sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 2
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Henrich Callisen
Titel: Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 2
Udgivet: Kbh., 1809
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Del: 2. del - kapitel 11
Note: Denne indholdsoversigt er bygget specielt til webudgaven.

 

[441]

Ellevtee Afdeling

Medicinal-Væsenet i Kiøbenhavn.

At gode, paa rigtige Grundsætninger og prøvet Erfaring byggede Medicinal-Love og Indretninger, udgiøre en vigtig Deel af Stats-Forfatningen, og at de ere for Samfundet høist velgiørende, er nu en almindelig antagen Sandhed, som af ingen paatvivles. Da Kiøbenhavn er Regieringens og Collegiernes Sæde, alle Underviisnings-Anstalter i Lægevidenskabens forskiellige Dele er samlede i Hovedstaden, Prøvelsen af unge Lægers Duelighed her skeer, Indberetningen om alt Medicinal-Væsenet vedkommende hertil indkommer, saa kunde man antage: at Medicinal-Væsenet i Kiøbenhavn for en stor Deel viser Medicinal-Forfatningen i begge Konge-Riger.


442

Det vilde lede mig for langt over de Grændser, jeg ved Udarbeidelsen af disse Betragtninger har foresat mig, nøiagtigen at igiennemgaae alle de hertil henhørende vigtige Gienstande. Jeg tillader mig allene her at anføre en kort historisk Beskrivelse af Medicinal-Væsenets Tilstand og over den lægevidenskabelige Opdragelse og Underviisning i Kiøbenhavn; og at tilføie herom nogle enkelte Anmærkninger.

Kiøbenhavn eier tvende offentlige Underviisnings-Anstalter i Lægevidenskaben; det medicinske Facultet og det chirurgiske Academie, til hvilke endnu kan henregnes den offentlige Fødsels-Stiftelse, Veterinair-Skolen og den botaniske Have. Det medicinske Facultet, hvoraf jeg selv har havt den Ære at være Medlem fra 1772 til 1793, udgiør en Deel af vort ældgamle Universitet i Kiøbenhavn, det eneste i begge Kongeriger. Facultetets Personale bestaaer for nærværende Tid af 2 ordentlige og 3 overordentlige Professorer, alle Mænd, der med Berømmelse have gjort dem bekiendte ved lærte Skrifter, som holde Forelæsninger over den medicinske Pathologie og Therapie, medicina forensis og det medicinske Poli-


443

tie, Chirurgie, Fødselsvidenskaben, Anatomie, Physiologie og Pharmacologie. Professorerne er forpligtede til, hver at holde et offentligt Collegium, desuden kunne de læse privat. Alle medicinske Studerende have absolveret den, efter seenere Foranstaltninger, saavel indrettede examen artium, examen philologicum og examen philosophicum. Collegierne holdes ved Facultetet i det danske Sprog. Professorernes Stilling ved det medicinske Facultet i Kiøbenhavn er ellers hverken tillokkende eller opmuntrende; tre af dem, hvoriblandt selv er en Ordinarius og Consistorialis, nyde efter den nyere Indretning ikkun nogle hundrede Rigsdalers Løn for deres ikke ubetydelige Arbeide, og leve af andre Embeder og af deres private Praxis, da private Collegier næsten intet indbringe.

Naar en Candidat ønsker at underkaste sig det medicinske Examen, indgiver han en Ansøgning til Decanus, og tillige i det latinske Sprog hans Levneds-Løb, nydte Underviisning i Skolevidenskaber, Beviser for afholdte andre academiske Examina, og endelig de Forelæsninger, han har hørt og hvilke Hospitaler han har besøgt for at


444

erhverve de nødvendige lægevidenskabelige Kundskaber. Naar Candidaten er af Facultetet antaget til Examen, bliver ham forelagt en Syge-Historie med tilføiede Spørgsmaale, som han i det latinske Sprog hos Decano i et indsluttet Værelse uden Hielp maae besvare. Naar ogsaa dette Specimen er fundet antageligt, bliver Candidaten tilladt at indstille sig til den mundtlige Examen, som foretages i det latinske Sprog af de 5 Professorer ved Fakultetet. Den første examinerer i den medicinske Pathologie og Therapie, den anden i Fødselshielpen og Chirurgie, den tredje over Pharmacologie og Botanik, den fierde over Physiologie, medicina forensi og Receptskriven, og den femte over Anatomie, saaledes at denne Examen i een Dag bliver tilendebragt. Tre Professorer examinerer om Formiddagen og to om Eftermiddagen omtrent i een Time. Enhver Professor, som examinerer, giver Candidaten en Characteer i Protocollen tilligemed de under 7de Maji 1788 anordnede tvende Tilforordnede, som ikke ere Professorer. De meste Stemmer afgive Candidatens Hoved-Character, som derved berettiges til Praxis i Medicinen og Chirurgien; forhen be-


445

rettigede denne Examen ogsaa Kandidaten til at kunne promovere til Doctor i Medicinen, efter at have fremlagt og offentligen forsvaret en Disputats over et af ham selv valgt Emne, enten uden Præses med en af ham selv valgt Defendens, eller under Forsæde af en af Facultetets Professorer. Practiske, cliniske Prøvelser, hvortil vores Hospitaler afgive den beqvemmeste Leilighed, og som under 7de Maji 1788 i Fundationen for Kiøbenhavns Universitet ere anordnede, ere endnu ikke indførte. Efter en nyeligen fastsat Bestemmelse, giver veloverstaaet Examen nu ikkun Adgang til Praxis, men ei til Promotion til Doctor-Værdigheden, uden at Candidaten først har offentlig disputeret pro licentia. Da hans Majestæt under 16 December 1808 allernaadigst har fundet for godt at fastsætte:

1) At naar nogen har aflagt de Prøver og opfyldt de Betingelser, som efter Universitetets Fundation af 7de Maji 1788 udfordres, for at erholde Doctor- eller Magister-Graden, og Universitetet anseer ham værdig til nogen af disse Grader, eller det ønsker ved Æres-Diplom at meddele Doctorgraden, Indberetning derom da skal skee til Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, for at samme i Allerunderdanigst Forestilling kan


446

udbede sig Allerhøieste Resolution, om Værdigheden maae forundes Vedkommende, og at først, naar Allernaadigst Samtykke dertil er erholdet, Graden formeligen maae confereres, og Diplomet udfærdiges, i hvilket udtrykkelig skal anføres, at Allernaadigst Tilladelse dertil er meddelt.

2) At førend nogen maae gives Adgang til at erhverve Doctorgraden i Medicinen, skal han først saaledes, som for denne Grad i det theologiske og juridiske Facultet er foreskrevet, disputere pro Licentia, og ikke kalde sig Licentiatus Medicinæ, forinden Licentiatgraden af ham er erholdet, og af hans Majestæt paa samme Maade, som de andre Grader, bekræftet.

Chirurgien har siden Amphitheatri anatomico-chirurgici Stiftelse den 30 April 1736, sin egen Lære-Anstalt. Alle i og uden for kongelig Tieneste værende Chirurger ere paalagte visse ved kongelige Anordninger bestemte Afgivter til Lære-Anstaltens Vedligeholdelse. Den har beholdt denne Rettighed ogsaa efter Amphitheatrets Ophævelse, da det chirurgiske Academie under 22 Junii 1785 blev stiftet, hvorunder efter Fundationen alle offentlige chirurgiske Anliggender ere henlagte. Upaatvivleligen har dette Academie, som Lære-Anstalt, virket meget til Chirurgiens Opkomst


447

og Flor i Danmark. Sieldent bestemte sig forhen Ynglingen af Kultur og Opdragelse til Chirurgien; ikkun enkelte hævede sig ved Flid, Anstrængelse og fortrinlige Anlæg over Massen af uopdragne, uvidende Mennesker. Nu derimod kunde ikke lettelig nogen opnaae vigtige chirurgiske Embeder uden Skolevidenskaber, uden at være immatriculeret som academisk Borger og at have absolveret Examen artium, mange ogsaa philologicum og philosophicum. Barber-Væsenet, og den dermed forbundne Laugs-Tvang er aldeles afskilt fra Chirurgien, og denne er i Dannemark og Norge nu hævet til sin fortiente videnskabelige Rang med sin yngre Søster Medicinen. Det er virkeligen et Særsyn, at Chirurgien i to Kongeriger nyder den fortiente Hæder, Agtelse og Uafhængighed ved Siden af Medicinen, og at den derimod i Hertugdømmene, som staae under samme Regiering, nedværdiges ved Barbering og Laugs-Væsen, og er afhængig af Medicinen. Aarsagen hertil er dog nok denne, at intet vigtigt civilt Embede der betroes til Chirurger, og at de militaire Embeder besættes med Academiets Elever. Der bliver følgelig intet tilovers for de hol-


448

steenske Chirurger uden Barbeervæsenet, som til medicinsk og chirurgisk Praxis ikke har Adgang.

Det chirurgiske Academiets Personale, som Lære-Anstalt, bestaaer af tre Professorer, to Adjuncter, hvoraf den ældste er overordentlig Professor, en Lærer i Chemien og fire Reserve-Chirurger. Disse forestaae Underviisningen af de Studerende, men Professorerne examinere allene. Collegium academicum deeltager i alle andre chirurgiske Anliggender. Det bestaaer nu af en General-Directeur, de kongelige Liv-Chirurger og de trende Professorer. Decanatet afvexler aarligen imellem de tre Professorer. Ikkun een af Academiets Professorer nyder Gage og frie Boelig; de tvende andre Professorater er forbundne med Hof-Chirurgicatet, og Ober-Chirurgicatet ved Frederiks Hospital. Da de forhen erindrede anbefalede Afgivter af alle Chirurger i begge Kongeriger blive modtagne i den kongelige Casse, saa bliver derimod aarligen af hans Majestæts Casse til Academiet anviist den Summa af 2790 Rdlr., hvoraf den første Professor, Academiets Secretair, Lector i Chemien, fire Reserve-Chirurger og Pedellen lønnes. Det øvrige


449

anvendes til Bibliothekets Forøgelse, til Cadavera, anatomiske og pathologiske Præparater, chirurgiske Instrumenter, til chemiske og pharmaceutiske Forelæsninger, til Medicinal-Prøver efter Pharmacopoeen, Herbarier m.v. Academiets smukke Bygning blev ved hans Majestæts Naade opført og skienket til dette Brug, hvorpaa dog hvilede en Gield af 7500 Rdlr. Denne Summa er ved Orden og nøiagtig Sparsomhed nu afbetalt, saa at denne Bygning nu uden Gield er Academiets Eiendom.

Paa Academiet læses i dets store Auditorium af to Professorer over Anatomien, og af to over Chirurgien, saaledes at et Cursus hvert Aar bliver tilendebragt; om Sommeren over militaire Sygdomme, den theoretiske og praktiske Fødsels-Hielp, Medicina forensis, den medicinske Politie, Pharmacologie, og anstilles botaniske Excursioner. Lector Chemiæ læser over den pharmaceutiske Chemie og Lægemidlerne i Almindelighed i Academiets vel indrettede Laboratorium. De fire Reserve-Chirurger undervise i anatomiske Disektioner, læse over Bandagerne og den chirurgiske Forbinding, over Been-Sygdomme, Elec-


450

tricitetens Anvendelse m.v. Efter Academiets Fundation, ere alle Forelæsninger offentlige, og ingen private Collegier læses for Betaling, da alle Chirurger bidrage til Underviisnings-Anstaltens Vedligeholdelse. De mange Cadavera: 80-90 aarligen, som til de Studerendes Underviisning og Øvelse kunne erholdes; den betydelige Bog-Samling af lægevidenskabelige Bøger, de anatomiske Præparater, chirurgiske Instrumenter, den Samling af Planter og Lægemidler, som Academiet eier, bidrager meget til de Studerendes Dannelse til duelige practiske Læger, til Kongens og Statens Tieneste i begge militair Etater, i Stederne og paa Landet i Provindserne. Af det Anførte sees, at det ikke fattes i Kiøbenhavn paa Underviisning i Lægevidenskabens forskiellige Dele for de Studerende. Næsten alle Videnskaber, som danne den duelige practiske Læge, læses dobbelt saavel ved Facultetet som Academiet, undtagen den medicinske Pathologie og Therapie. Derimod er den Underviisning, som kunde bidrage til at danne den lærde, litterariske, philosophiske Læge her manglende.


451

Naar en chirurgisk Candidat melder sig til Examen, indgiver han sin Ansøgning til Collegium academicum, med hans Biographie, som viser hans Fødested, Alder, Forældre, hans nydte Skole- og litterariske Underviisning, hans lægevidenskabelige Bane, og Beviser for, hvilke medicinske Collegier han har hørt i det danske, latinske eller tydske Sprog, og hvilke Hospitaler han har besøgt. Naar Candidaten efter disse foregaaende Oplysninger stædes til Examen, bliver ham opgivet uden Hielp paa et Cadaver at dissecere en ham opgiven Deel, især af Nerverne, derefter udarbeider han en ham forelagt Sygdoms Casus, enten af Medicinen, Chirurgien, Fødsels-Videnskaben eller Medicina forensis, uden Hielpemidler i et indsluttet Værelse. Dette er præliminair Examen, som bestemmer: om Candidaten til den mundlige Examen kan admitteres. Den mundlige Examen foretages af de tre ordentlige Professorer og vedvarer i tre Dage. Den første Dag i Anatomie, i den chirurgiske Pathologie og Therapie; den anden Dag i indvortes Sygdomme, Medicina forensis, Fødselshielpen, Chemie, Pharmacologie og Botanik, og den tre-


452

die Dag vises de paa Stedet opgivne chirurgiske Operationer paa Cadavera. Candidatens Duelighed bestemmes ved Pluraliteten af 9 Charakterer, dog saa: at en tredje Charakter, naar den ogsaa ikkun maatte have sin Grund i Mangel af Skolekundskaber, skriftligen at forklare sine Tanker, og Retskrivning af Recepterne, udelukker fra den første Charakter. Efter kongelig Befaling indføres alle Candidatens forelagte Spørgsmaale og Besvarelser i en dertil indrettet Protocol, for des nøiere at kunne skiønne Candidatens Adgang til en eller anden Character i Examen. Denne Examen berettiger, ligesom Faculterets Examina, til Praxis saavel i Chirurgien som i Medicinen; skiøndt efter Academiets Fundation skulde ingen have ”Tilladelse at udøve Chirurgien, som ikke af Academiet er prøvet og dertil befundet dygtig”. Denne kongelige Anordning strækker sig til begge Kongerigerne og Hertugdømmene. Kongen har derfor befalet, at baade Anatomien og Chirurgien tillige paa Academiet skal læses i det tydske Sprog, for at lette dem, som endnu ere ukyndige i det danske Sprog. Desuagtet nyttes denne velgiørende Foranstaltning næsten ikke af de civile Chi-


453

rurger i Hertugdømmene, men allene af de militaire, da hans Majestæt har tilladt, at fra ethvert Regiment i Freds-Tider en Compagnie-Chirurg maae opholde sig 2 Aar i Kiøbenhavn, for ved Academiet at kunne absolvere deres Studeringer. Desuden understøttes ved hans Majestæts Naade 12 unge og uformuende Mennesker, som have forhen nydt en tilstrækkelig Skole-Underviisning, med et Stipendium af 100 Rd. aarligen i 3 Aar, for at giøre dem ved Academiet beqvemme til de subalterne militaire chirurgiske Poster. Upaatvivleligen er Kiøbenhavn det eneste Sted i Europa, hvor saa nøiagtig Underviisning i saa mange Videnskaber skeer uden al Bekostning for de Studerende, og hvor tillige saa talrige Leiligheder for Uformuende findes til at erhverve deres Ophold. At Hertugdømmenes unge Chirurger studere i Kiøbenhavn, er ogsaa derfor nyttigt for det Offentlige, at de her kunde samle Kundskaber, som ved mindre Lære-Anstalter ikke kunne erholdes, og at de ved deres Ophold i Hovedstaden erhverve tillige Færdighed i det danske Sprog. En ubehagelig Erfaring har i denne Tid lært, at de unge Chirurger, som fra Holsteen blive sendte til Norge


454

for at giøre Tieneste ved Armeen, ogsaa formedelst Mangel af Sprog-Kundskab fandtes aldeles ubrugelige.

De medicinske Studerendes Tal, som allene studere ved Universitetet, er i et Middel-Tal 8, og de chirurgiske 130, hvoriblandt dog sædvanligen er nogle Fremmede. Denne betydelige Forskiæl er en naturlig Følge af det langt større Tal af chirurgiske Embeder i Liigning med de egentlige medicinske. Af følgende Lister viser, den første de medicinske og chirurgiske Embeder, og den anden, de Candidater som siden Aaret 1785 ved det medicinske Facultet og ved det chirurgiske Academie ere examinerede.

Medicinske Embeder i Dannemark og Norge i

Aaret 1808.

Kiøbenhavn.

To Liv-Medici, Sundheds Collegii Medlemmer.
En Hof-Medicus.
To Professores ordinarii ved det medicinske Facultet, S. E. M.
Tre Professores extraordinarii.
En Admiralitets-Læge, S. E. M.
En Stads-Physicus, S. E. M.


455

En Over-Læge ved Frederiks Hospital, S. E. M.
En - - ved Almindelig Hospital.
En - - ved Børnehuset.
En - - ved Fødsels-Stiftelsen.
En Læge ved Opfostrings-Stiftelsen.
En - ved St. Hans Hospital.

Siællands Stift.

En Land-Physicus i Nestved.
En - - i Holbek.
En Distrikts-Læge i Roeskilde.
En Læge ved Sorøe Academie.
En - ved Slagelse Hospital.
En - i Korsøer.
En - i Lyngbye.

Fyens Stift.

En Land-Physicus i Odense.
En Læge paa Torsinge.

Lolland.

En Land-Physicus.

Jylland.

En Land-Physicus i Aalborg Stift.
En - - i Viborg.
En - - i Aarhuus.
En - - i Ribe.


456

En Stads-Physicus i Fredericia.
En Distrikts-Læge i Randers.

Norge.

Aggershuus Stift.

En Stads-Physicus i Christiania.
En Physicus i Aggershuus Amt.
En - i Christians Amt.
En - i Hedemarkens Amt.
En - i Smaalenenes Amt.
En - i Bradsberg Amt.
En - i Budskeruds Amt.
En - i Jarlsbergs Grevskab.
En - i Rummedal.
En Berg-Medicus paa Kongsberg.

Christiansand Stift.

En Land-Physicus i Christianssands Stift.
En - - i Flekkefiord.
En - - i Stavanger.

Bergens Stift.

En Stads-Physicus i Bergen.
En Læge ved Bergens almindelige Sygehuus.

Trondheim Stift.

En Stads-Physicus i Trondhiem.

Island.

En Land-Physicus.


457

Chirurgiske civile Embeder i Danmark og Norge.

Kiøbenhavn.

En Liv-Chirurg, Sundheds Collegii Medlem.
En Hof-Chirurg.
En General-Directeur ved det chirurgiske Academie, S. E. M.
Tre Professores ordinarii, S. E. M.
En Professor extraordinarius.
En Over-Chirurg ved Søe-Etaten, S. E. M.
En - - ved Frederiks Hospital.
En - - ved Almindelig Hospital.
Fire kongelige Reserve-Chirurger ved Academiet.

Siællands Stift.

En Distrikts-Chirurg i Kiøbenhavns Amt.
En - - paa Amager.
En - - i Frederiksborgs District.
En - - i Kronborg.
En - - i Hirschholm.
En - - i Jægerspriis.
En - - i Roeskilde.
En - - i Kiøge.
En - - i Skielskiør.
En - - i Sorøe.
En - - i Slagelse.
En - - i Nestved.
En - - i Vordingborg.


458

En - - i Stevns Herred.
En - - i Kallundborg District.
En - - i Holbek.
En - - i Nyekiøbing.
En - - i Ringsted.
En - - i Valøe Stift.
En - - i Vemmetofte.
En - - paa Møen.
En - - paa Bornholm.
En - - paa Samsøe.

Fyens Stift.

En Districts-Chirurg i Odense District.
En - - i Nyborg.
En - - i Faaborg.
En - - i Assens.
En - - i Middelfart.
En - - paa Langeland.

Lolland og Falster.

En Districts-Chirurg i Saxkiøbing.
En - - i Nakskov.
En - - i Halsted Kloster.
En - - i Stubbekiøbing.
En - - i Nyekiøbing.


459

I Jylland.

Aalborg Stift.

En Chirurg i Aalborg District.
En - i Fladstrand.
En - i Nyekiøbing.
En - i Thisted.
En - i Hiøring.
En - paa Læsøe.

Viborg Stift.

En Chirurg i Viborg District.
En - i Skive.
En - i Løgstør.

Aarhuus Stift.

En Chirurg i Aarhus District.
En - i Grenaa.
En - i Ebbeltoft.
En - i Hobroe.
En - i Skanderborg.
En - i Randers.
En - i Horsens.

Ribe Stift.

En Chirurg i Ribe District.
En - i Varde.
En - i Colding.


460

En Chirurg i Lemvig District.
En - i Veile.
En - i Holstebroe.
En - i Ringkiøbing.
En - paa Fanøe.

Norge.

Aggershuus Stift.

En Districts-Chirurg i Christians Amt.
En - - i Frederikshald.
En - - i Øvre-Rommerige.
En Berg-Chirurg paa Kongsberg.
En Chirurg paa Blaa-Farve-Værket i Modrum.

Christiansands Stift.

En Chirurg i Christiansand.
En Districts-Chirurg i Nedenæs Fogderie.
En - - i Raabygdelaugets Fogderie.
En Assistent ved Flekkefiords Sygehuus.
En - ved Stavangers Sygehuus.
En Chirurg i Eggersuds District.
En Chirurg i Mandal.

Bergens Stift.

En Districts-Chirurg i Nordfiords Fogderie.
En - - i Syndfiords Fogderie.
En - - i Syndmors Fogderie.


461

En Districts-Chirurg i Sogns Fogderie.
En - - i Hardangers Fogderie.

Trondheims Stift.

En Chirurg i Trondhiem og ved Radesyge-Hospitalet.
En - i Romdals Fogderie.
En - i Christiansund.
En - i Nordmøers Fogderie.
En - i Ørlandet.
En - i Nordlands Amt.
En - i Sonjens Fogderie.
En - i Tromsøens Fogderie.
En - i Finmarken.

Island.

En Land-Chirurg i Mule Syssel.
En - - i Skaptafells, Rangervalles og Arnæs Sysseler.
En - - i Nord-Amtet.
To - - i Vest-Amtet.

Færøerne.

En Land-Chirurg.

Militaire chirurgiske Embeder ved Søe-Etaten.

En Ober-Chirurg ved Flaaden og Søe-Qvæsthuset, Sundheds Collegii Medlem.
Fire Divisions-Chirurger ved første, anden, tredje og fierde Division.


462

En Over-Chirurg ved Haandværks-Stokken.
En - - ved Søe-Tøihuus Compagnie.
En Garnisons Chirurg paa Christiansøe.
En Chirurg ved Friderichsværn.

Desuden lønnes ved Søe-Etaten fire faste Ober-Skibs-Chirurger, syv Reserve-Chirurger, og otte Under-Chirurger.

Militaire chirurg. Embeder ved den danske Armee.

En Stabs-Chirurg, Sundheds Collegii Medlem.
En Regim.-Chirurg ved Liv-Garden til Hest og til Fods.
En - - ved den danske Artillerie-Brigade.
En - - ved den Holsteenske.
En - - ved Liv-Regimentet Ryttere.
En - - ved Liv-Regimentet lette Dragoner.
En - - ved det holsteenske Rytter-Regim.
En - - ved det slesvigste Dito.
En - - ved det siællandske Dito.
En - - ved det jydske Dragon Regiment.
En - - ved de fyenske Dragoner.
En - - ved Husar Regimentet.
En - - ved Prinds Færdinands Dragoner.
En - - ved danske Liv-Regiment.
En - - ved norske Dito.
En - - ved Kongens Regiment.
En - - ved Prinds Christ. Frederiks Reg.
En - - ved Marine-Regimentet.
En - - ved Kiøbenhavns Inf. Regim.


463

En - - ved Kronens Regiment.
En - - ved Dronningens Liv-Regim.
En - - ved holsteenske Infanterie Regim.
En - - ved det oldenborgske Regim.
En - - ved det slesvigske Infant. Regim.
En - - ved det 1ste jydske Infant. Regim.
En - - ved det 2det Dito Dito.
En - - ved det 3die Dito Dito.
En - - ved det slesvigske Jæger-Corps.
En - - ved det siællandske Dito.
En - - ved det holsteenske Skarpskytter-C.
En - - ved det siællandske Dito.
En - - ved det jydske Dito.
En - - ved Hertuginde L. Augustes L. J. C.
En - - ved det fyenske Infant. Regim.
En - - ved det jydske Jæger Corps.
En - - ved Kongens Liv Jæger Corps.
En - - ved det borgerlige Artillerie.
En - - ved det borgerlige Infanterie.
En - - ved Brand-Corpset.
En - - ved Bornholms Milits.
En - - ved de vestindiske Tropper.
En - - ved Sapeur-Corpset.
En - - ved Christians Pleiehuus.

Desuden er ethvert Infanterie-Regiment forsynet med en Battaillons- eller Under-Chirurg, og fem Compagnie-Chirurger; hvert Cavallerie-Regiment med fire Eskadrons-Chirurger.


464

Militair chirurgiske Embeder ved den norske Armee.

En Stabs-Chirurg.
En Regim.-Chirurg ved det første aggershusiske Regim.
En - - ved det andet Dito Dito.
En - - ved det tellemarkske Regiment.
En - - ved det oplandske Dito.
En - - ved det 1ste trondhiemske Regim.
En - - ved det 2det Dito Dito.
En - - ved den nordenfielske Skieløber-Bat.
En - - ved det bergenhusiske Regim.
En - - ved det vesterlehnske Dito.
En - - ved det aggershusiske Dragon Regim.
En - - ved det smaalehnske Dito Dito.
En - - ved det oplandske Dito Dito.
En - - ved det trondhiemske Dito Dito.
En - - ved det norske Jæger-Corps.
En - - ved den norske Bat. lette Infant. og syndenfieldske Skieløber Battaillon.

Medicinske Embeder 47 Chirurgiske civile Embeder 104 Chirurgiske-Militaire Embeder 67 i alt 218

Foruden de militaire Bataillons, Under-Chirurger, Compagnie- og Eskadrons-Chirurger, Skibs-Chirurgerne paa den kongelige Flaade og Handels-Skibene, og de 12 Districts-Læger ved Fattigvæsenet.


465

I Hertugdømmene Slesvig og Holsteen ere de medicinske

og chirurgiske Embeder i et omvendt Forhold,

som følgende Liste udviser.

Medicinske Embeder i Hertugdømmene.

Ved det medicinske Facultet i Kiel:

Fem Professores ordinarii.
En Professor extraordinarius.

Phycici i Hertugdømmet Slesvig:

En Physicus i Haderslev Bye og Amt.
- - Apenrade.
- - Slesvig.
- - Eckernførde.
- - Frederiksstadt og Husum Amt.
- - Sønderborg Amt.
- - Æreskiøbing og Ærøe.
- - Tønderns Amt.
- - Tønningen og Eiderstedt.
- - Fehmern.
En Læge paa Øen Føhr.

Physici i Hertugdømmet Holsteen:

En Physicus i Rensborg Amt.
- - Glückstadt og Reinbeck Amt


466

En Physicus i Sønder Ditmarsken.
- - Nordre Ditmarsken.
- - Pinneberg og Ranzau.
- - Segeberg og Travendals Amt.
- - Neumünster Amt.
- - Plöen og Arensbök Amt.
- - Heiligenhafen og Eismar Amt.

Chirurgiske Embeder i Hertugdømmene.

I Hertugdømmet Slesvig:

En Chirurg i Lygum Kloster Amt.
- - paa Sylt.

I Hertugdømmet Holsten:

En Chirurg i Herskabet Pinneberg.
- - Cismar Amt.
- - Bordesholms Amt.

Saaledes findes i begge Hertugdømmene 26 medicinske og 5 chirurgiske civile Embeder.


467

Liste

paa de medicinske og chirurgiske Candidater, saa og
Pharmacentici og Giordemødre, som ved det medicinske
Facultet og chirurgiske Academie ere examinerede
fra Aaret 1786 til 1808.

Aaret.

Medici.

Chirurgi.

Apothekere.

Giordemød.

1786

1

11

1

14

1787

1

15

4

12

1788

2

19

4

15

1789

3

12

4

13

1790

3

17

4

23

1791

1

19

4

30

1792

2

12

8

22

1793

2

11

7

15

1794

3

11

5

18

1795

2

9

3

17

1796

4

7

4

19

1767 [!, 1797]

1

13

4

25

1798

1

11

9

25

1799

2

9

5

20

1800

1

10

18

19

1801

3

11

7

25

1802

3

11

15

26

1803

7

15

9

27

1804

8

19

10

34

1805

1

18

9

35

1806

1

12

8

36

1807

1

5

13

36

1808

2

13

8

18

 

55

 

163

524

 

Af de medicinske Candidater vare 41 med første og 11 med anden Character. Af de chirurgiske Candidater vare 91 med første, 145 med anden og 31 med tredje Character, 12 afviste eller Examen udsat, 10 tenterede som Tandlæger, Liigtorn-Skiærere m.v.


468

Lægevidenskaben, som saa meget bidrager til at formindske Massen af Elendigheder hvorunder Menneskeslægten sukker, er i sin Natur uadskillelig. Grændserne imellem Chirurgie og Medicin kunne ikke bestemmes. Naturen frembringer efter dens evige og uforanderlige Love saakaldte ind- og udvortes Sygdomme. Vel har Forsynet bestemt Naturens Kræfter til at vedligeholde Liv, Sundhed, Styrke og Lykke; men mange moralske og physiske, uundgaaelige og tilfældige skadende Aarsager forstyrre ofte den velgiørende, sikkre og arvelige Gang af Naturen, saa at den ofte leder til Ødelæggelse, om ikke en oplyst Læge ved Erfaringens sikkre Fakkel, ved diætetisk Forhold og Lægemidler, disse være enten udvortes eller indvortes, styrer Naturens Kræfter til at virke til Helbredelse og Sundhed. Tilbørlige medicinske og chirurgiske, theoretiske og practiske Kundskaber burde upaatvivleligen være samlede hos enhver Læge, han maa kalde sig Chirurg eller Medicus. Naturen trækker ingen Linie imellem ind- og udvortes Sygdomme, ei heller bør Konsten giøre det. Udskillelsen af 2 saa nøjagtigen og uadskilleligen forbundne Videnskaber, vilde upaa-


469

tvivleligen være skadelig for det Offentlige og fordærvelig for de Syge. Mange Syge maatte da være forsynede med to Læger, en Medicus og en Chirurg, om deres Liv skulde reddes, hvilket i Stederne sieldent og paa Landet næsten aldrig kan være Tilfældet.

Ligesom i alle Stænder af det menneskelige Samfund, saa og iblandt Lægevidenskabens Dyrkere, kunde findes enkelte, som ved sieldnere Anlæg, utrættelig Arbeidsomhed, vidt omfattende Genie, udbredt Lærdom, og erhvervede sieldne Færdigheder indgribe i deres Fag, i Verdens Anliggender, udbrede Lys iblandt deres Medborgere, Hielp og Lindring iblandt de Lidende og fortiene almindelig Agtelse; andre, som med mindre Anlæg og mindre Litteratur, med redelig Flid, anvende deres erhvervede Kundskaber uden Bram og Opsigt, til Nytte for deres Medmennesker i deres Cirkel; og endelig andre, som baade mangle Kundskab, Anlæg og Erfaring, behandle deres Syge uden Overlæg og Grundsætninger efter samlede Recepter, som ligesaa let kunde skade som gavne, hvorved mange Syge kunde blive et Offer for deres Letsindighed og Uvidenhed.


470

Lægevidenskabens forskiellige Dele, de Videnskaber, som staae dermed i Forbindelse, og de naturlige Anlæg, som til en Læge udkræves, ere saa mange og saa udbredte, at det ikke, om til nogen, er givet til mange, at være udmærkede og store i alle Dele. Nogle kunde mere eller mindre mangle det skarpe, faste, ved Erfaring dannede Blik, at overskue og bedømme Sygdommens skiulte Aarsager og Forviklinger, andre kunde mangle Kraft og Mod til at foreslaae og med Fasthed at udføre de, endog ubehagelige og smertelige Midler, som kunde nærmest lede til Helbredelse, og lade dem ofte skrække ved et Lys, som omgiver de høiere Stænder, de kunde være raadvilde og ubestemte, og derved ubeqvemme til hastig og fast Beslutning, som Sygdommen ofte kræver; andres Legems-Bygning, Helbred, og Sandse-Redskaber lægge dem Hindringer i Veien for deres Pligters nøiagtige Opfyldelse; mange endeligen kunde have rystende Hænder og mangle den Konstfærdighed og Behændighed, som især til chirurgiske Operationer er nødvendig. Vi see derfor dagligen: at nogle iblandt Lægerne ere bedre Medici, andre bedre Chirurger, ja vel ogsaa nogle, som


471

blive aldrig nogen af Delene. Selv iblandt Chirurgerne, som dog fra Ungdommen af oplæres til Behændighed i deres Hænder, findes mange, som hverken kunde eller turde paatage dem meget betydelige chirurgiske Operationer. Ikke alle Læger have Anlæg til at være Chirurger i Ordets videste Bemærkning, men det turde med Billighed kræves af dem, at de bør have ikke allene theoretisk Kundskab, men ogsaa practisk Øvelse i de chirurgiske Haandgreb, paa hvis hastige og rigtige Anvendelse andres Liv og Helbred beroer. I Kiøbenhavn kunde denne Mangel erstattes ved Raadførsel med øvede Chirurger, men paa Landet er Forening af de nødvendigste chirurgiske Kundskaber med Medicinen uundgaaeligen nødvendig. Naar man kiender noget til den Uvillighed, hvormed indvortes Lægemidler af Almuen paa Landet modtages, og den Uorden, hvormed de som oftest bruges, kunde man fristes til at holde i Sygdoms-Tilfælde Chirurgiens Hielp paa Landet endog for fuldkommen saa nødvendig som Medicinens. Naar en Læge ikke kan aarelade, behandle Saar, Buldninger, Blodstyrtning, Brok, Beenbrud, Forvrielser, anvende Catheteren m.v., saa vil de


472

Syges Liv derved ligesaa vist sættes i Fare, som, om nøjagtig medicinsk Kundskab om Epidemiens rigtige Bedømmelse, og om det, hvormed de nyere Tider har beriget Lægevidenskaben, maatte savnes.

I Kiøbenhavn findes, som anført, tvende videnskabelige Lære-Anstalter, en medicinsk-chirurgisk, og een chirurgisk-medicinsk. I begge læses over alle Hielpevidenskaber, i den første fortrinlig over Medicinen, og i den anden fortrinlig over Chirurgien; i begge prøves Candidaterne og blive derved berettigede til at udøve baade Medicinen og Chirurgien. Upaatvivleligen ere disse Prøvelser saaledes, at den offentlige Sikkerhed er derved fuldkommen betrygget. Vores i Almindelighed duelige Physiker og Districts-Chirurger vise det, vore militaire Over-Chirurger kunne sættes ved Siden af, om de ikke overgaae, de meest udmærkede i Europa. Om Stedet, hvor Examina holdes, kaldes Facultet eller Academie, eller Sundheds-Skole, synes for det Offentlige at være af mindre Betydenhed; om i tvende Kongeriger findes tvende lægevidenskabelige Lære-Anstalter, synes i det mindste ikke at være skadeligt; det kunde derimod


473

have den Fordeel, at de Studerende kunde paa to Steder høre, paa forskiellig Maade de samme Videnskaber, og vælge den Lærer, som de finde meest passende for deres Fatte-Evner; de kunde og absolvere begge Examina, og derved vinde fortrinlig Adgang saavel til medicinske som chirurgiske Embeder. Dette er ogsaa ofte Tilfældet. Selv den største Deel af Facultetets Professorer har nydt deres første fortrinligste Underviisning ved Academiet. Det som er saare vigtigt for det Almindelige, er, at alle de, som skulle examinere, bør være Mænd af almindelig bekiendt Duelighed, tydelig og vel ordnet Foredrag, Klogskab til at skiælne Mangel af Kundskab fra Mangel af Forklarings-Evner og Tale-Gaver, imellem de Ting, som er af praktisk Nytte ved Syge-Sengen, og dem, som blot pryder Lægen, og endelig af den allerstrængeste Upartiskhed. Det er sandelig ikke let fuldkommen vel at examinere. Jeg tilstaaer gierne, at jeg efter 24 Aars Øvelse i at examinere saavel medicinske som chirurgiske Candidater, ikke til alle Tider selv har været fuldkommen fornøiet med mig. Ingen Prøve synes for det Offentlige at være saa vigtig, som de lægevidenskabelige. Let-


474

sindighed, Medlidenhed, Lemfældighed, Partiskhed, er her Forræderie imod Staden, imod Samfundet og imod sine Medborgere.

Facultetets medicinske Examina holdes siden Academiets Stiftelse alle i det latinske Sprog, og kaldes derfor Examina rigorosa; ikke fordi de ere strængere end de chirurgiske, men fordi de holdes paa latin. Candidaterne erholde derved Friehed til at practisere og at kunne erholde kongelige Embeder. Det er et ikke ubetydeligt Fortrin for alle Examina i Kiøbenhavn, frem for de fleste andre Steder, at de alle ere offentlige, og skee i Nærværelsen af et talrigt og tildeels oplyst Auditorium. Sædvanlig er Candidatens Charakter af Tilhørerne forud bestemt, førend den bliver bekiendtgiort.

Oltidens Lærde og Universiteter have fordum stiftet et ærværdigt Hæders-Navn af Lærere (Doctorer) i alle Faculteter, som især characteriserede den udmærkede Lærde, og som næsten i alle Lande ere af Regieringen benaadede med Rang, Værdighed, og Rettighed offentligen at kunne lære deres Videnskab. Dette Hæders-Navn er i de nyere Tider, især i Medicinen, sunket næsten til en


475

tom Titel uden Betydenhed. Doctor-Navnet viser nu ingen fortrinlig medicinsk-praktiske Kundskaber, disse bør ingen, som berettiges til Praxis, mangle, ikkun sielden, udmærkede litterariske Kundskaber, eller Færdighed i det latinske Sprog, naar Disputatsen efter den brugelige Skik forsvares. Det yndige latinske Sprogs Dyrkelse, hvortil i Skolerne saa megen Tid anvendes, synker allerede iblandt de academiske Borgere, og glemmes sædvanlig iblandt Embeds-Mændene. De Studerende maae henholde sig allene til privat Flid, for ikke at glemme hvad de i Ungdommen have lært. Ved Universitetet læses ingen latinske Collegier. De Offentlige Disputeer-Øvelser paa Regentsen og Klosteret, paa Valkendorfs, Eilersens og Borkens Collegium ere afskaffede. De private Disputeer-Øvelser, hvor de Studerende under Forsæde af en Professor øvede dem i at modsige og forsvare lægevidenskabelige Sætninger, hvorved deres Sprog-Øvelse og Forstands Anstrængelse blev skiærpet, findes nu ikke mere, og hverken vores Examina eller medicinske Promotions-Disputatser vise, pa enkelte Undtagelser nær, enten den Færdighed og den Ziirlighed, som man


476

beundrede hos vore Forfædre, i et Sprog, som endnu udgiør det eneste Forenings-Middel iblandt alle Lærde paa Jordkloden. Næsten intet skrives nu i det latinske Sprog uden Disputatser og Programmer. Ønskeligt vilde det være: om det ærværdige Navn af Doctor i Medicinen igien kunde ophæves til sin oprindelige Værdighed, og betegne, ikke allene den gode praktiske, men ogsaa den lærde philosophiske Læge, kyndig i Oldtidens Grundsproge, i Philosophien og Naturkyndigheden, som var bekiendt med Medicinens Historie og dens udbredte Litteratur, med de ældre og nyere Dogmer og Systemer, kort, som aldeles var værdig til grundigen at lære den Videnskab han dyrker, og derpaa havde aflagt offentlige og tilfredsstillende Prøver. Vi have Grund til at haabe, at den foranførte kongelige Befaling af 16de December 1808 vil bidrage til, at Doctor-Værdigheden kun maatte tilstaaes Mænd, der have udmærket sig ved Lærdom, Skrifter eller udmærket Embeds-Førelse. En Olding, som nu noget nær er den ældste promoverede Læge i Staten, har ikke kundet tilbageholde dette Ønske, i Haab om, at den ærværdige Direction, som vaager over Uni-


477

versitetet og Skolevæsenet, og som allerede saa kraftigen haver virket til Videnskabernes Hæder og Fremme, maatte finde denne Gienstand værdig til dens nøiere Undersøgelse og Opmærksomhed.

Oldtidens ceremonielle Skikke ere sædvanligen af en ædel og dybt igiennemtænkt Betydenhed. Vore Forfædre have ogsaa ved Promotioner til Doctor-Graden efterladt os dem. Hatten, Ringen, Broder-Kysset, den aabne og tillukte Bog og Eden, som endnu ved denne Leilighed anvendes, ere af den ædelste moralske Betydenhed. Ogsaa disse høitidelige Skikke ere nu i Almindelighed sunkne til en tom Form, som endog af letsindige ikke sielden behandles med Spøg og Latter. Upaatvivleligen er enhver til Udøvelsen af hans Videnskaber berettiget Læge en vigtig Mand i Staten, hans Medborgere betroe ham det vigtigste, de kunde eie, deres Liv og Sundhed; han kunnde være ligesaa vel en velgiørende Engel, som en fordærvelig Dæmon i Samfundet. Dog beroer den formelige Adgang til Udøvelsen af saa vigtige Pligter allene derpaa, at den unge Læge har modtaget det anbefalede testimonium publicum. En Lovkyndig, forsynet med de bedste Beviser om hans


478

Duelighed, tør ikke fremtræde i en Ret eller offentlige Forretninger, uden at være dertil berettiget ved en kongelig Bestalling, og at have aflagt Eed om tilbørligen at opfylde sine Pligter. Apothekeren maae underskrive en Eeds-Formel, at han vil handle med gode uforfalskede Varer, og at holde sig Medicinal-Taxten og andre Anordninger efterrettelige. Giordemødre maae aflægge en Eed, for at adlyde den dem givne Instruction. Derimod Lægen, som har vigtigere Pligter at opfylde, hvis Letsindighed, Efterladenhed, Egennytte, Magelighed, Mangel paa Drivt til bestandig at forøge sine Kundsklaber og at gaae frem med sin Tidsalder, kunde være mere fordærvelig for Samfundet, har hos os ingen Bestalling, er ikke paalagt en edelig Forpligtelse, som paa mange andre Steder, at opfylde hans tunge Pligter med nøiagtig Eftertanke, uegennyttige Opofrelser, utrættelig Iver og med den ømme deeltagelse, som hans ædle Kald kræver.

Fødsels-Stiftelsen udgiør upaatvivlelig en af de meest udmærkede Lære-Anstalter, ikke allene i Danmark, men ogsaa i Europa; ogsaa


479

har den været besøgt og nyttet af Studerende fra de fierneste Steder i Europa. Det Fødselshuus, som femte Frederik i Aaret 1750 stiftede, hvor uformuende Mødre uden Bekostning kunde betienes, er til vore Tider steget til en høi Grad af Fuldkommenhed. De med denne velgiørende Stiftelse i denne Række af Aar foretagne Forandringer og Forbedringer findes med Nøiagtighed samlede, i vores, for Fødselsvidenskaben høist fortiente Etatsraad Saxtorphs Afhandling om Fødselsvidenskabens Fremvæxt i Danmark. Denne velgiørende Indretning indbefatter den egentlige Fødsels-Stiftelse, og den dermed forbundne Lære-Anstalt for Fødselshielpere af begge Kiøn; en Pleie-Stiftelse hvori de spæde, ulykkelige af deres Forældre forladte Børn blive afgivne og pleiede, indtil de mod Betaling kunde udsættes hos Pleie-Forældre paa Landet, eller naar disse ikke i tilstrækkelig Mængde melde sig, ogsaa her i Staden. Disse forskiellige Indretninger ere vel med Hensyn til deres Indtægter og Udgivter adskilte, men staae dog under den samme Bestyrelse.

Barsel-Qvinder, som modtages i Fødsels-Stiftelsen, ere deels betalende, som efter


480

deres forskiellige Evner betale for dem, deels frieliggende. De førstes Betaling er siden October 1808 efter kongelig Resolution saaledes forhøiet, at de, som betalte forhen:

3 Rdlr.

ugentlig nu betale

3 Rdlr. 2 Mk.

6 Rdlr.

ugentlig nu betale

6 Rdlr. 3 Mk.

8 Rdlr.

ugentlig nu betale

9 Rdlr. 2 Mk.

12 Rdlr.

ugentlig nu betale

14 Rdlr.

15 Rdlr.

ugentlig nu betale

21 Rdlr.

De sidste ere for den største Deel ulykkelige Ugivte, vis Letsindighed, Sandselighed eller Lettroenhed har bragt dem i den Nødvendighed, at søge dette Tilflugtssted, hvis Slør som omgiver det, afværger den Skam, deres Stilling kunnde fortiene, sørger for den forladte uskyldige Skabning, de satte i Verden, tilbagegiver Mødrene ubeskæmmede til Borger-Samfundet, og afværger den sørgelige Fristelse, som allene Mistillid til Gud og Mennesker, og Fortvivlelse kan frembringe, at tilintetgiøre deres eget Foster. Barne-Mord og Udsættelse af Børn ere derfor yderst sieldne Forbrydelser i Kiøbenhavn og Danmark, da ogsaa slige ulykkelige Mødre fra Provindserne, endog fra Naboe-Riget, indflye til denne milde Stiftelse,


481

som den danske Regiering har aabnet for dem, dog er Udsættelsen af Børn ikke aldeles Uden Exempel, hvorpaa vi endog i denne Tid have havt et sørgeligt Beviis. Sandelig, intet kan siges hos os til Undskyldning for slige ugudelige Mødre i Kiøbenhavn, hvor Fødsels-Stiftelsen optager alle hielpeløse Frugtsommelige og deres forladte Børn uden Forskiæl. Sædeligheden maa i Sandhed være sunket meget dybt hos den Ulykkelige, som kan begaae den unaturligste af al Udaad, at henslænge det Barn, hun har baaret under sit Hierte, i en Forstue, og udsætte det for, ikke allene at sulte eller fryse, men endog at blive traadt ihiel. Hvilken Tigerinde handler saaledes mod sine Unger? Ogsaa gifte Mødre tillades Adgang til Stiftelsen, de Velhavende for, de Fattige og Trængende uden Betaling, dog tager de deres Børn med dem.

Det er en sørgelig Erfaring, at Antallet saavel af de gifte som ugifte Barselqvinder, som modtages i Stiftelsen aarligen, og det betydeligen tiltager. Mange physiske og moralske Aarsager, som Tidernes Gang og den herskende Stemning medfører, bidrage dertil. Følgende Tabel viser Tallet af de Barsel-Qvinder, som ere modtagne i den kongelige Fødsels-Stiftelse fra 1788 til 1808, tilligemed Forholdet af de Betalende til Frieliggende, Gifte til Ugifte, samt Døde.


482

Fortegnelse over Antallet af de paa den kongelige Fødselsstiftelse modtagne Barselqvinder fra 1788 til 1808.

Barselsqvinder.

 

 

Deraf:

 

 

 

Betalende.

Fritliggende.

 

Aaret.

Total-Antal.

Ugifte.

Gifte.

Ugifte.

Gifte.

Døde.

1788

704

138

1

565

 

7

1789

769

147

2

619

1

4

1790

882

200

4

678

 

21

1791

839

296

3

540

 

29

1792

849

296

2

550

1

45

1793

875

328

5

542

 

42

1794

843

272

8

561

1

10

1795

865

304

28

524

9

21

1796

813

276

31

502

4

7

1797

874

334

22

504

14

22

1798

997

305

14

565

23

4

1799

934

329

26

561

18

23

1800

995

350

38

568

39

8

1801

966

356

17

548

45

20

1802

1079

411

27

580

61

13

1803

1161

395

33

635

98

20

1804

1105

477

37

549

122

25

1805

1259

502

36

565

156

23

1806

1268

568

37

467

196

25

1807

1233

536

31

450

216

22

1808

1116

444

44

447

181

12

 

20426

7264

446

11520

1185

403

 

 

Aarsagen til den større Dødelighed i Aarene 1792 og 93 var en i Stiftelsen epidemisk herskende ondartet Barselsfeber, som næsten aarligen i en større eller mindre Grad viser sig blandt de Fødende.


483

Stedets Beliggenhed, den ziirlige, rummelige og vel indrettede Bygning, den udmærkede Fødselshielper, en erfaren og kyndig Giordemoder, det gode Inventarium, den nøiagtige Reenlighed og Tilsyn; alt støder sammen for at udmærke vores Fødsels-Stiftelse blandt alle lignende, som findes. Sengenes Tal er 55. Dette Tal synes vel ikke stort, men bliver ved den hastige Afvexling af de Fødende dog betydelig. Af disse 55 Senge er 23 i 6 store Sale for ugifte Fødende, 4 Værelser hvert med 3 Senge, og de øvrige Værelser hvert med een Seng, ere indrettede til de mere eller mindre Formuende.

Ogsaa som Lære-Anstalt for Læger og Gjordemødre udmærker Stiftelsen sig paa saa liberal en Maade, som paa noget andet Sted i Europa. De Studerende, som nyde her praktisk Vejledning i Fødselsvidenskaben uden Betaling, ere for det meste examinerede, og følgeligen kyndige i den theoretiske Deel af Fødselsvidenskaben. Candidaternes Tal er, sædvanlig 4 til 5; nu de fleste Chirurger. Forhen nøde ogsaa Fremmede bestandig Adgang til Stiftelsen, og disse have for en stor Deel givet Stiftelsen den udmærkede Agtelse, den


484

nyder udenlands; men da i de seenere Tider Districts-Chirurgernes Tal saa betydeligen er forøget, saa findes nu ikke alle Tider Plads for dem. Candidaterne besøge de Syge, opfylde og paasee det, som af Overlægen bliver anordnet, og øve dem selv i alt hvad naturlige og vanskelige Fødseler maatte kræve under Overlægens og den erfarne Giordemoders Tilsyn og Vejledning. Candidaternes Ophold i Stiftelsen er bestemt til 4 maaneder, dog kunde efter Ansøgning Tiden forlænges, naar ikke andre Competenter findes. Dette Tidsrum synes, da bestandig et saa betydeligt Antal af Fødende findes paa Stiftelsen, at være for den agtsomme og flittige Candidat tilstrækkelig til, at erhverve sig Øvelse, Erfaring og Tillid til sig selv, naar han i sit tilkommende Embeds Førelse, ogsaa i dette Fag, skal gavne sine Medborgere.

Giordemødrene, som undervises i Stiftelsen, naar de synes at have Anlæg og Beqvemhed dertil, ere deels fra Kiøbenhavn, deels fra de danske Provindser og Norge; i Begyndelsen blive de anholdte til Barsel-Qvindernes og spæde Børns Behandling og Tilsyn, og siden til de


485

Kundskaber og Haandgreb, som Udøvelsen af Fødselsvidenskaben kræver. Paa den i Stiftelsen indrettede Læsesal blive de underviste, ikke allene i Theorien, men og i Haandgrebene, paa vel indrettede Fantomer. Forelæsningernes Værd over den theoretiske og praktiske Deel af Fødselsvidenskaben kan ikke miskiendes. Giordemødrenes Ophold i Stiftelsen er sædvanlig et Aar, i hvilken de, under en nøiagtig Underviisning og daglig Øvelse i Stiftelsen, da kunne bringes saavidt, at de kunde underkaste sig den offentlige og temmelig strænge Examen, af den dertil beskikkede Commission, som bestaaer af et af Sundheds Collegii medicinske og et af dets chirurgiske Tilforordnede, af Professoren i Fødselsvidenskaben og Stadsphysicus; de faae derefter Tilladelse til, at anvende deres erhvervede Kundskaber og Færdighed for det Offentlige, og blive da ansatte paa de Steder, hvor deres Ansættelse findes at være meest nødvendig. En nøiagtig Instruktion*) tilkiendegiver dem deres Pligter, og en paalagt Eed forpligter dem til at iagttage disse. Giordemødre ere ved deres Instrux anviste til, ved alle vanskelige og unaturlige Fødseler, strax at kalde en Fødselshielper, ogsaa er Instrumenternes Brug dem aldeles forbuden. Følgende Tabel viser Tallet af

*) Love for Medicinal-Væsenet, samlede af Dr. H.Munk par. 438.


486

Læger, Mediciner, Chirurger og Giordemødre, som er underviste paa Stiftelsen.

Tabel

som viser hvor mange der ere givne praktisk Veiledning i Fødselsvidenskaben ved den kongelige Fødselsstiftelse fra 1788 til 1808.

 

Studerende.

Giordemødre.

 

 

Deraf:

 

 

Deraf:

Aaret.

Indfødte Studerende.

Medici.

Chirurger.

Udlændinger.

I alt

Fra Kiøbenhavn.

Fra Landet i Danmark og Norge.

1788

7

4

3

 

15

7

8

1789

9

3

6

2

13

9

4

1790

8

3

5

1

23

7

16

1791

10

4

6

1

30

12

18

1792

9

3

6

2

22

10

12

1793

10

4

6

2

15

5

10

1794

9

3

6

3

18

2

16

1795

10

4

6

3

17

7

10

1796

10

4

6

2

19

9

10

1797

10

4

6

3

25

10

15

1798

9

4

5

2

25

14

11

1799

10

4

6

3

20

11

9

1800

12

4

8

2

19

8

11

1801

10

4

6

2

25

9

16

1802

12

6

6

2

26

10

16

1803

15

1

8

3

27

8

19

1804

18

9

9

2

34

12

22

1805

13

6

7

1

35

12

23

1806

12

4

8

1

36

12

24

1807

11

4

7

1

36

12

24

1808

11

2

9

 

18

6

12

 

225

84

135

38

498

192

316


487

Denne Tabel viser tillige, hvorledes den velgiørende Indflydelse af Fødsels-Stiftelsen paa Underviisningen i Fødselsvidenskaben aarligen tiltager, i Forhold til det stigende Antal af Barselqvinder, undtagen i 1808, formedelst den hindrede Overreise til Sjælland, der afholdt adskillige fra Provindserne til at reise hertil for at undervises. Dog er det kun de, som nyde frie Underviisning, og ikke de Betalende, der ere Gienstande for de lærende Giordemødres og Lægers praktiske Øvelser. De indenlandske Fødsels-Hielpere og Giordemødre, som paa Fødsels-Stiftelsen ere dannede, ansættes i Statens forskiellige Steder og paa Landet. Det kan med Sikkerhed antages, og overdrives derfor ikke, naar man antager, at de Kundskaber, den Færdighed og den Erfaring de have medbragt fra Stiftelsen og anvendt til andres Nytte, saavel til Fødselshielpen selv, som til de fødende Mødres og spæde Børns hensigtsmæssige Behandling, aarligen har reddet et betydeligt Antal af Mødre og Børn, især i de Familier, som udgiøre Statens væsentlige Styrke. Ønskeligt ville det være, at alle examinerede Giordemødre paa Landet kunde faa fast Løn, og andre til deres Stilling passende Emolumenter f. ex. frit Huus, Ildebrand m.v., hvorved flere vilde opmuntres til at lade sig oplære, og derved mange Fostres Liv blive reddet, som nu af Mangel paa rigtig Fødselshielp tabes for Samfundet.


488

Følgende Fortegnelse udviser Antallet af de fødte og dødfødte, eller strax efter Fødselen døde Børn.

Fortegnelse over Antallet af de paa den kongelige Fødsels-Stiftelse fødte Børn fra 1788 til 1808.

 

 

 

Aaret.

 

 

 

Total-
Antal.

 

 

B ø r n.
D e r a f:

 

Dødfødte
eller strax ef-
ter Fødselen
døde Børn.

 

Medtagne af
Mødrene.

 

 

Efterladte
af Mødrene.

 

1788

706

82

82

542

 

1789

784

115

124

545

 

1790

884

103

131

650

 

1791

837

108

106

623

 

1792

868

87

80

701

 

1793

871

90

87

694

 

1794

846

85

84

677

 

1795

875

111

118

646

 

1796

812

96

115

601

 

1797

872

97

114

661

 

1798

919

84

127

708

 

1799

942

103

123

716

 

1800

996

110

132

754

 

1801

973

116

147

710

 

1802

1076

137

176

763

 

1803

1174

159

231

784

 

1804

1201

171

237

793

 

1805

1263

163

257

820

 

1806

1289

181

286

831

 

1807

1253

165

338

746

 

1808

1115

154

330

640

 

 

20556

2527

3419

14614

 


489

Under det tiltagende Tal af Fødseler paa Fødsels-Stiftelsen, er det mærkeligt, at i de seenere Aaringer Tallet af de paa Stiftelsen fødte Børn, udgiør omtrent ? Deel af hele Stadens Føde-Tal, og at de, som havde lagt frit paa Fødsels-Stiftelsen, udgiør omtrent 1/5 Deel af Stadens fødende Mødres Tal. Naar man hertil lægger, at imod den ringe Betaling af 3 Rdlr. ugentligen, hvorfor det største Tal af betalende Mødre nyder Fødselshielp og Pleie, saa viser dette tilfulde Stiftelsens vigtige Indflydelse paa det Offentlige. De paa Fødsels-Stiftelsen fødte Børn blive afgivne til Pleie-Stiftelsen, hvis Bygninger staae i Forbindelse hermed, hvor de nyde den tilbørlige og nøiagtige Pleie, indtil de kunne udsættes til Pleie-Forældre paa Landet eller i Staden, som forhen p. 265-267 er erindret under Betragtningen af spæde Børns Opfostring i Kiøbenhavn.

Upaatvivleligen udmærker sig Kiøbenhavns Fødsels- og Pleie-Stiftelse iblandt alle lignende i Europa. Mange fattige og trængende, gifte Mødre, nyde her den ømme Pleie og Behandling, som de ikke kunde vente i deres indskrænkede tar-


490

velige Boeliger, andre langt mere ulykkelige finde her et skjult Tilflugtssted, som ofte redder dem fra Fortvivlelse; de tilbagegives Samfundet, og kunde endnu blive i lykkelige Ægteskaber agtværdige Huusmødre og ømme Mødre; mange af dem, som endnu ikke ere aldeles ufølsomme mod Naturens Røst, tabe ikke deres uden for Ægteskab fødte Børn af Sigte, men understøtte samme med den ømmeste Omhue, for saavidt Omstændighederne tillade det; Læger og Giordemødre blive her ved Erfaringens trygge Haand dannede til duelige Fødselshielpere. Maaskee findes ingensteds i Europa i Almindelighed saa grundige Kundskaber i denne vigtige Deel af Chirurgien, som i de danske Stater. Skiøndt den nøiagtige Omsorg ikke fuldkommen kan erstatte Mangelen af moderlig Pleie, og skiøndt en stor Deel af uægte, af deres Forældre forladte Børn blive et Offer for en tidligere Død, saa vilde dog de Dødes Tal være ulige større, om ikke en Deel af de Farer, som true disse Ulykkeliges spæde Liv, ved Fødsels- og Pleie-Stiftelsens Omsorg bleve afvendte.

Efter det, i en lang Række af Aar saa betydeligen tiltagende Antal af Barselsqvinder, som


491

modtages i Fødsels-Stiftelsen, skulde man fristes til at troe, at Skiørlevnet og Udsvævelser i Kiøbenhavn paa en skrækkende Maade tiltoge. Upaatvivleligen er denne sørgelige Erfaring ikke aldeles ugrundet. Aftagende Religiøsitet og Sædelighed, aftagende Ægteskaber, tiltagende Letsindighed, Ødselhed, Forfængelighed, Fattigdom, Vellevnet m.v. alt dette er alt for kiendelig iblandt os til, at man skulde kunne paatvivle denne sørgelige Sandhed; selv den blide Behandling paa Fødsels-Stiftelsen, den Nøiagtighed, hvormed Fødselen skiules, og den Ædelmodighed, hvormed Staten virker til ulykkelige Børns Frelse, som ere Frugter af ulovlig Kiærlighed; alle disse Omstændigheder kunne medvirke til at forøge, og forøge virkeligen, Barselqvindernes Tal paa Fødsels-Stiftelsen. Dog er den deraf dragne Slutning paa Kiøbenhavnernes aftagende Sædelighed, ikke fuldt saa sørgelig, som den synes at være. Fødsels-Stiftelsen har erhvervet en ligesaa grundet som almindelig Tillid, saa at den søges ikke allene af Stadens Fattige og Trængende, men ogsaa af de Velhavende og Rige, endog af de høiere Stænder, ikke allene fra de danske Provindser, men og-


492

saa fra Norge og Sverrig søges den ofte. Sidste Aars Erfaring viser det. Da i dette Aar under Krigens Uroeligheder Forbindelsen med Sverrig, Norge og Provindserne enten er aldeles hævet, eller dog betydeligen indskrænket, saa er de Fødendes Tal paa Stiftelsen, i Lighed med de forrige Aaringer, langt over hundrede aftaget. Maatte det dog være mueligt at udfinde noget Middel, som uden at svække Nytten af vores ypperlige Fødsels-Stiftelse, i det mindste ikke unddrog den nedrige Forfører, som under Ægteskabs-Løfte myrder Uskyldigheden, fra den fortiente Straf og den alvorlige Forpligtelse til at sørge for Barnets Underhold og Opdragelse! Maatte vores forbedrede Børne-Opdragelse vise sig i forøget Sædelighed og Religiøsitet, og endog med Hensyn til denne Gienstand være Frugtbringende!


493

Veterinarir-Skolen i Kiøbenhavn.

Til Hovedstadens medicinske Lære-Anstalter henhører endnu den kongelige Veterinair-Skole, da denne Indretning med Hensyn til den lignende Anatomie, Huusdyrenes Sygdomme og Lægemidlernes Anvendelse, tillige oplyser Helbredelsen af Menneskenes Sygdomme. I Aaret 1773 den 4 Januari, befalede Kongen: at en Veterinair-Skole skulde anlægges paa Christianshavn, og i 1773 den 25 Januari oprettede vores uforglemmelige P. C. Abildgaard, mod 1200 Rdlr. aarlig Un[der]støttelse af Kongen, en Veterinair-Skole for sin egen Regning, og begyndte i Juli Maaned at holde Forelæsninger for Cavallerie-Officerer, Underofficerer og Beridere ved de kongelige Stalde, ogsaa indrettedes en Sygestald for 8 Heste. Den 15 Februari 1775 holdtes den første offentlige Examen. I Aret 1776 opførtes en Bygning til en Smede, Sygestald for 14 Heste, og til en Vaaning for en Smed samt 16 Skolarer. Skolen fik derved Plads til 24 syge Heste. Under 23de Julii 1777 erholdt Skolen sin Fundation, hvori dens Rettigheder bestemtes, hvorefter sam-


494

me Aar Fanesmedde fra de danske Cavallerie-Regimenter, saa og fra adskillige Godseiere, Lærlinge bleve indsendte for at oplæres ved Skolen, tillige blev befalet: at ethvert Stift paa dets Bekostning skulde holde en Lærling ved Skolen. I Aaret 1780 blev Skolens Bygninger endnu mere udvidede, hvorved der vandtes bedre Plads til Læsesal, Præparat-Stue, Anatomiekammer og et lidet Laboratorium. I Aaret 1784 kom Veterinair-Skolen ved kongelig Gavmildhed i Besiddelse af Professor Abildgaards Bibliotek, Naturalier og Instrument Samling, hvilken aarligen forøges. Den har desuden Samlinger og Præparater henhørende til Dyre-Anatomie, Materia medica, Chymie og til flere Underviisninger, som gives ved Skolen. Ogsaa fra begge Hertugdømmene skal efter kongelig Befaling indsendes hvert tredie Aar to Lærlinger for offentlig Regning, og flere kunde indsendes for egen Regning, naar de have erhvervet sig det slesvigholsteenske Cancellies Tilladelse til at være frie fra militair Udskrivning. De Studerendes Antal ved Skolen beløber sig, Privatisterne iberegnede, omtrent til 50, og, siden Veterinair-Skolens Opret-


495

telse, have i alt 510 Subjecter nydt Underviisning, hvoriblandt 30 Udlændinger. Der findes nu ikke mindre end 150 prøvede Dyrlæger, som ere fordeelte i de danske Stater fra Finmarken til Elbens Brede. Bornholm, Færøerne og Island have imidlertid endnu ingen Dyrlæger. For at de, ved den danske Veterinair-Skole dannede, Dyrlæger kunde tillige blive gode Smedde, til hvilke sidste Staten trænger ligesaa meget som til hine, blev der i Aaret 1806, ved kongelig Understøttelse, opført i denne Henseende en Bygning, hvorved Stiftelsen vandt et skiønt og og rummeligt Værksted, tilligemed Boepæl for Beslagmesteren, og det under ham staaende Personale. I samme Aar blev det befalet, at Veterinair-Skolens Forstander, vores fortiente Professor Viborg, skulde aarligen meddele alle Dyrlæger i de danske Stater de Iagttagelser, som giordes i Veterinair-Faget, og hine Dyrlæger opfordredes igien til at meddele de Erfaringer, som enhver af dem havde samlet. Dyrlægerne sættes derved i Stand til at holde Skridt med den Fremgang, Veterinair-Videnskaben giør, og deres Erfaringer samles, nyttes og blive bekiendtgiorte. For at sætte den


496

danske Veterinair-Skole i nøiere Forbindelse med udenlandske Instituter af lige Art, og med inden- og udenlandske Lærde og Oekonomer, hvorved Videnskaben kunde fremmes, befalede hans Majestæt under 5 Junii 1807, at et Selskab til Veterinair-Kyndighedens Fremme skulde stiftes under Navn af Societas Fautorum Rei Veterinariae. Den første Deel af dette Selskabs Skrifter er i dette Aar udkommen, hvori dets Indretning findes. Tilforn endtes et Cursus i Veterinair-Videnskaben i trende Aar ved den danske Skole. Nu igiennemgaaes Videnskabens forskiellige Grene aarligen ved 5 Lærere, hvilke ere: Forstanderen, Dyrlægen ved Sygestalden, Beslagmesteren og tvende Pensionairer. I den første Tid af Skolens Tilværelse befattede man sig allene med Helbredelsen af syge Heste, i de seenere Tider derimod med Curen af alle syge Huusdyr. Hvorledes Veterinair-Skolens Virkekreds i denne Henseende er udvidet, erfares af følgende. Der var nemlig i Cuur i Aaret 1790, 59 Heste; 1791, 116 Heste, 67 Køer, 2 Faar, en Gedebuk og 10 Hunde; 1796, 640 Heste, 219 Køer, et Faar, et Sviin og 90 Hunde; 1802, 789


497

Heste, 329 Køer, 4 Faar, 9 Sviin, 109 Hunde, 10 Katte og en Stork; 1808, 2828 Heste, 286 Køer, 35 Faar, 301 Sviin, 247 Hunde, 16 Katte og 22 Fiær-Kreaturer.

Veterinair-Skolen følte længe Savnet af et Stykke Land, paa hvilket syge Heste kunde holdes om Sommeren. I Aaret 1808 blev denne Mangel afhiulpen, da Kongen henlagde til Stiftelsen 10 Tønder Land af Sundby-Vester Overdrev paa Amager. Denne Strækning er ikke allene til hiint Brug opdyrket, men derpaa er ogsaa indrettet en Veterinair-Have, hvor Lærlingerne dyrke de for Dyrlægen vigtigste Medicinal-Planter, saa at Stiftelsen ikke allene kan forsyne sig selv dermed, men ogsaa overlade deraf til andre.

De til Veterinair-Skolen henlagte Fonds er:

fra Cavallerie Regimenterne

700 Rdlr. aarlig

- den kongelige Stald-Etat

300 Rdlr. aarlig

- Artilleriet

100 Rdlr. aarlig

- Stifterne og Hertugdømm.

600 Rdlr. aarlig

- den kongelige Casse

550 Rdlr. aarlig

Tilsammen

2250 Rdlr aarlig.


498

Desuden betales af den kongelige Casse Forstanderens Løn 1200 Rdlr.

og dennes Løn, som Secretair ved Directionen for Stuterie-Væsenet og Veterinair-Skolen 500 Rdlr.

Veterinair-Skolen har sin egen Dirction, som har umiddelbar Forestilling til Kongen. Efter Skolens Fundation bestaar den af saadanne Mænd, hvis Stilling i Staten giver dem Interesse til at vaage over Veterinair-Videnskabens Fremme. Den velgiørende Virkning, denne Indretning har havt for det Offentlige, bestaaer ei allene i at forsyne Landet med duelige Dyr-Læger; dens Indflydelse paa at bevirke gode Lovgivninger for Huusdyrenes Forædling, samt Qvægsygens Behandling og Udryddelsen af andre smitsomme Dyr-Sygdomme er ligesaa vigtig og vil have uberegnelige gode Følger for Staten; ogsaa har man denne Stiftelse at tilskrive, at den for Borger-Samfundet skadelige Classe af Mennesker, Natmænd kaldede, er ved Regieringens vise Foranstaltninger ophævet i de danske Stater, og at vor indgroede Fordom mod Hestekiød-Spisen er ophævet.


499

Ogsaa med Hensyn til Lægevidenskaben for Mennesker har Veterinair-Skolen gavnet meget. Mange Forsøg for at stadfæste physiologiske og pathologiske Sandheder og at opdage andre ere her anstillede; mange Midler ere her ved Dyrene anvendte, som ogsaa ved Menneskets Sygdomme kunde være brugelige. Især har Lægemidlers Indsprøitning i Dyrenes Aarer viist sig i en høi Grad velgiørende; maaskee kunde den Tid ogsaa komme, at dette Middel, som ved nogle uheldige Erfaringer er kommet ud af Brug, igien kunde indføres i Lægevidenskaben, for at helbrede hidtil ulægelige Sygdomme hos Mennesker. Ellers synes vores Veterinair-Skole ikke at nyttes af vore Studerende, som den kunde og maaske burde. I Wien er det befalet, at alle de, som studere Lægevidenskaben, skal høre en Cursus over Huusdyrenes Sygdomme ved Veterinair-Skolen, og deri prøves i deres Examen. Den i Aaret 1777 for Chirurgiens Opkomst nedsatte Commission har ogsaa foreslaaet det, hvilket især hos Lægerne i Provindserne synes at kunne være til megen Nytte.


500

Den botaniske Have i Kiøbenhavn.

Den første botaniske Have i Dannemark blev under Christian den Fierde anlagt i Skidenstræde, og Opsigten over den forenet med Professoratet i Physiken ved Kiøbenhavns Universitet. Til at forøge denne Haves Samling af indenlandske Vexter, reiste paa Kongens Bekostning aarligen en Botaniker i Dannemark eller Norge, hvoriblandt Jørgen Tucsen og Otto Sperling vare de første. I Aaret 1752 blev under Oeders Bestyrelse en botanisk Have efter en mere udvidet Plan indrettet ved Enden af Amaliegade, men da dennes Beliggenhed befandtes at være for ugunstig, og samme om Vinteren endog tildels stod under Vand, saa blev den af Wahl, i Aaret 1778, flyttet til den Plads ved Charlottenborg, hvor den nu findes, som af Christian den Syvende dertil blev indrømmet.

Dannemark kan fremvise mange Mænd, der have udmærket sig i det botaniske Fag, det vilde kunnet bramme med et endnu langt større Antal, hvis ikke Nødvendigheden af et Brødstudium, for ei at savne Livets første Fornødenheder, havde

501

forhindret mangfoldige fra at følge deres Drift til udelukkende at dyrke dette Fag. Dette var især Tilfældet med den store Linnees elskede Discipel Tyge Holm, med Oeder, Zoëga og flere andre; derimod skylde Udlændingerne Forskaal og König eene den danske Regierings gavmilde Under-støttelse Leiligheden til at have kunnet giøre de vigtige Opdagelser, som forevige deres Navne i Botaniken.

Simon Pauli holdt det første botaniske Collegium og anstillede de første botaniske Excursioner. Ham fulgte den berømte Thomas og Caspar Bartholin. Ole Worm, Ole Borch, Peder Kylling, Burser, hvis vigtige Samling til at oplyse Bauhins Beskrivelser de Svenske borttoge og opbevare i Upsal, Rasmus Bartholin, Gunnerus, Hans Strøm, Otto Fredrik Müller, Holm (siden Holmskiold), Friis Rottbøll have foruden Oeder og den til uopretteligt Tab for Botaniken for tidlig afdøde Vahl, bidraget meget til at oplyse Dannemarks og Norges Botanik og henhøre tildeels iblandt de berøm-teste og største Botanikere.

Den Botaniske Have staaer ikke længere, som tilforn, under Universitetet, men bestyres særskilt af Direktionen for den botaniske Have, hvis Præ-


502

ses: Hertugen af Augustenborg, har bidraget at hæve den til sin nuværende Flor og større Almeennyttighed. Ved Haven vare i de seenere Tider een Professor og een Lector Botanices an-satte, som holdte Forelæsninger i Haven, paa nærværende Tid ere begge Embederne forenede. Haven eier en ypperlig Bogsamling, som ved den nysnævnte Conferentsraad Müllers botaniske Bøger og Vahls hele Bibliothek for nogle Aar siden fik sin betydeligste Tilvæxt. Marcgravs, Forskaals, Iserts, Rotbølls og Vahls Herbarier, tilligemed den sidstes Manuskripter høre til dens vigtigste Skatte. Samlingen af levende Planter er i de seeneste Aaringer ved Vahls og den nuvæ-rende Professor Botanices Hornemanns Bestræbelser forøget saa betydeligt, at den beløber sig til over 7000 særskilte Arter. Disse ere tilligemed Bogsamlingen, til fastsatte Tider, nu til offentlig Brug for alle Studerende, da derimod tilforn denne Samlings offentlige og almeennyttige Brug var meget indskrænket. Selv den for den danske Botanik saa fortiente Conferentsraad Müller maatte først udvirke sig en kongelig Ordre, førend Bøgernes Brug blev ham tilstaaet. Professor


503

Hornemann har i Aaret 1807 ladet en Enumeratio plantarum horti botanici Hafniensis trykke, og allerede indtil nu leveret tvende Supplementer, som tilstrækkeligen vidne om Havens tiltagende Flor. Planterne i Haven vare i Rottbølls Tid ordnede efter van Royens System, de ere det nu efter det Linneiske, og man kan med det første vente en beskrivende Fortegnelse paa de i samme væren-de Væxter af benævnte Professor Hornemann, som vil være de Studerende til fortrinlig Nytte for Fremtiden.

Apothekerne i Kiøbenhavn.

I Kiøbenhavn findes 8 Apothekere og et i Forstaden. Ikke letteligen findes der en folkerig Stad af over100000 Beboere i Europa, som eier saa faae Apotheker som Danmarks Hovedstad. Det er derfor naturligt, at deres Stilling her maae være fordeelagtigere, end paa mange andre Steder; ogsaa findes de af fortrinlig Godhed. Vores Medicinal-Love ere med Hensyn til Apothekerne i de danske Stater af den Beskaffenhed, at baade Lægerne og de Syge saavidt mueligen


504

kunne være betryggede. Alle Apothekere og Provisorer, som forestaae Apotheker, skulle, i Følge Forordningen af 4 December 1672, være offentligen examinerede af det medicinske Facultet og nogle af Stadens Apothekere, i Chemie, Pharmacie, Botanik og merkantilsk Vare-Kundskab. Den chemiske Examen er hidtil blot theoretisk. Ønskeligt vilde det være, at den chemiske Prøve ogsaa maatte skee praktisk af Examinanderne i et afsondret Laboratorium. Efter samme Forordning meddeles alle Apothekere en kongelig Bestalling, og de aflægge Eed paa, at holde deres Officiner i tilbørlig Stand, og at holde sig Anordningerne og Taxten efterretlig. Ligesom Lægerne ikke maae holde Apothek eller dispensere Medicin, undtagen paa de Steder, hvor Apothekernes Fraliggenhed og Lægernes Land-Reiser giør det uundgaaeligt, saa maae ei heller nogen Apotheker befatte sig med at practisere i Lægevidenskaben. Enker og Børn af en afdød Apotheker kunne vedblive Apo-theket under en examinert Provisors Bestyrelse. Svende maae ikke antages i et Apothek, uden at have fremviist deres Testimonia til Decano af det medicinske Facultet eller Stads-Physico. Discip-ler-


505

ne skulde følge Professorerne, naar de botanisere. Efter Placat af 31 Maji 1795 maa ingen Apo-theker sælge Brækmidler eller stærkt purgerende Midler, uden at dertil følger et Recept, skrevet af en legitimeret Læge, som deri skal anføre baade Datum og den Syges Navn, under Mulct af 20 Rdlr., som hver Gang fordobles. Forordningen af 1ste April 1796 bestemmer de Forsigtigheds-Regler, som bør iagttages ved Salg og Handel med Gift. Ingen anden end de privilegerede Apothe-kere skal være berettiget til at sælge og afhænde Gift, Rotte-Krud (arsenicum album), Ruusguul (arsenicum rubrum), guul Arsenic (arsenicum citrinum), Opperment (auripigmentum), Sublimat (mercurius sublimatus corrosivus), hvid og rød Præcipitat (mercurius præcipitatus albus & ruber,) Kobolt, Fluegift (Coboltum), Blyesukker (saharum Saturni), under en Mulct af 50 til 100 Rdlr. efter Sagens Beskaffenhed. Intet Gift maa udleveres fra Apotheket uden skriftlig Forlangende, forsynet med Præstens Attest, Underskrift og Segl; det udgives forseglet og paategnes: Gift, og hvilket Slags. Det, som sælges,


506

indføres tillige med Kiøberens Navn og Udstæderens Attest i en autoriseret Bog, som forevises ved hver aarlig Visitation og af Visitatørerne paategnes. Det er dog ikke ualmindeligt hos os, at Gift til oeconomisk Brug ogsaa sælges i Urteboderne. Ønskeligt var det, at denne skadelige Misbrug aldeles kunde afskaffes, og at det ogsaa blev forbudt at lægge Rottekrud for at dræbe Rotter, hvoraf ikke faae Mennesker ere blevne ulykkelige. Flere uopdagede Ulykker af dette Slags skiuler nok Jorden.

Apothekerne blive, efter Forordningen af 4 December 1672, eengang om Aaret, sædvanligen om Efteraaret, naar et Forraad paa et heelt Aars Forbrug kan ventes, visiterede, forhen af det medi-cinske Facultet og Stads-Physico, nu af Sundheds-Colleegio, hvoraf Stads-Physicus er Medlem. Uden for Hovedstaden skeer denne Visitation af Physico og Districts-Chirurgerne; ogsaa er enhver autoriseret Læge berettiget til paa alle Tider at eftersee de Midler, han har brugt, eller agter at an-ordne. Upaatvivlelig ere Apotheker-Visitationer, især naar de ofte og paa ubestemte Tider anstilles, meget velgiørende, og bi-


507

drage meget til Lægernes heldige Curer og til Betryggelse for det Almindelige; men denne Undersøgelse kræver en høi Grad af Nøiagtighed og Sagkundskab, om Hensigten skal aldeles op-naaes.

Efter kongelig Befaling fastsætter Sundheds-Collegium en aarlig Taxt, som af Kongen bliver approberet. Upaatvivleligen bør denne vigtige Gienstand behandles med den meest anstrængte Opmærksomhed, saaledes at Apothekerne, hvis Udgivter ere betydelige, paa den ene Side blive beskyttede i deres billige Rettigheder, saavel som handlende, saa og som Mænd, der udøve en liberal og for det Offentlige høist vigtig Profession, og at paa den anden Side Lægemidlerne ikke blive dyrere end Nødvendigheden uundgaaeligen kræver, og de uformuende Syge ved overdrevne Priser af Lægemidler ikke maatte blive alt for trykkede. En øm og deeltagende Læge kan ikke være ufølsom ved at forskrive for uformuende Syge saa dyre Lægemidler, som overstige deres Evner og deres oeconomiske Stilling. Det er derfor en hellig Pligt for enhver Læge at beflitte sig paa, at for-skrive de indenlandske mindre kostbare Midler, hvormed Forsynet ogsaa har begavet de dan-


508

ske Stater, og saa lidet som mueligt anvende fremmede og kostbare Lægemidler, undtagen naar i enkelte Tilfælde deres Brug er uundgaaeligen nødvendig. Mange kostbare fremmede Midler skyl-de deres Celebritet mere Moden, andres Exempler og Vanen, end at de virkeligen i mange Tilfælde skulde være saa uundværlige, at de jo ofte kunde erstattes ved indenlandske Midler, især naar flere Opmuntringer til at dyrke og samle disse maatte finde Sted. At sætte en almindelig rigtig og billig Taxt for Medicinal-Vare, som bliver forskrevne til de Syges Brug efter faste og bestemte Grund-sætninger, er i Sandhed et meget vanskeligt Arbeide og Foretagende; dertil hører ikke allene læge-videnskabelige, men ogsaa mercantilske, statistiske, oeconomiske, techniske og arithmetiske Kund-skaber, naar den skal ansættes billig for de Syge og billig for Apothekere. Sundheds-Collegium har i lang Tid beskiæftiget sig med at fastsætte, og ved ethvert Lægemiddel at anvende billige Grund-sætninger, hvorved haabes: at Reglerne for Medicinal-Taxten for Fremtiden vil kunne med mere Nøiagtighed bestemmes.


509

Sundheds-Collegium har med Hensyn til Fædrelandets nærværende Stilling beregnet og fore-slaaet Prisen paa Lægemidler efter følgende Grundsætninger for Aaret 1809:

1. At Taxten for Detail-Udsalget, saalænge Krigen varer, kun bliver gieldende for Danmark allene, da de fleste Midler i Kongeriget Norge maae sælges til en noget høiere Priis, hvilken Sundheds-Collegiet efter nysnævnte Riges nuværende Stilling ikke er i Stand til at bestemme.

2. At alle de Midler: Simplicia, Compofita og Præparata, hvilke af Collegiet ere aragtede at være mindre nødvendige og undværlige under Krigen, udelukkes af Taxten, og som frie Handelsvarer sælges af Apothekerne til den da gængse Handels-Pris med det ellers for Apothekerne bestemte Tillæg.

3. At de Officielle Formuler, som indeholde undværlige udenlandske Ingredientser forandres saaledes, at der i disses Sted sættes andre ligesaa virksomme indenlandske, eller dog saaldanne udenlandske, som lettere kunde erholdes for en taalelig Pris.


510

4. At nogle nye Formuler tilføies Pharmacoperen, deels i Stedet for ældre, som ere udslettede, og deels som mindre bekostelige for de Syge blandt Almuen.

5. Apothekernes Fordeel ved Udsalget af de 3 vigtige Lægemidler, Opium, Campher og Moschus, da disse Midler ere i høi Priis, ansættes lavere end efter den almindelige Regel for Udsalget af alle de øvrige, og derimod Apothekernes Fordeel ved Salget af alle disse beregnes nogle Procent høiere, eller til 133½ i Stedet for 128 4/7 P.E., hvilken Fordeel, efter Assessorernes til Sundheds Collegiet indgivne Beregninger, har været Apothekerne tilstaaet i Taxten for 1805, 6, 7, og 8.

6. At Collegiet, foruden hvad Apothekerne fortiene efter Taxa laborum for i Aar, beregne dem samme Fordeel ved Udsalget af hvert enkelt Middel, som den, de have havt i Fior, nemlig det forholdsmæssige af 133? P.E. eller 4/7 Dele af Udsalgs-Prisen efter sidst afvigte Aars Taxt.

7. At denne Handels-Fordeel, 4/7 Dele af Indkiøbs Prisen i Fior, lægges ligefrem til Ind-


511

kiøbs-Prisen, der er opgivet af Medicinal-Providerings-Commissionen, af Mæglerne og af andre autoriserede Handlende, saaledes at disses Udsalgs-Priis betragtes, som Indkiøbs-Priis for Apothekerne.

8. At de officinelle Simplicia og Fabrik-Varer, som Apothekerne efter Assessorernes Angivende have forskrevet udenlands fra, fordi de ikke kunde faaes for lettere Kiøb og i tilstrækkelig Mængde her i Riget, beregnes dem efter Indkiøbs-Prisen, paa vedkommende udenlandske Priis-Courant med Tillæg af Tabet paa Coursen til samme Tid, foruden Transport-Omkostninger, Told m.v., og de foranførte 133? P.E. Handels-Fordeel ved Udsalget.

9. At Indkiøbs Prisen paa indenlandske Lægemidler, af Planteriget i Betragtning af, at deres Dyrkning og Indsamling nu er mere bekostelig end før, beregnes dem ¼ Deel høiere end i Aaret 1805, og at i øvrigt den af Assessorerne til Collegiet indgivne Beretning om den sædvanlige Indsvinding under disse Lægemid-


512

lers Tørring og Rensning, maa for dette Aar følges.

10. At Taxa Laborum for Lægemidlernes Tillavning efter magistrale Formuler, paa nogle faae ubetydelige Forandringer nær, i det Hele forbliver, som den var for Aaret 1805, og at ved de officinelle Præparationer, hvor Beregning er nødvendig, denne da anstilles efter en for hver pharmaceutisk Operation ansat Betaling, som Collegiets Assessorer have bifaldet.

Allerede længe har man været betænkt paa, at bestemme Grændsen og Rettighederne imellem Apothekere og Kramboe-Handlere, da Mangelen af disse Bestemmelser ofte har givet Anledning til Uorden og Uenighed. Vel eie vi 36 forskiellige Forordninger, Placater, Reskripter og Cancellie-Breve, som paa enkelte Steder fastsætter disse Grændser eller enkelte Dele deraf; dog haaber man med det første at blive forsynet med en almindelig Anordning, som kunde være anvendelig i det Hele, og hæve alle forrige i den Henseende giorte Foranstaltninger til offentlig Be-


513

tryggelse, og enhvers Haandhævelse i sine rettigheder.

Privilegerede Materialister har man i mange Aar ikke havt i Kiøbenhavn, ogsaa synes de ikke uundgaaeligen nødvendige, da Stadens Apothekeres Forraad sædvanligen tillader ogsaa at have en medicinsk Material-Handel, til at forsyne Apothekerne i Provindserne. Dog findes her nogle Grosserere, som drive en betydelig Materialhandel, uden at være under Opsigt med Hensyn til Varenes Godhed og Ægthed, som sælges til de mindre Apåotheker, og sendes udenlands, da forhen under Fredens Velsignelser og Stadens blomstrende Handel, enhver Deel af det nordlige Europa herfra blev forsynet med Medicinal-Vare. Efter Krigens Udbrud, da Forbindelsen imellem vore egne Lande og fremmede Stater blev enten aldeles hævet, eller dog giort meget vanskelig, anordnede vor elskede Regiering, til alle Tider opmærksom paa det Offentliges Vel, adskillige Foranstaltninger for at befrie os fra Mangel af de nødvendigste udenlandske Lægemidler af ægte Godhed under Krigen.


514

Den 4de Marti 1808 forbød Kongen Udførselen af alle officinelle Lægemidler. I April f. A. indgav vores virksomme Professor Herholdt et allerunderdanigst Forslag om en Medicinal Providerings-Commissions Indretning, som skulde sætte de vigtigste udenlandske Lægemidler i Reqvisition. Til denne Commission blev, foruden Professor Herholdt, af Sundheds-Collegiet foreslaaet Professor Schumacher, hvilket af Hans Majestæt allernaadigst blev bifaldet. Ved Overlæg med Sundheds-Collegiet blev følgende Puncter fastsatte:

1. At den indenlandske Handel med alle saavel inden- som udenlandske, techniske, oeconomiske Midler, Urtekram-Varer m.v. skulde blive frie som tilforn, og at de hidhørende Midler, hvoraf en Fortegnelse til Cancelliet blev indsendt, ikke skulde sattes i Reqvisition.

2. At alle de udenlandske officinelle Lægemidler, som kunde undværes, skulde udelukkes af Pharmacopæen, saalænge Krigen varer, saa at Apothekerne vel beholde Friehed til at udsælge deres Forraad af dem, men ikke vare forpligtede til, at anskaffe sig noget nyt Middel af


515

denne Classe. En hidhørende Liste blev bekiendtgiort ved Placaten af 27 September f. A. og siden ved et Tillæg til Pharmacopøren dette Aar. I dette Tillæg gav Sundheds-Collegiet tillige nogle nye mindre bekostelige Formuler til Lettelse for den fattige Classe af Folket, og en detaillert pharmaceutisk Forskrivt angaaende de Midler, som skulde sættes i Stedet for de udgangne.

3. At 41 udenlandske Lægemidler hvoraf 23 Indiske og 18 Europæiske, skulde sættes i Reqvisition. Fortegnelsen over disse Midler findes tilføjet den foranførte Placat af Septbr. f. A.

4. At Apothekerne i Siælland og omkring liggende Øer, saa og alle militaire Læger, skulde forsynes med alle disse Midler af Commissionens Forraad. Jylland og Hertugdømmene derimod kun med de 23 Indiske.

5. At der til den Ende af Commissionen skulde oprettes et Medicinal-Vare-Depot i Kiøbenhavn, hvortil Admiralitetet afgav et rummeligt Pakhuus paa Gammelholm, og et i Jylland, hvortil Generalitetet afgav et lignende Sted paa Arsenalet i Friderits.


516

6. At de Vare-Sorter, som vare solgte her i Staden paa offentlig Auction, skulde af Commissionen betales efter Middelprisen, de vare solgte for mellem den 12 Januari og 4 Marti, da Forbudet mod Udførsel blev publiceret, og med Tillæg af 10 P. E. for de Handlende, at derimod Prisen paa de øvrige Midler, som ikke vare solgte i foranførte Tidsrum, skulde beregnes efter den Hamborger-Priis Courant med Tillæg af Coursen paa den Dag, Varene bleve afleverede og 10 P. E. Avance. Commissionen blev bemyndiget til at udstæde Anvisninger paa Finants-Cassen paa Beløbet af de requirerede Midler, den udsolgte igien Midlerne med omtrent 10 P. E. Tillæg, som nødvendigt til at bestride de løbende Udgivter og andre Omkostninger.

7. Seenere fik Commissionen kongelig Befaling til ogsaa at forsyne Kongeriget Norge med alle de Lægemidler, som maatte requireres af den der værende Regierings-Commission eller af Stabs-Chirurg Thulstrup. Beløbet af disse Midler skulde for den militaire Etat betales af Feldt-Commissariatet; for den Civile af Finants-


517

Cassen. De reqvirerede Midler sendtes over Fladstrand til Norge. Den her værende Stabs-Chirurg Tønder blev allernaadigst befalet at tiltræde Commissionen.

8. Endelig blev ogsaa for Hertugdømmene nedsat en lignende Commission, som skulde træde i Forbindelse med den herværende, paa det at alle reqvirerede Midler kunde fordeles overalt i Landet efter hver enkelt Steds Trang og Fornødenhed.

Med disse Regieringens saa vise Foranstaltninger, er da Fædrelandet under Krigen betrygget mod al trykkende Mangel paa nødvendige Lægemidler, som nu kunde, saavel til den civile, som militaire Etat, erholdes for en nogenlunde taalelig Priis.

Alle Læger i Kiøbenhavn, og overalt i de danske Stater, næsten uden Undtagelse, ere i det offentliges, Hoffets, Søe- og Land-Etatens eller Hospitalernes Tieneste, og ere derfor lønnede. Vist er det: at de lægevidenskabelige Lønninger i det Hele ere saa sparsomme, at de ikkun frembyder et meget tarveligt Udkomme, derfor kunne de practiserende Læger, saavel i Kiøbenhavn, som


518

overalt i de danske Stater, paa enkelte Undtagelser nær, ikke undvære dette Bidrag til deres anstændige Underhold. Vi eie ingen Taxt for Lægernes Arbeide og Tilsyn med de Syge, uden fierde Christians Forordning af 20 December 1619, som er igientaget den 4 December 1672, paa en Tid, da Capitels-Taxten for Rug var 1 Rdlr. 48 Sk., og for Byg ligesaa meget. Denne Taxt er, med Hensyn til de nærværende Tider og Livets Nødvendigheder, aldeles ikke anvendelig eller bliver fulgt. Stadens velhavende Beboere antage her efter en staaende Accord en Læge, som besørger alle i Familien forekommende Syge. Denne Vedtægt giør, at ikkun sieldent, uden i Stervboer, Regninger af Lægerne indgives, og giver dem den Friehed, at besøge deres Syge saa ofte, som Sygdommens Beskaffenhed maatte kræve det, uden at mistænkes for Egennytte, naar oftere Besøg maatte behøves. Uskiønsomhed paa nydte lægevidenskabelige Tienester henhører ikke til Kiøbenhavnernes almindelige Feil, nogle drive endog deres ædelmodige Erkiendtlighed over deres Evne, skiøndt andre vel ogsaa maatte findes, som ikke


519

tilstrækkeligen paaskiønne Lægernes møisommelige og byrdefulde Arbeide.

Lægernes Stilling i de danske Stater er dog i det Hele ikkun lidet tillokkende. Den unge Mand i Ungdommens Vaar maae tidlig anspænde alle sine Evner for at giøre sig bekiendt med de mange Kundskaber, som med Billighed kræves til Udøvelsen af Lægevidenskaben. Tidlig maa han være Vidne til andres Lidelser, og den høieste Grad af menneskelig Elendighed. Hans Kald kræver ofte at udsætte sig for Farer, hvorved den unge, uerfarne, uøvede Mand ofte for Tiden iler til Graven. Den bløde, følende Læge vænnes ikkun langsomt, og ofte aldrig, til med Fasthed at være Vidne til de mange sørgelige Optrin, som Lægevidenskaben, især Chirurgien, saa ofte frembyder, ofte virke de paa hans Constitution, paa hans Sinds-Roelighed, og paa hans Lykke. Lægens Embedspligter, den billige Omsorg for de Syge, som betroe det vigtigste, Mennesket kan eie: Liv og Helbred, til ham, hans Bestræbelse bestandig at forøge sine Kundskaber og at fremgaae med sin Tids-Alder, tillader ham kun sparsom Deeltagelse i Livets ædle, huuslige Glæder, fordrer hans


520

Anstrængelse om Dagen, ofte ogsaa søvnløse Nætter, da han paa alle Tider og under alle Omstændigheder bør være villig og redebon til andres Hielp. Paa denne besværlige og byrdefulde Bane er det dog en Sieldenhed, at Lægerne hos os, især med en talrig Familie, endog med huuslig Orden og Sparsomhed, kunde erhverve sig noget, at de, naar Alderdommens Skrøbeligheder og Svagheder giør dem ubeqvemme til Arbeide og Astrængelse, kunde nyde den Roelighed, som Naturen og Billigheden synes at kræve, efter et virksomt og nyttigt Liv.

Iblandt vore Læger findes Mænd, som ved Skrifter giøre Epoche i deres Videnskab, og mange, som ved deres Kundskab og Flid, ved en conseqvent og nøiagtig Behandling af deres Syge, med rette fortiene den Tillid og Agtelse, de nyde, som, ved øm Deeltagelse og ufortrøden Virksomhed i deres tunge Kald, ere deres Syges blide Trøstere og varmeste Venner, og som i en høi Grad ere agt-værdige. Uden at være fremmede og ukyndige i de nyere Theorier, Systemer og det nye Sprog, som i de seenere Tider af mange er antaget, ere Kiøbenhavns Læger ikke hengivne til en-


521

kelte Secter og til Partieaand, og vedblive ved en oplyst Theorie og Erfaringens trygge Haand, at behandle deres Syge med Nøiagtighed, Klogskab og Held; dog have de nyere Opdragelser hos os en umiskiendelig Indflydelse paa de Syges Behandling. Lægevidenskabens heldige Udøvelse i alle dens Grene i Kiøbenhavn kan sættes ved Siden af, om den ikke overgaaer, de fleste andre store Steder i Europa.

Stadens Læger omgaaes hinanden med en roesværdig og venskabelig Humanitet. Det er en Sieldenhed, at en Læge tillader sig her det uværdige og vanærende Middel at bagtale sine Colleger for paa deres Bekostning at reise sin egen Ære. Under vanskelige mødende Omstændigheder er Consultationer ikke ualmindelige hos os, men det er næsten uden Eksempel, at man ikke paa den venskabeligste Maade skulde blive enig om Resultatet. I Almindelighed burde de Syges Behandling dog ikkun overlades til en eneste Læge, som har eller fortiener den Syges udmærkede Tillid. Een Læge, naar denne er det han bør være, er upaatvivlelig bedre og sikkrere end 2, og disse bedre end 3 o. s. v. Sandsynligheden af den Syges Helbredelse for-


522

mindskes maaskee ved Lægernes Antal. Vore Læger fortiene ikke den lunefulde van der Lindens bittre Bebreidelse*), som er i en høi Grad ydmygende for en Videnskab, som er ligesaa ædel i sin Natur, som ærværdig og fortienstlig i sin Udøvelse. Her behøver enhver duelig og ret-skaffen Læge ikkun at anvende ædle, for en Videnskabsmand anstændige, Midler for at erhverve sig sine Medborgeres Tillid; hans Kundskab og Talenter, de Syges nøiagtige Behandling og øm Deelta-gelse i deres Lidelser, Klogskab og lige Opmærksomhed mod Fattige og Velhavende, forbunden med nogen Lykke, som ogsaa den dueligste Læge ikke kan undvære, vil vist danne ham en Kreds af Venner, hvilken, om den end i Begyndelsen maatte være liden, dog vil lægge Grunden til en større. En Læge, hvis moralske Characteer ikke er aldeles ubesmittet, som bagtaler hans Colleger, som handler med hemmelige Midler, som ikkun beregner hans Arbeide til de Fordele, dette kunde ind-bringe ham, som er hengiven til Drik, Spil eller Vellyster, som behandler hans Syge med Letsindig-

*) - - est enim Medicus si quod aliud, animal invidum.


523

hed og Ligegyldighed, er et af de farligste Mennesker i Samfundet.

Den venskabelige liberale Harmonie, som hersker iblandt Stadens Læger, sees iblandt andet af det kongelige medicinske Selskab, som blev stiftet i Aaret 1774, og erholdt Prædikat af Kongeligt i Aaret 1782. Selskabet, som indeholder en stor Deel af ældre og yngre Læger, vedvarer endnu efter 35 Aar med usvækket Iver. Medlemmernes Tal er nu 30. I Selskabets ugentlige Samlinger omhandles de herskende Sygdomme, heldige og uheldige Curer, litterairiske Nyheder, og oplæses Afhandlinger over vigtige lægevidenskabelige Gienstande, som sædvanligen ere grundige og lærerige. Disse Afhandlinger tiene nu dog kun til Selskabets egen Underholdning og Oplysning, nogle deraf ere ogsaa trykte i adskillige periodiske Skrifter. Ønskeligt synes det dog at ville være, om Selskabets oplæste Afhandlinger, hvilket tilforn med udmærket Bifald er skeet, i en Samling bleve udgivne, hvilket ikke vilde mangle offentligt Bifald.

Uberettiget Udøvelse af Lægevidenskaben og Qvaksalverie er upaatvivleligen en Pest for


524

Staten, og Skaden, som herved anrettes, uberegnelig, da uvidende Mennesker, blottede for Kundskaber, kunde være og ere ofte Mordere, uden sædvanligen at være udsatte for Lovenes Straf. Det er virkeligen et Særsyn, at i det hele oplyste Europa intet Sted findes, hvor der med uafbrudt Iver og stræng Alvorlighed afværges den Uorden, som er saa vigtig for den borgerlige Sikkerhed; ligesom og at der paa alle Steder findes endog oplyste Mennesker, som fæste mere Troe til en Qvaksalveres Løfter, understøttede af som oftest urigtige og ubeviste Erfaringer, end til Mænd, som have opofret deres hele Levetid til at kiende Sygdommes meest skiulte Aarsager og deres Helbredelse. Det er i en høi Grad farligt at være halv Læge, at vide Lægemidler og Recepter uden at kiende deres rigtige Anvendelse. Misbrug er da uundgaaelig. De bedste Lægemidler kunne da blive farlige i den uvidendes Haand. Det er langt bedre, at overlade Sygdommen under et tilbørlig Diæt, allene til Naturen, end at bruge urigtige Midler.

Vi ere i Kiøbenhavn ikke frie for uberettiget Udøvelse af Lægevidenskaben og Qvaksalverie; dog findes denne Uorden, Tak være vore velgiørende


525

Love, i en langt mindre Grad her, end i andre store Steder i Europa; her viser denne Uorden sig i det mindste mindre offentlig. Ingen Arcana, ingen fremmede Midler maae her offentligen bekiendtgiøres til Salg, undtagen efter Sundheds-Collegii Tilladelse paa Apothekerne. Naar nogen bliver angivet for uberettiget Praxis, hvilket dog sieldnere skeer end man maatte ønske, bliver Sagen af Politiet strax paadømt og straffet efter Anordningerne med en følelig Mulct. Lægemidlernes Anvendelse uden Lægernes Forskrivt kan og bør nok ikke fuldkommen forebygges; den kan ikkun holdes inden svævre Grændser. Det er en meget vanskelig Sag at bestemme: om og i hvilket Tilfælde det maatte være Apothekerne tilladt, uden en Læges Anordning at dispensere Medicin. Uindskrænket Friehed vilde i mange Begivenheder være farlig for den offentlige Sikkerhed; og at forebygge al Haandkiøb uden Recept, vilde forøge Fuskerie, og kunde neppe med Nøiagtighed overholdes. For nogen Tid siden blev Sundheds-Collegii Betænkning indhentet over et Forslag om at alt Haandkiøb med Lægemidler uden Recept af berettigede Læger maatte hæves.


526

Efter nøie Overlæg besluttede Sundheds-Collegium at foreslaae, at uskyldige, ofte nyttige, almindeligen bekiendte, og af Almuen sædvanligen brugte og yndede Midler, efter en derover forfattet Specification, i bestemte Qvantiteter, maatte uden Recept i Haandkiøb sælges, derimod alle andre Midler ikke uden en berettiget Læges Recept udgives. De fleste Mennesker ere i Alminde-lighed tilbøielige til, naar de høre om andres legemlige Besværligheder, strax at være tilstæde med et Middel, som de have hørt eller erfaret, at have være nyttigt i, efter deres Formening, lignende Tilfælde. Naar saadanne Midler da ere af den Beskaffenhed, at de ofte nytte og ikke kunne skade, og ikkun anvendes, i lette Sygdomme, kan og bør hverken Øvrigheden eller Lægen have noget derimod, da det desuden ikke kan afværges. Naar derimod de tilraadte Midler er heftigen virkende og sædvanligen kunde være skadelige, naar Egennytte og ikke Menneskekiærlighed driver raae og uvidende Mennesker til, at sætte deres Medborgeres Liv og Sundhed i Fare, da kan igen Middel være for alvorlig til at sætte Grændser for denne Udaad. I Kiøbenhavn fattes det ikke paa due-


527

lige og prøvede Læger; ingen Uformuende findes i Staden, som jo i Sygdoms Tilfælde kan nyde uden Betaling Tilsyn og Lægemidler. Her findes da ingen Anledning til at indflye til Qvaksalvere. Det samme gielder ogsaa om Provindserne, hvor i alle Steder og Districter ved Regieringens Omsorg duelige Læger ere ansatte. Hans Majestæt Kongen, alletider opmærksom paa den offentlige Sikkerhed, har ved Placat af 11te Januari d.A. udgivet en Befaling, hvorved uberettiget Praxis end mere i de danske Stater vil indskrænkes. Den indeholder og befaler:

1) At alle authoriserede Læger (Medici og Chirurger) som practisere i Danmark og Norge, forsaavidt de ikke ere Embedsmænd, skulle af det kongelige Sundheds-Collegium i Kiøbenhavn opfordres til, at decumentere deres lovlige Licentiam, og at angive deres Opholdssteder; og at den samme Pligt skal paaligge de subalterne militære Chirurger, der have erholdt Dispensation, for at tage den befalede Examen.

2) At det skal paaligge alle authoriserede Læger, som en ufravigelig Regel, at sætte deres Navn og Characteer under enhver Recept, som af dem udstædes; samt at de Amanuen-ses, der practisere under en authoriseret Læges Opsyn, tillige skulle under deres


528

Navn paa Recepten anføre, hos hvem de ere Amanuenses.

3) At der skal forfattes en trykt alphabetisk Fortegnelse over alle authoriserede Læger og disses Amanuenses, og at denne aarligen skal completteres med de nye examinerede Candidater fra Læreanstalterne.

4) At denne Fortegnelse skal tilstilles ethvert Apothek i Kiøbenhavn, og stedse der forefindes; og at den udenfor Kiøbenhavn skal tilsendes Stifts- og Land-Physici, som igien have at underrette samtlige Apothekere i deres District, om Antallet og Navnene paa de authoriserede Læger, som i Districtet eller i Nærheden af samme opholde sig, og ere berettigede til at foreskrive Lægemidler til de Syge.

5) At det skal være forbudet Apothekerne i Kiøbenhavn at udsælge Medicin efter andre Recepter, end saadanne, der ere udstædte af dem, hvis Navne findes paa Fortegnelsen; samt at Apothekerne udenfor Kiøbenhavn ei heller maae udsælge Medicin, uden efter Recepter, der ere udstædte af dem, hvis Navne ere blevne opgivne af de vedkommende Stifts- og Land-Physici.

6) At den Apotheker eller anden Vedkommende, som overtræder disse Befalinger, skal idømmes en passende Mulct, efter Sagens Omstændigheder.

7) At den Fortegnelse over authoriserede Læger, som bør forefindes paa ethvert Apothek i Kiøbenhavn, skal være forsynet med et Tillæg, paa hvilket de der


529

practiserende Læger have at tegne deres Navne og Caracteer i alphabetisk Orden; samt

8) at det skal paaligge alle Amanuenses hos practiserende Læger at tage Examen efter 2, eller i det høieste 3 Aars Forløb fra den Tid, de ere antagne som Amanuenses.

Det øverste Medicinal-Collegium i begge Kongeriger er for nærværende Tid Sundheds-Collegi-um. Det blev stiftet ved kongeligt Reskript af 13 Maji 1803 af følgende Indhold:

”Ligesom Vi have været betænkt paa at give Sundheds-Politiet i Vore Riger og Lande en forbedret Indretning, og til den Ende nedsat en Commission, som desangaaende har at indkomme med sit allerunderdanigste Forslag, saa er det heller ikke undgaaet Vor Opmærksomhed: at Tilsynet med hvad til denne vigtige Gienstand er henhørende, mere hensigtsmæssigen kunne overdrages til eet, af sagkyndige Mænd i alle Lægevidenskabens Dele bestaaende, Collegium, end, som hidtil, fordeles imellem Collegium medicum og Collegium chirurgicum, og den ved Forordningen af 30 November 1714 anordnede Giordemoder-Commission; samt: at Qvarartaine-Commissionen i Vor kongelige Residentsstad Kiøbenhavn, til Nytte for det Almindelige, kunde sættes i Forbindelse med et saadant forenet Sundheds-Collegio. Vi ville derfor hermed allernaadigst have anordnet et medicinsk-chirurgisk Sundheds-Collegium i Vor


530

kongelige Residentsstad Kiøbenhavn; hvilket Vi og, indtil videre, paalægge de samme Pligter og overdrage de samme Rettigheder, i Henseende til alt Medicinal-Politiet vedkommende, som, i Følge Forordningen af 9de April 1740, og Fundationen af 22 Juni 1785, hidtil i denne Henseende have været paalagte og tilstaaede Collegium medicum og det herværende chirurgiske Academie. Dette Sundheds-Collegium skal, under Vort danske Cancellies Overbestyrelse, have et vedvarende Tilsyn med det hele Medicinalvæsen, og med alle de offentlige Sundheds-Foranstaltninger i Vore Riger og Lande; og derhos drage Omsorg for, at Samdrægtighed imellem de Personer, til hvilke Udførelsen af slige Foranstaltninger betroes, stedse kan vorde fremmet, og at de af hver i sin Kreds giorte Iagttagelser tilbørligen kunne samles, ordnes og benyttes til fælles Oplysning og almindelig Gavn. Bemeldte Collegium skal bestaae af et lige Antal af Medicis og Chirurgis. Det har, igiennem Vort danske Cancellie at giøre Os allerunderdanigst Forslag til de Embeders Besættelse, som høre under dets Virkekreds: Medici om de medicinske og Chirurgi om de chirurgiske Embeder. Giordemoder-Commissionens Forretninger henlægges under dette Sundheds-Collegio, og den nuværende kiøbenhavnske Qvarantaine-Commission bliver saaledes med samme at forene, at sidstmeldte Commissions Lemmer tiltræde Sundheds-Collegiet, naar Sager Qvarantainevæsenet betræffende deri skulle omhandles og afgiøres.”


531

Dette Collegii Forretninger og disses Organisation er bestemt ved kongeligt Reskript til Sundheds-Collegium under 18 November 1803 af Følgende Indhold:

1. Bestyrelsen af Sundheds-Collegiets Forretninger og Sagernes Foredrag i samme skal overtages af en Decanus, som ved fleste Stemmer dertil vælges, og efter et Aars Forløb fratræder dette Embede.

2. Naar den første Decanus er udnævnt, vælges ligeledes, ved fleste Stemmer en Vice-Decanus blandt Collegiets medicinske Lemmer, ifald Decanus er Chirurg, og blandt de chirurgiske, ifald han er Medicus.

3. Vice-Decanus optræder uden nyt Valg, i Decani Embede, saasnart denne afgaaer, og en nye Vice.Decanus vælges strax i den Optrædendes Sted, ved hvilket Valg den under No. 2 fastsatte Bestemmelse stedse bliver at følge.

4. Vice-Decanus overtager alle Decani Forretninger i dennes Forfald, ligesom han og, efter dennes Forlangende, er ham behielpelig i sit Embeds Udførelse.

5. Sundheds-Collegiets Lemmer skal forsamle sig hver 14de Dag til en almindelig bestemt Tid, og desuden saa ofte Sagerne det maatte udfordre, og da af Decanus, eller i hans Forfald, af Vice-Decanus sammenkaldes.


532

6. Naar Stemmerne ved forefaldne Deliberationer befindes lige, har Decanus, eller i hans forfald Vice-Decanus den afgiørende Stemme i ethvert Tilfælde, hvor Sundheds-Collegium allerede er eller herefter maatte vorde bemyndiget til Sagens endelige Afgiørelse.

7. Sundheds-Collegiet, under hvilket alt Giordemoder-Væsenet vedkommende er henlagt, skal være bemyndiget til at vælge tvende af dets Lemmer, nemlig een Medicus og een Chirurgus, hvilke, tilligemed Professor artis obftetriciae og Stadsphysicus, have at paatage sig Giordemødrenes Underviisning og Examination, af hvilke fire Sundheds-Collegiets Lemmer de Giordemødrene meddelende Testimonia blive at udfærdige.

Skiøndt Sundheds-Collegii Personale nu bestaaer af 7 Medici, 8 Chirurger, 2 Assessores Pharmaceutici og een Secretair, og dette Collegii Virkekreds er meget udbredt og har havt i Aaret:

1804

288

1805

366

1806

469

1807

369

1808

345

Sager at afgiøre og besvare, saa gaaer Forretningerne dog frem


533

med Enighed og Orden. Medlemmernes Tal forhaler vel af og til Sagernes hastige Gang, da Documenter ofte maae circulere imellem alle Medlemmer, dog synes denne Indretning i det Hele i mange Henseender at være af velgiørende Følger for det Almindelige.

Sundheds-Collegium nyder af den kongelige Casse, med det som forhen til det forrige Collegium Medicum var tillagt, aarligen 1374 Rdlr. De Tilforordnede tiene uden Gage, allene den aarligen valgte Decanus er af Sundheds-Collegio tillagt 300 Rdlr. aarligen for hans virkeligen betydelige Forretninger. Desuden lønnes af Collegii Casse Secretairen og Budet, og der betales Huusleie, Varme, Lys m.v. Nyeligen har Sundheds-Collegium besluttet at udsætte en Præmie for den bedste Afhandling, som kunde bidrage til at formindske de Vanskeligheder, som møde ved at sætte en nøiagtig og billig Medicinal-Taxt, lige billig for det Offentlige og Apothekere. Da Sundheds-Collegiet for Fremtiden vil blive underrettet om Coursens Forandringer, fremmede Priis-Couranter og om Auctions-Priser af her bortsolgte Medicial-Varer, vil deres Priis herefter nøiere kunne bestemmes.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading

© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |