sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 2
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Henrich Callisen
Titel: Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 2
Udgivet: Kbh., 1809
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Del: 2. del - kapitel 13
Note: Denne indholdsoversigt er bygget specielt til webudgaven.

 

597

Trettende Afdeling

Syge-Pleie i Kiøbenhavn.

Regieringens Mildhed og andre Menneskevenners ædle Velgiørenhed har aabnet i Kiøbenhavn mange Veie og mange Indretninger til de Trængendes Syge-Pleie og Helbredelse. Man kan antage, at iblandt det hele Tal af Stadens Beboere, som nu overstiger 100,000 Mennesker, ingen findes, som jo i Sygdoms-Tilfælde kunde finde Pleie og Understøttelse. Kiøbenhavn kan i denne Henseende, i Forhold til Stadens Folkemængde og Størrelse, sættes ved Siden af, om den ikke deri overgaaer, enhver anden stor Stad i Europa.

Jeg nævner iblandt disse Indretninger først Frederiks Hospital, dette store Minde om vor


598

uforglemmelige 5te Frederiks Velgiørenhed. Bygningen, hvortil Grundsteenen blev lagt i Aaret 1752, blev færdig i 1757. Naar man undtager, at Hospitals-Bygningen, som allene er bestemt til Syge, ligger paa en lav og fugtig Grund, især paa den Side, hvor forhen Amalienborgs Slots-Grave fandtes, og at den ikkun har fugtige Jordkieldere, saa er det tillige med sine fire Pavillons, hvilke tildeels tiener til Syge, men især til Hospitals-Officianters Boeliger og til Apotheket, bygget i en god Smag. Den kongelige Fundats af 6te August 1756 viser Hospitalets almindelige Bestemmelse, at det nemlig skal tiene til Kiøbenhavns arme, fattige og nødlidende Syges Helbredelse, som ikke have nogen Hielp af almindelige eller private Stiftelser, eller tiltrækkelig Tilstød af andre, som efter foregaaende Undersøgelse ere befundne ikke at være ulægelige, men ved Lægens Hielp, samt god og tilbørlig Underholdning og Pleie, kunde forhielpes til deres Sundhed; men derimod ikke til nogen Slags incurable Syge, veneriske Sygdomme, Børnekopper, Skab, Galenskab m.v., ei heller til Børn under 7 Aar, undtagen i de Tilfælde, hvor de


599

trænge til nogen chirurgisk Operation. Efter Fundationen, og det kongelige Reskript af 10 December 1772 kan ogsaa betalende modtages til forskiellige Priser, som nu udgiøre næsten en tredie Deel af Hospitalets Syge. Sygestuernes Størrelse, Høide og Reenlighed, de Syges Senge, Klæder, Pleie, Opvartning og Behandling, som af nogle Medlemmer af den medicinske Direction ugentligen paasees, er af den Beskaffenhed, at neppe noget synes med Billighed derved kunde ønskes forandret eller forbedret.

De Syge, som ligge paa Frederiks Hospital, nyde følgeligen enten aldeles frie Cuur og Pleie paa Hospitalets og Legaternes Bekostning, eller de ere betalende, skiøndt Hospitalet ikke derved bliver skadesløs. Vel byder Fundationen, at i Begyndelsen 300 fattige Syge i Hospitalet skulde modtages, og siden, ligesom dets Midler og Formue tilvoxer, forøges til mere; Hospitalets Indkomster har dog hidtil ikke tilladt at modtage et større Tal af fattige Syge end 227. Ogsaa dette Tal vilde ikke have været opnaaet, om ikke ædle Menneskevenners Legater hertil havde været behielpelige. De Syges Tal paa Fre-


600

deriks Hospital er efter Aarstiden, de herskende Sygdommes Forandringer, og indløbne tilfældige Omstændigheder forskiellig. Nu findes det saaledes

Fattige Syge:

for Hopitalets Regning

184

for afg. Greve A. G. Moltkes Legat

3

for afg. General-Major Classens Legat

28

for afg. harmoniske Selskabs Regning

2

for afg. Etatsraad Ole Dalsgaards Legat

8

for afg. Geheimeraadinde Stampes Legat

2

 

227

 

Betalende:

Paa bedste Pleie:

