sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 2
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Henrich Callisen
Titel: Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 2
Udgivet: Kbh., 1809
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Del: 2. del - kapitel 14
Note: Denne indholdsoversigt er bygget specielt til webudgaven.

 

627

Fiortende Afdeling

Mortalitet i Kiøbenhavn.

Alt hvad som lever paa Jorden skal døe. Intet er derfra undtaget. Efter Naturens evige Love skulle Legemernes Bestanddele opløses, og andre Legemer deraf frembringes Ingen Stilling, ingen Stand i Verden giør heri nogen Undtagelse*). En heel Trediedeel af Menneskeslægten døer i Barndommen uden at kiende Livets Glæder, uden at have erfaret dets Besværligheder. Iblandt Millioner ere ikkun enkelte, hvis Liv opnaaer et Aarhundrede. Mennesket lever, døer og glemmes. Ikkun enkelte erindres af Efterslægten med Høiagtelse og Beundring, eller med Foragt og Af-

* Pallida mors æquo pulsat pede pauperum tabernas, regumque turres. Horat.


628

skye. Det er en ædel Beskiæftigelse for tænkende Væsener, at efterspore den af Skaberen fastsatte orden til Menneskeslægtens Vedvarelse og Forædling.

Nøiagtige og offentlige bekiendtgiorte statistiske Efterretninger om Borger- og Statssamfundet er i enhver Stat i Almindelighed, og i enhver Stad i Særdeleshed af en høist velgiørende Indflydelse paa det Offentlige. Især er dette ogsaa Tilfældet ved Mortalitets-Lister. En almindelig Erfaringer lærer, at Dødeligheden i alle store og folkerige, især Søe- og Handels-Steder næsten uden Undtagelse, er betydeligen større end paa Landet og i mindre folkerige Steder. De umiskiendelige Aarsager dertil ere forhen anførte i den første Deel af disse Betragtninger. Ogsaa i Kiøbenhavn er i de fleste Aaringer de Dødes Tal større end de Fødtes, sieldnere er det: at de Fødtes Tal overstiger de Dødes. Paa de Steder hvor Døds-Listerne med den nødvendige Nøiagtighed og Paalidelighed holde og tilbørligen ordnes, kunde Menneskeforskeren, Statistikeren og Lægen, ved at sammenligne tilfældige Omstændigheder, med Hensyn til Luftens herskende Constitution og Vin-


629

dene, Mangel og Overflødighed, Rigdom og Fattigdom, Sæder og Beskiæftigelse, Sædelighed og tøileløs Usædelighed, Maadelighed og Umaadelighed, Fornøielser og Adspredelser, Kriig og offentlige Uhæld, med den større eller mindre Dødelighed, der findes i adskillige Tids Perioder og Stænder, derved ledes til de vigtigste Resultater; han vil derved sættes i Stand til at sammenligne Virkningerne med Aarsagerne, og ved at kiende disse opgive de Advarsler og de medicinal Politie-Love og Anordninger, som kunde bidrage til at afværge de Farer, som true Menneskets Liv og Helbred.

Kiøbenhavns Døds-Lister udmærke sig ikke ved Nøiagtighed; og følgeligen ikke heller ved Paalidelighed. Da alle døde Mennesker blive jordede, med Undtagelse af de Enkelte, der, som druknede, bortfiernes fra vore Kyster, og de, som til det chirurgiske Academie og det medicinske Facultet til anatomisk Brug, blive afgivne, saa synes Klokkere ved de forskiellige Menigheder især at være de Mænd, som, naar Jorden bestilles, beqvemmest kunde samle de Angivelser, der blive dem meddeelte. Klokkerne ere derfor i Kiøbenhavn forpligtigede til at indgive ugentlig til Politiet og


630

Stads-Physicus Underretning om alle de afdøde i en Uge. Disse Angivelser blive aarligen af Politiet offentligen bekiendtgiorte. Det samme skeer, naar Barnedaab og Ægtevielser bestilles. De Copuleredes, Fødtes og Dødes Tal kommer paa denne Maade til temmelig almindelig Kundskab. Derimod synes andre almeennyttige Oplysninger, som af nøiagtige Døds-Lister kunde uddrages, hos os endnu at være i en manglende Tilstand, naar man sammenligner dem med de [!], som fra andre store Steder blive bekiendtgiorte. Vore Naboer, de Svenske, frembyde os heri et følgeværdigt Mønster. Klokkerne modtage her deres Efterretninger af dem, som bestille Begravelse, som angive: om den Afdøde er et Barn, en Dreng, en Pige, en Qvinde eller en Mand, og endlige af hvilke Sygdomme de ere bortrevne. Disse Angivelser skee da ofte af ukyndige Paarørende, som efter deres stundom vrange Forestillinger om Sygdommene, give disse, efter deres Tykke, som oftest falske Navne, hvorved Døds-Listerne blive mindre nøiagtige og paalidelige. I Aarene 1805, 6 og 7 findes paa Listerne i disse 3 Aar 12 at være døde af Børnekopper, skiøndt det ved Læ-


631

gernes Vidnesbyrd fuldkommen var oplyst, at de vare døde af andre Hud-Sygdomme, og at ikke en af dem var død af de genuine Børnekopper. Saaledes er det ofte Tilfældet, at Sygdommens Navne ved Angivelsen blive forvexlede. Man finder derfor i vore Døds-Lister Sygdomme anført, som ikke have fundet sig i Staden, paa andre Steder findes den samme Sygdom under forskiellige Benævnelser anført, andre reent udeladte, og paa mange Steder har man Grund til den Formodning, at den sande Aarsag til Døden ikke er kommen til almindelig og offentlig Kundskab.

Følgende Tabel viser Fortegnelsen af de Sygdomme, som efter de offentlige Bekiendtgiørelser i 12 Aar fra 1797 til 1808 have hersket i Kiøbenhavn, og hvor mange deraf er bortdøde.


632-633

Fortegnelse over de Svagheder og Tilfælde, hvoraf nedenstaaende Antal her i Kiøbenhavn fra den 19 Decbr. 1797 til den 17 Decbr. 1808 er begravne, efter Anmeldelse findes at være følgende:

 

1797

1798

1799

1800

1801

1802

Afsindighed (Rasiere, urolige Tanker)

 

3

16

3

2

6

Alderdom

217

173

353

269

190

267

Barselseng

34

18

32

22

55

46

Betændelses­feber (Inflamma­tion)

52

34

42

31

29

51

Beenskade

5

14

8

5

10

1

Blodgang

4

8

 

8

11

4

Blodstyrtning

14

16

12

19

12

21

Brok

4

5

3

6

4

5

Brystkrampe (Asthma)

1

2

8

5

68

30

Brystsyge (Lungesyge)

423

380

523

505

481

518

Bylder

3

4

4

2

5

2

Druknede

29

44

25

26

22

25

Dræbt sig selv

2

1

13

14

8

9

Dræbt ved andre

 

 

 

 

 

 

Durkløb

4

8

8

10

8

20

Dødfødte

20

82

69

95

90

153

Engelsk Syge

1

1

4

2

1

2

Falden til Døde

20

13

12

25

11

10

Feber (hidsig Feber, Forkiølelse, Flodfeber

78

47

93

114

117

55

Fistel

1

 

 

 

 

1

Flækfeber (Purpurfeber, Sprinkler)

2

4

1

1

7

1

Flod (Saltflod, Fnat, Saar)

1

 

1

1

3

1

Forraadnelses-feber

130

72

76

125

275

92

Forstoppelse (Obstruction)

5

6

5

6

8

8

Frisler

1

1

 

2

5

1

Galdefeber

31

20

18

35

31

31

Gevæxt

1

1

3

1

2

1

Gikt (Værk, tør Værk)

35

35

56

37

40

39

Guulsot (Leversyge)

3

9

7

4

8

6

Halssyge

17

6

2

2

13

11

Hastig Død

17

22

29

29

19

38

Hoste

4

1

4

 

 

4

Hævelse

2

1

2

1

4

3

 

 

1803

1804

1805

1806

1807

1808

Afsindighed (Rasiere, urolige Tanker)

10

8

4

19

4

18

Alderdom

151

385

364

214

283

389

Barselsseng

55

65

66

52

60

31

Betændelses­feber (Inflamma­tion)

40

29

34

23

25

27

Beenskade

3

5

7

5

8

12

Blodgang

2

3

3

1

7

12

Blodstyrtning

15

18

26

20

17

22

Brok

4

6

3

2

2

4

Brystkrampe (Asthma)

10

11

6

7

2

10

Brystsyge (Lungesyge)

574

611

558

599

735

882

Bylder

8

15

6

6

8

9

Druknede

20

15

19

19

29

27

Dræbt sig selv

12

11

18

14

10

10

Dræbt ved andre

 

 

 

2

1

1

Durkløb

22

24

17

32

22

79

Dødfødte

118

171

217

246

178

157

Engelsk Syge

2

1

6

1

3

1

Falden til Døde

10

8

6

5

5

4

Feber (hidsig Feber, Forkiølelse, Flodfeber

55

65

59

45

56

98

Fistel

1

 

1

 

 

1

Flækfeber (Purpurfeber, Sprinkler)

 

 

2

 

1

2

Flod (Saltflod, Fnat, Saar)

2

2

3

2

1

6

Forraadnelses-feber

93

110

82

109

80

140

Forstoppelse (Obstruction)

7

8

29

11

7

17

Forstoppelse i Underlivet

 

 

 

 

 

20

Frisler

3

 

1

2

 

1

Galdefeber

24

18

16

27

12

11

Gevæxt

3

1

3

2

1

3

Gikt (Værk, tør Værk)

51

54

55

56

68

47

Guulsot (Leversyge)

7

6

8

12

8

9

Halssyge

6

6

9

6

9

8

Hastig Død

17

25

22

32

19

38

Hoste

 

2

1

2

5

2

Hævelse

1

 

3

1

1

1

 


634-635

 

1797

1798

1799

1800

1801

1802

Indvortes Svaghed

1

11

19

24

28

16

Kighoste

63

15

12

46

25

6

Kirtelsvaghed

 

 

 

 

 

 

Koldbrand

8

9

12

13

7

23

Koldfeber

 

5

8

 

 

 

Kopper

120

646

54

35

486

73

Krampe

37

42

23

40

61

92

Kræft

2

6

8

1

1

8

Langvarig Svaghed

10

18

28

26

28

25

Mavepine (Kolik)

12

11

9

16

13

9

Meslinger

21

2

29

14

13

12

Moersyge

5

5

10

8

6

2

Nervefeber

17

13

25

41

64

63

Nervesyge

16

8

17

15

8

6

Nyefødte

2

3

90

356

441

49

Orm

7

16

9

6

7

10

Qvæstede

 

 

 

 

196

 

Rosen

 

 

 

 

 

 

Skarlagens­feber

137

15

5

3

57

25

Skiæver

 

 

1

1

 

 

Skiørbug

4

3

13

1

4

2

Skoldekopper

 

 

 

 

 

 

Skræk

 

 

 

 

 

 

Skndte [!, Skudte]

 

 

 

 

 

 

Slag (Krampeslag)

510

399

457

431

354

397

Slagen til døde

1

 

1

1

 

1

Slagflod (Apoplexie)

25

19

22

23

24

65

Steen

7

3

6

7

4

3

Stikflod

4

4

3

7

5

10

Sting (Pleuris, Sidesting, Hold)

8

9

10

10

3

11

Svindsot (Tæring, tærende Syge)

296

251

222

274

185

250

Trødske

25

21

16

13

14

14

Tænder

113

74

107

88

100

76

Ulykkelig Hendelse

15

20

12

14

24

9

Efter Vaccination

 

 

 

 

 

 

Vattersot

100

110

124

111

117

124

Venerisk Sygdom

1

1

6

 

1

1

Uangivne Svagheder

540

940

809

656

717

390

 

 

1803

1804

1805

1806

1807

1808

Indvortes Svaghed

19

34

44

31

18

37

Kighoste

83

25

75

33

24

23

Kirtelsvaghed

 

 

 

 

5

40

Koldbrand

13

16

6

14

3

3

Koldfeber

 

 

1

3

2

4

Kopper

5

13

5

5

1

46

Krampe

30

54

36

90

109

112

Kræft

16

7

12

7

13

8

Langvarig Svaghed

20

15

15

58

15

71

Mavepine (Kolik)

12

12

11

16

5

16

Meslinger

36

19

2

1

166

19

Moersyge

3

2

7

9

2

3

Nervefeber

30

52

63

65

78

83

Nervesyge

34

47

59

53

178

134

Nyefødte

121

1

 

 

2

2

Orm

7

11

13

14

3

16

Qvæstede

 

 

 

 

282

9

Rosen

 

 

 

 

1

2

Skarlagens­feber

8

18

41

52

15

12

Skiæver

1

2

 

1

 

1

Skiørbug

3

19

6

7

2

11

Skoldekopper

 

 

 

2

1

1

Skræk

 

 

 

 

9

1

Skndte [!, Skudte]

 

 

 

 

32

2

Slag (Krampeslag)

527

457

530

408

508

437

Slagen til døde

1

3

1

 

 

3

Slagflod (Apoplexie)

45

40

24

53

30

70

Steen

5

11

10

3

7

8

Stikflod

3

5

6

1

5

2

Sting (Pleuris, Sidesting, Hold)

5

4

4

3

8

15

Svindsot (Tæring, tærende Syge)

234

303

252

237

267

378

Trødske

18

18

14

14

17

16

Tænder

96

104

135

82

117

148

Ulykkelig Hendelse

16

27

21

25

12

19

Efter Vaccination

 

 

 

 

 

2

Vattersot

116

170

171

152

168

224

Venerisk Sygdom

5

12

8

9

13

16

Uangivne Svagheder

583

473

353

491

522

513

 


636

NB. Under sidstanførte Antal indbefattes smaae Børn, som ere døde paa den kongelige Fødsels- og Pleie-Stiftelse af almindelige Børnesvagheder.

Enhver, som nøie igiennemgaaer disse Lister, og sammenligner dem for flere Aar, vil finde, at de mangle den videnskabelige Nøiagtighed og Orden, som man kunde ønske, og som findes i nogle andre Steders Mortalitets-Lister, og at ikke saa mange og sikkre Resultater deraf kunde uddrages, som kunde blive almeennyttige. Man seer dog af de anførte offentlige Anmeldelser, at, iblandt Voxne Brystsyge og Tæring, og iblandt Børnene Krampeslag og Tænder udgiør den største Deel af Dødeligheden i Kiøbenhavn, og bortrive de fleste Mennesker.

Brystsyge, Svindsoet, Tæring, Lungesoet har til alle Tider efter vores aarlige Politie-Lister været, næst spæde Børns Sygdomme, de meest hyppige og de meest dræbende. Vores i saa høi en Grad foranderlige Clima, uforsigtig Forkiølelse af et ved voldsomme Bevægelser ophidset Legeme, den Letsindighed, hvormed lette catharrhalske Sygdomme behandles, indtil de med Tiden forværres og endelig kunde blive ulægelige,


637

Misbrug af varme slappende Drikke; den, endog iblandt Almuens Qvindekiøn, indførte tynde Klædedragt, de nu herskende Sæder, tøileløse Lidenskaber, og de foranførte ublide Omstændigheder, som Tidens nærværende Gang medfører og som med nervesvage Mennesker især kunde virke paa Brystet, ere de betydeligste Anledninger dertil. Med Grund kunde man derfor befrygte: at saa længe Krigen vedvarer, Sygdomme og Dødelighed endnu i en progressiv Forhold iblandt os vil tiltage.

Den anden Liste, som hvert Nytaar af Politiet bliver bekiendtgiort, viser de i ethvert Sogn og Menighed, copulerede, fødte Drenge og Piger, og døde Mænd og Qvinder. Drenge og Piger i de sidst forløbne 4 Aar. Jeg anfører ikke Lister for flere Aar, da de egentligen ikke henhøre til den her omhandlede Gienstand.


638-839

Fortegnelse over de, som i Aaret 1805, efter hertil indkomne Anmeldelser, befindes at være:

 

Copulerede

 

Par

Slotskirken

2

Vor Frues Sogn

61

Helliggeistes Sogn

49

St. Nicolai Sogn til 30 Juni

70

Trinitatis Sogn

134

Holmens Sogn og Skibs Kirkegaard

303

St. Peters Sogn

61

Vor Frelseres Sogn

31

Frederiks tydske Kirke

18

Frederikshavns Slotskirke

12

Den Herre Zebaots Kirke og Garnisons Kirkegaard

245

Den Reformerede Menighed

6

Helliggeistes Hospital

 

Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset

 

Det almindelige Hospital

2

St. Hans Hospital og C. Rosets Stiftelse

2

Abel Cathrines Stiftelse

 

Fødsels- og Pleie-Stiftelsen

 

Den katholske Kirke

15

Den jødiske Nation

17

Summa

1028

 

 

Fødte

 

Drenge

Piger

Summa

Slotskirken

4

4

8

Vor Frues Sogn

170

145

315

Helliggeistes Sogn

72

81

153

St. Nicolai Sogn til 30 Juni

87

86

173

Trinitatis Sogn

200

207

407

Holmens Sogn og Skibs Kirkegaard

257

262

519

St. Peters Sogn

130

139

269

Vor Frelseres Sogn

109

100

209

Frederiks tydske Kirke

19

17

36

Frederikshavns Slotskirke

6

15

21

Den Herre Zebaots Kirke og Garnisons Kirkegaard

152

167

319

Den Reformerede Menighed

24

20

44

Helliggeistes Hospital

 

 

 

Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset

7

5

12

Det almindelige Hospital

 

2

2

St. Hans Hospital og C. Rosets Stiftelse

3

2

5

Abel Cathrines Stiftelse

 

 

 

Fødsels- og Pleie-Stiftelsen

648

610

1258

Den katholske Kirke

26

25

51

Den jødiske Nation

27

22

49

Summa

1941

1909

3850

 

 

Døde

 

Mænd

Qvinder

Drenge

Piger

Summa

Slotskirken

 

 

 

 

 

Vor Frues Sogn

97

59

106

122

384

Helliggeistes Sogn

43

36

43

59

181

St. Nicolai Sogn til 30 Juni

75

55

41

34

205

Trinitatis Sogn

120

79

128

117

444

Holmens Sogn og Skibs Kirkegaard

141

126

160

117

544

St. Peters Sogn

46

41

37

30

154

Vor Frelseres Sogn

58

35

42

46

176

Frederiks tydske Kirke

6

7

9

4

26

Frederikshavns Slotskirke

8

2

7

12

30

Den Herre Zebaots Kirke og Garnisons Kirkegaard

212

67

79

88

446

Den Reformerede Menighed

9

5

5

7

26

Helliggeistes Hospital

10

27

 

 

37

Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset

13

8

2

5

28

Det almindelige Hospital

157

289

12

20

398

St. Hans Hospital og C. Rosets Stiftelse

18

34

1

2

55

Abel Cathrines Stiftelse

 

2

 

 

2

Fødsels- og Pleie-Stiftelsen

 

22

224

176

421

Den katholske Kirke

 

 

 

 

 

Den jødiske Nation

13

8

5

2

28

Summa

1021

822

901

841

3585

 


640-641

Fortegnelse over de, som i Aaret 1806, efter hertil indkomne Anmeldelser, befindes at være:

 

Copulerede

 

Par

Slotskirken

3

Vor Frues Sogn

89

Helliggeistes Sogn

66

Trinitatis Sogn

120

Holmens Sogn og Skibs Kirkegaarden

276

St. Peders Sogn

61

Vor Frelseres Sogn

52

Frederiks tydske Kirke

13

Frederikshavns Slotskirke

12

Den Herre Zebaoths Kirke og Garnisons Kirkegaard

235

Den Reformerede Menighed

5

Den catholske Menighed

10

De jødiske Menigheder

17

Helliggeistes eller Vartov Hospital

 

Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset

1

Det almindelige Hospital

6

Abel Cathrines Hospital

 

St. Hans Hospital og Claudi Rosets Stiftelse

7

Den kongelige Fødsels- og Pleie-Stiftele

 

Summa

976

 

 

Fødte

 

Drenge

Piger

Summa

Slotskirken

2

3

5

Vor Frues Sogn

183

180

363

Helliggeistes Sogn

110

97

207

Trinitatis Sogn

225

224

449

Holmens Sogn og Skibs Kirkegaarden

292

280

572

St. Peders Sogn

107

117

224

Vor Frelseres Sogn

107

105

212

Frederiks tydske Kirke

15

10

25

Frederikshavns Slotskirke

7

10

17

Den Herre Zebaoths Kirke og Garnisons Kirkegaard

149

211

360

Den Reformerede Menighed

23

22

45

Den catholske Menighed

21

23

44

De jødiske Menigheder

27

17

44

Helliggeistes eller Vartov Hospital

2

1

3

Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset

11

8

19

Det almindelige Hospital

1

3

4

Abel Cathrines Hospital

 

 

 

St. Hans Hospital og Claudi Rosets Stiftelse

2

4

6

Den kongelige Fødsels- og Pleie-Stiftele

660

631

1291

Summa

1944

1946

3890

 

 

Døde

 

Mænd

Kvinder

Drenge

Piger

Summa

Slotskirken

 

 

 

 

 

Vor Frues Sogn

118

78

81

82

359

Helliggeistes Sogn

52

50

49

54

205

Trinitatis Sogn

109

100

99

100

408

Holmens Sogn og Skibs Kirkegaarden

148

111

108

104

471

St. Peders Sogn

46

41

38

32

157

Vor Frelseres Sogn

44

54

35

44

177

Frederiks tydske Kirke

6

6

16

5

33

Frederikshavns Slotskirke

6

1

4

2

13

Den Herre Zebaoths Kirke og Garnisons Kirkegaard

191

93

83

76

443

Den Reformerede Menighed

8

9

8

10

35

Den catholske Menighed

9

4

5

1

19

De jødiske Menigheder

8

4

7

5

24

Helliggeistes eller Vartov Hospital

5

20

 

 

25

Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset

51

26

8

2

87

Det almindelige Hospital

184

211

17

26

438

Abel Cathrines Hospital

 

 

 

 

 

St. Hans Hospital og Claudi Rosets Stiftelse

32

32

1

2

67

Den kongelige Fødsels- og Pleie-Stiftele

 

23

288

257

568

Summa

1017

863

847

802

3529

 

 


642-643

Fortegnelse over de, som i Aaret 1807, efter hertil indkomne Anmeldelser, befindes at være:

 

Copulerede

 

Par

Slots Menigheden

4

Vor Frue Sogn

74

Helliggeistes Sogn

71

Trinitatis Sogn

133

Holmens Sogn og Skibs Kirkegaarden

206

St. Peders Sogn

52

Vor Frelseres Sogn

42

Frederiks tydske Menighed

11

Frederikshavns Slots Menighed

2

Den Herre Zebaoths Kirke og Garnisons Kirkegaard

238

Den Reformerede Menighed

9

Den catholske Menighed

15

De jødiske Menigheder

17

Helliggeistes eller Vartov Hospital

1

Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset

 

Det almindelige Hospital

8

Abel Cathrines Hospital

 

St. Hans Hospital og Claudi Rosets Stiftelse

5

Den kongelige Fødsels- og Pleie-Stiftele

 

Summa

888

 

 

Fødte

 

Drenge

Piger

Summa

Slots Menigheden

5

6

11

Vor Frue Sogn

157

148

305

Helliggeistes Sogn

124

113

237

Trinitatis Sogn

190

217

407

Holmens Sogn og Skibs Kirkegaarden

269

289

558

St. Peders Sogn

116

115

231

Vor Frelseres Sogn

95

92

187

Frederiks tydske Menighed

18

19

37

Frederikshavns Slots Menighed

3

6

9

Den Herre Zebaoths Kirke og Garnisons Kirkegaard

181

166

347

Den Reformerede Menighed

13

22

35

Den catholske Menighed

20

22

42

De jødiske Menigheder

23

19

42

Helliggeistes eller Vartov Hospital

1

 

1

Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset

10

4

14

Det almindelige Hospital

1

1

2

Abel Cathrines Hospital

 

1

1

St. Hans Hospital og Claudi Rosets Stiftelse

1

4

5

Den kongelige Fødsels- og Pleie-Stiftele

642

603

1245

Summa

1869

1847

3716

 

 

Døde

 

Mænd

Qvinder

Drenge

Piger

Summa

Slots Menigheden

 

 

 

 

 

Vor Frue Sogn

88

96

109

79

374

Helliggeistes Sogn

72

58

61

72

263

Trinitatis Sogn

173

127

119

117

536

Holmens Sogn og Skibs Kirkegaarden

241

146

164

165

716

St. Peders Sogn

63

50

44

45

202

Vor Frelseres Sogn

51

43

53

41

188

Frederiks tydske Menighed

7

3

11

5

26

Frederikshavns Slots Menighed

8

 

1

1

10

Den Herre Zebaoths Kirke og Garnisons Kirkegaard

395

115

98

101

709

Den Reformerede Menighed

15

5

6

9

35

Den catholske Menighed

8

4

6

4

22

De jødiske Menigheder

14

16

13

13

56

Helliggeistes eller Vartov Hospital

11

25

 

 

36

Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset

22

11

4

2

39

Det almindelige Hospital

202

242

7

12

463

Abel Cathrines Hospital

 

3

 

 

3

St. Hans Hospital og Claudi Rosets Stiftelse

34

35

1

3

73

Den kongelige Fødsels- og Pleie-Stiftele

 

21

281

256

558

Summa

1404

1000

978

925

4307

 

 


644-645

Fortegnelse over de, som i Aaret 1808, efter hertil indkomne Anmeldelser, befindes at være:

 

Copulerede

 

Par

Slots Menigheden

4

Vor Frues Sogn

68

Helliggeistes Sogn

64

Trinitatis Sogn

105

Holmens Sogn og Skibs Kirkegaarden

205

St. Peders Sogn

59

Vor Frelseres Sogn

31

Frederiks tydske Menighed

9

Frederikshavns Slots Menighed

14

Den Herre Zebaoths Kirke og Garnisons Kirkegaard

223

Den Reformerede Menighed

2

Den catholske Menighed

11

De jødiske Menigheder

12

Helliggeistes eller Vartov Hospital

 

Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset

 

Det almindelige Hospital

6

Abel Cathrines Hospital

 

St. Hans Hospital og Claudi Rosets Stiftelse

6

Den kongelige Fødsels- og Pleie-Stiftele

 

Summa

819

 

 

Fødte

 

Drenge

Piger

Summa

Slots Menigheden

6

6

12

Vor Frues Sogn

136

122

258

Helliggeistes Sogn

108

136

244

Trinitatis Sogn

205

216

421

Holmens Sogn og Skibs Kirkegaarden

247

269

516

St. Peders Sogn

84

96

180

Vor Frelseres Sogn

90

88

178

Frederiks tydske Menighed

13

18

31

Frederikshavns Slots Menighed

8

10

18

Den Herre Zebaoths Kirke og Garnisons Kirkegaard

183

184

367

Den Reformerede Menighed

18

17

35

Den catholske Menighed

21

16

37

De jødiske Menigheder

21

12

33

Helliggeistes eller Vartov Hospital

 

 

 

Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset

6

5

11

Det almindelige Hospital

2

1

3

Abel Cathrines Hospital

 

 

 

St. Hans Hospital og Claudi Rosets Stiftelse

2

3

5

Den kongelige Fødsels- og Pleie-Stiftele

596

541

1137

Summa

1746

1740

3486

 

 

Døde

 

Mænde

Qvinder

Drenge

Piger

Summa

Slots Menigheden

 

 

 

 

 

Vor Frues Sogn

82

77

70

76

305

Helliggeistes Sogn

79

75

45

61

242

Trinitatis Sogn

164

115

144

126

549

Holmens Sogn og Skibs Kirkegaarden

325

148

172

125

770

St. Peders Sogn

52

42

40

30

164

Vor Frelseres Sogn

52

44

44

48

188

Frederiks tydske Menighed

10

7

8

17

42

Frederikshavns Slots Menighed

30

4

5

6

45

Den Herre Zebaoths Kirke og Garnisons Kirkegaard

439

119

149

103

810

Den Reformerede Menighed

7

5

3

1

16

Den catholske Menighed

8

4

1

2

15

De jødiske Menigheder

12

14

2

5

33

Helliggeistes eller Vartov Hospital

13

24

 

 

37

Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset

34

28

7

 

69

Det almindelige Hospital

247

342

36

37

662

Abel Cathrines Hospital

 

6

 

 

6

St. Hans Hospital og Claudi Rosets Stiftelse

48

45

 

 

93

Den kongelige Fødsels- og Pleie-Stiftele

 

12

291

257

560

Summa

1602

1093

1017

894

4606

 


646

Nøiagtige Dødslister kunne ikke vel holdes uden Lægernes Medvirkning. At angive de Døde for et heelt Aar, kan være nyttigt som et Resultat; men Listerne burde forfattes for hver Maaned og maaske endnu oftere, saa at deraf kunde skiønnes, hvilken Indflydelses de forskiellige Aars-Tider, og naar meteorologiske Bemærkninger tillige nyttes, Luftens Constitution, Varme og Kulde, Vindenes herskende Gang, Fugtighed og Tørke kunde have havt paa Sygdom og Død. Naar Folkemængden efter de aarligen anordnede Tællinger ved ethvert Aars Dødelister tillige blev tilført, vilde Resultaterne deraf endnu kunde blive mere nøiagtige.

Det er ingen uvigtig Sag saavel for Statistikeren, som for Lægen, at blive ved Dødslisterne med Nøiagtighed underrettet om, i hvilken Alder Menneskene døe. Vi blive i vore Dødslister ikkun giorte opmærksomme paa dødfødte og nyefødte Børn, i den øvrige Børneklasse paa Piger og Drenge, og iblandt Voxne paa Mænd og Qvinder. Vi vide ikke med Nøiagtighed: hvor mange der døe i det første Leveaar, fra 2 til 5, fra 5 til 10, og siden i ethvert Decennium; hvor mange af


647

Voxne døe, Gifte eller Ugifte; hvor mange Oldinge af hvert Kiøn iblandt os, der opnaae en Alder af 70, 80 til 90 Aar og derover; hvilket dog selv paa nogle andre Steder i de danske Stater iagttages. Vi vide ikke: i hvilke Qvarterer i Staden og iblandt hvilke Stænder Sygdom og Død har været almindeligst. Koppe-Epidemien blev i Aaret 1808 næsten allene indskrænket til et eneste af Stadens Qvarterer, hvor den ved de giorte Foranstaltninger blev standset.

Beskaffenheden af de Sygdomme, som have forvoldet Døden, kan allene af Lægerne med Paalidelighed bedømmes, uden dem ville Listerne aldrig blive fyldestgiørende. I Wien lønner Staten Læger for at undersøge og bevidne de Afdødes Sygdom og virkelige Død (Todten-Beschau) førend de blive begravede. Man har ikke fulgt denne Skik paa mange andre Steder, ogsaa skal den i Wien ikke med fuldkommen Nøiagtighed udføres. Da i Kiøbenhavn faae Mennesker døe, som ikke i deres Sygdomme have erholdt, eller kunde erholde en Læges Tilsyn, saa synes nøiagtige Lister paa de Sygdomme, hvoraf Menneskene døe, ikke at kunde medføre betydelige Vanskeligheder. Vel-


648

havende private Personer kunde erholde Udfærdigelsen af Døds-Anmeldelsen fra deres Huuslæger; de Militaire og Hospitals-Lægerne kunde udfærdige dem for de deres Tilsyn betroede Personer, og Stadens 12 Distrikts-Læger, for de Fattige; endeligen maatte de øvrige, som uden at være Fattige, ei har kundet eller vildet søge en ordentlig Læge, forpligtes til at henvende dem til en ordentlig Læge for at faae Beviset udfærdiget. Ogsaa da, naar Lægen, som udstæder Døds-Attesten, ikke selv har behandlet den Afdøde i hans Sygdom, vil han dog være let i Stand til at indhente, i det mindste med en høi Grad af Sandsynlighed, de Oplysninger, som vare foreskrevne at skulle indhentes.

Døds-Anmeldelser, naar de skulde være oplysende, bør være eensformige, og efter en bestemt Orden affattede; de bør være almindelige og strække sig ogsaa til den jødiske Menighed og andre Religions-Secter. Ingen Maade synes hertil beqvemmere end Blanketter, som i en vel indrettet trykt tabellarisk Form foreener de Gienstande, som ønskes med Hensyn til den Afdøde oplyste, og som af Lægen maatte udfyldes og under-


649

skrives; hertil hører ogsaa hastig Dødsfald, Mistanke om voldsom Død, ved Selvmord, Gift m.v.; om Skindød var at formode, som forbyder hastig Begravelse, eller og om Sygdommen synes at have været af en saa smitsom Natur, at den kunde kræve Foranstaltninger til at hindre dens Udbredelse, alt under den berettigede Læges Navn, som har behandlet den Syge eller udfærdiget Attesten. Klokkerne, eller de, som bestyre Begravelsen ved de forskiellige Menigheder, og hvilke det nu er paalagt at modtage Døds-Anmeldelser, maatte forsynes med disse Blanketter, afgive dem til enhver, som bestiller Graven, og ikke tillade et Ligs Jordning, førend Blanketten, efter den foreskrevne Norm udfyldt, var tilbageleveret. Disse matte da, som det hidtil ved Døds-Anmeldelser er skeet, af Klokkerne samles, og til Politiet og Stads-Physico ugentlig afgives, af hvis Virksomhed og Iver man med Grund kunde vente, at Foranstaltninger ville træffes til, at nøiagtige Dødslister af Kyndige og i dette Fag øvede Mænd, kunde uddrages, hvilket vilde være velgiørende for det Offentlige, oplysende for Statistikeren og særdeles nyttigt for Lægen. Lignende Indretninger


650

ere i adskillige andre folkerige Steder indførte; de ere ogsaa af vores værdige Stads-Physics Dr. Scheel foreslaaede at indføres i Kiøbenhavn.

Vores virksomme Justitsraad og Raadmand Poptoppidan [!, Pontoppidan], der med utrættelig og mangeaarig Flid og Anstrængelse har samlet statistiske Bemærkninger, Kiøbenhavn vedkommende, har meddelt mig følgende Liste, hvoraf den aarlige Forskiæl paa Døde og Fødte i et Tidsrum af 80 Aar kan erfares.


651-653

Liste

over

Fødte og Døde i Kiøbenhavn fra Aaret 1729 til 1808 samt Forskiællen paa Fødte og Døde i enkelte Aaringer.

Aaret

Fødte

Døde

Flere Fødte end Døde

Flere Døde end Fødte

1729

2070

3056

 

986

1730

2105

2471

 

366

1731

2187

2420

 

233

1732

2403

2289

114

 

1733

2378

2668

 

290

1734

2516

1971

545

 

1735

2465

2110

355

 

1736

2520

2900

 

380

1737

2432

3319

 

887

1738

2573

2797

 

224

1739

2764

2400

364

 

1740

2702

3475

 

773

1741

2377

3860

 

1483

1742

2365

2710

 

315

1743

2692

2734

 

42

1744

2640

2890

 

250

1745

2794

2791

3

 

1746

2781

3386

 

605

1747

2731

2949

 

218

1748

2710

3328

 

618

1749

2813

2646

167

 

1750

2746

4317

 

1571

1751

2781

2798

 

17

1752

2592

2549

 

2

1753

2545

2845

 

300

1754

2763

2542

221

 

1755

2669

3821

 

1152

1756

2653

2792

 

139

1757

2600

3700

 

1100

1758

2407

4761

 

2354

1759

2059

4355

 

2296

1760

2482

3228

 

746

1761

2470

2593

 

123

1762

2289

4512

 

2223

1763

2327

5034

 

2707

1764

2645

3673

 

1028

1765

2541

2973

 

432

1766

2643

3929

 

1286

1767

2957

3361

 

404

1768

2961

2912

49

 

1769

2909

4434

 

1525

1770

2970

3770

 

860

1771

2657

3144

 

487

1772

2604

4209

 

1605

1773

2794

3229

 

435

1774

2920

2273

647

 

1775

2909

3220

 

311

1776

2769

2825

 

56

1777

2886

2594

292

 

1778

2928

2884

44

 

1779

3021

3159

 

138

1780

3035

2673

362

 

1781

2985

3741

 

756

1782

2822

4244

 

1422

1783

3035

2917

118

 

1784

3224

3004

220

 

1785

3591

3762

 

171

1786

3134

4001

 

867

1787

3065

3484

 

419

1788

3058

3733

 

675

1789

3179

3849

 

670

1790

3492

2313

1179

 

1791

3359

3649

 

290

1792

3516

2645

878

 

1793

3248

2433

851

 

1794

3269

3123

146

 

1795

3049

3524

 

475

1796

3027

3045

 

18

1797

3276

3278

 

2

1798

3351

3717

 

366

1799

3407

3601

 

194

1800

3381

3689

 

308

1801

3185

4542

1357

 

1802

3262

3262

353

 

1803

3679

3442

237

 

1804

3543

3688

 

145

1805

3850

3585

265

 

1806

3890

3529

361

 

1807

3716

4307

 

597

1808

3486

4606

 

1120

 

Af denne Liste sees, at de offentlige Foranstaltninger til forbedret Syge-, Børne- og Fattig-Pleie fra 1777 til 1801, da Engellændernes første Anfald paa Rheden skeedte, og fra 1803 til 1807, da Krigen begyndte, have havt en betydelig Indflydelse paa Dødelighedens Formindskelse i Kiøbenhavn i Ligning med de ældre Tider, saa og at Krigens uundgaaelige Følger umiskiendeligen, saa vel her, som paa alle andre Steder forø-


654

ger Mortaliteten. Vel skylde vi vores med saa megen Ret og saa inderlig af os elskede Konges mange virksomme og velgiørende Foranstaltninger, at Bombardementets, Ildebrandens og den paafulgte Krigs nødvendige Onder betydeligen ere lindrede, og at Krigens Rædsler føles i en mindre Grad i Kiøbenhavn, end paa saa mange andre Steder, dog er deres Virkning paa Liv og Død, Sundhed og Sygdom i en høi Grad kiendelige i Aaret 1807 og 1808. Ved Bombardementet og Ildebranden blev 305 Gaarde og Huse, som indeholdt 1300 Familier, et Rov for Luerne, som Tiderne ei tillade at opbygge. Det militaire Personale findes i Hovedstaden betydelig forøget og følgeligen alle Beboere i et mindre Rum indsluttede, Fattigdom og Mangel, formindskede Næringsveie, høie Priser af Livets Nødvendigheder, krænket Fædrenelands-Kiærlighed, tabt Formue, ublide Udsigter i Fremtiden m.v., virke umiskiendeligen paa Siæl og Legeme, Sygdom og Død, og mange ledes derved langsomt til Graven. Luften og Temperaturens Constitution har ogsaa især bidraget i 1808 til at forøge Mortaliteten. I Aaret 1807 have vi ikkun 64 Frost-


655

dage og i 1808 102, Kunde, Tørke og Østen Vind var den herskende Charakter af Climaet; dog viste sig i dette Aar ingen betydelige Epidemier, hvorved mange Mennesker er bortrevne.

Epidemiske og eudemiske [!, endemiske] Sygdomme findes til alle Tider i Kiøbenhavn, eftersom uundgaaelige eller tilfældige Omstændigheder bestemme deres Tilværelse, deres Natur og den Dødelighed, de foraarsage. Følgende Liste viser 17 af de almindeligste og farligste Sygdomme, og hvor mange deraf aarligen i et Tidsrum af 60 Aar ere bortrevne.


656-659

[Tabel over Mortalitet i Kiøbenhavn. Tabellen er her splittet op]

Aaret

Mortalitetens totale Mandtal

Blodgang

Brystsyge

Svindsot

Tærende Syge

1749

2646

52

453

161

33

1750

4317

94

357

214

45

1751

2798

31

384

156

59

1752

2594

44

389

169

49

1753

2845

8

348

151

82

1754

2542

10

336

179

62

1755

3821

7

396

153

100

1756

2792

60

348

150

70

1757

3700

358

443

145

115

1758

4761

197

500

143

132

 

32816

861

3954

1621

727

1759

4355

91

770

137

161

1760

3228

6

405

151

136

1761

2593

10

307

124

117

1762

4512

28

784

162

212

1763

5034

102

570

130

238

1764

3675

110

379

422

180

1765

2973

29

403

132

172

1766

3923

446

415

129

179

1767

3361

58

350

105

187

1768

2912

24

317

115

209

 

36570

884

4300

1606

1791

1769

4434

14

364

15

244

1770

3770

24

369

135

224

1771

3144

17

357

142

339

1772

4209

7

316

111

325

1773

3229

23

263

84

241

1774

2273

13

226

88

205

1775

3220

182

257

119

244

1776

2825

28

256

120

245

1777

2594

5

234

117

238

1778

2884

3

244

108

267

 

32582

316

2886

1039

2572

 

Aaret

Febere

 

 

Hidsige

Forraadnelses

Galde

div. andre Febrere

Skarlagens Feber

1749

111

 

 

75

 

1750

112

 

 

86

 

1751

115

2

1

69

 

1752

88

9

5

91

 

1753

79

 

 

106

 

1754

113

 

 

59

 

1755

85

 

 

85

 

1756

81

 

 

88

 

1757

159

 

 

116

 

1758

323

 

 

302

 

 

1266

11

18 [!]

1077

 

1759

294

 

3

228

 

1760

211

 

2

197

1

1761

94

 

 

157

 

1762

406

 

3

334

 

1763

679

 

2

329

 

1764

119

 

1

128

 

1765

121

 

1

170

 

1766

151

 

2

196

 

1767

185

 

 

194

 

1768

126

 

 

112

 

 

2386

 

14

1245

 

1769

150

 

2

135

 

1770

393

 

1

268

4

1771

227

 

3

119

 

1772

281

9

2

183

1

1773

198

29

1

249

 

1774

69

11

 

98

 

1775

133

27

1

138

1

1776

128

27

 

159

 

1777

101

61

4

167

133

1778

49

34

1

70

84

 

1729

198

15

1486

223

 

Aaret

Meslinger

Vattersot

Børnekopper

Krampeslag hos Børn

Kighoste

1749

 

35

12

872

 

1750

5

61

1457

840

 

1751

18

50

80

818

 

1752

21

53

113

825

 

1753

150

48

53

742

2

1754

53

46

9

985

3

1755

 

60

1117

892

5

1756

 

69

125

861

 

1757

 

56

13

1046

4

1758

410

65

13

1058

2

 

657

543

2992

8939

16

1759

12

51

1079

879

4

1760

 

67

118

879

5

1761

4

51

4

854

10

1762

129

59

7

1021

6

1763

1

47

167

1188

6

1764

 

66

480

1045

3

1765

 

54

138

895

 

1766

1

76

42

1077

 

1767

3

66

6

1095

 

1768

 

62

27

1054

8

 

150

599

2068

9978

42

1769

8

72

1219

995

111

1770

2

82

22

998

2

1771

6

79

8

882

11

1772

705

84

22

862

14

1773

4

76

190

752

9

1774

1

56

116

656

 

1775

1

58

276

864

1

1776

3

77

86

765

55

1777

5

29

7

622

5

1778

1

70

278

822

8

 

736

683

2224

8218

216

 

Aaret

Tænder

Dødfødte

Nyeføedte

Summa for 17 Sygdom

1749

39

32

9

1884

1750

30

43

7

3351

1751

19

36

6

1844

1752

23

41

9

1929

1753

28

26

10

1833

1754

15

13

7

1839

1755

28

29

5

2962

1756

11

18

9

1890

1757

6

26

9

2497

1758

8

24

8

3182

 

207

288

74

23271

1759

1

23

13

3346

1760

 

28

3

2200

1761

 

22

8

1762

1762

 

20

7

3178

1763

 

20

7

3486

1764

 

25

8

2966

1765

 

6

3

2124

1766

2

7

4

2727

1767

1

3

 

2232

1768

6

2

4

2064

 

9

156

57

26085

1769

9

14

6

3358

1770

2

6

3

2535

1771

247

 

3

2440

1772

32

1

3

2958

1773

18

2

3

2142

1774

6

5

10

1560

1775

12

8

11

2333

1776

24

6

12

1991

1777

18

23

2

1771

1778

22

14

5

2080

 

390

79

58

33168

 

Aaret

Mortalitetens totale Mandtal

Blodgang

Brystsyge

Svindsot

Tærende Syge

1779

3159

53

330

121

141

1780

2673

22

248

102

243

1781

3741

81

382

157

350

1782

4244

11

580

98

368

1783

2917

6

321

74

322

1784

3004

 

319

77

411

1785

3762

2

339

83

433

1786

4001

17

428

85

417

1787

3484

4

308

65

457

1788

3733

17

309

61

489

 

34718

213

3564

923

3631

1789

3849

8

388

74

488

1790

2313

7

242

38

317

1791

3649

29

389

61

349

1792

2645

3

316

58

283

1793

2433

1

289

39

265

1794

3123

4

338

57

263

1795

3524

7

410

52

360

1796

3045

1

357

41

247

1797

3278

4

423

70

226

1798

3717

8

380

95

156

 

31176

72

3532

585

2944

1799

3601

 

523

60

162

1800

3689

8

505

74

200

1801

4542

11

481

50

135

1802

3262

4

518

250

 

1803

3442

2

574

234

 

1804

3688

3

611

303

 

1805

3585

3

558

252

 

1806

3529

1

599

237

 

1807

4307

7

735

267

 

1808

4606

12

882

378

 

 

38251

51

5986

2105

497

 

 

Febere

 

Aaret

Hidsige

Forraadnelses

Galde

div. andre Febere

Skarlagens Feber

1779

126

51

1

155

7

1780

77

45

2

106

8

1781

105

92

2

259

9

1782

135

195

6

233

4

1783

82

139

2

145

 

1784

110

91

2

51

2

1785

94

172

8

49

1

1786

92

250

8

70

1

1787

81

207

5

62

189

1788

167

213

8

113

27

 

1069

1455

33

1363

248

1789

101

236

28

69

12

1790

44

53

8

32

12

1791

57

96

12

94

8

1792

53

49

17

55

10

1793

38

89

13

29

8

1794

60

133

16

67

 

1795

51

140

19

91

126

1796

53

231

36

51

85

1797

78

130

31

5

137

1798

47

72

20

4

15

 

582

1229

200

557

413

1799

93

76

18

2

5

1800

114

125

35

2

3

1801

117

275

31

10

57

1802

1

92

31

53

 

1803

55

93

24

 

8

1804

65

110

18

 

18

1805

59

82

16

 

 

1806

45

109

27

 

52

1807

56

80

12

 

15

1808

98

140

11

2

12

 

703

1182

223

69

170

 

Aaret

Mæslinger

Vattersot

Børnekopper

Krampeslag for Børn

Kighoste

1779

 

62

283

662

34

1780

 

89

98

692

22

1781

148

85

174

707

23

1782

4

94

332

755

9

1783

2

103

123

682

3

1784

70

137

77

583

16

1785

34

113

427

689

88

1786

2

124

193

618

16

1787

6

13

136

581

28

1788

6

157

185

629

50

 

272

977

2028

6598

289

1789

 

153

323

615

9

1790

2

93

140

413

2

1791

437

104

297

542

45

1792

3

109

155

469

56

1793

3

90

139

418

9

1794

7

92

452

430

49

1795

47

125

248

458

41

1796

15

123

357

429

16

1797

21

100

423

510

63

1798

2

110

646

399

15

 

537

1099

2914

4683

305

1799

29

124

54

457

12

1800

14

111

35

431

46

1801

13

117

486

354

25

1802

12

124

73

397

6

1803

36

116

5

527

83

1804

19

170

13

477

25

1805

2

171

5

530

75

1806

1

152

5

408

33

1807

166

168

2

508

24

1808

19

224

46

437

23

 

311

1477

724

4626

352

 

Aaret

Tænder

Dødfødte

Nyefødte

Summa fo 17 Sygdom.

1779

18

10

5

2059

1780

19

12

2

1787

1781

61

11

1

2647

1782

48

17

3

2912

1783

42

10

3

2059

1784

68

15

2

2031

1785

82

11

 

2628

1786

78

15

3

2417

1787

66

7

 

2215

1788

81

10

2

2624

 

563

118

21

23376

1789

79

11

1

2595

1790

48

12

3

1526

1791

80

13

1

2614

1792

94

15

5

1750

1793

83

18

14

1545

1794

87

17

 

2072

1795

127

16

 

2308

1796

80

22

 

2144

1797

113

21

2

2357

1798

74

82

3

1862

 

865

227

29

20773

1799

107

69

90

1881

1800

88

95

356

2242

1801

100

90

441

2795

1802

76

153

49

890

1803

96

118

121

1110

1804

104

171

1

998

1805

135

217

 

1135

1806

82

246

 

979

1807

117

178

2

1180

1808

148

157

2

1968

 

1053

1494

1026

14278

 

 


660

Af denne Liste sees, at Børne-Sygdomme, som i de offentlige bekiendtgiorte Lister ere anførte under Navn af Krampe, Slag og Tænder, bortrive de fleste Mennesker i Kiøbenhavn, og at efter efter de fleste døe af Brystsygdomme og Tæring. Disse tvende Sygdomme er det især, som giøre de Dødes Tal i Hovedstaden betydeligt, skiøndt det dog, med Hensyn til Folkemængden, er mindre, end de mange andre folkerige store Steder i Europa.

Antallet af Børnesygdomme og Dødelighed iblandt Børnene er i alle Steder, næsten uden Undtagelse, virkelig skrækkende. Det er vanskeligt, om ikke umueligt, at sætte Grændser derfor, skiøndt man maatte kiende Aarsagerne dertil. Skaberen har nedlagt i hele Dyre-Riget en Naturdrift til at sørge for dets Afkom, afhielpe dets Trang og at afværge Farer for det. Ogsaa Mennesket er forsynet med denne Naturdrift; dets intellectuelle Evner give det desuden Anledning nok, til at forudsee Farer, kiende Midlerne til at afværge disse, og at undgaae alt, som kunde være


661

eller blive skadeligt for Børnene i Fremtiden. Desuagtet see vi ingen anden Dyre-Slægt, hvis Afkom døer saa hyppigen af Sygdomme, som Mennesket. Det er mærkværdigt, at jo mere Mennesket afviger fra Naturens Orden med Hensyn til Reenlighed, Arbeidsomhed, Orden, og Maadelighed; jo mere den velgiørende Naturdrift, som Forsynet ogsaa har nedlagt hos Menneskene til at elske deres Børn og at sørge for dem, ved Forfængelighed, Ødselhed, Lidenskaber, Umaadelighed, Udsvævelser, eller ogsaa ved trykkende Mangel og Fattigdom, svækkes og nedtrykkes, jo flere Sygdomme ville spæde Børn være udsatte for, jo større vil Dødeligheden være iblandt dem.

Det er ikke Staten, ikke Medicinal- og Politi-Love, som kan sætte Grændser her for spæde Børns Opfostring. Den Nøiagtighed og Orden, som derved bør iagttages, og hvilke, samt hvorledes Farer afværges, henhører upaatvivleligen til Forældrenes frie Handlinger; disse bør oplyses om deres Pligter og opmuntres til at opfylde dem, og deres Børns Liv, Helbred og Styrke vil belønne deres Anstrængelser. Nogle


662

af Forældrene, som spæde Børns Opfostring er betroet til, synde mod deres Børn, og forkorte deres Dage af Uvidenhed, andre af Letsindighed, andre af Ligegyldighed, og atter andre af utidig Kiælenskab og overdreven Omsorg; ogsaa kunde der vel findes nogle, som er grusomme nok til at ønske Børnene hellere døde, end at leve under ublide og sørgelige Udsigter i Fremtiden. Jeg har forhen i disse Betragtninger anført adskilligt om denne vigtige Gienstand.

I alle oplyste og velordnede Stater sørges paa offentlig Bekostning for forladte og trængende Børns Opfostring og Opdragelse, naar Forældrene mangle Evne eller Hierte og Villie til at opfylde denne hellige Pligt. Iblandt disse Ulykkelige er til alle Tider og i alle Lande Dødeligheden stærkest. Ikkun faae opnaae den Alder, at de ved Virksomhed, Arbeidsomhed og Duelighed kunde betale deres Gield til Staten. Offentlig Omsorg for forladte Børn erstatter aldrig fuldkomment den ømme Omsorg, som ved Naturdriften er nedlagt hos Børnenes egne og gode Mødre. Dette er ogsaa Tilfældet, skiøndt i en mindre


663

Grad i Forhold til andre Indretninger paa fremmede Steder, ved vores ypperlige Fødsels-Stiftelse i Kiøbenhavn.

Følgende Tabelle viser Listen paa de i tvende Decennier fødte og døde Børn og deres Dødelighed i og uden for Fødsels-Stiftelsen *)

*) Tabellerne Fødsels-Stiftelsen vedkommende skylder jeg Hr. Professor Saxtorphs Venskab.


664

[Tabellen, der spænder over siderne 664-665, er her delt op i to]

 

 

Deraf:

 

Aaret

Det hele Fødetal

Dødfødte

Døde

Udtagne af Mødrene

Afgivne til Pleie-Stiftelsen

Af de Afgivne udsatte paa Landet

1788

706

37

50

83

536

336

1789

784

43

84

125

532

290

1790

885

50

60

132

643

448

1791

837

83

32

111

611

282

1792

868

68

20

89

691

322

1793

871

61

30

94

686

268

1794

846

54

33

90

669

237

1795

875

62

53

124

636

275

1796

812

67

33

117

595

170

1797

872

55

46

118

653

171

 

8356

580

441

1083

6252

2792

1798

919

59

33

134

693

184

1799

942

61

42

126

713

194

1800

996

65

47

147

737

188

1801

173

60

63

151

699

234

1802

1076

86

52

178

760

342

1803

1174

88

69

229

788

261

1804

1201

91

77

241

792

402

1805

1263

83

80

257

843

474

1806

1289

91

90

284

824

349

1807

1253

78

88

343

744

221

 

11086

762

641

2090

7593

2849


665

[Fortsættelse af tabellen side 664]

Af Hundrede ere:

 

Dødfødte

Døde

Udtagne af Mødrene

Afgivne til Pleie-Stiftelsen

Af disse udsatte paa Landet

1788

5

7

11

75

62

1789

5

10

14

67

54

1790

5

6

15

72

69

1791

9

3

13

72

46

1792

7

2

10

79

46

1793

7

3

10

78

39

1794

6

3

10

79

35

1795

7

6

14

72

43

1796

8

4

14

73

28

1797

6

5

13

74

26

 

6 1966/2089

5 180/2089

12 2007/2089

74 1417/2089

44 401/521

1798

6

3

14

75

26

1799

6

4

13

75

27

1800

6

4

14

73

25

1801

6

6

15

71

33

1802

7

4

16

70

45

1803

7

5

19

67

33

1804

7

6

20

65

50

1805

6

6

20

66

56

1806

7

6

22

63

42

1807

6

7

28

59

29

 

6 4842/5543

5 4335/5543

18 4726/5543

68 2726/5543

37 3959/5543


666

Det kunde vel ved første Øiekast paa denne Tabel synes, at Mortaliteten af Børnene var større, end man skulde formode, under saa fortrinlig Hielp og Omhue, som gives i Fødsels- og Pleie-Stiftelsen, men uden at tale om, at det er en almindelig Erfaring af Mortalitets-Tabeller fra adskillige Lande, at af spæde Børn, især uægte, døe det halve Antal i deres allerførste Leveaar, saa maae endnu adskillige Omstændigheder, som bidrage til de Børns Mortaliteter, der ere under Fødsels- og Pleie-Stiftelsens Forsorg, tages i Betragtning, naar man ikke skal ledes til falske Slutninger. Seer man nemlig hen til det største Antal af Fødende i Stiftelsen, da findes disse enten at være Fruentimmer af den fattigste Klasse, som have kiæmpet med Armod, og derved ere svækkede under deres Svangerskab, eller andre af bedre Vilkaar, som i den hele Tid de have været frugtsommelige, have sørget og ængstet sig over deres Tilstand, ja vel endog skadet deres Helbred ved Brug af ulovlige Midler til at tilintetgiøre deres Foster; hvad Under da at saadanne Mødres Afkom er usselt og svagt, ja selv ved den omhyggeligste Pleie ikke at holde i Live. Ta-


667

ges endvidere i Betragtning, at saadanne Mødre fra Fødsels-Stiftelsen overgaae som Ammer til Pleie-Stiftelsen, altsaa for den største Deel svage Personer, der ikke kunne have overflødig Die, saa indsees ogsaa Nødvendigheden af, at erstatte denne Mangel ved konstig Opfostring tillige; men at der ved denne Maade at ernære spæde Børn paa, flere døe, end ved god og tilstrækkelig Modermelk allene, er en saa almindelig erkiendt Sandhed, at ingen i vore Dage tvivler herom, og er desuden beviist ved meget omhyggeligen anstillede Forsøg saavel hos os, som i andre Lande. Lægges nu hertil: at Antallet af Fødende, og af dem til Pleie-Stiftelsen afgivne Børn, aarligen er tiltaget saaledes, at uagtet Stiftelsens rummelige Locale, dog flere Børn maae være samlede i et Værelse, i hvorved langt fra ikke saaledes sammendyngede, som i mange andre Pleie-Stiftelser i andre Lande, saa findes ogsaa i denne Omstændighed en Grund til fleres Død, da det er en i alle lignende Stiftelser ved Erfaring stadfæstet Iagttagelse, at hvor flere spæde Børn opholdes i et Værelse, døe altid forholdsviis flere af dem, end hvor de ere enkelte. Seer man endvidere hen til, at mange Omstændig-


668

heder, især i de sidst forløbne Aar, have giort, at færre Pleie-Forældre fra Landet, end tilforn, have indfundet sig for at modtage Børnene, uagtet at Regieringen har tilladt, at Betalingen for dem baade er forøget og forlænget (her betales nu indtil det 15de Aar, istædet for forhen ikkuns til det 6te Aar), saa begribes ogsaa letteligen, at et større Antal af Børn ere forblevne i Stiftelsen, eller i det mindste her i Byen hos Pleiemødre, og at derfor Mortaliteten af disse Børn maae synes forholdsvis større paa de fra Politiekammeret her i Staden aarligen udgivne Mortalitets-Lister. Heller ikke kan det nægtes, at Børnenes Ophold ikke vinde ved, at man, for at erstatte Savnet paa Pleie-Forældre fra Landet, og forebygge en alt for stor Samling af Børn i Pleie-Stiftelsen, har været nødt til, i de senere Aar, at udsætte langt flere Børn, end tilforn, til Pleiemødre her i Staden, for hos dem at opfostres, indtil de efterhaanden kunde blive udsatte paa Landet, thi de fleste Koner her i Staden, der melde sig, som Pleiemødre, ere af den fattigere Stand, og Børnene kunne derfor ikke heller alletider erholde den omhyggelige Pleie, som saa svage Børn, som


669

den største Deel af dem, der fødes paa Fødsels-Stiftelsen, ere, trænge til, for at kunne overvinde de mange Uleiligheder og Svagheder, der følge med den spæde Alder, uagtet der fra Stiftelsens Side sørges for ideligt Tilsyn med dem, da en Læge lønnes for at besørge dem i Sygdomstilfælde, og frie Medicin gives for Stiftelsens Regning. Tabellen viser ogsaa, at det største Antal af Børn ere døde i Byen. Endeligen maae det ogsaa anmærkes, at under Navnet Dødfødte forstaaes ogsaa Aborteringer og raadne Børn, som aldrig kan reddes, samt 7 og 8 Maaneders Børn, hvoraf, som bekiendt, de fleste dog døe, uagtet den meest omhyggelige Pleie anvendes.

For at vise Forholdet imellem Drenge og Piger, som ere fødte paa den kongelige Fødsels-Stiftelse, tilføies endnu følgende tvende Lister for 20 Aar.


670

Forholdet imellem de fødte Drenge og Piger paa den kongelige Fødsels-Stiftelse.

I Aaret

Drenge

Piger

Tilsammen

1788

339

367

706

1789

407

377

784

1790

484

401

885

1791

428

409

837

1792

462

406

868

1793

450

421

871

1794

455

391

846

1795

455

420

875

1796

412

400

812

1797

453

419

872

Summa

4345

4011

8356

 

I Aaret

Drenge

Piger

Tilsammen

1798

474

445

919

1799

487

456

934

1800

503

493

996

1801

501

472

973

1802

558

518

1076

1803

605

569

1174

1804

604

597

1201

1805

654

609

1263

1806

662

627

1289

1807

645

608

1253

Summa

5693

5394

11087

 


671

I Maaned

Drenge

Piger

Tilsammen

Januari

405

348

753

Februari

315

345

600

Martii

367

339

706

April

369

346

715

Maji

377

328

705

Juni

340

331

671

Juli

341

295

636

August

344

324

668

September

378

321

699

October

346

340

686

November

379

354

733

December

384

340

724

Summa

3435

4011

8356

 

Fra 1798 til 1807 fødtes i den kongelige Fødsels-Stiftelse:

I Maaned

Drenge

Piger

Tilsammen

Januari

501

458

959

Februari

461

455

916

Martii

567

502

1069

April

485

465

950

Maji

533

500

1033

Juni

478

418

896

Juli

451

463

914

August

410

386

896

September

448

425

873

October

456

425

881

November

448

413

861

December

455

474

929

Summa

5493

5394

11087


672

Jeg tilføier her endnu en Fortegnelse over Antallet paa de udi Tugt-, Rasp- og Forbedringshusene i de sidste 10 Aar, fra 1799 til 1808, indkomne samt bortdøde Fanger, nemlig:

Udi Aaret

Indkomne

Største Mandtal

Døde

1799

612

414

45

1800

512

427

52

1801

443

377

24

1802

365

386

27

1803

399

397

21

1804

475

424

24

1805

536

582

27

1806

622

588

86

1807

511

601

41

1808

664

623

69

Summa

5139

4819

416

 

Af denne Liste sees ikke allene Dødeligheden af dem, som formedelst begaaede Forbrydelser ere dømte til Fængsel og Arbeide; den viser ogsaa den sørgelige Erfaring: at Usædelighed og Forbrydelse iblandt os tiltager.


673

De Døendes og Dødes

Behandling i Kiøbenhavn.

Mennesket har ogsaa Pligter at opfylde mod Døende og Døde. Efter Naturens Indretning er Døden for alt, hvad lever paa Jordkloden, uundgaaelig; det er derfor en Pligt, som Menneskeheden og Billigheden kræver, at giøre ogsaa Menneskene Enden af deres Levetid saa lidet besværligt, som det efter Naturens Love kan skee, og at forebygge, at ogsaa de Døde ikke blive skadelige for de Efterlevende. Hele Dyre-Riget synes at døe roeligen, ikkun enkelte lette Trækninger bemærkes hos dem. Allene Mennesket synes ofte at være berøvet denne Velgierning, og det endog saa ofte af sine Medmennesker.

I Kiøbenhavn findes ikke sielden de Syge-Stuer, især iblandt de høiere og formuende Stænder, hvori den lidende Syge, ofte under Smerter og Beængstelser i farlige Sygdomme, gaaer den sig nærmende Død i Møde, skiøndt i den bedste Hensigt, opfyldt med ømme deeltagende, ogsaa vel nysgierrige, Mennesker, som hverken kunde være nyttige eller behagelige for den


674

Syge, ikke kunne pleie og opmuntre denne, naar han er forsynet med den Beqvemmelighed og den Pleie, som hans individuelle Stilling kræver, men endog ofte foruroelige og plage ham; desuden fordærve utidige Sygebesøg den sædvanlige urene Luft i Syge-Værelset. Stille Roelighed, og nøiagtig øm Pleie af enkelte tilstædeværende er upaatvivleligen det meest nyttige for den stærkt angrebne Syge. Enhver, som selv har igiennemgaaet farlige Sygdomme, og Lægerne, som dagligen have saa mange Leiligheder til at bemærke deres lidende Syges individuelle Stemning, vide, i hvilken exalteret Tilstand ofte Nerve-Systemet findes, hvor ømfindige alle, eller enkelte Sandse-Redskaber ere, og hvor let de foruroeliges; de vide, hvor ofte ubehagelige Følelser, Frygt og Angst, som overdreven og ubetænksom Virksomhed kunde fremvise, ikke sielden forværre Sygdommen, og kunde slukke det svage Gnist af Haab, som til de Syges Helbredelse endnu maatte være tilbage. Det er ædel Daad, det er hellig Pligt, at sørge for de Syges Nødvendigheder og Beqvemmeligheder, ved Ømhed og Deeltagelse at lette deres Tilstand, at anvende alt, som kunde bi-


675

drage til at vederqvæge disse og at giøre deres Stilling mindre ubehagelig. Men i de Tilfælde, hvor man ikke kan nytte, sætter man sig ofte ud for at kunne skade, eller dog at foruroelige den Syge.

Ogsaa Lægernes, i for høi en Grad, yttrede Virksomhed ved de Syge og de Døende, kunde skade de Syge, og foruroelige de Døende. Lægemidler ere upaatvivleligen til de Syges Helbredelse nødvendige. Det er Lægens og andres Pligt nøiagtigen at paasee, at Lægemidlerne med den tilbørlige Orden og Nøiagtighed anvendes; at bruge Overtalelser, Bønner og alvorlige Forestillinger til at formaae uvillige Syge dertil, naar Lægemidler ere uundgaaeligen nødvendige til de Syges Helbredelse; men at plage de Syge med overflødige Lægemidler, endog da, naar Døden nærmer sig, og naar Haabet om Helbredelse er forsvunden, dette er grusomt. Vel veed jeg, og har seet det, at Naturens skiulte Kræfter af og til spotte vore Erfaringer, og at Syge, som af Lægerne vare anseete som Døende, ere blevne i Live, men ogsaa under disse Omstændigheder, er det vist Na-


676

turen allene, og ikke Konsten, som da virker til de Syges Frelse.

Ved al den dybe Ærbødighed jeg har for vores guddommelige Religion, for denne blide Ledsagere paa Livets Bane i glade og kummerfulde Dage, for religiøse Skikke og for Religionens værdige Lærere, saa føler jeg dog levende, at urigtige Religions-Begreber og religiøse Skikke, anvendte i det menneskelige Liv, ofte ikke opfylde, eller kunne opfylde deres velgiørende Hensigt. Dette var ogsaa Tilfældet ved farlige Syge og Døende. Det er langt fra at jeg skulde miskiende den høie Værd, og den velgiørende Virkning af en værdig Geistligs venskabelige Sygebesøg hos heftig angrebne Syge og Døende, især naar de forhen have været nøie kiendte af ham. Upaatvivleligen kunde slige Besøg bidrage meget til de Syges Beroeligelse, giøre dem bekiendte med Tanken om Døden, som for alle er uundgaaelig, opvække deres Tillid til Guds Barmhiertighed, som vi alle trænge til, og styrke deres Taalmodighed under Lidelser. Det er dog ikke sieldent, at de Syge ansee det første Besøg af en Geistlig, for det visse Dødens Bud, hvilken Tanke ofte saaledes ryster


677

de Syge, ved Sygdom og Lidelser svage og ømfiendtlige Nerver, at deres Tilstand ikke allene derved kunde forværres, men ogsaa Uroe, Skræk og Angst udbredes over deres sidste Leve-Timer. Den vittige lunefulde Rabener havde i hans sidste Sygdom giort Aftale med hans Læge, at denne vilde bede hans Skriftefader at besøge ham, naar intet Haab til Livet var tilovers; tilfældigen besøgte den Geistlige ham ukaldet, paa en Tid da Lægen var tilstæde, hvilket forskrækkede den Syge i den Grad, at han døde deraf, eller dog tidligere end hans Sygdoms Gang lod formode.

Fuldkommenhed findes ikke hos Mennesket. Enhver uden Undtagelse vil under Sygdommens Lidelser, ved at tilbagesee paa sin igiennemvandrede Bane og paa sine Handlinger, opdage meget, som han ønskede at være uskeet, vil fortryde meget af det, der er skeet, vil fatte de meest levende og oprigtige Forsætter at aflæge sine Feil, og at indrette sine Handlinger efter Religionens Forskrifter, og Naade, endog uden at være erindret derom af en Geistlig. Stundom overspendte og med Iver og uforsigtigen ved Syge og Døende


678

opvakte Religions, Begreber om Guds Vrede og Hevn, om Diævelens Magt og Herredømme over Menneskene, om Satans Fristelser, om den evige Fordømmelse og Helvedes Ild, vil nok ofte hos den ved Sygdom og Lidelser svækkede Syge opvække skadelig og unyttig Skræk, Angst, endog Fortvivlelse. Skulde man vel med Grund kunde antage, at Omvendelsen paa Dødssengen kunde erstatte og forandre Følgen af en under Laster, Forbrydelser og Uretfærdigheder henbragt Levetid? kunde man kalde det Omvendelse: at fortryde sine forrige Handlinger, og at indflye til Guds Barmhiertighed paa Dødssengen, naar man ikke mere er i Stand til at vise en sand Forbedring ved Handlinger, og at holde sig forsikkret om Tilgivelse, under en sammenhængende Kiæde af Laster og Forbrydelser, efter at man efter Nydelsen af Sacramentet har modtaget Haab derom [?]. Og hvor mange findes ikke iblandt haardt angrebne Syge, hvis Siels Kræfter er, under Sygdommen saa aldeles forstemte, at de ikke kunne anstille nogen alvorlig Betragtning, at de ikke mueligen kunde nytte Religionens trøstende Opmuntringer. Jeg vidste ikke at nævne nogen Vildfa-


679

relse, som synes mig at være saa farlig i sin Natur, og saa skrækkende i sine Følger, som en blind Tillid til Mueligheden af en beroeligende Omvendelse paa Dødssengen, og en ubetinget Tillid til Forsoningen. Alle uden Undtagelse trænge til Naade og Tilgivelse, men alle kunne ogsaa have det glade Haab, den falske Tillid, at Skaberen hvis Væsen er Mildhed og Kiærlighed, som har sat sandselige Mennesker i en sandselig Verden, vist vil bedømme Menneskets Feil og Overilelser med Mildhed.

Den ubetænksomme Medlidenhed mod døende Mennesker, som synes de Tilstædeværende at døe for langsomt, eller under tilsyneladende lange anholdende Lidelser, at borttage Hovedpuderne, og bringe de Dødende i en horizontal Stilling, er vel ikke almindelig iblandt os, dog skeer det af og til, at uoplyste Syge-Vartersker, i Fraværelse af de Beslægtede, af utidig Virksomhed, anvende dette grusomme og skadelige Middel at befordre Døden, endog under Omstændigheder, hvor alt Haab om Livet ikke aldeles er forsvunden. En Handling, som burde paa det strængeste straffes.


680

En anden Misbrug, som hyppigere, især iblandt Almuen, finder Sted i Kiøbenhavn, er, at de, som synes at være døde, strax udtages af Sengen, og lægges paa et Bræt, eller ogsaa paa Gulvet, i et af og til koldt Værelse. Det kan ikke nok igientages, at intet paalideligt Tegn paa den virkelige Død, paa Ophævelsen af organisk og dyrisk Liv, findes, end almindelig begyndende Forraadnelse. Mange kunne synes døde, især de, som døe hastigt, af Qvindekiønnet og Børn, og dog en Gnist af Livet være tilbage, som mueligen, ved Naturens og Konstens forenede Kræfter, igien kunde opvækkes, og som allene ved Kulden nødvendigen maae udslukkes. Ogsaa henhører hertil den skadelige Brug, at tilbinde Munden og bedække Ansigtet paa de Døde, førend man er med Vished overbeviist om den virkelige Død. Det er indlysende, at Natur-Kræfternes svage Anstrængelse til Aandedrættet derved maae blive frugtesløs. Denne Skik, at tilbinde Munden, og at bedække Ansigtet, herskede allerede iblandt de ældste Nationer. Agamemnons Skygge beklagede sig over Clytæmnæstra for at have efterladt denne hellige Pligt. Augustus lod paa sit Sygeleie selv


681

denne Vedtægt iværksætte, da han endnu var levende. Efter Romernes Skikke udraabte man høit nogle Gange den Afdødes Navn, hvilket de kaldte inclamare, naar dette var skeet, sagde man conclamatum est de eo, og da først blev han lagt paa Dødsleiet, deponebatur, Munden tilbunden og Ansigtet bedækket.

Iblandt alt, som kunde være skrækkende i Naturen, er vel den Tanke en af de skrækkeligste: at blive begravet levende. At dette kan være Tilfældet, er ved ældre og nyere Tiders Erfaringer sat uden for al Tvivl. Vel kunde man antage, at en Deel af disse Erfaringer bære Præget af Opdigtelse, dog kan Mueligheden deraf ikke være tvivlsom. Nerve-Tilfælde, som foraarsage en hastig livløs Tilstand, Hysterie, Hypochondrie, alle til Krampe-Familien henhørende Sygdomme, Sovesyge, Besvimelser, Blods-Tab og andre heftige Udtømmelser, alle Arter af Suffocationer m.v. ere af den Art, at en livløs Tilstand kan være tilstæde, uden at den virkelige Død findes; hvilket kræver Lægernes og andres meest anspændte Opmærksomhed. Derimod er dette ikke at befrygte ved hidsige, ondartede, smitsomme


682

Sygdomme, som under de sædvanlige Forløbere af et uheldigt Udfald, uigienkaldeligen dræbte. Ei heller ere de, som døe af langvarige Sygdomme, som langsomt undergrave Sundhed og Kræfter, indtil Livets Lampe endelige slukkes, letteligen udsatte for Faren at holdes for virkeligen døde, naar de ikkun ere det tilsyneladende.

Denne Gienstand er saa vigtig, at den i en høi Grad interesserer Statsmanden og Menneskevennen, Statslægen og den practiserende Læge, og udgiør en vigtig Deel af Medicinal-Politiet. Man kan antage det, som en almindelige Grundsætning, at man begraver en afdød Medborgere for tidlig, naar ikke den begyndende almindelige Forraadnelse afgiver et umiskiendeligt Tegn paa den visse Død; man begraver derimod den Afdøde for sidligt, naar de Efterlevende derved kunde udsættes for nogen Fare med Hensyn til deres Sundhed.

Da Climatet, Arten af den foregaaende Sygdom og den paafulgte Død, og endelig Aarstiden giør en meget betydelig Forandring i Bestemmelsen af den Tid, naar Begravelsen med Sikkerhed for de Døde og Efterlevende kan foretages, saa er


683

det vanskeligt, om ikke umueligt, at fastsætte bestemte og sikkre Regler for Begravelses-Tiden, som almindeligen, og med Grund kunde anbefales; alle Anordninger, som med Hensyn hertil, saavel i de ældre, som nyere Tider ere udkomne, synes derfor ikke at være fyldtestgiørende, eller aldeles beroeligende. Lægernes Medvirkning kunde ogsaa heri give den mueligste Sikkerhed. Naar Lægen udfærdiger paa den forhen foreslagne Maade, Døds-Anmeldelsen, saa vilde det ikke være vanskeligt for ham, tillige at have Hensyn til de Tegn, som kunde give grundet Mistanke om Skindød; om, og i hvilken Grad den begyndende almindelige Forraadnelse, som den sande Døds eneste og visse Tegn, var tilstæde, og endeligen om nogen Smitte for de Efterlevende maatte være at befrygte. Det vilde da med den mueligste Sikkerhed kunde bestemmes: om Begravelsen strax kunde og burde foretages, eller om den skulde udsættes. Denne Undersøgelse kunde ogsaa bidrage til at opdage voldsomme Døds-Arter, foraarsagede af Gift eller andre Voldsomheder. Det er en hellig Pligt for enhver, ikke at begrave Døde, førend alt Haab om Oplivelse for forsvunden; men det er derimod


684

i en høi Grad uanstændigt at giemme de døde Legemer saa længe, at de, som vare paa det nøieste forbundne med os ved den inderligste Kiærlighed, ved Slægtskab og Venskab, ved Høiagtelse og Taknemlighed, maatte blive til Afskye for de Efterlevende og til Skade for dem.

Iblandt den velhavende Classe af vore Medborgere i Kiøbenhavn, har man ogsaa Hensyn hertil; sieldent blive Ligene begravede hos os førend efter den tredie, fierde eller femte Dag, da sædvanlig allerede de første visse Tegn af almindelig Forraadnelse findes. Derimod synes oftere ved at tage de Døde i Almindelighed for tidlig udaf Sengen for at lægge dem paa Dødsleiet, især dem, som hastigen er døde; disse burde uden Undtagelse blive 24 Timer i Sengen. Det synes at vilde være ønskeligt, at de Foranstaltninger kunde træffes, at Ligene i Almindelighed ikke skulde tages udaf Sengen, førend den forhen omtalte Døds-Attest af en Læge var udfærdiget.

Vore Forfædres gode Skikke, at vaage hos de Døde, hvorved det mindste Tegn, som kunde give Mistanke om, at Livets Kræfter ikke aldeles vare udslukkede, strax kunde bemærkes og be-


685

fornødne forhen omtalte Oplivningsmidler (p. 165) strax anvendes, ere afskaffede hos os. Derimod pleier man nu at bringe de Døde i afsondrede Værelser, hvor de ubevogtede blive liggende. Jeg erindrer selv med Græmmelse at have havt den ubehagelige Erfaringer, at hastigen Afdøde, under disse Omstændigheder, have tydeligen forandret deres Stilling og afgivet andre umiskiendelige Tegn til, at de forhen ikke havde været virkeligen døde. Ønskeligt vilde det derfor være, at den gode Skik at bevogte de Døde hos os igien blev indført, og at aldrig nogen Liigkiste blev tillukket, førend sikkre Kiendetegn paa almindelig Forraadnelse fandtes.

Almuens og de Fattiges Stilling kræver ofte, at endog hele Familier ere indsluttede i et enkelt og indskrænket Værelse. Naar iblandt disse Dødsfald finder Sted, saa kræver Nødvendigheden ofte, at Ligene ikke allene maae tages ud af Sengen, men endog giemmes i samme Værelse, indtil Begravelsen kan foranstaltes For disse vilde det være en sand Velgiering, om offentlige vel indrettede Liighuse ogsaa i Kiøbenhavn maatte findes, hvori under disse Omstændigheder,


686

saa snart Døds-Attesten var udfærdiget, Ligene i en Kurv kunde henbringes, indtil Begravelsen kunde skee.

Udsættelser af Liig til offentlig Skue er her med Rette, endog iblandt de høiere Stænder, afskaffede, og er her næsten uden Extempel, undtagen de kongelige Liig; vel ere disse de samme Naturlove undergivne, som Betlerens, og deres Uddunstninger i et beklædt og med Mennesker og Lys opfyldt Rum, upaatvivleligen mistænkelige for andres Sundhed; dog synes det ikke ubilligt, at Folket har Leilighed til at overbevise sig om deres Regenters virkelige Død.

At aabne de Dødes Liig er i mange Tilfælde høist velgiørende for det Offentlige. Det bidrager til at oplyse Lægerne om Sygdommens sande Beskafffenhed, at udbrede Kundskaber om de dyriske Legemers Bygming, og af skiønne Beskadigelsernes absolute og relative Dødelighed. Det hindrer ogsaa Begravelsen af Skindøde, og deres muelige Opvækkelse i Graven. Ikke sielden har jeg maattet opfylde den sørgelige Pligt, at overskiære mine afdøde Venners Hals-Puls-Aarer og Nerver efter deres Forlangender, naar de havde


687

yttret den Frygt at blive levende begravede. Synsforretninger bør dog aldrig foretages, førend man med Vished er overbeviist om den virkelige Død. At det har været Tilfældet, at Lægerne have aabnet dem, som under Forretningen gave endnu Livstegn tilkiende, det lærer adskillige os opbevarede Erfaringer.

At vaske og rense de Dødes Liig og at klæde dem reenligen, var allerede i Brug hos de ældste Folkeslægter. Reenlighed er een af Menneskets vigtige Pligter, og det henhører til den Agtelse, vi skylder vore afdøde Medmennesker, at anvende den ogsaa hos dem. Mangen en Skindød er ogsaa derved bleven opdaget. Jøderne anvende Ligenes Vaskning og Rensning, som en religiøs Ceremonie, med den meest roesværdige Nøiagtighed.

Paa ingen Steder er Mennesket i større Fare for at blive begravet levende, end efter store moderiske Feldtslage, hvor nok mange halvdøde med de dræbte strax blive nedgravede, ligesom og iblandt Jøderne. Denne Nations Lovgivning, som i en høi Grad er beregnet paa Reenlighed, og paa at afværge Farer for Liv og Sundhed,


688

befalede de Dødes hastige Begravelse med Rette under den Himmelegn, hvor den var givet, og under hvilken Forraadnelsen hastig viser sig, som kunde være skadelig og fordærvelig for de Efterlevende. Men at anvende denne Lovgivning under vores kolde Clima, synes hverken at være overeensstemmende med Lovgivernes vise Hensigt, eller med de Dødes Sikkerhed, som derved mueligen kunde udsættes for den Fare, at kunne blive begravede, førend de virkeligen var døde. Denne Fare afværges neppe fuldkommen ved de Dødes nøiagtige Rensning, og forøges derimod derved, at de Døde strax blive tagne af Sengen, og at Ligene samme Dag de ere afsiælede, i en tillukt Kiste blive henbragte til Begravelses-Stedet uden for Stadens Porte. Da der iblandt Jøderne i Kiøbenhavn findes en Deel oplyste Mennesker, saa er det saa meget mere at ønske, at de tidlige Begravelser i denne Menighed ved en offentlig Anordning efter andre Steders Exempel, aldeles bleve forbudne.

Denne ogsaa her ved Jødernes Begravelse brugelige Skik er følgende. En Deel af Menighedens Medlemmer have frievilligen forenet dem i et Selskab, for at sørge for de Døde. De kalde


689

dette Vennernes og Begravelses Selskab. Saasnart en Jøde bliver ved Sygdom haardt angrebet, og det bliver bekiendt, forføier en af Bestyrerne af Selskabet sig ukaldt til den Syge, og seer ham stivt i Øinene, for at skiønne: om Sygdommen maatte være farlig. Dette første Besøg, som sædvanligen er uventet, og som den Syge ofte anseer for den visse Dødens Bud, har jeg ikke sielden seet at have havt en høist skadelig Virkning hos den Syge. Finder Bestyreren den Slags Tilstand farlig, saa bliver han ikke mere forladt af Selskabet, førend han enten er død og begravet, eller i Bedring. To af Selskabets Medlemmer ere bestandig afvexlende Dag og Nat hos ham, ikke saa meget for at trøste og opmuntre den Syge, for at styrke hans Taalmodighed i Lidelser, at sørge for hans Pleie og Beqvemmeligheder, for at styrke hans Haab, at aabne ham blide Udsigter i Fremtiden, at opvække religiøse Følelser hos ham, men for nøie at bemærke hans Sygdoms Forværrelse og om Døden matte nærme sig. I dette Tilfælde blive strax 8 andre af Selskabet sammenkaldte, da efter Jødernes Vedtægter 10 skulle ved den Syges Død var tilstæde. Naar


690

den Syge holdes for at være død, lægges en let Fiær under Næsen, for at skiønne: om den endnu bevæger sig ved Aandedrættet; skeer dette ikke, saa holder man den Syges Død for upaatvivlelig, man aabner Vinduerne, skraaler nogle Bønner, saa at de kunne høres paa Gaderne og i Naboe-Lauget, man tager den Døde strax udaf Sengen og lægger ham paa Gulvet paa Halm. Er han død for Middag, bliver han samme Dag, før Solens Nedgang, udført til Lighuset uden for Porten, og om han er død om Eftermiddagen, skeer dette næste Dag om Morgenen. Befordringen skeer i en tillukt Lig-Vogn, hvori Kisten findes, som til offentlig Brug for flere Liig bestandig medfølger. I Lighuset bliver den roesværdige Skik udført, at det døde Legme bliver paa det nøiagtigste renset og vasket, mange Gange overøst med Vand, reent klædt, og da endeligen begravet i løst forbundne Bræder. Ikke den mindste Forskiæl finder Sted imellem de fattige og rige Jøders Begravelser. Selskabet skal af og til, af fanatisk Iver for Jødernes antagne religiøse Skikke, tillade sig den Uorden, at lade begrave dem, som de ikke ynde, eller som efter deres Mening ikke


691

have iagttaget deres religiøse Skikke med Nøiagtighed, paa afsides Steder. Endeel af de yngre og mere oplyste af den jødiske Menighed afvige dog fra nogle af disse anførte Skikke.

Det er indlysende, at mod denne Behandling af Syge, Døende og Døde, saavel fra den moralske som physiske Side, adskilligt med Grund kunde være at indvende. Ønskeligt synes det at være, at den tidlige Udtagelse af Sengen og Ligenes hastige Begravelse, efter andre Steders Exempel, ved en forandret Lovgivning maatte kunne indskrænkes.

Vi ere i Kiøbenhavn i de seeneste Aaringer ikke fremgaaede paa Oplysningens Bane, med Hensyn til de Dødes Begravelse inden Stadens Volde. Vi ere endnu i samme Stilling, som i den første Deel af disse Betragtninger (p. 214) er anført. Vel bliver den største Deel af Ligene af frit Valg jordede uden for Stadens Porte, paa vores saa vel indrettede yndige Kirkegaarde, dog see vi endnu dagligen Døde at jordes paa Stadens Kirkegaarde eller hensættes i Kirkernes Capeller. Det synes ikke at være os saa forbeholdent, at see denne Uorden iblandt os aldeles afskaffet.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading

© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |