ønske fremsatte, at nemlig enhver, hvis Sundhed var ham kiær, maatte


473

drikke i Begyndelsen 8 til 10 og siden 50 Kopper Thee daglig, troer nu vel ingen mere.

Som varmt Vand maae Theevand svække, især det andet Kiøn, naar det ikke nydes med Maade. Mange af disse betale denne Nydelse med en bleeg Ansigts-Farve, Hoved-Pine, svag Fordøielse, Nervesygdomme, forøget og ofte siden standset Uddunstning og dens Følger, og mange andre hemmelige Besværligheder. Stærk Thee kan man heller ikke aldeles friekiende for at virke paa en skadelig Maade paa Sundheden. Den henhører til de bedøvende Planter; vi vide, at de som arbeide i Thee-Magazinerne, blive af Uddunstningen og Lugten saaledes angrebne at de næsten almindelig lide af Nerve-Tilfælde. Vi vide, at mange efter Nydelsen af stærk, især grøn og fiin Thee, ikke sielden faae Besvimelser, Spændning over Brystet, Rystelse paa Hænderne og Søvnløshed. Især er dette Tilfældet, naar Theen enten af Sædvane, eller efter et sildigt Middags Maaltid, drikkes mod Natten og i større Mængde i Steden for Aftens Mad, hvilket iblandt de høiere Stænder ikke er usædvanligt. Den nyt-


474

tige Maade aldrig at drikke Thee, uden at spise dertil, er hos os ogsaa temmelig almindelig.

Det er kun lidet, naar man antager, at der af Kaffe og Thee forbruges allene i Staden Kiøbenhavn for den Summa af en halv Million Rigsdaler. Regnes da hertil den Mængde af Sukker, Fløde og Brændsel, som medgaaer tillige, saa følger heraf: at Stadens Forbrug af Kaffe og Thee er af stor Betydenhed saavel for den almindelige, som for den huuslige, Oekonomie.

Af det anførte sees, at Kiøbenhavn ikke allene er forsynet til Overflødighed med de Natur-Produkter og Fødemidler, som kunne tiene til Livets Ophold og Sundhedens Vedligeholdelse, men ogsaa til at tilfredsstille endog den lækkerste Gane; men Maaden, hvorpaa de anvendes, er her, som andre Steder, efter Menneskenes forskiellige Stilling og Tænkemaade, mange Forandringer underkastet. I Almindelighed lever man her mere tarveligt end i andre Europas store Steder; dog eie vi ogsaa enkelte, som giøre Vellevnet til deres Livs Lyksalighed, som anvende Midlerne til Livets Underholdning med Umaadelighed til Skade


475

for Liv og Helbred, som synes at leve for at nyde, og ikke at nyde for at leve; som forfølge de ankomne Skildpadder med samme Iver, som fordum Katius de store Foreller i Rom. Dog, dette er Sieldenheder. En høi Grad af Ødselhed og Overdaadighed med Hensyn til Fødemidler finder man ikkun ved nogle af vore Giæstebuder, og disse kunne ofte sættes ved Siden af dem, som findes i de overdaadigste Steder i Europa. Det er ikke Hoffet, ikke Statens første Embedsmænd, ikke den formuende Adel, som angiver denne Ødselheds Tone; disse leve tvertimod med en ædel, anstændig Tarvelighed. Det er den rige Borger, og den Stand, for hvilken Tidernes Gang har aabnet saa mange frodige Kilder til hastig Rigdom og Fattigdom, som viser en høi Grad af Ødselhed ved deres Giæstebude. De andre Stænder, og især de kongelige Embedsmænd, ere, naar de ikke ere bemidlede, ved deres Stilling indskrænkede indenfor temmelig snævre Grændser af en asthenisk Diæt.

Det franske Kiøkken finder ved vore velbesatte Tafler langt mere Bifald end det Engelske; ikke


476

heller smigre solide Retter Vertindens og Værtens Forfængelighed, eller kildre de øvede Giæsters Gane. Aatte, og af og til flere, Dage i Forveien indbydes ved ziirlige Billetter. Sørgeligt er det da for ægte Sybariter, naar flere Indbydelser indfalde paa een og samme Dag. Selskabet samles nu efter engelsk Maade ikke før efter Kl. 4, og man gaaer sædvanlig først til Bords imod Kl. 5, undertiden endog seenere. Denne Indretning kan have den Fordeel, at de fleste af Giæsterne have fuldendt deres Dag-Arbeide og kunne anvende Aftenen og en Deel af Natten til den vigtige Beskiæftigelse at spise og spille. Med megen Alvorlighed og Høitidelighed gaae Giæsterne til Bords, hvorved Rang-Forordningen saa meget mueligt iagttages, især hvor Damer udgiøre en Deel af Selskabet. Fortryllende er det pragtfulde Syn af et rigelig besat, stærk oplyst og vel dekoreret Taffel. Værten og Værtinden indtage hver sin Plads ved Enden af Bordet, for at paasee den behørige Orden ved en saadan Høitidelighed. En Mængde Retter tillavede paa dansk, fransk, engelsk, italiensk, indiansk m.v. efter


477

Reglerne af enhver Nations forfinede Kogekunst, bæres nu omkring under de forskiellige Akter af denne Høitidelighed. De have i Førstningen alle god Afgang, men naar Appetiten begynder at formindskes, saa modtages de enten ikke, eller smages kun for at bedømme Appreturen. Ikke een Ret maae blive tilbage uden at forelægges og bringes hele Kredsen rundt; de talrige og næsten urørte Levninger, hvoraf saa mange Trængende kunde mættes, komme da imellem Talerkerne, uden at have været til Nytte. Denne Sværm af Retter ledsages foruden af den sædvanlige Bord-Viin endnu af en Mængde andre fine franske, spanske, portugisiske Vine, af rhinsk og ungersk Viin, af Madera, Champagner, Cypern, Samos, Syrakus, Caps m.v. saa at man paa nogle Steder, da de mange Glas ikke kunne finde Plads for hver af Giæsterne, har indført den Skik, at sætte Glas-Kummer med Vand ved enhver af dem, hvori de kunne dyppe og reense deres Glas hver Gang de ville prøve en anden Viin-Sort. Høitideligheden sluttes endelig med den saakaldte Desert, som bestaaer af Tærter, Kager, Frugter, Konfekt, Krem,


478

Gelee, Iis og utallige andre Konst-Produkter af vore raffinerede Konditorier. Vore Forfædre, som for 50 Aar siden endnu ikke kiendte nogen høiere Anretning, end Suppe og Kiød, Fisk, Steeg og Kage, der blev ledsaget af een eller høist to Slags Vine, vilde forbauses, ved at see vore Taffeler. Den nyere Kogekonst er desværre rykket hastigere frem ad end Lægekonsten; hiin dræber og ødelægger mange flere, end denne formaaer at redde. Efter Maaltidet gives Kaffe, og som et Corrigens, efter al den Overdaadighed og Umaadelighed, et Glas Martiniqve eller anden fiin Likør. Roesværdigt er det dog, at man vilde finde det Stødende mod god Orden og Levemaade, at opmuntre nogen til at spise eller drikke; enhver har sin fuldkomne Friehed til at nyde saa lidet eller saa meget han lyster. I dannede Cirkler seer man ogsaa næsten aldrig nogen, som er beskiænket, neppe nogen, som røber Fuldskabs første Symptom: en høi Grad af Lystighed. Ved denne Maadelighed, som Anstændighed paalægger blandt alle Taffelets Fristelser til Umaadelighed, kan man forklare: at mange kunne deel-


479

tage i Giæstebuder flere Dage efter hinanden, ja endog paa een og samme Dag vise sig i forskiellige Cirkler til Middag og Aften, uden at de ved deres Hiemkomst trænge til Lægens Bistand. Til Aftens-Selskaber samle Giæsterne sig almindeligen ikke førend imellem Kl. 8 og 9. De faae da først en Kop Theevand, og sætte sig derefter strax til Spillebordet, hvor de friste Lykken, indtil Aftensmaaltidet er færdigt. Sædvanligen spises først Kl. 11, saa at Selskabet ikke skilles ad, eller vender Hiem, førend efter Midnat, eller endog sildigere ud paa Natten. At denne Skik maae være høist skadelig for Helbreden og Forretninger, er paafaldende; uroelige Nætter og en svækket Fordøielse ere dens nødvendige Følger. Ex magna coena stomacho fit maxima poena, sagde man alt i den salernitanske Skole.

Upaatvivlelig henhører et godt Maaltid, i et Venne-Selskab, hvor Friehed, Munterhed og underholdende Samtaler krydre Maden og Vinen, til Livets behageligste Fornøielser blandt dannede Mennesker. Anstændig Munterhed og almindelig Glæde findes kun sieldent i store og


480

blandede Selskaber, hvor Mængden af Giæsterne ere ukiendte for hinanden. Rigtigt er det gamle Ordsprog, at behagelige Maaltider kun have Sted, hvor Giæsternes Tal ikke overstiger Musernes, og ikke er mindre end Gratiernes. Kiedsommelighed blander sig derfor ikke sieldent med al den Overflødighed, som omgiver Giæsterne, saa meget mere da vore Giæstebuder sædvanligen vedvarer 2 til 3 og flere Timer.

Læseren vil ikke vente: at jeg skulde berømme vor raffinerede Kogekonst, som nyttig for Liv og Helbred; upaatvivlelig er den skadelig for begge, og forkorter Utalliges Dage. Jeg maae henholde mig til det, som Hufeland*) herom anfører: "de mange skarpe pirrende Ting, som vor nyere Kogekonst sammenblander, hindre Hensigten af Spisen, som er Næring eller Erstatning af de tabte Legems Dele; de frembringe snarere Legemets Udtæring ved at foraarsage en konstig og skadelig Feber. De forføre til Umaadelighed ved at pirre Ganen, endnu efter at Ma-

________

*) Hufelands Kunst des Leben zu verlängern. 2ter Th. pag. 54


481

vens Trang er afhiulpen. Fordøielses-Kræfterne kunne ikke bearbeide Massen af Fødemidlernes nærende Dele, som inddrages ved Konst i et lidet Rom. Der frembringes en Tilstand af Fuldblodighed, som forstyrrer Lige-Vægten og følgelig Sundheden. Sammensætninger og Blandninger af saa mange hinanden modsatte og stridende Ting kunne ikke andet end afgive gandske nye og stridende Produkter og Resultater i den dyriske Oekonomie. Man kunde antage, som en Grundsætning, at enhver Ret maae være desto ufordøieligere, jo mere den er sammensat, og at Vædskerne, som tilberedes af den, efter samme Forhold, maae blive desto slettere. Et Maaltid, som opfylder Legemet med raae og kun halvfordøiede Vædsker, kan ikke ansees som en Vinding for Liv og Sundhed. Kogekonsten forandrer ofte Forsynets herligste Gaver til en snigende Gift."

Vore Giæstebude ere dog i Almindelighed ingen Følge af Lyst til Vellevnet og Lekkerier; Forfængelighed har sædvanligt den største Deel i den herskende Yppighed ved deslige selskabelige For-


482

samlinger. Den Rige beværter sine Giæster pragtfuldt og smagfuldt for at vise sin Overflødighed; den mindre Formuende vil efterabe den Rige og stræber at beværte sine Venner paa samme Maade. Adskillige spare ingen Penge for at belæsse deres Taffeler med udsøgte Produkter fra mange Riger, ja fra alle Verdens Dele. De anstrænge sig undertiden over deres oekonomiske Kræfter, for at skaffe de sieldneste og kostbareste Retter til Veie; og de giøre dette blot af Kappelyst eller af en næsten unaturlig Forfængelighed. I det daglige Liv leve de med den roesværdigste Tarvelighed.

Ogsaa har Antallet af de offentlige Huse, i hvilke Lysthavende for en rundelig Betaling kunne beværtes paa fransk og engelsk, tiltaget meget hos os. Det første iblandt dem finder dog endnu meest Bifald, skiøndt den uerfarne Danske stundom under en prægtig Benævnelse faaer en meget almindelig Ret, som tilfredsstiller hans Nysgerrighed, men ikke hans Forventning. Engellændernes simple Retter behage mindre de Kiøbenhavnere, som ere vandte til Vellevnet. Mangen en Dansk finder ikke Smag i en hastig tillavet Steeg,


483

hvis Vædsker endnu have en blodig Farve, i de engelske Puddings, eller i grønne Have-Vexter, som ere kogte i bare Vand-Dampe. Alligevel kan man ikke nægte, at disse Retter er sunde og nærende, især naar de nydes med Peber, Viin, godt Øl, og ikke svælges for hastigen, men tygges vel.

En Næringsvei, som i de seenere Tider har meget udbredt sig iblandt os, finder man i de saakaldte Conditorie- og Restaurations-Butikker. For 30 Aar siden eiede Staden kun 2 Konditore, og havde den Gang nok; nu ere de meget talrige. De falholde i tillokkende Butikker: Chokolade, Orgeade, Punsch, Iis, Gelee, Kreme, Kager, Posteier, mange Slags Likører, nedlagte Frugter, og den hele Mængde af Sukker-Blandinger, hvormed den nyere raffinerede Sylte-, Koge- og Bage-Konst har beriget vor forfængelige Tidsalder. De fleste af disse Overdaadigheds-Varer ere skadelige for Helbreden, skadelige for Moraliteten, og skadelige for Oekonomien. Den stærke Spiritus, maskeret ved Sukker og Kryderier, og mange andre pirrende og stimulerende Sager, de


484

deigede Sammenblandninger, maaskee ogsaa af og til de Farver, hvormed disse Lekkerier oversmøres for at blive desmere tillokkende for Synet, maae nødvendig, især naar de nydes i Mængde, være skadelige for Helbreden. I Begyndelsen besøgtes disse Steder af mange, endog af Damerne; nu derimod da Nyehedens Tillokkelser ere forsvundne, kun for det meste af unge Mennesker. Mangen en haabefuld Yngling, som i et bedre Selskab skulde have uddannet sig til et nyttigt og agtværdigt Medlem af Samfundet, bortødsler sin ædle Tid i disse Butikker, vænnes her til at snakke meget om intet eller om Ting, han ikke forstaaer; taber den sømmelige Beskedenhed, der giør Ungdommen saa elskværdig; lærer at sætte høiere Priis paa Menneskets udvortes Form, paa en pyntelig Beklædning og deslige, end paa dets indvortes Værd, paa Kundskaber, Duelighed og Moralitet; forledes ved forfaldne Staldbrødre til en Ødselhed, som hverken er passende for hans Alder, Stilling, eller Kaar, og til Udsvævelser, som svække og sløve hans Aands og Legems Kræfter, ofte i den Grad, at han end førend sine Man-


485

doms Dage bliver til Byrde for Staten, sine Slægtninge og sig selv. Efter offentlige Tidender skal der desaarsag være i Strasborg udkommen en Anordning, i hvilken det forbydes Conditerne og Restaurateurer at give Skole-Discipler og deslige unge Mennesker Adgang til deres Butikker, under Straf af 3 Dages Arrest, og anden Gang under det Forbud videre at drive deres Næringsvei.

Den mindre Formuende, og den mere arbeidende Klasse af vore Medborgere lever i Almindelighed af en til to tarvelige Retter. Suppe og Kiød, Grød og Fisk, Kaal og Salt Kiød, Erter med Flesk og Kartofler, Melke-Mad, og Øllebrød med Sild, ere de sædvanlige Retter, bestemte for hver Dag i Ugen efter en uafbrudt Orden. Til disse Maaltider drikkes sædvanligt tyndt Øl. Ikkun Høitiderne, hellige Aftener og usædvanlige Leiligheder give Anledning til en Forandring i denne Orden. De ere ved denne Levemaade sunde, arbeidsomme og lykkelige; og de vilde sikkerligen være det i en endnu høiere Grad, hvis de ikke satte saa høi Priis paa Kaffe og Brændeviin.


486

Da i Kiøbenhavn ethvert arbeidsført Menneske i Almindelighed kan fortiene sin Føde paa en eller anden Maade, saa kan egentlig ingen kaldes Fattig undtagen den Dovne, den Udlevede, den Syge, og Børn, som mangle Understøttelse og Opdragelse. Disse henhøre under den offentlige Omsorg. De, som ved deres Arbeide kun have en meget ringe Fortieneste, ere ved deres Kaar indskrænkede til Valget af de Fødemidler, som ere mindst kostbare, til Oxehoveder, Kallun, salt Fisk, saltet og røget Flesk, Kaal og Kartofler m.v. Hestekiød vilde for disse Mennesker være en fortreffelig Føde; langt bedre end Kaffe og Brændeviin, hvis umaadelige Nydelse nu styrter saa mangen en arbeidende Familie i Fattigdom og Armod. Med Hensyn til denne Folke-Klasse er det især, at Øvrigheden ved bestemte Anordninger vaager over, at der kun maa falbydes gode, ikke fordærvede og skadelige Fødemidler.

Rumfordsk Suppe har man ogsaa søgt at indføre hos os, som et Surrogat for andre meer bekostelige Fødemidler. Som bekiendt, bestaaer den af Gryn, Salt, Edike, Flesk, Kiød, Brød,


487

Kartofler, Erter, Bønner og hvad som helst af andre Fødemidler, som vedholdende koges i en Sparovn i 6 Timer. Endeel af Vandet fordunster under denne Operation; det øvrige opløses og forener sig med Næringsmidlernes slimede Dele. I vort Tvangshuus er denne Suppe den almindelige og daglige Føde. Vist nok er det, at for 2 Skilling af denne Blanding er tilstrækkelig til at fylde Maven, til at dæmpe dens Krav, og til at opholde Livet; men for det arbeidende Menneske, og for den, som er vandt til en fastere og dyrisk Føde, synes den for sig allene ikke at være tilstrækkelig, og burde derfor kun gives nogle Gange om Ugen afvexlende med andre Næringsmidler. Ogsaa finder den iblandt vore Fattige ikke synderlig Bifald. Nytten af denne Suppe kan allene beroe paa den større opløsende Kraft af en længe vedholdende Kogning, og Fordelen paa den større Mængde, som paa eengang tillaves. Nyttigt er det, at Saltet og Ediken ikke blandes med Suppen, førend Bælg-Frugterne ere fuldkomment blødkogte.


488

I den sildigere Tid har man ogsaa anbefalet Been-Suppe, som et kraftigt Nærings-Middel, især for Søemanden inden Skibsborde, og for den fattige Deel af Folket, som ellers i Almindelighed maae nøies med en maadelig Kost. Det er vist, at Benene af vore Huusdyr: Køer, Oxer, Kalve, Heste, Sviin m.v., naar de koges eller steges paa sædvanlig Maade, ikke berøves alle deres nærende Bestanddele. De indeholde endnu, efter at de ere saaledes kogte eller stegte, megen dyrisk Gallert, som ved en ny og kraftigere Kogning kunde uddrages af dem, og tiene Mennesket til Næring. Vi see jo Hunden gnave saadanne Been med den største Taalmodighed, og ret godt at opholde sit Liv ved denne Føde. Man har ogsaa af kogte eller stegte Been tillavet Suppe-Kager, som i alle Henseender kunde sættes ved Siden af dem, der ved Kogning vare extraherede af ferskt Kiød. I store Stiftelser, hvor flere hundrede Mennesker ere forsamlede, og hvor undertiden Kiødet af en heel Oxe fortæres til et eneste Maaltid, eller dog paa faae Dage, vilde det være oekonomisk rigtigt: om man i


489

Kiøkkenet lod alle de store Been skiære ud af det kogte eller stegte Kiød, førend dette blev afdeelt eller udveiet i Portioner. Disse Been kunde med liden Bekostning og Umage*) knuses og stærkt udkoges til en kraftig Suppe i et tet tildækket Kar, eller den saakaldte olla Papiniana; og en saadan Suppe kunde da enten nydes ligefrem med de sædvanlige Tilsætninger af Planteriget, eller benyttes til at koge Erter, Kaal, eller Grød i, hvorved disse Retter vilde blive mere nærende, give mere Kraft og Styrke. I store Huusholdninger turde vel og en sparsommelig Huusmoder finde sin Regning ved at følge de samme Forskrifter. Derimod vilde det nok have sine store Vanskeligheder, at lade saavel raae, som kogte og stegte Been indsamle eller indkiøbe, omkring i Staden og i Landet, for i det store eller paa en Fabrik at tilberede et Beenpulver af dem, som kunde offentlig udsælges og benyttes til Suppe eller deslige. Tanken om: at de Been, hvoraf Pulveret var tillavet, maaskee havde ligget henslængte paa urene Steder, eller været halv forraadnede, førend

________

*) See Viborgs og Rafns Priisskrift om Beensuppen.


490

de bleve rensede, knuste, kogte og pulveriserede, eller at de under Nydelsen af Kiødet vare blevne slikkede og gnavede af andre Mennesker, hvis Sundheds-Tilstand endog maatte være mistænkelig, vilde sikkerligen afholde den ikke forarmede, og største Deel af Folket fra at benytte sig af saadant Fabrik-Gods til oekonomisk Brug, om end Beenpulveret, naar det var færdigt, besad alle Reenhedens tillokkende Præg, en skiøn hvid Farve, en behagelig eller uskyldig Lugt og Smag; og uagtet der vel ingen Smitte var at befrygte af dets Nydelse i Suppe, da det under Kogningen havde været udsat for en Varme-Grad, som ansees for at være fuldkomment betryggende.

Jeg kan ikke forlade Fødemidlerne i Kiøbenhavn, uden endnu at tilføie nogle Anmærkninger om Beskaffenheden af de Kar, hvori vi tilberede og giemme vore Føde- og Drikke-Varer. Især fortiene Kobber-Kar, som udgiøre en saa betydelig Deel af Kiøkken-Tøiet, ikke allene hos os, men ogsaa i de fleste andre Lande, en særdeles Opmærksomhed. Det er en gammel og almindelig Erfaringssætning, at Kobber opløses


491

ikke allene af Salte, Syrer og Fedme, men ogsaa af Vand, ja endog af Luften, forsaavidt den indeholder Kulsyre og Vand i en ubunden Tilstand. Det opløste Kobber gaaer over i en metallisk Chrystallisation, som er bekiendt under Navn af Spanskgrønt. Kobberet kan følgelig meddeles Fødemidlerne, som tillaves og giemmes deri, især naar disses Bestanddele og tilfældige Omstændigheder befordre Metallets Opløsning.

Allerede de gamle Romere kiendte Kobberets skadelige Indflydelse paa det dyriske Legeme; de overtrak derfor de Kobber-Kar, som tiente til Madlavningen, med Guld, Sølv, eller Tin, i den Hensigt at afværge deres skadelige Virkning. Vi bruge endnu den samme Fremgangsmaade; vel forsølve og forgylde vi ikke vort Kiøkkentøi, deels fordi disse Metaller ere i en høiere Priis, og deels fordi det er ligesaa vanskeligt at faae Guld og Sølv, som Tin, i en ublandet Tilstand, men Fortinningen er dog endnu i almindelig Brug. I Almindelighed troer man at være betrygget mod al Fare af det skadelige Kobber, naar Kiøkkentøiet af og til overtrækkes med hiint uskyldige Metal; dog er


492

intet vissere, end at dette Middel ikke er aldeles betryggende. Den daglige Erfaring lærer, at det er yderst sieldent at see Tin i en aldeles reen Tilstand og ublandet med andre skadelige Metaller, især med Blye, og at Tinnets Skiørhed sædvanlig ved Fortinningen giør en Tilblandning af Bly nødvendig. Man er derfor ved Brugen af Kobber-Kar, skiøndt de ere fortinnede, ikke aldeles sikker for at faae en større eller mindre Deel baade af Blye og Kobber ind i Legemet tilligemed Maden. Blyet løser sig hastigst op af alle Metaller, det efterlader derfor i det mindre opløselige Tin smaae Aabninger, som kunne sees tydeligt ved Hielp af et Forstørrelses-Glas, og igiennem hvilke, uagtet al anvendt Reenlighed, Kobberet angribes og opløses. Man nyder da, skiøndt i mindre Qvantitet, baade Kobber i Form af Spanskgrønt og tillige Blye i Form af Blye-Sukker i Maden.

At baade Spanskgrønt og Blye-Sukker ere særdeles skadelige for Helbreden, at de kunne foraarsage skadelige og dødelige Tilfælde, er en apodiktisk Sandhed, som ikke behøver noget


493

Beviis; utallige Erfaringer bestyrke den. Det mangler heller ikke paa deslige Erfaringer iblandt os, flere skiuler maaskee Graven. Naturligt maae Tilfældene, som derved foraarsages, være meget forskiellige efter Mængden af den nydte Gift og enkelte Menneskers særegne Konstitution. Naar hele Selskaber eller enkelte deraf efter et Maaltid hastigen angribes af Brækning, Kolik, heftige Smerter i Underlivet og Krampe m.v., saa er Mistanken om nydt Gift ligesaa naturlig, som at være betænkt paa at anvende passende Midler til deres Helbredelse. Men naar de anførte skadelige Metaller nydes i en saa liden Mængde, at de ikke kunne foraarsage heftige og tydelige Tilfælde, naar deres Nydelse jevnlig og daglig igientages, saa kan derved frembringes en langvarig sygelig Tilstand, hvis sande Aarsag er meget vanskelig at opdage, og derfor mueligen kan mislede endog den erfarne og skarpsynede Læge til at anvende urigtige Hielpemidler. Maaskee mange af de Besværligheder og Uordener i Underlivet, som man tilskriver Indigestion, Gigt, Krampe, Hysterie m.v., ere Følgen af Blye og Kobber, som


494

jævnligen nydes med Maden; maaskee afgive disse skadelige Metaller Kilden til mange andre chroniske Sygdomme. Heldigt er det for Almuen og for den mindre Formuende, at de sieldnere, end den Velhavende og Rige, ere udsatte for den Fare at nyde Gift tillige med deres Føde. Kobberets høiere Priis hindrer de Fattige i at anskaffe sig Kobbertøi, de betiene sig allene af Jydepotter og Jerngryder, hvorved de med Hensyn til deres Helbred ere fuldkomment betryggede.

Vi vide af Erfaringen: at Blye, Kobber og Messing opløses i et desto større Maal, jo længere de ere i Berørelse især med de Fødemidler, som have en Syre eller et Salt i deres Blanding. Faren er derfor altid langt større, naar Maden henstilles nogen Tid i fortinnede eller ufortinnede Kobberkar, end naar den allene koges, men ikke bliver staaende i dem, til den er afkølet. Suur Melk og Smør burde derfor aldrig opsættes eller bevares i slige Kar. Den samme Fare, hvormed vi trues, naar vi tillave Maden i Kobber-Kar, ere vi ogsaa udsatte for, ved Brændeviins-Brænderier, Edike-Bryggerier, og ved Vinens, især


495

Kirsebær-Vinens Behandling, naar Kobber og Messing derved anvendes, da disse Metaller ved Syren især let opløses. Vel kan man ikke nægte, at en høi Grad af Reenlighed og Nøiagtighed i strax at rense og tørre de brugte Kar, meget kan formindske Faren, dog kan man aldrig være fuldkommen sikker. Iblandt andre Sædvaner er den: at koge Agurker med Edike, og saltede Snittebønner, i et Kobber- eller Messing-Kar, for derved at give dem en grøn Farve, høist fordærvelig og skadelig.

Det vilde være meget velgiørende for Menneske-Slægten, som for Kiøbenhavns Beboere, dersom alle Kobber- og Messing-Kar, som anvendes til Madens og Drikkevares Tillavning og Opbevaring, aldeles kunde afskaffes.. Nytten deraf vilde nok være større end man ved første Øiekast skulde formode. Saavidt jeg veed, findes der intet Land i Europa, hvor man i denne Henseende har baaren større Omsorg for den offentlige Sundheds-Pleie, end i Sverrig. I dette Rige er ved kongelig Befaling al Brug af Kobber og Messing, saavel ved Flaaden, som Armeen, al-


496

deles forbudt, og Kar af Jernblik og støbt Jern indførte. Det kongelige Berg- og Kammer-Collegium anordnede tillige, at en tilstrækkelig Mængde af disse Kar skulde falholdes og sælges til en billig Priis; dette havde den Nytte, at Kobber og Messing ogsaa blev afskaffet i de fleste private Huse. I Frankerige udkom ogsaa en lignende Anordning, som dog siden ikke er efterlevet.

I andre Lande har man, uden at drage Skadeligheden af Kobber og Blye for det menneskelige Legeme i Tvivl, nøiet sig med at give Anordninger, hvorledes Fortinningen skal foretages, og i hvilket Forhold Blye maae tilsættes, da det ved Fortinning ikke aldeles skal kunne undværes. Disse Anordninger ere dog ikke fuldkomment betryggende, da det er særdeles vanskeligt at vaage over, at Fortinningen igientages saa ofte som det behøves, og at den udføres med Nøiagtighed. Faren af skadelig Fortinning vilde i en høi Grad formindskes, naar dertil allene blev anvendt engelsk granuleret Stang- og Blek-Tin, som er det reneste, vi kiende, og som desuden ved chemiske Undersøgelser kunde prøves, og naar der


497

ved Fortinningen ikke blev anvendt Harpix, men Salmiak, da dette Salt ikke tillader Fortinning, som er blandet med Blye. Dette er nu viseligen befalet ved Anordningen af 5 Junii dette Aar, hvori tillades at bruge Harpix-Fortinning med Tilsætning af een Deel Blye til to Dele Tin ved Theevandskiedler og store Kiedler paa een Tønde og derover, der ei skulle bruges til sure Tings Kogning. Derimod er det Kobber-Smedene, og alle dem, der fortinne, strængt forbudet at bruge andet end Salmiak-Fortinning til alle Kar, hvori Mad skal laves og giemmes.

Vi eie i Norge mange og betydelige Jerngruber, som aarligen afgive en stor Mængde Jern. Vi forarbeide til temmelig Fuldkommenhed af dette nyttige Metal alt hvad der henhører til Kiøkken-Sager, Kiedler, Gryder, Potter, Kasseroller og Pander m.v. Vi trænge følgelig ikke til Kobber i vore Kiøkkener. Den eneste Vanskelighed, som findes ved Jern Kiøkkentøi, bestaaer deri, at nogle Slags Jern undertiden afgive en sortagtig Farve til Maden, som vel ikke er skadelig for Helbreden, men dog ubehagelig for


498

Synet. Dette bemærkes dog kun ved nye Kar, som ikke meget er brugte. Ved deres daglige Brug og bestandig Polering taber det sig aldeles. Denne Vanskelighed kan følgelig forebygges, ved at vælge den rigtige Sort af Jern, til Kiøkkentøi, ved at iagttage den nøiagtigste Reenlighed, og ikke at lade Maden staae længe i Jern-Kar. Engellænderne have lært os at overtrække Jern-Kar, saavel som Kobber-Kar, med en god og varig Emaille, der vedligeholder Reenligheden ligesaa let som Porselain. Saadanne emaillerede Kar burde vel indføres i alle store og vel indrettede Kiøkkener, dersom de ellers kunne erholdes for en taalelig Priis, og med Varighed kunne anvendes. Manges Helbred vilde derved betydeligen vinde. Kobber er i det mindste 3 Gange saa dyrt, som Jern; det er følgelig blot Vane, indgroet Vane, der vedligeholder den anførte Uskik

Tin er i Kiøbenhavn næsten kommet aldeles af Brug, og vi have ingen Grund til at beklage det, da det meste Tin, som her forarbeides, er blandet med Blye. Man betiener sig her sædvanligen af Porselain og af det engelske Steentøi;


499

Almuen af vort Leertøi. Til Kogning bruger man de saa kaldte Jydepotter; disse forfærdiges af Brunsteen og Leer, de indeholde følgelig aldeles ingen skadelige Bestanddele, Metaller eller deslige; de have ingen anden Feil end den, at de ere skrøbelige eller stødes let itu, og derfor maae behandles med Varsomhed. De ere af en blaagraa eller sort Farve. Vore andre Leerpotter ere glasserede inden i. I de seenere Tider har man giort Lægerne opmærksomme paa, at denne Glassering skal indeholde Kobolt eller Blye. De her anstillede Forsøg have dog ikke bestyrket Mistanken om at de Potter, som her bruges til Madlavning og Kogning, afgive skadelige Metaller til Maden. Den Glassure, som bestaaer af Kiøkken-Salt, Brunsteen og reen Sand, er aldeles uskadelig. I Sverrig fabrikeres endog Bordtøi af Jern; jeg har seet Terriner, Fade og Tallerkener af polert Jern, som vare af en udmærket Skiønhed.

Iblandt de Midler, der benyttes af Kiøbenhavnerne til sandselige Forlystelser, maae jeg her endnu erindre Brugen af Tobak. Denne Plante har siden dens Indførsel fra Øen Tabago ved J.


500

Rikot for 150 Aar siden havt en meget besynderlig Skiebne; den er bleven roest af nogle, og med Rette lastet af andre. Keisere, Konger, Paver, Concilier, Moralister og Læger have til forskiellige Tider anvendt alt for at hemme dens Brug; men forgieves. Tobakken har seiret over alle Forfølgelser, Vanen har hos Mængden sat den blandt Livets Nødvendigheder, saa at dens Brug vel neppe nogensinde vil kunne udryddes. Det vilde synes utroeligt, om ikke daglig Erfaring viste det, at Røgen af en antændt giftig Plante, som hverken er tillokkende for Lugten eller Smagen, draget ind i Munden giennem et Rør, og udpustet igien, skulde kunne blive een af Livets behageligste, ja endog uundværligste Fornødenheder. Det fortiener at anmærkes, at Mennesket næsten under alle Himmel-Egne har været betænkt paa at udvælge sig særegne pirrende Midler, til at forskaffe sig en kort varende Forlystelse. Øl, Viin, Brændeviin, Kaffe, Thee, Kryderier, Valmue, Betel, Tobak og flere have fra enkelte Steder af udbredt sig mere eller mindre over Jordkloden. Europa har fra andre Verdens Dele modtaget


501

Kaffe, Thee, Kryderier, og Tobak, og har rigeligen betalt dem med Brændeviin, hvis Misbrug skader mere end alle de andre.

Tobak bruges her, som Røgtobak, Snustobak, og som Skraa. I de høiere Stænder har Røgtobakens Brug meget aftaget; blandt Mændene ere der kun faae, og af det andet Kiøn ingen, som røger. Derimod har den i en høi Grad udbredt sig blandt unge Mennesker, ja selv blandt halvvoxne Drenge. Dette skeer meest af den barnagtige Forfængelighed at ansees for Karle, da Tobaksrøgen i Begyndelsen vist ikke er tillokkende, og da denne Vane, især i den tidlige Alder, er skadelig baade for Sundhed og for Sæderne. Meerskums Pibehoveder og mange Slags Piberør ere blevne til en almindelig Handelsvare hos os. Mange unge Mennesker holde sig hellere fra dannede Selskaber, end undvære Piben. Paa Landeveien og selv paa Gaderne sees røgende Mennesker til Fods, til Hest og til Vogns. Ogsaa blandt Almuen er Tobaksrøgen meget almindelig, mange af den arbeidende Klasse sees næsten ikke uden Tobaks-Piben. Folk af en finere Smag røge


502

sammenrullede finere Tobaksblade, Zigaros fra Havanna.

Upaatvivlelig henhører Tobak til de undværlige Overdaadigheds-Varer, men neppe kan den ubetinget holdes for skadelig for Sundheden, skiøndt den henhører til de bedøvende Planter, og hos de uvante foraarsager Brækning, Bugløb, Svindel, kold Sveed, Besvimelse m.v. Ved Vanen kan den blive velgiørende for pflegmatiske slimede Konstitutioner, og for dem, som have en langsom Fordøielse. Mange skylder Tobaksrøgen allene, at de have daglig og ordentlig Aabning, andre finde sig aldrig beqvemmere til Sinds Anstrængelse og Eftertanke, end naar de have Piben i Munden. Desuagtet kan det ikke nægtes, at Misbrugen af denne narkotiske Plante kan være meget skadelig for Sundheden, især for dem, der have et svagt Bryst og for mavre, tørre Konstitutioner, da dens Brug almindeligen er ledsaget af et betydeligt Tab af Spyt, som er saa nødvendig til Fordøielsen og til Sundhedens Vedligeholdelse. Ellers synes Erfaringen ikke hos os at vise, at Ophold i Tobaks-Damp har hos


503

sunde Folk frembragt skadelige Følger for Helbreden.

Snustobakens Brug er vel hos os formindsket iblandt de dannede Stænder, dog bruges den endnu af mange, især af Mændene. Iblandt det andet Kiøn er det et sieldnere Tilfælde, og i Sandhed synes ogsaa dens Brug stridende med den qvindelige Ynde, Tækkelighed og Reenlighed. Derimod bruges Snustobak langt mere af Konerne i Almue-Klassen, hvis Fattigdom og nødvendige Sparsomhed giør denne Vane endnu mere ubehagelig. For Nytten af Snustobak finder jeg ikke meget at anføre; ved en bestandig Pirring at giøre Næsen til en frodigere Udtømmelses-Kilde end Naturen selv har bestemt, kan ikke være af Vigtighed for Sundheden, men snarere blive skadelig, naar den Fugtighed, som anvendes ved Tobakkens Fabrikation, indeholder skadelige eller for heftigt pirrende Substanser. Allene som Lægemiddel kan den være nyttig. Spansk Tobak bruges meget sieldent og kun af enkelte iblandt de Fornemmere, som faae den til Foræring; man kan da formode, at de Forfalskninger, hvorpaa man i


504

de seenere Tider har giort os opmærksomme, ikke finde Sted hos os. Endelig bliver Tobak endnu paa en egen Maade tillavet til at tygges. Skraatobak er kun brugelig hos enkelte af Almuen og blandt Søefolkene, som holde deres Pryntje ikke allene for et herligt Middel imod Skiørbug og for Tænderne, men ogsaa for et sandt Lekkerie.

Liste over de gieldende Anordninger om gode og sunde Fødemidler.

Almindelig Omsorg for Mad og Drikke.

Forordning af 22 October 1701 Kap. 9 § 2.

Forordning af 24 Junii 1710 Kap. 8 § 3.

Forordning af 12 Februari 1745 Kap. 9 § 3.

Plakat af 2 October 1741 § 7.

Reskript af 17 September 1701.

Tilsyn over Fødemidler.

Politie-Mesterens Instruktion af 24 Marti 1741 § 13.

Fugtige og umodne Kornvarer.

Cancellie Circulaire af 19 April 1800.


505

Fordærvede Fødemidler.

Forordning af 21 August 1677.

Reskript af 17 September 1701.

Forordning af 22 October 1701.

Reskript af 10 November 1719.

Plakat af 9 September 1793.

Plakat af 8 Maji 1788 § 4.

Fødemidler, som indføres til Søes.

Forordning af 15 Maji 1683 Kap. 3 § 1.

Plakat af 20 Januari 1768.

Forordning af 8 April 1780 § 12.

Om Korn-Maling.

Møllernes Laugs-Artikler af 15 Junii 1684.

Bagerne.

Bagernes Laugs-Artikler af 23 Januari 1683 § 5.

Reskript af 21 November 1696.

Reskript af 9 December 1740.

Instrux af 24 Marti 1741 § 18 m. fl.

Reskript af 8 Juli 1796.


506

Slagterne.

Slagternes Laugs-Artikler af 5 Majii 1683 § 5.

Plakat af 31 August 1745 § 4.

Forordning af 30 November 1778.

Plakat af 12 Maji 1790.

Reskript af 17 November 1798.

Høkerne, som handle med Fødemidler.

Plakat af 2 October 1741 § 7.

Urte-Kræmmere og Hør-Kræmmere, som falholde Fødemidler.

Urte-Kræmmernes Laugs-Artikler af 10 Juni 1690 § 8.

Hør-Kræmmernes Laugs-Artikler af 10 October 1722 § 6.

Forordning af 19. November 1687.

Viinhandlere.

Viinhandlernes Laugs-Artikler af 22 December 1694.

Tobak.

Tobaks-Spindernes Laugs-Artikler af 24 Juni 1786 Kap. 2 § 8.


507

Overdaadigheds Indskrænkning.

Forordning af 20 Januari 1783.

Kobber-Smede og andre, som fortinne, er det strængt forbudet at bruge andet end Salmiak-Fortinning til alle de Kar, hvori Mad skal laves og giemmes.

Forordning af 5 Junii 1805.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading

© Selskabet for Københavns Historie 14. september 2007
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |
© Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2008