I de herskabelige Værelser til 10 Rdlr. ugentlig

1

til 21 Mark ugentlig for Kamrerne

8

til 18 Mark ugentlig i fælles Stue

48

Land-Cadetter for deres Gage

6

 

Paa ordinair Pleie:

Til 9 Mark ugentlig

30

Under-Officedrer og Gemene for deres Gage

30

 

123


601

Frederiks Hospitals medicinske Personale bestaaer af to Overlæger, en Medicus og en Chirurg, som nyde Bestalling med kongelig Stadfæstelse paa 6 Aar; en Reserve-Medicus og en Chirurgus, hvilken sidste vælges iblandt de kongelige Pensionairer, paa 2 Aar, 3 medicinske og 3 chirurgiske Candidater paa 4 Aar, en Apotheker, og en Badstuemand, som har Opsyn med Badenes Anvendelse. Desuden tillades det unge Studerende at lade dem hos Overlægerne som Volontairer antegne, ikke allene for at følge Overlægernes Syge-Besøg, men ogsaa for at nyde den Øvelse, som er passende med deres Kundskaber. Disse Volontairers Tal er paa den chirurgiske Side i et Middeltal 12. Af andre Betientere holder Hospitalet en Inspecteur, som tillige er Casserer, en Controlleur, som tillige er Hospitals-Skriver, en Oeconomus, som efter en med ham indgaaet Contract, og et fastsat Reglement, sørger for de Syges Spiisning, Pleie, Reenlighed, Opvartning og Hospitalets hele Oeconomie, en Oldfrue, som sørger for Linned, Vadsken og Sengene, to Portnere, to Hospitals-Bud og en Vægter. Stiftelsens medicinske og oeconomiske Ind-


602

retning, Indtægts-Kilder og Udgivter, Betienternes nøiagtige Instructioner m.v. er af vor fortiente F. Thaarup saa nøiagtigen samlet*), at nok ingen offentlig Stiftelse her i Landet er saa nøiagtig beskreven og offentlig bekiendtgiort, som denne.

Frederiks Hospital er en særdeles vigtig Gienstand for Medicinal-Væsenet i de danske Stater, da det er Planteskolen for den største Deel af vore tilkommende Læger, som siden blive adspredte i alle danske Stater. Indretningen er derfor beregnet ikke alene til de Syges Helbredelse, men ogsaa til unge Lægers Underviisning og Øvelse. Over-Lægerne ere ikke allene forpligtede til at holde Dagbog over de Syge, men ogsaa offentlige cliniske Forelæsninger, og at foretage de chirurgiske Operationer. Alle Læger tillades her frie Adgang ved de daglige Syge-Besøg, som ere bestemte til om Morgenen imellem 7 og 8, og om Eftermiddagen imellem 4 og 5, for at kunne giøre dem bekiendte med Sygdommens og Epidemiernes Gang, Forandringer, Behandlingsmaader og Udfald;

*) Frederik Thaaurps Journal og Haandbog for Kiøbenhavnere, første Bind. Kiøbenhavn 1797.


603-605

hvilket alt paa fremmede Steder er forbunden med betydelige Bekostninger. Ogsaa Reserve-Chirurgerne og de i Hospitalets Tieneste værende Candidater gives Leilighed til, under nøiagtig Tilsyn selv at forrette chirurgiske Operationer, og derved at dannes til duelige practiske Chirurger.

Hvorledes, siden Hospitalets Stiftelse, de anmeldte Syges Tal har forholdt sig til de Indkomne, Udgangne og Døde, viser følgende Liste:

[Listen fordeler sig over siderne 603-605, men er her udskrevet som en sammenhængende tabel]

I Aaret

Anmeldte

Indkomne

Udgangne

Døde

1757

628

628

415

74

1758

1348

1141

968

146

1759

1665

1348

1232

126

1760

1534

1212

1080

131

1761

1428

1132

989

126

1762

1862

1288

1139

143

1763

1942

1461

1315

160

1764

1557

1313

1168

131

1765

1436

1227

1119

125

1766

1756

1331

1142

172

1767

1449

1184

1065

121

1768

1264

1075

964

114

1769

1242

996

891

109

1770

2000

1491

1291

177

1771

1565

1233

990

178

1772

1853

1728

1546

170

1773

1414

1206

1105

146

1774

1218

1103

1018

109

1775

1653

1440

1233

193

1776

1544

1252

1099

150

1777

1672

1414

1280

147

1778

1450

1271

1148

142

1779

1776

1516

1264

215

1780

1743

1566

1319

222

1781

2471

2091

1747

311

1782

2801

2184

1924

280

1783

2497

2121

1876

236

1784

2196

1824

1628

206

1785

2485

1961

1763

194

1786

2846

2179

1892

279

1787

3046

2164

1946

218

1788

2680

2039

1811

217

1789

2528

2003

1796

234

1790

2151

1824

1684

170

1791

2498

2029

1786

228

1792

2256

1855

1668

167

1793

2446

2131

1884

229

1794

2798

2343

2097

235

1795

3047

2426

2162

253

1796

2946

2341

2062

259

1797

2683

2130

1898

248

1798

2673

2255

2008

248

1799

2640

2015

1791

223

1800

2783

2154

1877

269

1801 1)

3111

2349

1982

339

1802

2689

2008

1813

218

1803

2849

2055

1812

227

1804

3047

2204

1966

243

1805

2097

2144

1917

223

1806

3096

2157

1898

247

1807

3134

2305

1946

320

1808 2)

3054

2548

1956

282

Summa

107219

90395

78360

10330

 

1) Hvoriblandt endeel Qvæstede fra Slaget 1801.

2) Hvoriblandt endeel Qvæstede formedelst det engelske Overfald og Stadens Bombardement.


606 - 607

Hvorledes siden 1788 de medicinske Syge have forholdt sig til de chirurgiske, og hvad Medicin-Regningers Beløb i denne Tid har været, viser følgende Liste:

[Tabellen dækker siderne 606 og 607, og er her af praktiske hensyn i to dele, jf. nedenstående tabel]

I Aaret

Patient-Tallet

Døde-Antallet

Under Medico

Under Chirurgo

Under Medico

Under Chirurgo

1788

1428

611

175

42

1789

1334

669

186

48

1790

1171

653

129

41

1791

1181

748

183

45

1792

1140

715

122

45

1793

1319

812

175

54

1794

1458

885

175

60

1795

1548

878

182

71

1796

1696

645

184

75

1797

1497

633

188

60

1798

1471

784

173

71

1799

1366

649

156

75

1800

1508

646

195

67

1801

1565

784

213

74

1802

1337

671

174

126

1803

1325

730

172

44

1804

1410

794

168

55

1805

1358

786

148

75

1806

1412

745

179

75

1807

1392

913

186

68

1808

1491

723

231

134

Summa

27916

14751

3463

51

 

[Tabellen dækker en del af side 607, og slutter sig til foregående tabel]

I Aaret

Medicament-Regning

Beløb

Til de medicinske Patienter

Til de chirurgiske Patienter

 

1788

3887

3180

7067

1789

3713

3167

6880

1790

3156

2706

5862

1791

3215

2964

6179

1792

3354

3132

6486

1793

3559

3090

6649

1794

4324

3532

7856

1795

4191

4019

8210

1796

4483

3667

8150

1797

3966

2694

6660

1798

4220

2409

6629

1799

4316

2675

6691

1800

4296

2857

7153

1801

5065

3324

8389

1802

4873

2988

7861

1803

5448

3390

8838

1804

5291

3662

8953

1805

5439

3947

9386

1806

6131

4900

11031

1807

5720

4646

10366

1808

5960

3530

9490

Summa

88647

66949

155596


608

Dødeligheden iblandt de Syge i Frederiks Hospital synes at være større, end man efter den nøiagtige Pleie og Tilsyn i et saa vel indrettet Hospital skulde formode, især da, i Følge af Fundationen, ingen ulægelige Syge deri modtages eller beholdes. En af de medvirkende Aarsager hertil er, at alle de Syge, som ønske at indtages i Hospitalet, skulle melde dem hos Inspecteuren, som i Følge Fundatsen anfører paa deres Anmeldelses-Sædler Timen, Qvarteret og Minuten, naar Anmeldelsen skeer, saa at de førstmeldte ogsaa først skulle inddrages, med Undtagelse af de Beskadigelser, som trænge til chirurgiske Operationer. Som en Følge heraf blive, naar mange Anmeldelser findes, som formedelst Mangel paa Plads ikke strax kunde modtages, ofte mindre farlige Syge indtagne, og mere farlige og til hastigere Hielp trængende maae vente, indtil Pladser for dem bliver aabne, ved hvilken Forhaling Sygdommene ofte saaledes forværres, at de Syges Liv derved sættes i større Fare.

Det ved Hospitals-Fundationen bestemte Antal af 300 fattige syge synes endnu i lang Tid ikke at ville kunne opnaaes, da de seenere Tiders


609

ugunstige Omstændigheder have sat Hospitalets Pengevæsenets betydelig tilbage. Formedelst alle Nødvendigheders saa meget forhøiede Priser, forøges Udgivterne i en høi Grad, og Indtægterne derimod formindskes betydeligen.

Hospitalets Udgivter vare i Aaret:

Hospitalets Indtægter vare i Aaret:

 

Rdlr.

 

Rdlr.

1799

46,035

1799

66,213

1800

51,328

1800

78,577

1801

59,160

1801

67,188

1802

54,566

1802

69,767

1803

56,808

1803

90,669

1804

56,722

1804

59,380

1805

61,097

1805

92,068

1806

67,766

1806

87,497

1807

66,970

1807

65,728

1808

72,115

1808

46,713

 

Hospitalet har siden Krigens Begyndelse til Datum savnet de norske Post-Intraders Overskud, der i de seenere Aaringer har været 40,000 Rldr., og har mattet optage et Laan af 27,500 Rdlr. og desuden til Udgivternes Bestridelse anvende Renterne af dets Fond Capital, saavel som Taarn-


610

pengene, hvilke sidste Indtæger ellers skulde udsættes paa Rente og tiene til Fondens Forøgelse. Enhver Statens og Stadens Ven ønsker, at Fredens Velsignelser snart maatte tilbagegive til denne fortreffelige og almeennyttige Indretning den Velstand, som for dens Varighed er saa uundgaaelig nødvendig. Den Nytte, som Frederiks Hospital fremvirker, som en practisk Lære-Anstalt for unge Læger, er uberegnelig. Derimod kan det beregnes: hvor meget enhver fattig Syg, hvis Helbredelse i Følge af Fundationen er Hospitalets Hoved-Hensigt, koster, naar man antager: at de Betalende holde, eller dog burde holde, Hospitalet skadesløs for dets Udgivter. I Hospitalet bliver efter et Middel-Tal aarligen modtaget 2100 Syge, hvoraf er omtrent 1400 Gratister. Vel koster disse Syge-Pleie, Oeconomien betræffende, Hospitalet ikkun 3 Rdlr. ugentlig, men naar dertil regnes andre Udgifter, for Medicin og andre Fornødenheder, Lønninger, Inventarium, Bygningens Vedligeholdelse m.v., saa koster enhver af disse Syges Helbredelse Hospitalet og Staten betydeligt.


611

Det største og ældste af Stadens Hospitaler er Søe-Qvæsthuset, der blev af femte Christian opbygt ved Enden af Nyehavn, hvorfra det i Aaret 1777 blev henlagt paa Christianshavn, paa en rummelig og frie Plads, i den Bygning, hvor Opfostringshuset forhen fandtes. Dette Hospital, i hvis Bestyrelse, jeg som Overlæge og Meddirecteur fra 1771 til 1794 har taget Deel, er i denne Tid, med Hensyn til nye opførte Bygninger, anskaffet Inventarium og indvortes Orden og Reenlighed, saaledes udvidet og forbedret, at det nu kunde modtage 1000 Syge og kunde sættes ved Siden af de bedst indrettede Hospitaler. Qvæsthusets oprindelige Bestemmelse er de under Krigen Saaredes, og andre af Søe-Etatens Syges Cuur og Pleie. Til den Ende er der til denne Stiftelse henlagt saadanne Indtægter, hvoriblandt de betydelige Indkomster, af Stadens Laan- og Assistentshuus, at ved Nøiagtighed og Orden i Fredstider, de Midler kunde samles, som i Krigstider kunde være tilstrækkelige til Hensigtens Opnaaelse, uden Byrde for den kongelige Casse og det Almindelige. Vel er under Dannemarks lange Fred, Qvæsthusets Midler anvendte til de


612

næsten bestandige Søe-Eqviperinger, som Tiderne krævede, til de Fattige af Søe-Etaten, til Officeer-Enkers og Betienternes Pensioner, til Cuur og Pleie for et bestemt Antal Syge af det faste Mandskab, og disses Koner og Børn, men i de seenere Aaringer er Stiftelsen igien indskrænket til sin egentlige Bestemmelse, de syge og saarede Søefolks Pleie og Cuur. Stiftelsens store Plads behøves nu til deels til Søe-Etatens udskrevne Mandskab, og bliver deels i denne Tid mod Erstatning anvendt til Krigs-Fangernes Bevogning, til militair Sygestuer m.v., ogsaa findes paa Søe-Qvæsthuset det hele medicinske Inventarium til hvert enkelt Skib af Flaaden, som heldig undgik Englændernes Rov. De Syges Tal paa Søe-Qvæsthuset er i Forhold til Tallet af det udskrevne Mandskab til Krigs-Skibenes Besætning, og tilfældig mødende Omstændigheder meget forskiellig.

Følgende Liste over de fra Aaret 1798 til 1808 modtagne Syge udviser dette:


613

I Aaret

Indkomne

Udgaaede

Døde

Ved Aarets Slutning tilbageblevne

1798

516

492

9

15

1799

1018

946

42

30

1800

1142

1049

34

59

1801

2150

1964

133

53

1802

328

300

9

19

1803

251

232

6

13

1804

273

263

5

5

1805

106

147

2

11

1806

116

109

2

5

1807

910

708

32

170

1808

2454

2298

106

220

Summa

9264

8508

380

600

 

I det sidste Aar er paa Søe-Qvæsthuset forbrugt Medicin og Reqvisitter for 4326 Rdlr.

I Aaret 1801 var end videre af de vestindiske Tropper paa Qvæsthuset modtaget 117 Syge, hvoraf 94 udgik og 6 Døde.

En meget betydelig og velgiørende Indretning i Søe-Etatens Medicinalvæsen er Stiftelsen af det nye Søe-Etatens Hospital, som er bestemt til det faste Mandskab af de 4 Divisioner og Haandværksstokken, samt nogle af deres Koner


614

og Børn. Forhen var dette Mandskabs Syge-Pleie meget manglende. Ikkun de sletteste og meest trængende Syge bleve indlagte paa Qvæsthuset, de fleste bleve behandlede i deres ofte meget indskrænkede Qvarterer, hvor hverken nøiagtig Pleie eller Anvendelse af Lægemidler kunde finde Sted. I de daværende Divisions-Sygestuer kunde ikkun enkelte Syge modtages. Hvorimod nu alle Syge af Betydenhed i dette velindrettede og smagfulde Hospital kunde finde et sundt Locale, en ordentlig Pleie, en nøiagtig Behandling under Directionens nøiagtige Tilsyn, som Krigeren i Sygdoms Tilfælde kunde giøre Fordring paa og Menneskeligheden kræver. Dette Hospital har Plads, Senge og Inventarium til 144 Mandfolk, 48 Koner og Børn, og desuden 2 Stuer, hvori der kan modtages 20 Personer af hvert Kiøn, som behøve Afsondring fra andre Syge. Ialt findes her altsaa Plads til 232 Syge. Fra den 15. November 1806, da dette Hospital blev aabnet, til Slutningen af November 1808, er i alt indkommen 2110 Syge, hvoraf der ere sunde undgaaede 1815, døde 186, og 109 findes tilbage. Enhver Divisions-Chirurg behandler hans


615

Divisions Syge og forsyner dem med Lægemidler, for de dem bestemte Medicin-Penge. De mindre betydelige Syge have Tilsyn i deres Qvarterer.

Kiøbenhavns Garnison eie hidtil ingen Hospital til at modtage deres Syge. Ethvert her garnisonerende Regiment har sit med det behørige Inventarium forsynede Sygehus til at modtage dets betydeligste Syge i Fredstider.

Garden til Hest og til Fods kan i dens Sygehus modtage 30 Syge
eri Corpset 70 Syge
Kongens Regiment 50 Syge
Marin Regimentet 140 Syge
Danske Liv-Regiment 40 Syge
Norske Liv-Regiment 40 Syge
Prinds Christian Frederiks Regiment 40 Syge

Desuden er nu paa Feldtfod indrettet:

Til det holstenske Infanterie Regiment paa Søe-Qvæsthuset til 80 Syge
Til Kiøbenhavns Regiment paa Blaagaard 150 Syge
Og da Regimenterne under Krigen formedelst de større Antal af Tienstgiørende, ikke kan have Plads i de for Fredstiden bestemte Sygehuse, saa er paa Blaagaard endnu indrettet 4 Bygninger, hvert til 100 Syge, tilsammen 400 Syge
Saa kunde disse Sygehuse nu medtage 1000 Syge


616

Enhver Regiments-Chirurg forsyner Regimentets Syge mod de bestemte Medicin-Penge med Lægemidler. De mindre betydelige Syge behandles i deres Qvarterer.

Fattigvæsenets almindelige Hospital var siden dets Stiftelse en Samlings-Plads for 1000 Mennesker, som bestod af Syge, affældige Invalider og arbeidende Almisse-Lemmer, der vare saaledes sammenblandede, at denne Indretning neppe kunde henregnes til de regulaire Hospitaler. Den nærværende Direction for Fattigvæsenet har paa den meest fortienstlige Maade givet denne Stiftelse en mere forbedret og hensigtsmæssig Indretning. Nu er her et vel indrettet Hospital for 300 Syge, Sygestuerne ere aldeles afsondrede fra Almisse-Lemmerne. Syge-Hospitalet har nu sin egen Bygning, Gaard og egen Indkiørsel. Sygestuerne fik Udgang hver for sig. Indventarium [!] blev meget forbedret og forøget; flere Læger bleve ansatte, og deres Løn forbedret; den første Læge blev her, ligesom ved de andre Hospitaler, anseet som Inspecteuren sideordnet, ikke, som forhen, ham underordnet. Der er indrettet Bade; findes Rednings-Anstalter for Livløse, Reensnings-Værelse for alle indkomne Syge, saa at


617

de kunde rene indlægges i Sygestuerne; her findes nu afsondrede Værelser for smitsomme Syge, Bagerovne og Røgnings-Anstalter, for at Inventarium og de Syges Klæder, som maatte være smittede, kunde renses; Indretninger, som forhen savnedes. Nu sørges ogsaa i dette Hospital med Nøiagtighed for Orden, Reenlighed, frie Luft, tilbørlig Pleie og Arbeide for de Syge, som kunne arbeide. Kiøbenhavn skylder ogsaa dette Hospitals specielle Directions liberale Tænkemaade og Velvillighed, at den ondartede Koppe-Epidemi i Aaret 1808 blev standset, hvilket ellers neppe vilde have været Tilfældet. Alle Koppesyge, saasnart man opdagede dem, bleve henbragte til afsondrede Værelser paa dette Hospital, og paa den meest hensigtsmæssige Maade behandlede; Manges Liv er derved bevaret. Siden denne forbedrede Indretning af Hospitalet har ogsaa jevnlig Antallet af de her indlagte Syge tiltaget.


618

I det almindelige Hospital er:

fra

til

Indkomne

I Middeltal

Dødelighed

1779

1784

i 5 Aar 3243

80

1 af 4 1/6

1784

1789

i 5 Aar 4076

105

1 af 4½

1789

1794

i 5 Aar 4305

141

1 af 5 1/3

1794

1799

i 5 Aar 5530

193

1 af 5 1/7

 

Fortegnelse

over

Antallet af Syge, som have været indlagte paa det almindelige Hospitals Sygestuer, samt derfra udgangne eller døde, tilligemed deres Forflegnings Beløb i de 10 sidste Aar til 31 December 1808.

Aar

ved Aarets Begyndelse

dertil Indkomne

Udgaaet

Døde

tilbage ved Aarets Udgang

Forflegning.

 

Personer

Personer

Personer

Personer

Personer

Rdlr.

1799

226

1339

975

315

275

8450

1800

275

1377

999

363

290

11187

1801

290

1504

1132

369

293

10545

1802

293

1203

965

240

291

9745

1803

291

1222

962

250

301

10400

1804

301

1196

918

276

303

10618

1805

303

1262

985

286

294

10896

1806

294

1323

1018

300

299

12554

1807

299

1354

1089

296

268

12757

1808

268

1480

1089

402

257

13498

 

 

13260

10132

3097

 

110654


619

Den nævnte Sum er hvad den reglementerede Forflegning har kostet. Lægerne have imidlertid Tilladelse til at anvise andre Fornødenheder for de Syge, hvorfor Spisemesteren faaer særskilt Betaling. Denne overordentlige Betaling er ogsaa stegen Aar for Aar. I det forløbne Aar 1808 udgiorde den 2814 Rdlr. 69 Sk.

Grunden til denne ikke ubetydelige Mortalitet i dette Hospital er, at de mindre farlige Syge behandles i Byen, de sletteste deimod paa Hospitalet. De, som i Følge Fundatsen ikke kunne modtages i Frederiks Hospital, blive indlagt i almindelige Hospital; og da disse, som oftest, ere gamle, svækkede og chronisk Syge, saa maa dette bidrage meget til Dødelighedens Forøgelse. Mortaliteten iblandt de syge Fattige i Byen er derimod meget mindre; den forholder sig i de senere Aaringer i et Middeltal, som 1 til 9. Til de 300 Syge, hvortil nu findes Plads i det almindelige Hospital, haves nu een Over-Chirurg, een Over-Læge, een Under-Læge, 4 Candidater, 20 Opvartnings-Koner og 2 Vaage-Koner.

St. Hans Hospital og Claudi Rosettes Stiftelse var forhen med Hensyn til Plads og Indretninger meget manglende, og blev ved den


620

nærværende Directions Omsorg, med Opofrelse af betydelige Bekostninger, meget udvidet og forbedret, saaledes at dette Hospital i de seenere Aar kunde modtage, og med Orden, Reenlighed og Nøiagtighed behandle 274 affældige og med ulægelige Sygdomme beladte Almisselemmer, 73 Afsindige og 174 venerisk Syge, tilsammen 521 Mennesker.

Paa St. Hans Hospital indkom:

I Aaret

Veneriske Syge

For Fnat

Andre Sygdomme

Døde

I Alt

1800

119

11

7

13

137

1801

156

17

14

11

187

1802

165

6

15

22

186

1803

182

22

31

17

235

1804

194

14

27

17

235

1805

173

16

23

27

212

1806

303

67

55

25

423

1807

252

35

46

27

333

1808

256

37

61

60

354

 

1800

225

279

219

2303

 

Dette Hospital har ved Engellændernes Overfald lidt meget; og Stedet skal for Fremtiden an-


621

vendes til Stadens Forsvar, hvorfor Hospitalet skal henlægges, for saavidt de Vanvittige og Almisselemmerne angaaer (p. 417), til Bistrup-Gaard, hvoraf man har Grund til at haabe de meest velgiørende Følger for det Offentlige og Hovedstaden. Desuden staae endnu nogle mindre Hospitaler, saasom Vartov Hospital og Abel Cathrines Stiftelse m.v. under Fattigvæsenets Bestyrelse. I Vartov Hospital findes Pladser til 34 Syge, som til alle Tider ere belagte med for det meste af Hospitals-Lemmerne. Følgende Liste paa 10 Aar viser Dødeligheden iblandt dem.


622

Fortegnelse

over

de Syge, som have lagt paa Sygestuerne og i Vartov Hospital, hvor mange deraf ere helbredede, og hvor mange døde i de sidste forløbne 10 Aar fra 1799 til 1808 inclusive.

Aar

Patienter paa Sygestuerne og i Hospitalet

Døde

Helbredede

1799

56

26

30

1800

60

29

31

1801

60

32

34

1802

52

37

15

1803

58

33

25

1804

70

47

23

1805

68

42

26

1806

57

26

31

1807

72

40

32

1808

62

39

23

Tilsammen

621

351

270

 

Da den største Deel af disse Syge bestaaer af gamle, svage og chroniske Sygdomme angrebne Mennesker, saa er dette Aarsagen, hvor-


623

for, uagtet den nøiagtige Tilsyn og Pleie de nyde, dog over den halve Deel af dem aarligen bortdøe.

Ogsaa blive mange fattige Syge, i de forskiellige 12 Syge-Districter behandlede af Fattigvæsenets Districts-Læger i deres Boeliger. Af det foregaaende sees at en stor Deel af trængende Syge i Kiøbenhavn paa offentlig Bekostning blive pleiede og af Lægerne behandlede; at mange Tilflugts-Steder findes, hvor den ulykkelige lidende Syge kunde med Ømhed modtages, med Menneskekiærlighed behandles, og sørges for deres Helbredelse.

Medikamenternes Anskaffelse for de Syge udgiør en betydelig Deel ogsaa af Fattigvæsenets Udgivter. Følgende Beregning viser det:


624

Medicament-Udgivterne ved Fattigvæsenet have i 8½ paa hinanden følgende Aar været saaledes:

[Af praktiske grunde er tabellen her splittet op i tre dele]

 

fra 1 Julii 1799 til 30te Junii 1800

fra 1 Julii 1800 til 30te Junii 1801

fra 1 Julii 1801 til 30te Junii 1802

Rdlr.

Rdlr.

Rdlr.

ved almindelig Hospital

1414

6211

4381

ved St. Hans Hospital

396

1431

1681

ved Vartov Hospital

48

109

117

ved Opfostringshuset

50

77

36

ved District. og Tvangshuset

708

3386

3255

ved Abel Cathrines Stiftelse

38

58

45

ved det militaire Depot

 

42

45

Summa

2654

11314

9560

 

 

fra 1. Julii 1802 til 31te Decbr. 1803

i Aaret 1804

i Aaret 1805

 

Rdlr.

Rdlr.

Rdlr.

ved almindelig Hospital

7572

5625

4997

ved St. Hans Hospital

2903

2252

1297

ved Vartov Hospital

198

268

273

ved Opfostringshuset

41

31

72

ved District. og Tvangshuset

4437

4579

3643

ved Abel Cathrines Stiftelse

39

34

44

ved det militaire Depot

51

79

 

Summa

15241

12868

10326

 

 

i Aaret 1806

i Aaret 1807

I Alt

Rdlr.

Rdlr.

Rdlr.

ved almindelig Hospital

4771

4683

39654

ved St. Hans Hospital

3642

3437

17040

ved Vartov Hospital

242

299

1623

ved Opfostringshuset

32

60

399

ved District. og Tvangshuset

4630

4185

28824

ved Abel Cathrines Stiftelse

43

41

342

ved det militaire Depot

 

 

300

Summa

13360

12705

88182

 


625

Paa den ene Side er en ordentlig Syge-Pleie, især med Hensyn til Reenlighed og Diæt, og paa den anden Side Medicin, de to store Hielpemidler, hvorved Sygdomme helbredes. Upaatvivleligen maae Omsorg for begge Dele forenes, naar Hensigten, de Syges Helbredelse, saa hastigt som mueligt skal opnaaes; dog synes det, at Omsorg for den første Gienstand, i de fleste Sygdomme, især blandt de Fattige og iblandt Almuen, er endnu mere nødvendig, end for den sidste. Allene ved en nøiagtig Pleie, og en passende Diæt kan meget udrettes. Billig Sparsomhed i Anvendelsen af Medicin; Valget af mindre kostbare indenlandske Midler, naar den forventende Virkning deraf kan opnaaes; og ikke at anvende Lægemidler, naar Naturens Kræfter, under tilbørlig Pleie, findes tilstrækkelige til Hensigtens Opnaaelse; dette er enhver Læges Pligt, især i Hospitalerne, i disse Skoler, hvori unge Læger skulle dannes til at behandle for den største Deel fattige og trængende Syge. Egen Erfaring paa min lange practiske Bane, og især i de 25 Aar, jeg, som første Læge, har forestaaet det største Hospital i Kiøbenhavn, Søe-Qvæsthuset, næsten under uafbrudte Søe-Equi-


626

eringer, har overbeviist mig baade om Sandheden og Vigtigheden deraf. Ofte vilde ikke ubetydeligt derved spares, og ofte vilde den yngre Læge ikke være raadvild, naar et eller andet Lægemiddel, især den saa ofte brugte og misbrugte China-Bark, Kampher, og Moschus, maatte mangle, og anvende andre, især indenlandske Lægemidler, som under mange Omstændigheder kunde erstatte Afsavnet af hine.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading

© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |