sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 2
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Henrich Callisen
Titel: Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 2
Udgivet: Kbh., 1809
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Del: 2. del - kapitel 10
Note: Denne indholdsoversigt er bygget specielt til webudgaven.

 

[401]

Tiende Afdeling

Omsorg for Kiøbenhavns Fattige.

Menneskenes Stilling i Samfundet maae nødvendig være meget forskiellig. Næringsveie, Anlæg, Evner, Sæder, Levemaade, tilfældig eller erhvervet Rigdom, forskyldt eller uforskyldt Fattigdom, Dyder og Lyder, frembyde i alle store Steder, saa og i Kiøbenhavn, saa mange Forandringer og Afvexlinger, at Menneskeforskeren finder deri en rig Stof til fine Betragtninger. Hvor Sædelighed og Dyd, Arbeidsomhed og Maadelighed er almindelig, hersker Velstand, Orden, Lykke og Sundhed, hvor de mangle, findes Uvirksomhed, Ødselhed, Forfængelighed, Vellyster, Enkeltes Rigdom, Mængdens Fattigdom, flere sygdomme og forøget Dødelighed. Almindelig Rigdom er for en Stat ligesaa farlig


402

og ligesaa fordærvelig, som almindelig og en høi Grad af Fattigdom. Uden Undtagelse hersker der den største Fordærvelse, hvor den største Armod, eller den største Overflødighed findes. Naar man raadfører sig med Verdens Historie, vil man finde det meget problematisk, hvilket maatte være meest skadeligt. Da under Staternes Omveltninger, Kiøbenhavn i en Deel Aar har været een af de første Handelssteder i Europa under Fredens Velsignelser, saa var det naturligt, at Rigdom maatte samles hos Enkelte, og, formedelst Næringsveienes Forøgelse, Velstand hos andre; desuagtet har, under denne lykkelige Stilling, Fattigdom ikke aftaget hos os. De Fattiges Tal, som trænge til Understøttelse, har derimod tiltaget, i Forhold til Velstandens Forøgelse. Vellevnet og Ødselhed, Usædelighed og Forfængelighed, især Misbrug af fremmede Produkter, har adsplittet for en Deel den forøgede Fortieneste, og Omkostningerne til de Fattiges Understøttelse forøgedes endog aarligen. Nu, da Hovedstaden og Staten er i en saa meget forandret Stilling; da Engellændernes forræderiske Overfald har forstyrret, eller brændt, en stor deel af vore Vaaninger,


403

bortstiaalet Statens Værn, den ganske Flaade, ranet endeel af vore Rigdomme, priisdømt vore Handels-skibe, indsluttet vor fordum saa lykkelige Øe, forstyrret vore Næringsveie, berøvet mange deres Forsørgere og deres Venner under Livets Gienvordigheder, og Priserne endog paa de første Livets Nødvendigheder saa meget ere forhøiede, maatte nødvendig under slige trykkende og sørgelige Omstændigheder den almindelige Trang endnu mere tiltage, og Kilderne til de Fattiges Forsorg blive endnu mere utilstrækkelige. Ogsaa den tiltagende Letsindighed, hvormed en Deel unge Mennesker indlade sig i ægteskabelige Forbindelser, uden bestemte Næringsveie eller Udsigt til at kunde ernære en Familie, bidrager meget hertil; de blive sædvanligen med deres Børn en Plante-skole for Fattigvæsenets Almisse-Lemmer.

Fattigvæsenet i Kiøbenhavn, denne for Hovedstaden saa høist vigtige Gienstand, har siden Aaret 1709 Tid efter anden undergaaet en Deel Forandringer. Hundrede Aars Erfaringer viste dets Utilstrækkelighed; det manglede enten i faste og billige Grundsætninger, eller i deres alvorlige og nøiagtige Anvendelse, og de Fattiges Til-


404

syn og Pleie vedblev at være i en manglende Tilstand. Endelig blev den 21 Julii 1799 efter en dertil udnævnt Commissions Forslag en Plan for Fattigvæsenet af Kongen anbefalet, som har givet denne vigtige Indretning sin nærværende Stiftelse. Denne ypperlige Anordning bestemmer Fattigvæsenets Øiemed og almindelige Bestemmelse, og anbefaler dets Bestyrelse, Fattigforsørgelsen i Almindelighed og Forsørgelsen ved Arbeide i Særdeleshed, Forsørgelsen ved Almisse og Almisse-Indretninger i Særdeleshed, Skolevæsenet for Fattige Børn, Syge-Pleien, de Fattiges Begravelser, Forseelser og Straffe, Politie og Rettergangs-Maaden i Fattigvæsenets Sager, Fattigvæsenets Indtægter og Indtægts-Kilder, Forbindelsen med andre Goddædigheds-Stiftelser, vedblivende Benaadninger, der ere Fattigvæsenet forbeholdte, og endelig Regnskabs-, Kasse-, og Revisions-Væsenet. Naar man med Nøiagtighed igiennemgaaer denne fortræffelige Anordning, saa finder man deri Idealet af et fuldkomment Fattigvæsen, som kunde sættes ved Siden af, om det ikke i enkelte Ting overgaaer, den med Rette saa berømte hamborgske Fattig-Anstalt, hvilken i en Række af Aar


405

har gavnet saa meget, at den med Grund kan ansees for den første Indretning af dette Slags i Europa; skiøndt ogsaa denne Stiftelse ved Tidernes ublide Indflydelse paa Handel, Næringsveie og Velstand skal nu være i en vaklende Stilling.

Vores nærværende Fattigvæsens Bestyrelse har nu staaet i 9 Aar; den har ved Bestyrernes utrættelige Omsorg og Anstrængelse fremvirket usigeligen meget Godt for det Offentlige. Industrie og Arbeidsomhed iblandt de Fattige er forøget. Armodens tunge Kaar er lettet ved at betale Arbeidet høiere, ved Almisse, ved natural Forflegning, ved Huuslye, ved Omsorg for Klæder og Reenlighed, ved Syge-Pleie i og uden for milde Stiftelser, og ved et i en høi Grad, saavel i physisk, som moralsk Henseende forbedret Skolevæsen. Betleriet er, under nærværende Omstændigheder, om ikke aldeles hævet, dog betydeligen formindsket, og det saavel organiserte Tvangshuus anholdt de Dovne, Usædelige og Uvillige, hvis Tal iblandt Kiøbenhavns Fattige ikke er ubetydeligt, med en velgiørende Strænghed til Orden og Virksomhed. Men Fattigvæsenets ædle og virksomme Bestyrere have i disse Aar at kiempe med


406

mangfoldige Vanskeligheder, som endnu ryste Fattigvæsenet i sine Grund-Piller.

De Fattiges Tal i Kiøbenhavn har i Forhold til Folkemængden paa en skrækkende Maade tiltaget. Det Antal af Fattige, hvis Forsørgelse siden Aaret 1799 er henlagt under Fattigvæsens Directionens Bestyrelse var i Aaret 1806, førend Krigens Udbrud, som følger:

1. De som forsørgedes i Byen i eller uden for Arbeidshusene:

 

Gamle

4561 Personer

Børn under 15 Aar

2280 Personer

af hvilke ere 646 Pleiebørn

 

2. De som forsørgedes i Stiftelser.

 

Gamle i Almindelig Hospital

625 Personer

- i Vartov

388 Personer

- i St. Hans Hospital

260 Personer

- i Abel Cathrines Stiftelse

24 Personer

- i Christians Pleiehuus

50 Personer

Børn i Opfostringshuset

130 Personer

 

8318 Personer

3. Foruden disse faste Almisselemmer forsørgedes der i Middeltallet aarligen med Syge-Pleie

 

- i Hospitalerne

372 Personer

- i Districterne

210 Personer

- ved Interims-Hielp

400 Personer

de Fattiges hele Tal vare da

9300 Personer


407

Mere end en 11te Deel af Stadens Beboere nyde følgelig offentlig Understøttelse, og det uagtet Jøderne selv med roesværdig Omsorg underholde deres Fattige. De Trængendes Tal i Kiøbenhavn er siden ved Bombardementet og Krigen endnu betydeligen forøget.

Til disse Fattiges Underholdning og Understøttelse blev i aaret 1799 af Magistraten afgivet til den nuværende Fattigvæsens Direction, en Capital af 704,789 Rd. Foruden de Fonds, som udgiøre de milde Stiftelsers private Eiendomme, som ere henlagte og forbundne med Fattigvæsenet. Desuden eier det mange og meget betydelige Indtægtskilder, som Regieringens milde Bidrag og Gaver, samt privat Velgiørenhed har aabnet for Stadens Fattige. Man finder disse Indtægtskilder samlede i det, af vores, for Stadens Fattigvæsen, saa fortiente Assessor Bærens (som selv er Medlem af Fattig-Directionen) udgivne Tidsskrift Penia, hvoraf ogsaa de her anførte Beregninger om Fattigvæsenets Tilstand ere uddragne. Uagtet disse Indtægter upaatvivleligen med den nøiagtigste Orden, og den mueligste Sparsomhed til deres Bestemmelse blive anvendte, synes de dog til Hensigtens fuldkomne Opnaaelse ikke tilstrækkelige. Følgende Udsigt over Fattigvæsenets Indtægter og Udgifter fra 1 Julii 1801 til 1 Julii 1802, som af det kongelige Rentekammer ere reviderede, tiener til Beviis herpaa:


408

Indtægt.

 

Rigsdaler.

Almindelige Indtægter af Fattigvæsenet

103,607

for Almindelig Hospital

7,391

- St. Hans Hospital

10,009

- Opfostrings-Huset

12,353

- Vartov Hospital

12,854

- Abel Cathrines Boder

1,630

- det militaire Depot

1,320

- Tvangshuset

610

- Frue Arbejds-Anstalt og Skole

645

- Nikolai

970

- Helliggeistes

370

- Trinitatis

112

- Garnisons

1,524

- Frelseres

821

- Holmens

68

- Bredgades Pige-Skole

500

- Bredgades Drenge-Skole

89

Forflegnings-Fondet, for indsendte Levnets-Midler

17,764

Fattigvæsenets Indtægter

172,637

 

I dette Aar var der en Under-Balance af 65,157 Rdlr.; og dette paa en Tid, da Staden var endnu i roelig Besiddelse af Fredens Velsignelser, og da en udbredt Handels Fyldhorn rigeligen udgiød glædelige og sørgelige Følger over Stadens Beboere, da nu derimod Trang, Mangel og Fattigdom findes saa meget forøget. Fattigvæsenets aarlige Indtægter og Udgivter kunde ellers efter tilfældige mødende Omstændigheder være forskiellige.


409

Udgivt.

 

Rigsdaler.

Almindelige Udgivter for Almisser, Lønninger, Syge-Pleie, Skoler m. v.

91,902

for Almindelig Hospital

46,350

- St. Hans Hospital

27,795

- Opfostrings-Huset

10,987

- Vartov Hospital

16,559

- Abel Cathrines Boder

1,631

- det militaire Depot

1,851

- Tvangshuset

7,060

- Frue Arbejds-Anstalt og Skole

1,968

- Nikolai

2,046

- Helliggeistes

795

- Trinitatis

1,807

- Garnisons

3,673

- Frelseres

3,680

- Holmens

393

- Bredgades Drenge-Skole

772

- Bredgades Pige-Skole

663

Forflegnings-Fondet

17,882

Fattigvæsenets Udgivter

237,794

 

Ifølge de Efterretninger jeg skylder Hr. Assessor Bærens, var fra Iste Julii 1802 til 31te December 1803 Fattig-Væsenets Under-Balance 111,939 Rdlr. for Aaret 1804 76,089 Rdlr.


410

I Kongerigets Hovedstad, som tillige har ført en meget udbredt Handel, er Fattigvæsenet meget mere bekosteligt og mere vanskeligt i Udførelsen, end det kan være Tilfældet i mange andre store Steder. Fattig-Anstalten i Hamborg, som tog sin Begyndelse i Aaret 1788, sørgede i Begyndelsen for omtrent 4000 Familier, som bestod af 7391 Mennesker, nemlig 5166 Voxne og 2225 Børn, hvilket Tal i 10 Aar var siunket til 2078 Individer; meest Gamle og Affældige. Fattigvæsenet i Kiøbenhavn begyndte med et langt større Tal, og seenere ublide Tider har forøget dette. Her strømme mange Mennesker sammen, ikke alene fra Statens forskiellige Provindser, men ogsaa fra fremmede Lande, for at søge Næringsveie, Befordring, Handels-Fordele, for at nytte de her værende Underviisnings-Anstalter, eller for at indflye til vore milde Stiftelser. Den kongelige approberede Plan for Fattigvæsenet lyder: ”at alle Fattige, som have opholdt sig i Kiøbenhavn, dets Forstæder iberegnede, i fulde 3 Aar efter hinanden, henhøre til denne Stads Fattigvæsen, og have Adgang til dets Forsorg; men de, som i en kortere Tid der have opholdt sig, ere


411

at anse som udenbyes Fattige, der andensteds bør forsørges.” Denne Anordning er altsaa at anvende paa dem, som nyde bestandig vedvarende Almisse, derimod med Hensyn til dem, som trænge til hastig Hielp, hvorom den nødvendige sikkre Underretning mangler, eller hos dem, hvis Befordring til deres egentlige Hiemstavn vil være lige saa bekostelig, som den Understøttelse, de paa en kort Tid kunde nyde, synes den mindre at være anvendelig; ogsaa vilde det være vanskeligt, at nægte syge, trængende, ulykkelige og forladte Mennesker, den muelige øieblikkelige Hielp, hvortil de ere trængende. I Aaret 1807 understøttedes, uden for de milde Stiftelser i Stadens 12 Fattig-Districter:

af civile eller borgerlige

5447

af Søe militair Etaten

1454

af Land militair Etaten

725

Tilsammen

7627

 

som bestoed af 929 Mand, 3687 Qvinder og 3010 Børn.

I Stadens milde Stiftelser under Fattig-Væsenet forsørgedes:

I Vartov Hospital

385

i Almindelig Hospital

689

i Abel Cathrines Hospital

23

i St. Hans Hospital

255

i alt

1352


412

Af disse 8978 Fattige som forsørgedes, hvis Tal i 1808 er forøget til 9158, hiemmehørte:

I Kiøbenhavn

3793

i Siælland

1947

i Fyen

296

i Lolland og Langeland

95

paa Falster

32

i Jylland

978

i Hertugdømmerne

341

i Norge

403

i Sverrig

507

i Tydskland og andre Lande

586

Tilsammen

8978

 

Kiøbenhavns Fattigvæsen har ved Stadens Beleiring og Bombardementet lidt meget betydeligt. St. Hans Hospital, dette for Afsindige, Vanvittige, Veneriske og med Legems Bræk beladte samt affældige Almisse-Lemmer bestemte Sygehuus, har tabt Stiftelsens hele betydelige Inventarium, hvis Værd anslaaes til omtrent 25000 Rdlr. Fattigvæsenets Hoved-Bygninger, Tvangs- og Arbejdshuset, som ved ethvert vel organiseret Fattigvæsen desværre er uundgaaelig nødvendig, Politie-Arresten, det hele Forraad af raae og forarbeidede Materialer, Ar-


413

beids-Indretningen, Rensnings-Anstalten, Bogholderens og Casserens Kontor m.v. blev et Rov for Flammen og Ødelæggelsen. Fattigvæsenets Tab herved anslaaes til omtrent 40000 Rdlr., foruden det, som Savnet af disse velgiørende Indretninger vil fremvirke. Det almindelige Hospital, Frue Arbeidshuus og andre Indretninger for de Fattige har lidt mindre betydeligt. Adskillige af Fattigvæsenets betydeligste Indkomster, især de, som ere grundede paa offentlig Velgiørenhed, ere ikke og kunde ikke nær være det, de vare tilforn. Beboernes sædvanlige Velgiørenhed er tildeels henvendt til andre vigtige Gienstande, til patriotiske Bidrag til Flaadens Gien-Opretning, til de qvæstede Krigere og de Faldnes Efterladte, til de Brandlidte og Huusvilde m.v. Alle Fornødenheder til de Fattiges Understøttelse ere stegne til meget forhøiede Priser. Omtrent 7000 Mennesker bleve i Bombardementets Skrække-Dage huusvilde og tildeels berøvede alt hvad de eiede. For den Commission, som var anordnet til at afhielpe de Brandlidtes første Trang, meldte sig i de første Dage efter Ildebranden:


414

2

Familier med

8 Børn

5

Familier med

7

17

Familier med

6

50

Familier med

5

113

Familier med

4

184

Familier med

3

319

Familier med

2

379

Familier med

1 Barn

 

som bestode af 2138 voxne Mennesker og 2424 Børn, tilsammen 4562 trængende Individer; og hvor mange meest beklagelige Familier fandtes ikke, som heller vilde underkaste sig en trykkende Mangel end at indflye til offentlig Velgiørenhed, hvorved dog kun en liden Deel af deres Trang kunde afhielpes.

Fattigvæsenet sørger for de Fattige og Trængende ved Almisse, som nok er den mindst fordeelagtige Maade at lette de Fattiges Kaar, da Orden og Tarvelighed ikke synes at henhøre til deres Characteristik; ved Natural-Forflegning og Spisesedler; ved at forsyne dem med Arbeide og ved at betale dem saaledes, at det tillige kunde ansees som Belønning for Flittighed; ved at forsyne dem med Materialier, Hielpemidler og med Redskaber til at forædle dem; ved at sørge for deres


415

Huuslye, hvortil fra 1800 til 1807 alene af Fattigvæsenet er anvendt 145,058 Rdlr., ved at sørge for de Fattiges Klæder og Reenlighed, for deres Syge-Pleie, og endeligen for fattige Børns Opdragelse. Ved Tvangshuset og det dertil henhørende, har Fattigvæsenet lidt et næsten uerstatteligt Tab. Vel blive Betlere og uordentlige Almisse-Lemmer, efter foregaaende Undersøgelse af Fattigvæsenets Polite-Ret, nu afgivne til vores saa kaldte Forbedrings-Huus; men Orden og Sammenhæng er derved iblandt Almisse-Lemmerne forstyrret, og, som en Følge deraf, Fattigvæsenets Udgivter forøgede. Store Summer ville vist medgaae, førend det forrige ypperlige Tvangshuus kan igien sættes i den forrige Orden.

Da St. Hans Hospitals hele betydelige Inventarium af Engellænderne var plyndret, og en Deel af dets Bygninger forstyrret, Kongen har befalet: at dette Sted, efter dets oprindelige Bestemmelse, igien til Stadens Defension skulde anvendes, og Hospitalet til et andet Sted henlægges, vil dette ogsaa foraarsage mange og betydelige Udgifter for Fattigvæsenet. Heldigt var det under disse uhældige Omstændigheder, at den nye Byg


416

ning for Afsindige, som var bestemt at opføres, og som efter nærværende Priser vilde have medtaget 180,000 Rdlr. ikke var opbygget. Planen dertil var af hans Majestæt bifaldet, Plads var bleven kiøbt dertil, Underretning om de fleste og bedste udenlandske Indretninger iværksatte. Arbeidet ville nu have været forgiæves, og de Midler have været optagne, som nu kunne anvendes.

St. Hans Hospital indbefatter nu 73 Afsindige og Vanvittige, 274 Affældige og med ulægelige Sygdomme beladte Almisselemmer, og 174 Veneriske. Den virksomme specielle Direction for denne Stiftelse har længe indseet, at Sammenblandingen af saa meget forskiellige Classer af Mennesker i een Bygning var upassende og uhensigtsmæssig. Derfor skulde den nye nye Bygning for Afsindige have været opført. Ligesaa vigtigt er det at fraskille de veneriske, disse endnu mere ulykkelige Syge, fra Almisse-Lemmerne og andre syge. Dette Ønske bliver nu opnaaet, da Fattigvæsenet har tilkiøbt sig en til det almindelige Hospital grænsende Gaard til denne Hensigts Op


417

naaelse. Til de Afsindige og et forøget Tal af Almisselemmer har Directionen efter nøieste Overlæg foreslaaet, og er bleven af Kongen bemyndiget til, at kiøbe Jordgodset Bistrupgaard, som ligger i Roeskilde Amt, 4 ½ Miil fra Hovedstaden, der bestaaer af Hartkorn, frie Hovedgaards Taxt, Ager og Eng 54 Tønder, 4 Skiepper, 3 Fierdingkar, og har en god sund Beliggenhed, for 100,000 Rdlr. og en aarlig Afgivt til Staten af 1000 Rdlr., saa at Renterne svare til Capital af 125,000 Rdlr. Grunden for, og de forventende Fordele for Fattigvæsenet af denne Kiøbslutning, er af den specielle Direction for St. Hans Hospital offentlig bekiendtgjort *). Man seer af denne Indberetning, at det er Fattig-Directionens Hensigt, ikke alene at indrette paa Bidstrup en beqvem Leilighed for afsindige og Vanvittige i de Bygninger der findes, eller siden maatte opføres; men ogsaa at kunne anlægge en Fattig-Colonie uden for Staden, hvor baade

*) Beretning om St. Hans Hospitals og Claudi Rosettes Stiftelses Forflytning til Bidstrup Gaard. Kiøbenhavn 1808.


418

Huusleilighed og Forflegning kunde være mindre kostbar, end i den ved Ildebrand og andre Uheld trykkede Hovedstad, og hvorhen man da fra Fattigvæsenets Side kunde ikke alene henlægge gandske afkræftede Almisselemmer, men ogsaa henvise til Boepæl og Arbeide nogle saadanne arbeidsføre Fattige, som enten ikke, eller ikke tilstrækkeligen kunde finde Arbeide og Næring her i Staden. Enhver Stadens, Fædrenelandets og Menneske-Ven kan ikke andet end ønske, at den ædle Directions velgiørende Hensigter i fuldeste Maal maatte opnaaes, Arbeidsomhed og Sædelighed befordres, de Vanskeligheder overvindes, som, i en Indretning af den Omfang og Rigtighed, i en saa betydelig Afstand fra Hoved-Directionen, maatte møde, og endelig at Fattigvæsenets tiltagende Udgivter, som længe have været uforholdsmæssige til dets nærværende Indtægter, derved maatte formindskes.

Det var en særdeles heldig Omstændighed, at Kiøbenhavnernes testamentariske Godgiørenhed siden den Tid, at Omsorg for Stadens Fattige i Aaret 1799 er overdraget til den nærværende Bestyrelse, har forøget Fattigvæsenets Fond med


419

meget betydelige Legater, som deels allerede ere, deels kunne ventes afleverede. Følgende Liste viser det:

Testamenteret og afleveret.

 

Rigsdaler.

Efter Etatsraad Dahlgaards Testamente

25,000

- Etatsraad Nielsens

2,000

- Madame Rosenbergs

700

- Brand-Major Platzes

500

- Kiøbmand Sørensens

5,000

- Skibs-Capitain Kiølsens

1,300

- Klokker Haabers

5,619

- General og Deputeret Schultz’s

500

- Urtekræmmer Schous

2,000

- Brygger Lunds

1,000

- Glarmester Jensens

500

- Conferensraad Rehders

100

- Dorthe Kiærs

200

- Etatsraad Mahlings

1,500

- Controlleur Stemans

50

- Tobaksfabrikør Rosselins

10,252

- Supercargo Ruchs

123,287

- Grosserer Brochs

88,506

- Gartner Pflygers

4,190

- Justitsraad Prihns

4,000

 

276,204

 


420

Testamenteret men ei endnu afleveret.

 

Rigsdaler.

Efter Justitsraad Preens Testamente

11,000

- Sukker-Raffinadør Ladiges

600,000

- Brygger Møllers

25,000

- Grosserer Schovs

10,500

Tilsammen

922,704

 

Disse betydelige Legater skylder man det, at, uagtet Fattig-Væsenets betydelige og tiltagende Udgivter, dog det oprindelige Fond, som i Aaret 1799 af Magistraten er overleveret til den nærværende Fattig-Direction, af 704,789 Rdlr. nu findes meget betydeligen forøget. Desuagtet synes den oeconomiske Stilling af Kiøbenhavns Fattigvæsen aldeles ikke at være beroeligende. Ingen tilstrækkelig og sikker Omsorg for de Fattige, i en saa folkerig Stad som Kiøbenhavn, kan finde Sted, uden betydelige Capitaler, tilstrækkelige og sikkre aarlige Indkomster, og formuende Medborgeres Bidrag, som have Evne og Villie til at understøtte deres ulykkelige og trængende Medbrødre, saaledes at de nødvendige aarlige Udgivter med Orden og Sparsomhed derved kunde bestrides. De Uheld, som ere overgaaede Hovedsta-


421

den, Krigens uundgaaelige Besværligheder, Næringsveienes Formindskelse, Handelens Standsning, Nødvendighedernes forhøiede Priser, og det under disse Omstændigheder saa betydeligen forøgede Tal af Trængende og Fattige, giør den tilbørlige Omsorg for dem særdeles vanskelig og byrdefuld, saa meget mere som Kiøbenhavnernes sædvanlige Godgiørenhed nu er henvendt til saa mange andre Gienstande, som ikke staae i umiddelbar Forbindelse med Fattigvæsenet. Enhver, som nøie kiender Hovedstadens nuværende Stilling, veed: at mange store Legater til Fattigvæsenet i en rum Tid ikke kan ventes, og at de mindre ville være utilstrækkelige. Desuden ere den Deel af de til Fattigvæsenet testamenterede Legater af Giverne bestemte til særdeles Brug, og hverken bør eller kunne af Bestyrelsen anderledes anvendes, endog til de Gienstande, hvor den største Trang maatte findes.

Enhver lignende Indretning kan paa enkelte Tider ved tilfældige Omstændigheder have overordentlige Udgivter, men, naar disse ikke snart kunde tilbagevindes, eller, naar Udgivterne overstige bestandig Indtægterne, maae hele Indretningen synke, eller dog den nødvendige Understøt-


422

telse af saa mange Ulykkelige, efter de i Planen for Fattigvæsenet antagne ædle menneskekiærlige Grundsætninger, indskrænkes. Dette maae saa meget vissere være Tilfældet ved en Indretning, som har den Omfang som Kiøbenhavns Fattigvæsen; som har et Personale af over 9000 Mennesker, 3 store Hospitaler, et Opfostringshuus, 8 Arbeids-Anstalter, 9 Skoler, et Tvangshuus med Tilbehør, Bygninger og Inventarium af 550,000 Rdlr. Værd, en Capital af 800,000 Rdlr; aarlige Indtægter af 167,868 Rdlr. og derimod en Udgivt af 226,848 rdlr.; omtrent 130 Forstandere til Medhielp i Bestyrelsen*), og henimod 230 Over- og Underbetientere; naar slig en Indretning er i aarlig Underbalance, rystes den i sine Grundpiller; naar ikke en sikker og stadig Ligevægt imellem Indtægter og Udgivter kan tilveiebringes, vil den vigtige Grundsætning at forsørge hver Fattig med det Nødtørftige, og saa meget muelig at forekomme Forarmelse, ikke kunne opnaaes; Uordener og Mangler ville igien indsnige sig, og den ædle, skiønne, ærefulde Byg-

*)Hamborg har ved et langt mindre Antal af Fattige 180.


423

ning vil synke under sine Ruiner. Enhver Menneske og Stadens Ven, kan ikke andet end ønske, at der snart maatte aabnes nye Kilder for Fattigvæsenets Indkomster, eller at det Manglende aarligen ved en rigtig ordnet Fattig-Stat, som Retfærdighed og Lovene hiemle, maatte tilveiebringes, som kunde sikkre vores ypperlige Fattigvæsens Tilværelse for Fremtiden, og læge de gamle dybe Saar, som Tidernes Gang have frembragt, førend de maatte blive ulægelige. Ethvert godt Menneske yder gierne efter sin Evne til de Fattige; det begriber Fordelene af et vel indrettet Fattigvæsen, og har billig Tillid til dets Bestyrere; den, som ikke giør det, burde offentlig beskiemmes og tvinges at bidrage efter hans Stilling dertil. Jøderne, iblandt os, forsørge deres talrige Fattige alene ved Fattig-Skat paa de velhavende, og aldrig sees nogen Betler imellem dem.

Publicitet er ved alle de Indretninger, som kræve offentlig Understøttelse, en kraftig Drivefiæder til at opvække Velgiørenhed; den kongelige approberede Plan for Kiøbenhavns Fattigvæsen paalægger derfor Directionen som Pligt, ”aarligen at bekiendtgiøre ved Trykken en omstændelig


424

”Balance af Fattigvæsenets Indtægter og Udgivter, og ved denne samt andre vigtige og gavnlige Oplysninger fra Tid til anden, at underrette alle og enhver om Fattigvæsenets Tilstand og om Bivirkningerne, som i dets forskiellige Grene under den nye Bestyrelse ere sporede”. Mange vilde derved underrettes om Fattigvæsenets Trang, om den bekiendte Orden, Sparsomhed og Forsigtighed, hvormed Bestyrelsen skeer, om de usædvanlige Udgivter og tilfældige Omstændigheder, som ere indløbne; og mange ville derved opmuntres til efter deres Evner at bidrage til en saa velgiørende og udmærket Indretning, hvortil Kiøbenhavn og Staten i en saa høi Grad er trængende.

Publicitet har ogsaa i en lang Række af Aar været een af Hoved-Støtterne for Fattigvæsenet i Hamborg, som endnu er det første i Europa, skiøndt ogsaa denne Stads betydelige Uheld nødvendigen har maattet meget svække dets Kræfter og Virksomhed. En god og vel ordnet Fattig-Bestyrelse er i en høi Grad agtværdig. Jeg veed ingen Stilling i Livet at nævne, som saa meget fortiener offentlig Taknemlighed og Erkiendtlighed end den, at være betroet Omsorg for de


425

Fattige; men sandeligen ikke alle ere dette svære og byrdefulde Kald voxne. Dertil hører en særegen Lidenskab for dette Fag, en høi Grad af Menneske-Kundskab og Erfaring, nøiagtig Indsigt i Stadens physiske og moralske Forfatning, i den oeconomiske og statistiske Stilling, alvorlig Strænghed forbunden med et ømt følende Hierte, Blidhed i Omgang, klog Sparsomhed, stræng Orden, utrættelig Taalmodighed, urokkelig Standhaftighed, som ved mødende Vanskeligheder ikke svækkes, den strængeste Retskaffenhed, kort, en Mand, som vor ædle Ove Malling, der ved sit udmærkede Talent, og ved sit anstængende Arbeide i de mangfoldige ham anbetroede offentlige Forretninger, fortiener en saa høi Rang blandt sine Medborgere. Den første Bestyrelse af Kiøbenhavns Fattigvæsen synes at kunde trænge til en udmærket Mands eneste og udeelte Virksomhed. Faae Mennesker have den Gave, med usvækket Iver at fremgaae paa en Bane, som frembyder iblandt saa mange førlige Gienstande ikkun faae glade Udsigter. Vor ærværdige Olding Vendt siger: Aarsagen til Fattigvæsenets Forfald er fornemmelig den Lunkenhed, som Mennesket er saa genegen til i alle


426

Foretagender af nogen Vedvarenhed; som endog de bedste blandt dem ikke kunne sige sig gandske frie for; og som med Tiden indsniger sig i alle, endog de fortræffeligste Indretninger, naar ikke bestandige Opmuntringer og det nøieste Opsyn opholde deres Iver som Udøvelsen er betroet til.

Jødernes Fattig-Pleie i Kiøbenhavn.

Førend jeg forlader denne Gienstand, tilføies en kort Beskrivelse om Maaden, hvorpaa den jødiske Menighed her i Staden forsørger dens Fattige, som jeg troer at være mindre bekiendt hos os. Jødernes Tal beløber sig i et Middeltal til 1900 Mennesker, og de Fattiges Tal iblandt dem synes i Forhold endnu at overstige Antallet af de Fattige iblandt Kristne. Jøderne savne et, paa rigtige Grundsætninger bygget og ordnet, Fattigvæsen; de eie nesten ingen Capitaler dertil, dog forsørges deres Fattig allene ved Menighedens ædle og roesværdige Velgiørenhed, saaledes at ingen høi Grad af Trang iblandt dem findes, og at Betlerie aldrig finder Sted imellem dem. Jeg skylder denne Efterretning Hr. Nathansen, som er en af Me-


427

nighedens agtværdigste og meest oplyste Medlemmer.

De Fattiges Antal i den herværende jødiske Menighed er ubestemt. Grunden dertil ligger i deres hidtil ubestemte og usikkre Næringsveie, saa at det meget ofte er Tilfælde, at den, der er Fattig i en Uge, kan i en anden fortiene sig saa meget, at han ei behøver Understøttelse. Imidlertid vides af Fattig-Forstandernes Bøger, at der gives Almisse eller Understøttelse til henimod 110 Familier, hvoriblandt 30 Enker.

Man har en Regel iblandt Jøderne, at den, der melder sig som Trængende, ansees som sadan uden videre Undersøgelse. Denne Grundsætning synes at have forøget de Fattiges Antal, og er i det hele meget skadelig. Den overordentlige, næsten til Svaghed, grændsende Gavmildhed, foraarsager Ødselhed og andre Uordener. Den jødiske Menighed mangler altsaa et ordentligt, vel organiseret og hensigtsmæssigt Fattigvæsen, og da først kan der nøie bestemmes, hvem der er virkelig Fattig eller ikke. Imidlertid vil man ei finde det forhen anført store Antal Trængende uforholdsmæssigt, da Menigheden bestaaer i alt


428

af 360 Famlier, naar man tager Hensyn til, at den Fattige indtil for 6 eller 8 Aar, blot har ernæret sig ved en usikker Handel; nu derimod er der truffen de fortræffeligste Foranstaltninger i Menigheden, for at afhielpe dette Onde; Selskabet for den jødiske Ungdoms Anbringelse til Konster og Haandværker, har allerede virket meget, der tælles allene 70 til 80 Haandværkere, som ere de Fattiges Børn; saa og endeel Haandværkere af den formuende Classe, Fabrikantere og nogle Studerende. Den for 3 Aar siden oprettede jødiske Frieskole (see Collegial-Tidende for 1808) er af uafseelig Nytte. Af denne Skole bliver ingen dimitteret, forinden han bestemmes til et Haandværk, ordentlig Handel eller Studering, man tør altsaa nære det grundede Haab om, at de Fattiges Antal inden 10 eller 15 Aar vil betydeligen – ja meget betydeligen – formindskes.

Da Menigheden ikke har noget regelmæssig Fattigvæsen, saa bliver Pengene til de Fattiges Understøttelse tilveiebragt ved private Stiftelser og Collecter; dog har Menighedens saakaldte Hoved-Casse en aarlig Udgift af henimod 2500


429

Rdlr. til de Fattiges Understøttelse, saasom Syges Pleie, Huusleie, Begravelses Bekostninger med mere. Disse 2500 Rdlr., tilligemed Menighedens øvrige Udgifter, saasom Embedsmænds Lønning o. s. v. blive ifølge kongelig Befaling af 15 August 1806 deelte paa de Velhavende Medlemmer i Menigheden. I Følge heraf blev en Ligning forfattet og den 25 Maji 1807 approberet, hvorefter Medlemmerne have at bidraget fra 4 til 100 Rdlr. aarligen.

De anførte Selskaber og Collecter ere følgende:

1) Selskab til en jødisk Friskoles Underholdning (aarlige frievillige Bidrag hertil beløber sig til 1600 Rdlr.)

2) Brænde-Selskab. Derved faaer om Vinteren enhver fattig Familie ½ til 1 Favn Brænde, (aarlig Bidrag beløber sig til 1000 Rdlr.)

3) Brød-Selskab. Den Fattige faaer derved om Vinteren Rugbrød for 1 Mk. pr. 8 Pd. Brød, og 3 Mk. pr. Skieppe Rugmeel. Til at opreise den Skade, som dette Salg medfører, bidrager Selskabets Medlemmer en vis aarlig Summa, som ikke er bestemt; dog har Sel-


430

skabet havt Aaringer, da Bidragene beløb sig paa 5 til 600. Vor allernaadigste Regiering har ellers lagt den første Grund til dette Selskab, ved at overlade samme i Aaret 1800 og 1805, et Qvantum Rug for en meget nedsat Priis.

4) Kiød-Selskab. Derved faaer den Fattige til Høitiderne endeel Kiød frit.

5) Brudegave-Selskab, derved udstyres aarligen nogle fattige Piger, (som dog ei faae mere end 200 Rdlr.).

Alle disse Selskaber have ogsaa endeel Legater, dog ikke af Betydenhed.

Foruden de anførte Stiftelser, tælles ogsaa i Menigheden 20 Selskaber, dre understøtte ligesaa mange fattige Enker. Slige Selskaber danner sig selv ved Subscription saasnart en bliver Enke; enhver fattig og gammel Enke har altsaa et Selskab for sig selv; denne Understøttelse beroer paa Enkens Bekiendtskab og Yndest – man kan antage 1 til 4 Rdlr. ugentlig.

Hvad ellers Almisse i Almindelighed angaaer, da uddeles denne paa forskiellige Maader og til forskiellelige Tider. Den Fattige henter saadanne


431

selv, enten hver Maaneds Dag, eller og hvert Halvaar; den Fattige kan saaledes giøre Regning paa 8 til 12 Sk. maanedlig Understøttelse af enhver velhavende Famlie. Huusarme bliver den tilsendt.

Saa sendes og Almisser omkring ved overordentlige Hændelser, ved Glædens eller Sorgens Dage, saasom Brylupper og Begravelse; det hvad der saaledes ved slige overordentlige Leiligheder bortgives, er ikke ubetydelig.

Hvad der især maae siges til Jødernes Roes, i Henseende til deres Fattiges Forsørgelse, er den hurtige Hielp; man betænker sig aldrig; er der en Famlie, som pludseligen er kommen i den Forfatning, at den behøver Understøttelse, strax vælges 1 eller 2 af Menigheden, som foranstalter en Collect, hvorved der samles 50 til 100 Rdlr., ja ogsaa stundom meget mere. Saaledes forhindres meget ofte mange brave Famliers Undergang og Ødelæggelse. En fattig, men agtet Mand, har nyeligen paa denne Maade, under hans Sygdom faaet den betydlige Understøttelse af 10 Rdlr. ugentlig.


432

Fangerne i Kiøbenhavn.

Mere ulykkelige end Fattige og Trængende ere Fangerne, som for udøvede Forbrydelser mod Lovene, eller stærk Mistanke, ere berøvede deres Friehed. Disse Ulykkelige maae under Samvittighedens Bebreidelser, mørke Udsigter i Fremtiden, Forstyrrelsen af deres borgerlige Stilling, ikke sielden forladte af alle, endog af Religionens blide trøstende Opmuntringer, upaatvivleligen fortiene Menneskevenners inderlige Deeltagelse, naar Retfærdighedens Strænghed kræver deres Frieheds Indskrænkning. Ogsaa for disse har vor blide Regiering sørget. Enhver Dansk maae glædes over de humane Grundsætninger, som yttres i Forordningen af 5 April 1793. Kongen siger i Indledningen: ”da det strider imod Retfærdighedens Grundsætninger, at nogen skulde anses skyldig til Straf førend han paa lovlig Maade er bleven dømt, saa flyder det deraf, at de formedelst Misgierninger tiltalte og hæftede, ikke bør, medens Søgsmaal mod dem ved Retterne forfølges, udsættes for større Lidelser, end de, der ere nødvendige Følger af deres Frieheds Ind-


433

skrænkelse og deres Personers Bevogtning, indtil deres Skiæbne ved endelig Dom er bleven afgiort.” Efter disse Grundsætninger er i denne Forordning bestemt saadanne Forholds-Regler, at den Sikkerhed, der bør haves mod Fangernes Undvigelse, kan forenes med en saa mild Behandling, som Mueligheden tillader, og Menneskeligheden kræver. I det Hele er, i Følge af denne Anordning og seenere indførte Forbedringer, Omsorg for Fangerne i Kiøbenhavn i en høj Grad forbedret. Den ædle Hovard, om han nu skulde see vore Fængsler, vilde neppe giøre os den forhen saa fortiente Bebreidelse.

Kiøbenhavn har endeel Fængsler af forskiellige Indretninger. Stadens offentlige Arresthuus, Slutteriet kaldet, for den civile Stand, var en stor, stærk Bygning, som i aaret 1795 blev lagt i aske. Characteristisk skiøn og mere hensigtsmæssig i sin Indretning, har vores fortiente Hansens Konst-Genie igien opbygget det saaledes, at det nu fortiener en udmærket Rang blandt Europas Fangehuse, og i denne Tid kan anvendes til sin Bestemmelse. Denne Bygning er indrettet til 200 Fanger, deels criminelle, deels


434

Politie, og deels Gields-Arrestanter, forsynet med 3 store Pladser for enhver Klasse af Fanger til deres Bevægelse, og alt er anvendt, som kunde befordre og vedligeholde en frie og sund luft, den mueligste Reenlighed og den nøiagtigste Orden og Sikkerhed. Ogsaa findes her Indretninger for deres tilbørlige Pleje i Sygdoms Tilfælde. Ligeledes er Fængselet, Blaae-Taarn kaldet, i den seenere Tid meget udvidet og forbedret. Det er Arresthuset for Hof-Betientere og for dem, som indkomme fra Kiøbenhavns Amt. Fængslerne i Castellet ere for Forbrydere af Stand, og staae ofte ubrugte. Fangerne af Søe-Etaten sidde i Vagten paa Gammelholm, og Garnisonens Fanger paa Hoved-Vagten. Disse Fængsler tiene allene til Forvarings-Steder, indtil Sagerne kunne undersøges og ved Lov og Dom afgiøres. De Fangnes Behandling er i det Hele menneskelig og blid, naar man undtager enkelte og sieldne Omstændigheder, hvor haardnakket Benægtelse af beviste Handlinger foranlediger Inquirenten til alvorligere Midler, som kunde nærme sig til Tortur, som ellers hos os for længe siden er afskaffet. Forordningen af 30 December 1771 in-


435

deholder de mærkværdige Ord: en Skyldig maae heller gaae frie end en Uskyldig lide.

Andre Fængsler i Kiøbenhavn findes, hvori de sammesteds Indsluttede ere dømte til Fængsel og Arbeide, efter Forbrydelsens Beskaffenhed, enten paa Levetid eller paa Kongens naade, eller paa en bestemt Tid. Da disse Fængsler tiene til Straf, og ikke alene til Sikkerhed for de Fangnes Tilstædeblivelse, saa er det naturligt, at deres Behandling her maae være strængere og alvorligere. I Stokhuset forvares de til Fæstnings-Arbejde dømte Slaver, hvis Tal beløber sig til 220. De ere her inddeelte i ærlige og uærlige efter de af dem begangne Forbrydelsers forskiellige Beskaffenhed. Den Beskrivelse, som Howard i Aaret 1784 gav om dette Fængsel, er virkelig skrækkende. De Forbedringer, som i den seenere Tid have fundet Sted, giør: at Slaverne i Stokhuset nu virkelig efter deres Stilling blive menneskelig behandlede; ogsaa vidner de Flestes Udseende herom. Tugt- og Arbeidshuset, som sædvanlig kaldes Børnehuset, da her fordum fandtes en Opdragelses-Anstalt for fattige Børn, er det største og folkerigste af disse Slags Fængsler. Denne store Byg-


436

ning indeholder trende Gradationer af Fængsler; det saa kaldte Forbedringshuus, Tugthuset og Rasphuset, hvilke, skiøndt i én Bygning, dog saavidt muelig ere afsondrede. Disse forskiellige Indretninger, som man under roeligere Tider har bestemt at adskille paa forskiellige Steder, ere i de seenere Tider i en høi Grad forbedrede. Man drager nu en langt større Omsorg for Fangernes Pleie, Reenlighed og Helbred. Man har betydeligen forøget Pladsen, ved at bortfierne mange Uvedkommende, forsynet Fangerne med Husets egne og gode Klæder, indrettet Bade for dem, sørget for deres sunde, men tarvelige og tilstrækkelige Føde, som bestaaer 3 Dage om Ugen af Rumfords Suppe, 3 Dage Grød og om Søndagen Suppe, Kiød og Grønt. Godt og sundt Hestekiød, som nu efter kongelig Befaling offentlig sælges for den ringe Priis af 4 og 5 Skilling Pundet, vil aabne en nye og velgiørende Kilde for sund og god Føde for Fattige og Fanger. Ogsaa med Hensyn til Arbeidets Mængde og Forhold efter deres Kræfter, saa og med Hensyn til Straffe og Tvangs-Midler behandles Fangerne med megen Menneskelighed.


437

Det er naturligt, at paa et Sted hvor saa mange forskiellige Forbrydere ere samlede, adskillige maae findes, som ved Forsømmelse og Forførelse fra deres tidlige Ungdom af, ved en lang Bane i at udøve slette og nedrige Handlinger, udgiøre Udskudet af det menneskelige Selskab, og ere saaledes nedsunkne i Usædelighed, Ondskab ogVellyster, at de ikke allene ere selv aldeles uforbederlige, men ogsaa meget farlige for andre, som endnu give Haab til Forbedring. Disse, som vel af deres Biographie med mere Vished, end af deres seeneste Forbrydelse kunde bedømmes, burde vel aldrig tillades Omgang og Samqvem med andre, især med dem, som for mindre Forbrydelser ere hensatte, og hvis forhen førte Vandel giver Haab om at Straffens Hensigt, Forbedring*), hos dem kunde opnaaes. Naar dette ikke med Nøiagtighed iagttages, kunde Fangerne af og til forlade Straffehuset usædeligere og slettere end de vare tilforn. Adskillige vare ofte kun letsindige og ere blevne ryggesløse paa et Sted hvortil Lovene have dømt dem for at forbedres.

*) Parum est coercere improbos poena, nisi probos efficias disciplina.


438

Straf- og Tugthuse, naar der ikke med Strænghed vaages over Sædelighed, og Forførelse afværges, bør ansees i en høi Grad skadelige for Samfundet; kunde være en Aarsag til ydermere Fordærvelse og en vigtig Hindring for Almuens Sædelighed og Forædling. Indretningen af vores desværre nu ødelagte Fattigvæsens Tvangshuus, som for en stor Deel efter det som findes i Philadelphia var organiseret, fandtes i den Henseende høist velgiørende. Jeg kan ved denne Lejliged ikke tilbageholde et Ønske, som adskillige bedrøvelige Erfaringer, hvortil jeg har været Vidne, foranlediger. Mange som endnu ikke aldeles er fordærvede, forlade af og til Stedet hvortil Lovene have dømt dem, med gode Forsætter; de faae deres Friehed og blive igien udstødte i Verden, fattige og blottede for Udsigter til at ernære dem, forladte af deres Slægtninger eller Venner, foragtede af deres Bekiendtere, skyede af dem, som have Kundskab om at de have forladt Tugt- eller Forbedringshuset. Hvad skal saadanne Ulykkelige gribe til? undtagen til nye Forbrydelser og Ryggesløshed. En vigtig Forbedring vilde det være, om slige Ulykkelige ikke måtte forlade


439

Stedet uden at de først vare anstændigen klædte, og med Sikkerhed kunde opgive, hvor de kunde fortiene deres Underhold, eller at Leilighed dertil kunde dem anvises. Dette vilde være saa meget mere velgiørende, om de tillige paa en bestemt Tid bleve satte under Vedkommendes nøiagtige Tilsyn.

Mennesket pleier sædvanligen at skye Synet af Kummerens og Elendighedens Boeliger; og hvor findes de større end i Fængslerne? hvor findes en Deel Mennesker mere forladte af alt, som kunde trøste og opmuntre, end her? Naar man da tillige tænker sig disse Ulykkelige, mueligen overladte til en ufølsom, vranten, egennyttig, ved Vanen at see Menneskehedens Lidelser i den meest nedtrykkende Skikkelse hærdet Fange-Vogter, saa vidste jeg ikke at nævne nogen Stilling, som lettere kunde bringe til Fortvivlelse end denne. I adskillige vel indrettede Fængsler i Europa er den Indretning truffen, at Overbestyreren er forpligtet til ofte og uanmeldt at besøge enhver Fange, især, for at forsikkre sig om hans Behandling og for at modtage hans Klager om de maat-


440

te findes grundede. Stræng Opfyldelse af Lovens Bud er en hellig Pligt for enhver, men ædelt er det at forbinde Menneskelighedens Pligter dermed, og at lette deres Kaar, som iblandt alle Ulykkelige nok er de ulykkeligste.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading

© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |