sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 1
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Henrich Callisen
Titel: Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 1
Udgivet: Kbh., 1807
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Del: 1. del - kapitel 7
Note:

 

508

Syvende Afdeling.

Kiøbenhavnernes Legems-Bygning, Charakter, Sæder og Sædvaner.

Det er i Almindelighed meget vanskeligt i en stor og folkerig Stad at bestemme Beboernes Charakter, Legems-Dannelse, Sæder og Sædvaner. Dette er ogsaa Tilfældet i Kiøbenhavn, som en Samlingsplads for mange deels indfødte, deels fremmede, Mennesker. Neppe en tredie Deel af Stadens Beboere, med Undtagelse af Børn, hvis tilkommende Stilling i Livet endnu ikke er bestemt, bestaaer af indfødte Kiøbenhavnere. Den største Deel af Beboerne er fra de danske Provindser, fra Norge og Holsteen, de øvrige ere Fremmede, som Tilfældet eller et frit Valg har bestemt


509

til at boesætte sig her i Staden. Det er upaatvivleligt, at enhver Himmelegn, ethvert Rige, enhver Provinds, enhver folkerig Stad, giver saavel det dannede, som udannede, Menneske en egen Charakteristik, som fortiener Naturforskerens Opmærksomhed. Vi see dette ogsaa i de danske Stater. Betragte vi Nordmanden og Danske, Siællanderen, Jyden, Fynboeren og Holsteneren, især i deres eget Fødeland, saa finde vi dem betydeligt afvigende fra hverandre, andre Legems-Bygninger, andre Sæder, andre Anlæg, andre Dyder og Lyder. I Hovedstaden ere alle disse Charakterer blandede. En ulige Fordeling af Formue, Forskiællen i physisk og moralsk Opdragelse, i Beskieftigelser og Næringsveie, i Talenter og Anlæg, i Omgang og Forbindelser, i Lidenskaber, og mangfoldige andre tilfældige Omstændigheder, give den naturlige Carakter af enkelte Individier ikke sielden en gandske modsat Vending. Det gode, ædle, ærlige, naturlige Anlæg bliver blandet med Hovedstadens tomme Komplimenter, med Falskhed, Egennytte, Smigerie, Bagtalelse, og giør under Maske af finere


510

Levemaade ved Vanen mærkelige Forandringer i Hoved-Charakteren. I store Steder, hvor saa mange svækkende saavel physiske som moralske Aarsager støde sammen, ere Beboeren ikke saa sunde, stærke eller kraftfulde med Hensyn til deres physiske Dannelse, som paa Landet, allermindst de, som forrette meget siddende Arbeide og leve i en indesluttet ureen Luft. Men uagtet alle de mangfoldige Aarsager, som i store Steder virke paa Beboerens Charakter og Sundhed, findes dog sædvanlig nogle fremstikkende Træk, som ere særegne i enkelte Steder og som fortiene at anmærkes.

Kiøbenhaverne ere i det hele ikke stærkt byggede, ikke store af Vext, men kun af maadelig Størrelse, de fleste have meer eller mindre lyse Haar og lyseblaae Øine; meget mørke Haar og brune Øine ere sjeldnere; ei heller ere de sædvanligen af udmærket Styrke, undtagen den Klasse af Folket, som ideligen anstrænger sig ved Arbeide. Kiøbenhavnernes Ansigts-Farve er i Almindelighed bleeg, og deres Legeme noget fyldigt, skiøndt de sieldent have Anlæg til at blive meget feede; sieldent seer man Ansigter, som bære Styrkens og


511

Sundhedens Roser, undtagen iblandt den Mængde unge Mennesker af begge Kiøn, som fra Landet og Provindserne strømme til Hovedstaden, for at søge Dannelse, Arbeide, Befordring og Lykke. Ogsaa blandt det andet Kiøn finder man kun faa, som ere af en høi Vext. Paafaldende grædske Skiønhedrer, Ild og Liv i ædle Ansigts-Træk, en reen Huud, aldeles velordnede, hvide og sunde Tænder, et rigtigt Forhold i hele Legemets Dannelse, findes her ikke ofte, men derimod have vi ogsaa et langt mindre Tal af Karikaturer. Høi Skiønhed, som Grækenland og Italien fremvise, trives sielden under vor fugtige og foranderlige Himmelegn, dog eie vi mange qvindelige Skabninger, hvis Ansigts-Træk udtrykke Ynde, Tækkelighed og Godmodighed, og rigelig erstatte det, som maatte mange i Idealet af en fuldkommen Skiønhed.

Tidens Tand virker her, som paa andre Steder, hastigere paa det andet Kiøn, end paa Mændene. Ungdommens Roser tabe sig i Almindeighed tidligere, skiøndt dog mange, endnu i den modne Alder vedblive at være elskvær-


512

dige i en høi Grad. Den Fordom, at kunne forøge Skiønheden ved at sætte en konstig Farve paa Ansigtet, er her langt fra ikke almindelig, skiøndt enkelte især i de høiere Stænder, uden at det maa bemærkes, søge ved Sminke at forhøie deres Ansigts-Kolorit; saadanne konstige Tillokkelser ere ikke varige, og mindre fortryllende for andre, end skadelige for Individet selv. Den Uskik at overstryge hele Ansigtet, Halsen, Brystet, Hænderne og Armene med hvid Sminke, og at udmærke Aarerne ved at bemale dem med blaarød Farve, er næsten aldeles ikke i Brug blandt vore Damer. Al Sminke, endog den uskyldigste, er skadelig. Den forbinder sig med Huden, og hindrer Legemets Uddunstninger. Huden bliver ujevn, taber sin Blødhed, og sin naturlige Farve. Mange, især hvide, Sminker indeholder desuden fine metalliske Dele, som optages af de indsugende Aarer, blandes med Vædskerne, og kunne have meget fordærvelige Følger for Helbreden. Da man høist sieldent er hældig i den Kunst ved Sminke at efterligne Naturen, saa er det vanskeligt at begribe, hvorledes man har kunnet finde unaturlig røde Kinder


513

skiønne og tillokkende. Sminken betager ogsaa Ansigtet de yndige Farvevexlinger, som ere Blufærdighedens, Uskyldighedens, Deeltagelsens og Undseelsens blide Emblemer, og forvandler det yndigste, udtryksfuldeste Ansigt til et koldt ufølsomt Skildreie. Ved forskiellige Hoffer er det antaget og brugeligt, at ingen Dame maa lade sig see usminket; her er dette ikke Skik, da enhver kan vise sit naturlige Ansigt for Regieringen. Lægerne nyde af og til det Syrsyn, at Mennesker falde i Besvimelse med høirøde Kinder. Jeg pleiede i mine Forelæsninger over det medicinske Politie at anbefale mine Tilhørere, i Steden for den skadelige Sminke, et Skiønheds-Middel, som vil given enhver den høist muelige Grad af naturlig Skiønhed. Recepten bestaaer i Maadelighed, Arbeidsomhed, Reenlighed, gode Sæder og en god Samvittighed. Mens conscia recti, mulla pallescere culpa.

Krøblinger findes hos os meget sieldnere end i andre store Steder. Man sørger ogsaa for, at de enkelte, som opholde sig i Staden, ikke vise sig paa offentlige Steder, i Kirker og Spadseergan-


514

ge, for at opvække Medlidenhed, og for at aftvinge Almisse. Et uventet Syn af en saadan Ulykkelig kan ogsaa hos svage følsomme Mennesker, især af det andet Kiøn, fremvirke meget skadelige Følger for Helbreden.

Kiøbenhavnerne mangle ikke dne i store Steder sædvanlige Urbanitet, dog er den blandet med det medfødte Udtryk af Ærlighed og Oprigtighed. I Almindelighed synes de mere at have en god klar Forstand end Vittighed, en mere rigtig Bedømmelses- end Opfindelses-Kraft, og mere Alvorlighed end Munterhed. I deres Arbeide, i deres Anstrængelser, blander sig ofte en god Deel Phlegma; en Følge af Klimatets Fugtighed og Foranderlighed. Deres medfødte Godmodighed tillader dem sieldent at fornærme andre, men de taale endnu sieldnere Fornærmelser uhævnede. Velgiørenhed og Medlidenhed ere i Almindelighed et fremstikkende Træk i Kiøbenhavnernes Charakter. Ingen Ulykkelig aabenbarer sin Nød i offentlige Blade, uden at finde Understøttelse og at opnaae sit Ønske; intet offentligt Uhæld møder, førend strax hundrede Hænder tilbyde Hielp og


515

Understøttelse; intet Forslag giøres, som sigter til offentlig Nytte, uden at der findes mange, som tage Deel i det. Intet Barn anmeldes i Aviserne, hvis Forældre mangle Evne til dets Opdragelse, undtagen at der findes Pleie-Forældre, der antager det som deres eget. Mange offentlige Stiftelser, mange almeennyttige og velgiørende Indretninger, skylde allene privat Velgiørenhed deres Tilværelse eller Varighed. Kiøbenhavn kan i Forhold til Beboernes Antal, Evne og Velstand, sættes ved Siden af de meest velgiørende Steder i Europa.

Varme og Hengivenhed for Fædrenelandet og for Regieringen viser sig ved alle Leiligheder og i alle Stænder, endog af og til paa en støiende og sværmende Maade. Denne saa vel grundede Forkiærlighed for Fødelandet giør: at Fremmede undertiden møde en mindre Grad af Agtelse, Forekommenhed og Tillid end paa andre Steder; sieldent grændser endog Kiøbenhavnernes Adfærd mod Fremmede til Ubillighed mod deres Fortienster. Desuagtet møder det Særsyn, at fremmede Vare og fremmede Produkter staae i


516

stor Kredit hos os, skiøndt nogle af dem frembringes hos os selv af samme Godhed. Paa Auktioner efter fremmede Ministre betales sædvanlig alle Ting dyrere, fordi de ere, eller holdes for at være, fremmede. Hatte, Skoe, Klæde, Træ-Meubler, Vogne m. v. giøres hos os fortreffeligt, men de anbefales ved at gives ud for fremmede, og betales da dyrere. Enkelte af vore forfinede Damer vilde være undseelige ved at gaae med danske Skoe.

Almindelig Aands-Kultur og en naturlig god sund Forstand findes iblandt alle Stænder, selv iblandt Almuen. Vore saa meget forbedrede Skole- og Opdragelses-Anstalter, den Underviisning, som gives for voxne Folk af Haandværkerstanden og for den fattige Folke-Klasse, bidrage meget til at udbrede nyttig Almeen-Oplysning. Iblandt de dannede Stænder er Sprog-Kundskab især mere almindelig end i de fleste andre store Steder; sieldent kommer man i et Selskab, hvor ikke 3 til 4 Sprog tales endog til temmelig Fuldkommenhed. Charakteristiske Særsyn og Modsigelser møde ogsaa i Kiøbenhavn, som


517

paa andre Steder; Tienstagtighed og Grovhed, Velgiørenhed og Egennytte, Ødselhed og Karrighed, Religiøsitet og Bedragerie bemærkes undertiden hos et og samme Menneske. Jeg kan ikke heller undgaae at nævne Nysgerrighed og Forfængelighed blandt Kiøbenhavnernes Charakter-Træk; man kan ikke gaae igiennem en Gade, ikke løseligen betragte flere Menneskers Adfærd, uden kiendeligen at spore disse Lidenskaber.

Store og folkerige Gader kunne ansees som eget sammensatte Maschiner, hvori tusende forskielle Drivefiære og tusinde Hiul virke enten positivt eller negativt, direkte eller indirekte til det hele Værks Fuldkommenheder eller Mangler. Ethvert enkelt Individ bidrager ved sine særegne Siæls og Legems Evner dertil. Alle Videnskaber, alle Kunster, alle physiske og moralske Fuldkommenheder og Ufuldkommenheder, findes derfor samlede i folkerige Steder. Enhver anstrænger sine Anlæg, sine Kundskaber, sin Kunstflid for at tilfredsstille Andres virkelige eller indbildte Fornødenheder, og derved at erhverve sig selv Midler til Livets Nydelse og Livets Behageligheder.


518-519

General-Tabelle over Laugenes Interessenter og Mestere, samt Svende og Drenge i Kiøbenhavn

Laugene 1727

Interes-
senter og Mestere

1743

Interes-
senter og Mestere

1771

Interes-
senter og Mestere

1805

Interes-
senter og Mestere

1806
Interes-
senter og Mestere
Svende Drenge
No.
1. Bagere 47 50 48 53 54 236 14
2. Barberere 20 20 15 20 20 39 23
3. Blytækkere 8 10 7 7 8 4 2
4. Bogbindere 11 21 28 50 43 41 22
5. Brændevinsbrændere 200 328 280 309 295 - 303
-. Bryggere 83 101 100 100 Lauget nu ophævet
6. Bundtmagere 8 7 16 12 14 3 3
7. Bødkere 30 38 38 47 48 74 103
8. Dreiere 9 9 12 16 16 24 5
9. Dugmagere - 16 24 24 23 37 3
(à parte Arbeidere 1806, 159)
10. Feldberedere 6 5 5 3 2 3 1
11. Færgemænd 6 7 6 3 3 - -
12. Garvere 25 30 18 28 29 39 32
13. Giørtlere 18 17 10 12 11 7 5
14. Glarmestre 12 15 20 28 29 19 17
15. Grov- og Kleinsmede 97 113 104 112 110 216 183
16. Guldsmede 30 46 64 83 83 87 57
17. Handskemagere 15 16 24 12 10 16 3
18. Hattemagere 11 13 13 19 23 79 24
19. Hiulmænd 19 23 16 15 17 30 26
20. Hørkræmmere 49 49 38 41 41 36 40
21. Isen- og Urtekræmmere 47 89 85 121 131 77 123
22. Kandestøbere 8 11 11 6 6 3 1
23. Knapmagere 14 20 19 8 9 6 2
24. Kobbersmede 11 11 17 24 25 45 22

520-521

General-Tabelle over Laugenes Interessenter og Mestere, samt Svende og Drenge i Kiøbenhavn

Laugene 1727

Interes-
senter og Mestere

1743

Interes-
senter og Mestere

1771

Interes-
senter og Mestere

1805

Interes-
senter og Mestere

1806
Interes-
senter og Mestere
Svende Drenge
No.
25. Lygtemagere 7 7 13 14 16 26 23
26. Malere 25 37 40 59 58 71 71
27. Muurmestere, Gibsere og Steenhuggere 17 35 33 51 48 531 27
28. Møllere 24 22 23 27 27 55 12
29. Naalemagere - - 8 9 10 16 4
30. Nagelsmede - - 11 12 13 36 6
31. Peruquemagere 40 69 63 64 65 17 4
32. Posementmagere 19 19 25 12 15 8 7
33. Pram- og Steenførere 21 19 22 102 94 - 105
34. Reebslagere 12 12 16 17 19 64 45
35. Remmesnidere og Sadelmagere 20 19 24 28 30 36 68
36. Seil-, Flag- og Compasmagere 6 6 13 11 11 29 50
37. Silke-, Ulden- og Lærreds-Kræmmere 42 60 64 63 56 23 81
38. Silkevævere 5 10 8 4 4 11 -
(á parte Arbeidere 1806, 20)
39. Skippere 184 197 319 867 890 - -
40. Skoemagere 130 197 266 403 410 327 298
41. Skorsteensfeiere - - - 5 5 13 18
42. Skrædere 145 203 322 430 432 386 120
43. Slagtere 32 30 40 61 62 131 34
44. Snedkere 46 124 121 170 180 330 204
45. Stolemagere 10 14 14 20 27 29 19

522-523

General-Tabelle over Laugenes Interessenter og Mestere, samt Svende og Drenge i Kiøbenhavn

Laugene 1727

Interes-
senter og Mestere

1743

Interes-
senter og Mestere

1771

Interes-
senter og Mestere

1805

Interes-
senter og Mestere

1806
Interes-
senter og Mestere
Svende Drenge
No.
46. Sverdfegere 15 10 7 8 6 5 2
47. Tobakspindere, de priviligerede Fabriker iberegnet 18 20 39 30 36 52 14
(á parte Arbeidere 1806, 448)
48. Tømmermestere 27 34 29 41 39 551 39
49. Tøimagere - 8 23 24 24 49 3
(á parte Arbeidere 1806, 209)
50. Uhrmagere - - 20 35 38 21 14
51. Viintappere 39 46 59 64 63 26 54
52. Vognmænd 27 32 13 15 14 158 -
53. Vævere 36 24 15 17 17 45 6
Summa Interessenter og Mestere 1731 2319 2668 3826 3759 4167 2342
Summa Svende 2012 2501 3051 4222 4167
Summa Drenge 1709 1850 1754 2571 2342
Summa Summarum 5452 6670 7473 10619 10268
Hertil lægges endnu de anførte à parte Arbeidere hos Fabriqueurerne 836
og de faste Folk eller Karle, som bruges ved de for nærværende Tid her i Staden i Drivt værende 86 Bryggerier, nemlig: 232
I alt 11336 Personer

524

Næringsveiene ere derfor ogsaa i Kiøbenhavn meget talrige og meget forskiellige. Ethvert sundt Menneske, som har Lyst til at arbeide, vil ikke lettelig her mangle Leilighed til at fortiene Livets Nødvendigheder. Allerede i Oldtiden havde de Næringesveie, som især ere af almindelig Nytte for Samfundet, forenet sig i Lauge, som efter bestemte Anordninger og Love udøvede deres Haandteringer. Af disse findes endnu nogle i Kiøbenhavn; dog ere de nu ikke saa talrige som fordum, eller paa andre Steder, da Monopolers skadelige Indflydelse her med Rette indskrænkes. Den gode Arbeider vil, endog uden at være i Lauget, snart anbefale sig ved sit Arbeide, og den mindre gode vil nok ikke længe nyde sine Medborgeres Søgning.

For uden den arbeidende Klasse af Mennesker, som Kiøbenhavn indeholder, er den tillige den kongelige Residents, er den Sædet for de kongelige Kollegier, for Marinen, Garnisonen, Universitetet og mange andre offentlige Stiftelser. Det kongelige Rentekammer har derfor ladet foranstalte en almindelig Folketælling i Aaret 1801 i Staden, med Hensyn til Næringsveiene, som tillige


525

viser Stadens nærværende Folkemængde. Resultatet af den er følgende:

Mandfolk Fruentimmer
Kirkebetjente, Lærestanden og Studerende 1539 678
Land-Officerer 692 318
Soldater 5380 1384
Søe-Officerer 286 198
Matroser 5953 4235
Borgerlig Embedsstand 2875 2529
Kiøbmænd 1601 1532
Deres Karle og Drenge 1249 307
Fabrikanter 621 666
Deres Karle og Drenge 1576 934
Kunstnere og Haandværksmænd 5652 5813
Deres Svende og Drenge 7931 2712
Skippere, Fiskere og Søefarende 1900 1156
Værtshushold., Øl- og Brændeviins-Skiænkere, Kieldermænd, Jordbrugere og desl. 4547 5124
Tienestefolk 3487 10084
Dagleiere 3222 4107
Rentenerere 441 792
Pensionister 1181 2139
Almisse-Lemmer 1322 4281
Andre af ubestemt Næringsvei 187 344
Summa 51642 49333
Ialt 100975 Mennesker.

526

Til Stadens borgerlige Forsvar tiene tre Borger-Corpser.

Det Borgerlige Infanteries 1. Afdeling. Det borgerlige Artillerie. Brand-Corpset. Summa
Stabs- og Over-Officerer 126 37 53 216
Under-Officerer 246 109 267 622
Mandskab 1820 718 3042 5580
Bøssemagere 1 - - 1
Under-Exerceermestere 6 - - 6
FanE-poster 12 - - 12
Brandbud - - 6 6
Spillemænd 37 18 4 59
Summa 2248 882 3372 6502

Den 2den Afdeling er, saavidt jeg veed, endnu ikke organiseret.


527

Til at haandhæve borgerlig Orden og Sikkerhed, tiener Politie-Etagen, som bestaar af:

Politiemesteren.

3de Assessorer.

6 Fuldmægtige.

3 Copister.

1 Adjutant.

1 Torvemester.

1 Fyrbøder.

30 Politiebetjente i Staden.

2 Politibetjente paa Broerne.

20 Opsigtsbetiente i Staden.

6 Opsigtsbetiente paa Broerne.

1 Betient til at opsøge fremmede Jøder

Vægter-Corpset, som bestaaer af:

Chefen, Politiemesteren.

Vægter-Inspecteuren.

Vægter-Lieutenanten

Gade-Vægtere ... 284

Taarn-Vægtere ... 12


528

Broe-Vægtere ... 4

Hos Politiemesteren ... 1

Ved Politie-Arresten ... 2

Hos Præsidenten ... 1

Hos 1ste Borgemester ... 1

Iblandt alle selskabelige Skikke er ingen saa vigtig for Samfundet, ingen, som bidrager saa meget til menneskelig Lykke, til Moralitet og Dyd, ingen, der i saa høi Grad fremmer det almene Vel, som Ægteskab. Denne Forening er ikke blot en selskabelig Contrakt, en religiøs Skik, en konventionel eller en politisk Indretning, men den er Udtrykket af Naturens lydelige Stemme, hvis Præg tydelige røber Menneskets medfødte Evene til at hæve sig over alle andre Dyr, til at kunne modtage Aands Kultur og Forædling; den er een af Menneskets væsentlige Bestemmelser og ligesaa uundværlig for det enkelte Individs Opdragelse, som for Menneskeslægtens fremskridende Udvikling. Alle Nationer, selv i deres raaeste Tilstand, have erkiendt Ægteskabets Nødvendighed og Værdighed; alle have antaget høitide-


529

lige Skikke og Ceremonier ved disse Foreninger. Andre Dyrarter søge allene at tilfredsstille Kiønsdrivten med et eller flere Væsener af samme Art, men naar de have opnaaet denne Hensigt, finder imellem dem sædvanligt ingen videre Forbindelse Sted. Ægteskabets Hensigt iblandt Meneskene er derimod ikke indskrænket ved saa snævre Grændser. Ikke blot Kiøns-Drivtens sandselige Tilfredsstillelse, ikke blot Begiærlighed efter at fortplante sit Navn, at avle Børn og at opdrage dem, endnu mindre en høi Grad af Forlibelse, der, som alt hvad der er heftligt i Naturen, har en kort Varighed, giør lykkelige Ægteskaber, giør denne høitidelige Forening paa Levetid til det den kan og bør v@?re, til en Kilde for det høieste Maal af menneskelig Lykke, og for mange moralske og huuslige Dyder; koldere Overlæg og andre varigere Følelser af Agtelse, Venskab og fælles Attraae efter giensidigen at bidrage til hinandens Lykke og Fornøielse, ere ligesaa væsentlige til lykkelige ægteskabelige Forbindelser. Hvor disse findes, der vil Harmonie og Enighed i Tænkemaade og Handlinger, der vil deeltagende Følelse i lykke-


530

lige og ulykkelige Begivenheder, Trøst i Sorgen og Overbærelse med Svagheder, fælles Omsorg for huusligt Vel og huuslig Lykke, en øm Børne-Opdragelse, og mange huuslige Dyder spire frem og giøre Ægteskabets Baand til en Velsignelse for det menneskelige Kiøn. Forsynet tillod ikke, at Menneskene her skulde leve adskilte og fremmede for hverandre; de skulde ikke vandre ene paa en Bane, som overalt er bestrøet med Sorger og Glæder, med Arbeide og Besværligheder. Strax ved vor Indtrædelse i Verden skulde vi i vore Forældre finde ømme troefaste Venner, som vilde vaage over vor kraftløse Barndom. I den modnere Alder skulde vi i Ægteskabet finde en Ven, som ved at knytte sin Skiæbne til vores, vilde dele vore Byrder, forøge vore Glæder, lindre vore Sorger, og stræbe med os til et fælles Øiemed. I vor skrøbelige Alderdom skulde vi ikke heller være forladte, men som Erkiendtlighed modtage Bistand af dem, vi i vore kraftfulde Dage have paalagt de helligste Forpligtigelser.

Dog er det ikke allene de ved Ægteskabet kontraherende Personer, som høste Frugten af en


531

saadan lykkelig Forening, ogsaa det offentlige vinder usigeligen ved den. Lykkelige Ægteskaber ere en riig Kilde for offentlig Tilfredshed og Lykke. Hvor mange ere ikke de huuslige Dyder, som staae i den nøieste Forbindelse med det almene Vel? Arbeidsomhed og Orden, Sædelighed og Sparsommelighed, ere Ægteskabets velgiørende Frugter, og fremme saavel de enkelte Familiers, som Statens, Moralitet, Velstand og Styrke. Den retskafne Mand bliver først ved Kone og Børn knyttet ret fast til Staten og til Fædrenelandet; dets Vel, dets Fordeel bliver da hans egen, eller som Bako udtrykker sig: "den, som er gift og har Børn, han har givet Staten Gidsler, han er obligat; kun han er sand Statsborger, sand Patriot!"

Børne-Opdragelsen er upaatvivlelig af yderste Vigtighed for det almindelige; paa den grunder sig alt Haab om en lykkelig Efterslægt. Den ægteskabelige Forbindelse er det især, som fra den spæde Ungdom af opdrager Staten gode, sædelige, til Lydighed og Orden tilvante Borgere; aldrig kan Staten erstatte det, som det


532

høieste Væsen har tildeelt det ømme Fader- og Moder-Hierte. Staten er en slet Foster-Moder, især for spæde Børn. Den hele Verden giver herpaa de sørgeligste Exempler. Ikkun faae af de Mennesker, som Staten har opklækket, komme i den Stilling, at de, som gode, nyttige og arbeidsomme Borgere, kunne afbetale deres Gield til Staten. Det er unægteligt, at jo flere Børn en Stat eier, som ere avlede uden for Ægteskab, desto mere Anlæg til Usædelighed, desto mindre Borgerdyd og Fædrenelands-Kierlighed vil der findes. Uden Ægteskaber vilde den hele politiske og moralske Verden forstyrres.

Følgende Liste viser Antallet af dem, som i de sidste 30 Aar ere kopulerede i Kiøbenhavn

Aaret De Ægteviedes Tal I 5 Aar I 15 Aar
1777 988
1778 911
1779 919
1780 935
1781 1061 4814

533

Aaret De Ægteviedes Tal I 5 Aar I 15 Aar
1782 1000
1783 1323
1784 1078
1785 1043
1786 961 5405
1787 921
1788 927
1789 981
1790 1062
1791 1010 4901 15120
1792 982
1793 860
1794 817
1795 840
1796 978 4477
1797 1048
1798 1017
1799 1078
1800 908
1801 871 4922

534

Aaret De Ægteviedes Tal I 5 Aar I 15 Aar
1802 1170
1803 968
1804 1000
1805 1028
1806 976 5142 14541
29661

Aaret De ægteviedes Tal I 5 Aar I 15 Aar 1802 1170 1803 968 1804 1000 1805 1028 1806 976 5142 14541 29661

Denne Liste, ligesom en Deel af de foranførte Oplysninger, skylder jeg Hr. Justitsraad Pontoppidans Venskab.

Heraf sees: at Ægteskabernes Antal, med Hensyn til Stadens saa meget forøgede Folkemængde, i dette Tidsrum ikke har taget til. De stigende Priser paa Livets Fornødenheder, Vellevnet og Ødselhed, saavel som formindsket Sædelighed og Religiøsitet kunne vel have Deel i dette Særsyn, der er saa sørgeligt for Staten, da man kunde have Grund til den Formodning: at Antallet af lykkelige Ægteskaber tillige formindskes.

Følgende Tabelle viser de Kopuleredes Tal fra 1797 til 1806 i Stadens forskiellige Sogne og Kirker.


535

Kopulerede.

i Aaret 1797 1798 1799 1800 1801
Slots Menigh. 4 2 2 1 3
Frue Sogn 67 53 62 56 67
Helliggeist. S. 34 32 37 35 27
Nicolai Sogn 114 140 130 115 108
Trinitat. S. 78 88 78 61 85
Holmens S. 213 200 199 182 200
St. Petri S. 59 60 56 71 45
Frelserens S. 68 51 58 55 36
Frid. tydske K. 10 11 12 6 9
Citadellet 19 20 28 10 19
Garnisons M. 291 282 303 256 217
Reformer M. 6 6 10 5 8
Vartov Kirke 0 0 2 2 0
Tugthuus K. 0 2 2 1 1
Alm. Hosp. K. 10 0 10 8 11
St. Hans H. 60 60 67 34 25
Abel Cathar K. 0 0 0 0 0
Fødselsstiftels. 0 0 0 0 0
Catholsk M.
Jødiske Rat. 15 10 22 10 10
Tilsammen 1048 1017 1078 908 871

536

Kopulerede

I Aaret 1802 1803 1804 1805 1806
Slots Menigh. 5 1 1 2 3
Frue Sogn 81 68 65 61 89
Helliggeist S. 35 25 32 49 66
Nicolai Sogn 112 112 128 70 0
Trinitat S. 102 114 90 134 120
Holmens Sogn 332 264 252 303 276
St. Petri S. 62 51 69 61 61
Frelserens S. 49 39 51 31 52
Frid. tydske K. 9 11 18 18 13
Citadellet . . 39 23 11 12 12
Garnisons M. 287 224 258 245 235
Reformer M. 13 9 10 6 5
Vartov Kirke 1 4 0 0 0
Tugthuus K. 1 1 0 0 0
Alm. Hosp. K. 11 10 1 2 6
St. Hans H. 26 0 2 2 7
Abel Cathar. K. 0 1 0 0 0
Fødselsstiftels. 0 0 0 0 0
Catholsk M. 15 13
Jødiske Kat. 6 11 12 17 17
Tilsammen 1170 968 1000 1028 976

537

Naar vi betragte, hvorledes dette velgiørende høitidelige Baand knyttes, hvorledes allervigtigste Sag i Livet, som Forsynet har overladt til Menneskene, behandles, saa skulde det synes utroeligt, om ikke den daglige Erfaring viste det, hvor letsindig man ikke sielden indgaaer en Forening, som paa den ene Side kan lede til den høieste menneskelige Lykke, men paa den anden side kan være en Kilde til uendelig Ulykke, som ofte første endes ved Døden. Forsynet har underordnet Ægteskabet, som en frie Handling, til Fornuften, ikke til dyrisk Instinkt; Mennesket kan forudsee Følgerne af sine Handlinger, og indrette disse derefter. I andre vigtige Ting, som møde paa det menneskelige Livs Bane, pleier man dog at anvende Overlæg, Forsigtighed og Klogskab, men ved at indgaae Ægteskab mangler den ofte aldeles; ikke sieldent er det overfladigeste Bekiendskab, endog sluttet paa Maskerader, Baller, Lystigheder, Concerter og i Selskaber, blottet fra al Kundskab om hverandres Sædelighed, Tænkemaade og Handlinger, tilstrækkeligt til at knytte dette høitidelige Baand.


538

Paa andre Tider ere Sandselighed og Lidenskab, Konvenients, eller Beretning af forventende Fordele, Grunden til Foreningen. Nogle, især unge Mennesker af Almuen, som neppe have opnaaet den mandlige Alder, som ere uden Kundskaber, Duelighed og Erfaring, og langt fra de Udsigter at kunne underholde en Familie, indlade sig, henrevne af Ungdoms Lidenskab, og i blind Tillid til Forsynet, med den bedste Villie i ægteskabelige Forbindelser. I Kiøbenhavn vælge de af Almuen da den sædvanlige Næringsvei for mindre duelige Folk. De blive Øl-Tappere, Brændeviins-Skiænkere, Høkere, Kieldermænd o.s.v., og naar deres Forventning, formedelst den uforholdsmæssige Mængde af disse Mennesker, ikke opfyldes, da bliver Modløshed, Armod og Mangel, Uenighed og Bebreidelser, ja vel og Udsvævelser, de sædvandlige Følger af disse ubetænksomme og overilede Handlinger. Andre indlade sig, sædvanlig i Haab om forventende Fordele, i en meget ulige Alder i Ægteskab. Denne Uskik giør ikke allene: at Forplantningen, som afgiver det sødeste Baand, der forener Ægtefolk


539

paa det nøieste, er physisk umuelig, men den Forskiæl af Charakter og Tænkemaade i meget forskiellige Aldere, fremvirker sædvanlig ogsaa Mangel paa Harmonie og paa Enighed, saa meget mere, da de fleste dog ikke have Sands for den platoniske Kierlighed allene.

Uagtet de anførte Omstændigheder ved ægteskabelige Forbindelser giøre Udsigten til lykkelige Ægteskaber meget usikker; saa finder man dog ikke sieldent iblandt dem, om ikke høist lykkelige, saa dog taalelige Forbindelser. Erfaringen viser ogsaa i Kiøbenhavn, at der ikke sieldent først efter nogle Aars Forlab ved nøiere Omgang bliver sluttet et inderligt Venskab mellem dem, som i Begyndelsen ei ret kiendte og forstode hinanden: den daglige Omgang, den bestandige Stræben til eet Øiemed, Børnene, denne fælles Gienstand for begges Kiærlighed, den prøvede og troe befundne Deeltagelse i Livets behagelige og ubehagelige Omstændigheder, i Glædens og Kummerens Dage, alt dette jævner ofte saa mangen Hindring paa den ægteskabelige Bane, hæver Vanskelighederne og giør de Forenede stedse mere kiære og


540

umistelige for hinanden. Mange af slige Forenede maae derimod med Taalmodighed bære de Ubehageligheder, som Uliighed i Charaktererne fremvirker, indtil denne ved Vanen, ligesom alle Besværligheder i Livet, tilsidst blive mindre følelig; de erhverve dog ofte ved Orden, Sparsomhed og Arbeidsomhed deres Ophold, opdrage deres egne, ja endog fremmede Børn, og er nyttige og meget agtværdige Borgere i Staden.

Man finder desværre ogsaa hos os mange ægteskabelige Forbindelser, i hvilke de Forenedes Tænke- og Handlemaade ere høist afvigende fra hinanden, hvor Ufordragelighed, Fiendskab og Had, Voldsomheder og Forbrydelser, hvor Skindsyge, Luner, Herskesyge, Drik og Spil ikke tillade Haab om Enighed, men derimod uforanderligen forstyrre ikke blot al muelig ægteskabelig Lykke, men ogsaa den borgerlige Orden og Sikkerhed. Ægteskabs-Baandet, som er Religionens og Naturens Bud, bekiendtgiort for den kristelige Menighed, knyttet i Guds Huus eller dog i en høitidelig Forsamling, offentlig erklæret at være Skeet med Overlæg og velberaadt


541

Hu, indgaaet paa Levetid og under Løfte at dele Med- og Modgang, bundet ved Lovenes Former og helliget ved religiøse Skikke; slig en Forbindelse burde vel efter sin Natur være uopløselig, dersom ikke Omstændigheder kunde møde, hvor ulykkelige Ægteskabers Vedblivelse saavel ved deres Exempel, som ved deres Følger, kunde foranledige et endnu større Onde. Naar den Troeskab, uden hvilken Pagten ei kan bestaae, skiendigen brydes, naar en af Ægtefolkene giør sig skyldig i saadanne Overtrædelser, som medføre Lovenes Tiltale og almindelig Vanære, naar den, som skulde være fælles Raadgiver, Deeltager, Ven og Medhielper, handler som Uven og Fiende, truer med aldeles at omstyrte huuslig Lykke og Velfærd, da fortiener den ulykkelige, redelige og taalmodige Lidende at beklages, naar den seer sig i den sørgelige Nødvendighed at anraabe Regentens og Lovenes Bistand, til at skilles fra den, som saa gandske overtræder den indgangne Forenings ubrødelige Betingelser.

Ægteskabs-Skilsmisser finde hos os Sted under adskillige Former, ved Rets Dom og Re-


542

gentens Tilladelse. Frivillige ægteskabelige Adskillelser ere ved vore Love ikke forbudne. Naar derimod betydelig Uenighed og Ufordragelighed iblandt Ægtefolk bliver af dem paaklaget for Øvrigheden, giøres meget ofte heldige Forsøg til Forligelse, og naar denne ikke kan erholdes, tilstaaes sædvanlig, efter begge Ægtefællers Begiering og med fælles Samtykke, en temporær Adskillelse, hvilken, om begge Parter efter 3 Aars Forløb vedblive deres Ønske, med kongelig Bevilling kan gaae over til en aldeles og endelig Ophævelse af Ægteskabet, med Tilladelse til at indgaae en nye Forbindelse.

Upaatvivlelig henhører Lovgivningen, som angaaer Ægteskabs-Skilsmisser, til de vigtigste Problemer saavel for Statsmanden, som for Lovgiveren. Jo mere vanskeligt det bliver at erholde Skilsmisse, jo større bliver Antallet af ulykkelige Ægteskaber, og jo mere man derimod giør det let at ophæve ægteskabelige Forbindelser, desto friere bliver Letsindigheds og Usædeligheds sandselige Spil. Vist nok er det en Erfarings Sandhed, at Tidernes Stemning har saavel her, som


543

i andre Europas Stater, bragt det derhen, at Antallet af Ægteskabs-Skilsmisser er i de seenere Tider overmaade forøget. De Beretninger, som vor fortiente Justitsraad Rothe*) har uddraget af authentiske Dokumenter, og som vise Antallet af Skilsmisse søgende Ægtepar i Kiøbenhavn, og dens Forstæder for Aaret 1804, ere virkelig skrækkende. Sørgeligt var det: om Indbyggernes Usædelighed og Letsindighed var synket saa dybt, at dette allene gav anledning dertil. Ingensteds i Europa vare Skilsmisser af Ægtefolk saa talrige, som i Paris, hvor de dog ved Frankerigs seenere vise Lovgivninger i kort Tid betydeligen ere formindskede. Forligelses Væsenet har saavel i Kiøbenhavn, som over hele Landet, været yderst velgiørende. Ingensteds kan denne Indretning vise sig i sin fulde Værdighed og Glands i en høiere Grad, end ved Forligelse af uenige Ægtefolk, men under ingen anden Omstændighed er det heller saa klart, at den udkræver Mænd, som ere begavede med en høi Grad af Menneske-Kundskab, af Klogskab, af Talenter, af offentlig Ag-

________

*) A. B. Rothe om Ægteskabs-Skilsmisse p. 9.


544

telse og af en utrættelig Taalmodighed. I ældre Tider opvakte Ægteskabs-Skilsmisser, naar de stundom fandt Sted, almindelig Opmærksomhed, nu derimod ere de ikke mere paafaldende. Det synes dog at være analog med Sagens Natur og Vigtighed, at Forbindelser, som ere indgaaede paa en saa høitidelig Maade efter religiøse Skikke, naar de endeligen maatte ophæves, dette da blev foretaget og offentlig bekiendtgiort ved bestemte Ceremonier.

Ugierne erindrer jeg en fordærvelig Uskik, som desværre ikke er ualmindelig i Kiøbenhavn, og den er: unge Pigers Forførelse, af vellystige usædelige Mennesker, under Ægteskabs-Løfte. Vor Fødsels-Stiftelse giver mange og upaatvivlelige Beviis herpaa. Mange ædle, brave, godmodige, fuldblodige Piger, ubekiendte med Verdens nu herskende Tone, opoffre alt, hvad der kan opoffres, Uskyldighed, Ære, Dyd, Udsigter til at blive en troefast Ægtemage, en øm Moder, i blind Tillid til det dem givne Løfte, og naar de da endeligen finde sig bedragne, saa ville de, som ere af en letsindig Charakter, gaae


545

videre frem paa Liderlighedens og Udsvævelsernes Bane, hvortil, saavel som til alle deraf flydende Ulykker, den første Forfører har lagt Grundvolden. De derimod, som have mere Følelse for Dyd og Sædelighed, falde ofte i Fortvivlelse, og Selvmord bliver den ulykkelige Moders sørgelige Lod, eller, naar dette ikke er Tilfældet, bliver dog Barnet, blottet for Moderens ømme Omsorg, overladt til offentlig Pleie, og opnaaer sielden den Alder, som Naturen bestemte for det. Jeg vidste ikke at nævne nogen Handling, der, som mig synes, er saa umoralsk i sin Natur og saa skrækkelig i sine Følger, som denne, ingen som kunde fortiene mere Skiændsel og offentlig Foragt, end denne. Vel have vore vise Love, saa meget mueligt, sørget for slige ulykkelige Børns Opfostring og Opdragelse, og vor mageløse Fødsels-Stiftelse giør: at Barne-Mord er en næsten uhørt Forbrydelse her i Staden; dog bliver Sagen ikke mindre oprørende for den menneskelige Følelse.

En anden fordærvelig Sædvane, som, saavel i physisk som moralsk Henseende, har megen Indflydelse paa National Kraft og Styrke, Sædelig-


546

hed og Helbred, Liv og Død, er den alt for tidlige og for ofte igientagne Tilfredsstillelse af Kiønsdriften. I Oldtiden handlede man heri anderledes; den arbeidsomme, og ved gymnastiske Øvelser hærdede, unge Mand tænkte ikke førend i en Alder af 24 til 25 Aar, da han var stærk og kraftfuld, paa Tilfredsstillelsen af denne Drift; nu holder man op, hvor hine begyndte, og man smigrer sig med den taabelige Fordom, at Fraholdenhed i en yngre Alder kunde være skadelig. Det mandlige Legeme blive neppe fuldkommen uddannet førend i dets 24 Aar. Tidligere Udsvævelser i Kiønsdriften holde Legemet tilbage i dets Vext; de, som ere hengivne til denne Udyd, blive desuden svage og skrøbelige deres hele Levetid, de blive tidligt gamle, og forkorte deres Dage, de sees undertiden at være Oldinger i deres 30te Aar, eller mod den Tidspunkt, da vore Forfædre først havde opnaaet deres fulde Mandoms-Kraft. Det kan ikke nok igientages, at den fine ætheriske Fugtighed, som Naturen bestemte til Artens Vedligeholdelse, efter Naturens Love igien skal optages i Legemets Vædsker, for at give det Kraft og


547

Mod, Styrke og Anlæg til store og ædle Handlinger; at denne Naturens vise Hensigt aldrig kan opnaaes af dem, som for tidlig svække deres Mandoms Kraft. Held derfor den unge Mand, som i Ungdommens Vaar hærder sit Legeme ved Arbeide og Bevægelse, som har tidlig vandt sig til Maadelighed i Nydelsen af meget nærende og pirrende Fødemidler og Drikke, som har anstrængt sine Aands-Kræfter for at erhverve sig nyttige Kundskaber. Held den, som har undveget de mange tillokkende Fristelser, som ophidse Indbildnings-Kraften og indbyde til Vellyst, som har undgaaet den første Udsvævelse af dette Slags, der sædvanlig drager flere efter sig, da den slumrende Naturdrift derved bliver opvakt. Han, og han allene, vil, naar hans Legeme er fuldkommen uddannet, kunne haabe med fuld Kraft at nyde Ægteskabets høieste Velsignelse: at blive Fader til et stærkt og sundt Afkom. Jeg taler her ikke om de physiske Farer, som ledsage Kiønsdriftens Tilfredsstillelse uden for Ægteskabet, da disse skulle anføres paa et andet Sted.


548

Endnu maae jeg berøre en anden langt mere almindelig og fordærvelig Uskik, som har en end større ødelæggende Indflydelse paa Mennesket, da den baade forstyrrer de ædleste Siæle-Anlæg, og saa øiensynligen svækker Legemet og forkorter Livet. Denne skiændige Uskik er Onanie. Den er nok een af de meest fornedrende lidenskabelige Handlinger, der har udbredt sig næsten over hele Jordkloden, giort utallige Mennesker ulykkelige, og ledet dem til Fordærvelse; den er ogsaa i Kiøbenhavn, om ikke meget almindelig, saa dog ikke heller sielden. Upaatvivleligt er det en høist vigtig Gienstand for dem, der skulle bære Omsorg for Børns og Ungdommens physiske Opdragelse, at den mægtige Drift, som sædvanligt, efter Naturens vise Indretning, slumrer hos begge Kiøn indtil det 14 eller 15 Aar, ikke bliver opvakt for tidlig. Intet Middel, som kan forebygge eller undertvinge Kiønsdriften, indtil Legement har faaet sin Uddannelse, kan være saa alvorligt eller saa afskrækkende, at jo Sagens Vigtighed kræver dets Anvendelse. Sørgeligt er det, at adskillige af de nyere Læger ansee og forestille denne Last,


549

som ubetydelig og lidet skadende for Liv og Helbred. Mange Aars Erfaring og Agtpaagivenhed paa denne Sag har overbeviist mig om det Modsatte.

Enhver igientagen unaturlig eller konstig Udtømmelse, naar den ikke anvendes som Lægemiddel, er svækkende og Liv forkortende; men iblandt alle Udtømmelser er ingen mere fordærvelig, ingen, som i en saa høi Grad fortærer Livs-Kræfterne, som Ødselhed og Misbrug af den Vædske, der indeholder disse Kræfter i den meest koncentrerede Tilstand. Sæden er ikke blot den kraftigste Livs-Balsom for selve Individet, eller tiener til at beskytte Varigheden af dets Legeme, at forhøie dets Styrke og Energie; men den indeholder tillige Spiren til den ufødte Slægt, der skal staae frem som en nye Generation. Hiernen, som Central-Organet for alle Siælens Functioner, blev derfor af Naturen sat i den nøieste Sammenhæng, i den beundringsværdigste Harmonie, med Kiøns-Driften. Siæle-Evnerne modnes først, efter at denne Drift er vaagnet. Alt for tidlige eller uordentlige og overdrevne Anstræn-


550

gelser af Siælens Kræfter svække vor Manddoms Styrke og Kiønsdriften; alt for tidlig Brug, eller skændig Misbrug, af Kiønsdelene undertrykker Siælens Evner, og forstyrrer Harmonien i deres Udvikling. Det bedste, det ædleste Anlæg til at kunne hæve sig over Mængden, ved Aands-Kræfter, ved Hukommelse, Dømmekraft, Forstand, Fornuft, Skarpsindighed o. s. v., kan tilintetgiøres ved alt for tidlig og for ofte igientagen Brug eller Misbrug af physisk Kiærlighed. Denne sørgelige Virkning viser sig saa meget hastigere og vissere, naar denne Last udøves af Ynglinger, hvis Legeme endnu ikke har opnaaet sin fulde af Naturen bestemte Uddannelse.

Frem for alt svækkes Legemets Kraft, Styrke og Varighed ved Onanie. Betragter man de Ulykkelige, som i en tidlig Alder og længe have været hengiven til denne Last, saa vil man finde deres Aasyn og deres hele physiske Tilstand skrækkende: en guul bleeg Ansigtsfarve, indfaldne Kinder, Mangel paa Ungdoms Ild og Ynde, særegne fortrukne Miner, et frygtsomt, skummelt Øiekast, tynde, slappe, udtærede Muskler


551

og Lægge, med Ulyst og Mangel paa Kraft til legemlige Anstrængelser; et svagt Bryst, en uordentlig Fordøielse, og endelig den største af alle de Ulykker, der kunne møde Mennesket, Hypochondrie, med dens saa mangfoldige som qvalfulde Symptomer, vedholdende Beængstelser, Skamfuldhed, Selvbebreidelser, Mismod, Anger og Samvittighedsnag, en nedtrykt Aand, og en forskruet Indbildnings-Kraft. Disse ere hos begge Kiøn i en større eller mindre Grad Onaniens sædvanlige Følger. En erfaren og opmærksom Læge vil ikke lettelig miskiende disse Træk hos sine Syge.

At afværge Onanie er upaatvivlelig en af Menneskehedens vigtigste Anliggender. Den er langt mere almindelig end Pædagogerne sædvanligen troe, og den Skade, den anretter, er uberegnelig; dens Virkning er ikke indskrænket til de Individer, som udøve den i Løndom, men tillige udstrakt til deres elendige Afkom, og ved dem til hele Nationen. Lykkelig den Yngling, som undgaaer de mange tilfældige Omstændigheder, der kunne fremskynde en alt for tidlig Udvikling af Kiønsdriften; som i


552

sine Barndoms Dage ikke bliver udsat for de mange Forførelser af andre, hvorved saa let hans hele tilkommende Lykke forstyrres; lykkelig hver den, som forbliver i en uskyldig Uvidenhed om Kiønsdriften til sit 14 eller 15 Aar; som først da ved Naturens egen Røst bliver bekiendt med den, og tillige med den Afgrund, hvori han styrter sig ved Uorden i dens Tilfredsstillelse. Jo sildigere dette skeer, desto mere udviklet er hans Fornuft; desto større hans Kraft til at modstaae tillokkende Fristelser. Upaatvivleligt er det, at jo tidligere Ungdommens Opmærksomhed bliver henvendt paa Kiønsdrivten, desto farligere er dens Stilling, desto hastigere opvækkes de slumrende Evner; en ophidset Indbildnings-Kraft befordrer Uordenen ligesaa vist og maaskee vissere end udvortes legemlig Berørelse. At hindre Udbredelsen af denne vor Tids-Alders Pest, er vel een af de vigtigste Anliggender for Staten i Almindelighed, men især for Opdrageren og for Lægen. Ingen Gienstand udfordrer en meer omhyggelig Omsorg, endog lige fra Menneskets spædeste Barndom af. De hidhørende Forsigtigheds-Regler og medicinske For-


553

skrivter skal jeg betragte nøiere under Kapitlet om den kiøbenhavnske Ungdoms physiske Opdragelse. Mærkeligt er det, at Onanie har efterhaanden udbredt sig næsten over hele Europa, i et bestemt Forhold til, som man under Børne-Opdragelsen har tilsidesat eller forsømt de gymnastiske Øvelser. De fleste Dyr tilfredstille den dem meddeelte Kiønsdrift efter Naturens bestemte Forskrivter; nogle med de heftigste Anstrængelser, men kun til visse Tider. De blive i denne Periode svage og mavre, men oprette dog snart Tabet igien, naar Kiønsdriften atter gaaer til Hvile; andre adlyde Kiønsdriften til ubestemte Tider, dog kun efter Naturens Tilsigelse paa en Maade, at hverken deres Legems-Kr@?fter eller Helbred derved forstyrres. Mennesket allene fornedrer sig med Hensyn til Uorden i physisk Kiærlighed under Dyrene.

Forsynet har dog ikke nægtet Mennesket Hielpe-Midler til at holde denne mægtige Drift indenfor sine tilbørlige Grændser. Det høieste Væsen har forundt Mennesket allene Blufærdighed og Undseelse, der kunne tiene det, som et


554

kraftigt Skiold og Værn til at imodstaae den første Uorden i physisk Kiærlighed; vel den, som er opmærksom paa denne Naturens Stemme! kun een Gang advarer den høit, og hvor dette er forgieves, sieldent mere. Ved Opmærksomhed paa sig selv under Livets mangfoldige Afvexlinger, paa sin Diæt, sin Phantasie, sin lidenskabelige Stemning og s. v. kan Mennesket allene, fremfor alle Dyr, nedstemme Kiønsdriften. Ved at bruge Fornuft og Overlæg; ved at see hen til de ofte saa rædsomme Følger af Uorden i dens Tilfredsstillelse, kan det dæmpe dens Heftighed. Det vel opdragne Menneske har og især en kraftig Stytte for dets Blufærdighed og Kydskhed i Tanken om dets Bestemmelse til Ægteskab - til denne, naar Valget er hældigt, livsalige Forbindelse, der forædler Kiønsdriften, omskaber den dyriske Instinkt til et høiere Formaal, styrker Sinds- og Legems-Kræfter, bevarer Sundhed, forlænger Livet og bidrager saa uendelig meget til Lyksalighed og moralsk Fuldkommenhed.

Antallet af ugifte Mænd, eller efter Lovens Sprog og Talebrug hos os, af saa kaldte


555

Pebersvende synes i Kiøbenhavn mærkeligen at tiltage, og som en Følge deraf, ogsaa Antallet af de ugifte blandt Qvinde-Kiønnet. Til alle Tider, og iblandt alle oplyste Nationer, ere ugifte sunde Mænd, som hverken vare bundne ved antagne Religions-Skikke, ved politiske Nødvendigheder, eller ved fuldkommen og uafhielpelig Mangel paa Evne til at erhverve Livets første Nødvendigheder for en Familie, blevne betragtede som unyttige og skadelige Mennesker af Samfundet. Grækenlands og Roms Lovgivninger vise tydeligen, at man anvendte alt, for, ved udmærket Agtelse, Hæder og Fortrin, at opmuntre Mængden til at indgaae ægteskabelige Forbindelser. Samme Grundsætning er ogsaa i de nyere Tider antaget i mange Lande, hvor den gifte Mand nyder en høiere Grad af Agtelse end den ugifte, og hvor en Deel Embeder, som især kræve Værdighed, Tillid og udmærket Agtelse, allene besættes med gifte Mænd. Efter de, i en Deel af Tydskland indførte, romerske Love og Vedtægter, faldt Pebersvendens Efterladenskab til Staten, hvilket endnu i Brunsvig, Würtenberg og Pfaltz skal være


556

brugeligt. Det synes ogsaa aldeles billigt, at de, som nyde Selskabets Fordele, uden at ville ved ægteskabelige Forbindelser bidrage til det almene Vel, i det mindste nødes til efter Evne at hielpe og opmuntre andre, som Fattigdom allene afholder fra at indgaae Ægteskab. Plato har allerede giort dette Forslag. I Rom maatte ugifte Mænd betale en aarlig Skat, som kaldtes 'Uxorium.' I Aaret 1758 besluttede Forsamlingen i Maryland en lignende Skat, og nyelig har, efter de offentlige Tidender, Kongressen i Nordamerika, for dets samtlige Stater lagt en aarlig Afgivt paa alle ugifte Mænd over 25 Aar, som efter enhvers Formue af Øvrigheden bestemmes, og hvis Beløb anvendes til Opdragelse af forældreløse og uægte Børn.

Den ugifte Mand skader ikke allene Staten, hvori han lever, ved at berøve den sin Andeel af den Erstatning, hvorved Folkemængden i den tilbørlige Orden vedligeholdes, men han skader sig selv i en langt høiere Grad. Sieldnere skeer dette ved tvungen Undertrykkelse af Naturdriften, der vel og hos enkelte Individer kan være ligesaa


557

skadelig, som dens for tidlige og uordentlige Tilfredsstillelse. Ingen Kraft, ingen Evne, som er nedlagt i det menneskelige Legeme, kan uden Skade eller Tab blive uudviklet. Legemet bliver svækket, og Aanden dorsk og sløv, naar Avlings-Vædskerne, som indeholde Livs-Kraften i sin meest koncentrerte Skikkelse, tilsidst afsondres i et ringere Maal, og derfor mindre af dem indsues og forenes med Blodet. Summen af Livs-Kraften i den hele Organisme formindskes ved enhver fuldkommen Afbrydelse eller Standsning i denne saa høist vigtige Secretion. Der findes neppe et eneste Exempel paa, at en enlig ugift og kydsk Mand har opnaaet en Alder af over 100 Aar. At slig unaturlig Undertrykkelse af Ki@?nsdriften virker paa Karakter, Sinds- og Legems-Evner, Kraft og Styrke, viser hele Dyre-Riget, og den opmærksomme Menneskekiender vil ogsaa sædvanligen opdage denne Forskiæl især paa eenlige aldrende ugifte Mænd, hvis kolde udeeltagende Egoisme og Luner især synes derved at befordres. Ugifte Mænd ere aldeles berøvede den første af al menneskelig Velsignelse, huuslig Lykke, de ere der-


558

for mere end andre udsatte for Kiedsommelighed; man har i Engelland og Frankerige bemærket, at den største Deel af dem, som, keede af at leve, have forkortet deres Dage, have været eenlige ugifte Mennesker. En agtet Skribent siger *) "gaae hen i Fængslerne, du vil finde den største Deel af Fangerne ugifte; tæl de store Forbrydelser, og du vil finde de fleste af dem begaaede af ledige Mennesker. Den Ugifte tænker allene paa sig selv; den Gifte derimod har Mennesker, som ere ham kiære, og som kunne holde ham tilbage, i det Øieblik, han fatter det Forsæt at begaae en Forbrydelse. Almindeligen er den ledige Mand ugudelig, Qvinden derimod from."

Man seer dog ikke sielden, at de Mænd, som ikke gifte sig uagtet de vare istand til at underholde en Familie, derfor ikke undertrykke deres sandselige Naturdrift, de tilfredsstiller den oftere paa en uordentlig Maade. Saaledes giorde man i Old-Tiden **) saaledes skeer det i andre Lan-

________

*) Ueber die Ehe pag. 34-35.

**)Den romerske Keiser Augustus siger i sin Tale imod Pebersvendene: Neque adeo vos solitudo vivendi capit, ut absque mulieribus degatis, ac non qui-libet vestrum mensæ lectique sociam habeat, sed licentiam libidini ac lasciviæ vestræ quæritis. Dio Cass. C. 6 pag. 576.


559

de, og saaledes maae det vel ogsaa være hos os. Konkubinat, Onanie, Forførelse, Forstyrrelse af andres huuslige Lykke, smitsomme Sygdomme, med videre ere da ikke usædvanlige, men vel ligesaa almindelige, som deres skadelige Følger saavel i moralsk som physisk Henseende. Pebersvenden troer ofte, naar han endnu er i en kraftfuld Alder, af god Helbred, og i fuld Nydelse af selskabelige Adspredelser og Forlystelser, at være lykkelig i Følelsen af sin Frihed, Selvstændighed og Uafhængighed, men denne Illusion er ikke af Varighed. Mennesket er ikke skabt til fuldkommen Frihed og Uafhængighed; det vilde under denne Betingelse blive det vildeste Dyr i Skabningen. Den Ugifte har vist andre mere byrdefulde Baand end Ægteskabs-Baandet, han er, under Indbildningen om sin Frihed, maaskee til samme Tid en nedrig og egennyttig Frilles foragtelige Slave, føier sig efter hendes urimeligste Luner, og ønsker sig til Lykke, at han ei


560

foruroliges af en øm Mages tilgivelige Svagheder. Ingen Stilling i Verden kan erstattet det ømme Venskab, den saa nøie forbundne Interesse, den Omsorg, den Opmuntring, den Deeltagelse, den Trøst, som et lykkeligt Ægteskab tilbyder. De fleste Pebersvende maae savne denne Lykke, om ikke under Verdens støiende Adspredelser og Forlystelser i deres bedste Manddoms Dage, saa dog sildigere, naar Alderdom og dens Skrøbeligheder nærme sig. De staae da allene i Verden, som et eensomt affældigt Træ uden Lye af andre. Forgieves søge de ved leiede, ligegyldige, og egennyttige Mennesker at forskaffe sig Pleie, Tilsyn og Trøst i deres Lidelser; de nyde ikke den deeltagende Omsorg og ømme Bistand, som allene kan ventes der, hvor Naturdrift og Naturbaand knytte Mennesker tæt til hinanden; de døe som oftest usavnede og ubeklagede; kun faae, og maaskee ingen, elskede dem medens de vare sunde, ingen kiærlig Ægtefælle, ingen taknemmelige Børn, pleie dem i deres sidste Sygdom, eller forjage ved øm Omsorg Dødens Angst fra deres Siæl; høist sieldent flyde Erkiendtligheds-Taarer ved deres Jorde-,


561

færd med Ligegyldighed nævnes deres Navn, og snart indhylles det i evig Forglemmelse.

Det er ikke iblandt den arbeidende Klasse af vore Medborgere, ikke iblandt Haandværkere, ikke iblandt Søefolkene eller deres høist agtværdige Foresatte, at de fleste Pebersvende findes; dette er mere Tilfældet i den Klasse af Mennesker, som lettere kunde sørge for en Families Underholdning, hvis de ikke vare hengivne til Vellevnet og Forlystelser, og ikke skyede de Opoffrelser, som en ægteskabelig Forbindelse kræver. Af disse hører man da sædvanlig, som Forsvars-Grund for deres ledige Tilstand: at deres oekonomiske Stilling ikke tillader dem at forsørge en Familie og at bestride Børns Opdragelse. Sædvanligen er denne Grund ikkun tilsyneladende. Det er næsten utroeligt, hvad huuslig Orden, Tarvelighed og fælles Arbeidsomhed, endog under meget indskrænkede Vilkaar, kan udrette, uden i det mindste Maade at forstyrre huuslig Lykke. Iblandt de mangfoldige Familier, jeg som Læge har kiendt paa min lange praktiske Bane, erindrer jeg end ikke een eneste, som under de foranførte Betingelser, naar ikke


562

langvarige Sygdomme satte dem tilbage, skulde have lidt trykkende Mangel, fordi Børne-Opdragelsen var bekostelig.

Upaatvivlelig findes dog mange, som hverken kunne eller bør indlade dem i ægteskabelige Forbindelser, og som følgelig maae savne huuslig Lykke og huuslige Glæder. De, hvis Helbred og Legems-Bygning ikke giver dem Haab om et sundt Afkom; de, hvis yderlige Fattigdom, eller Mangel paa Duelighed og Evner neppe tillader dem at erhverve Livets første Nødvendigheder for dem selv; de, hvis Kald og Pligter forbyde en saadan Forbindelse; de, som er hengivne til Ødselhed og Overdaadighed, til Vellyst og Spillesyge, og ere for afmægtige til at kunne modstaae Fristelsen til slige Uordener; disse handle vist klogt og fornuftigt, naar de ikke indlade sig i en Forbindelse, som for dem og deres Familie vilde være af ulykkelige Følger.

Det kan vel ikke synes besynderligt, at jeg henregner Religion og Religiøsitet til de Midler, som bidrage til at befordre Menneske-Held og Menneske-Lykke, og bevare Liv, Sundhed og


563

Velbefindende. Religion eller Guddommens Dyrkelse henhører upaatvivlelig til Menneskets Naturdrift; man finder den jo blandt alle Nationer, endog blandt de raaeste, som ere blottede for al Kultur. Men vor guddommelige Religion udmærker sig især derved, at den, frem for alle andre paa Jordkloden, i høieste Grad fremmer Menneskets Lykke, hvori Helbred har en saa væsentlig Deel. Religionen, denne vor blide Ledsager paa Livets Bane, virker kraftigen mod Livets og Sundhedens Fiender. Et Menneske, som er en Slave af heftige Lidenskaber, er jevnlig i en opirret Tilstand, som fortærer Livs-Kraften, er sielden i den roelige Stilling, som bidrager saa meget til Sundhed og Liv. Religionen lærer os med Kraft at arbeide imod Lidenskabernes voldsomme Ytringer og deres skadelige Følger. Et Menneske uden Religion, som er uordentligt og umaadeligt i Nydelsen af de Velsignelser og Glæder, Forsynet har forundt os, undergraver sin Styrke, sit Helbred, sit Liv, og gaaer en tidligere Død i Møde. Religionen byder os at nyde dem med Maadelighed, og at anvende dem med Orden til Livets Velsignelse.


564

Egoisten, hvis Evner og Anstrængelser allene anvendes til egen, virkelig eller formeent Fordeel, uden Hensyn til andres Vel, savner den høie Glæde at bidrage til og at deeltage i andres Lykke, hvilket dog er een af vor Religions ædelste Grundsætninger. Vær du os derfor velsignet, hellige guddommelige Religion! som leder os til at være beskedne i Lykke, som giver os Taalmodighed og Kraft til at bære Livets kummerfulde Dage, som lærer os, at Livet kun er et Middel til større Fuldkommenhed, og at Menneskenes Skiebne er underordnet en høiere almægtig Bestyrelse, der paa det nøieste forudseer og bestemmer alt til Fordeel for os selv og andre. Være os velsignede, I religiøse Skikke, som bidrage saa meget til at styrke vor Troe, og vort Haab, til at befæste vore gode Forsætter, til at aflægge vore Feil, og til at virke med Kraft og Anstrængelse til vort eget, til andres og til Samfundets Bedste. Man kan med Sikkerhed antage, at gode Sæder og borgerlige Dyder, Lykke og Held, synke, og at Sinds og Legems Sygdomme tiltage der, hvor Religion og Religiøsitet behandles med Ligegyldighed og Kulde.


565

Vel troer jeg at have Grund til at holde Kiøbenhavn for een af de mindst usædelige store Steder i Europa, dog synes det: at Agtelse og varm Følelse for Religionen og religiøse Skikke, saavel hos os, som paa de fleste andre Steder, betydelig aftager. Ogsaa vi have aflagt vore Forfædres sædvanlige og daglige Religions Øvelser; hines Skikke at holde Morgen- og Aften-Bønner, at erindre med Taknemmelighed det høieste Væsen for og efter Maaltiderne, at anvende Søndagene til Kirkegang, og ikke til adspredende Fornøielser og Lystigheder, ere ikke længere i Brug. Den kiøbenhavnske Ungdom holdes især alt for lidt til at udøve eller deeltage i religiøse Skikke. Vore Kirker ere nu i Sammenligning med forrige Tider næsten tomme. Vel finde enkelte talentfulde Mænd, som af hiertelig Følelse for Religion og Dyd, tale med Varme og Kraft baade til Hiertet og til Forstanden, endnu talrige Tilhørere. Iblandt flere giver vor ærværdige Olding Biskop Balle herpaa et behageligt Beviis, da hans Prædikener og Bibellæsning, skiøndt denne holdes om Søndag Aftenen, paa en


566

Tid, der sædvanligen anvendes til selskabelige Forlystelser, alligevel er saa flittig besøgt, at Kirken neppe kan fatte hans Tilhørere. Dog har Kirke-Gangen i det hele betydelig aftaget hos os. Det samme er Tilfældet ved Kommunionen. Samenlignes Kommunikanternes Antal for 20 til 30 Aar siden med det, som nu findes, saa udgiør det nok neppe det halve, skiøndt Stadens Folkemængde i den Tid findes betydeligen forøget.

Følgende Tabel maae tiene til at oplyse denne sørgelige Sandhed.


567-568

Communikanter.

I Aaret 1797 1798 1799 1800 1801 1802 1803 1804 1805 1806
Frue Sogn 8572 8590 8395 8292 7809 7818 7133 6922 6678 6521
Holmens Sogn 12333 11875 11150 10000 10462 10793 9527 9381 9690 9691
Helliggeistes Sogn 4620 4339 4160 3858 3856 3827 3463 3093 1721
Runde Kirkes Sogn mangler jeg Underretning
Petri Sogn 4305 4076 3698 3385 3113 3293 2758 2820 2626 2748
Vor Frelsers Kirke 5715 5411 5149 5051 4554 4719 4327 4191 3970 3785
Garnisons danske Menighed 5629 5472 5033 3877 3879 3872 3430 3357 3788 4048
Garnisons tydske Menighed 2649 2183 1929 1607 1373 1470 1306 1324 1162 1083
Frederiks t. Kirke paa Christiansborg 592 648 550 515 485 462 388 434 429 389
Citadellet Frederikshavn 500 507 466 367 334 370 337 223 275 235
St. Hans Hospital 656 645 312 306 202 268 285 261 274

569

Allene Barnedaab og Konfirmationen have ikke aftaget hos os, da de ere henlagte under de borgerlige Love og medføre borgerlige Fordele. Iblandt Kiøbenhavns Beboere er nok den talrige Klasse, som henholder sig til det Brødre-Unitetets Samfund, den, som med størst Nøiagtighed endnu følger religiøse Skikke, og da den dermed forener Orden, Tarvelighed og Arbeidsomhed, saa er den i en høi Grad agtværdig.

Da Ungdommen er Vidne til den Kulde og Letsindighed, hvormed Religionen af dens Forældre behandles, saa kan man have Grund til den sørgelige Udsigt i Fremtiden, at Religiøsitet hos os endnu mere vil aftage. Enhver veed af egen Erfaring, at de Indtryk, Mennesket modtager i en tidlig, endog barnlig Alder, ere særdeles levende, og derfor rodfæste sig saa dybt, at end ikke Tiden formaaer at udslette dem aldeles. Derfor er det jo, at en modnere Alder, Forstand, Philosophie og Erfaring ikke ere istand til at bortrydde Ideen om Spøgelser og Barsler, derfor indprænte sig allehaande Fordomme, Overtroe og Vantroe, lige dybt i Siælen, naar de bibringes


570

os i vor spæde Ungdom. Man følger nu sædvanligen den Grundsætning: ikke at lade Børnene lære noget, som de ikke kunne begribe, og man kan have Ret deri; dog er jeg fuldkommen overbeviist om, at de Indtryk om Godt og Ondt, Ret og Uret, om Stort og Ædelt, om Belønninger og Straffe, om Gud og Udødelighed, som i en yngere og barnlig Alder modtages, ville saaledes blive en Deel af vor Natur, at de aldrig fuldkommen kunde udslettes igien. Jeg føler dette med desto mere Varme, da jeg endnu med dyb Taknemmelighed erindrer de religiøse Følelser, jeg i min Barndom modtog af mine Forældre; disse Følelser have i en høi Grad været velgiørende for mig, og dem skylder jeg, at jeg har kunnet modstaae de Fristelser til Ligegyldighed mod Religionen, som jeg siden saa ofte har været udsat for. Den kritiske Philosophie tilstaaer selv, at adskillige af vore Religions-Sætninger, som dog kraftigen virke paa Menneske-Held og Lykke, ikke kunne bevises, men bør troes. Det er vanskeligt, saare vanskeligt, at vække Troen, naar man er i en moden Alder, Manden stræber efter Overbeviisning, Ung-


571

dommen og Barndommen ere Perioderne for Troen, og naar denne først eengang er vakt, saa tabes den aldrig, men bliver en Deel af vor Natur, og forlader os ikke førend paa hiin Side af Graven.

Den danske Regiering følger den Grundsætning, at Troe i Religions-Sager henhører blandt Menneskenes frie Handlinger, som ikke bør indskrænkes eller forandres ved Love, saa længe den borgerlige Orden og Roelighed ikke derved forstyrres. Alle Religions-Øvelser ere derfor i Kiøbenhavn tilladte, og udøves roelig med fuld Sikkerhed. Selv Negere fra Ost-Indien sees her af og til at udøve deres hedenske Religions-Skikke uden Hinder.

Store Forbrydelser, som vore Love belægger med Livs-Straf, ere her sieldnere end de pleie at være i de fleste andre store Steder. Naar enkelte deraf findes i et kort Tids-Rum, saa kan til andre Tider en Række af Aar bortgaae uden at de finde Sted. Mindre Forbrydelser derimod ere her, som i andre store Steder desmere talrige, især Tyverie. Aftagende Religiøsitet og dens Følge, formindsket Moralitet, forsømt Børne-


572

Opdragelse, Forfængelighed, Vellevnet, Brændeviins-Drik, Dovenskab og Fattigdom ere de sædvanlige Aarsager dertil. Uden at det bemærkes, virker vort aarvaagne Politie med Held til at opdage Forbrydelser.

Kiøbenhavnernes Klædedragt er vel forskiellig med Hensyn til Kiønnet, til Stand, Formue og Alder, dog møde heri ikke sieldent Undtagelser, man finder ofte Gamle, der klæde sig, som Unge, Uformuende som Rige, Tienestetyende som deres Herskaber. Moden behersker Klædedragten med en uindskrænket Magt og efter forunderlige Luner, som selv Forfængelighed, denne almægtige Drift, ikke sielden er underordnet. Det hører ikke til min Plan at sammenligne de forskiellige Klædedragter, som Tvang og Mode have lært Menneske-Slægten at anvende lige fra Polerne til Æqvator, ei heller at kritisere den nærværende Klædedragt, som Galliens Skrædere- og Mode-Handlere have indført hos os. Denne er hverken beregnet efter Skiønhed, Magelighed eller Sundhed; i Sammenligning med den simple, ædle, magelige og sunde Dragt af andre, især Old-


573

Tidens, Folke-Slægter. Jeg vil allene betragte enkelte Særheder, hvorved Kiøbenhavnernes Klædedragt støder an mod Sundheds-Regler.

De gamle Romere stode med Hensyn til Klædedragten paa en høiere Grad af Kultur og Oplysning end alle andre Nationer. Deres Love havde anviist ethvert Kiøn, Alder og Stand en særegen Beklædning, og Censorerne vaagede omhyggelig over dem. Nu er man paa alle Steder og i alle Lande mindre betænkelig. Naar afsindige Moder omskabe vore Børn til Krøblinger, vore Døttre til svage, skrøbelige, sygelige Skabninger, og giøre vore Mødre uskikkede til at føde et sundt Afkom, saa tie Lovene, saa arbeide Moralisten og Lægen forgieves imod dem.

Med Hensyn til Hovedets Bedækning har vor Tids-Alder frembragt høist betydelige og nyttige Forbedringer. Naturen selv har forsynet Hovedet med tilstrækkelige Bedækninger. End ikke i vort Klima trænger Hovedet til nogen Beklædning; ikkun de, som ved Vane ere forkielede, finde sig besværede, naar de have udsat det blottede Hoved for Luftens Indvirkning. Ogsaa


574

alle Oldtidens oplyste Nationer og store Mænd gik med blottede Hoveder. Det var for dem sædvanligt: 'Vertice nudo excipere insanos imbres coelique ruinam.' Ogsaa viser os vore haarløse Mænds, Oldingers og Munkenes Exempel, at Hovedet ligesaa godt, som Hænderne og Ansigtet, ja endog med Nytte, kan udsættes for Luftens Indvirkning. Upaatvivlelig kan Solens vedholdende Hede være meget skadelig, hvilket dog vort Klima sielden lader os befrygte. Vore sædvanlige runde Hatte, som allene bruges i frie Luft, ere hensigtsmæssige, nyttige, lette og ikke for meget hidsende. De forhen brugelige Pelshuer seer man næsten ikke mere, ogsaa formindskes de tykke uldne Huer iblandt Almuen betydeligt. Længe havde Modens Herredom indført at bedække Hovedet med eventyrlige Peryker, eller og at tilklistre Hovedet med Pomade og Pudder; dette er nu næsten reent afskaffet. Peryker og stive Frisurer blive mere og mere sieldne. Dette har den Fordeel, at ei allene Helbreden derved vinder, og mange Sygdomme og Uleiligheder afværges, men at ogsaa den uvigtige Næringsvei


575

af Perykmagere og Haarskiærere, der havde til Følge, at mange tusinde unge Mennesker, ved Indaandingen af Støvet, bleve pudrede til svage, kortaandende, lungesyge Mennesker, meget betydelig er indskrænket. Man bruger nu sædvanlig rundt afskaaret Haar, hvilken gode Skik ogsaa er indført blandt vore Militaire. Ikke allene bliver derved Ureenlighed afholdt, Hovedets frie Uddunstning befordret, Vadskning lettet, men ogsaa Puderets Forbrug formindsket. Den forhen anførte Tabel viser: hvor ubetydeligt Puderets Forbrug i de seenere Aar har været i Kiøbenhavn, hvilket upaatvivlelig er til Nytte, da det kan anvendes som Fødemiddel.

Mandkiønnet, især det af en sat Alder, klæder sig i Kiøbenhavn mere hensigtsmæssigt og tarveligt, end i de fleste andre store Steder i Europa. De Formuendes Klæder ere simple, fine, reenlige, af udmærket Gehalt, uden Broderi og Galoner. En fiin Klædes Kiole, Silke Vest og Beenklæder, og fiint Linned, bæres til den høieste Stads, undtagen af dem, der ere bundne til en anbefalet Uniform. Forfængelighedens og Mo-


576

dens Attributer findes sieldent i dannede Cirkler af den civile Etat. Selv Ringe, denne upassende Pynt for Mænd, sees næsten ikke.

Vor mandlige Ungdom derimod følger troeligen Frankeriges og Engellands foranderlige Moder. Den fornuftigere Deel holder Middelveien, indtil en ny Mode er bleven mere almindelig. Andre derimod følge med Iver det nye og paafaldende. Store gigantiske flade Hatte til Stads, som meest bæres under Armen, og som, naar de bruges til Hovedets Bedækning, ere en halv Gang bredere end Skuldrene; afskaaret Haar, gnedet med vaade Klude, indtil det antager en purret Brutus-Figur; uhyre Bakken-Barter; Halsen indviklet i mange Halsklude, saa at de bedække Hagen og giøre Halsen bredere end Hovedet; uhyre Kraver paa Kiolen, ophøiede og udstoppede Skuldere, som kunde give Formodning om en vanskabt Bygning; Ermer saa lange, at de næsten bedække Fingrene; korte fortil afskaarne Kioler uden Lommer; korte Veste, som neppe gaae over Brystet, med høie Kraver og smaae Lommer, som tiene til 1 eller 2 Uhre, hvilke desuden befæstes med en Snor over


577

Skuldrene; vide Beenklæder, som næsten række til op under Armene og ned mod Anklerne; ungergerske Støvler. Det unge Mandfolks sædvanlige Stilling i denne Paaklædning er med Hænderne i Beenklæderne. Dette er kortelig det sammensatte Kostyme af vore unge Mode-Herrers Klædedragt i de seenere Tider, som, uagtet dens Karrikatur, dog ved Vanen efterhaanden taber det paafaldende for Øiet. Tiden vil formodentlig snart igien giøre Forandring heri. Pantalons brugtes for nogen Tid siden saa snevre, at de, til største Skade for Helbreden, maatte presses med Magt over Benene. Det er bekiendt, at Greven af Artois daglig ved 6 haandfaste Karle lod sig ryste ned i sin Paaklædning; nu ere Beenklæderne saa vide, at 2 Been mageligen kunne rummes i dem.

Saa varmt Mændene klæde sig hos os, saa meget trodser derimod den største Deel af det andet Kiøn Klimatet og Kulden. Det synes i Almindelighed, at dette Kiøn ved Vanen taaler meget bedre Luftens Indvirkning paa Legemets Overflade end Mændene, hvilke neppe ustraffede vilde giøre


578

et Forsøg paa at efterligne hine i deres tyndere Beklædning. Dog har Damernes Klædedragt i mange Henseender vundet betydeligt; den er, i Sammenligning med ældre Moder, bleven baade behageligere for Synet, og nyttigere for Helbreden. De store klistrede Frisurer, Brugen af Pomade og Pudder med og uden Vellugt har maatte vige for den naturligere og yndigere Haar-Pynt, som nu bruges. De vansirende Peryker, som allene kunde være tilladelige for gamle, sygelige og skallede Mennesker, findes ikke mere. De stive Snørlive, som have omskabt saa mange veldannede Børn til Krøblinge, saa mange sunde raske Piger til sygelige Skrantninge, saa mange lykkelige Koner til ulykkelige Mødre, bæres nu næsten ikke mere, dog begynde de desværre igien at komme i Brug. Spidse Skoe og meget høie Hæle, som Campe har beviist at være i mange Henseender skadelige for Helbreden, have giort Plads for runde Skoe, mere passende til Fodens Dannelse, og uden Hæle, skiøndt vore Damer derved er blevne nogle Tommer kortere.


579

Ingen Nation i Verden har vel med Hensyn til Kunst-Flid og Følelse for det sande Skiønne naaet den Høide, som Grækerne og iblandt disse Athenienserne. Dette viste sig ogsaa i deres qvindelige Klædedragt, som man til alle Tids-Aldere har fundet skiøn, som endnu tiener til Mønster for de dannende Konster, og endnu fryder vort Øie, naar vi betragte de gamle Konstværker. Denne Klædedragt var for Jordens Paradis, under den blideste Himmel-Egn, hvor den høieste Grad af Kultur herskede, hvor Naturen med Ødselhed frembragte fuldkomne og samlede Skiønheder, vist baade skiøn og uskadelig for Helbreden. Galliens Letsindighed og Usædelighed har ved at efterligne den grædske Kostyme næsten forvandlet den til fuldkommen Nøgenhed, som vi dog hidtil endnu ikke have opnaaet.

Det var en ulyksalig Genius, som i de nyere Tider forplantede Grækenlands Kostume og tynde Klædedragt til vor nordiske Jordbund og vort kolde Klima. Denne skadelige Uskik har ogsaa i Kiøbenhavn udbredt sig almindelig iblandt alle Folke-Klasser, selv iblandt den tienende, ja


580

den begynder endog at vise sig iblandt Land-Boerne. Moden seirer, som Mode, over Uskyldighed og Blufærdighed med magisk Kraft. Pigen med det reneste Hierte, med Engle-Uskyldighed, er alligevel dristig nok til at vise sig offentlig i en ublue Dragt, og til at lade de Dele af Legemet, som skulde være skiulte, begabe og beundre. Bare Halse, den største Deel af Brysterne og Skulderne blottede, ubedækkede Arme næsten til Axlerne, tynde, igiennemsigtige Muselins- eller Silke-Klæder, som bedække en tynd bedragersk udspændt Trikot, og ved den mindste Bevægelse af Vinden vise Legemets Dannelse, saa at man næsten kan bemærke ethvert Muskel-Spil; tynde Silke-Strømper, ofte vævede i Kniplingsform, Skoe, hvis Varighed ikkun er beregnet til een eller faae Dage, og som neppe bedække Tæerne, ere meget almindelige hos os. Peldse og Muffer lægges til Side ved den første bedragerske Foraars-Soel, og under de nu brugelige Schavls har Vinden sædvanligt et temmelig frit Spillerum.

Denne tynde Klædedragt er i vort Klima upaatvivlelig skadelig for Helbreden, ligesom den


581

ogsaa kan være skadelig for Sædeligheden. Exempler paa det første ere desværre saa almindelige og saa talrige, at de virkeligen ere skrækkende. Det begynder at blive en National-Sag at indskrænke denne Uorden. Jeg gyser ved at erindre de mange Erfaringer, til hvilke jeg selv har været Vidne paa min lange Bane, som praktisk Læge. Hvor mange ædle herlige Piger, hvor mange yndige ømme Huusmødre, har jeg seet at forkorte deres Dage ved for tynde Klæder! Hvor ofte har jeg seet deres fortvivlende Slægtninger og Venner ledsage dem til deres Grav-Sted! Og dog er man som oftest døv mod Erfaringens Stemme; et tydeligt Beviis paa vore Tiders Letsindighed, paa Modens og Forfængelighedens uindskrænkede Herredømme. De sædvanlige og daglige Forandringer og Afvexlinger af varmere og tyndere Klæder giøre disse endnu mere skadelige for Helbreden; uden dem vilde Legemet med Tiden hærdes til at modstaae Luftens skadelige Indflydelse, ligesom det ofte vænnes til andre skadelige Ting. Vore Damer ere sædvanligen meget varmere klædte hiemme i deres Værelser, end uden for Huset i Sel-


582

skaber, paa Promenader, Baller og ved Skuespillene; naar Legemet meest trænger til en varmere Bedækning, da blottes det meest for at sættes til Skue, af og til fra den mindst yndige Side, efterdi Armene ikke til alle Tider have seiret over Klimatet, men under Kuldens Indvirkning have modtaget en rødblaa Farve og en ujevn Gaasehuud.

Mange af vore saa almindelig herskende Sygdomme, som Gigt, Forkiølelses-Sygdomme, Bryst-Svagheder, Blod-Spytten, Tæring, Kolik, standsede Udtømninger, utidige Fødsler m. v., skylde ofte deres Oprindelse til denne Uvane. Kiønnet viser her, som paa andre Steder, i Klædedragt og Pynt en langt høiere Grad af Forfængelighed og Ødselhed end Mændene; Muselins, Silketøier, Broderier, Kniplinger, Guldkiæder og Prætensioner, Diademer og Ringe, seer man her meget sædvanligt. Den nyttige Skik at bære et Uhr paa Siden, er derimod ikke længere i Brug, maaskee fordi Vedkommende ikke ville erindres om Tidens Løb. En meget slem Side af den qvindelige Tilbøielighed til Pragt og Pynt


583

er: at den forfører til Ødselhed med Penge, en Feil, som kan have de skrækkeligste Følger for Familiernes Lykke, og som, formedelst Modernes hastige Afvexlinger, er saa meget mere ødelæggende. Mange af disse Ødselheds og Forfængeligheds Varer komme fra fremmede Lande. Nogle af de Millioner, som Frankerigs og Engellands Konst-Flid og Mode-Handel trække med magnetisk Kraft fra hele Europa, kunde paa mange Steder fortienes med Fædrenelandets egne Hænder, og spares ved at forædle og benytte Fædrenelandets egne Produkter. Stændernes Forskiæl kiendes næsten ikke i Kiøbenhavn af Klædedragten. Den Uformuende efteraber den Formuende, og denne den Rige og Fornemme. Tieneste-Pigen gaaer, naar hun er pyntet, næsten klædt, ligesom de velhavende Borgeres og fornemme Embedsmænds Koner og Børn.

Børnenes Klædedragt er i de seenere Tider bleven meget forbedret. Intet Dyr blev end ved konstig Bedækning saa meget mishandlet, som fordum det spæde Barn. Alle andre Dyr have strax efter Fødselen en frie Bevægelse af deres Lemmer,


584

ligesom de nød den under deres Plante-Liv i Frugt-Moderen; Barnet derimod blev fast indsvøbt i den unaturligste Stilling med lige udstrakte Arme og Been, med sammensnøret Bryst og Underliv, i Form af en Mumie. Dette Uvæsen, hvorved mangfoldige Børn ere dræbte, eller ere blevne sygelige og svage, er nu næsten almindelig kommet af Brug. Man svøber nu Børnene i lette Matrasser med frie Arme, uden Trykning af Brystet og Maven, saaledes at endog nogen Bevægelse af Fødderne tillades. Da det paa eengang bliver omgivet, og udsat for Indvirkningen af den koldere Atmosphære, saa trænger det til en høiere Grad af Varme, og det saa meget mere, jo svagere det findes. Man bader det derfor strax efter Fødslen i lunket Vand, som omtrænt har Blodets Temperatur. Saaledes vænnes det efterhaanden til det Element, hvori det er bestemt at leve. Skeer dette længe, saa svækkes Barnet i Stedet for at styrkes; det bliver uvant til at taale Luftens foranderlige Indvirkninger. Forhen holdt man Børnenes Hoved indhyllet i en varm Bedækning, man lod dem gaae med uldne Huer næsten til den vox-


585

ne Alder, nu beklædes spæde Børns Hoved ikkun tyndt, og naar Haarene ere noget fremvoxne og Hovedet saaledes er forsynet med den af Naturen bestemte Bedækning, saa lader man dem være barhovede. Iblandt andre Fordele har dette frembragt den Nytte, at Skurv paa Hovedet, som forhen var saa almindeligt, nu er blevet meget sieldnere. Børnenes Klæder ere nu for det meste meget tyndere og lettere end i forrige Tider; man lader dem gaae hiemme med bar Hals og bare Arme, ja ogsaa efter Engellændernes Exempel med bare Been. Upaatvivleligt er hiin Skik, naar Børnene med Hensyn til Klimatets Ubestandighed vænnes langsomt til den, baade nyttig og styrkende for deres Helbred. Mere tvivlagtig er Nytten af at lade Børnene gaae uden Strømper. Velhavende Folk, hvis Kaar tillade dem at skifte denne Bedækning saa ofte den er bleven fugtig, have intet at befrygte af den, allermindst da deres Børns tilkommende Bestemmelse paa Livets Bane dog sædvanligen ikke er, at de skulle gaae barbenede.


586

Arbeidsomhed er den frodigste Kilde for Menneskets Dyd, Lykke, Helbred og Velstand. Guderne solgte menneskelig Lyksalighed for Prisen af Arbeide; sagde en af Oldtidens Vise. Ikke lettelig kan man tænke sig et lykkeligt Menneske uden Arbeide, naar dette ikke overstiger hans physiske Kræfter, eller dog tillader Afvexlinger. Det er glædeligt for Menneskeforskeren i store og folkerige Steder, at bemærke de mange tusende Mennesker, som stræbe, slide, arbeide, enhver efter sin særegne Hensigt, alle for at befordre egne og andres Fordele, for at tilfredsstille egne og andres væsentlige eller indbildte Fornødenheder.

Forsynet har forundt os Mennesker mange Slags behagelige Nydelser, Adspredelser, Fornøielser og Forlystelser, som, naar de vælges med Klogskab, nydes sparsomt eller med Maade og ere krydrede med en god Samvittighed, styrke Siæl og Legeme, lette Livets Besværligheder, og kunne ansees, som Belønning efter en forudgangen nyttig Anstrængelse. Den Ulykkelige, som ikke kiender andre Beskiæftigelser end Adspredelse, Forlystelse og Moerskab, savner aldeles Arbeidsomheds


587

velgiørende Nytte, han keedes imellem alle Livets Glæder, og bliver derved i Grunden mere ulykkelig. Fornuftig Nydelse er Taknemmelighed imod Skaberen. Misbrug af Livets Glæder forøder Siæls og Legems Kræfter, Formue, Tid, Sundhed og Liv. Ikkun under de anførte Betingelser ere Forlystelser en sand Balsom for Livet. Skaberen dannede Mennesket til et sandseligt Væsen, satte det i en sandselig Verden, og indrettede den menneskelige Natur til at attraae Sandselighedens Glæder; men Skaberen gav tillige Mennesket Forstand og Skiønsomhed til at vælge dets Forlystelser med Klogskab, og til at nyde dem med Maadelighed. Forlystelser, som Mennesket trænger til efter trættende Arbeide, fornøie enten Sindet eller virke tillige paa Legemet; Kiøbenhavn frembyder mange af begge Slags, hvoraf nogle nydes efter Hensigten med Maadelighed, til Nytte for Helbreden, mange uordentligt, hvorved ikke faae undergrave deres Sundhed og forkorte deres Dage.

Til de behageligste og meest yndede Forlystelser, som Kiøbenhavn frembyder, henhøre Skue-


588

spillene, og i Sandhed naar vedkommende Bestyrere med Nøiagtighed vaage over Valget af Stykkerne, saa at intet opføres, som kan være skadeligt for Sædeligheden og Tænkemaaden, saa henhøre de nok blandt Menneskets ædelste Adspredelser. Upaatvivlelig have Skuespillene Indflydelse paa national Charakter og national Tænkemaade. Vel er det naturligt, at de Stykker fortrinlig opføres, som Publikum bifalder og ynder; men Smagens Dannelse er dog for en stor Deel afhængig af Skuespillenes Valg. Enhver, som kiender deres kraftige Virkning paa det menneskelige Hierte, vil tilstaae: at en Deel af Stedernes Smag og Dannelse er afhængig af de ædle, kraftfulde Indtryk, Tilskuerne modtage af Skuespillene; dette er især Tilfældet hos den yngere og talrigere Deel af Folket, som endnu ikke er fuldkommen uddannet. Høist skadeligt er det derfor, naar Letsindighed og Ubetænksomhed fremstilles under Dydens Maske, og naar Forbrydelser undskyldes eller gives et Anstrøg af dydige og ædle Handlinger. Hoved-Hensigten af Skuespillene synes dog at være, at fornøie og at op-


589

vække behagelige Følelser hos Tilskuerne. Jeg veed ikke: om man i de nyere Tider har vundet ved, at en forfinet Smag mere og mere fortrænger det muntre og lystige fra vor Skueplads, og at nu Tilskuerne ofte underholdes med sørgelige Tildragelser, Grusomheder, Mord og Død, eller med en overspændt unaturlig Følsomhed. Holbergs og Molieres Kunstværker, som uagtet deres Ælde endnu fortrinlig yndes, ryste Mellemgulvet og opvække Lystighed og Munterhed, hvortil en Deel af Tilskuerne nok kan trænge. Upaatvivleligt er det Forfatternes og Skuespillernes Triumph, naar de kunne fremlokke Taarer, endog over Mandens alvorlige Kinder. Fra Sundhedens Side holder jeg mere af en deeltagende Taare, som frembringes af Latter, end af dem, der strømme ud af et beklemt Hierte. Det kan ikke være ligegyldigt, om Tilskueren forlader Skuespillet med et glad og muntert Sind eller i en sørgmodig Aands-Stemning. Naar det skeer ofte, har det unægtelig Indflydelse paa Charakteren. Maaskee er Engellændernes Tilbøielighed til Melancholie og Selvmord tildeels en Følge af denne ellers saa kraftfulde Nations tra-


590

giske og rystende Skuespil. Man vil ogsaa have bemærket, at Selvmord er mere almindelig i Frankerig, siden overspændt Følsomhed er bleven indført i deres Skuespil. Mueligen kunde dette ogsaa være Tilfældet hos os.

Kiøbenhavn eier ikkun eet offentligt Theater, og i dette spilles der de 8 Maaneder om Aaret 4 Gange om Ugen. Dette vort kongelige Skuespilhuus har ikkun et indskrænket Rum, som er uforholdsmæssigt til Mængden af Skuespil-Yndere, det kan ikkun rumme 1332 Mennesker, nemlig:

Parterret 500
Parkettet 70
Parterre-Logerne 144
1ste Etage Logerne 204
2den Etage Logerne 216
3die Etage Logerne 148
Galleriet 50

 

foruden Orchesterets Personale.

Musik og Dands, Dekorationer og Garderobe bidrage til at forøge Fornøielsen. Indkomsterne af Skuespillene beløbe sig i Aaret 1790


591

omtrænt til 34000 Rdlr., Udgivterne derimod efter Theater-Reglementet til Lønninger 38294 og i andre Udgivter til 31655 Rdlr. *). I de seenere Tider ere Indkomsterne formedelst Bænkenes Borttagelse af Parterret, og de forøgede Priser af Parket- og Loge-Pladser betydeligen forøgede. Det Tilskud, som den kongelige Kasse aarligen afgiver til dets Vedligeholdelse, er alligevel endnu meget betydeligt. Da Logerne næsten alle ere abonnerede af Libhabere, saa er Trængselen for at faa Billetter til Parterret, Plads-Logerne og Galleriet over al Beskrivelse, naar et yndet Stykke skal gives. Det er et høist ubehageligt Syn, af og til at see 100 og flere Mennesker i 5 til 6 og flere Timer at beleire Indgangen til Skuespilhuset i Regn og Snee, Kulde og Blæst, for at oppebie Dørens Aabning, og da, endog med Livsfare, at trænge sig frem for at faae Billetter. Kun de stærkere opnaae deres Hensigt, de andre maae ofte med Tab af Hatte og Skoe, med forrevne Klæder, ja vel ogsaa med legemlige Beskadigelser, gaae tilbage med uforrettet Sag. Ønske-

________

*) F. Thaarups danske Monarchies Statistik pag. 696.


592

ligt vilde det være, om det maatte findes mueligt at hæve denne og andre deraf flydende Uordener.

Med Hensyn til Sundheden synes vort Skuespilhuus ikke at kunne anbefales, allermindst naar det er gandske og tæt opfyldt. I Frankerig findes et Reglement, som efter Kubik- og Qvadrat-Indhold bestemmer det Tal af Billetter, som maae udgives. Naar man betragter de mange Mennesker af alle Stænder, ofte med vaade og urene Klæder og i fuld Sveed eller Damp, som stimle sammen især paa Parterret, tillige med de mange Lys, som fortære Atmosphærens Suurstof, skiøndt Oplysningen for det meste skeer ved argantiske Lamper, som ikke afgive Oos, saa kan vel ikke paatvivles, at Luften i et kort Tidsrum maae fordærves i en høi Grad. Et Skuespil burde derfor ikke vedvare længere end 2 Timer. Vel bliver Luften ved Forestillingernes Afvexlinger, ved den tidt igientagne Aabning af Dørene til Parterret, Parkettet og alle Loger, saavel som ved de anbragte Trækhuller, ofte fornyet, men deraf opstaaer en anden skadelig Virkning, nemlig at de Tilskuere, der have staaet sammenpakkede i et op-


593

hidsende Dampebad og i skadelige Uddunstninger, bestandig blive udsatte for en kold Trækvind fra alle Direktioner; lægger man hertil, at mange af Tilskuerne gaae hiem i slet Veir, eller blive staaende af Nysgierrighed i Forstuen for at betragte de Udgaaende, at andre ved Trængselen hindres fra at naae deres Vogne, eller maae oppebie dem i Trækvind, saa kan man vel ikke undres over, at mange, især ætherisk klædte Damer, fra Skuespilhuset hente Forkiølelse, Gigt, og lægge Grunden til andre Sygdomme, som kunne forkorte Livet.

Om Vinteren give Theater-Skolens Elever ogsaa Forestillinger hver Søndag Aften paa Hoftheatret; sædvanligt er ogsaa her for fuldt Huus. Den almindelige Lyst til Skuespillene giør: at desuden adskillige Selskaber have indrettet Privat-Theatre i Kiøbenhavn, hvor der spilles til bestemte Tider for sluttede Selskaber; endeligen have ogsaa adskillige især formuende Privat-Mænd indrettet Theatre i deres Huse, for, ved mødende Familie-Fester, at lade opføre Stykker af deres Børn og Bekiendte. Saa nyttig og behage-


594

lig end denne Fornøielse maae være til at danne unge Menneskers Sæder og udvortes Anstand, saa kan det dog ikke nægtes, at den medfører megen Tidsspilde, naar Rollerne skulle memoreres, og Prøverne flere Gange anstilles, at den let opvækker Passion for denne Beskiæftigelse, saa og at selv det Bifald, som gierne alt for rigeligen høstes af dem, der spille deres Roller bedst, kan vække Ungdommens Forfængelighed i en alt for høi Grad, og tillige udsætte den for Fristelser, som kunne være skadelige for Sædeligheden og et godt Rygte.

Musiken er upaatvivlelig et af de ædelste og sundeste Opmuntrings-Midler, som Forsynet har forundt Menneskeslægten. Alle Nationer, saa langt Historien rækker, have anvendt den, deels til at opvække høie religiøse Følelser under deres Guds-Dyrkelser, hvortil den vist i en høi Grad er egnet, og med stor Nytte anvendes, deels til Opmuntring og Forlystelse. Ogsaa af Lægerne erkiendes Musikens Kraft til at virke, ikke allene paa Sundheden, men endog, som Læge-Middel mod Sygdomme. Mange Erfaringer fra de ældste til vore Tider vise det; og virkelig burde


595

Musikens videnskabelige Anvendelse i Nerve- og Sinds-Sygdomme prøves oftere end det skeer. Upaatvivlelig vilde derved Musikens høie Værd og kraftfulde Virkning nøiere blive kiendt. Maaskee kunde endog Musiken virke paa Moraliteten ved at bringe Harmonie i de menneskelige Følelser. Man vil i det mindste have bemærket, at de fleste store Musici ogsaa have været ædle Mennesker. At Krigeren ved Musik kan opmuntres til Mod, Kiekhed og Tapperhed: er een ved mange Erfaringer beviist Grundsætning. Marseiller-Marschen gavnede fordum den franske Armee mere end en vunden Bataille. Musiken ved begge vore militaire Etater findes i de seenere Tider ogsaa i en høi Grad forbedret.

Musiken er ved vores sædvanlige Guds-Dyrkelser i Kirkerne, ikke saa fortrinlig, som den burde være til at opvække høie andægtige Følelser. Katholikerne have ved deres høitidelige Kirke-Musik giort mange Proselyter. Vel hører Musik-Genie ikke til Kiøbenhavnernes Charakteristik, dog er den i Almindelighed meget agtet og yndet iblandt Stadens Beboere; Kundskab og Øvelse deri hen-


596

hører som oftest til de dannede Stænders Opdragelse, ogsaa findes iblandt Musik-Elskere af begge Kiøn adskillige, som baade i Vokal- og Instrumental-Musik have opnaaet en høi Grad af Fuldkommenhed. Som Opmuntrings- og Forlystelses-Middel mangle vi ikke Concerter i Kiøbenhavn, saavel af det udmærkede kongelige Kapel, det musikalske Akademie, som af andre Musik-Elskere. Tilreisende Virtuoser finde, naar de faae Tilladelse til at give Concerter, sædvanligen talrige Tilhørere. Unge Mennesker kunne ikke letteligen anvende den Tid, som er bestemt til deres Forlystelse, paa en ædlere, behageligere og nyttigere Maade end til Musiken. Ved at dyrke den, opmuntres Sindet, stemmes Mennesket til Arbeidsomhed og Nidkierhed for sine Pligter; og afholdes det fra skadelige Adspredelser. Mueligen vilde det have en fordeelagtig Virkning paa National-Charakteren, dersom Vokal- eller Instrumental-Musik, efter Individernes forskiellige Anlæg, blev en væsentlig Deel af Opdragelsen i de offentlige Skoler. Det er naturligt, at de, som have et svagt Bryst, ikke kunne afgive dem med


597

Sang og blæsende Instrumenter; og at de kiælne Skrantninger, som ved at høre Harmonika, af bare Følsomhed faae Krampe eller besvime, ikke kunne deeltage i Musikens velgiørende og opmuntrende Virkninger.

Dands har til alle Tider og iblandt alle Folkeslægter været et almindeligt Middel til at opmuntre Sindet og at glæde Hiertet. En munter Musik og en velgiørende Legems-Bevægelse virke kraftigen dertil. Dands synes at være en ved Menneskets Naturdrift bestemt Yttring af Glæde; endog den blotte Tilskuer deeltager i de Dandsendes Fornøielser. Fra medicinsk Side kan følgelig intet være at indvende mod en maadelig Dands. Almuen i Kiøbenhavn nyder ikke denne Fornøielse, som den burde; sædvanligt dandse vore Søefolk, Tienestetyende, Haandværkssvende og deslige enten paa de offentlige Dandseboer, eller i smaae dybe qvalmfulde Kieldere, ofte endog paa de hedeste Sommerdage. Derimod besøger Mellem-Standen og de Fornemmere ofte Baller, og dette med en Lidenskab og under Omstændigheder, som undertiden ere høist fordærvelige, især for den yn-


598

gre Deel af Stadens Beboere. Kiøbenhavn mangler om Vinteren ikke Baller; vi have mange offentlige og flere private; de sidste have upaatvivlelig den Fordeel, at det snævrere Rum ikkun tillader mindre Qvadriller, hvorved hver enkelt Dands bliver kortere. Alle have derimod dette tilfælles, at Luften ved Ballerne i en høi Grad bliver fordærvet af de mange Slags menneskelige Uddunstninger, og af Værelsernes stærke Oplysning. At Luften berøves sin Suurstof: kiendes endog undertiden paa selve Lysenes matte Skin. Ballerne begynder her sædvanlig Kl. 7 til 8 om Aftenen og vedvarer i Almindelighed uafbrudt til Kl. 4 à 5 om Morgenen, fraregnet den lille Pause, som et kortvarende koldt Aftens-Maaltid medtager. Den smukke sædelige Menuet er reent kommen af Brug. Medicinsk rigtigt vilde det være at begynde og ende Ballerne med Menuetter, da enhver hastig Overgang fra Roelighed, til heftig Bevægelse, og fra denne til Roelighed, vist ikke er fordeelagtig for Sundheden. Man begynder derimod nu strax med engelske, franske, eller skotske Dandse og med de tydske Valser, hvis oprinde-


599

lige Charakter er Langsomhed, men som nu dandses saa hastig og saa længe, at de blive til en voldsom og heftig Bevægelse. Mange dandse, enten af umættelig Dandse-Lyst, eller af Forfængelighed uafbrudt og uden Hvile. Naturlig virker en saa voldsom Bevægelse og saa vedvarende Anstrængelse, i en heed og af mange Uddunstninger fordærvet Luft, paa en skadelig Maade paa Helbreden, og overgaaer Manges legemlige Kræfter, især under Nydelsen af varme Drikke, som forøge Uddunstningen under de forskiellige Lidenskaber, der paa Baller saa let kunne sættes i Bevægelse. Hertil kommer endnu: at Forkiølelsen i en saa ophidset Tilstand neppe fuldkommen kan afværges. De unge Damer ere sædvanligen paa Ballerne saa ætherisk klædte, at den mindste kiølige Luft virker umiddelbar paa deres blottede eller tyndt bedækkede Legeme. I Dandse-Rummet selv ere ikke sielden Vinduerne og Dørene saa utætte, at den ophidsede Dandser allerede forkiøles, naar han nærmer sig til dem. Spisesalen er ofte i nogen Frastand fra Dandse-Rummet, og paa Veien derhen kan, uagtet den forsigtigste Brug af Schavls


600

og Tørklæder, Forkiølelsen neppe forebygges, formedelst den tyndere Beklædning af Legemets nederste Dele. Naar man hertil lægger den Vanskelighed: at mange strax efter en ophidsende Vals eller Kiøraus, maae gaae ned ad Trapperne, vente efter deres Vogne, stige i dem i aabne trækfulde Porte m. v. saa har man Grund nok til den Formodning: at ikkun faae lidenskabelige Dandserinder forlade et stort Bal uden nogen Skade for deres Helbred. Det er især Damerne, som lide ved umaadelig Dands. De unge Herrer af en stærkere Bygning, af en mindre kiælen Opdragelse, ere deels varmere klædte, deels mindre lidenskabelige Dandsere og taale derfor bedre de dermed forbundne Anstrængelser. Ingen burde forlade et Bal førend i det mindste et Qvarteer efter den sidste Dands.

I Almindelighed er nok næsten ingen Forlystelse saa skadelig for Helbreden, som umaadelig Dands; ingen en større Fiende af Skiønheden end denne. Man behøver kun at see en lidenskabelig Dandserinde Dagen efter en igiennemdandset Nat, og hendes forandrede Træk, ind-


601

faldne Ansigt og matte Øine ville vise det store Tab af Kræfter, hun har lidt. Større eller mindre Svækkelse af Legemet, Gigt, Hoste, Blodspytten, Bryst-Betændelser, Lunge-Syge, Tæring, og en tidlig Død i Ungdommens blomstrende Alder, ere som oftest de sørgelige Følger deraf. De talrige Exempler herpaa ere virkelig skrækkende. Forgieves har mange paa deres Syge- og Døds-Leie begrædt deres Forfængelighed og Letsindighed med Hensyn til umaadelig Dands og tynd Klædedragt, uden at disse Advarsler have giort noget Indtryk paa de Efterlevende.

Saa skadelig og fordærvelig, som umaadelig Dands er for Helbred og Liv, saa velgiørende er det derimod, naar denne Forlystelse nydes med Maadelighed og Klogskab. Legems-Bevægelse ved muntert Sind er ret en Balsom for Livet. Begge findes dog sielden samlede paa store Baller, til hvilke der indbydes en Mængde Mennesker af forskiellig Stemning, som for det meste ere fremmede for hverandre. Glæde og Munterhed findes her sieldnere, end i smaae Venne-Selskaber, hvor en glad Stemning giver Anledning til


602

Dands, enten under Guds aabne Himmel eller i Værelser, som ere rummelige i Forhold til de Dandsendes Tal. Adskillige af vore theatralske Dandse kunde maaskee fortiene den samme Bebreidelse, som Horatz *) giver det vellystige Rom.

Iblandt Kiøbenhavns Forlystelser henhører ogsaa Maskerader. Disse begyndte i Staden i Aaret 1766, de bleve afskaffede i Aaret 1772, og ere for faa Aar siden igien komne i Brug. De holdes efter kongelig Tilladelse paa Hof-Theatret og i adskillige Privat-Huse. Fra medicinsk Side betragtede, kunne de medføre den samme Fare for Helbreden, som Ballerne, endog i en høiere Grad, da Luften under Maskerne lettere fordærves, og fra Moralitetens og Oekonomiens Side synes de ogsaa at kunde være betænkelige.

Kort-Spil er i Kiøbenhavn iblandt alle Forlystelser den meest almindelige. Man spiller Kort iblandt alle Stænder i store og mindre Cirkler, i Kieldere og i Palladser. Det er vist: at Kort-Spil ikke henhører til de sunde og velgiørende Forlystelser og Adspredelser. Den lange Stillesidden

Motus doceri gaudet Jonicos. Matura virgo - Horat. Carmin. Lib. III. Od. VI


603

for eller efter et rigeligt Maaltid ofte i hede Værelser og i en af mange Mennesker og Lys fordærvet Luft, den foregaaende Nydelse af Nærvesvækkende Thee, de mange Lidenskaber, som under Spillet sædvanligen opvækkes, Fortrydelse over Uheld og Tab, over begangne Feil, den Tanke: at det Tabte kunde have været anvendt paa en ædlere og bedre Maade, ja endog Gevinst fra den, som ikke er velhavende, eller kan bære Tabet med Ligegyldighed, tillade ikke Spilleren at skue tilbage over sin Daad med den Sinds-Roe, der er saa nødvendig til Sundhedens Vedligeholdelse. Desuagtet henhører Kort-Spil i vor Tids-Alder til de selskabelige Nødvendigheder, da uden dette, vore større Cirkler, af forskielligen stemte og ofte for hinanden fremmede Mennesker, hvis Underholdnings-Gaver ere meget uligeligen fordeelte, vilde være endnu mere keedende. Ønskeligt vilde det være, om vore Selskaber kunde tilbyde andre afvexlende Moerskaber end Kortspil, den yngre Alder burde i det mindste saa vel i moralsk som physisk Henseende forskaanes for at deeltage i denne Forlystelse. En munter 15 Aars Pige, som af og til i


604

flere Timer skal stiv og alvorlig være bunden til Vhist- eller Boston-Bordet, føler sædvanligt derved den meest dræbende Kiedsommelighed. Vore Forfædre tillode Ungdommen Jule-Lege, Pante-Lege og andre Spil, som gave Leilighed til Legems-Bevægelse, til at opmuntre Sindet og at anstrænge Forstanden. Saa uskyldigt ellers Kort-Spil, som Tidsfordriv og Moerskab i Almindelighed maae være, saa vist er det derimod: at høie og lidenskabelige Spil ere skadelige saavel for Moraliteten som for Sundheden. Hasard-Spil ere ved Forordningen af 6te October 1753 forbudte, ogsaa ere de sieldne hos os.

Spille-Syge henhører upaatvivlelig til de uædlere Lidenskaber, som skader Sædeligheden i en høi Grad og leder til Fordærvelse. Mange ville uden nyttigt Arbeide og Anstrængelse forbedre deres Kaar og berige dem. De kunde ofte naae dette Øiemed med Virksomhed, Sparsomhed og Orden, men denne Vei er dem for møisommelig langsom, og kan ved mange tilfældige Omstændigheder blive vanskelig. Den ubetænksomme Daare betragter derfor især Lotterie-Spil som


605

en nærmere Vei til Rigdom, Velstand og glade Dage, sætter alt, hvad han selv eier, hvad der er ham betroet af andre, og hvad han skylder sin Familie, paa et bedrageligt Tal, som han har drømt eller trukken i Blinde - og naar han da, som sædvanligt, finder sit Haab skuffet, naar han selv med Kone og Børn er ødelagt, og hans borgerlige Agtelse er uigienkaldelig tabt, saa bliver sort Melancholie, legemlige Sygdomme, hvis sande Aarsag Lægen vanskeligen opdager, saa bliver Afsindighed og Selvmord, ikke sieldent hans sørgelige Lod. Enhver, som kiender Kiøbenhavn, vil ikke kalde denne Erfarings-Sag i Tvivl, og Lægerne især føler den des dybere, da de saa ofte have Leilighed til at see dens sørgeligste Følger.

Een af de almindeligste og meest yndede Indretninger i Kiøbenhavn ere de saakaldte Klubber, eller sluttede Selskaber, som efter bestemte Love, for et vist fastsat Bidrag foranstalte fælles Moro og Forlystelse. Disse Selskaber ere temmelig talrige i Kiøbenhavn, enkelte af dem indbefatte nogle hundrede Medlemmer. Man finder her jevnlig afvexlende Underholdning, udsøgte Bøger, perio-


606

diske Skrifter og Flyve-Blade, Billard og Kortspil, Concerter og Baller, alvorlige og spøgende, politiske og moralske Underholdninger, Dagens Nyheder, Sommer-Forlystelser i Værelser og Haver, som man til dette Brug har leiet uden for Staden; kort, alt hvad der kan henregnes til anstændige Fornøielser, og hvoraf enhver vælger det han ynder og finder passende for sin Stilling og Tænkemaade. Valgte Direktører og Formænd vaage over Anstændighed og Orden, haandhæve de antagne Love og Vedtægter, bestyre Medlemmernes Valg, Klubbens Oekonomie og Finanser m. v. Ogsaa fremmede Reisende kunne faae Adgang til Klubberne paa en bestemt Tid. Enhver Klub har sin egen Vært, som mod Betaling forsyner ethvert Medlem med Mad og Drikke-Vare, naar det forlanges. Klubberne tilbyde følgelig en anstændig Fornøielse for Folk af en sat Alder, som ville anvende en kort Tid til Adspredelse efter fuldendt Arbeide, og for dem, som ikke have Smag for huuslige Glæder, eller hvis Tænkemaade og Stilling ikke tillader dem at deeltage deri. Alle Kiøbenhavns Klubber ere ved


607

en kongelig Kabinets-Ordre af 1780, satte under Politie-Mesterens Tilsyn, og have derved faaet visse Bestemmelser. Men om den derved attraaede Hensigt opnaaes: "at skadelig Forsømmelse og Tids-Spilde for Ungdommen derved skulde forekommes, og paa det beste mueligt denne slibrige Alder i fornuftige og anseete Folkes Selskab anføres til Sædelighed, Klogskab, Artighed og Sparsommelighed," er, som det synes, meget tvivlagtigt. Ogsaa findes i Kiøbenhavn en Deel Familie-Klubber, hvori Slægtninger, Venner og Bekiendtere komme overens om at samles med deres Koner og Børn paa en bestemt Dag om Ugen, sædvanligst om Søndagen, til Moro og tarvelig Spisning; de Ældere beskiæftige sig da med Samtaler og Kort-Spil, de Yngere derimod med Musik, Dands og Lege, som ere passende for deres Alder. Disse Selskaber vilde være endnu mere behagelige, dersom de samledes tidligere og ikke bleve samlede til efter Midnat. Helbreden og den næste Dags Forretninger vilde vinde derved. Smagen for Klubberne er ellers her bleven saa almindelig, at man endog hører tale om Kudske- og Tienere-Klubber.


608

Vore her værende Skyde-Selskaber kunne ogsaa henregnes til de selskabelige Klubber, da Skydningen efter en Fugl eller Skive nu næsten allene kan ansees, som et Forenings-Middel for en bestemt venskabelig Cirkel, der samler sig til visse Tider. I Old-Tiden synes Skyde-Selskaber oprindeligen at være indrettede til at øve Borgerne i at omgaaes med Skyde-Geværer og at bruge dem til Stædernes Forsvar; men for at opnaae denne Hensigt, maatte vel skydes med Kugle-Bøsser eller Pistoler paa fri Haand, ikke med Muskedonnere, lagte paa eller bundne til Pæle.

For de arbeidende Klasser af Almuen i Kiøbenhavn ere Forlystelser meget sparsomme; de indskrænkes næsten allene til Brændeviins-Huse og Øl-Huse, Kort- og Kegle-Spil. Gymnastiske offentlige Lege og Forlystelser kiende vi ikke til. Under vort kolde fugtige Klima, vor tykke taagede Luft, vor nærende Diæt, og vort nationale alvorlige Pflegma vilde de være særdeles velgiørende. Vi have allene det Haab, at Efterslægten vil mere paaskiønne den høie Værd af Gymnastiken, da man dog begynder at holde Ungdom-


609

men til legemlige Øvelser. Grækerne og Romerne behandlede denne vigtige Sag videnskabeligen. I de nyere Tider har man, især i Frankerige, begyndt igien at indføre Gymnastiken, og maaskee er dette een af Aarsagerne til denne Nations saa mærkeligen tiltagende National-Kraft og Styrke. Jeg forbeholder mig ved Undersøgelsen af Børnenes physiske Opdragelse i Kiøbenhavn videre at omtale dette vigtige Emne.

Iblandt alle andre Forlystelser er den at spadsere den meest almindelige og meest yndede for Kiøbenhavns Beboere. Ved det første Glimt af Foraars-Solen, saavel som under Sommerens brændende Hede og dens kiølige Aftener, saa og naar Vinteren giver klare Dage, tørre Gader og Maane-Skin, seer man en Deel Mennesker af begge Kiøn spadsere, endog til Midnat. Virkelig trænger ogsaa den største Deel af folkerige Steders Beboere til Bevægelse i en mere sund og reen Luft, end den, de indaande i deres Huse. At spadsere paa Kiøbenhavns Gader fortiener paa Sundhedens Vegne nok mindst at anbefales. Staden, skiøndt den er befæstet, tilbyder os inden


610

for dens Volde, og i Nærheden andre og sundere Spadsere-Gange. Den med skyggefulde Træer beplantede Vold, Rosenborg-Have, det nye Anlæg imellem Toldboden og Østerport, naar Reenligheden i Omkredsen af den og i Afløbs-Renderne fra Slamkisterne, og af Kastels-Graven paasees; Kirsebær-Gangen under Volden, hvortil man dog maae være forsynet med Nøgle; de skiønne Alleer strax uden for alle Byens Porte, hvoraf nogle strække sig en heel Miil fra Byen, hvilke, skiøndt til deels endnu unge, dog foruden Leilighed til sund Bevægelse, give Kiøbenhavns Indvaanere Haab om tilkommende Skygge.

Menneske-Vennen glædes ved at bemærke om Sommeren, især paa de Dage, Religionen har bestemt til Hvile efter Arbeide, den Rørelse og den Virksomhed, som da hersker i Staden iblandt alle Stænder, for at forlyste sig paa Landet, for at søge en god reen Luft, Forfriskning, Adspredelse og Fornøielse. Enhver stræber da at glemme Ugens Byrder og Besværligheder, og finder i Haabet om den forestaaende Fornøielse, nye Kræfter til at gaae Fremtiden imøde. Reen Luft,


611

Bevægelse, Adspredelse og en glad Stemning afgive saaledes det almindelige Forfrisknings-Middel, der er tilfælles for alle. Det er en menneskekiærlig Indretning, at Almuen og de arbeidende Mennesker, som ofte hele Dagen ere indsluttede paa usunde Steder, nu ikke længere behøve om Aftenen, det være Søgn- eller Hellig-Dag, i Porten at kiøbe sig Tilladelse til at indaande en fri og reen Luft. Denne Afgivt, som kaldes Portpenge, betales med Rette i de sidste Aaringer allene af Kiørende og Ridende. I godt Veir strømme da mange tusende udaf Byen, trodse vel ogsaa Kuldens og Hedens, Vindens og Støvets ubehagelige og skadelige Indflydelse i slet Veir. Familier, Slægtninge, eller forenede Venner danne da mangfoldige særskildte Selskaber. Equipager og Hyre-Vogne, Viener-Vogne og Diabler, Kalescher og Chaiser, Giks og Karioler, selskabelige Kurve-Vogne, som kunne rumme 8 til 10 og flere Mennesker, Ridende og en stor Mængde Gaaende, opfylde af og til vore brede og fortreffelige Landeveie for at besøge Stadens yndige Omegne. Især er Veien til Friderichsberg og


612

dens yndige Slots-Have sædvanlig i en høi Grad opfyldt med Mennesker, hvortil de paa Vesterbroe værende mange Værtshuse, Keglebaner, Konster og Gøglerier, som for Penge ere at see, ogsaa bidrage meget. Ved Forordningerne af 21 Marti 1738 og 7 October 1772 er det fremmede Omløbere forbudt at forevise Dyr, Taskenspiller-Konster, Linie-Dandsen, Komedier og deslige for Penge; slige Mennesker maae derfor først erhverve sig Øvrighedens Tilladelse til at lade deres Konster og Rariteter see offentlig for Almuen. Andre af Kiøbenhavns Indbyggere besøge længer bortliggende behagelige Steder, Charlottenlund, Dyrehaven, Sorgenfrie, Friderichsdal, Dronninggaard, Søllerød, Eenrum etc. Paa faae Steder i Europa ere saa mange naturlige Yndigheder i en saa kort Frastand samlede, som her. Nogle drage ud af Staden til deres egne Lyst-Gaarde eller til leiede Sommer-Værelser, andre for at besøge deres Venner og Bekiendte, andre opfylde Gæstgiver-Gaardene og Værts-Husene, andre seer man leirede omkring Bordene og i Græsset for glade at fortære deres medbragte Fø-,


613

de, som de undertiden have baaret ufortrødne i Bylter og Kurve til i en lang Frastand.

Oldtiden har fordum helliget adskillige af Siellands Kilder til offentlig Ærbødighed; Troen har tillagt dem Kræfter til at helbrede ellers ulægelige Sygdomme, og til at giøre vore Bønner til det høieste Væsen mere kraftige. Til disse henhører Kirsten Piils Kilde i Dyrehaven, som ligger 1½ Miil Norden for Staden, den udgyder rigeligt og fortreffeligt Vand, og dens yndige Beliggenhed i en behagelig Skov giør den især beqvem til et offentligt Forlystelses-Sted. Ogsaa denne Kilde har man fordum tillagt Lægedoms-Kræfter mod Sygdomme, især Natten for St. Hans-Dag og for vor Frue-Dag. Denne Troe er ikke aldeles udryddet. Endnu kan man ved Midnats-Tiden før disse Dage see gigtbrudne, lamme og andre Syge at bade sig med Vandet, og andre paa Knæ for at forrette deres Andagt, medens derimod andre kun tænke paa sværmende Forlystelser. Vor blide Regiering opmuntrer til denne Folke-Forlystelse paa forskiellige Maader; den tillader: at mange Telte maae i den saakaldte Dyre-


614

haves-Tid falholde adskillige Forfriskninger, at Liniedandsere, Marionet-Spillere, Pantomimer, konstige Ryttere, Skygge-Spil, optiske og magiske Konster, Taskenspillere, Kiemper og Dverge, fremmede Dyr og mere, maae forevises for Penge, at forskielligen indrettede Gynger maae afbenyttes m. v. Ogsaa staae i de seenere Tider Stadens Porte paa de Dage, Skoven meest besøges, aabne hele Natten, for ikke at indskrænke Almuens offentlige Forlystelse. Upaatvivlelig finder den talrige Mængde af Dyrehavens Giæster den Fornøielse og Opmuntring, de ikke sielden kiøbe med betydelige Opofringer, men Glæden viser sig sielden hos os ved levende, støiende og jublende Yttringer; ogsaa her viser sig den sædelige, alvorlige National-Charakter, og maaskee i en høiere Grad, end Fædrenelands-Vennen maatte ønske. Stærkt kiørende Vogne og brækkende Stillager og Gynger kunne af og til sætte enkelte Menneskers Liv i Fare. Menneske-Vennen sørger med Mængden, naar der paa disse Glædens Dage indfalder stærk Regn, naar man om Aftenen og Natten seer hele Klynger af vaade og trætte


615

Mennesker i en alvorlig fortredelig Stemning drage hiem til deres Boeliger, med smaae Børn ved Haanden eller med spæde Børn paa Armene, eller indpakkede i smaae Vogne, som trækkes af de Voxne. Mange af denne Mængde havde formodentlig længe i Forveien glædet sig til denne Høitid og den forventede Fornøielse, men fandt endelig deres Haab skuffet. Dog dette har Kilde-Reisen tilfælles med mange andre Livets Glæder, at den sande Lykke bestaaer mere i Haabet, end i selve Nydelsen. Roesværdigt er det dog: at blandt den store Mængde Mennesker af Almuen, som i denne Aars-Tid samles i Dyrehaven, sielden sees beskienkede, eller Folk, som af Kaadhed give Anledning til Uordener.

Lyst til Land-Levnet, landlige Sydsler og landlige Fornøielser er ellers i Staden meget almindelig; de, hvis Evne tillader det, have sædvanligen i Omegnen egne Land-Steder, eller dog leiede Sommer-Værelser; andre søge deres Fornøielse i Skoven og Værtshusene. Vist synes ogsaa den frie Landluft, Naturens fortryllende Skiønheder, og det belønnede Jordbrug, for


616

fornuftige og dannede Væsener at yde en ædlere og værdigere Fornøielse, end Stadens støiende Glæder, hvilke ikke sieldent efterlade sig Tomhed i Siælen og saa ofte give Anledning til Umaadelighed, Uorden, Udsvævelser, Sygdom og Døden.

Af disse Betragtningner sees, at Kiøbenhavn ikke mangler Forlystelser, at dens Indbyggere have Leilighed til at nyde alt, hvad der udfordres til at giøre Livet behageligt, til at give og beskytte Liv, Sundhed og Styrke; dog er deres Tal ikke ringe, som ved Umaadelighed i Nydelsen af Forsynets Gaver, ved overdreven Hang til Forlystelser og Adspredelser, ved Forfængelighed og Letsindighed, ved Usædelighed og Udsvævelser, svække deres Kræfter, undergrave deres Sundhed og forkorte deres Dage. Mange blive ogsaa ved en overdreven unaturlig Hang til Forlystelser og Adspredelser efterladne i deres Pligter, skiødesløse i deres Arbeide, umoralske i deres Følelser, styrte sig selv med Familie i Fattigdom og Elendighed, blive syge, tungsindige, melankolske, afsindige, ja forøge endog det skrækkende Antal af Selvmordere, som, desværre! aarligen stiger i Kiøbenhavn.


617

Maatte Religiøsitet og Sædelighed, Dyd og Retskaffenhed, Maadelighed og Orden, Arbeidsomhed og Virksomhed, Munterhed og Glæde bestandig tiltage iblandt os, saa vilde Kiøbenhavn være den lykkeligste iblandt Europas store og folkerige Steder, ligesom Danmark nu er det eneste Land i Europa, der under Forsynets og en viis Regierings Styrelse glædes ved Fredens uskatterlige Velsignelser.


618

[Tom side]


619

Tillæg.

Mørke og skiulte ere ofte Forsynets Veie, som lede til Menneskers, Stæders, og Staters Lykke og Ulykke, Stigen og Falden, Flor og Ødelæggelse. Ogsaa Kiøbenhavn giver herpaa et mærkværdigt Beviis. Da jeg for faae Uger siden sluttede den første Deel af mine Betragtninger over dens medicinsk-physiske Tilstand, var den een af de lykkeligste Stæder i hele Europa; dens lykkelige Beboere hvilede under Fredens Palmer, og enhver bidrog i sin Stilling til at fremme Almeenvel, Lykke og Velstand. Nu derimod er samme Stad en af de ulykkeligste; omringet af grusomme Fiender og opfyldt med Krigens Rædsler. Luen


620

har fortæret, og Kuglerne have ødelagt, vore fordum saa trygge og fredelige Boliger; hvert Menneske har ydermere lidt alt, hvad øm deeltagende Kierlighed for et krænket Fædreneland kan fremvirke paa Siælen. Det kunde for faae Uger siden neppe tænkes som mueligt, at et saa fredeligt Folk, og en saa blid som redelig og menneskekierlig Regiering, der ved saa betydelige Opofringer har stræbt, under Tidernes Omveltninger at vedligeholde den strængeste Neutralitet, og ikke har givet nogen Nation endog den mindste Anledning til Misfornøielse, skulde kunne overfaldes indenfor Grændserne af sine egne Stater; og dog skeete dette af Engellænderne paa en saa troeløs og barbarisk Maade, at der af Verdens Aarbøger kun kunne opstilles faae lignende Exempler. Uden den ringeste Anledning fra den danske Regierings Side, anfaldt denne voldsomme Nation, under Maske af Venskab og Hengivenhed, Hovedstaden og dens roelige Indbyggere, for at bortrane det kostbareste, Staten eier, den danske Flaade. Den udførte dette, mod al Folkeret saa stridige, Værk, under et opdigtet Paafund, som var blottet endog for den mindste Grad


621

af Sandsynlighed, med en Magt, som i den brittiske Historie er næsten uden Exempel. Den valgte hertil en Tid, da den danske Armee var fraværende, Garnisonen var svag, som bestod omtrent af 4000 Mand regulaire Forsvars-Tropper, og Staden uforberedt til at modstaae et saa voldsomt fiendtligt Angreb. Vor lykkelige Øe blev desuden i Hast omringet af talrige Krigs-Skibe for at giøre al Forbindelse med Provinserne og fremmede Lande umuelig, og for at betage Stadens Beboere alt Haab om Undsætning og Bistand. Under disse krigerske Tilberedelser anede man her endu saa lidet et fiendtlige Angreb fra engelsk Side, at man endog tillod, at deres uhyre Krigs- og Transport-Flaade i Førstningen daglig i Sundet blev forsynet med frisk Proviant.

Fiendens Angreb var beregnet, ikke saavel til ved Magt og Tapperhed at seire over en kiæk Modstand, som til at brænde og ødelægge. Han vovede ikke, uagtet sin overlegne Magt, at angribe Staden fra Søe-Siden; han fandt her Forsvars-Anstalterne alt for vel ordnede, og vore tappre Søe-Krigeres kraftfulde Kamp i Aaret 1801 var ham


622

endnu i frisk Minde. Han holdt derfor sin talrige Flaade i en betydelig Frastand, og naar enkelte Fregatter, Bombe- eller Brand-Skibe nærmede sig, bleve de af vor Baad-Flotille tvungne til at forlade deres Stilling, endog med Forliis af enkelte Skibe. Deres Flaade maatte saaledes nøies med allene at indslutte Staden fra Søe-Siden, og at borttage alle danske Handels-Skibe, som, uvidende om hvad der foregik, nærmede sig til vor Havn, og hvilke siden, endog efter Kapitulationen, ere bortsendte til Engeland. Den fiendtlige Armee derimod, som, efter den engelske Over-Generals eget Sigende, var 33.000 Mand, den uhyre Mængde af Munition, som var tilført den paa over 500 Transport-Skibe i adskillige Afdelinger, og en Deel af Magten fra deres Krigsskibe, bleve satte i Land paa vor lykkelige og yndige Øe, hvis mange Produkter, mod en forestaaende riig Høst, tilbøde overflødige Midler til Fiendernes Underhold og Forfriskning. Stadens indskrænkede Kræfter tillode ikke at forhindre Armeens Landgang, hvortil hele Øens Omkreds tilbød dem Leilighed, eller at afholde den fra at nær-


623

me sig til Stadens Fæstnings-Værker. Modstanden fra vor Side blev desuden giort endnu mere vanskelig ved de mange Haver og især grundmurede Bygninger, som vare anlagte i Forstæderne.

Imidlertid gjordes i Staden de mueligste Foranstaltninger til en tapper Modstand. Det borgerlige Artillerie, og Borgerskabets første og anden Afdeling, det tappre frievillige Liv-Jæger-Korps, og Studenter-Korpset bleve satte i virkelig Tieneste, og Herregaards-Skytterne bleve indkaldte fra Landet; alle grebe til Vaaben med den varmeste Fædrenelands-Kierlighed og den roesværdigste Kiækhed; Voldene bleve besatte med Skyds og forbedrede. Selv Studenterne bidroge villigen til at fuldføre dette Arbeide. Stadens 4 store Hospitaler, Fredrichs Hospital, som kan rumme over 300 Syge, Søe-Qvæsthuset, som kan modtage 800, Søe-Etatens Hospital i Nyboder, som har Plads for 200, og det almindelige Hospital for 300 Syge, bleve saa meget mueligt befriede fra andre Syge, for at kunne modtage Saarede. Samme Forsigtighed blev brugt ved Regimenternes sædvanlige Sygehuse. Desuden blev en Deel


624

af Land-Kadet-Academiet og af Fødsels-Stiftelsen indrettet til Lazaret for saarede Officerer og Liv-Jægere, Frimurer-Logen for Studenterne, og en Deel af Vaisenhuset for Lande-Værnet; endelig blev en Deel af Huset, som er bestemt for Vaaben-Øvelser, indrettet til et Reserve-Hospital, ifald der skulde yttre sig nogen anstikkende Sygdom. En Deel af vores yndige Forstæder bleve tildeels, uagtet Fiendens Modstand, af os selv lagte i Aske, og alle Ting bebudede et Forsvar, værdigt for Kiøbenhavns Beboere.

Den 16 August var Staden aldeles indsluttet, al Forbindelse med Landet og Posternes Gang hævet. Fra denne Tid blev Staden jevnlig foruroeliget med Bomber, Styk-Granater, Ild-Kugler, Haubitzer m.v. Desuden betiente Fienden sig ogsaa af et Slags Brand-Raketter, som i Mængde bleve afskudte for at hefte sig paa de Legemer, de traf, og for at udbrede Ild i Omkredsen. Fienden afskar ogsaa Springvandets frie Løb til Staden, dog uden al sørgelig Virkning, da nogle af Forraads-Søerne igennem adskillige dybe Grøvter beholdt den nødvendige Forbindelse med Be-


625

spiisnings-Søerne, som kunde beskyttes fra Stadens Volde. Fienden opkastede nu mange Batterier i hele Omkredsen af Stadens Landside, deels for at beskyde Staden, og deels for at sikkre sit Mandskab mod Kuglerne fra Voldene. Han opstillede en Mængde svært Skyds, hvoraf allene Morternes Tal beløb sig til omtrent 70. De sværeste Kanoner vare tagne fra Krigs-Skibene og forsynede med Skibs-Lavetter. Adskillige tildeels heldige Udfald fra Staden, der dog formedelst den svage Forsvars-Evne ikke kunde være talrige, forhalede vel Fiendens Fremskridt, men kunde ikke hindre, at jo hans Skyds tilsidst blev bragt os saa nær, at ikke alene Bomber og Kanoner, men endog Flinte-Kugler kunne naae Staden, da den var blottet for Udenværker og befæstede Forstæder, og desuden omgivet med Træer og Bygninger. Efter at det kongelige Huus forhen havde forladt Staden, begyndte Fienden den 2den September Kl. 7 om Aftenen fra Batterierne paa Vesterbroe, Ladegaarden, Blaaegaard, Nørrebroe, Kalkbrænderiet, Østerbroe, Svanemøllen, kort i hele Omkredsen af Stadens Landside, et i sit Slags ma-


626

geløst Bombardement især paa den vestre og nordre Side af Staden. Man regner: at der i denne Nat blev indkastede over 2500 Bomber, Skykgranater, Brand-Kugler, Brand-Raketter, og gloende Kugler. Mange Mennesker, især Koner og Børn, qvæstedes, og paa 36 Stæder brød Ild ud, dog blev denne ved vore nuværende fortreffelige Brandanstalter og Brandfolkenes Raskhed, skiøndt under en Regn af Bomber og Kugler, slukket med en forundringsværdig Hastighed. En Deel af Brandfolkene blev under dette anstrængende Arbeide qvæstet og dræbt. Næste Dag og paafølgende Nat var Bombarderingen vel ikke af samme Heftighed, dog indkastedes mange Bomber m.v. og adskillige Steder tændtes; alligevel bestyredes Sluknings-anstalterne endnu med Orden og Hastighed, saa at Ilden ikke tog Overhaand. Endelig begyndte den 4 September om Aftenen et Bombardement, som endnu overgik første Nats og varede den paafølgende hele Dag. Strax om Aftenen skødes Tømmer-Pladserne i Brand. Vort paa dette Stæd indrettede Batterie maatte forlades, da dets Krudt-Forraad sprang i Luften. Paa mange Stæder op-


627

kom Ild; som ikke mere kunde tvinges, da Brandfolkene af 48 Timers Arbeide vare udmattede, og Redskaberne, under vedholdende Brug, og ved Fiendens Skyds, vare ødelagte. Menneske-Tab var her saa meget større, da mange, især Qvinder og Børn, førend Beleiringens Begyndelse vare flygtede til Staden. Fienden rettede især sit Skyds mod Frue-Kirke og dens prægtige Taarn, skiøndt dette ikke kunne være til nogen militair Nytte for Staden eller til Skade for Fienden, da der findes andre ophøiede Stæder i Byen, hvorfra man kan overskue dens Omkreds; Taarnet tændtes endelig og faldt under Fiendens jublende Fryde-Raab. Ilden vedvarede omtrent i 48 Timer og 305 Huse og Gaarde, som indeholdt over 1300 Familier, bleve et Rov for Luerne. De Huse og Gaarde som brændte, ere vurderede til 2,400,000 Rdlr.; det langt større Tab af Huse, som deels ved Bomberne ere forstyrrede, deels beskadigede, og Boehavet, som derved er ødelagt, kan vist anslaaes til en langt høiere Værd. En betydelig Deel af Universitetets Bygninger er afbrændt, hvilket nødvendig i en lang Tid maae have en skadelig Ind-


628

flydelse paa Studiernes Fremgang. Iblandt disse Bygninger er Frue-Kirke, en Deel af Studie-Gaarden, Konsistorii Forsamlings-Stæd, det nyelig indrettede Universitetets Anatomie-Kammer, og dertil hørende Præparata, alle Professorernes Læse-Sale og 8 Professor Gaarde; desuden endnu 5 Præste-Residenser, 26 Brygger-Gaarde, 5 Bager-Gaarde, 20 Brændeviins-Brænderier m.v. Den Egn af Staden, som ikke brændte, blev truffet haardt af Bomberne. Ingen Deel af Staden, naar Christianshavn undtages, som dog heller ikke blev aldeles fri for Bomber, blev forskaanet; ikkun faae Huse bleve aldeles ubeskadigede. Da de fleste engelske Bomber vare paa 100, og nogle paa 150 Pund, saa er det naturligt, at de, som faldt i Husene, maatte gaae igiennem alle Etager, og, naar de sprang, beskadige baade Husene og deres Beboere, at derimod de, som sprang i Luften, vel giorde mindre Skade i Bygnngerne, men destomere udenfor. Paa nogle af de engelske Bomber, som faldt uden at springe, staaer malet 2800 Yards, som udgiør 4000 Alen. Ogsaa paa Flaaden faldt en Deel Bomber, hvoraf


629

nogle tændte. Dette opvakte hos mange af Stadens Beboere det Ønske, at den heller maatte brændes, end overgives til Fienden, dersom dette mueligen kunde have skeet uden tillige at ødelægge den øvrige Deel af Staden, og de 800 Handels-Skibe, som laae i Havnen og Canalerne.

Gyselig, og over al Beskrivelse var, og er tildeels endnu, Beboernes Stilling. Borgerne paa deres Post til Stadens Forsvar vare ikke allene bestandig udsatte for Livsfare, men maatte see deres Huse brænde, deres Eiendomme ødelagte, deres Næringsveie forstyrrede, deres Koner, Børn og Venner dræbte, lemlæstede, eller begravede under Ruinerne. Lykkelige vare de, som strax dræbtes, og ikke lemlæstedes, for under Pine og Lidelser at gaae en langsom og smertelig Død i Møde. Oldinger og Børn, Koner og Piger, Fødende og Nysfødte, Syge og Sunde bleve et Offer for Fiendens Grusomhed i disse ulykkelige og rædselsfulde Dage. De, som flygtede af Husene, udsatte sig for Regnen af Kuglerne paa Gaderne, da Bomber og Kugler fra Fienden bestandig indsendtes til Brand-Stæderne for at dræbe


630

de flygtende Koner og Børn, og det arbeidende Brandfolk, for at Ødelæggelsen derved kunde blive desto større. De mange, som med Ængstelse undgik Døden, og med Anstrængelse søgte at redde deres spæde Børn eller Levninger af deres Formue, som dog uagtet Politiets Aarvaagenhed ofte blev dem fraranet ved Tyve-Haand, maatte opholde sig under fri Himmel, indtil offentlig og privat Gavmildhed kunde bringe den meest trængende Deel af disse Ulykkelige under Tag, og forsyne dem med Livets første Fornødenheder.

Fiendens Forskandsninger vare nu saa nær ved Stadens Volde, at han, med fuldkommen Sikkerhed for sine Folk, ogsaa kunde sætte den øvrige Deel af Staden i Brand. Indbyggernes Stilling var saaledes skrækkelig i høieste Grad; deres Kræfter og Mod sank endelig; de saae sig ikke istand til med nogen Sandsynlighed at afværge, at jo Fienden kunde indtage Staden, og som en Følge deraf sætte sig i Besiddelse af begge Holmene og af Flaaden, uagtet disses Forsvar fra Søe-Siden var aldeles betryggende. En hastig og tilstrækkelig Undsætning syntes at være næsten aldeles


631

umuelig, da Fiendens talrige Flaade omringede hele Øen, og det Haab, man havde gjort sig om Landeværnets Bistand, skuffede mod al Forventning. Under disse Omstændigheder indgik de høist Kommanderende en Kapitulation, efter hvilken Flaaden, alle Krigs-Fartøier af enhver Benævnelse, tillige med alle Skibs-Sager og det hele Søe-Inventarium, skulde afgives til Fienden, med den haarde Betingelse, at han tillige skulde besætte begge Holmene og Citadellet, indtil Flaaden var udrustet, og, tilligemed alt det øvrige røvede, inden 6 Uger var bortført. Hvorledes dette sørgelige Resultat af alle ædle Anstængelser og Opofringer, hvorved Staten og Staden synes at rystes i sine Grund-Piller, har virket paa Kiøbenhavnernes Stemning; hvad vore brave Søe-Krigere have følt og føle ved at see vor kostbare mægtige Flaade bortranet, uden blodig eller seierrig Kamp til Søes; hvor mange forskiellige Betragtninger der ved denne sørgelige Leilighed fremtvinge sig hos ethvert Menneske i Staden, og hvorledes disse have yttret sig efter enhvers individuelle Følelse for Fædrenelandet og for privat Interesse; dette kan kun føles, men vover jeg ikke at beskrive.


632

Fienden tog da strax Kastellet og begge Holmene i Besiddelse, og arbeidede med den stærkeste Anstrængelse for at faae den hele Flaade tiltaklet, og saa hastig som muelig udlagt paa Rheden. Han bemægtigede sig tillige alt, hvad der fandtes paa Holmene, indtil Værkstæderne, og Haandværkernes egne Redskaber og de allerubetydeligste Ting; selv Kalkene og Diskene, som brugtes til Kommunion paa Orlogs-Skibene, bleve ikke forskaanede, skiøndt de siden efterlodes. Det, som ikke kunde bortføres, eller være ham til mindste Nytte, men os til Skade, blev savet eller hugget itu og forstyrret. Han nedbrød saaledes de nye Skibe, som stode paa Stabelen, og det Skib, som laae i Dokken; udtømmede Arsenalet og alle Magasinerne; huggede Prammene itu for at bortføre Tømmeret; kort: alt, hvad mueligen kunde tages, blev under den bekiendte Admiral Pophams Anførsel bortranet eller ødelagt. Denne umættelige Mand forlangte endog: at Batteriet Prøvestenen skulde afgives, da det bestaaer af tre gamle nedsynkede og med Stene og Jord opfyldte Skibe, dog blev denne hans Paastand, tillige-


633

med flere af samme Natur, ikke bifaldet af den mere billige og skaansomme høistkommanderende Admiral Gambier. Den engelske Kapitain James Dumbar skal især have været den, der med saa meget Strænghed udførte Admiral Pophams Befalinger. Som bekiendt, tilsatte Kapitainen i sidstafvigte Aar Fregatten Astræa paa de danske Kyster. Skibet blev strax paa den venskabeligste Maade modtaget paa Holmen for der at istandsættes, og dets hele Bemanding imidlertid indqvarteret paa Holmen. Kapitainen selv nød den Gang mange Beviser paa Kiøbenhavnernes Giestfriehed, indsamlede imidlertid Kundskab om Holmenes Indretning, og benyttede i Aar, til Giengiæld, denne sin Kundskab under Overmagtens Myndighed til Skade for Danmark. De danske Krigsskibes Beskaffenhed, og Holmenes Forraad har iøvrigt langt overgaaet Fiendens Forventning. De engelske Officerer anslaae, formodentlig for derefter at beregne Pris-Penge, Flaadens Værd tilligemed alt hvad der er borttaget fra Holmen, til en Summa, som overstiger 5 Millioner Pund Sterling, hvilket i danske Penge udgiør over 30 Millioner Rigsdaler.


634

Det tiener til et mærkeligt Beviis paa Kiøbenhavernes Sindighed og Lydighed mod Lovene, at de, uagtet den billige Forbittrelse, som almindelig herskede mod Fienden, dog, efter den kommanerende Generals Opfordring til Orden og Roelighed, lode en Mængde engelske Officerer, Underofficerer og Gemene, vise sig offentlig paa Gaderne til alle Tider af Dagen, uden at disse paa nogen Maade bleve fornærmede, hvilket maaske, under lignende Omstændigheder, ikke vilde have været Tilfældet i nogen anden stor Stad i Europa. Et nedværdigende Øiekast var i Almindelighed det eneste Mærke, ved hvilket Kiøbenhavns Indbyggere lode Fienden føle deres billige Harme over hans troløse og grusomme Adfærd.

At Stadens Beboere, saalænge der var Haab om at tilintetgiøre Fiendens Hensigt, efter deres Forfædres Exempel ved Mod, Standhaftighed og de mueligste Opofrelser have forsvaret Staden: dette er en notorisk Sandhed, som ikke kan paatvivles af nogen, der har været nærværende under Beleiringen. Historien og Efterslægten vil med Høiagtelse og Taknemmelighed erindre,


635

hvorledes vore modige Søefolk, og deres i en saa høi Grad agtværdige Foresatte med lidenskabelig Tapperhed udsatte sig for de største Farer, og tilbagedreve Fiendens Angreb paa vores bevæbnede Fartøier og Søe-Batterier, saa at han snart tabte baade Mod og Lyst til at igientage sine Angreb fra Søe-Siden; hvorledes det brave borgerlige Artillerie og Borger-Korpset forsvarede Voldene; hvorledes det kiække kongelige frivillige Jæger- og Skarpskytte-Korps ved Udfaldene fra Byen, og hvor Faren var størst, altid vare de største og modigste; hvorledes de brave Studentere vare utrættelige i deres Vaaben-Øvelser, og medvirkede kraftigen til at forøge Stadens svage Forsvars-Evner fra Land-Siden; hvorledes endelig hver anden tapper Mand af Garnisonen tog Deel i at afværge det Uhæld, som mødte Staden. Men det var bestemt af Forsynet, at Kiøbenhavn skulde falde, at Danmarks Hoved-Stad og Kongernes Residens for evig skulde tabe den Hæder, aldrig at være erobret af Fienden. Det største Uhæld, som under Beleiringen kunde møde Staden, mødte; vor brave ærværdige Olding


636

General Peymann blev under et kiækt Udfald, som krævede hans Nærværelse, haardt saaret, og var længe i Livsfare, under farlige Tilfælde, og dybt nedbøiet af Bekymring for ikke at kunne ved sin personlige Nærværelse medvirke til Stadens Forsvar. Samlede sørgelige Omstændigheder giorde det uundgaaeligt, at Staden efter 3 Ugers Modstand maatte kapitulere.

Dannemark har ved denne Beleiring mistet mange kiække Mænd, der faldt som Helte for Fædrenelandet, dog er de Faldnes Tal ikke saa stort, som man efter foranførte Omstændigheder skulde have ventet, da Stadens Beboere havde at kiempe mod Fiendens Kanoner og Kugler, Bomber og Ildens Luer. Følgende tvende Lister vise de Saaredes og Dødes Tal, med Undtagelse af dem, som ere behandlede i deres Boeliger, og dem, som fandt deres Død under Ruinerne. Den første, som jeg skylder General Peymanns Godhed, indeholder dem, som faldt paa Stædet for Fædrenelandet, eller bleve saarede, under de adskillige Udfald og Stadens Forsvar. I Søe-Defensionens Tab ere de 36 iberegnede, som sprang i Luften med een af Kanonbaadene. Den anden Liste der-


637

imod, som er uddraget af Hospitalernes Lister, angiver dem, som er modtagne i Stadens forskielleige Hospitaler. Enkelte Korpsers Tab er dog ikke at bestemme af denne Liste, da alle Hospitaler stode aabne for de Saarede, hvor de bleve modtagne, saalænge Pladsen tillod det, uden Hensyn til Stand eller det Korps, hvortil de henhørede. De Saaredes Tal har dog ikke været større end at jo Qvæsthuset næsten allene kunde have modtaget dem alle. Bestyrerne af Hospitalerne holdt det for Pligt, saameget mueligt, at lindre de Lidendes og Saaredes Kaar, som opofrede Liv, Lemmer og Helbred for Fædrenelandet; de tilstode dem ikke allene den beste Pleie, men frietoge dem ogsaa for Betaling. Den sidste Liste viser, at den største Deel af de Saarede var rammet af Bomber og Bombestykker, og iblandt disse var den største Deel Qvinder og Børn. Disse Saar fandtes meget farligere end de, som foraarsagedes af Kanon- og Flinte-Kugler. Sønderrivelsen og Rystelsen var i Almindelighed ved hine langt stærkere end ved disse. Selv tilsyneladende lette Saar af bomber bleve af og til ledsagede af Krampe-Tilfælde (Trismus), og hvor dette var Tilfældet, bleve de Saarede, paa faae Undtagelser nær, alle et Rov for Døden. Maaske bidrog Temperaturens hastige Forandring ogsaa dertil, da Thermometret, i de Dage Bombarderingen skeete, faldt fra 16 til 6 Grader.


638-639

Liste over de Døde og Saarede i Kiøbenhavn og Forstæderne, fra Krigens Begyndelse den 16de August til den 5te September inclusive 1807.

No. Regimenter og Corps Døde Saarede
Officerer Under Officerer Gemene Summa Døde Officerer Under Officerer Gemene Summa Saarede
1 Søe-Defensionen 1 - 51 52 5 1 45 51
2 Det Kongelige Artillerie-Corps - 1 9 10 3 - 23 26
3 Garden til Hest - - - - - - 2 2
4 Det siællandske Rytter-Regiment - - 2 2 - - - -
5 Husar-Detachementet - - - - - - 2 2
6 Liv-Garden til Fods - - 4 4 1 2 16 19
7 Danske Liv-Regiment 1 2 14 17 3 4 52 59
8 Norske Liv-Regiment - - 17 17 1 2 36 39
9 Marine-Regimentet - 1 17 18 - 3 16 19
10 Landværns-Brigaden 1 - 4 5 1 - 10 11
11 Kongens Liv-Jæger-Corps 1 - 13 14 - 2 49 51
12 Det siællandske ridende Jæger-Corps - 1 15 16 - 2 30 32
13 Det borgerlige Infanterie - - 15 15 5 3 27 35
14 Det borgerlige Artillerie - 1 5 6 - 1 - 1
15 Kronprindsens Liv-Corps - - 5 5 - - 3 3
Summa 4 6 171 181 19 20 311 350

640-641

Liste paa de Saarede under Kiøbenhavns Beleiring i Aaret 1807, som fra den 16de August til den 7de September ere indlagte i Stadens Hospitaler.

Hospitalerne Saarede ved Bomber Saarede ved andre Vaab. Summa af Saarede Døde af absolut dodelige Saar Døde under Kuren Summa af Døde Helbre-
dede
Tilbage-
blevne
Frederichs Hospital 138 89 227 40 16 56 11 160
Søe-Qvæsthuset 48 43 91 25 6 31 33 27
Almindelig Hospital 131 16 147 12 26 38 19 90
Lazaret på Land-Kadet-Akademiet for Liv-Jægerne - 18 18 - 5 5 6 7
Lazaret på Fødsels-Stiftelsen for Officerer - 13 13 - 3 3 6 4
Lazaret for Studenterne af Kronprindsens Liv-Korps 5 5 10 5 - 5 4 1
Lazaret for Landværnet 74 11 85 11 7 18 52 15
Liv-Gardens Sygehus - 19 19 - 2 2 5 12
Artillerie Korpsets Sygehuus 26 27 53 6 4 10 12 31
Borgerlige Artilleries Sygehuus 12 6 18 6 1 7 5 6
Norske Liv-Regiments Sygehuus 2 46 48 5 12 17 11 20
Danske Liv-Regiments Sygehuus 4 23 27 - 2 2 20 5
Mariner Regimentets Sygehus 2 10 12 - 1 1 4 7
Summa 442 326 768 110 85 195 188 385

642

Naar man samler de 181, som faldt paa Stedet, de 110, som døde ved Bortførelsen til Hospitalerne, eller som døende bleve indbragte, de 85 som vare allerede døde kort efter Kapitulationen, og endelig de, som siden den Tid ere eller fremdeles kunde bortgaae, saa kan de Dødes Tal med Sikkerhed anslaaes til 376 Personer, hvilket saa meget mere opvækker sørgelige Følelser, da Stadens og Flaadens Skiæbne derved har ikke kunnet formildes. Tallet af Døde i Sammenligning med de Saarede, som endnu findes tilbage, og af hvilke enkeltes Skiæbne endnu ikke er bestemt, viser tilfulde: hvor morderiske disse Saar i Almindelighed have været. Det er ikkun en svag Trøst: at Fiendens Tab har været ulige større saavel til Søes paa det Skib, som sprang i Luften, paa det, som sank, og paa dem, som han i en ramponeret Tilstand bortførte; som og paa Land-Jorden, hvilket de hyppige fiendlige Begravelser paa forskiellige Steder udvise.

Kiøbenhavn har i en kort Rekke af Aar prøvet mange Ulykker, maaske flere end nogen anden stor Stad i Europa. I Aaret 1794 afbrændte


643

Christiansborg Slot. I Aaret 1795 blev en fierde Deel af Staden et Rov for Luerne, og i 1801 blev den angrebet af Engellænderne. Hine Uhæld giorde dog intet betydeligt Skaaer i Beboernes Lykke og Velstand; de efterlode intet sørgelig Spor, som jo Tiden alt har udslettet under en viis menneskekiærlig Regierings Styrelse. Denne Ulykke derimod, som mødte os i Aaret 1807, overgaaer langt alle de forrige, saavel med Hensyn til dens Natur, som til dens rimelige Følger. Frue-Kirke blev et Rov for Luerne, Petri-Kirke blev saaledes beskadiget, at den om nogensinde, dog ikke i en meget lang Tid kan bruges til sin Bestemmelse; næsten alle Universitetets Bygninger ere brændte og ødelagte. Mange Lærde have tabt deres kostbare Bogsamlinger, som i enkelte videnskabelige Grene vare uerstattelige, deres Kabinetter af Natur-, Kunst- og videnskabelige Produkter, og deres Manuskripter; Frugten af mangeaarige Anstrængelser. Den saavel organiserede Kathedral-Skole, tilligemed dens Bibliothek, Inventarium og Lærernes Boeliger er fortæret af Ilden; ogsaa den største Deel af Sund-


644

heds-Collegiets og det forrige Collegi medici Archiv brændte. Fattigvæsenet har tabt sine Bygninger, Arbeidshuset med dets Material-Forraad, Tvangshuset og alt hvad der var indrettet til at befordre Arbeidsomhed, Tarvelighed og Orden iblandt den fattige og trængende Deel af vores Medborgere, og til at forsyne dem med Livets Nødvendigheder. Mange betydelige Oplag af Handelsvare og Fødemidler ere brændte; Handelen og de med den forbundne Næringsveie ere standsede; vore talrige Handels-Skibe og deres kostbare Ladninger ere opbragte til de engelske Havne; adskillige Rige ere blevne Uformuende, Formuende ere blevne Fattige, Arbeidsomme ere satte ud af deres Næringsveie, Familier have tabt deres Forsørgere, Koner og Børn ere bortrevne fra Mændenes og fra Fædrenes Side; de, der er blevne Krøblinger, ville fordre og trænge til offentlig Understøttelse. Den tilstundende Vinter fordunkler end mere Udsigterne i Fremtiden. Naar man hertil lægger det sørgelige Resultat af de giorte Anstrængelser og Opofringer, saa har man for nærværende Tid Grund til at holde det fordum saa


645

lykkelige Kiøenhavn for den ulykkeligste iblandt alle Europas store Stæder. Den nu levende Generation vil, naar Forsynet ikke aabner skiulte Veie, neppe endog under de ivrigste Bestræbelser være istand til fuldkommen at raade Bod paa den os tilføiede Skade. Jeg henregner ikke til Statens og Stadens Afsavn og Tab hverken de udanske og letsindige, eller de menedige Forrædere, som under Fiendens Ophold omkring os, have forladt Fædrenelandet, og, listigen lokkede ved hans Guld, begivet sig i engelsk Tieneste. Disse Ulykkelige ville tidlig eller sildig haardt føle deres Vildfarelse.

Under alle disse sørgelige Omstændigheder herskede overalt i Staden Orden og Roelighed, Lydighed og Tillid, saavel til den militaire som civile Øvrighed. Vi savnede ikke heller Fødemidler; Staden var, førend den blev beleiret, paa en lang Tid forsynet med betydelige Oplag, og da Fienden nærmede sig til Staden, blev fra dens Omegne endnu en Mængde Levnetsmidler ført herind. Vel stege Priserne paa Livets Nødvendigheder i Begyndelsen af Beleiringen meget høit, dog satte


646

Politiets Omsorg dem snart igien i billige Grændser. Ikke heller leed vi Mangel paa Vand, endskiøndt Springvandet ved Fiendens Nærmelse til Staden strax blev afskaaret. Fienden blev af Stadens Forposter og fra Voldene, hindret i at afskiære de Render, som lede Pumpevandet fra Bespisnings-Søerne til Staden, eller at lade disse Søers Vand afløbe til St. Jørgens Søe og til Havet, hvilket uden saadan Hindring letteligen kunde have skeet. Erfaringen viste ellers: hvor vigtige de forhen anførte Brønde ere for Staden ved slige Leiligheder; de bleve ogsaa strax ved Beleiringens Begyndelse af Politiet satte i Reqvisition; andre nye Brønde blev gravede. Man fandt, at nogle af dem ere næste uudtømmelige, og at de samtligen, vel i Stand holdte, og jevnligen brugte, kunde tilbyde en betydelig Deel af Vand til Beboernes tarvelige Fornødenhed.

Det er ikke usædvanligt, at Mennesket, naar Lykken smiler, under Forlystelsernes og Adspredelsernes Tillokkelser, under Velstand, Vellevnet og Sundhed, ringeagter Religionen, eller dog bliver ligegyldig mod den; og at man derimod i kum-


647

merfulde Dage, naar ulykkelige Omstændigheder møde, naar Udsigterne i Fremtiden er mørke, tyer med Tillid til denne blide Ledsager paa Banen af det menneskelige Liv. Dette var ogsaa Tilfældet i København under Beleiringen. Man saa vore Kirker mod Sædvane opfyldte, man søgte og fandt Trøst og Opmuntring ved Religionens troe Haand, som aldrig forlader den ulykkelige aldeles trøstesløs.

Intet i Verden knytter Menneskene saa tet til hinaden, som fælles Gienvordigheder og Ulykker, fælles Fare, fælles Trang og Følelser for Fædrenelandets Hæder og Lykke; ogsaa dette saaes tydelig i det beleirede Kiøbenhavn. Aldrig herskede i Staden en mere venskabelig Tone, en mere utvungen og giæstfrie Omgang iblandt alle Stænder, aldrig mere tarvelig Sparsommelighed og nøiagtigere Orden, aldrig viste sig Forfængelighedens udbredte Herredømme mere afmægtigt end i denne ulykkelige Tid; især kiendte dette i de 3 sidste skrækkelige Dage og Nætter, da intet Menneske i hele Staden kunde end et Minut være sikkert paa at beholde sit Liv og sine Lemmer. Man-


648

ge flygtede i disse Dage til Christianshavn og til Amager; en Deel vare uforsigtige og modløse nok til at forlade deres Huse, som da tillige med deres Eiendomme des lettere bleve et Rov for Luerne og for det skiændige Tyverie, som til Skiændsel for Menneskeheden i disse Skrækkens Dage var saa almindeligt. Kiøbenhavnernes herskende Nysgerrighed viste sig ogsaa under Beleiringens sørgelige Dage. En Mængde Mennesker af begge Kiøn trak fra Morgen til Aften ud paa Toldboden, streifede omkring paa Voldene og besteg Kirke-Taarnene for at see Fiendes uhyre Flaade og hans opkastede Batterier. Dette skeete endog paa en Tid, da de Spadserende stode i Fare for at træffes af Fiendens forskellige Skyds, hvorfor da Øvrigheden tilsidst maatte spærre al Adgang til disse Stæder for Uvedkommende.

Stadens Beboere have ogsaa ved denne Leilighed lagt deres sædvanlige Godgiørenhed for Dagen. Mange kappedes om at tilbyde deres Folk, Vogne og Heste til almindelig Brug og Nytte, at vederqvæge de tienstgiørende Forsvarere af Staden paa deres Poster, at sørge over de Saaredes


649

behørige Transport til Hospitalerne, hvor alle Ting fandtes bereedte til deres Modtagelse, Pleie og Kuur, at sørge for de Brandlidtes Huuslye m.v. Kun faae viste sig lunkne mod vore Forsvareres Trang, eller mod Folkets almene Elendighed.

Kiøbenhavn var under Beleiringen aldeles fri for smitsomme og epidemiske Sygdomme; ikkun de Tilfælde yttrede sig, som vare en nødvendig Følge af Luftens hastige og i en høi Grad foranderlige Temperatur. Mange ere dog blevne og ville fremdeles blive et Offer for de Indtryk, som Angest og Forskrækkelse, Tab og Mangel, fremvirkede paa deres Livskraft og Styrke; enkelte derimod, som førend Beleiringen følte sig selv yderst svage, og som under Bombardementet flygtede fra et Sted i Byen til et andet, og opholdte sig i flere Nætter i hvælvede qvalmfulde Kieldere, har jeg derimod seet helbredede ved Indtrykket af den almindelige Angest og Elendighed, der virkede som et kraftfuldt elektrisk Stød paa deres Aand og deres Nerver.

Fienden forlod os endelig den 20 October, belæsset med Holmens Rigdomme, og efterlod os


650

billig Harme over hans forræderske og grusomme Angreb og de Ødelæggelser, dette har anrettet. Historien vil bevare for Efterslægten de Danske og Engelskes giensidige Forhold og Fremgangsmaade mod hinanden. Hvad ellers disse lige saa uventede, som ulykkelige, Hændelser ville virke paa Kiøbenhavns physisk-medicinske Stilling, paa Velstand og Fattigdom, paa Handel og Industrie, paa Virksomhed og Arbeidsomhed, paa Næringsveie og Næringsmidler, paa Religiøsitet og Sædelighed, paa Forfængelighed og Yppighed, paa Charakter og Tænkemaade, paa Børne-Opdragelse og de Fattiges Pleie, paa Videnskabernes og Kunsternes Dyrkelse, paa Sundheds- og Sygdoms-Pleie, paa Folkemængden og Dødelighed, og endelig paa offentlige og almeennyttige Foranstaltninger; dette vil allene Tiden lære. Dersom Forsynet forunder mig Liv og Kraft endnu nogen Tid, saa forbeholder jeg mig at afhandle disse Emner i den anden Deel af mine physisk-medicinske Betragtninger.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading

© Selskabet for Københavns Historie 14. september 2007
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |
© Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2008