sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 2
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Henrich Callisen
Titel: Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 2
Udgivet: Kbh., 1809
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Del: 2. del - kapitel 9
Note: Denne indholdsoversigt er bygget specielt til webudgaven.

 

203

Niende Afdeling

om

Børne-Opdragelse.

_____

Omsorg for spæde Børn og deres physiske Opfostring.

Forældre, som i Følge Menneske-Slægtens Bestemmelse avle Børn, lægge selv ofte Grunden til disses lykkelige eller ulykkelige, blide eller kummerfulde Dage paa Livets Bane. Moralske Dyder og Lyder, physiske Fuldkommenheder og Ufuldkommenheder forplante sig fra Forældre til Børnene. Det er yderst vigtigt for det tilkommende Menneske, at den Masse, hvoraf det blev dannet og udviklet, var god og kraftfuld; da den Andeel af Livskraft, som blev det tildeelt ved Undfangelsen, giver det Anlæg til en sygelig eller sund, stærk


204

eller svag Udvikling af dets Livs-Organer og Legems Bygning. At være velbaaren, i bogstavelig Betydning, henhører blandt de største og fortrinligste Velgierninger for Mennesket, da dette upaatvivlelig langt mere bidrager til Menneskeheld end den Velbaarenhed, som Rang-Forordningen meddeler. Børnene ere som oftest Aftrykket af deres Forældre, ikke allene i Henseende til den udvortes Form, Ansigts-Træk, Dannnelse og Legems Styrke, men ogsaa ved saadanne Anlæg til forskiellige Sygdomme, som have deres Grund i Forældrene og forplantes til Afkommet. Lægerne bemærke ikke usædvanligen, at Bryst-Sygdomme og Tæring, Kiertelsyge og den engelske Syge, Gigt og Podagra, Hæmorrhoider, Kræft, Steen, den veneriske Syge under alle dens forskiellige Skikkelser m.v. meddeles Børnene, tildeels endog ved Undfangelsen. Naar Forældrene ere i physisk og moralsk Henseende usunde og svage, naar de ere for unge eller for gamle, eller af en meget lige Alder, vil neppe en stærk og kraftfuld Afkom kunne ventes. Hvilken kraftig Opmuntring til Orden og Maadelighed for Menneske-Slægten har ikke Forsynet lagt i denne


205

Natur-Lov! og hvilke bittre Følelser maae det ikke vække hos ei aldeles fordærvede Mennesker, naar deres Børn af denne Aarsag, med et svagt og skrøbelig Legeme, under Smerter og Lidelser gaae en tidlig Død i Møde og kunne bebreide deres Forældre deres Tilværelse.

Omsorg for det tilkommende Menneske begynder fra Øieblikket af dets Undfangelse, som er mere vigtig og for hele Livet afgiørende end man sædvanligen troer. Her bliver den første Spire af det tilkommende Menneske opvakt og den første Livskraft meddeelt, hvorved Naturen ikke uden Aarsag har forbunden den høieste Exaltation af det menneskelige Væsen. Mennesket meddeles dog med Hensyn til Sundhed og Styrke langt mere af Moderen end af Faderen. Den svagere Mand vil ofte kunne avle stærke og sunde Børn, naar ikkun Moderen har en sund og kraftfuld Legems-Beskaffenhed. Derimod lærer Erfaring, at den kraftfuldeste Mand, der har en sygelig og svag Kone, sielden faaer nogen stærk Afkom. Den physiske Omsorg for den tilkommende Menneske-Slægt, og for Børne-Opdragelsen begynder med Frugtsom-


206

meligheden, der vedvarer under og efter Fødselen og strækker sig lige til den Tid, at Legemet er fuldkommen uddannet, og Siælens Evner have faaet den Retning og den Udvikling, som giver tilkiende, om Mennesket bliver stærkt eller svagt, sundt eller sygeligt, nyttigt eller unyttigt, en Byrde eller et Held for Menneske-Samfundet. Opmærksomhed paa Naturens Fremgangsmaade og troe Lydighed mod dens Love vilde kunne frelse mangfoldige fra Sygdom og Død, give til mange legemlig Styrke og Kraft, udvikle mange Anlæg til physiske og moralske Fuldkommenheder, og giøre dem derved baade lykkeligere og nyttigere for deres Medborgere. Det henhører ikke til min Plan at igiennemføre Hoved-Monumenterne af den menneskelige Opdragelse. Vor Tids-Alder er meget riig paa Skrifter, som med mere eller mindre Held have omhandlet denne for Menneskeslægten saa høist vigtige Gienstand. Jeg tillader mig allene enkelte Anmærkninger om de Ting, hvori Stadens Beboere især synes at afvige fra Naturens velgiørende Love og Indretninger.

Fosteret begynder sit Liv fra det Øieblik Undfangelsen skeer, men dets Liv er forskielligt fra det


207

fødte Menneskes. I Moderens Skiød lever det organisk, mangler intellektuelle Funktioner, dyrisk Følelse, vilkaarlig Bevægelse. Dets Liv er Plantens Liv, dets Død er Plantens Død. Fosterets organiske Plante-Liv, og Delenes Udvikling bliver allene frembragt og vedligeholdt af Moderen, hvoraf det i 40 Uger udgiør en Bestanddeel; denne er at ansee, som Jordsmonnet for et Sædekorn og Plante; er hiin god, nærende og passende til Plantens Beskaffenhed og Organisation, saa voxer den stærkt og frodigt, i modsat Tilfælde bliver den liden og svag. Det samme finder Sted ved Fosteret til Moderen; er Moderen sygelig, nervesvag, følsom, deeltager Fosterets indvortes Gestalt og tilkommende Constitution deri. Vi see derfor fuldbaarne Børn af 3 til 4, og andre af 14 til 16 Punds Vægt. Ikke allene Moderens almindelige Constitution, men ogsaa alle nyttige og skadelige Indtryk i den hele Tid af Frugtsommeligheden, have Indflydelse paa Barnets Dannelse og Liv. Modererns Lidelser ere Barnets, hines Sygdomme dettes. Det er derfor Mødrenes hellige Pligt, at giøre sig bekiendte med det, som kan skade Fosteret, der er dem be-


208

troet, og at undgaae det med den ømmeste Forsigtighed.

I mange Lande synes Menneskeslægten i vore Tider ikke at stige hverken i physisk eller moralsk Fuldkommenhed; vor Afkom kan derfor endnu synke dybere, om ikke Aarsagerne hertil alvorligen opledes og hæves. Upaatvivlelig henhører Mødrenes Forhold under Svangerskabet dertil. De fleste iblandt os synes ikke at have den Agtelse for denne Tilstand, som den vist fortiener, og mange synes ei at have Kraft nok til at nægte dem de Fornøielser og Adspredelser, som kunde skade deres Foster. I Old-Tiden var næsten hos alle Nationer Følelsen af Vigtigheden af dette Tids-Rum saa almindelig, at den frugtsommelige blev holdt for en hellig Person, hvis Mishandling og Beskadigelse blev anseet dobbelt strafværdig. I de nyere Tider tages dette ikke saa nøiagtig hverken i physisk, moralsk eller politisk Henseende. Livet af et tilkommende Menneske, hvis muelige Anlæg og Fuldkommenheder maaske kunde virke paa det almene Vel, kommer neppe i nogen Betragtning.


209

Aarsagerne, hvorfor denne vigtige Deel af den menneskelige Opdragelse under Frugtsommeligheden, som har saa megen Indflydelse paa Menneskevel og Menneskelykke, ikke blive holdt for vigtig, eller paaseet saa nøie, som den fortiener, ere i Kiøbenhavn og i andre store Steder næsten de samme. Nogle synde mod dem selv, og det dem betroede Foster af Ukyndighed og Uvidenhed, andre af Letsindighed, andre af Forfængelighed, og atter andre af Trang og bydende Nødvendighed. Personer af en ilde dannet Legems-Bygning, der havde havt svage og sygelige Forældre, hvis Sygdoms Anlæg har tydeligen forplantet sig til dem; de der have et svagt Bryst, en høi Grad af Nærvesvækkelse, ubændige Lidenskaber, og, hvilket maaskee er værre end det anførte, som have en høi Grad af overspendt phantastisk Følsomhed, burde ikke indlade dem i Forbindelser, som derved berede dem selv uendelige Lidelser, og deres Afkom uberegnelige Ulykker.

I Kiøbenhavn er det ikke sieldent, især blandt de velhavende og høiere Classer, at man ved den første Mistanke om en forandret Tilstand, strax raadfører sig med kyndige eller ukyndige Fød-


210

sels Hielpersker for at faae fuldkommen Vished om samme. Denne Vane er i Almindelighed baade unyttig og skadelig. Den giver i den første Periode af Svangerskabet aldrig den forønskede Vished, den er siden unødvendig, fordi Moderens forandrede Tilstand bliver umiskiendelig, og den skader sædvanligt; mange Erfaringer herom har jeg selv havt Leilighed at bemærke. Andre, især unge, Mødre ville ofte af en barnagtig Undseelse eller Forfængelighed, eller og af andre Aarsager, skiule deres Tilstand, indtil den ikke mere kan skiules; de indtvinge dem i snævre Klæder, kunne derved skade dem selv, ja endog dræbe deres uskyldige Foster, eller dog giøre disse for deres hele Levetid svage, skrøbelige og ulykkelige. At alle Klædnings-Stykker, som indskrænke eller hindre Moderens frie Legems-Bevægelser, at alle uvante heftige Legems-Anstrængelser, alle grove Diæt-Feil, alle heftige Lidenskaber, uden Undtagelse ere skadelige, behøver jeg vel ikke at anføre, skiøndt enhver Erindring herom nok ikke er overflødig, saalænge man endnu seer, at endog oplyste Koner, uagtet deres egne ubehagelige Følelser erindrer dem om Skadeligheden deraf, dog i denne


211

virklig ærværdige Stilling, hvori de befinde sig, ikke kunne modstaae Forfængelighedens og Adspredelsens Tillokkelser ved Baller, Skuespil, og andre deslige Forlystelser, hvorved deres eget og Fosterets Liv mueligen kunde sættes i Fare. Jeg igientager det derfor gierne. Konen begynder at være Moder, ikke efter Fødselen, men ved Begyndelsen af Svangerskabet, og det er Pligt, hellig Moder-Pligt, med Varlighed at undgaae alt, som under disse Omstændigheder mueligen kunde medføre Skade.

Ligesom nogle ere alt for letsindige i dette Tidsrum og udsætte sig for unødvendige Farer, under samme, saaledes findes der andre, som ere alt for forsigtige og troe: at endog en maadelig Legems-Bevægelse, en velgiørende Sinds Adspredelse, eller den mindste Afvigelse fra den Diæt, de troe at være tienlig, kunne være skadelig. De savne derved den Sinds-Roelighed og Munterhed, denne Balsam for Livet, som bidrager saa meget til Sundhed og Styrke. Den uformuende og trængende Deel af Qvinde-Kiønnet er under Frugtsommeligheden, i Følge dets stilling i Livet, ofte udsat for strængt Arbeide og An-


212

strængelser, som kunde blive skadelige; det har derimod sædvanligen den Fordeel at være hærdet ved Opdragelse og Vane, og at det under Arbeidsomhedens og Nøisomhedens velgiørende Indflydelse er mindre udsat for utidig Følsomheds skadelige Indflydelse og heftige og brusende Lidenskabers Virkning.

Frugtsommelighedens Tilstand er aldeles ikke at ansee som en Sygdom. Forsynet har moderligen sørget, saavel for Fosterets, som Modernes Sikkerhed. Det har ved Fosterets Leie og Omgivelse med Vand meget afværget mechaniske Beskadigelser, det har for en stor Deel hindret moralsk og nerveuse Indtryk derved, at ingen umiddelbar Forbindelse af Blodkar og Nerver imellem Moderen og Fosteret finder Sted. Forsynet har ogsaa sørget for den frugtsommelige Moder. En ellers sund Kone er aldrig mindre udsat for at modtage Sygdoms-Smitte, har aldrig større Sandsynlighed for sig, at leve, end under Frugtsommeligheden. Man kan ogsaa i Almindelighed antage, at sunde, frugtsommelige Koner ikke trænge til en særdeles eller fra deres sædvanlige Levemaade afvigende Diæt, naar de kun


213

vogte sig for Udsvævelser af alle Slags. Maadelig Legems-Bevægelse, frie Luft, et roeligt og muntert Sind, muelig Afværgelse af alle heftige Lidenskaber, og endelig egen Opmærksomhed paa deres Sundhed og Velbefindende, ere de Hoved-Pligter, de have at iagttage. Naar de da ere syge, da trænge de til Lægens Raadførsel.

Man antager i Almindelighed: at Børn, avlede udenfor Ægteskab, sædvanligen skulde, med Hensyn til Legems Styrke, og Sundhed, have Fortrin for dem, som ere avlede i Ægteskab. Dette er dog neppe Tilfældet i Kiøbenhavn. Sammenligne vi de nyefødte Børn i Fødsels-Stiftelsen, hvoraf den største Deel er uægte, med dem, som ere fødte i Ægteskabet, saa findes vist det Modsatte at have Sted i Kiøbenhavn, altsaa er Dødeligheden i det første Leveaar betydeligt større blandt hine end blandt disse. Det er heller ikke vanskeligt at indsee, at den ulykkelige forførte Pige, som, i et ubevogtet Øieblik, har opofret til en ofte nedrig Forfører, endog under Ægteskabs Løfte, alt hvad der kan opofres, Sædelighed, Dyd, Religion, Uskyldighed, Ære, andres Agtelse, Udsigter i Fremtiden; at denne ulykkelige, naar hun


214

finder sin Tilstand forandret, ikke kan have det roelige Sind, som bidrager saa meget til en sund Afkom, at hun hellere søger, end undgaaer, de Leiligheder, som kunde skade hende selv og Fosteret, at hun skiuler sin Tilstand saalænge mueligt, for at undvige egne og andres Bebreidelser, at hun med Angest og Skræk seer den Tid i Møde, da hun kan henflye til det velgiørende Tilflugts-Sted, som vor Regiering har aabnet for ulykkelige Mødre og Børn; da paa samme Tid den unaturlige Fader nok ofte seer med Ligegyldighed paa begges Lidelser, ja endog tør lade stort af sin skiændige Udaad, glad ved, at endog det Slør, som omgiver Fødsels-Stiftelsen, befrier ham for det af Lovene ellers bestemte Bidrag til Barnets Underholdning.

I den hele Dyr-Classe ere utidige og for tidligt Fødsler ikke saa hyppige, som iblandt Menneskeslægten. Var det mueligt herover at afgive en nøiagtig Liste, saa vilde man forbauses ved at see, hvor mange Mennesker, som mueligen kunde have været frelste, Staten taber paa denne Maade. Held derfor den Menneskeven, som giør vel mod frugtsommelige, og afhielper deres Trang,


215

som trøster den ulykkelige, opmuntrer den nedbøiede, og ikke bringer hende ved umenneskelige og grusomme Bebreidelser til Fortvivlelse! Held den Ægtemand, som omgaaer sin frugtsommelige Mage med Ømhed og Kierlighed i hendes ærværdige Stilling, som omhyggeligen afværger alle Lidenskabernes og Forfængeligehedens skadelige Yttringer, hvorved Millioner af Mennesker ere tilintetgiorte! Jeg forbigaaer her den Deel af Omsorg for Børn, som i Kiøbenhavn anvendes under Fødselen. Den Deel af Læge-Videnskaben, som indbefatter Fødsels-Hielpen, er her i en Stilling, som neppe overgaaes i nogen anden stor Stad i Europa. Ved at omhandle Medicinal-Væsenet i Kiøbenhavn skal noget herom anføres.

Dødfødte Børn.

Den første og saare vigtige Gienstand, som med Hensyn til Omsorg for nyefødte Børn møder, ere de saakaldte Dødfødte. Deres Tilstand har den største Lighed i physisk Henseende med de Druknedes, de ansees som døde, skiøndt de almindeligen ikkun ere tilsyneladende livsløse, og de kun-


216

ne som oftest bringes til Live ved de samme Midler, som de Druknede; dog er hines Tal ulige større end disses, og Hielpen upaatvivlelig vissere. Overskue vi Døds-Listerne, saavel i Kiøbenhavn som overalt i de danske Stater og næsten paa hele Jordkloden, saa er de dødfødte Børns Tal virkelig gyselig. I Aaret 1807 er efter Politie-Listerne, iblandt de Fødtes Tal af 3716 anførte 178 dødfødte Børn, hvilket er omtrent det 21 Barn af alle fødte, dem uiberegnede, som uanmeldte maatte være begravede, eller de utidige eller for tidlig fødte, eller dem, som ved Konstens Hielp ere oplivede. Ingen Dyr-Slægt af varmblodige Dyr frembyder et saa stor Tab af dødfødte Individer som Mennesket.

Efter Fosterets organiske Plante-Liv i Moderens Skiød har vedvaret i 40 Uger, har det opnaaet den Grad af Dannelse og Udvikling, at det kan modtage det dyriske Livs Indvirkning. Det begynder da en nye Tilværelse; det dyriske Livs-Functioner træde i Virksomhed og forene sig med dem for det organiske Liv. Fosteret i Moderen lever organisk; det var ikkun Evner til de dyriske Livs-Organers Udvikling, som først træder i


217

Virksomhed, naar det fødte Barn sættes i nøiere Forhold med de udvortes Objecter, som omgive det og virke paa det. Naar tilfældige Omstændigheder forhindre disses opvækkende Indvirkning til det dyriske Livs Yttringer, saa taber sig efter et kortere Tidsrum ogsaa det organiske Liv, og Barnet er da, naar Konsten ikke kommer det til Hielp, snart uigienkaldelig dødt. Det organiske Liv kan dog i en vis Tid og i en vis Grad bestaae for sig selv, efter at det dyriske er udslukket; derimod er det dyriske Liv i en saadan Afhængighed af det organiske, at det aldeles ikke kan vedvare, efter at dette er ophørt. Det samme er Tilfældet hos de Druknede. Ved Aandedrættets Standsning hæves det dyriske Livs Yttringer, medens det organiske Liv og Evnerne til det dyriske endnu i nogen Tid vedvarer, saasom i Almindelighed det dyriske Liv ophører længe førend det organiske; hos begge Slags Skindøde kunne de sovende Evner til dyrisk Liv, ved behørig, hastig og ufortrødne anvendte Rednings-Midler igien opvækkes.

Under den for Fosteret saa betydelige Periode af Fødselen, hvorefter dets hidtil allene organiske Liv skal træde i Forening med det dyriske


218

er Fosteret udsat for mange Farer, som true det med Undergang*). Mange Omstændigheder kunne møde, som hindre Blodets Fornyelse ved Aandedrættet, og foranledige, at det nyefødte Barn bliver qvalt, andre, som kunne standse Blodets Omløb, da det døer af Besvimelse (Asphyxie), og endelig andre, hvorved Barnet dræbes efter en voldsom og længe vedvarende Trykning af Hovedet, hvorved, især efter Fødselen, naar Barnet skal aande, Hiernens nødvendige Indflydelse paa Nerverne forhindres. Det henhører ikke til min Plan at undersøge Oplivnings-Midlernes rigtige Anvendelse med Hensyn til de skadende Aarsager, som hos skindøde Børn hindrer det dyriske Livs Yttringer, hvilke, ligesom hos de Druknede, kunne være forskiellige; jeg taler ei heller om de skadende Aarsager, som under det hele Tidsrum af Frugtsommeligheden kunde have deres Grund, deels i Moderen, deels i Fosteret, og forstyrre dets organiske Liv, saa at dette ikke tillader Opvækkelsen af

*) Moritur priusquam vagit sinu puer
A matre anhelu vix rubens atqve inerit
Vitamqve linguit, ante qui nec vixerat.
Deventer ars obstetricandi.


219

det dyriske Livs forhen tilstædeværende Evner; ikke heller om dem, som fødes saa tidlig, at Fosterets organiske Liv endnu ikke har dannet og udviklet Legemet i den Grad, at det dyriske Liv kan begynde sin Virksomhed. Disse er ugienkaldeligen tabte; de gaae efter Naturens urokkelige Love i Forraadnelse. Her omhandles allene de, som synes at være døde under Fødselen og fremkomme livløse, skiøndt de kort forhen have givet Livstegn tilkiende og ere tilstrækkeligen uddannede. Ogsaa disses Tal er virkeligen skrækkende. Mange ere ikke virkeligen døde, mange kunde og ved rigtig og ufortrøden anvendte Oplivnings-Midler bringes til Live, og igiengives deres Forældre og deres Medborgere. Deres Tal, hos hvilke Oplivnings-Midler ikke forsøges, eller rigtig anvendes, tilligemed dem, hvor Hensigten ikke opnaaes eller kan opnaaes, er paa alle Steder betydelig nok til, at vække Menneskevennens, Menneskeforskerens og Lægens Opmærksomhed og Medvirkning til at formindske det følelige Menneske-Tab saa meget som mueligt.

Man har i Kiøbenhavn ogsaa været opmærksom paa det store Antal dødfødte Børn, og


220

stræbt at formindske det. Adskillige danske Læger have valgt dette Emne til Gienstand for deres videnskabelige Undersøgelser. Vore Giordemødre blive paa Fødsels-Stiftelsen nøiagtigen underviste og øvede i Anvendelsen af Rednings-Midlerne for skindøde Børn: de blive og offentlig prøvede i denne vigtige Deel af Fødselshielpen. Man afhielper saameget mueligt den trykkende Mangel af prøvede og grundigen underviste Giordemødre, endog i de meest fraliggende Provindser. Sundheds-Collegium i Kiøbenhavn har for Almuen paa de Steder, hvor endnu ingen eller dog ikke et tilstrækkeligt Antal af examinerede Giordemødre findes, udarbeidet en Underretning om Anvendelsen af de simpleste Midler til de skindøde Børns Oplivelse; men alligevel kan man endnu ikke skiønne: at de dødfødte Børns Tal har aftagen betydeligen. Mange Omstændigheder synes at bidrage til, at endnu mangfoldige Børn, ikke allene hos os, men ogsaa i ethvert andet Land, tabes som dødfødte, skiøndt de mueligen kunde have været at redde. Det er meget tvivlagtigt: om Giordemødre, der, hvor de er overladte til sig selv, hvilket er Tilfældet ved de fleste Fødseler, altid ere


221

lige omhyggelige, lige taalmodige ved at opoffre en lang Tids Arbeide paa at bringe disse uskyldige Spæde til Livet, og om de dem foreskrevne Hielpemidler altid anvendes tilbørligt og i den behørige Orden. Ofte mangler hos Uformuende og Fattige de Hielpemidler, som ved enhver Fødsel burde være tilstæde, saa at endog varmt Vand, saavel som andre pirrende Midler til skindøde Børns Oplivning, ikke ere ved Haanden. Til andre Tider kræve Omstændigheder og Tilfælde hos den Fødende, at Fødselshielpersken enten ikke bør og kan, eller ikke vil, forlade den Fødende; det spæde, svage, skindøde Barn bliver da, om det end giver svage Tegn til Aandedræt og dyrisk Livs Yttring, overdraget til andre Tilstædeværendes Omsorg, bliver indsvøbt i Linned og Puder, vel ogsaa dets Mund og Næse bedækket, og det kostbare Øieblik til Barnets Oplivelse tabes, saa at siden alle Beskræbelser maae bÆive frugtesløse. Ethvert tabt Minut er for det svage Barns Oplivning af yderste Vigtighed. Endelig er det nok ofte Tilfældet; at, især de iblandt Giordemødre, som forhen ikke have været heldige ved Oplivnings-Midlers Anvendelse hos dødfødte Børn, tabe Mo-


222

det og Haabet for hastigt, og ikke vedblive med den Virksomhed, som efter hyppige Erfaringer ofte, endog efter en heel Times Anstrængelser, endelig kunde krones med Held.

Upaatvivlelig er det for hele Menneskeheden en yderst vigtig Gienstand at formindske saavidt mueligt Tallet af dødfødte Børn. Efter alle Døds-Lister i alle Lande er dette Tal høiest betydeligt, og man veed jo med Vished, at endeel af dem kunde reddes. Jeg indseer fuldkommen Vanskeligheden i, at hæve og afværge de Hindringer, som derved møder især paa Landet, hvor Lægernes Fraværelse, og ikke sielden Giordemødrenes Ukyndighed, sætte uovervindelige Hindringer imod skindøde Børns Frelse. I Kiøbenhavn synes disse Vanskeligheder dog ikke at være af den Art, at de jo kunde, om ikke aldeles hæves, saa dog betydelig formindskes. Jeg tillader mig i denne Anledning nogle Anmærkninger, som efter min Mening kunde bidrage dertil.

Ved enhver Fødsel, hvor en Fødselshielperske hentes og tidlig nok kan møde, skulde hun tilveiebringe og forberede de Redningsmidler, som Huset frembyder, eller som hos veldæ-


223

dige Mennesker i Huset eller i Naboelauget kunde erholdes; med nogle opvækkende Midler kunde Giordemoderen vel ogsaa selv være forsynet, saa at alt, hvad der kan bidrag til livløse Børns Redning og Oplivelse, naar det maatte behøves, kunde være i Beredskab. Det synes at følge af Sagens Natur, at hos alle Børn, som kort før Fødselen have givet Livs-Tegn tilkiende, Oplivningsmidlerne bør anvendes efter den anbefalede Orden og i et tilstrækkeligt Tidsrum, og at ingen derfra maatte undtages, uden allene de, som allerede have tydlige Tegn paa almindelig Forraadnelse, og de, som alt for tidligen fødte, ikke ere tilstrækkeligen uddannede til, efter Naturens Love, at kunde modtage det dyriske Livs Indvirkning. Efter Fødselen af et livløs Barn maatte Giordemoderen være forpligtet til, strax at beskiæftige sig med Barnets Oplivelse, da dette almindeligen efter naturlige Fødseler, og naar ikke usædvanlige Tilfælde indtræffe, trænger til hastigere Hielp end Moderen. Efter alle Fødseler af livløse Børn, maatte Fødselshielpersken strax lade hente en anden Giordemoder og den nærmeste Læge, den første, for at være behielpelig ved den


224

Omsorg, som Moderen og Barnet kræver, og den sidste for tillige at anvende de Midler, som ikke i Almindelighed kunde betroes Giordemødrene. Kiøbenhavn er rigeligen forsynet med duelige Giordemødre, og man bør vente, at de alle, endog uden Betaling af Uformuende og Fattige, vilde ufortrødent og villigen bidrage til et saa velgiørende Øiemed. Hovedstaden er ogsaa tilstrækkelig forsynet med Læger for alle Stænder og alle Folkeclasser. De Fattige kunne henvende dem til deres Districts-Læger, begge militaire Etater ere forsynede med kongelige Læger, hvis Pligt det er at bidrage til livløse Børns Oplivelse. Andre mere eller mindre Formuende have deres Huus-Læger eller dog Bekiendtere iblandt dem, saa at kyndige Mænd ikke mangle, som med Iver kunde og vilde medvirke til skindøde Børns Frelse. Fleres forenede Anstrængelser er saa meget mere nødvendig, da Arbeidet ofte længe maae fortsættes; hvilket for enkelte kunde være trættende og kiedende. Intet Barn burde derfor som dødfødt begraves, undtagen en Attest fra en bemyndiget Læge blev foreviist for Vedkommende, at Barnet enten havde været utidig født, eller alle-


225

rede ved Fødselen havde været i Forraadnelse, eller og at Oplivnings-Midler forgiæves vare blevne anvendte. Ogsaa vilde her Publicitet meget bidrage til at opmuntre og forøge den ønskelige Virksomhed og Iver for at redde skindøde Børn. I de ugentlige Dødslister maatte ogsaa de Dødfødte anføres, samt tillige bemærkes: hvor mange, og af hvem de vare reddede, og hvor mange, der efter forgiæves anvendte Bestræbelser vare begravede. Egennytte er upaatvivlelig en temmelig almindelig Drivefiær ogsaa til gode og ædle Handlinger. Passende Belønninger og Opmuntringer synes derfor, ogsaa med Hensyn til Befordring af denne høistvigtige Gienstand, at være anvendelige. De Druknedes Redning og skindøde Børns Frelse ere de vigtige Gienstande, som ere lige velgiørende for Menneskeheden. Midlerne, som dertil udfordres, og deres Anvendelse, have megen Liighed. Dog er Haabet om at faae bragt et dødfødt Barn til Live langt større, end Haabet om at faae reddet en Druknet. De vigtigste Redskaber og Midler, som findes i Rednings-Cassen for Druknede, kan ogsaa Giordemoderen være betænkt paa, endog førend Barnet kommer til Verden, for at der ingen Tid


226

skal spildes ved først at tilveiebringe disse. At den samme Bestyrelse, som har paataget sig den velgiørende Beskiæftigelse, at vaage over de Druknedes Redning, ogsaa vilde paatage sig Opsigt over dødfødte Børns Frelse, vilde vist være en National-Fortieneste og mange almeennyttige Resultater, saavel i physisk og medicinsk, som i politisk og statistik Henseende vilde deraf kunne uddrages. I vor Tidsalder, da saa mange tusinde af vore Medmennesker dræbes under Krigens Rædsler, og hvor Menneskeværd ofte saa lidet paaskiønnes, kan ingen ædlere Anvendelse af den menneskelige Forstand og dens Evner tænkes, end den: at give Mennesker Liv og at frelse fra Død. I Kiøbenhavn var i det afvigte Aar 1807 166 dødfødte Børn, iblandt hvilke var 14 anmeldte Aborteringer, 37 for tidlig fødte; iblandt fuldbaarne dødfødte var 29 med Tegn til Forraadnelse, 39 efter foretagne Operationer, 36 efter naturlige Fødseler, 8 levede en kort Tid efter Fødselen.

Følgende Lister, som jeg skylder vores for tidlig afdøde Justitsraad Rafns Godhed, viser de Fødtes og Dødfødtes Tal og deres Forhold i Danmark, Norge og Hertugdømmerne i 10 Aar.


227

Fødte

Aar.

Dannemark.

Norge.

Hertugdommerne.

Summa.

1799

30311

28540

19058

77909

1800

27670

24645

18720

71035

1801

27385

25127

18003

70515

1802

28564

23871

19109

71545

1803

29925

26763

19608

76296

1804

28800

24472

19328

72600

1805

30465

25529

20004

75998

1806

29949

26777

18533

75259

1807

30878

26696

19718

77292

1808

30229

25927

20178

70334

 

Dødfødte

Aar.

Dannemark.

Norge.

Hertugdommerne.

Summa.

1799

1444

703

887

3034

1800

1494

977

796

3207

1801

1394

958

784

3136

1802

1551

956

866

3373

1803

1441

861

866

3168

1804

1406

856

916

3178

1805

1389

838

896

3123

1806

1344

855

829

3028

1807

1420

871

878

3169

1808

1307

842

835

2984

 

 


228

Spæde Børns Opfostring.

Det fødte levende Barn begynder strax efter Fødselen et nyt Liv. I Modernes Skiød levede Fosteret allene organisk, og var, som Planten, fæstet til sit Jordsmon. Naturen havde moderligen sørget for dets Tilværelse, for dets Udvikling, for dets Væxt og for dets Næring. Nu skal det tiltage og leve dyrisk, og træde i en nærmere Forbindelse eller et mere udstrakt Forhold til den udvortes (den hele) Natur. Det har forhen levet i Vand, nu skal det leve i et nyt Element, Luften, som virker kraftig paa dets hele Overflade og dets Lunger; disse Organer skulle nu begynde deres afvexlende Bevægelse, som ikke ophører førend ved Døden; det var forhen i en bestandig uforanderlig Temperatur, nu er det efter Luftens Beskaffenhed og forskiellige Varme-Grad udsat for foranderlige og afvexlende Indvirkninger. Blodet begynder et nyt Kreds-Løb; andre skal sørge for dets Ophold. Det vilde, det maatte omkomme, hvis ikke en hielpsom Haand sørge for dets Fornødenheder, og vaagede for at afværge


229

Farer fra det og for at beskytte det*). Denne Omsorg for spæde Børn har Naturen for det meste betroet til Mødrene. Mennesket og Menneskelykke er i deres Hænder. Børnenes Oplysning og Opdragelse i den første Periode af Livet lægger Grunden til deres Sundhed og Styrke, til physiske og moralske Fuldkommenheder igiennem hele Livet. Disse Naturens ypperligste Gaver kunne haabes, naar dens faste og stadige Gang troligen følges, naar Erfaringer og Fornuft-Slutninger nyttes. Naar derimod skadelige Fordomme herske, naar overdreven, utidig, ængstelig Omsorg eller skiændig Ligegyldighed og Skiødesløshed forstyrre Naturens Fremgang; naar Fattigdom og Mangel modsætte sig den nøiagtige Omsorg, som det spæde Barn kræver; naar Letsindighed og Forfængelighed qvæle Modernes ømme Følelser for sit Barn; Følelser, som Natu-

*) Tam porro puer, ut sævis projectus ab undis
Navita, nudus humi jacet, instans, indigens omni
Vitali auxilio, cum primum in luminis oras
Nixibus, ex atro matris natura profudit;
Vagituqve locum lugubri implet, ut æquum est,
Cui tantum in vita restet transire malorum. -
Lucret. C. V.


230

ren saa viselig har nedlagt hos Dyre-Slægten i Almindelighed, og som hos Menneskene vedvarer langt længere end hos alle andre Dyr, igiennem hele Livet, og forplantes endog til Børne-Børn. Saadanne skadende Aarsager giøre ligesom Vold paa Naturen; det er derfor intet Under, at vi see mange svage, usle, sygelige Børn, Krøblinger paa Legeme og Siæle, som gaae en tidlig Død imøde; intet Under, at omtrent den tredie Deel af Menneskene omkomme i den barnlige Alder; intet Under, at den nærværende Menneske-Race svækkes i Ligning med vore Forfædre.

Maatte enhver af vore Mødre, som Forsynet har betroet den første Opdragelse og Opfostring af sit spæde Barn, med Varme føle den ærværdige Stilling, hvori hun findes, giøre sig bekiendt med sine Pligter, troeligen og stadigen følge dem, modstaae med Fasthed de Fristelser, som Fordomme, Exempler, Overtalelser, Vellevnet, Forfængelighed, Adspredelser, Lidenskaber m. v. frembyde, og i Ordets videste Bemærkning være Moder, da hædrer hun sit Kiøn, fortiener sin Ægtemages inderlige Kiærlighed, og sine Medborgeres uindskrænkede Høiag-


231

telse, da kan hun betragte sine sunde kraftfulde Børn med den glade Tanke: dette er for en stor Deel dit Værk. Fornuftens og Kulturens Fremskridt har i vore Tider kraftig virket til forbedret Behandling af spæde Børn. Tak være de ædle Mænd, som med varm Følelse for Menneskevel og Menneskelykke har henvendt den offentlige Opmærksomhed paa denne vigtige Gienstand, og som med mærkelig Held har arbeidet, mod Fordomme, Overtroe og skadelige Sædvaner i vore Barnestuer; ogsaa i Kiøbenhavn er dette Tilfældet. Vi mangle ikke, ogsaa i Fædrelandets Sprog, Skrifter, som kunde oplyse vore Mødre om deres Pligter, om Naturens og Barndommens Rettigheder, og om Maaden at behandle spæde Børn paa, efter Naturens og Erfaringens Grundsætning. Ogsaa vi kunne nære det glade Haab, derved at see en stærkere og lykkeligere Generation imøde, i hvilken den hele Skare af Sygdomme, som foraarsages af Svækkelse, saasom Krampe, Gigt, Hypochondrie m.v. vil blive mindre almindelig. En forbedret Børne-Opdragelse udbreder sig mere og mere i Hovedstaden blandt mere oplyste Menneske-Klasser, og tydelig spo-


232

res allerede Nytten deraf; den vil ogsaa mere udbrede sig blandt Almuen, og de Fornemmeres Exempel vil bidrage meget dertil. Det henhører ikke til min Plan at giennemgaae de vigtigste Gienstande for Børne-Opdragelse og deres physiske Pleie. Jeg berører allene enkelte Omstændigheder, som især synes mig her at fortiene nøiere Opmærksomhed, end den, som sædvanlig dertil anvendes.

Naturen har bestemt Modernes Melk til den første Føde for det nyefødte Barn. I den hele Natur gives ingen saa beqvem, saa passende Næring, intet, der er saa nøie beregnet til det spæde Legems Trang. Dog maa denne Næring tages umiddelbar af Naturens Kilde, Brystene; ikkun da har den sin fulde Vitalitet, sin milde, nærende og pirrende Beskaffenhed, som ved intet andet Middel tilfulde kan erstattes. Intet kan være mere overeensstemmende med Barnets Natur end den sunde Melk af Moderens selv. Medens Fosteret bæres under hendes Hierte, samler der sig Ureenligheder i dets Tarme, som det skal skille sig ved strax efter Fødselen. Denne sort-grønne Ureenlighed (Meconium) kan ikke holdes tilbage uden at dets spæde Liv sættes i Fare. Naturen selv


233

har herimod føiet den meest passende Foranstaltning. I Moderens Bryster afsondres i de første Dage efter Fødselen en egen fed Vædske, der af Alle er kiendt under Navn af Raamelk (Colostrum) og paa Barnet har en afførende Virkning. Denne er forskiellig fra Dien, som siden afsondres, da den indeholder mere olieagtige og sukkeragtige og mindre ostagtige Partikler; hine Raamelkens Bestanddele pirre især Tarmene til Sammentrækning, og befordre Ureenlighedens Udkastelse; disses ringere Maal giøre, at den til samme Tid lettere fordøies, fordi ingen synderlig Forandring, næsten ingen Assimilation uder den svage begyndende Fordøielses-Proces, er nødvendig. Nægter Moderen Barnet sit eget Bryst, saa berøves det derved Frugten af denne Naturens saa vise Foranstaltning, som ingen Amme er istand til at erstatte. Ammens Melk er nemlig ikke længere den saa velgiørende Raamelk, men en mindre pirrende og mere nærende Die. Denne Næring bliver da for det nyefødte Barn der endnu ikke er skilt ved den foranførte Ureenlighed, hvad et ellers godt Maaltid vilde være for en skrantende Hypochondrist, som i flere Dage havde

234

været plaget af Forstoppelse. Moderen udsætter følgeligen sit ellers sunde Foster for den Nødvendighed strax ved dets Indtrædelse i Verden, at tye til Lægens Hielp, for saavidt mueligt at afhielpe Raamelkens Mangel ved Manna-Saft, Rhabarbar-Saft, Mandelolie, eller andre deslige lemfældigt afførende Midler. Og skilles det ikke saaledes ved sin Ureenlighed strax efter Fødselen, men nærer man det ydermere, førend der viste sig guul Afførelse, med hvilken som helst Føde, der er sværere at fordøie end Raamelken, saa er som oftest al moderlig Omhu i Fremtiden spildt; saa følger i Almindelighed Forstoppelse og Brækning, Mavesyge, Trødske, Guulsot og Krampetrækninger. O! at man kunde formaae hver den Moder, der har Kierlighed for sit Afkom, til at kaste et Blik paa de aarlige Mortalitets-Lister, for at erkiende: hvor mangfoldige velskabte Børn, der skiønt sunde, da de kom frem for Lyset, dog faa Dage sildigere, bleve et Rov for disse Sygdomme. Raamelkens Afsondring i qvindelige Bryster strax efter Fødselen er een af Naturens meest velgiørende Foranstaltninger for den hele menneskelige Slægt. Selv for


235

alle Pattedyr har Naturen baaret samme moderlige Omsorg; men desværre finde vi disse villigere til at adlyde dens Vink og til at benytte dens Foranstaltninger, end Mennesket, end den fornuftige, den oplyste Qvinde! heraf sees da, at det er Pligt, hellig Pligt for den sunde Moder ikke at nægte sit Barn en Velgierning, som Naturen har bestemt for det og som lægger Grunden til dets Sundhed og Styrke. Forsynet har ogsaa forbunden med denne Moder-Pligt de herligste Velsignelser. Moderen er, naar hun giver sit Barn Die, langt mindre udsat for de mange Besværligheder, Sygdomme og Døds-Aarsager, som kunde møde i og efter Barselsengen, end naar hun ikke opfylder denne Natur-Pligt. Dødeligeden er iblandt de frugtsommelige og diegivende Mødre mindre, end i enhver anden Periode af Livet. Den udvortes Ynde og Skiønhed, som Naturen har forundt Moderen, vedligeholdes og forøges, ved at handle i Overeensstemmelse med Naturens Love efter Forsynets vise Indretning. Hvor mange have ikke udstaaet de heftigste Lidelser af Melke-Hævelser og Knuder, af Bylder i Brysterne, fordi de vare lunkne mod den første Mo-


236

derpligt, de skylde deres spæde Afkom! Moderen letter sig uendelig de Pligter, som Naturen har paalagt hende, med Hensyn til Omsorg for det spæde Barn. Moderens Øine see klarere end leiede Fremmedes; hun vil nøiere lægge Mærke til Barnets Ilde-Befindende, omhyggelig oplede Aarsagen dertil, og afværge mange Farer. Taknemlighed er en Naturdrift, som ikkun favnes hos dybt nedsunkne, usædelige Mennesker. Diegivende Mødre skabe Barnets første Glæder i Livet; dets yndige uskyldige Engle-Smiil, dets Velbefindende, Styrke, Munterhed og Sundhed vil lønne den ømme Moder; dets ømme Kiærlighed og Taknemlighed vil ved Modermelken blive endnu stærkere, blive naturlig og neppe nogensinde aldeles udslukkes, vil derimod, naar Moderen ikke opfylder denne Pligt, lettere udarte og henvendes til andre.

Iblandt Almuen er det i Kiøbenhavn almindeligt: at Mødrene opfylde denne Naturdrift; ogsaa iblandt Formuende er dette mere sædvanligt end tilforn, hvortil Dronning Caroline gav et roesværdigt Exempel. Dog findes hos os endnu unge, sunde, stærke Koner, som ikke har Kraft nok


237

til at modstaae Magelighedens, Forfængelighedens, Adspredelsens, Vellevnets Tillokkelser, og undslaae dem for at paatage sig denne, for enhver ædel og god Moder, saa behagelige og velgiørende Pligt. Aldrig overlader Løven og Tigeren sine Unger til at næres af andre dyr, de svageste Dyr nære selv deres ofte talrige Unge-Flok; allene Mennesket betroer af og til sine Børn, uden høi Nødvendighed, til leiede ubekiendte Ammer, og nedværdiger dem selv under de grusomste og svagere Dyre-Arter. Naturen straffer haardt Overtrædelsen af sine velgiørende Love, og enhver unaturlig Moder vil vist paa en eller anden Maade selv føle Følgerne af sin Vildfarelse, enten paa sin egen Helbred og Sinds-Roelighed, eller paa Børnene. Ogsaa blandt Almuen i Island udbreder sig, i Følge af de til Sundheds-Collegium indkomne Medicinal-Efterretninger, den Uvane, at mange Mødre ikke give deres Børn Die, men udsætte dem hos Giordemødre for at opklækkes med usund Føde. Det er naturligt: at ikkun faae af disse Ulykkelige blive ved Live, og dette synes at være en af de medvirkende Aarsager til denne Øes aftagende Folkemængde. Held de Mødre! som


238

selv nære deres Børn, og som i Ordets egentlige Bemærkning er Mødre for dem.

Men ikke alle ere istand til at nye denne Lykke. Der kunne møde uovervindelige Hindringer, som giør det nødvendigt ikke at opfylde denne Pligt, fordi Mødrene maae befrygte derved enten at skade sig selv eller Barnet, saasom naar Melken aldeles mangler, naar Brysterne ere af den Beskaffenhed, at Barnet ikke kan fatte dem, og denne Mangel ikke ved tidlig anvendte Midler kan afhielpes. Naar Mødrene allerede har Tegn af, eller tydelige Anlæg til chroniske Sygdomme, som Krampe, langvarig Hoste, Tæring, Blodspytten, Epilepsie, Ringorme, venerisk Sygdom m.v., saa vilde hun meddele Barnet sin Sygdom. Mødre, som ikke kunne bekiæmpe heftige Sinds-Bevægelser og Lidenskaber, Angest, Kummer og Skræk; som ere hengivne til phantastisk Følsomhed, lidenskabelige Luner, overspendte Indbildninger m.v, disse vilde ikke bevise deres Børn en Velgierning ved at give dem selv Die. Foruden de anførte Omstændigheder kunne ogsaa andre Ting møde, som giøre det tvivlagtigt, om en Moder kan give Die til sin Barn eller ikke. Af og til er det,


239

ikke let at bestemme dette. Det bør afgiøres af en Læge, som med de tilbørlige Kundskaber forener en nøiagtig Undersøgelse om Modernes Stilling, Sundhed, foregaaende Sygdomme, Levemaade, Forbindelser m.v. Jeg har seet mange svage, sygelige Mødre, som have vundet i Helbred og Styrke ved ikke at give Die, ere blevne svage sygelige. Melkens forhindrende Afsondring, eller dens Indtagelse i Vædskerne er en riig Kilde til mange langvarige og skiulte Sygdomme, hvis Oprindelse ikke alletider tilskrives denne Aarsag. Mange kunde i det mindste i en Tid af 4 til 6 Uger give Die til deres Børn, og imidlertid kan da en duelig Læge, opmærksom paa Moderens og Barnets Sundhed, let bestemme, om og hvor længe hiin tør blive ved. Moderens Melk vil endog, nydt i kort Tid være velgiørende for Barnet, da Raamelken har en afførende Virkning, og Barnet i den Tid samler mere Kraft til at kunne modtage de nødvendige Forandringer. Moderen selv vil ogsaa være meget mindre udsat for de Besværligheder, de Sygdomme, de Livsfarer, som ofte, endog lige til Graven, vise sig hos dem, der ikke selv nære


240

deres Børn. Ogsaa lærer alle Steders og alle Tiders Erfaring, at Dødeligheden blandt Børn er stærkest der, hvor Mødrene betroe deres Børn til fremmed Omsorg. Süsmilch anslaaer efter de paa mange Steder uddragne Erfaringer Forholdet af Dødeligheden under denne Betingelse, som 5 til 3

Iblandt Fattige og Uformuende i Kiøbenhavn og andre Steder findes ikke sielden Mødre, som neppe kunne erhverve Livets første Nødvendigheder; de mangle vel ikke altid moderlig Kiærlighed, ikke den bedste Villie til at ernære deres Barn, men deres egen Føde er saa indskrænket, saa slet, saa usund; Barnets Omsorg betager dem Tid og Evne til at bidrage tilstrækkelig til at erhverve det nødtørftige Ophold; deres Legemer ere saa svækkede af det foregaaende Svangerskab, og den Melk, de meddele Barnet, er saa lidet skikket til Børnenes kummerlige Ophold, at de fleste af disse Ulykkelige døe i den spædeste Alder. Med Skræk og inderlig Deeltagelse har jeg ikke sielden seet fattige Mødre med Kummerens og Mangelens Træk i deres Ansigt, give deres usle Børn die, seet disse trække i de tomme, slappe, urene Bry-


241

ster, uden at tilfredsstille deres Trang til Føde, seet denne Trang af den ulykkelige Moder tilfredsstillet med den usundeste og farligste Føde. Slige Ulykkelige kunde med Rette kræve den offentlige Opmærksomhed og Understøttelse. Den, som giør vel mod den Trængende og Ulykkelige, handler menneskekiærligt og ædelt, men den, som understøtter den trængende, frugtsommelige og diegivende Moder, handler dobbelt fortienstligt, han giør ikke allene en Moder lykkelig, men redder ydermerer en skyldfrie Skabning fra den visse Død, som den uden velgiørende Understøttelse vilde være udsat for.

Lykkeligt er det Barn, som kan nyde sin egen sunde Moders Die. Ingen anden Føde i hele Naturen kan erstatte den. Til alle Tider har man følt denne Sandhed, og paa alle Steder har man erfaret Nytten af denne velgiørende Natur-Indretning*), at spæde Børn, som nyde deres Moders Die, ere stærkere, sundere og kraft-

*) Qui matris lacte pueri aluntur, ii jam mon solum consveto, verum etiam maxime proprio utuntur alimento.
Galen de sanitate tuenda L. I. c. 7.


242

fuldere. Dog kunne mange Omstændigheder uundgaaeligen byde, at Barnet maae forsynes med en god og sund Amme, som i Kiøbenhavn sædvanlig tages i Huset hos Forældrene, saa at Barnet bliver under Moderens Tilsyn. Vi ere her i Staden endnu ikke sunkne saa dybt i Usædelighed, at Mængden af de Velhavendes Børn blive sendt paa Landet for at opfostres af en Amme, som det i Paris er brugeligt, ei heller er Dødeligheden af spæde Børn i nogen anden Stad saa stor som der, uagtet man ved de viseste Anordninger har arbeidet paa at formindske den skadelige Virkning af dette Uvæsen for det Almindelige.

Valget af en Amme bliver i Kiøbenhavn ikke til alle Tider behandlet med den Alvorlighed og Nøiagtighed, som Sagens Vigtighed fortiener. Ammens Sundhed og Legems Bygning*), Brysterne og Melkens Beskaffenhed, hendes Charakter og Luner, Sædelighed, Reenlighed, Taal-

*) Elige quæ media est inter juvenemqve senemqve. <
Quæ gracilis, nec macra tamen, cui vividus oris
Est nitor, et sano veniens in corpore robur,
Brachia longa, patens pectus, proceraqve cervix
Quæque rubent teretes, extanti tubere mammæ,
Unde pluit nivei quantum satis est imbris.
Sammarthanus in Pædotrophia L. I. p. 62.


243

modighed, Mildhed, Maadelighed, Troeskab, Haandelav og Øvelse i at omgaae spæde Børn, hendes eget Barns Sundheds-Tilstand, Beviser om hendes foregaaende Opførsel, om de ere letsindige, drikfældige, dovne, tungsøvnige, og vellystige; dette og mere maa komme under den strængeste Undersøgelse, naar en Amme skal anbefales og antages. Ømme Forældre kunde nok ikke betroe noget vigtigere til nogen anden end deres Børn, hvis Liv og Død, Sundhed og Sygdom, Styrke og Svaghed, Lyder og Dyder, lykkelige og ulykkelige Dage, som oftest er afhængig af deres Ammer. Man pleier dog, naar man betroer noget til en anden at bruge en vis Grad af Forsigtighed, og naar man betroer sit Barn, det kostbareste Forsynet kan betroe Mennesket, til en Ammes Omsorg, fremgaaer man ikke sielden med den utilgiveligste Letsindighed og Uforsigtighed. Hvor mange Børn bive ikke trykkede ihiel af deres Ammer, og siden blive anførte iblandt deres Tal, som døe af Slag! hvor mange komme ikke ved Ammernes Uforsigtighed , ved Fald og Slag, til Skade og blive Krøblinger deres hele Levetid, da den sande Aarsag ofte endog bliver skiult for For-


244

ældre og Læger. Hvor mange blive ikke usle og syge ved at blive hemmelig bibragte skadelige Ting i den Hensigt at giøre dem roelige! hvor mange blive ikke af Ammerne anstukne af venerisk Sygdom, Fnat, Ringorme m. fl.! hvor mange Børn Lide ikke af Mangel paa den nøiagtigste Reenlighed, dette store Middel til Sundhed og Styrke, til Skade for deres Vel i Fremtiden! hvor mange deeltage ikke i deres Ammers Udyder, Usædelighed, Letsindighed, Fordomme, som meddeles dem ved Melken, og bliver til Natur hos dem, saa at ofte endog ingen Religion, ingen Moral, ingen Eftertanke, ingen Philosophie er i Stand til aldeles at udrydde dem.

Kiøbenhavns Ammer blive sædvanlig tagne, enten af Bønder- og Huusmands-Koner fra Landet, eller af besvangrede Piger, for største Deel fra Fødsels-Stiftelsen. De første faae ikke sielden Hiemmesygen, længes efter Mand, Børn og Huus, faae bedre Kost, mindre Arbeide og blive derved sygelige; derimod ere de sidste paa Moralitetens Vegne mere mistænkelige. Jeg troer dog ikke; at det kan antages, som en almindelig Sætning, at de, som forlade deres egne Børn,


245

og enten betroe dem til deres Bekiendte, eller overlade dem til offentlig stedmoderlig Omsorg, og leie deres Bryster og deres Melk til andre for at opfostre fremmede Børn, skulde alle være saa usædelige, foragtelige og fordærvede Mennesker, at intet godt kunde ventes af dem. Jeg selv har kiendt mange slige Ammer, som med den ømmeste Deeltagelse og Omsorg, med en utrættelig Aarvaagenhed, og med den omhyggeligste Villighed og Reenlighed har opfostret Børnene, endog lige saa godt, som man kunde vente det af den ømmeste Moder. Slig en god Amme fortiener upaatvivleligen Agtelse, Børnenes billige Kiærlighed, og Forældrenes skiønsomme Erkiendtlighed. En god Amme og en god Lærer er sandelig ubetalelig.

Offentlig Omsorg for gode og paalidelige Ammer er upaatvivleligen i store og folkerige Steder en særdeles nyttig Indretning. Næst Paris, hvis ypperlige Anordninger for det meste ere beregnede efter dem, der sende deres Børn paa Landet, giver Sverrig med Hensyn hertil andre Nationer et roesværdigt Mønster. Alle Givte eller Ugivte, som matte attrae en Amme-Plads, er befalede at melde dem paa Amme-Contoiret i


246

Stokholm, som staaer under en lønnet Læges Bestyrelsen; her bliver deres og deres Børns Sundheds Tilstand, Melkens Beskaffenhed og Alder, og de Beviser for den Ansøgendes sædelige Liv og Levnet paa det nøieste undersøgt, og de, som findes antagelige, i tabellarisk Form indførte i en dertil indrettet Protocol. Enhver, som trænger til en Amme, melder sig da paa Contoiret, hvorfra de efter igientagen Undersøgelse blive forsynede med paalidelige Ammer. Man vil have bemærket, at, siden denne Indretning er skeet i Stockholm, den veneriske Syge mærkelig skal have aftaget. En lignende nøiagtig Indretning synes ogsaa at være ønskelig for Kiøbenhavn. Mange Farer for Børn maatte derved kunne afværges; og Stadens Folkemængde, den hyppige Trang til Ammer og Nærværelsen af den kongelige Fødsels-Stiftelse, lover slig en Indretning baade Sikkerhed og Varighed. De Trængende vilde da kunne forsynes med sunde Ammer, for saavidt dette kan paaskiønnes. Ammens Melk vilde ikke være for ung eller for gammel, men i Forhold til Barnets Alder, man vilde ikke være saa ofte nødt til at skifte Ammer og til Skade for Barnet blande


247

fleres Melk, eller at give dem en anden mere eller mindre skadelig Føde, end den Naturen selv i de første 3 til 4 Maaneder har bestemt for dem, og under paakommende tilfældige Omstændigheder, vilde Mangelen lettere og sikkrere kunde erstattes, hvilket nu sædvanligen sker af mindre kyndige, vel ogsaa undertiden, af egennyttige Giordemødre.

Ligesaa nødvendig som Føden er for det spæde Barn, ligeså uundgaaelig nødvendig er dets tilbørlige Beklædning, deels for at vedligeholde Varmen, og deels for at give det spæde Legeme den Grad af Fasthed, som behøves til at handle det. Barnet maae vænnes til det Element, hvori det siden skal leve, men dette maae skee langsomt, overeensstemmende med Naturens sædvanlige Fremgangsmaade. Dette maatte, især i koldere Himmel-Egne, omkomme, ved hastig at udkastes fra Moderens til Atmosphærens Temperatur. Barnet udøver nu selv den chemiske Proces, at sætte bunden Varme i en ubunden Tilstand, men denne vilde ikke i et kold Clima være tilstrækkelig til at vedligeholde den tilbørlige Grund af dyrisk Varme, om det ikke blev forsynet med varme Klæder, som afgive svage Varmeledere.


248

Jo svagere Barnet er jo mere trænger det til varmere Bedækninger. Den her herskende Vane at bedække spæde Børns Ansigter næsten aldeles med Puder, kan dog ikke bifaldes; de indaande da ikke reen atmosphærisk Luft, som til Livs-Processens Vedligeholdelse er saa nødvendig, men indtage den forhen udaandede Luft, og dets egne mephitiske Uddunstninger. Fornuftens og Kulturens Fremskridt vise sig i vore Dage paa en fordeelagtig Maade ogsaa hos os ved Børnenes Klædedragt; den har i en høi Grad forbedret sig. Jeg har erindret dette i den første Deel af disse Betragtninger p. 531; ogsaa er den velgiørende Virkning deraf iblandt vore Børn meget mærkelig.

Reenlighed hos spæde Børn er en af de allervigtigste Gienstande, med Hensyn til deres physiske Opdragelse; naar denne ikke nøiagtig iagttages, ville Børnene i Almindelighed blive svage og sygelige. Dette er en Hoved-Aarsag, hvorfor de Fattiges og Uformuendes Børn, hvis Stilling og Evner ikke tillade den en nøiagtige Omsorg, saa ofte er skrøbelig, og Dødeligheden iblandt dem saa skrækkende. Det er utroeligt: hvor meget Reenlighed bidrager i enhver Alder hos Mennesket,


249

men især hos Børnene, til Sundhed og Styrke. Disse sidste burde hver Dag forsynes med reent og vel igiennemtørret Linned, og Bleerne meget ofte skiftes. At lade spæde Børn længe ligge i deres egen Ureenlighed, kan ikke andet end have en skadelig Indflydelse paa deres Huud, og paa deres almindelige Helbred; ogsaa maa iagttages daglig Vadskning af spæde Børns Legeme, i Begyndelsen med lunket, siden med kiøligt og endelig med koldt Vand, hvilket dog maatte skee hastig, og Legemet derefter gnies. Under Barnets Tilvext bidrage ogsaa lunkne Bade og daglig Gnidning af Legemet meget, saavel til Reenlighed, som til Legemets Styrke.

Luftens Reenlighed paa de Steder, hvor Børnene opholde sig, er en anden vigtig Gienstand for deres gode physiske Opdragelse. Man pleier her gierne at vælge til Børne- og Ammestuer smaae Værelser, og at pakke mange Børn og deres Opvartere sammen deri, hvilket, naar hine ikke blive flittig luftede, nødvendig maae foraarsage en skadelig Fordærvelse af Luften. Upaatvivlelig er det nyttigt, at Børnene tidlig og daglig vænnes til Luften, til det Element, hvori Mennesket skal leve, dog maae de ikkun langsomt og varligt


250

vænnes dertil; dette vil for deres hele Levetid hærde dem mod Luftens foranderlige Indtryk; især er dette fordeelagtigt for dem, som opdrages paa Landet, og for dem, som fødes om Sommeren. For Kiøbenhavns Børn, som opvoxe i snævre Gader, imellem høie Bygninger, og snævre Gaards-Pladse, under bestandig Trækvind og omgivede af usunde Uddunstninger, er dette dog mindre vigtigt.

Naturen har omhyggelig sørget for at afværge heftige og skadelige Indtryk paa nyefødte spæde Børns Sandse-Organer. Den har forsynet Fosterets Øie med en Hinde (membrana pupilllaris), som taber sig langsomt for Fødselen, og synes efter Fødselen at tillade et nyefødte Barn ikkun et ufuldkomment Syn. Den har forsynet Ørets yderligen liggende Tromme-Hinde med en Bedækning (tunica decidua), som af sig selv siden opløses, for at formindske Lyd-Straalens for stærke Indtryk paa det indvortes Øre. Uden denne vise Indretning vilde lysets og Lydens heftige Indvirkning paa Øiet og Ørene ofte for bestandig berøve dem disse velgiørende Sandsers Brug. Den samme Fremgangsmaade


251

bør ogsaa efter Fødselen iagttages. Børn bør ikkun langsomt vænnes til, baade at see, og at høre. Lyset maae langsomt for spæde Børn forøges; det bør ikke falde ind fra Siderne, da de ellers vænne dem til at skiæle. De bør ikke udsættes for stærk Lys eller Soelskin, førend de ere langsomt vante dertil. Mange langvarige og betydelige Øie-Betændelser har jeg her i Staden seet foraarsagede af denne skadelige Uvane, og adskillige have derved tabt Synet for bestandig. Ligesaa skadelige er stærke især uventede Lyde for spæde Børns Øren, og den stærke Syngen, hvorved Ammer og Barnepiger saa ofte søge at beroelige og bedøve Børnene, kunde ikke allene forskrække dem, men ogsaa efterlode sig skadelige Indtryk paa Hovedet og Hørelsen.

I Moderens Skiød er Fosteret ikke vandt til nogen, eller dog ikkun ubetydelige Bevægelser. Efter Fødselen er Vuggens Brug især blandt Almuen endnu meget almindelig. Den derved foraarsagede milde Bevægelse kunde vel være uskadelig, men den heftige Vuggen, som nødvendigvig maa bedøve Børnene, er dog i en høi Grad mistænkelig. Med Hensyn til denne muelige Mis-


252

brug synes det rigtigst reent at afskaffe Vuggerne, hvilket ogsaa i mange Huse i Kiøbenhavn er Tilfældet, skiøndt den Maade, som man i stedet for Vuggen pleier at anvende, hastig at gaae med Børnene, og bevæge dem stærkt paa Armene, maatte vel være ligeså skadelig. Den af Huseland foreslagne Kurveseng med Hiul, kunde vel love Fordele, men vil i Kiøbenhavn, hvor Værelser sædvanlig er smaae, og hvor baade oven og ned til findes andre Beboere, som derved vilde blive foruroeligede, sielden være anvendeig. Vore Søefolk bruge til deres Børn smaae Hænge-Kiøer, hvis mildere Bevægelse synes for Børnene og for Luftens Fornyelse ikke upassende. Naar Børnene er vandte til lignende Bevægelser, er det ikke let at afvænne dem derfra.

Forsynet har tildeelt spæde Børn en Naturdrift, som bidrager saa kraftig til at vedligeholde deres Liv og Sundhed; den bestaaer deri: at de patte, sove og skrige. Spæde Børn trænge tiere til Moderens eller Ammens Melk, end naar de er ældre; dog er der ingen Grund for, men er derimod skadelig, at lade dem længe især om Natten ligge ved Brystet. At give dem Die hver


253

3die og 4de Time er aldeles tilstrækkeligt; siden kunde de vænnes til en bestemt Orden Med Hensyn til Søvnen kan man sikker følge Naturens Veiledning, og lade Børnene sove saa længe de ville og kunne. Jeg holder for, at Børnenes Skrigen er som oftest et ikke ubetydeligt Middel til Børnenes Sundhed og Styrke. Sunde Børn skrige strax efter Fødselen; upaatvivlelig hidrører dette af den ubehagelige Følelse, som Luftens uvante Indvirkning foraarsager paa det nøgne fugtige Legeme; men hvem hører ikke dette Skriig med Fornøielse, da det viser Kraft og Styrke hos det begyndende Menneske? hvem øiner her ikke Naturens vise Fremgangsmaade, som lader en ubehagelig Følelse tiene til at befordre Aandedrættet og Blodets nye Kredsløb? den ømme Moder nyder efter Fødselens haarde Lidelser vist det saligste Øieblik i hele Livet, naar de heftigste Smerter paa engang ophøre, og tillige Barnets kraftige Stemme giver dets Liv og Sundhed tilkiende. Det spæde Barn er i den første Periode af Livet næsten blottet for al Bevægelse, det vilde ikke være sundt, mindre tiltage i Kraft og Styrke, om det ikke skreeg og derved anstrængte sine Muskler.


254

Meget roelige Børn, som skrige ikke eller sielden og sagte, ere sædvanligen enten svage eller sygelige. Vi see det saa ofte paa den menneskelige Livs-Bane, at ubehagelige Indtryk og Følelser ere velgiørende i deres Følger. De, til deels ulykkelige, Aarsager, som volde ubehagelige Følelser, ere talrige, man bør kiende dem for at kunne formindske dem, da de ikke kunne eller bør aldeles afværges. Den uforandrede Stilling af Legemet og Benene, den forgiæves anvendte Kraft til at bevæge dem, er nok en af de almindeligste; hvor ofte see vi ikke, at Børnene blive roelige, naar Beklædningen løsnes, og at de yttre Tilfredshed, naar Benene frit kunne bevæges; en længe vedvarende ubeqvem Stilling, en Fold i Beklædningen, en Knappenaal, som aldrig ved spæde Børns Beklædning burde anvendes, vaade, urene Bleer m.v. ere de sædvanligste Aarsager til Børnenes vedholdende Skriig. Anledning vil ikke mangle for Børnene til at skrige, og maadelig Skriig vil være velgiørende for dem; Lungerne styrkes derved, Blodets Omløb befordres, Vindene drives, Aabning og Uddampning vedligeholdes. Spæde Børns Skriig er ingen Graad, de udgyde ingen


255

Taarer. Det vilde være haardt, det vilde være grusomt at hidlede spæde Børns vedholdne Skriig fra Arrighed, Egensindighed, Ondskab, at holde det for Yttringer af den gamle Adam, for et Beviis paa den fordærvede menneskelige Natur. Ingenlunde! Mennesket kommer godt af Skaberens Haand; vel er Mennesket skabt til et selvstændigt Væsen, med frie Villie, med Evner til moralske og physiske Fuldkommenheder og Ufuldkommenheder, med Forstand og Eftertanke, men som Børn, aldeles ubekiendte med Verden, ledes de allene af sandselige Indtryk paa deres Legeme. Sædvanligt Børneskriig er sundt og velgiørende, og maa derfor ikke ængste den ømme Moder. Naar derimod Børnenes Skriig er meget heftig og vedvarende, naar tillige andre Tilfælde ere tilstæde, som lade formode, at det lider Smerte af indvortes Aarsager, og er i en sygelig Tilstand, da vil, om mueligt, en Læges Raadførsel være nødvendig. For enhver uroelig Nat, for hvert usædvanligt Skriig at give Lægemidler, vilde upaatvivleligen være skadeligt. Det er næsten en almindelig Erfaring, at en ængstelig og alt for nøiagtig Opmærksomhed er det visseste Middel til


256

at giøre Børnene til physiske og moralske Krøblinger, og at de, med største Omhu behandlede, Børns Lod sielden er Styrke og Fuldkommenhed, ikke heller nytter det meget, at Mennesket styrkes i Barndommen, naar man siden fra alle Kanter igien arbeider paa at nedbryde hvad man saa møisommeligen har opbygget.

Ugierne henregner jeg til de Farer for Liv og Helbred, som spæde Børn er udsatte for, ogsaa Barne-Daaben. Fra Vor guddommenlige Religions-Stifter har vel anordnet Daaben, og med den Indlemmelsen i det christelige Samfund; men ingen Steds har han anbefalet Daaben af spæde Børn. Han siger derimod bestemt til Apostlerne, gaaer, lærer, døber. Vore siden indførte Kirkeskikke, vor anbefalede Ritus, og de borgerlige Love befaler den, og den borgerlige Orden giør, at den maaskee er nødvendig, da Beviset for Barnets Navn, Alder og Afkom hos os allene hentes fra Kirkebogen. Denne religiøse Kirkeskik medfører dog i koldere Himmel-Egne mange Farer for spæde Børn, endog paa de Steder, hvor ikke Loven, men Fordomme, kræve: at de nogle Dage efter Fødselen skulle bringes til Kirke for at døbes. Især er dette Tilfædet paa Landet, naar Spæde, ofte svage Børn, fra en varm Barsels-Stue, sædvanlig en lang, ofte besværig Vei, i Kulde og Blæst, Snee og Regn, skal bringes i en kold, usund Kirke for at døbes; det mangler vel ei heller paa Exempler, at Giordemødre have tabt Barnet paa Veien til Kirken, at Hestene ere blevne løbske, og Barnet derved er kommet til Skade, eller har tilsat Livet. Ogsaa i Kiøbenhavn ere de skadelige Følger af spæde Børns Daab i Kirken ikke aldeles usædvanlige. Mange sørgelige Exempler har jeg seet derpaa, at sunde Børn strax efter Daaben ere blevne syge, og har af og til maattet betale denne religiøse Skik med Livet. Det vilde i Sandhed være skrækkende, om man kunde opgive Tallet af de Børn, som, især i Norge, Island og flere Steder, tilsætte Livet ved Barne-Daab i Kirken. Umueligen kan man troe, at vor ædle Religions-Stifter, hvis Lære og Handlinger aande den inderligste Kiærlighed til Menneskeslægten, og den ømmeste Omsorg for dens Lykke, skulde forlange et Offer af Børnenes Liv og Helbred, som han saa høit elskede. Vores menneskekiærlige Regiering har ogsaa længe været opmærksom


258

paa denne skadelige Uskik, den har hævet den ældre Anordning af 19 Marts 1745: ”at Børn ei, uden særdeles Vilkaar, maae hiemmedøbes, men strax, eller efter nogle Dages Forløb, skulle bringes til Kirken, og døbes uden Hensyn til Veirliget eller Veiens Besværlighed”, og derimod fastsat under 27 Julii 1771 ”at det er overladt til Forældrene selv, efter det Barnets Helbred og Omstændigheder fordre, saavel at lade det hjemmedøbe, hvilket Præsterne paa Forlangende ikke maae nægte at forrette, saa og siden, naar det uden Fare for Barnets Liv og Helbred kan skee, at lade det bringe til Kirken. Dette er Forældrene ikke forbundne at lade skee inden nogen vis Tid efter Loven; hvorimod det desto sikrere forventes, at ingen uden Nødvendighed udsætter deres nyefødte Børns Daab.” Denne velgiørende Anordning har vist allerede frelst mange Børn; men beklageligt er det, at de herskende Fordomme om Daabens Nødvendighed til spæde Børns Salighed, endnu giør, at de fleste af Almuen vedblive at bringe spæde og svage Børn til Kirken for at døbes, eller, naar dette er skeet hiemme, at lade lyse Velsignelse over dem i Kir-


259

ken. Hovedets hastlige Blotning ved Daaben, dets Overøsning med for koldt eller for varmt Vand, og den efterladte forsigtige Aftørring af Hovedet, forøger Faren for Børnenes Liv og Helbred. Den Skik, at Giordemoderen i sin fulde Pynt skal bære Barnet høitideligen paa Armene til Vognen, er i Huse, hvis Trapper ikke ere beqvemme, eller om Vinteren, naar Isen giør dem glatte, ikke sielden ledsaget af farlige Følger. Der gives ikke faae Exempler at Giordemødre ere faldne med Barnet, eller at hun har ladet dette falde, af Frygt for selv at komme til Skade. Det burde af denne Aarsag være Giordemoderen forbudt, at bære Kioler med Slæb, hvilket kan giøre deres Gang usikker, og sætte Barnets Liv i Fare. Confirmationen er den rette Daab, den rette Indlemmelse i den christlige Religions Samfund. Naar Børnene ere omhyggelige underviste i deres Religions Sandheder, naar de ere vel oplyste om deres Pligter mod Gud, andre og dem selv; naar de offentlig i Guds Huus, og omgivne af deres Medchristne, aflægge det høitidenlige Løvte, at leve og døe i en Religion, som allene kan giøre Menne-


260

skene lykkelige, og naar da denne hellige Handling foretages af en Mand, som med varm Følelse og Ærbødighed for den Religion, han lærer, kraftigen taler saavel til Hiertet som til Forstanden, hvor er da den Confirmand, som ikke overvældes af de ædelste Følelser, som ikke fatter det inderligste Forsæt, at være from og god, dydig og retskaffen? hvor er den Tilhører, hvis Hierte bliver koldt derved, hvis gode Forsætter derved ikke blive opvakte? hvorimod ved Barne-Daaben og Oplæsningen af den anordnede Formular, alle næsten uden Undtagelse blive kolde, og den hele religieuse Handling foretages med en høi Grad af Ligegyldighed.

Barne-Daaben har end videre den Følge, at Mødrene, endnu svage efter den ovenstandne Fødsel, ikke altid kunne modstaae Forfængelighedens Tillokkelser, og ved Pynt, Stads og Traktering skade deres og Børnenes Helbred. Ønskeligt vilde det være for mange Børns Liv og Sundhed, at de værdige Præster, som ved Loven ere forbundne til at besøge Syge endog i fraliggende Sogne, ogsaa, liig Apostlerne, døbte, især om Vinteren, Børnene i deres Huse, og tillige meddeelte dem den


261

sædvanlige Velsignelse. Naar Sakramentet bringes til Gamle og Syge i deres Huse, naar ved Ægte-Vielsen i Husene de nyegifte velsignes, saa synes det: at Velsignelsen efter Daaben ogsaa kunde gives spæde Børn i deres Boeliger. Dette er ogsaa ikke allene i en Deel andre prostestantiske Lande, men ogsaa i Holsteen, brugeligt.

Længe vedvarende uforandret Stilling af Legemet frembringer i enhver Menneske-Alder smertelige Følelser og tildeels skadelige Følger. Man har derfor været grusom nok, til at anvende denne Tortur, at indspende mistænkte Forbrydere ubevægelige i et Taug, for at bringe dem til Bekiendelse. Endog under Søvnen attraaer Mennesket en forandret Stilling. Hvor ofte er ikke spæde uskyldige Børn udsat for denne Tortur! deres Legeme har endnu ikke Kraft nok til frit at kunne bevæge deres Lemmer, og den svage Bevægelse, de kunde udøve, bliver desuagtet hindret ved Svøb, som omgiver dem. Hvad Under da, at disse Spæde yttre deres Lidelser, som man desvære ofte søger at dæmpe ved stærk Vuggen, uden at tænke paa den sande Aarsag. Ethvert heftigt Skriig af spæde Børn kræver derfor Legemets for-


262

andrede Stilling og Beklædningens Løsning, førend man tænker paa Sygdom, eller plager det med Lægemidler. Leiet paa Ryggen er upaatvivlelig for spæde Børn det bedste. Naar de lægges paa Siden, maae denne Stilling ofte omvexles, da et vanskabt Legeme ellers let derved kan foranlediges.

Intet er for Børnene mere skadeligt end Umaadelighed med Hensyn til Føde. I de første 4 Maaneder synes Naturen i det mindst at have bestemt Moderens eller Ammens Melk allene, til Barnets Føde, om dens Mængde ellers maatte være tilstrækkelig. Umaadelighed er da ikke lettelig at befrygte. Derimod, naar andre Fødemidler enten tillige eller allene anvendes, er en høi Grad af Forsigtighed nødvendig, naar Børnenes Liv og Helbred ikke skal sættes i Fare ved Umaadelighed. Det er desvære ogsaa hos os ikke usædvanligt, at Børn af Ammer og Børnevogtersker stoppes med Mad, og mod deres Villie lokkes til at nedsynke det, endog af og til med usund, og med deres Alder upassende Føde. Ømme Mødre kunne ikke være varsomme og agtpaagivende nok for at afværge denne skadelige Uskik,


263

hvorved saa mange Børn ere blevne syge, svage og for Tiden bortrevne.

Naturen lærer Børnene at gaae og staae, ikke Konsten; den gaaer heri, som allevegne, langsomt og roeligen frem; at overile og forhaste Børnenes Gang, er upaatvivlelig skadeligt; mange Vanskabninger og Krøblinger ere derved frembragte; Benene og Brudskene hærdes ikkun langsomt i den Grad, at de kunde bære Legemets Tyngde; naar disse Dele endnu ere bløde og eftergivende, saa foranlediges, naar Børnene gaae og staae for tidlig, dermed bøiede Laar og Skinnebeen, skiæve Knæe, fordreide Hofter, et vanskabt Bækken, en skiæv Ryg, m. m. Børnene maae først lære at krybe, førend de kunne gaae og staae; naar de først selv have lært dem til at krybe, kan man sikkert overlade dem til dem selv at gaae og staae, om ogsaa noget seenere, dog vist sikkrere, end naar man for tidlig opmuntrer og anholder dem dertil. Ogsaa i Kiøbenhavn hersker den Uskik, at man anstrænger Børnene for tidligt til at gaae, og at man lader dem staae længe i den samme Stilling, at man leder dem ved Armen, opløfter dem, naar de ere i Fare for at falde, eller fald-


264

ne; ei heller ere de skadelige Ledebaand og Gangvogne, især iblandt Almuen, reent komne af Brug.

Man pleier i Kiøbenhavn, som paa andre Steder, at forsyne smaae Børn med Legetøi, og man giør vel deri, derved at beskiæftige deres Sandser, deres Tanker og deres Legeme; ogsaa ældre Børn, Voxne og Oldinge har jo deres Legetøi. Men ikke til alle Tider skeer Valget deraf med den Forsigtighed og den Klogskab, som det burde, og mange Børn komme derved i Livsfare, da Instinktet lærer dem at bringe alt, hvad de faaer i Hænderne, til Munden. Alt Slags Legetøi i Gips, Leer, Glas og Porcelain, kunde formedelst deres Skrøbelighed blive farlige; smaae Kugler, Erter, Bønner, Myndte, Naale, spidse og skarpe Legemer kunde nedsynkes, eller puttes i Ørene og Næsen; men især fortiene de malede Sager en særdeles Opmærksomhed; man bruger sædvanlig skadelige Farver dertil, Operment, Mennig, Bleghviid, Zinober, Grønspaan, Gummigut m.v. Mange sygelige Følger har jeg deraf bemærket, naar slige Farver af Børnene blive afslikkede, hvilket er saa meget mere farligt for dem, da den sande Aarsag til deres syge-


265

lige Tilstand ikke alletider opdages. Ønskeligt ville det være: om alt malet Leietøi for Børnene aldeles maatte forbydes indført og falholdt, hvorved megen Ulempe vilde forebygges.

Offentlig og privat Velgiørenhed har aabnet et Tilflugtssted i Kiøbenhavn for ulykkelige besvangrede Mødre og deres hielpeløse forladte Børn, paa den kongelige Fødsels- og Pleie-Stiftelse. I Førstningen var disse forenede Stiftelser, hvis Oprindelse kan regnes fra 1750, under 5te Frederik, kun smaae og indskrænkede; de gik over i Aaret 1759 til Frederks Hospital, men i Aaret 1785 satte Enke-Dronning Juliane Marie Stiftelsen, ved en dertil skiænket anseelig Gaard i Amaliegaden, og ved andre betydelige Gaver istand til at existere, som en særskilt Anstalt, i hvilken trængende Fødende og deres Børn kunde finde Hielp og Tilsyn.

I Førstningen bleve de spæde Børn, som de Ugifte og trængende Mødre for det meste selv ikke medtoge til egen Forsørgelse, lige fra Fødsels-Stiftelsen overleverede til Pleie-Mødre paa Landet, som opdrog dem imod en fastsat Betaling under Opsyn af Præsterne. Disse saaledes fra Fød-


266

sels-Stiftelsen udsatte Børn, og den til Bestyrelsen af deres Forflegning udnævnte Direktion, udgiorte den saakaldte Opfostrings-Stiftelse. Imidlertid havde denne direkte Udsættelse en Deel betydelige Mangler; gandske spæde Børn kunde, især paa den kolde Tid af Aaret, ikke taale en lang Transport; der kunde ligge Sygdomme skiulte hos dem, som kunde smitte Pleie-Moderen; og endelig, naar man ikke uden Forskiæl vilde give Børnene bort til alle og enhver af de sig meldenende Pleie-Forældre, blev Fødsels-Stiftelsen derved sat i den Nødvendighed at tilbageholde et uforholdsmæssigt Antal af de Børn, og derved indskrænke Pladsen for de Fødende.

Dette gav Anledning til, at i Aaret 1788 den saakaldte Pleie-Stiftelse blev oprettet, i hvis dertil ved Siden af Fødsels-Stiftelsen fra nyt opbygte Gaard, Børnene kunde forblive en Tidlang hos Ammer, som Fødsels-Stiftelsen forsynede sig med. Pleie-Stiftelsen stod med Fødsels-Stiftelsen under een Bestyrelse, indtil i Aaret 1804, da ogsaa den formedelst sin Bestemmelse saa nær dermed beslægtede Opfostrings-Stiftelse blev sat under samme Direction, saa-


267

ledes at det Hele, som før existerende under 3 Benævnelser, nu erholdt Navnet af den kongelige Fødsels- og Pleie-Stiftelse.

Pleie-Stiftelsens Bestemmelse er, at modtage og forsørge de ugifte Mødres Børn, som fødes paa Fødsels-Stiftelsen; den formuende Classe af de ugifte Fødende, som ligge paa Betalings-Kammerne fra 6 Rdlr. om Ugen eller derover, og ville overdrage deres Børn til Stiftelsens Forsorg, betale een Gang for alle 20 Rdlr. Den uformuende Classes Børn modtages uden Betaling. Den første Classe af Mødrene er frie fra den Forpligtigelse at tiene paa Pleie-Stiftelsen som Ammer, de andre ugifte Mødre maae, naar de ere duelige dertil, i en Tid af i det mindste 4 til 6 Uger paatage sig den Forpligtigelse at give deres eget og et andet Barn, eller 2 fremmede Børn Die, hvorfor de erholde 2 Mk. ugentlig og Kosten. Ogsaa gifte fattige Koner, som have født paa Fødsels-Stiftelsen, erholde paa deres Ansøgning ikke sielden Plads iblandt Stiftelsens Ammer. Da der er daglig Af- og Tilgang af Børn, er det bestandige Antal meget uliigt; dog er det sieldent under 70, i Middeltallet noget over 100,


268

og stiger det undertiden, især om Vinteren, indtil 140-150.

Børnene forblive paa Pleie-Stiftelsen ikke længere end 6 til 8 Uger, med Undtagelse af de enkelte, hvis Mødres mistænkelige Sundheds-Tilstand giør et længere Ophold paa Stiftelsen nødvendig, og med Undtagelse af saadanne Børn, som ere for svagelige til at kunne taale Befordringen ud til Landet. De andre friske Børn overleveres til de med deres Præsters Attester forsynede Pleie-Forældre fra Landet, eller til de skikkelige Pleie-Mødre her i Byen, som enten melde sig selv, eller som af Børnenes virkelige Mødre ere udsøgte. Ogsaa Mødrene selv kunne faae deres egne Børn til Pleie, og nyde derfor samme Betaling, som andre Pleie-Mødre (3 Mk. ugentlig) naar de selv ønske det, og kunne skaffe Attest om deres skikkelige Opførsel. Dog tilstaaes denne Understøttelse kun, i det høieste, 1 Aar; efter Aarets Forløb bør Moderen enten selv paatage sig Barnets Forsørgelse, hvilket ikke sieldent skeer, eller afgive samme til Udsættelse paa Landet. Det samme gielder ogsaa om de i Byen udsatte Børn i Almindelighed; thi de udsættes paa Landet, saa


269

snart skikkelige Pleie-Forældre dertil melde sig, og Børnenes Sundhed tillader Befordringen. Erfaringen har dog lært, at Dødeligheden af de paa Landet udsatte Børn er betydelig mindre end af dem, som udsættes her i Staden, hos Pleie-Forældre, som sædvanlig selv ere trængende og uformuende.

Man vilde være ubillig mod de ulykkelige, som uden for Ægteskab føde paa Stiftelsen, at ville troe, at alle, som der aflægge Frugten af forbuden Kiærlighed, skulde være saa aldeles følelsesløse mod Naturens Stemme, at de med Ligegyldighed efterlode deres ulykkelige Børn til offentlig stedmoderlig Omsorg. Dette er vel desværre Tilfældet hos enkelte, dog langt fra ikke hos alle. Mange, hvilket siden, naar der handles om Fødsels-Stiftelsen skal anføres, medtage Børnene strax, og sørge for deres Opfostring og Sikkerhed; andre tabe ikke deres efterladte Børn af Sigte, men bidrage efter deres Evne troeligen til deres Pleie. Jeg har seet flere af saadanne uden for Ægteskab fødte Børn, ved deres skiulte Moders Omsorg, dannede til brave, duelige, virksomme Mennesker. Andre, hvis Evner og Stilling aldeles hindrede dem at


270

deeltage i deres Børns Skiæbne, forlade som oftest Stiftelsen med et beklemt Hierte og vaade Øine. Oftere synes de grusomme Fædre at fortiene den billige Bebreidelse, og ethvert følende Menneskes Foragt, der gave et Menneske Livet, uden at tænke paa at føde og opholde det; især da disses borgerlige Stilling giver dem mere Leilighed, med forøget Virksomhed at bidrage til deres ulykkelige Børns Underholdning, end Mødrene.

Siden Pleie-Stiftelsen, hvis Rum forhen var meget indskrænket, ved det Classenske Fidei-Commisses ædelmodige Understøttelse er bleven sat istand til at kiøbe den betydelige tilgrændsende Gaard, og siden Antallet af dets Amme-Stuer derved fra 4 har kundet forøges til 19, har enhver Amme kun 2 Børn at passe, som hun opammer deels med Die, deels opføder med en efter Børnenes Alder og Kræfter passende Tvebaks-Suppe, kogt i tynd Kalve-Suppe. I de første Uger efter Fødselen, faae Ammerne paa Pleie-Stiftelsen ikke mere end deres eget, eller i Mangel deraf et fremmed Barn at passe, indtil de findes stærke nok til at kunne amme to Børn. De


271

Børn, som ere mistænke for smitsomme Sygdomme, opfødes med Patteflaske. Et, for adskillige Aar siden, anstilt Forsøg med at indrette en Goldammestue ogsaa for de sunde Børn, mislykkedes aldeles, saaledes som det samme Fosøg er overalt mislykket udenlands, hvor man har anstillet det, enten for at spare eller for at undgaae de Vanskeligheder, som ere forbundne med at skaffe Børnene sunde Amme.

Skiøndt der med Hensyn til Pladsen, Indretningen og Tilsyn, i det væsentligste er anvendt alt, hvad Konsten formaaer til ulykkelige Børns Frelse, og skiøndt Omsorg for frie Luft og Reenlighed i denne Stiftelse er saa fuldkommen, som i nogen anden lignende Indretning i Europa, er Mortaliteten iblandt Børnene dog ikke ringe. Den reiser sig af den ikke sielden høist svagelige Tilstand, de uægte Børn fødes i, som desværre kun alt for ofte røber deres Moders kummerfulde og elendige Tilstand under Svangerskabet, eller deres uordentlige Levemaade: den bør ogsaa tildeels tilskrives de fra enhver Pleie-Stiftelse saa godt som uadskillige Ufuldkommmenheder, især i den hyppige Omskiftning af Am-


272

mer, og disses maadelige Beskaffenhed, som, naar de end fra den physiske Side vare gode, dog fra den moralske Side ikke aldeles ere saaledes, at man af dem uden Tvang og uophørlig Opsigt kan vente en god og kiærlig Behandling af de dem anbetroede Børn.

Det er desværre en ligesaa sand som sørgelig Erfaring, at i alle offentlige Opfostrings-Anstalter paa alle Steder uden Undtagelse, de fleste Børn døe, inden de naae den modne Alder, til at kunne, som virksomme Borgere afbetale deres Gield til Staten. Man har iagttaget, at i Paris i Stiftelsen for Hittebørn, af et Tal af 7000 Børn, som omtrent aarlig modtages, i 10 Aar døer 6520, og at følgelig af 14 til 15 Børn ikkun eet undgaaer dette aabne Svælg. Süsmilch og Baumann, disse udmærkede Grandskere for Menneskeslægtens Formerelse og Formindskelse, opgiver efter samlede Beregninger, at Dødeligheden iblandt Børne-Classen almindelig er størst iblandt uægte, forladte og paa offentlig Bekostning opfostrede Børn. De godtgiøre af samlede og offentlig bekiendtgiorte Beregninger, at Børn, som ere avlede i lovlig Ægteskab, og som opfostres un-


273

der Forældrenes Omsorg i ordnede Famlier, døe i det første Aar næsten ¼ Deel; fra Fødselen til 5 Aar 11/25 Deel; fra Fødselen til 15 Aar fuldendt ½ Deel; altsaa leve af saadanne 1000 Børn efter første Aars Forløb omtrent 750, efter 6 Aar 560, og efter 15 Aar 500. Derimod døe af uægte og af Mødrene forladte Børn, naar de endog tages under offentlig Omhue, i det første Aar omtrent den halve Deel, indtil 6 Aar ¾, indtil 15 Aar 4/5; saa at af 1000 slige Børn efter et Aars Forløb 500, efter 6 Aar 250 og efter 15 Aar i et Middeltal 200 Børn maatte blive tilbage. Saa skrækkeligen hævner Naturen Overtrædelsen af sine hellige Love, og Ringagtelsen af de tvende Grund-Piller for Menneske-Samfundet, Ægteskab, og Forældrenes ømme Kiærlighed til deres Børn.

Aarsagen til uægte Børns større Dødelighed, uagtet de nye nøiagtig Omsorg i offentlige Stiftelser, er ikke vanskelig at forklare. Uægte Børn avles som oftest, især i folkerige Søe- og Handels-Steder, af, ved alle Slags Udsvævelser og Uordener svækkede, Fædre; af Mødre, som igennemgaae deres Frugtsommelighed, un-


274

der Kummer, Angest og Selvbebreidelser; Frugten af forbuden Kierlighed har allerede under Moderens Hierte uskyldigen mattet dele den Angest, Krænkelse og overdrevne Anstrængelse, som Frugtsommelige uden for Ægtestanden, og i deres Herskabs Tieneste næsten altid ere udsatte for. Det ømme hellige Baand, som forbinder Moderen med det nyefødte Barn, afbrydes kort efter Fødselen, hvilket ingen fremmed Omsorg, ingen nøiagtig Tilsyn, fuldkommen kan erstatte. Det spæde, ofte svage Barn bliver snart berøvet den Die, som Naturen har bestemt for det; det bliver overladt til fremmede leiede Mødre, som ikke Medlidenhed, men sædvanlig Trang og Vindesyge, binder til de ulykkelige Spæde, og til hvilke disse ofte i den ubeqvemmeste Aarstid befordres. Disse Aarsager ere i Kiøbenhavn og andre store Steder de samme, og Dødeligheden af de Børn, som blive modtagne af Pleie-Stiftelsen, maa derfor ogsaa her være større, end iblandt de andre Stadens Beboere. Dog er Mortaliten af de spæde Børn, som fødes paa Pleie-Stiftelsen for at udsættes til Pleie-Forældre, deels paa Landet og deels her i Sta-


275

den, hos os ikke nær saa stor, som de Süsmilchske Tabeller angive. Efter den fra Directionen for Fødsels- og Pleiestiftelsen til Hans Majestæt indgivne Indberetning af 20 April 1804, ere af 11863 Børn, som i 16 Aar ere fødte paa Fødsels-Stiftelsen i Kiøbenhavn, og overladte til offentlig Omsorg og Pleie, til det 6te Aar ikkun døde 1378 eller omtrent 1/8 Deel; de Dødfødte og strax efter Fødselen Afdøde fraregnede*).

Opfostnings-Stiftelsen underholder efter den nærværende Indberetning de Pleiebørn, som paa Landet til Pleie-Forældrenes Omsorg blive udsatte, til de ere 15 Aar gamle, den betaler for dem i det første Aar 2 Mk 8 sk ugenlig, i det 2det, 3die, 4de, 5te og 6te Aar 2 Mk., i det 7de og 8de Aar 1 Mk. 8 sk, i det 9de og 10de Aar 1 Mk.; i det 11te, 12te, 13de og 14de Aar aarlig 2 Rdlr., og i det 15de Aar ved Barnets Confirmation og ved Udsættelsen i Reise- og Klæde-Penge 7 Rdlr., tilsammen 166 Rdlr. 64 sk for hvert Barn, som opnaaer denne Alder. Pleie-Forældrene have samme Rettighed over deres

*) Disse Oplysninger, uddragne af Stiftelsens Protocol, skylder jeg Hr. Professor Saxtorphs Godhed.


276

Pleiebørn, som Forældre over deres egne Børn, indtil deres 20de Aar er tilendebragt, og Børnene ere indtil den Tid pligtige at tiene dem for Kost og Klæder uden Løn. Spæde Børns physiske Opdragelse og Pleie er foreskreven ved et Regulativ, og staaer under Sognepræstens særegne Opsigt.

En aarlig nøiagtig Bekiendtgørelse om denne velgiørende Stiftelses Fremgang, og hvad derved til offenlig Nytte aarlig var bleven fremvirket, samt de udsatte Børns Skiebne, vilde være særdeles oplysende for Statsmanden og Statistikeren, for Moraliteten og for Lægen.


277

Børne-Opdragelsen og Underviisning i Kiøbenhavn.

Naturen har tildeels nægtet Mennesket Dyrenes Naturdrift (Instinkt), men det betaler dette Fortrin ved en længe vedvarende Barndom. De fleste Dyre-Slægter opnaae i en tidligere Alder det de skulde og kunde blive; Mennesket derimod nærmer sig saare langsomt til sin fuldkomne Modenhed. Den tredie Deel af dets Levetid udkræves til Legemets fuldkomne Uddannelse; ogsaa Siælen deeltager i den langsomme Udvikling af den dyriske Organisation. De physiske og intellektuelle Evner, som Forsynet har nedlagt i den menneskelige Natur, ere uendelige, men de ere hvilende; de fleste udvikles ikke af dem selv, men de maae ved klog Veiledning og forsigtig Anstrængelse dannes til Færdighed, og nyttig Anvendelse, for dem selv og andre. I det frøste Tidsrum af Barnets spæde Liv er det næsten aldeles lidende; det har intet Middel til at give sin Trang og sine Følelser tilkiende, undtagen ved at skrige. Bevægelsen af dets Muskler ere svage og uvilkaarlige; det har ikke Kraft til selv at under-


278

støtte det tungere Hoved; alt, hvad som henhører til dets Væsens Vedligeholdelse, maae ventes af Moder-Kiærlighed og af fremmedes Omhue. Vel udvikle sig Børnenes physiske Kræfter mod den Tid, at det første Leveraar er tilendebragt, paa en mærkelig Maade, dog er endnu i en lang Tid Omsorg for Børnene allene indskrænket til, ikke at modsætte sig, men at beforde, den af Naturen bestemte Orden til Legemets frie Uddannelse. Naar Naturens Love, oplyste ved bestandige Erfaringer, med Hensyn til Føde, Reenlighed, Luften og Legemets Bevægelse, Lidenskabernes for tidlige Opvækkelse m.v. troeligen følges; naar Naturens faste, langsomme, roelige Gang iagttages, og ikke hverken overiles, tilbageholdes, eller ved en stridende og modsat Fremgangsmaade forstyrres, saa vil, ved en efter rigtige Grundsætninger indrettet, physisk Børne-Opdragelse i den Alder, hvor deres Evner mærkelig udvikle sig, ikke allene deres Legems-Kræfter og Sundhed forøges, men derved ogsaa den siden begyndende intellektuelle og moralske Opdragelse ubeskriveligen lettes. Det er en vis Erfarings-Sag, at mange Skiævheder i Tænkemaaden og i moralske Fø-


279

lelser have deres Grund i en sygelig Tilstand af Legemet, og at Grunden dertil ofte lægges ved den første Opdragelse, Børnene nyde. Det henhører ikkun til min Plan at giøre mine Læsere opmærksomme paa de enkelte Gienstande af denne, for hele Menneskeheden, saa vigtige Sag, som især synes mig at fortiene Kiøbenhavnernes Opmærksomhed.

Upaatvivleligen har Børne-Opdragelsen i Kiøbenhavn, i de senere Tider, vundet meget. Det er nu en almindelig antagen Sandhed, at det er nødvendigt, for at danne smaae Børn til sunde og nyttige Mennesker, at giøre dem tidlig, endog fra Fødselen af, bekiendte med de Elementer, hvori de skulle leve; men dette maae skee langsomt. Naturen springer ikke, dens roelige og stadig Gang maae følges, og Omsorg for Børnene læmpes efter de tilfældige Omstændigheder; der gives derfor ingen gandske almindelige Regler for smaae Børns Opdragelse; sund og sygelig Tilstand, Kulde og Varme, Vinden og Veirets Beskaffenhed, kræver nu og da Indskrænkelser; kun da, naar Børnene ere langsomt vante til klimatiske Forandringer, ville de, uden


280

Skade for deres Helbred, til en vis Grad kunne taale Luftens forskiellige Indvirkninger. Almuen og den uformuende Deel af Stadens Beboere opdrage deres Børn mere ukunslet, de overlade dem mere til Naturen; men de synde hos os meest ved Mangel af Omsorg for huuslig og personlig Reenlighed, (hvilket er erindret i den første Deel af disse Betragtninger), og ved upasende Fødemidler, hvorved de ikke sielden blive til storhovede, tykmavede, udtærede Vanskabninger; den mere velhavende Classe derimod, ved en bestandig Blanding af modsatte Indtryk af Kielenskab og Strænghed, af blød og haard Opdragelse, hvorved Naturen misledes ofte til uoprettelig Skade for Børnene. Hvor ofte see vi ikke, at Børnene med tynd Beklædning, blottet Bryst, Hoved og Arme, udsættes for en skarp Lufts ublide Indvirkning, og strax efter indsluttes i smaae og hede Værelser; at de dagligen vaskes med koldt Vand og om Natten hvilke paa bløde Fiær-Dyner, og bedækkes med Edderduns Puder, saaledes at neppe Ansiget bliver blottet, hvorved de holdes bestandig i en skadelig Sveed og Dampe-Bad; at man tillader Børnene stærke Legems-


281

Bevægelser, endog dem, som kunde mueligen være skadelig for dem, f. Ex. at støde Kolbøtter, og derimod at holde Folk til at hielpe dem i og af Sengen, og i og af Klæderne, hvorved de ikke sielden blive afhængelige af andre deres hele Levetid. Slige Modsigelser kunne ikke andet end være skadelige.

Naturen anvender mange Midler, mange Drivefiedre til at give det dyriske Legeme den mueligste Fuldkommenhed, Udvikling og Uddannelse. Hertil hører den uimodstaaelige Drivt hos Ungdommen til afvexlende Forandringer, til Lege og Spøg, til Løben og Klattren til afvexlende Legems-Bevægelser med en glad Letsindighed. Det er ikke allene Mennesket, som følger denne Naturdrift; den synes at være indplantet hele Dyre-Riget. Fra den uhyre Elephant til den mindste Muus, fra den ædle Hest, fra den grumme Tiger til det sagtmodige Faar, Fuglene i Luften og Fiskene i Havet, alle hoppe glade og ubekymrede igiennem Livets Vaar. Hvem øiner her ikke Naturens Vink, at Glæde, Munterhed og Bevægelse er en Betingelse til Organismens Fremvæxt og Legemets fuldkomne Udvikling. Lader os der-


282

for ikke utidigen undertrykke Barndommens glade Munterhed, og dens Attraae til afvexlende Legems-Bevægelse; undertiden den lykkeligste tid, Mennesket har at igiennemgaae paa Livets Bane. Lader os ikke undertrykke den velgiørende Naturdrift, hverken opmuntre eller tilbageholde Ungdommen fra Legems-Øvelser, men allene være opmærksomme paa deres Valg. Naturen vil sikkert selv anvise Børnene Grændser for deres Trang til Bevægelse; de vil standse, naar det behøves, og til rette Tid igien begynde. Let, og uden mange Bekosninger vil man kunde tilfredsstille den dem medfødte Lyst til Forandringer og Afvexlinger. Fattige Børn ville moere sig, lige saa godt med deres Kiephest og Pidsk, som de Rige ved det kostebare Legetøi, hvorved vi saa længe have giort os skatskyldige til fremmede; begge vilde snart attraae Forandringer, og denne Naturdrift kan som oftest tilfredsstilles paa en Maade, som ikke allene sysselsætter deres Legeme, men ogsaa anstrænger deres Forstand og Eftertanke. Vore Tiders nyere Opfindelser give med Hensyn hertil talrige og nyttige Anledninger. Det vilde upaatvivleligen være skadeligt for Børnenes


283

physiske Styrke i Fremtiden at opmuntre dem mod deres Villie og deres individuelle Følelser til legemlige anstrængende Bevægelser; derved bliver Livs-Kraften paa en unaturlig Maade svækket, og den legemlige Fuldkommenhed nedstemt. Ogsaa see vi temmelig almindelig, især paa Landet, at de der, som Ynglinger, for tidlig anstrængte til stærk og trættende Arbeide, blive smaae og mindre kraftfulde, end Naturen ellers havde bestemt dem til; dette frembyder maaskee een af Aarsagerne til at de fleste af vores Land-Boere er smaae og uanseelige af Væxt, og at man sieldnere seer høie og velvoxne Mennesker iblandt dem. Erfaringen lærer det samme med Hensyn til vores arbeidende Huusdyr; naar Hestene blive for tidlig anstrængte, blive de for bestandig svage og uanseelige.

Munterhed og Glæde er en sand Balsom for Livet. Den friere Udvikling af Legems- og Siæls-Evner bliver derved lettet. Denne maae vedligeholdes ved bestandig afvexlende Opmuntringer, som beskiæftige deels deres Legeme, deels deres Opmærksomhed. Hertil hører Billeder, Malerier, Kobberstykker, valgte med


284

en høi Grad af Forsigtighed og Klogskab, og forklarede for Børnene paa en Maade, som er passende for deres uøvede Fatte-Evner. Denne Sag er vigtigere end hvad man ved første Øiekast skulde formode. I Ungdommen er Sielen fyrigere, Hiertet mere aabent, Indbildningskraften mere levende; ethvert stærkt Indtryk i Barndommen efterlader sig dybe og varige Præg, og det, som bemægtiger sig Barnet og Ynglingen, pleier at danne et Grund-Træk i Mandens Charakter; hvor mange physiske og moralske Feil hos Menneskene have ikke deres Oprindelse af denne Kilde. Hvor vigtig er det derfor ikke, ved Valget af de Midler, man anvender til Børnenes Underholdning og Moerskab, ved de Fortællinger, man anvender til deres Opmuntring, at vælge det, som med moralsk og physisk Hensyn kunde være nyttigt for dem, og med Omhyggelighed afværge alt, som kunde opvække Spiren til Usædelighed, Falskhed, Utaknemlighed, Hævngierrighed, Dovenskab, Løgn, Bedragerie, Frygt, Overtroe m.v. i deres unge Hierte.

Saasom det paa den ene Side er skadeligt, at behandle Børn med Haardhed og stræng


285

Alvorlighed, ikke at tilfredsstille deres uskyldige og billige Ønsker, at øine Feil og Dyder, der hvor Barnet handler efter Naturdrift, at straffe dem ofte for indbildte Forseelser; saa vist det er, at slig grusom Behandling forstemmer Barnets Charakter, giør dem falske egensindige, tilbageholdne, skiulte, opsætsige mod deres Forældres og Foresattes Ønsker, og svækker den Kierlighed, og hvad der er ligesaa vigtigt, den Tillid og det Venskab til deres Forældre, som er saa vigtig for deres Tilkommende Opdragelse og Dannelse; saa farligt er det paa den anden Side, ubetinget at tilfredsstille Børnenes Ønsker, føie dem i deres Luner og Phantasier, og at lade dem opvoxe i en ubunden Friehed. Det tomme Skygge-Billede, som man kalder Friehed, er til Held for Verden ingen Gave til Menneskeslægten. Mennesket er ikke skabt til fuldkommen Friehed; bunden ved borgerlige og selskabelige Love, bunden ved moralske Pligter og Religionens Bud, bunden ved sin Stilling i Livet, i Kamp med sine Lidenskaber og Tilbøieligheder, maae han igiennemvandre Livets Bane fra Vuggen til Graven.


286

Den første Pligt hos det tilkommende Medlem af Borger-Samfundet er Lydighed mod dets Forældre eller dem, som ere i Forældrenes Sted. Børnenes Tænke- og Bedømmelses-Kraft er endnu alt for uøvet og blottet for al Erfaring, at de skulde kunne indsee Følgerne af deres Handlinger. Andre maae derfor tænke for dem, vaage over deres Sikkerhed, og afværge det, som kunde være eller blive skadeligt for dem. Held de Forældre og de Lærere, som bruge deres Anseelse og deres Myndighed over Børnene, med Forstand, Klogskab og øm Mildhed, uden stræng Haardhed, og uden svag og kiælen Eftergivenhed. I de Ting, som man med Vished anseer for nødvendigt og nyttigt for Børnene, bør ubetinget og stræng Lydighed kræves, uden at Uvillie og Skrig fra Børnenes Side bør giøre nogen Forandring deri. Eftergivenhed vilde da være Haardhed, Børnenes Egensindighed og Selvraadighed derved daglig forøges, og stive, ubøielige Egoister frembringes. Børnene ere i Almindelighed kloge nok til at mærke, at de ved Skrig faae deres Villie frem og deres Ønsker opfyldte, og desaarsag at bruge dette Middel bestandig; og naar da


287

Moderens eller andres utidige Ømhed giør dem eftergivne mod dem, vil denne skadelige Ømhed vist efterlade sig, som oftest igiennem hele Livet, kiendelige Følger med Hensyn til deres Charakter og Tænkemaade. Inderlig elskede, især eneste Barn, blive derfor ofte forkiælede. Deres Begiærligheder blive tilfredsstillede, de erholde hvad de see, og attraae, og, uvante til Undværelser og Modgang, opnaae de sielden den Blidhed og Eftergivenhed, som enhver paa Livets Bane saa høieligen trænger til, og blive derfor sædvanligen mindre lykkelige. Ikke sielden finder Lægerne sig i en høi Grad af Forlegenhed, naar de ved uregierlige, ulydige Børn i Sygdoms Tilfælde skulle anvende ud- eller indvortes Lægemidler, og mange tilsætte derved Livet, især understøttende af Moderens utidige Ømhed eller Mistillid til Lægen og Lægemidlerne.

Forsynet har bestemt Mennesket til Munterhed, til Glæde og til Lykke; alle sunde Børn have Anlæg dertil; at vedligeholde og forøge denne Naturdrift er at forøge deres physiske Kraft og Styrke, saavelsom deres Anlæg til moralsk Fuldkommenhed; nogle Nationer have efter klimatisk


288

Indvirkning større eller mindre Anlæg dertil. Vellyster, Uvirksomhed, Dovenskab, Fordomme og især en for blød eller for stræng Opdragelse qvæler den, og Mennesket opnaar da ikke den Grad af physisk og moralsk Fuldkommenhed, Naturen har bestemt det til. Legemets Uddannelse efter Naturens Anviisning og Siæle-Evnernes tilbørlige Udvikling ere for Opdrageren Gienstande af lige Vigtighed og af lige Nødvendighed. Konsten maae udvikle dem begge med Klogskab og Varighed. Naar een af disse Gienstande forsømmes, qvæles tillige den anden. Naar Legemets Uddannelse ved en kiælen, blød, yppig Opdragelse bliver forsømt, saa opnaar det aldrig den Fuldkommenhed, den Behændighed, den Kraft, Sundhed, Munterhed, den Virksomhed og Alder, som det kunde opnaae. Deslige Mennesker beholde ofte igiennem hele Livet et svagt, langsomt, til ethvert hurtigt eller anstrængende Arbeide, uskikket Legeme, de finde Vanskeligheder i hvert Trin paa Livets Bane, og aldrig vil Fædrenelandet og Staten eie i dem kraftfulde og virksomme Borgere, aldrig kiække Fædrenelands-Forsvarere, aldrig Mænd, som vise Udholdenhed i


289

Besværligheder, Klogskab i Raad, Mod i Farer og Kraft i Handlinger. Paa den anden Side kan den blotte Udvikling af Siælens Evner, og en for tidlig og unaturlig Anstrængelse af disse, vel opfylde Hovedet med en Masse af Kundskaber, kan lære dem den Kunst at tænke, men vist ikke den Kunst at handle, naar ikke Legemet ved Øvelse og Anstrængelse tillige bliver uddannet. Uden harmonisk Uddannelse af Legemets Evner tillige med Siælens, nedbrydes Legemets Sundhed, fremkaldes en Hær af svækkende Sygdomme, og Menneskene, med deres høie Anlæg, med deres mange og udmærkede Kundskaber, kunde omskabes til Krøblinger paa Siæl og Legeme. Ligevægt imellem Menneskets physiske og intellektuelle Evner danner det physisk og moralsk sunde og fuldkomne Menneske.

I Oldtiden vare Legems-Øvelser næsten iblandt alle Nationer almindelige, og Menneskene vare sunde, store, stærke og kraftfulde. Grækernes og Romernes Lovgivere gave hertil det roesværdigste Mynster; de behandlede denne vigtige Sag videnskabelig og med en høi Grad af Opmærksomhed paa Naturens Gang, med Hen-


290

syn til Sundhed, Sædelighed, Stats-Klogskab og Almeenvel, og iblandt ingen Nation findes flere Exempler paa Kraft, Mod, Standhaftighed, borgerlige Dyder og Fædrenelands-Kiærlighed. De største Mænd, baade Regenter og Philiosopher, som Alexander, Cæsar, Pompejus, Augustus, Kato, Plato, Socrates og flere, fandt dem ikke allene ærede ved at give offentlige Prøver paa ders Færdighed i Legems-Øvelser, men ogsaa ved at undervise andre deri. Ved Rigdom og Blødhed, Vellyster og Udsvævelser, og deraf flydende moralske og physiske Mangler, forsømte denne vigtige Gienstand for den politiske Opdragelse, de sank i Kraft og Styrke, og bleve et let Rov for andre. Ogsaa som Lægemiddel vare gymnastiske Øvelser efter Galeni, Plinii, Kassii, Herodoti og fleres Vidnesbyrd i en høi Grad af Anseelse, til Helbredelse af de meest indviklede Sygdomme; hvilken Deel af Lægevidenskaben i vore Tider ikkun sielden bliver anvendt, og sieldnere end den fortiener.

Ogsaa i vort Fædreneland var fordum i National-Kraftens gyldne Alder, Legems-Øvelser og deres Nytte almindelig bekiendte og bleve


291

almindeligen brugte og hædrede. See vi tilbage til Skandinaviens Aarbøger, saa finde vi at vore Forfædre i Legems-Øvelser ikke ere blevne overgaaede af noget Folk, hverken i de ældre eller nyere Tider, og at udmærket Færdighed deri var i en høi Grad hædret og agtet. Kongerne selv forsmaaede ikke at udmærke sig, ligesaavel ved Færdighed i Legems-Øvelser, som ved deres Stand. Forsømme dem gandske kunde ingen Friebaaren uden Skam, og den vakkre Møes Ringeagt blev dennes Lod, naar hendes Bifald kronede den raske Yngling med offentlig Agtelse. De Legems-Øvelser, som ved tidlig Anstrængelse hos Ynglingen, og ved Mandens Færdighed, især bleve agtede, vare Løben, med og uden Svingelstok, Skieløben, Skøiteløben, Springen, Klatren, Dands, Bryden, Boldspil, Reebdragen, Riden, Balanceren, Haandgevær-Spil, Svømmen, Bue-Skyden, Spyd-Kasten og Fegten. Med Fornøielse henviser jeg mine Læsere til vor Professor Engelstoft oplysende Afhandlinger *) om

*) Engelstoft om den Priis Oldtidens Skandinavier satte paa Legems Øvelser, Kiøbenhavn 1801.
L. Engelstofts Tanker om National-Opdragelsen., Kiøbenhavn 1808.


292

denne vigtige Gienstand. Ingen af de ældre Nationer synes mindre at have lagt Vind paa Gymnastiske Øvelser, og at have giort disse saa lidet som en Deel af den offentlige Opdragelse end Jøderne. Deres vise Lovgivning anbefaler og opmuntrer ikke dertil; ogsaa synes Kraft og Styrke, Mod og Tapperhed, Kiæked og Udholdenhed, Almeen-Aand og store og ædle Handlinger ikke at være almindelige hos dem.

Neppe skulde man have holdt det for mueligt, om ikke Erfaringen beviste det, at nyttige Legems-Øvelser, som have viist sig, baade i physisk og moralsk Henseende, saa velgiørende for Menneskeslægten, som meddele Mennesket Munterhed, Sundhed og Styrke, igiennem Aarhundrede saa aldeles have været tilsidesatte, at neppe noget Spor deraf var bleven tilbage næsten over hele Europa. Velgiørende legemlige Øvelser og Anstrængelser have maattet vige for Blødhed, Kiælenskab, Vellyster og Fordomme; National-Kraft, Sundhed, Munterhed, Styrke og Mod maatte give Plads for Gigt, Hoste, den engel-


293

ske Syge, Melancholie, Søvnagtighed og Uselvstændighed.

Ogsaa Jagten var vore Forfædres Ynglings-Øvelse. Overalt synes Jagten, især iblandt Bierg- og Skov-Beboerne, at være en Natur-Drift, som giver Legemet ligesaa meget Kraft, Styrke, Behændighed og Evner til Forsvar mod Statens Fiender, som Sielen Mod, Tapperhed, Standhaftighed og varm Kiærlighed for Fædrenelandet. Saalænge Tyrol og Schweitz vare i Besiddelse af dette Palladium, modstode de hældigen enhver Fiendes Magt. Efter at man forbød dem Jagten, borttog deres yndede Vaaben, byggede Galger paa Biergene for dem, som jagede, sank deres Mod, deres Vaabenøvelser, deres Kiærlighed for Fædrenelandet og de bleve et let Bytte for deres Fiender. Det aldrig forhen erobrede Norges kiække Beboere ere, saavidt jeg veed, de eneste i Europa, som ere endnu i ukrænket Besiddelse af Jagt-Rettighed i deres Skov og paa deres Fiælde; og vist er det en af de medvirkende Aarsager, hvorfor de endnu vedligeholde deres Forfædres Mod og Fædrenelands-Kiærlighed, hvorfor de ogsaa i denne Tid, mod


294

en overlægen Magt, hældigen forsvare Landet med den Kraft og det Mod, som ikke kan andet end tildrage sig almindelige Beundring og Høiagtelse. I Norge er en 12 Aars Dreng med sin Riffel allerede meget frygtelig for Fienden.

Det var høi Tid, at de værdige Lægers, Philosophers og Moralisters Stemme, som saalænge har lydt i Ørken, endelig har opvakt almindelig Opmærksomhed, og i vort Fædreneland har begyndt at frembringe en nye Epoke til Menneskeslægtens Forædling, som allerede viser de herligste Frugter, og aarligen vil blive mere velgiørende. Det var høi Tid at sætte Grændser for den bløde, kiælne Opdragelse, om Menneskeslægten ikke endnu skulde synke dybere.

Evnerne, som Forsynet har nedlagt i Mennesket, saavel physiske som moralske, ere beundringsværdige og mangfoldige, men de udvikle dem sielden af sig selv, de trænge til Underviisning, til Øvelse og Anstrængelse; ogsaa kunne Evner og Anlæg selv i forskiellige Individer være meget forskiellige. De kan og bør ikke udvikles alle, til en lige Grad af Fuldkommenhed; ikkun de kræve en almindelig Kultur, som frem


295

me enkelte Individers og hele Samfundets Vel og Lykke. Livs-Kraftens Kilder vilde udtømmes og det dyriske Liv forstyrres, om mange af de utallige Legems- og Siæls-Evner ved Øvelse og Anstrængelse skulde opnaae en høi Grad af Fuldkommenhed. Hvem øiner ikke ogsaa heri Skaberens vise Hensigt, at det ene Menneske skal komme det andet til Hielp med sine erhvervede Færdigheder og bidrage til fælles Tarv, Fornøielse og Lykke. Det er en Erfarings-Sag: at alle Færdigheder i Siæl og Legemet ikkun kunne erhverves ved Øvelse og Anstrængelse. Hvem seer ikke med Forundring paa den Kraft, som Dandseren har i sine Been, Fegteren i sine Arme, Lastdrageren til at bære Byrder; fordi Øvelse og Anstrængelse har bestemt Livs-Kraftens Indvirkning til enkelte Muskler, hvorimod den findes i en mindre Grad i andre Dele. Hvem paatrænger sig her ikke den Tanke, hvor vigtigt det er, ikke at bestemme Børns og unge Menneskers tilkommende Stilling i Verden, uden nøiagtig at være bekiendt med deres naturlige og fortrinlige, saavel legemlige, som intellektuelle Anlæg; og hvor letsindig pleier man ikke at handle heri. Mange bleve bestemte til en


296

Bane, hvortil Naturen har nægtet dem fortrinlig Beqvemhed, og vilde i en anden Vei have blevet udmærkede Mennesker. Hvor mange blive ikke ved deres Stand og Formue, ved Fordomme, hensatte i en Stilling, hvortil de mange Lyst, Anlæg og Duelighed. Selv-Følelse herom maa nødvendig giøre dem ulykkelige deres hele Levetid. At lade Børnene og unge Mennesker, aldeles ubekiendte med Verden, selv vælge deres tilkommende Stilling i Livet, er derimod ligesaa ubetænksomt som farligt.

Ogsaa Ungdommens Sandser trænge til en Slags Opdragelse og Øvelse, naar de skulle opnaae den Færdighed, som Naturen synes at have bestemt for dem. Nogle af vores Sandse-Redskaber have langt fra ikke den Fuldkommenhed, som vi beundre hos de fleste andre Dyre-Arter, hos hvilke Naturdrift og Trang til Underhold og Afværgelse af Farer holde disse i en bestandig Øvelse; de høre, see, føle, smage og lugte med langt mere nøiagtighed end Mennesket. Endnu nærmere bevises dette af Historien, at ved den næsten utroelige Færdighed, som de Vilde i Nordamerika have bragt det til ved Synet at kunne


297

opdage deres Fiende i den betydeligste Frastand og høre dens Bevægelser, ja endog af næsten ukiendelige Indtryk paa Jorden eller det affaldne Løv at kunde skiælne: af hvilken Stammes Forspor de ere bleven foraarsagede. Vel mangler Mennesket intet i sine Sandse-Organers Dannelse, som kunde hindre disse fra at opnaae den samme Grad af Fuldkommenhed som Dyrernes; men hines større intellectuelle Evner vise dem en lettere Vei, uden Sandserens nøiagtige Medvirkning, til at samle Kundskaber og Erfaringer. Vi see dette dagligen ved dem, som tilfældigen er berøvede enkelte Sandsers Brug, hvor meget de andres Nøiagtighed og Fuldkommenhed derved tiltager, saaledes at, ved anholdende Øvelse og Anstrængelse, endog Farverne ved Følelsen, og de mindste, for andre umærkelige, Lyd ved Hørelsen kunde blive kiendelige. Børnenes Sandser trænge derfor til Øvelse og Anstrængelse for at opnaae den Nøiagtighed, som under mange Omstændigheder i Livet kunde være særdeles nyttig. Naar Børnene f. Ex. tidlig blive anholdte til med Nøiagtighed at bemærke Objekter i en kortere eller længere Afstand, mindre og mere oplyste; ikke at vende Øi-


298

nene til at være kort- eller langsynede; at skrive og læse m.v. i en behørig Afstand og i en lige Stilling af Legemet; at adskille Objekter ved Følelsen uden Synets Hielp m.v. Med Hensyn hertil anvender man i Kiøbenhavn ikke den behørige Opmærksomhed, og Følgerne heraf føles hos mange ikke sielden igiennem hele Livet.

Ved Børne-Opdragelsen pleier man ogsaa hos os at behandle den venstre Arm og den venstre Haand meget stedmoderligt. Man holder Børnene almindelig til, allene at bruge den høire Haand til de fleste Forretninger, skiøndt den venstre har de samme Anlæg, de samme Evner, som den høire. Ofte see vi, at de, som tilfældigen ere berøvede den høire Arms og Haand Brug, ved Øvelse lære inden kort tid med samme Færdighed at bruge den venstre. Det vilde upaatvivlelig være under mange Omstændigheder nyttigt for Børnene, at de under deres Opdragelse blev paaseet, at de brugte begge Hænder med samme Færdigheder, hvortil Forsynet har forundt dem lige Evner.

Oldtidens Skandinavier dannede dem tidligt, fra Barndommen af, til Legems-Øvelser og til Virk-


299

somhed og Styrke. Sundhed boede i deres Legeme, Kraft i deres Arme, Mod i deres Bryst. Upaatvivlelig eie vi mere videnskabelig Kultur og Kundskaber end vores Forfædre, dog vilde de neppe have ombyttet deres Fuldkommenheder med vores. Det er en sørgelig Erfaring, at det var mueligt, at, i en Tidsalder, som man kalder den oplyste, de saa velgiørende Legems-Øvelser, hvorved Oldtidens Nationer ere bleven store og mægtige, næsten over hele Jordkloden saa aldeles skulde have været tilsidesatte, skulde være blevne saa lidet almindelige, at man betragrede Færdighed i Legems-Øvelser, som et Vidunder; at Blødhed, Kiælenskab og Fordomme skulde have udelukket Udviklingen af Menneskets legemlige Evner fra Ynglingens Opdragelse og Mandens Beskiæftigelse. Upaatvivlelig er Mennesket derved nedværdiget langt under den physiske og moralske Fuldkommenhed, hvortil Skaberen har bestemt det, og en stor Deel af Nationernes Ungdom, udrustet af Naturen med Munterhed og Kraft, er derved bleven til svage, vrantne Egoister eller til ligegyldige, ubehændige, uvirksommme Borgere. At forædle det hele Menneske, saavel paa Siæl som


300

Legeme, dette først er sand Kultur, sand Opdragelses-Philosophie.

Især fra Begyndelsen af dette Aarhundrede har Kiøbenhavn giort meget vigtige Fremskridt i denne betydelige Deel af Ungdommens physiske Opdragelse, maaskee større end i nogen anden stor Stad i Europa. Virkningen deraf er allerede meget kiendelig iblandt den yngre Deel af Stadens Beboere; og da et betydeligt Antal af de mange, som her have uddannet deres physiske Kræfter og Fuldkommenheder, ere og blive adspredte i Provindserne, saa kan man have det grundede Haab, at de allerede ere eller ville blive Lærere for deres egne og andres Børn, og at legemlige Færdigheder i de danske Stater ville blive gandske almindelige, og derved giøres et betydeligt Fremskridt til National-Forædling og Fuldkommenhed. Dette vil skee saa meget vissere, da de ældre Fordomme mod nyttige Legems-Øvelser aarligen aftage.

For enhver stor og folkerig Stad vilde det være en sand Velgierning, om offentlige Steder fandtes anviste til almindelige og nyttige Legems-Øvelser, hvortil enhver under bestemte


301

Love kunde nyde frie Adgang. Maaskee Staten har forhen eiet noget lignende. Vi eie endnu en Boldhuusgade, som synes at have været bestemt for Bold-Spil, hvilket især havde hiemme i Nordens Oldtid og blev fortrinligen yndet. Ligesom vi have endnu et Badstuestræde. Enhver offentlig Skole burde være forsynet med en Plads til Disciplernes Legems-Øvelser, og enhver Lærer have saameget Færdighed i disse, at han kunde give nogen Underviisning deri. Selv de saakaldte lærde Skoler synes ikke at burde derfra undtages. Denne Deel af Ungdommen, hvoraf tilkommende Embedsmænd dannes, trænger især til denne Fuldkommenhed, og de kunde ved Exempel, Raad og Underviisning derved i sin Tid blive særdeles nyttige for det Offentlige. Man indvende ikke: at Ungdommen ved slige Adspredelser vilde forvildes og blive mindre beqvemme til alvorlige Studeringer. Dette er en Fordom, som ikke kan nok modsiges. Legems-Øvelser ere ikke blotte Midler til materielle Kræfters og Evners Udvikling, de ere tillige et Vehikel for Forstandens Kultur *). Harmonien imellem Legemets og Siæ-

*) Ingenium nemo sine corpore exercebat. Salust.


302

lens Sundhed, Styrke, Virksomhed og Duelighed er i det menneskelige Liv umiskiendelig. Det er en sand Erfaring, at de, som udmærke sig ved sieldne Legems-Øvelser, sielden ere sløve paa Forstanden. Ved Mangel af legemlige Øvelser vil det muntre Temperament tage sin Tilflugt til skadelige Adspredelser, til for tidlig Opvækkelse af Kiønsdriften og holde sig i Vellystens Huler skadesløs for manglende velgiørende Adspredelser; det dorske derimod vil hengive sig til Ørkesløshed og sove under byrden af den svage, den stivnende Krop.

Professor Nachtigall har den Ære og den Hæder, at have i Kiøbenhavn indrettet det første gymnastiske Institut, udelukkende bestemt til Legems-Øvelser, forsynet med alt til gymnastisk Underviisning nødvendigt og sikkert Machinerie. Disse Øvelser fandt forhen, i mindre Fuldkommenhed, ikkun Sted ved de militaire Instituter ved Land- og Søe-Etaten De Øvelser, hvori benævnte Institut, deels ved Stifteren selv, deels ved andre duelige Lærere blev givet Underviisning, var Løben, Springen, Voltigeren, Klavren, Ligevægtsholden, Trækken, Vaaben-Øvelser, Ri-


303

den og Svømmen. Vor elskede Konge, altid opmærksom paa alt det som kunde bidrage til Almeenvel, skiænkede denne Indretning ikke allene sit Bifald, men udnævnede ogsaa Stifteren til Professor i Gymnastikken; og stiftede den eneste Lærestoel, som saavidt jeg veed, har været indrettet nogen Steds i de nyere Tider. Sagens indlysende Nytte og Vigtighed kunne ikke mangle at tildrage sig almindelige Opmærksomhed og Bifald. Mænd af alle Stænder lode deres Børn undervise i Legems-Øvelser, og Elevernes Tal steeg fra 1ste November 1799, da Instituttet blev aabnet, fra 5 inden kort Tid til over 100, og var i bestandig Tiltagelse, indtil Engellændernes forræderske og uventede Angreb, iblandt saa mange andre nyttige Anlæg, ogsaa ødelagte denne almeennyttige Indretning, som nu, indtil Forsynet igien skiænker de danske Stater Fredens uskatteerlige Velsignelser, bliver fortsat ved privat Underviisning og almindelige Vaabenøvelser.

I de Lande, hvor Nationerne igiennem Aarhundrede have været ubekiendte med Legems-Øvelser efter videnskabelige Grundsætninger, og hvor Virkningen deraf maatte vise sig i deres Charak-


304

teer og Munterhed, Kraft og Styrke, Sundhed og Sygdom, Arbeidssomhed og Virksomhed, maae legemlige Øvelser nødvendig anstilles med en høi Grad af Forsigtighed og Klogskab, om de ikke ved enkelte Individer skulde frembringe Skade og Ulempe. Af svage, forkiælede Forældre vil ikkun sielden en stærk og kraftig Afkom kunde ventes, sielden kunne dannes Athleter. Her maa Ungdommen behandles som fremmede Planter, der med Forsigtighed og Varsomhed maae vænnes til Nordens Temperatur, som mange endog aldrig lære at taale, men ikkun trives i Drivhusene. Neppe vil man hos os ustraffet gnie nyefødte Børn med Sne, eller bade sig i Vand, som er nær ved at fryse, strax efter man er udgaaet af et heedt Dampbad; hvilket dog ikke skader den haardføre Russe. Langsom fremgaaer et Folk ved klog Hærdelse og Anstrængelse af Legemet, til at meddele Kraft og Sundhed til Efterslægten, og uskadte at bære de Besværligheder, som ofte paa Livets Bane er uundgaaelige. Gymnastiske Øvelser maae følgelig ogsaa i Kiøbenhavn anvendes med en høi Grad af Klogskab og Forsigtighed. Vores gymnastiske Institut ud-


305

mærkede sig ogsaa heri. Iblandt de mangfoldige, som deri ere underviiste i gymnastiske Øvelser, er det næsten uden Exempel, at nogen derved skulde have lidt mindste Skade, derimod mangfoldige, hvis Sundhed og Styrke øiensynligen derved har vundet. Det er en nødvendig Pligt, ved at undervise i Legems-Øvelser, først nøiagtig at undersøge Ynglingernes Sundheds-Tilstand, i Særdeleshed om de ere kortaandede, have Blodspytten, langvarig Hoste, eller om de have nogen anden legemlig Bræk, især Brok-Skade, (denne saa overordentlig tiltagende Sygdom, der tydelig viser tiltagende National-Svækkelse) en lige Ryggrad, fuldkommen frie Bevægelse i Armene og Benene m.v. Ikke alle kunne undervises paa samme Maade eller anstrænges i samme Grad; nogle behøve Opmuntring; andres Lyst til at udmærke sig maae tilbageholdes. Øvelserne maae allene være beregnede til sand Nytte, forbunden med Sikkerhed.

Vaaben-Øvelser henhøre upaatvivleligen til gymnastiske Øvelser, og udgiøre nok een af de nyttigste, især i vore Tider, hvor vaabenløs Retfærdighed ikkun er en svag Borgen for Staternes


306

Sikkerhed. De forene Fordelene af legemlige Øvelser, med Hensyn til Sundhed og Styrke, med de almindelige Borger-Pligter, hvorefter enhver Borger, Verdslig og Geistlig, Lærd og Ulærd, Fornem eller Ringe, er sit Fædrenelands fødte Forsvarer. Militaire Øvelser ere især, ved deres Forandringer, Nøiagtighed og Strænghed egnede til at give Legemet Anstand og Værdighed, at hærde det mod Anstrængelser og Besværligheder, at vende det til Lydighed, Nøiagtighed, Orden og til Undværelser, at opvække Mod, Dristighed, Selvtillid, Æresfølelse og Fædrelands-Kiærlighed. Oldtidens Lovgivere, som saa nøiagtig udspeidede Naturens Gang, lagde særdeles Vægt paa krigeriske Øvelser. Man erindre sig blot Grækernes og Romernes offentlige Foranstaltninger i den Henseende; de giorde det til en vigtig Deel af den offentlige Opdragelse.

Dannemarks vise Regiering, som utrættelig søger at virke til Almeenvel, har længe arbeidet paa at giøre Vaabenøvelser, saavel i Hovedstaden, som overalt i de danske Stater, almindelige, endog i den Tid, da vi vare i tryg Besiddelse af Fredens Velsignelser. Dette skeete ikke allene


307

i de Institutter, hvor Ungdommen opdroges til den egentlige militaire Søe- og Land-Tieneste, men ogsaa ved andre, hvis Stilling og øvrige Pligter tillod det. Tallet af den forskiellige borgerlige Bevæbning (Første Deel pag. 526) findes nu, under den det fredelige Dannemark paatvungne Krig, betydeligen forøget i Kiøbenhavn, saa at det nu kan antages: at enhver, hvis Alder, Sundhed og offentlige Pligter nogenledes tillader det, nu har større eller mindre Færdighed i militaire Vaabenøvelser.

Svømmekonsten er nyttig og velgiørende for enhver, men den er nødvendig for Øe- og Kyst-Beboere, for søefarende og handlende Nationer, og for dem, hvis Sikkerhed for en stor Deel beroer paa Søe-Forsvar. Ogsaa denne mandige Legems-Øvelse bliver i Kiøbenhavn mere og mere udbredt og almindelig. Den udgiør ikke allene en bestemt Deel af Ungdommens physiske Opdragelse, som bestemmes til Søevæsenet, men ogsaa Land-Militair-Etaten bliver undervist deri. Det glæder Fædrenelands-Vennen, at see nogle hundrede raske Drenge at føres under nøiagtig Opsigt til Søen for at bades og


308

for at svømme, og at see mange af dem svømme med en beundringsværdig Færdighed. Belønninger, som, efter anstillet offentlig Prøve, aarligen til de bedste Svømmere blive uddeelte, opmuntre deres Flid og deres Anstrængelse. Ogsaa adskillige borgerlige Opdragelses-Instituter, iblandt hvilke det Schovboeske og Christianiske Institut og Efterslægts-Skolen, fortiene især at berømmes, ligesom ogsaa mange private Folk give Ungdommen Underviisning i denne mandige og velgiørende Øvelse, som er ligesaa nyttig som anstændig for alle Stænder, da den af alle til Nytte og Frelse for dem selv og andre mueligen kunde anvendes. Kiøbenhavns og de danske Staters Beboere have endnu ikke tabt Oldtidens og deres Forfædres Anlæg til Søevæsenet, de kunne endnu, om ikke i Mængde, saa dog ved Duelighed i Søe-Øvelser og personlig Mod, sættes ved Siden af nogen anden Nation i Europa, og give i denne Tid de paafaldenste Prøver derpaa. Den Tid kunde hos os ogsaa komme, at Svømmekonsten blev saa almindelig, at vi, som de gamle Romere, kunde sige om et raat uopdragent Menneske: han har hverken lært at svømme eller nogen Viden-


309

skab (neque natare neque litteras didicit). Mangfoldige Menneskers Liv vilde bevares, naar Svømmmekonsten var almindelig, de Druknedes Tal betydelig formindskes, og mange vindskibelige og nyttige Borgere spares for Staten. Hos alle vilde og halv kultiverede Folke-Slags synes Svømmen at være en Natur-Færdighed. Hos adskillige af de største Nationer var Uvidenhed deri en ligesaa stor Sieldenhed, som Skam. Mange af de berømteste Mænd, som Kato, Julius Cæsar, Augustus, Ludvig den 11te, Carl den Store vare tillige Svømmere; ogsaa i Fædrenelandets Oldtids Historie kunne anføres Kongerne Hother, Frode den 3die, Harald Haardraade, Oluf Trygvesen, Oluf den Hellige, Sigurd Jorsalafar, Harald Gille, og mangfoldige andre berømte Mænd, som udmærkede Svømmere. Man øvede sig med lige Flid i at svømme langt uden at trættes, og i at gaae til Bunds under Vand, endog af og til meget betynget, saa at det kunde være tvivlsomt: om de mere hørte til Landets eller Havets Beboere *)

*) Engelstoft om Oldtidens Skandinaviers Legems-Øvelse, Kiøbenhavn 1801.


310

Naturens Love ere, ligesom Sandheden, evige og uforanderlige. Andre Dyr danne deres Evner ved den dem tildeelte Naturdrift til den Grad af Fuldkommenhed, som er bestemt for dem. Menneskets physiske og intellektuelle Evner derimod trænge til Veiledning og Underviisning. Vel findes enkelte, som under tilfældige fordeelagtige Omstændigheder, og under fortrinlige Anlæg, uden nøiagtig Underviisning udvikle deres Legems og Siæls Evner; dog disse ere Sieldenheder. Begge Evners rigtige Udvikling, grundet paa Erfaring og Naturens Love, udgiør det ædle fuldkomne Menneske, den gode, nyttige, stræbsomme Borger, den varme Fædrenelandes Ven, den troe Undersaat, den gode Huusfader, den ømme Opdrager af sine Børn.

Udvikling af Ungdommens intellektuelle Evner kræver den samme Varsomhed, den samme Forsigtighed, som Udviklingen af Legems-Evnerne. Der findes ikkun faae almindelige Regler i denne Henseende, som uden Undtagelse ved alle kunne anvendes; de fleste ville ved enkelte Individer være forskiellige, efter enhvers særegne Anlæg, Styrke, Sundhed, huuslige Stilling og


311

Exempler, som omgive ham, og efter hans tilkommende Udsigter paa Livets Bane. Vores nyere Pædagoger have bearbeidet dette vigtige Fag med megen Held og Nøiagtighed, og, understøttede af vores vise og velgiørende Regiering, har man dem at takke for at forøgede Kundskaber, saavel i Kiøbenhavn, som i de øvrige danske Stater, mærkeligen tiltager. Enhver Fædrenelands Ven kan dog ikke tilbageholde det Ønske at ogsaa moralsk og religiøs Oplysning, som viser sig i gode, ædle, uegennyttige Handlinger, i samme voxende Forhold, iblandt os maate tiltage, og maatte blive almindelige. Enhver uden Undtagelse, under alle Livets Stillinger, trænger lige høit til denne Oplysning, og at opvække denne synes at være den allervigtigste Gienstand for Opdrageren. Uden at indlade mig i Ungdommens Underviisningens vide Mark, udpege jeg her ikkun enkelte Anmærkninger, som især synes mig at kunne fortiene Kiøbenhavnernes Opmærksomhed.

Barnet kommer godt af Skaberens Haand; men det er skabt til at være et frit Væsen, begavet med Fornuft, Forstand, Eftertanke, Ihu-


312

kommelse, som i sin Tid skal bestemme dets Grundsætninger og dets frie Handlinger. Det var følgeligen nødvendigt at Mennesket maatte være forsynet med modsatte Anlæg: til at kunne blive en Engel, med Attraae til alt, som er godt, stort og ædelt til Held for det selv og Samfundet, eller en Diævel, som ved overveiende onde Anlæg til alle Slags Udyder og Laster, er til Plage og Ulykke for sig selv og sine Medmennesker. Man pleier at tilskrive dette Anlæg til Ondskab og Udyder den fordærvede menneskelige Natur, Arvesynden, den gamle Adam; men! dette synes dog ikke at være Tilfældet. Mennesket er af Naturen godt og ufordærvet; er et Billede paa Guddommen; det er allene, ved Misbrug af hans Siæls Evner, ved manglende Siæls-Dannelse, ved Vane og Øvelse, at han opnaaer en Færdighed i at udøve onde Handlinger og Laster. Saa langt Historien rækker, gaves der saavel gode, store, ædle, som onde, fordærvede og lastefulde Mennesker, ligesom tilfældige Omstændigheder virkede paa dem, og bestemte deres Handlinger. Maaskee henhørte selv dette til Skaberens vise Plan, til det Heles Fuldkommenhed, at der saaledes


313

skulde virkes paa den menneskelige Aand, at den derved skulde spores til, ved Erfaring at lære, at Laster og Usædelighed straffer sig selv ved sine Følger, og at Dyd og Retskaffenhed, Lyst til bestandigen mere at udvikle sine physiske og moralske Fuldkommenheder, at anvende dem troeligen til egen og Medmenneskers Vel, er den eneste og sikkre Vei til sand Lykke, til Sinds Roelighed, til Sundhed og Styrke, og til glade Udsigter til Menneskets høiere Bestemmelse paa den anden Side af Graven; ogsaa belønnes gode og ædle Handlinger med en glad Selvbevidsthed om at have handlet vel, og at have været nyttig for andre. Vist er det: at Ynglingens Hierte, som Vox kan bøies til Laster, (som Horats siger: Cereus in vitium flecti); men ligesaa vist er det: at alle have Anlæg til moralske Fuldkommenheder, naar disse fra Barndommen af faae den rigtige Vending. Stærke og heftige Indtryk i Barnets Hierte tabe sig sielden aldeles; de danne et Grundtræk i Mandens Charakter igiennem hele Livet. Det er derfor af den yderste Vigtighed for Menneskeslægten, tidlig at opvække hos Ynglingen, endog hos Børnene, gode moralske Følelser, med den strængeste


314

Varighed at undgaae alt, hvad som kunde efterlade sig skadelige Indtryk i det bløde Hierte, og med Alvorlighed og Kraft at afværge og modstaae de Handlinger, som kunne lede til Usædelighed og Udyd, og med Tiden bane Veien til Fordærvelse. Aldrig er noget ondt, nedrigt, lastefuldt, for sig selv og Samfundet skadeligt Menneske blevet det paa eengang; fra en tilsyneladende ringe Begyndelse, kryber Mennesket frem paa Lasternes Vane, og bliver endelig ved Vane og Øvelse uforbederligt. Ligesaa vinder Dyd, Retskaffenhed og intellektuel Kultur ogsaa i Kraft, Styrke og Varighed ved Øvelse og Bane. Forsynet har nedlagt i ethvert Menneske, endog uden Religionens Lys, en Selvfølelse om Ret og Uret, som vi kalde Samvittighed. Vel den, som opvækker tidlig denne Følelse hos Ungdommen, og vel den, som ofte indflyer til denne herlige Gave af Forsynet, for at undersøge sine Handlinger. Ofte vil man have Leilighed at fortryde hvad som er skeet, og ligesaa ofte vil man have Leilighed til at forandre sine Forsætter, naar deres Udførelse maatte stride mod Retskaffenhed og Bil-


315

lighed, skiøndt det af og til maatte skee med Selvfornægtelse.

En af de Udyder, som, efter min Erfaring, synes at have den meest skadelige Indflydelse paa Ynglingens tilkommende Stilling i Verden, er Ørkesløshed og Lediggang. Den er ligesaa skadelig for hans moralske som physiske Kræfter og Fuldkommenheder. Det er Naturens hellige Bud: at Ungdommen uden for den Tid, som bør anvendes til Søvn, stedse skal være beskiæftiget med ofte afvexlende Legems-Øvelser, Sinds-Arbeide og Siælens Evners Udvikling. Ynglingen taaler ikke længe fortsat Arbeide, han bliver derved dorsk og sløv paa Siæl og Legeme. Afvexlinger af Arbeide udgiøre den sande Hvile, den sande Vederqvægelse. Ogsaa Manden vil ved Afvexling af Forretninger vinde nye Kraft til nyttig Virksomhed. Den dorske Dreng, som ofte og længe finder Fornøielse i, at sidde stille uden at foretage sig noget, giver kun lidet Haab om at blive en virksom og nyttig Borger for Staten og Samfundet. Den vilde, ubetænksomme, letsindige Yngling vil under en klog Opdragelse meget lettere dannes dertil.


316

En anden moralsk Feil, som saa let indsniger sig i Ynglingens Hierte, og hvorimod Opdrageren ikke kan være for stræng og for alvorlig, er Usandfærdighed og Løgn. Næsten ingen Udyd bliver saa let til Natur, bliver saa farlig for Menneskets tilkommende Stilling i Verden, som for hans Lykke, og er en saa riig Kilde til andre Laster, Forbrydelser og Ulykker, som denne. Løgn var den første Udyd blandt Mennesket, som Historien har bevaret os. Den fine Menneske-Kiender Jesus Syrach, hvis Sædelære ikke bliver studert med den Nøiagtighed den fortiener, lægger især Mærke dertil. Opdrageren kan ikke for alvorligen arbeide derimod. Ynglingen, som ved Vane og Øvelse har erhvervet Færdighed i at lyve, er sædvanlig tabt for Staten, og bliver et farligt Medlem af det borgerlige Samfund, han kan hverken agte sig selv, eller have Tillid hos andre. Vanen giver endelig slig en Færdighed i at sige usandt, at man af og til ikke engang selv lægger Mærke dertil; og andre kunde derfor let fristes til at troe bestandig det modsatte af deres Forsikkringer, som ere hengivne til denne Udyd. Den ædle, elskværdige Yngling er sanddrue; han


317

vil med Frimodighed tilstaae hans Forseelser, og derved giøre dem let tilgivelige; hvorimod den nedrige, som med satanatisk Glæde ved Usandhed bringer ufortient Mistanke og Straf paa andre, tidobbelt fortiwner at ansees derfor.

Religion og Tilbedelse af det høieste Væsen er en Naturdrift, som Skaberen blandt det hele Dyr-Rige allene har nedlagt hos Mennesket, hvor de leve i selskabelige Forbindelser. Endog de raaeste Nationer dyrke et høiere Væsen og forbinder med denne Dyrkelse moralske Pligter. Ingen Stat har været eller kan være uden Religion, den vilde derved rystes i sine Grund-Piller, og nedværdiges til og maaskee under andre Dyr-Arter. Vel viser Historien os mange Exempler, at misbrugt Religion saa ofte er anvendt, ikke til Menneskenes Held, men til private Hensigters Opnaaelse, til at udbrede Vankundighed og Overtroe, Slaverie og Trældom; at man har brugt Religionen til at tilfredsstille Egennytte og Herskesyge; at den fineste Menneske-Kundskab har anvendt en selv opfunden Religions Skygge-Billede, til at mislede Folkets moralske og physiske Evner til Menneske-Slægtens


318

Nedværdigelse og Fordærvelse. Uagtet alt dette henhører Religionen upaatvivlelig til Menneske-Slægtens ædelste Fortrin, hvorved Mennesket staaer saa høit over alle andre Skabninger paa hele Jordkloden. Vi ere saa heldige at leve paa en Tid, og i et Land, hvor een Religion er den herskende, hvilken frem for alle andre i høieste Grad fremmer Menneskevel og Menneskelykke i alle muelige Livets Stillinger. Vores guddommenlige Religions ædle Stifter har fremsat og lært den paa en Maade, som er egnet til at begribes og forstaaes af alle, af Lærde og Ulærde, mere og mindre Oplyste, Yngre og Ældre. Selv Barnets uøvede Siæls Evner kunne med Nytte fatte en Deel af dens velgiørende Indhold, hvortil den guddommmelige Religions-Stifter selv opfordrer. Vores Religion, som den kommer af Stifterens Mund, og afsondret fra alt det, som Hierarchiets Herskesyge, Egennytte og Snildhed har tilføiet, som har udbredt saa mange Ulykker over hele Jordkloden, og saa ubeskrivelig hindret den kristelig Religions Udbredelse og velgiørende Indflydelse paa Menneske-Slægtens Forædling og Lykke; vores guddommenlige Religion er for en

319

stor Deel aldeles skikket til at giøre Indtryk paa Ungdommens bløde Hierte. Virkningen deraf, skiøndt modtaget uden Eftertanke, uden Prøvelse og uden Erfaring, vil dog blive Mennesket naturlig, ved mange Leiligheder komme ham i Erindring, og være velgiørende for ham under mange Livets forskiællige Begivenheder. Vel veed jeg, at dette afviger fra de i vort Tidsalder herskende Grundsætninger; at man nu antager, at den barnlige Alder er uskikket til at modtage saadanne Oplysninger, at Børnenes Hoved og Hierte ikke bør opfyldes med Ting, som de ikke kunne begribe, at Religionens Lærdomme ere for høie, for alvorlige til at kunne komme i en spæd Alder i Betragtning; at en Sag af den Vigtighed først maae omhandles, naar Siæls-Evner ere allerede i en vis Grad udviklede.

Mine Læsere vilde tilgive en Olding, som, opmærksom paa egen og andres Erfaring, ikke kan være af anden Mening, end at tidlig Opvækkelse af religiøse Følelser er en særdeles vigtig Gienstand til at befordre Ungdommens Sædelighed og Lykke for Fremtiden. I vores raffinerede Religions-System findes jo mange Ting,


320

som, endog i en voxen Alder og under Forstandens mere udviklede Evner, mere maae antages ved Troen end ved Forstanden. Mange onde Tilbøieligheder bemægtige sig allerede i Amme-Stuerne Barnets Siæl, og tabe sig ofte aldrig fuldkommen. Jeg nævner iblandt disse ikkun Egensindighed, Usandfærdighed, Falskhed, Frygt for Spøgelser, Varsler, Syner, Skrækkebilleder, Satans Billeder med sine Horn, Hale, Hestefod og Kløer, hans foregivne Magt over Mennesket og dets Handlinger, Hexer og Hexerier m.v., som, understøttede af Vanens Herredom i en moden Alder, hverken Religionens, Fornuftens eller Philosophiens Lys er i Stand til fuldkommen at udrydde. Gode, sædelige, religiøse Indtryk har det tilfælles med de modsatte, at de ved Øvelse og ved Vanen blive til Natur hos Mennesket. Hvor vigtigt er det derfor ikke med største Omhue at stræbe efter at afværge disse og befordre hine. Den barnlige Alder er vist istand til at modtage Tanken om Guds Tilværelse, om hans Egenskaber, om hans Forsorg for Menneske-Slægten, og hans Villie at alle skulde være glade og lykkelige, om Godt og Ondt, om Kiærlighed til


321

Gud og Medmennesker, om Sandhed og Løgn, Taknemlighed og Utaknemlighed, Belønninger og Straf, om Døden og et tilkommende Liv efter dette m.m. Slige Begreber paa en fattelig historisk Maade tidlig meddeelte dem, ville vist efterlade sig kiendelige Frugter, endog da, naar Verdens tiltagende Sysler og Adspredelser sædvanlig betage Ungdommen Roe og Tid til religiøse Følelsers Opvækkelse, og neppe siden tillade dem at rodfæstes i Menneskets Hierte.

Det kan, som en almindelig Grundsætning, antages, at Maaden, hvorpaa Ungdommens Underviisning i de forskiellige Kundskaber foretages, virker som oftest mere end man skulde troe, paa Lyst og Ulyst til de Ting, de skulde lære. Enhver haard, tør, stræng og alvorlig Underviisning opvækker som oftest Ulyst og Modbydelighed. De behageligste Gienstande kunde ved Foredraget blive keedsommelige, og de fortreffeligste Grundsætninger Hiertet ligegyldige. Mange Exempler har jeg seet herpaa.

Dette er især Tilfældet ved den første Underviisning i Religion, og Maaden, hvorpaa det unge Hierte først bøies til Agtelse og varm


322

Følelse for den. Religionen bør vises Børnene fra dens særegne, blide, yndige Side, og vil, afsondret fra alle scholastiske Dogmer, virke mere paa Hiertet end paa Forstanden. Da, naar forstandens Evner ere mere udviklede, synes det først at være tid, at anvende den til religiøse Kundskabers Forøgelse, og da vil Religionen derved vinde en kraftig Støtte. De Sandheder, som trættede Taalmodigheden hos Ynglingen, fandtes sielden elskværdige, og den Moral, som tidlig ledsagedes med ubehagelige Følelser, frembragte aldrig varm Følelse for Dyd.

Det er en sørgelig Sandhed, at vore Forfædres daglige og sædvanlige Religions-Øvelser, at holde Morgen- og Aften-Bønner, at erindre mod Taknemlighed det høieste Væsen for og efter Maaltiderne, og ved andre Leiligheder at deeltage i den offentlige Gudsdyrkelse, finder nu ikkun sielden Sted hverken hos Voxne eller Børn. Sædvanlig begynder Underviisningen i Religionen og Opvækkelsen af religiøse Følelser da først, naar den Tid nærmer sig, at Confirmationen skal foretages, naar Hiertet og Tankerne allerede ere opfyldte med andre Sysler, Følelser og Tilbøie-


323

ligheder, saa at grundig Underviisning i Religionen sædvanlig ikkun ansees som en Bisag. Vel er det ikke usædvanligt hos os, at det bløde, for varme, religiøse Indtryk endnu ikke tillukte, Hierte, ved Confirmationen, ved denne blandt alle religiøse Skikke meest høitidelige Handling, bliver henrevet af de ædelste Følelser, og indgaaer i det christelige Samfund med de oprigtigste, bedste, varmeste Forsætter; men hvor snart adspredes ikke disse Følelser, under den Virvel af andre Forretninger og andre Kundskaber, som Ungdommen trænger til. Hos dem, som savne de tidlig opvakte religiøse Følelser, som, med Klogskab opvakte og vedligeholdte, saa let bemestre sig Barnets Hierte, og som siden ved Øvelse og Vane blive dem naturlige, vil Religionen aldrig rodfæste sig saa stærk, aldrig virke saa kraftfuldt paa deres Tanker og paa deres Handlinger, aldrig lede dem saa trygt igiennem Livets glade og kummerfulde Dage. Den moralske Fuldkommenhed vilde derved uendelig vinde. Da tidlig Opvækkelse af religiøse Følelser i Ungdommens bløde Hierte sædvanlig hos os ikke paasees, eller dog for den største Deel ikkun bestaaer i tørre Dogmer og Troes-


324

Bekiendelser, hvori Hiertet ikke kan deeltage, og da Ungdommen er Vidne til den Kulde og Letsindighed, hvormed religiøse Skikke behandles af de ældre, saa er det meget at befrygte: at vor guddommelige Religions kraftige Indflydelse paa Sædelighed og Dyd, Retskaffenhed og Orden, Arbeidsomhed og Virksomhed m.v. hos os endnu mere vil aftage.

Ihukommelse og Eftertanke ere de to store Grund-Piller, hvorpaa alle menneskelige Kundskaber støtte sig, begge maae forenede fremgaae, om intellektuel Fuldkommenhed skal opnaaes. Alle Legems og Siæls Fuldkommenheder erhverves ved Øvelse og Anstrængelse; uden Øvelse hvile alle vilkaarlige Evner, saa vel i Legemet, som i Siælen. Det synes: at man i de nyere Tider med Hensyn til Ungdommens Opdragelse, lægger langt mere Vægt paa Forstand og Eftertanke end paa Ihukommelse, og dog er og bør de være uadskillige, om intellektuel Kundskab tilbørlig skal dyrkes. Ungdommens Ihukommelse bliver hos os ikke nær saa meget dyrket, som hos vore Forfædre. Ihukommmelsens Øvelser bestaae nu næsten allene i at lære Ord i adskillige Sprog og Sprog-


325

Regler. Forhen bleve Børnene tidlig tilholdt at lære Epistler og Evangelier, Psalmer og moralske Sange, at fremsige deres og andes Tanker med Følelse og Varme, og de bleve opmuntrede dertil med smaae Belønninger. Jeg tilstaaer gierne, at det, som er lært i en tidligere Alder, ofte fremsiges uden Eftertanke, især naar man aldeles efterlader at giøre Børnene paa en fattig Maade bekiendte med Indholden af det, de har fattet ved Ihukommelsen; desuagtet kan jeg ikke modstaae den Følelse, at Ihukommelsens tidlige Øvelser er af den største Vigtighed, at denne store Gave af Forsynet ved Øvelsen bliver skiærpet, at Veien til Kundskaber og Videnskaber blive derved lettet, og at, naar man anvender Forsigtighed og Klogskab i Valget af det, som Børnene skulle fatte ved Ihukommelse, Religion, Moralitet og Dyd derved kan vinde en mægtig Støtte. Et Sprog af Bibelen, et Vers af en Psalme, et ædelt moralsk Digt, en smuk historisk og rørende Skildring af gode Handlinger, ville, ved tusinde Leiligheder og Stillinger i Livet, til rette Tid fremstille sig for Ihukommelsen og ofte opvække ædle Følelser, gode Forsætter og almeen-


326

nyttige Handlinger. Det, som er lært i den tidlige Ungdom, glemmes næsten aldrig; den tid kommer vist, at Ynglingen og Manden vil fatte det han uden Eftertanke har lært som Barn, og dette vil da stundom opvække glade Følelser i hans Hierte. Egen Erfaring har overbeviist mig fuldkommen om denne Sandhed. Ogsaa Smagen og Sands for det Skiønne vinder derved. Gellerts Fabler og Horatzes Oder, som man i en barnlig Alder lærte, fryder endnu Oldingen ved deres Skiønhed.

Stor, uhyre stor, er Omkredsen af menneskelige Kundskaber, som ved saa mange Generationers Bestræbelser og Erfaringer ere samlede. Det overstiger langt et enkelt Menneskes Kræfter, at fatte mere end en meget liden Deel deraf, saa stor og fortrinlig ogsaa hans intellektuelle Anlæg og Evner maatte være. Det henhører med til Forsynets store Plan, til Menneskeslægtens tiltagende Forædling, at selskabelige Forbindelser ere for Menneskeslægten nødvendige; at ethvert Individ uden Undtagelse er istand til at virke hvert paa sin Maade physisk og moralsk godt og bidrage til menneskelig Fuldkommenhed, men


327

at Anlæg, Dannelse og Evner ere uendelig Forskiellige. Man pleier at kalde den Mand lærd, som har samlet mange Kundskaber i mange Grene af de forskiellige Videnskaber, hvormed bestandig tiltagende Kultur har beriget vor Tidsalder, men dette Fortrin er ofte ikke det meest almeennyttige. Det blev ikkun givet faae Dødelige, om til nogen, at være stor i alt, at overskue det hele Videnskabernes udbredte Rige. Ligesaa lidet, som alle Legemets Fuldkommenheder nogensinde findes samlede hos et enkelt Menneske, ligesaalidet kan Siælen fatte alle Kundskaber. Grundigheden tabes sædvanlig ved Mængden deraf. Mennesket er ikkun at ansee, som et enkelt, mere eller mindre betydeligt Leed i den store Kiæde af Samfundet. Intet synes at have mere tilbageholdt Menneskets muelige Fuldkommenhed, end den Attraae at have en almindelig udbredte Kundskaber, og at man ikke undersøger med den tilbørlige Opmærkomshed, hvilke Kundskaber efter enhvers særegne Stilling kunde være nyttige for dem selv og for Samfundet, og hvilke derimod ere blottede for al Nytte, upassende for vor Tidsalder, ja endog kunde være skadelige, om det ikkun var for den Tidsspilde,


328

deres Erhvervelse foraarsager. Mange, som have Anlæg til at være udmærkede og store i enkelte Ting, blive derved under Middelmaadigheden. Det er en evig Sandhed hvad allerede en af Oldtidens kloge Mænd anfører: ”Naar det ikke er nyttigt, hvad vi foretager os, saa er det skadeligt”*)

Det menneskelige Liv synes at være en Opdragelses-Anstalt til en høiere Bestemmelse fra Fødselen til Graven. Langt fra at Kundskabens Forøgelse skulde indskrænkes til den Alder, da Legemet er fuldkommen uddannet, saa vedbliver derimod den menneskelige Aand i bestandig og anholdende Virksomhed til indbildte eller virkelige Fuldkommenheder. Mennesket lever, som det skulde leve evig. Lyst til Arbeide, at virke, at gavne, følger enhver ædel og god Mand, baade Ungdommen, Manden og Oldingen, lige til den Tid, da efter Naturens Love Legemet svækkes, Sandserne, Forstand, Ihukommelse aftager, og den Tid nærmer sig, da Legemets materielle Dele skulde gives tilbage i Naturens Skiød, for igien at

Nisi vtile est quod facimus, stulta est gloria. Phaedr.

329

bidrage til andre Natur-Produkters Dannelse. Kort er det menneskelige Liv, og nyttige Kundskaber ere mange; hvor vigtigt er det derfor ikke, især under Ungdommens Opdragelse at vælge med Klogskab de Oplysninger og den Dannelse, som i alle Livets Stillinger kunde være nyttige, og ikke at bebyrde Ungdommen med Ting, som ofte med megen Anstrængelse og Ulyst læres, som ikke er anvendelige i det menneskelige Liv efter enhvers særegne, borgerlige Stilling, og som med Fornøielse igien glemmes. Staten og Fædrenelandet trænger ikke til mange Encyklopedier, til mange Mænd af almindelig udbredt Lærdom i alle Fag af menneskelig Kundskab, men derimod til mange, som ere stærke i enkelte Videnskaber og Konster, der staae i Forbindelse med deres særegne Stilling i Verden, og kunde komme dem selv og andre til Nytte; man trænger til mange, som med Flid og Virksomhed stedse forøge deres Kundskaber i deres Fag, endog da, naar den egentlige Underviisning længe er ophørt. Den, som vil vide alt, veed sædvanlig mindst til Fuldkommenhed og Grundighed; den, som udmærker sig kun i sit eget Fag, er langt mere agtværdig end den,


330

som har almindelige og overflødige Kundskaber om mange Ting.

En af de vigtigste Gienstande, med Hensyn til Ungdommens Opdragelse, hvorpaa for en stor Deel Held og Lykke igiennem hele Livet beroer, er den svære Konst at bestemme Ynglingen en Bane og en Stilling i Livet, hvortil han synes at have fortrinlig Anlæg, hvorved han kunde være og blive sig selv og andre til Nytte, og erhverve i Fremtiden sit Underhold. Mange blive bestemte ved Nødvendigheden til den Næringsvei og den Stilling, de siden maae følge; andre Ynglinge vælge selv den Bane, hvorpaa de siden skulle vandre igiennem Livet, med den lykkelige Letsindighed, som er Ungdommen egen og som siden kan blive meget farlig for dem. En indtagende Uniform, tilsyneladende ubunden Friehed m.m. er ofte nok til at bestemme denne til det Valg, hvorpaa hans Lykke og Sinds Roelighed i Verden beroer. De vælge uden Verdens- og Menneske-Kundskab, ubekiendte med enkelte Stænders Fordele og Besværligheder, uden at tage Hensyn til deres Kræfter og Anlæg, og kunne siden findes deres Haab skuffet, naar nøiere Kundskab med Verden og med


331

dem selv, ved en sørgelig Erfaring viser dem, at de ere mindst skikkede til den Bane, de have betraadt, og aldrig kunde opnaae deri nogen Fuldkommenhed Andre blive bestemte af deres Forældre eller Foresatte til en Stilling i Verden, ikke efter at have nøie bemærket Børnenes physiske og intellektuelle Anlæg til et aller andet Fag, men efter Konveniens, efter Beregning af forventende Fordele, efter Forfængelighed og Stolthed for at see deres Børn i en Vei, som synes dem at være ædlere og fornemmere, hvor mange ere derved ikke blevne ulykkelige? aldrig ville disse opnaae lidenskabelige, varme Følelser for det de skal være, med Ulyst og Tvang ville de udøve deres uundgaaelige Pligter, aldrig udmærke sig i deres Fag, sielden fortiene personlig Høiagtelse, eller nogensinde opnaae den beroeligende Følelse at være nyttige Medlemmer af Samfundet. Vel føler jeg tilfulde, at det ikke er let at bestemme en Ynglings tilkommende Stilling i Verden med Sikkerhed og med Klogskab; at det udfordrer en anstrængt og vedligeholdt Opmærksomhed paa Yngligens physiske, intellektuelle og moralske Anlæg og Evner, forbunden med en høi Grad af Ver-


332

dens- og Menneske-Kundskab; dog synes det at man, ogsaa hos os, ikke anvender paa denne vigtige Gienstand den tilbørlige Opmærksomhed. Om man kunde tænke sig det mueligt, at ethvert Menneske fandtes i den Stilling, hvortil Naturen havde givet det fortrinligt Anlæg, og Ungdommens Underviisning og Dannelse derefter blev indrettet, vilde Menneskeslægten vist hastigere, end det nu skeer, fremgaae til Forædling og til Fuldkommenhed.

Adskillige Kundskaber ere af den Beskaffenhed, at de af alle uden Undtagelse bør læres, da de i alle Livets Stillinger og i alle Stænder ere nødvendige og nyttige. Hertil regner jeg først Kundskab om Landets Sprog. Kiøbenhavns dannede Beboere udmærke sig, iblandt Europas folkerige Steder, ved Færdighed i de levende Sprog, men det er først i de seenere Tider, de have fat i den tilbørlige Priis paa Modersmaalet, uagtet dette forener Riigdom, Ynde og Styrke i en høi Grad, saa at det kan sættes ved Siden af, og maaskee endog overgaae, de meest dannede Sprog i Europa. Kierlighed for Modersmaalet er næsten uadskillig fra Kierlighed til Fædrelandet og


333

Borgersamfundet. Sproget er den naturlige Forenings-Punkt iblandt alle Statens Beboere, at foragte og at være ligegyldigt mod dette, er en Fornærmelse mod Fædrenelandet. Skolen er det Sted, hvor Ynglingen bør anføres til en rigtig Kundskab i Landets Sprog. Der var en Tid, da vort skiønne Modersmaal neppe blev hørt i de dannede Sirkler; da Underviisning i dette næsten aldeles manglede i vore Skoler; da endog lærde Mænd, og den største Deel af de Studerende, kunde være bevandrede i Oldtidens Sprog, og derimod Barbarer i deres eget; da det tydske Sprog i en ældgammel dansk Provinds, Sønder-Jylland, næsten havde fortrængt det danske. Tak være vor nærværende oplyste Regiering, som paaskiønner, at Landets Sprog er det kraftigste Broderbaand i alle Samfundets Stænder, at Landets Sprog vedligeholder National-Charakteren, Fædrenelands-Kiærlighed og Selvstændighed. Enhver dansk Mand paaskiønner, at der ved de senere Foranstaltniger, i alle, saavel lærde, som Almue-Skoler, er indført nøiagtig Underviisning i det danske Sprog, og at en nøiagtig Kundskab deri nu er en uundgaaelig Betingelse ved de Prø-

334

ver, som foretages, for at skiønne Ungdommens Fremgang i deres Kundskaber. Ogsaa i Hertugdommene vil herefter det danske Sprog ikke være aldeles fremmed, da Underviisning deri ogsaa i disse Provindsers Seminarier er indført. Den Værd, man nu sætter paa dansk Sprog, har ogsaa allerede heldigen virket paa dets Uddannelse og Forædling; en høiere Kultur pryder dets gamle Ynde og Styrke med nye Skiønheder.

At læse med Færdighed baade trykt og skrevet i Landets Sprog er nødvendigt for enhver Stand og i enhver Stilling. Ogsaa findes i Kiøbenhavn, om nogle, dog ikke mange som jo kan det; men her tales mindre om den blotte Færdighed at lægge Stavelser og Ord sammen, end at læse med Tydelighed, Eftertanke, Udtryk og Følelse af det man læser, samt med en reen Udtale, og med rigtig Inddeling og Tonefald, og denne Færdighed er i Hovedstaden nok ikke gandske almindelig og fortiener derfor at være en vigtig Gienstand for Underviisningen i alle Skoler. Enhver, som læser vel, vil ikke savne Midler til at forøge sine egne Kundskaber, føle selv mere ved det han læser, og giøre tillige andre opmærksom-


335

me derpaa. Ogsaa Skrivning eller den Færdighed at give sine Tanker ved Pennen tilkiende, med Tydelighed, henhører til de almindelige Kundskaber, som for alle er nyttig og for mange uundværlig, især i vor Tidsalder, da saa mange Mennesker beskiæftige dem allene ved Skrivning. Skiønskrivning er i det hele en Sieldenhed hos os, og vi staae heri langt tilbage for nogle andre Nationer, især Engellænderne. De fleste af vore Lærde udmærke dem endog ved Sletskrivning. En smuk Haand og rigtig Ortographie opvækker ikke sielden Forkiærlighed for hans øvrige Kundskaber. Ligesom Retskrivning, burde ogsaa Skiønskrivning være en almindelig Gienstand for den offentlige og private Opdragelse; saa meget mere da Ynglingens tilkommende Stilling i Verden ikke med nogen Sikkerhed kan bestemmes. Iblandt alle intellektuelle Øvelser synes ingen at være mere egnet til at skiærpe Ynglingens Forstand, Eftertanke og Ihukommelse, at virke paa Færdigheden af Ideernes hastlige Forbindelse, end Regnekonsten, øvet saavel skriftlig som udaf Hovedet. Da denne Færdighed hos alle Stænder er nyttig, saa er dette en vigtig Gienstand for


336

den offentlige Opdragelse, som ofte ikke noksom paaskiønnes. Til de almeennyttige Kundskaber kunde endnu henregnes almindelig Underviisning om Naturen, dens Indretninger og Virkninger, Grundtrækkene af Geometrie, Fædrenelandets Naturlære og Naturhistorie, den almeennyttigste Mathematik, Have- og Jord-Kultur, de vigtigste Sundheds-Regler m.v.

Læsning af Bøger er det store Middel til Menneskeslægtens tiltagende Forædling; den kan giøre hele Menneskehedens Erfaringer til vores egne, og forbinder en høi Grad af Behagelighed med Nytte; ogsaa er den et frugtbart Middel til Ungdommens Dannelse i Opdragerens Haand. Iblandt den uhyre Mængde af Bøger, hvormed Skribenternes utrættelige Pen oversvømme vor Tidsalder, er ingen, som fængsler saa meget Ungdommens Opmærksomhed, og som efterlader sig saa varige Indtryk paa deres Siæl, som Historie og Levnets Beskrivelser. Valgte med Klogskab og anvendte til Underviisning og Fornøielse, ere de en uudtømmelig Kilde til gode og ædle Følelser, og deraf flydende Handlinger. Ikke allene Heltens, Erobrerens, Hærførernes krigerigske Be-


337

drifter, som henrive til Beundring, ere egnede hertil, men ogsaa Daad i Fred, den stille ofte ubemærkede Virksomhed, Standhaftighed i Gienvordigheder, Mod i Farer, Beskedenhed i Lykke, huuslige dyder, Kiærlighed til Kongen og Fædrenelandet, Tienstagtighed mod sine Medborgere, Udmærkelse i Videnskaber og Konster, og i moralske og physiske Fuldkommenheder m.v. indprænte sig dybt i det unge Hierte og anspore til Efterfølgelse. Exempler af vores egen Historie om vores udmærkede Regentere, om Nationens store Mænd, om vores Forfædre og Samtidige, i et ædelt Sprog fremsatte, ere vist mere nyttige og oplysende for Ungdommen, end de tørre ufrugtbare Traditioner, som sædvanlig blive indpræntede Ungdommens Ihukommelse, og som hverken oplyse deres Forstand eller forbedre deres Hierte. Vi mangle ikke Gienstande af den Natur i vor egen Historie, selv i vore Dage, da Staten blev indviklet i en med mageløs Uretfærdighed paatvungen Krig. Held og Agtelse de ædle Mænd, som anvende deres Talenter, deres Evner, deres Kundskaber, deres Erfaringer, deres Følelser til ved Skrifter og Exempler at opvække varme Fø-


338

lelser for Gud og Kongen, for Fædrenelandet og Samfundet, som derved anspore til Dyd og vise de nødvendige Følger af Usædelighed og Udyder; ogsaa de fortiene Agtelse, som med Satirens og Kritikens Svøbe tugte de herskende Fordomme, Daarligheder og onde Vaner og opvække derved Afskye for dem. Men Skam og Vanære derimod dem, som misbruge deres Vittighed og deres Evner til at forstyrre gode Anlæg, Religiøsitet, Moralitet og Dyd, og omskabe dem til skadelig Sværmierie; som ophidse Indbildnings-Kraften og indbyde til Vellyst; som vise Laster, ja endog Forbrydelser, under Masken af Dyden og af høie Følelser; som fremstille Verden fra en Side hvorfra den aldrig findes, og Idealer af høi Dyd uden Skrøbeligheder, som man forgiæves søger efter; som opvække taabelig Følsomhed og derved qvæle Arbeidsomhed, Virksomhed og borgerlige Dyder, og lede til Overtrædelse af de helligste Pligter. Mange af de Romaner, Historier og Skuespil hvormed Vittighed, Kaadhed og Egennytte har oversvømmet vor Tidsalder, have nogle af disse Egenskaber, og har ogsaa iblandt os, især hos den yngre Deel


339

af Stadens Beboere og især Qvindekiønnet, anrettet mere Skade end man skulde formode. Jeg har kiendt mange paa min praktiske Bane som Læge, der med de bedste moralske og physiske Anlæg saaledes er blevne forstemte ved barnagtig Følsomhed og phantastisk Sværmerie, at de derved ere blevne physisk og moralsk ulykkelige, og unyttige for dem selv og Samfundet. De Bøger til Læsning, især til Moerskabs Læsning, som gives Ungdommen i Hænderne, bør derfor vælges med den strængeste Nøiagtighed, og ikkun de dertil anvendes, som med en smuk behagelig og opmuntrende Stiil forene gode moralske Hensigter og efterlade sig nyttige Indtryk, eller dog i det mindste berigtige deres Ideer om den virkelige Verden, og ikke om den, en ophidset Indbildning skaber sig. Store og ædle Handlinger af den virkelige Verden, i et værdigt Sprog fremsatte, giør dog ikke det stærke Indtryk, naar de ere korte og usammenhængende. Indbildningskraften maae dvæle ved Billedet, inden Følelser kunde opvækkes, og da kunde først begge derved fængsles, og anspores til Efterlignelse. Tanken om Mandens private Charakter, Stilling i Livet,


340

Opdragelse, Virksomhed og øvrige Handlinger, vil forbinde sig med den Daad, som omhandles, man vil see: om denne er en Følge af faste, bestandige Grundsætninger, eller om tilfældige Omstændigheder, hvilke, som en elektrisk Gnist, har virket hastig paa Siælen og fremavlet en stor og ædel Handling.

For at befordre almindelig Oplysning ved Læsning af de Bøger, har man saavel i Kiøbenhavn, som paa andre Steder, indrettet Leie-Bibliotheker, hvorfra enhver, mod en ringe Betaling, efter eget Valg kan blive forsynet med saa mange Bøger, som hans Tid og Lyst tillader ham at læse. Upaatvivlelig kunde slige Indretninger være nyttige for det Almindelige, om Bøgerne, som udleies, alle vare af den Beskaffenhed, at de kunde fremskynde sand Oplysning, opvække gode Følelser, skiærpe Forstanden og forøge Kundskaber om Verden og Mennesker. Men naar vi eftersee Katalogerne af de fleste Leie-Bibliotheker, saa finde vi en stor Deel af Bøgerne, hvis Indhold er: overspendt lidenskabelig Kiærlighed med Tilsidesættelse af Religionens og Moralens helligste Pligter; Røver-Historier, Grusomheder, Mord med


341

Gift og Dolk, Spøgelser, Syner og Varseler, underjordiske Fængsler, Forbrydelser, hvorved den menneskelige Natur gyser m.v., og disse Ting ofte i et smukt tillokkende Sprog fremsatte. Slige Bøger findes sædvanlig saa forslidte og smudsige, at man ikke kan tvivle paa, at de jo af mange ere igiennemlæste, hvorimod de bedste moralske historiske Værker ofte findes aldeles ubrugte. Leie-Bibliothekernes Værd til at befordre sand Oplysning, Kundskaber og gode Følelser er under disse Omstændighederr meget tvivlagtig, da de ofte kunde blive meget skadelige. Ønskeligt vilde det være: om Bogsamlinger, som ere bestemte til at udleies, først af kyndige Mænd bleve undersøgte, og ikkun de tillodes at udleveres, som kunde befordre sand Oplysning og være nyttige, saavel for Forstanden som for Hiertet. Offentlige Tidender bebude os: at Leie-Bibliotheker og Romaner ere i Kønigsberg forbudte, maaskee har man ogsaa der bemærket deres skadelige Indflydelse.

Skolerne ere de Steder, hvor Ungdommens intellektuelle Evner, Kundskaber, Forstand, Ihukommelse og Grundsætninger skulle dannes og ud-


342

vikles, og hvor de skule forberedes til at kunne blive nyttige for dem selv og Samfundet. Upaatvivlelig henhører Underviisnings-Anstalter iblandt de vigtigste Indretninger i Staden. Frugterne af Skolelærerens Arbeide udbreder sig til Efterslægten og ere kiendelige igiennem Generationer. Meget hører dertil at være i alle Henseender en god Skolelærer. Egen varm Følelse af Værdigheden af sit Embede, nøie Kundskab i de Ting, hvori han skal undervise, en høi Grad af Menneskekundskab, rigtig og nøiagtig Bedømmelse om Ungdommens særegne Anlæg, Evner og Charakter, Blidhed og Mildhed forenet med Alvorlighed og Strænghed, naar det maatte behøves, varme religiøse og moralske Følelser, en ubesmittet Vandel, en utrættelig Taalmodighed og villig Opofrelse af mange Livets Glæder ere nødvendige Egenskaber, som ikke kunne undværes; jeg henregner endnu hertil et stærkt Legeme og en fast Sundhed. Ved Sygelighed og en svag Helbred omskabes ikke sielden den blide menneskekiærlige Mand til en vranten lunefuld Egoist, hans Munterhed til Hypochondrie, hans Blidhed til stræng Alvorlighed, hans kolde, roelige Eftertanke til ubetænksom


343

Overilelse. I Sandhed naar en Skolelærer er i alle Henseender den, som han bør være, saa er han sikkerligen een af de agtværdigste Lemmer af Samfundet, saa fortiene han vist almindelig og udmærket Høiagtelse i en langt høiere Grad end han sædvanlig pleier at nyde.

Den danske Regiering har i en Række af Aar søgt ved gode Anordninger at forbedre Skolevæsenet, og derved at udbrede Oplysning og nyttige Kundskaber i alle Stænder, saavel i Kiøbenhavn som i de danske Stater i Almindelighed. Vi finde indtil Aaret 1801 en Mængde Anordninger Skolevæsenets betreffende, hvorved deels nye Indretninger ere anbefalede, deels ældre forandrede. Desuagtet fandtes Skoelevæsenet [!] i Danmark ikke i en udmærket roesværdig Tilstand, uagtet Oplysnings-Væsenet i det Hele kostede Staten maaskee mere end i nogen anden Stat i Europa. Det var de seenere Aaringer og vores nærværende velgiørende Regiering, som er overbeviist om at allene sand Oplysning og almindelig physisk, moralsk og intellektuel Dannelse af Ungdommen i alle Stænder, kan giøre endog en liden Nation stor, ædel, agtet og lykkelig, stærk kraft-


344

fuld og blomstrende, forbeholden, at forbedre Underviisnings-Anstalterne i den Grad, at de kunne sætes ved Siden af de bedste i Europa.

Skolerne, hvori Ungdommen undervises, bør i det Hele have et blidt og venligt Udseende. Den ubehagelige afskrækkende Form af Skolen kunde let opvække Modbydelighed og Ulyst til Underviisningen. Grækernes Lycæer, Gymnasier og Portiker i Oldtiden vise, at de have handlet efter disse Grundsætninger. De underviste ogsaa ofte under frie Himmel i den beqvemme Aars-Tid. Naturens store Bog er her ved Haanden, om ellers Læreren forstaaer at læse deri. De ældre Skoler hos os lignede mere et koldt, mørkt og fugtigt Fængsel end Steder, som vare bestemte til Ungdommens Underviisning. Endnu er nogle af dem af den Beskaffenhed, at baade Lærerens og Disciplernes Liv og Helbred derved kunde sættes i Fare. Kundskaber ere for dyrt kiøbte, naar de erholdes paa Bekostning af Sundheden. Enhver Skole bør have en tilstrækkelig Størrelse og Høide i Forhold til det Antal Discipler, den skal indeholde, især da Ungdommens sædvanlige stærkere Uddunstninger kunde i en kort Tid for-


345

vandle Skolens Atmosphære til en usund Badstue, i hvis skadelige Dunster baade Læreren og Ungdommen kunde lide Skade paa deres Helbred. Den strængeste Reenlighed og Anvendelsen af de forskiellige Maader at sætte Skolen i frie Forbindelse med den udvortes Luft, og Skolens Opvarmning om Vinteren med Vindovne kan neppe afværge den deraf flydende Ulempe. Dette synes derfor især i Almue- og Land-Skoler at være en ikke uvigtig Gienstand for den offentlige Opmærksomhed. Ogsaa Lysningen i Skolerne, naar den er for stærk eller for svag eller falder i en urigtig Retning, i for lave Vinduer, hvide kalkede Vægge, blænder Øinene, svækker Synet, og kan give Anledning til at skele. For stærk eller for ringe Opvarming af Skolen om Vinteren kan begge være skadelige for Børnenes Helbred, og burde efter en bestemt Temperatur indrettes. At Trækvind og Røg med Omhyggelighed maae afværges, og at den strængeste Reenlighed af Skolen og dens flittige Luftning maae iagttages, er indlysende.

Det er en særdeles vigtig Gienstand med Klogskab at fastsætte den Alder, i hvilken Børnene kun-


346

ne og bør sendes til Skolen for at undervises. Vist nok er det, at tillige med Sproget ogsaa Evner vise sig at modtage Begreber og Forestillinger, og at 4 til 5 Aars Børn som oftest yttre den sædvanlige Nysgerrighed, hvorved den første Oplysning saa meget befordres. Held de Forældre, og især de Mødre, hvis Stilling og Cultur tillader at nytte denne lykkelige Naturdrift hos deres Børn, for at nedlegge den første Grundvold til gode Følelser og rigtige Begreber i Barnets spæde Hierte, i Spøg og paa en opmuntrende Maade, uden Tvang og uden at binde dem til en vis Orden. At sende Børnene i deres 4de eller 5te Aar i Skolen, og da allerede at underkaste dem de almindelige Skole-Regler, at lade dem sidde adskillige Timer i en ubevægelig og ofte skadelig Stilling paa en haard Bænk, trættet af en tør Underviisning under en ofte vranten Lærers Tvang, er saa stridende mod Naturens Indretninger og Børnenes naturlige og lykkelige Munterhed, at det ikke allene kan have en mærkelig Indflydelse paa deres Helbred, men endog bibringe dem Lede for Kundskaber. Det synes derfor at være billigt og nyttigt: at Børnene i


347

Almindelighed ikke udsættes for Skolens Tvang førend de ere 7 til 8 Aar gamle, og da ikkun 1 til 2 Timer ad Gangen, hvorefter Tiden til Skolegang langsomt, og under afvexlende Legems Bevægelser kunde forøges. Børnenes Legems Bygning, Sundhed og Styrke, kunde heri dog giøre nogen Forandring. Det kan, som en almindelig Grundsætning antages, at en for stærk og for tidlig Anstrængelse af Ungdommens Siæle-Evner, især under haard Tvang og unaturlig Roelighed, er for Udviklingen af deres legemlige Fuldkommenheder og for deres hele Charakter lige skadelig. Især er dette Tilfældet ved dem, som Naturen ikke har begavet med et stærkt Legeme, let Begreb og udmærkede Anlæg, og som dog ere nødte til at opoffre dem til Videnskaberne; sædvanlig blive disse Skrantninger i Sundhed, overfladige i Kundskaber, og lunefulde, hypochondriske Pedanter og Egoister i deres Charakter.

Som oftest, men dog ikke alle Tider, kan Ungdommen dannes til moralske, gode, duelige og nyttige Mennesker i Samfundet uden Tvang; ikke alle, især dem, hos hvilke ingen religiøse, gode, moralske Følelser tidligen ere blevne opvakte,


348

kunne undvære Straffe; dog maae disse i Almindelighed ikke anvendes uden med varlig Sparsomhed. Hos den muntre, letsindige Yngling maae først Mildhed og kiærlige, venskabelige Erindringer, siden Bebreidelser, da Trudsler og endelig passende Straffe anvendes, og nøiagtig Forskiæl giøres imellem Letsindighed, Ubetænksomhed, Ungdoms Temperaments-Feil, og overlagte igientagne Forseelser. En, inden kloge Grænser vedligeholdt, Æresfølelse er hos mange virksommere end korporlige Straffe. Naar disse endelig skulle anvendes, bør de dog i det mindste være af den Beskaffenhed, at Ungdommens Sundhed derved ikke sættes i Fare. Overdreven Strænghed og Lemfældighed kunne være lige farlige, saavel for Børnenes Charakter, som for deres Helbred. Adskillige Exempler ere blevne mig bekiendte, at Børn ved Slag paa Hovedet og Trækken i Haarene ere blevne dumme, ved Ørefigen tunghørende og døve, ved Haandtage have faaet rystende Hænder m.v. Kold roelig Overlæg og ikke Heftighed og Vrede bør bestemme Straffen. Jeg igientager det her, at en Skolelærer, som i alle Henseender er det han bør være, som udøver sit tun-


349

ge Kald med den Varme, Sagens Vigtighed kræver, som veed at erhverve sig Ungdommens Kiærlighed, Tillid og Ærbødighed, er i en høi Grad agtværdig, hans ædle Daad vil bære Frugter igiennem Generationer, og hans Lærlingers Erkiendtlighed og Taknemlighed vil geleide hans Minde, endog da, naar andre mere offentlig glimrende Bedrifter længe ere indhyllede i Forglemmelse. Ogsaa har vor blide Regiering givet et Beviis paa sin Skiønsomhed med gode Skolelærere, ved at forbedre deres Kaar; og i Sandhed, naar en Skolelærer under hans saare byrdefulde Pligters Opfyldelse tillige skal kiempe med Mangel og Nærings-Bekymringer, saa er hans Stilling virkelig at beklage. Ungdommen trænger nødvendig til Underviisning; uden den vilde den opvoxe i Raahed og Uvidenhed, som vilde hindre den fra i Tiden at vorde nyttig for sig selv og Samfundet. Men denne Underviisning kan og bør ikke være den samme hos alle. Naar man undtager nogle almindelige Kundskaber, som ere uundvælige for alle; bør den være indrettet til enhvers individuelle Stilling i Livet og den Bane, han med Sandsynlighed er bestemt til at igiennem-

350

gaae. Den Oplysning som ikke er gavnlig i enhvers særegne Stilling, Forsynet og Tilfældet har sat ham i, er ikke allene tidsspildende og unyttig, men kunde endog give Lede til de Pligter, hans Stilling kræver, hvilken han som oftest ikke mere kan forlade.

Efter Sagens Natur bliver da ogsaa i de danske Stater Skolevæsenet inddeelt i lærde Skoler, Real-Skoler, Militair-Skoler og Almue- samt Fattig-Skoler i hvilke, enhver efter sin Stilling, nyder den fornødne Underviisning.

Skolevæsenet i de danske Stater trængte høit til en Forandring, der var mere passende for vor Tidsalder. I de sidste 10 Aar af det forløbne Aarhundrede skeete heri mærkelige Fremskridt efter Forslag og Anordning af tvende kongelige Commissioner, den første for de lærde Skoler, som nu er hævet, og den anden for Almue-Skoler, som endnu er i Virksomhed. De lærde Skoler i de danske Stater staae nu under Bestyrelsen af en i 1805 oprettet, og af meest oplyste Mænd i Staten valgt Direction for Universitetet, de lærde Skoler og de private Instituter, hvis Hensigt er at give Ungdommen en videnskabelig Dannelse til


351

at kunne afgives til Universitetet. I en Sag af den Vigtighed for Staten, som Omdannelse af det lærde Skolevæsen upaatvivlelig er, var det naturligt at man fremgik med Langsomhed og Varighed; man giorde derfor Begyndelsen med den saakaldte Frue latinske Skole, som nu har faaet Navn af Kiøbenhavns Cathedral-Skole, ved sammesteds at indføre de hensigtsmæssige Forandringer. Først efter 4 Aars Prøve, nøiagtig Opmærksomhed og samlede Erfaringer erholdt denne Indretning kongeligt Bifald, og alle lærde Skoler i begge Kongeriger bleve eller vil blive derefter dannede efter dette Formaal, for saavidt Stædernes locale Beskaffenhed tillader det. Jeg kan ikke give mine Læsere et mere tydeligt Begreb om den nærværende Stilling af de danske Skoler, som ere bestemte til de i den Anledning udkomne kongelige Forordninger.

Kongelig Reglement for Cathedral-Skole i Kiøbenhavn af 2 October 1801.

Instrux for Overlærerne ved Cathedral-Skolen i Kiøbenhavn af 15 October 1801, hvorved tillige er anført en Forklaring om Underviisningens Omfang for enhver Specialclasse i Særdeleshed; og

352

Skolelove for Disciplerne i Kiøbenhavns Cathedral-Skole. Forordning af 22 Martii, 13 September s. A, 10 October 1806 og 12 Decbr. s. A

Man vil heraf erfare: hvor meget det danske Skolevæsen er forbedret, og hvor megen Grund man har til at nære det meest levende Haab, at dette vil frembringe de meest velgiørende Frugter for Efterslægten. Englændernes forræderiske Mordbrands-Fakkel, som de saa uventet kastede imellem Kiøbenhavns fredelige Boeliger, har iblandt saa mange andre Indretninger ogsaa ødelagt den saa vel organiserede Cathedral-Skole tillige med dens Bibliothek, Inventarium og Læreres Boeliger. Tak være de værdige Mænd, som bestyre Skolevæsenet; Underviisningen blev ikkun faae Uger afbrudt under den almindelige Forstyrrelse, og man har det grundede Haab, at Skolen selv snart blidere og bedre vil igien opstaae af sin Aske.

Mine Læsere vilde undskylde en gammel Læge og en gammel Lærer i Lægevidenskabens forskiællige Dele, hvis Stilling har givet ham saa mange Leiligheder til at kiende Mennesker, og især Kiøbenhavns Beboere, at han vover her at tilføie enkelte Anmærkninger, som efter hans indi-


353

viduelle Følelser kunde fortiene Opmærksomhed Af den specielle Classernes Indretning i vore lærde Skoler erfares: at en heel Trediedel af den Underviisnings-Tid i 16 forskiellige Kundskaber, anvendes til det latinske Sprog, og naar man hertil lægger de Underviisnings-Timer i det grædske og ebraiske Sprog, noget nær den halve Tid. Efter den ældre Indretning af vores lærde Skoler, da Kundskabernes Mængde, hvortil Disciplerne bleve anførte, ikke nær var saa talrig og saa almeennyttig, som nu, og da man næsten i dem ikke lærte andet end Latin, og kold dogmatisk Religion, kold saavel for Hiertet som for Forstanden, var Forholdet af Tiden endnu meget større. Ogsaa under den daværende Indretning af de lærde Skoler, har Kulturen af det latinske Sprog i de danske Stater betydelig aftaget. I de ældre Tider var en dansk Student og en stærk Latiner, endog udenlands, Synonymer. Vore Lærde skrev classisk Latin og talte det med Færdighed; dette har nu for en stor Deel tabt sig. Man kan nu antage: at Ynglingen fra Begyndelsen af Skolegangen, til han har absolveret sin Embeds-Examen i det latinske Sprog, det er om-


354

trent 16 til 20 Aar, anvender en stor Deel af sin Tid og af sin Fliid paa at lære det latinske Sprog; og hvor mange glemmer ikke dette Sprog i en langt kortere tid, da de i deres tilkommende Embedsførelse sielden have Leilighed at anvende denne Kundskab til Almeennytte? hvor mange af vore værdige udmærkede Embedsmænd, Geistlige, Lovkyndige, Læger, som have nydt en lærd Opdragelse, findes der, som ikke vedligeholde Øvelsen i dette Sprog, og heller anvende deres Bestræbelser til de Kundskaber, som ligger nærmere til deres Bestemmelse? skulle der ikke findes mange, endog meget oplyste Mænd, som ikke have lært, eller som have glemt et dødt Sprog, hvis Skiønheder og classiske Skrivter ved tusinde Forklaringer og Oversættelser i Modersmaalet, eller andre levende Sprog, ere giorte til vore egne? skulle den stærke Latiner i Almindelighed være mere oplyst, mere klog, mere virksom, have mere Følelse for stort og ædelt, mere Hengivenhed for Fædrenelandet, for Kongen, for sine Medborgere? man mistyde mig ikke, at jeg skulde holde Underviisning i det latinske Sprog, hvis Ynde endnu fortryller Oldingen, for unyttig og unød-


355

vendig; dette er langt fra ikke min Mening. Det er vist ingen ubillig Fordring, at en, som vil henregnes iblandt de Lærde, bør have Kundskab i det Sprog, som endnu udgiør det eneste almindelige Forenings-Baand imellem alle Lærde paa Jordkloden. Det kommer mig allene for, at den Tid, som dertil anvendes, den Lære-Methode, som dertil bruges, den Anstrængelse, som dertil udkræves, den Nytte, som derved for det Almindelige i det borgerlige Samfund opnaaes, den Tid, som for andre Kundskaber og Legemets physiske Uddannelse derved tabes, ikke bliver erstattet ved et saa længe vedvarende Studium af et dødt Sprog, hvis nøiagtige Kundskab vel pryder den Lærde, men som, naar man undtager de første Kirke-Embeder, academiske og lærde Skole-Embeder, og Mænd, som fortrinlig opofre sig til Philisophien, sielden er til udmærket Nytte i det borgerlige Liv. Sielden yndes det siden, som man med Kiedsommelighed og Uvillie har lært. Iblandt flere erindrer jeg en af Statens ædelste, meest oplyst og værdigste Mænd, som i hans Ungdom med stræng Alvorlighed blev anholdt til at lære Latin. Enhver Sprogfeil blev af hans nidkiære ellers me-


356

get agtværdige Lærer geleidet med et Træk i Øret, hvilket var Aarsag til, at han efter mange Aars Forløb endnu ikke har kunnet overvinde en ubehagelig Følelse ved at høre eller læse Latin, og at være fristet til, ved at bemærke en betydelig Sprogfeil, at gribe til Øret, som til det Sted, hvor slige Feil forhen pleiede at foranledige sandselige Indtryk. Skulde det ikke være mueligt at undervise Ungdommen i det latinske Sprog paa den samme Maade, som man pleier at anvende ved at lære de levende Sprog, mere ved Øvelsen end ved anholdende og kiedende gramatikalsk Studium, og classiske Autorers vidtløftige Fortolkning? jeg troer det; og om jeg tager Feil heri, saa bliver jeg misledet ved min egen Erfaring, og kunde anføre uimodsigelige Beviser herpaa. Maaskee vilde et latinsk Øvelses-Institut, hvori intet hørtes, taltes og blev skrevet, uden Latin, i en kort Tid frembringe mere Færdighed i Sproget, end et meget længere Ophold i offentlige Skoler.

Endeel af de classiske Autorer, som ved Underviisningen i det latinske Sprog anvendes, omhandle krigeriske Bedrifter og Heltegierninger iblandt Grækerne og Romerne, hvilket dog ikke


357

synes at burde være en almindelig og nyttig Gienstand for Ungdommens Opmærksomhed. Hos alle bør opvækkes varm Fædrenelands-Kiærlighed, og Følelse af den almindelige Pligt at værne for dets Sikkerhed; men ikkun faae ere bestemte til at være Hærførere og Befalende, de fleste ere Adlydende, som naar det gielder at bevogte, forsvare eller erobre Fredens Velsignelser, kiække og modige iagttage deres Pligter, men egentligen ere bestemte til Fredens sysler. Af Oldtidens Poeter og dens Gudelære er adskilligt af en slibrig Indhold, og kunde ikke aldeles være uskadeligt for Ungdommen. Gode Chrestomathier af de classiske Skrivter og velskrevne Bøger, som indeholde almindeligen nyttige, videnskabelige, moralske, historiske Sandheder og Gienstande, som kunde være anvendelige i Fædrenelandet, vilde maaske med Nytte erstatte en Deel af de i Skolerne brugelige Autorer.

Siælland eie 6 lærde Skoler, nemlig Kiøbenhavns Cathedral-Skole, den saakaldte latinske Skole i Roeskilde, i Helsingøer, i Fredrichsborg, i Herlufsholm og i Slagelse. Man har ogsaa det Haab, at det yndige, af vor


358

udødelige Holberg saa rigeligen udstyrede, og af ham til offentlig Underviisning bestemte ridderlige Academie i Sorøe, igien skulde anvendes til sin oprindelige Bestemmelse. En lærd Skole findes i Rønne paa Bornholm. I Fyen 2, nemlig i Odensee og Nyeborg. Paa Falster er een i Nyekiøbing. I Jylland 8; i Aalborg, Viborg, Aarhuus, Randers, Horsens, Ribe, Colding og Fredericia. Endelig er der i Norge 4 lærde Skoler, i Christiania, Christiansand, Bergen og Trondheim. I Iisland een paa Bessested. Disse 22 Skoler, som enten ere eller dog blive dannede efter Mynsteret af Kiøbenhavns Cathedral-Skole, saavel som de private Instituter, hvorfra Ungdommen dimitteres til Universitetet, staae under Directionen for de lærde Skolers Overbestyrelse. Af disse Instituter ere de meest udmærkede Borgerdyd-Skolen og det Skouboeske Institut, hvorfra mange brave Ynglinger ere dimitterede til Universitetet.

For at forebygge den muelige Mangel paa duelige og øvede Skolelærere ved ledige Embeders Besættelse, har vor paa Almeenvel bestandig opmærksomme Regiering under 28 Junii 1799 be-


359

falet Indretningen af et Seminarium til at danne Lærere i de lærde Skoler, hvori unge Mænd, som bestemme sig til Skole-Faget, kunne erholde den Forberedelse og den Færdighed i at undervise, som til disse vigtige Embeder er uundgaaelig nødvendig; 25 tilkommende Skolelærere blive her dannede, af hvilke 10 bestemme dem især til Philologien, 5 til Religion og Anthropologie, 5 til Historie og Geographie og de øvrige 5 til Physik, Mathematik og Naturhistorie. Alumni forpligtes ved deres Indtrædelse i Seminarium, at blive der i 4 Aar, saafrem ikke den anstillede Prøve har godtgiort deres tidligere Modenhed til Skole-Embeder, og nyde i den Tid aarlig fra 60 til 100 Rdlr., med Forret til Befordring til Skole-Embeder efter deres Duelighed.

Iblandt Kiøbenhavns militaire Underviisnings-Anstalter, er det kongelige Søe-Cadet-Academie den ældste. Allerede i Aaret 1565 eiede Staden en Navigations-Skole, men først i Aaret 1705 blev Academiet stiftet. Denne Lære-Anstalts nærværende Styrke er 18 Cadetter med 100 Rdlrs. Gage, 38 med 50 Rdlr. og 63 indskrevne, som allerede nyde academisk Un-


360

derviisning. Ved Academiet er ansat, foruden chefen, 2 subalterne Officerer, een Adjutant, 3 militaire mathematiske Lærere, een Lærer i Artilleriet, 2 i Søemandsskabet og taktisk Navigation, een i Construktionen, een i Historie, Geographie, dansk Grammatik og Christendommen, een i at regne og skrive, een i Tegning, 2 i det franske, 2 i det engelske Sprog, 2 i Fægtning, Svømme-Konsten og methodisk Gymnastik, og een i Dands. Dersom det er det bedste og sikkreste Beviis paa et Lære-Instituts fortrinlig Godhed, om de, som efter fuldendt Dannelse forlade det, vise dem paa den Bane, de har opofret dem til, med udmærket Hæder og Ære, saa maae Søe-Cadet-Academiets Organisation vist være særdeles fortræffelig. Desuden er der ved Søe-Etaten indrettet en Styrmands-Skole, som under en Navigations-Directeurs Bestyrelse tiener til Underviisning og Prøvelse af dem, som vil tiene som Styrmænd paa Krigs- og Handels Skibe, og en Musik-Skole. Land-Cadet-Academiet er stiftet i Aaret 1712. Det bestaaer af en Chef, 2 Officerer, 5 Underofficerer, 50 virkelige Soldater, og et ubestemt Antal af militaire


361

og civile Kost-Cadetter Ti af de ældste Cadetter forrette Page-Tieneste hos Kongen og det kongelige Huus. Gienstandene for Underviisningen ere militaire Tactic og Vaaben-Øvelser, Mathematik, Fortification, Historie, Geographie, Religion, det danske, tydske og franske Sprog, og methodisk Anførsel i Gymnastikkens forskiellige Dele. Den kongelige Artillerie-Skole blev organiseret i Aaret 1772. Den bestaaer af 20 Stykjunkere, 20 Cadetter, og et ubestemt Antal Volontairer, som nyde Underviisning i theoretisk og praktisk Artillerie, Mathematik, Mekanik, Hydrostatik, Physik, Chemie og andre Videnskaber og Kundskaber, som staae i Forbindelse med dette Fag, saa og i levende Sprog. Foruden disse militairiske Instituter findes her endnu en Skole for unge Ingenieurer og for Frie-Corporalerne af Garnisonen. Enhver bemærker med Fornøielse, at i disse militaire Underviisnings-Anstalter, Ungdommens physiske og intellectuelle Evners Udvikling gaaer Haand i Haand, som de bør, og at det samme ogsaa paasees i de herværende militaire Almue-Skoler.

362

I Kiøbenhavn findes ogsaa adskillige fortrinlige borgerlige Real-Skoler, hvori Ungdommen, som bestemmes til Handelen og andre borgerlige Sysler, som trænge til en høiere Kultur og Dannelse, undervises. Jeg nævner iblandt disse Skolen for Efterslægten, som blev stiftet i 1787 af et Selskab, som ved aarlig Bidrag underholder den; og det Christianiske Institut for formuende Forældres Sønner. Ungdommen bliver her underviist i alle de Kundskaber, som Reglementet for Cathedral-Skolen anbefaler, med Undtagelsen af de døde Sprog, hvorimod lægges mere Vind paa de levende. Da i de lærde Skoler omtrent den halve Tid anvendes til Kundskab i de døde Sprog, saa maae nødvendig Ungdommens Fremskridt ved en lige Underviisning være hastigere i Real-Skolerne end i de lærde Skoler, hvilket ogsaa er saa meget mere nødvendigt, da de, som have nydt Underviisning i Real-Skolerne, strax, naar de forlade Skolen, indgaae i den for dem bestemte Bane, hvorimod de, som forlade de lærde Skoler, først indtræde til Universitetet for at nyde en høiere Underviis-


363

ning. I Provindsernes Kiøbstæder findes ogsaa adskillige Real-Skoler indrettede.

Almue-Skoler ere af ligesaa megen og maaskee endnu af større Vigtighed for Samfundet end de foranførte Lære-Anstalter. Det er den største Masse af Mennesker, som i disse Skoler skulle dannes til gode, arbeidsomme, i deres Virkekreds nyttige og oplyste Mennesker. Ogsaa har vor velgiørende Regiering giort meget til at forbedre disse Lære-Anstalter, hvortil de i det hele, i en høi Grad vare trængende. Ved hans Majestæts Resolution er for flere Aar siden en Commission befalet at sammentræde for at giøre Forslage til en forbedret Indretning af Almue-Skolerne, hvilken endnu existerer. Enhver Fædrenelands Ven seer den Tidspunkt med Længsel imøde, at denne Commission vil, efter Exemplet af Commissionen for de lærde Skoler, indkomme med Forslag til et almindeligt Reglement for Indretningen og Underviisningen i Almue-Skoler, saavel i Kiøbenhavn og Kiøbstæderne, som paa Landet. De Mænd, som især formedelst deres Stilling ere egnede til Opsyn og Deeltagelse af Underviisningen i Almue-Skoler, ere Præsterne, og en Deel af


364

Kirke-Betienterne; og i Sandhed, hvilken Forretning kunde tænkes ædlere i sin Natur, mere overeensstemmende med Religionens Bud og deres Embeds-Pligter, mere belønnende for deres egen Følelse, mere velgiørende i sine Følger end denne. Selv Prædikener og offentlige Taler, hvor gode, igiennemtænkte, lærerige de endog maatte være, giøre ikke nær det varme og varige Indtryk hos den Voxne, under Mængden af Forretninger og Pligter, med et mindre ømtfølende Hierte og under onde og skadelige Vaners Herredømme, end en god Underviisning, som virker ligesaa meget paa Ynglingens bløde Hierte som paa Forstanden. Ogsaa er Opsigt med Almue-Skoler i Almindelighed paalagt Præsterne, og udgiør en Deel af deres vigtigste Embeds-Pligter; mange opfylde denne Pligt med den Iver og den Varme, som Sagens Vigtighed kræver, hvilket giør dem i en høi Grad agtvædige. Ønskeligt vilde det være: at almindelig Deeltagelse i Underviisningen i Almue-Skoler maatte finde Sted. Upaatvivleligt kunde af en Præst, af en Mand, som selv har nydt en videnskabelig Opdragelse, mere udbredt Kundskab, mere Klogskab ved Underviisningen, mere Nytte


365

ventes, end af en, endog duelig, Almue-Skole-Lærer, hvilken ved mange Leiligheder vil kunde trænge til Præstens Veiledning. Danmark og Norge er forsynet med mange Kirker (maaske et følgeligt Beviis paa Statens større Folkemængde i Oldtiden) mange Præster og mange Almue-Skoler, maaske i Forhold til Folkemængden med flere end nogen anden protestantisk Stat i Europa. Præsternes Antal beløber sig til 2276; og da de fleste Præster paa Landet forsyne 2 Kirker, og hver Kirke i Almindelighed er forsynet med en Skole, saa kunde Kirkernes og Almue-Skolers Tal nok anslaaes omtrent til 3000 af hver Slags.

Kiøbenhavn eier en Deel Almue-Skoler, hvori uformuende Forældres Børn frit kunne oplæres til at blive duelige Arbeidere, retskafne, gode Mennesker og hæderlige Borgere. Disse Skolers Antal ere her i Staden meget betydeligt; nogle bliver vedligeholdte af Kirkerne, andre af begge militaire Etater, andre blive understøttede ved frivillige Gaver fra Skolevelgiørere, og andre endelig paa Fattigvæsenets Bekostning. Disses Indretning byder, at Underviisningen i dem maa være deelt mellem Læsning, Haandarbeide og nyt-


366

tige Legems-Øvelser. Ved en Deel af disse Almue-Skoler er ogsaa gymnastiske Øvelser og Svømmekonst indført.

Foruden disse Almue-Skoler findes endnu i Kiøbenhavn 2 offentlige Stiftelser, som ere bestemte til uformuende Børns Opdragelse, nemlig Vaisenhuset og det kongelige Opfostringshuus, hvilke tvende Indretninger en agtet Skribent kalder Kiøbenhavns store Drivhus for Vantrivninger til Legeme og Siæl*). Vaisenhuset blev stiftet af 4de Frederik til 100 forladte Børns Opdragelse af begge Kiøn. Erfaringen lærer næsten uden Undtagelse, at Hensigten af slige Stiftelser, at danne stærke, sunde, arbeidsomme, lykkelige Mennesker, sielden derved opnaaes. Staten erstatter sielden det, som Forsynet har nedlagt i Forældres Naturdrift, hvilket nok ogsaa var Tilfældet ved Kiøbenhavns Vaisenhuus. Ofte bruger Forsynet Midler, som synes at bebude et uopretteligt Onde, til at fremvirke Nu- og Eftertidens Fordele. Vaisenhuset blev i Aaret 1795 et Rov for Flammen; og dette foranledigede: at Børnene bleve udsatte paa Landet,

*) Nyerups Beskrivelse af Kiøbenhavn p. 504.


367

hvor de i en sundere og renere Luft lettere vil kunne dannes til arbeidsføre og nyttige Mennesker for Samfundet. Enhver Menneskeven ønsker, at Erfaring maae stadfæste dette, og at den store nu af Vaisenhuset tilkiøbte Bygning i Tiden ikke maa friste vedkommende til igien at samle Børnene paa dette Sted. Det samme var nok ogsaa Tilfældet med det kongelige Opfostringshuus, som blev stiftet i Aaret 1753, hvor 200 Drenge forsørges. Slette Fødemidler, ureen Luft, og Mangel paa Reenlighed og Orden, vare de paafaldende Mangler af denne Indretning. Nu har denne Stiftelse, som paa nærværende Tid er under den virksomme Direction for Fattigvæsenets Bestyrelse, faaet en forbedret Indretning. Ogsaa fra denne Stiftelse bliver nu nogle af Drengene, i Følge Placat af 10de December 1796, udsatte til Pleieforældre paa Landet og i de mindre Kiøbstæder.

Kiøbenhavnernes Velgiørenhed, som udgiør et næsten almindeligt Grundtræk af deres Characteer, strækker sig ogsaa til Haandværkerstanden. I Aaret 1798 stiftedes Selskabet til Forædling af unge Haandværkere. Den fortiente Pastor


368

Maasmann har allerede i en Række af Aar, ved Hielp af private Bidrag, med utrættelig Anstrængelse, vedligeholdt denne Underviisnings-Anstalt for Haandværks Drenge, Svende og Huustyende, hvori disse lære at skrive og regne m.v. Den bære Navn af Søndags-Skolen, og benyttes uden for Kirketienesten af dem, som heller bruge denne Dag til nyttig Arbeide end til støiende Fornøielser. Belønninger uddeles tillige til de Flittigste og Lærvilligste. Mange have i denne Skole nydt Underviisning og høstet Nytte deraf. Antallet paa dem, som siden Søndags-Skolernes Oprettelse have nydt frie Underviisning, var 27 Mestere, 324 Svende, 1720 Haandværksdrenge, og 86 uden for Haandværksstanden, tilsammen 2157. I Aaret 1804 begyndte Hr. Hofpræst Christiani lærerige Vinter-Aftens Forelæsninger for Haandværks-Mestere og Svende, hvortil siden ogsaa er føiet mathematiske Forelæsninger. Ogsa for Jødernes Underviisning og Dannelse til nyttige Haandteringer har privat Velgiørenhed sørget.

Ogsaa Almue-Skoler kunde mueligen mangle duelige og øvede Lærere. For at forekommme den-


369

ne Mangel blev i Aaret 1791 ogsaa stiftet et Seminarium for Almue-Skoler paa Blaagaard, hvori allerede over 200 Skolelærere ere dannede. For enhver af Seminaristerne betales aarlig 40 Rdlr., hvorfor de nyde frie Underviisning, Huus og Kost m.v. Tiden til Underviisningen er bestemt til 3 Aar; i det sidste Aar erholde de Anledning til praktiske Øvelser, i en med Seminario forbunden Skole. Lignende private Seminarier findes ogsaa i Fyen, Lolland; paa Brahetrolleborg, i Vesterborg, Skaarup, Brøndbyevester og Borris m.v.

I de første Leveaar synes Naturen at fremgaae paa samme Maade ved begge Kiøn. De taber sig dog efter nogle Aars Forløb; man bemærker da hos begge Kiøn en betydelig Forskiel imellem deres Beskiæftigelser, Lege og Charakteer, som viser: at Naturen har dannet dem til en forskiellig Bestemmelse. Den kloge Ulysses søgte forgiæves den unge Achilles iblandt en Mængde Piger, men han fandt ham snart ved at bemærke hans Beskiæftigelser og Lege. Hvem øiner her ikke Naturens Vink, at den første Opdragelse af Børn af begge Kiøn bør være den sam-


370

me; men at den siden bør være forskiellig efter deres forskiellige Bestemmelse. Naturen har givet det qvindelige Legeme mindre Høide, mindre Kraft, mindre Styrke, men mere Ynde, Runding og Fiinhed i Formen af deres Legemer, blidere Træk, en yndigere Stemme, tækkeligere Væsen, finere Følelser, hastigere Begreb, tidligere Modenhed, heftigere Lidenskaber. De ere bestemte til at være Mandens blide Ledsagere paa Livets Bane i lykkelige og kummerfulde Dage, ømme Mødre for deres Børn og disses første Opdragere, virksomme og ordentlige Huusmødre, og kloge Bestyrere af deres Huusvæsen. Deres Opdragelse og deres Underviisning maae følgelig indrettes efter deres Bestemmelse i Fremtiden.

Det er ogsaa hos os en ikke sielden Feil ved den qvindelige Børne-Opdragelse, at deres physiske Legems-Evner ikke ved Øvelsen nok blive udviklede, og at man i denne Heenseende giør for betydelig Forskiel imellem Piger og Drenge. Den muntre Dreng hopper glad med sin Kiæphest, Pidsk og Tromme, medens den stakkels Pige fra Vuggen af forsynes med Legetøi, hvorved hun sidder længe stille og næsten i en uforandret Stil-


371

ling. Den Sædelighed er i Sandhed meget utidig, som bliver erhvervet paa Bekostning af Sundhed og Sinds Munterhed. Vi opdrage os derved sygelige Koner, svage Mødre og skrøbelige Børn. Overalt kan Menneskevennen ikke lettelig finde et mere sørgelig Billede, end Synet af en samlet Ungdom, udrustet af Naturen til Liv, Munterhed og Kraft, der tvinges til at sidde 6, 8 og flere Timer om Dagen, endog ofte paa usunde Steder og i en tvungen Stilling, uden at afvexle Legemets adspredende Bevægelse med Arbeide. Især er dette Tilfældet ved adskillige Haandarbeider, hvori Pigerne undervises. Hvor mange ere ikke ogsaa iblandt dem blevne i deres Ungdom skiæve og vanskabte og siden ulykkelige Mødre, ved at skrive, tegne, brodere m.v.? naar der ikke omhyggeligen vaages over en lige Stilling under Arbeidet og hyppige Afvexlinger. Hvor mange ere ikke blevne svage paa Synet ved sine Broderinger især med Haar, ved fiine Tegninger, ja vel ogsaa ved for megen Læsning? især ved et svagere Lys. Kultur og Oplysning pryder upaatvivlelig Kiønnet, den giør dem behagelige for enhver, mere elskede af deres Mænd, og over-


372

maade nyttige for deres Børn; dog er deres Bestemmelse og deres Sysler saa udbredte og saa vigtige, at disse neppe tillade dem Tid til udbredt Lærdoms Erhvervelse. Man vil ogsaa have bemærket, at Grøden i Kiøkkenet pleie at svies, naar Huusmødrene giøre Vers eller beskiæftige sig med at studere de classiske Autorer.

I de senere Decennier har ogsaa Kiøbenhavnernes Velgiørenhed stiftet adskillige Instituter og Skoler til Pigebørns Opdragelse og Underviisning. Saaledes har Selskabet for Døttre-Skolerne stiftet Indretninger til dette Øiemeed i Aaret 1792; det søsterlige Velgiørenheds-Selskab i Aaret 1790, og 1805 et Selskab, hvis roesværdige Hensigt gaaer ud paa at opdrage uformuende kongelige Embedsmænds Døttre; endelig findes her en Deel andre private Instituter, som med mere og mindre Held paatage sig unge Pigers Opdragelse. Ungdommen bliver her underviist i det danske, tydske og franske Sprog, Regning og Skrivning, Geographi og Historie, i Musik, Tegning og adskillige Haandarbeider. Pigernes første Underviisning og Dannelse er især Mødrenes Sag, de virke heri sædvanlig mere og


373

bedre end Fædrene. Den ædle oplyste Danne-Qvinde, som selv opfylder sine Pligter som Ægtefælle og Huusmoder, selv danner sine Døttre til tilkommende Huusmødre, og udvikler deres moralske og physiske Fuldkommenheder, som med Omhyggelighed afværger de Snarer, som Letsindighed og Forfængelighed, Sværmerie, Følsomhed, en alt for levende Phantasie m.v. kunde lægge for deres Sædelighed og Dyd, for deres Sundhed og Styrke, for deres Sinds Roelighed og Lykke, er i Sandhed i en høi Grad ærværdig.

Ogsaa i de tegnende og dannende skiønne Konster, manger her ikke Underviisning paa offentlig Bekostning, i det af vor uforglemmelige 5te Frederik den 31 Marti 1754 stiftede Maler-, Bildhugger- og Bygnings-Academie paa Charlottenborg, hvoriblandt Stadens meest udmærkede Konstnere findes, give hertil den bedste Leilighed. Dette Academie bestaaer af Æresmedlemmer, fremmede associerede Medlemmer og Academiets egentlige Medlemmer. Disse bestaae af et ubestemt Tal af Professorer, af Bildhuggere, Malere, Bygmestre og Kobberstikkere, tillige af


374

en Professor i Konsthistorien, Mythologien og Anatomie; desuden er der 2 Informatorer i Frietegninger, en i Ornamenter og en i Perspectiv- og Bygningskonsten og Geometrie. Underviisningen er om Eftermiddagen fra Kl. 5 til 7, da enhver uden Betaling frit kan freqventere Skolen. Eleverne ere inddeelte efter deres Fremgang i forskiellige Classer, Flid og Iver, hvormed de fremgaae paa Konstens Bane, bliver opmuntret og belønnet ved at erholde Sølv Priis-Medailler. Hvert andet Aar er stor Concurrence om Guld-Medaillen, hvoraf Academiet har at uddele 2, en stor og en liden for Malere, ligeledes 2 for Billedhuggere, 2 for Arkitekter og 2 for Kobberstikkere. For at bidrage til Smagens Udbredelse, er det paalagt alle Professionister og Haandværkere, som ikke kunne undvære Tegning, at de skulle tilholde deres Lærlinger flittig at besøge Academiet. De af disse Professionister, som ville nedsætte sig som Mestere i Kiøbenhavn, skulle forelægge Academiet deres Mesterstykke til at bedømmes, derimod de, som have vundet den store Priis i Academiet, skulle være frietagne for at forfærdige Mesterstykke. Elevernes Tal beløber sig sædvanligen til henved


375

200. Smagens Tiltagende i de danske Stater skyldes for den største Deel denne ypperlige Indretning.

Ogsaa de Ulykkelige ere ikke undgaaede vores velgiørende Regierings Opmærksomhed og Omsorg, for hvilke et sørgeligt Tilfælde havde lukket den almindelige Vei til moralsk Dannelse, for Mennesker, som ere fødte døve eller blevne det i en barnlig Alder, som uden deeltagende Hielp ikke kunne nærme sig Banen til Menneskets Bestemmelse, og ikkun leve til Byrde for dem selv og Samfundet. Disses Tal er ogsaa i Kongeriget Dannemark ikke ubetydeligt. Ved Optællingen som i Aarene 1804 og 5 foranstaltedes i Dannemark (Slesvig, Holsten og Bornholm undtagen) befandtes den hele Summa af Døvstumme at være 515, hvilket, Folkemængden ansat til 820623, bliver en Døvstum paa 1593 Mennesker*).

I de enkelte Stifter befandtes:

I Siællands Stift 163, Folkemængden 311065;

*) P A. Castbergs Indbydelses-Skrift om Hensigten og Indretningen af det kongelige Institut for Døvstumme, og om Døvstumhedens Natur og physiske Behandling. Kbhavn 1807 og 1808.


376

I Fyen med forhen underliggende Øer 113, Folkemængden 160164; i Aalborg Stift 44, Folkemængden 104986; i Viborg Stift 32, Folkemængden 26657; i Aarhuus Stift 61, Folkemængden 120164; i Ribe Stift 102, Folkemængden 97587, hvoraf sees, at Antallet af Døvstumme er størst i Viborg Stift, hvor der gives 1 paa 826 Mennesker. Forholdet mellem Antallet af de fødte Døve til dem, som efter Fødselen ere blevne det, kan efter Optællingerne fra de anførte danske Provindser fastsætes som 412 til 103.

I Aaret 1806 stiftedes en Underviisnings-Anstalt udelukkende bestemt for døve og stumme Mennesker i Kiøbenhavn. I 1807 ophøiedes den til et kongeligt Institut, og den 17 April 1807 blev den forsynet med en kongelig Fundation, som fastsætter denne Stiftelses Grundlove, hvortil blev anviist et smukt og beqvemt Lokale af en fri og sund Beliggenhed; Læsesalen, Arbeidsværelser, Børnenes Sovekamre, Betienternes Boeliger findes i den samme Bygning, som desuden har en rummelig Gaard og Have til Børnenes Nytte og Fornøielse. Denne Stiftelses Hensigt er at væ-


377

re en Opdragelses-Anstalt, hvor de Døvstummes moralske og physiske Anlæg til den mueligste Fuldkommenhed udvikles, saa at de kunde blive nyttige Medlemmer af Borgersamfundet. De, som optages i Stiftelsen, kunde følgelig ikkun saa længe nyde Ophold og Underviisning i den, som deres Opdragelse vedvarer. Den kongelige Fundats fastsætter at døvstumme Drengebørn, som optages i Stiftelsen, maae ikke være under det 8de og ikke over det 14de Aar; Pigebørn derimod, hvis Siæle-Evner almindelig udvikles tidligere, kunne optages, naar de have fyldt deres 7de Aar.

De Døvstumme undervises i Stiftelsen i at tale, ikke allene i Tonesprog, men ogsaa ved Gebærdetegn, hvori de, som ere vante til at underholde sig med dem, kunne bringe det til en beundringsværdig Fuldkommenhed; i at skrive, i at læse og forstaae hvad er trykt eller skrevet; i Regnekonsten; i Tegnekonsten; i den technisk-oeconomiske Naturhistorie; i nyttige Haandarbeider, i det menneskelige Selskabs Love og Indretninger; i Jordens Beskrivelse og Menneskeslægtens Historie; i Sædelærens Grund-


378

sætninger og de almindelige Begreber om Ret og Uret, og endelig i den christelige Troe, indtil de kunde ansees værdige at antages til Confirmation, hvormed deres Underviisning fuldendes.

Ved Begyndelsen af det sidste Aar under den Døvstummes Ophold ved Stiftelsen, bestemmes hans tilkommende Næringsvei, hvilket hans Forældre eller Formyndere, Stiftelsens Forstandere og den Døvstummes egen Tilbøielighed afgiør. Det døvstumme Drengebarn sættes derefter i Lære hos en Konstner eller Haandværker, og den halve Tid af Dagen anvendes paa hans Oplæren heri, medens hans Underviisning i Stiftelsen fortsættes i den øvrige halve Deel. Døvstumme Piger anbringes i en passende Levevei; alle blive under Forstandernes Formynderskab, efter deres Forældres Villie, og uden for Kiøbenhavn træder Præsten i det Sogn, hvor den døvstumme Dreng eller Pige opholder sig, i Forstanderens Sted. Forældre, Frænder eller Venner af Døvstmme, som ønske disses Optagelse i Stiftelsen, maae derom give Ansøgning til det kongelige danske Cancellie, ledsaget med Attester fra vedkommende Sognepræst, om at den Døvstumme giver Tegn til at


379

besidde almindelig Menneskeforstand, samt fra vedkommende Læge om at han er af god Helbred, og foruden hans Døvhed ikke er beladt med nogen Sygdom. De aarlige offentlige Prøver af Eleverne i det kongelige Døvstumme-Institut, og den Fremgang, de derved vise i deres Kundskaber, giver det meest grundede Haab, at disse Ulykkelige vil dannes til virksomme, nyttige Medlemmer af Samfundet.

Saavel i Kiøbenhavn, som i andre Steder og paa Landet, findes neppe nogen blandt Ungdommen, som jo kan have og endog bliver anholdt til den nødvendige Underviisning, som kunde komme ham til Nytte i den Næringsvei og paa den Bane, de siden maatte bestemmes til. Saa meget mere sørgeligt er det, at endnu enkelte kunne findes, som deres unaturlige Forældre lade opvoxe i den største Uvidenhed, og som ikke nytte de velgiørende Foranstaltninger til frie Underviisning, som paa alle Steder i de danske Stater findes.


380

Liste over de offentlige Skoler, som findes i Kiøbenhavn i Aaret 1808.

[Listen omfatter siderne 380-392, og er i originaludgaven opstillet som tabel. Her er tabellen opløst til løbende text]

St. Annæ Øster Qvarteer.

No. 1
Gader og No. Toldbodgaden No. 49
Beskaffenhed. Borgerlig Skole bestyres af Mad. Olsen
Elevernes Antal. Drenge 1. Piger 10
Læreres Antal 1

No. 2
Gader og No. Store Strandstræde No. 83
Beskaffenhed. Navigations Skole bestyres af L. Lorenzen
Elevernes Antal. Drenge 8. Piger -
Læreres Antal -

No. 3
Gader og No. Store Strandstræde No. 107
Beskaffenhed. Borgerlig Skole ved Frue Kaufmann
Elevernes Antal. Drenge 4. Piger 12
Læreres Antal 2

No. 4
Gader og No. Amaliegaden No. 128
Beskaffenhed. Almindelige Hospitals Skole
Elevernes Antal. Drenge 8. Piger 14
Læreres Antal 3

No. 5
Gader og No. Dito No. 154
Beskaffenhed. Skipper-Laugets Skole ved Navigations Directeuren Capt. Wleugel
Elevernes Antal. Drenge 8. Piger 14
Læreres Antal 3

No. 6
Gader og No. Norgesgade No. 168
Beskaffenhed. Borgerlig Skole ved Jfr. Hansen
Elevernes Antal. Drenge 16. Piger 14

Læreres Antal 1

No. 7
Gader og No. Dito No. 79
Beskaffenhed. Institut for Pigebørn ved Mad. Thomboe
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 26
Læreres Antal 10

No. 8
Gader og No. Kongens Nyetorv, Charlottenborg
Beskaffenhed. Konst Academiet.
Elevernes Antal. Drenge 180. Piger -
Læreres Antal 11


381
No. 9
Gader og No. Nye Kongensgade No. 269
Beskaffenhed. Bredgadens Drenge-Skole, Arbeids- og Læse-Skole, bestyres af Confrd. Malling og Hr. Mangor
Elevernes Antal. Drenge 196. Piger -
Læreres Antal 9

No. 10
Gader og No. Dito ibid.
Beskaffenhed. Det kongl. Opfostrings-Huus, Læse- og Arbeidsskole, bestyres af Cfrd. Malling, Præsten Palludan og Assessor Bærens
Elevernes Antal. Drenge 131. Piger -
Læreres Antal 12

No. 11
Gader og No. Dito ibid.
Beskaffenhed. Fattigskole under Fattigvæsenets Bestyrelse
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 200
Læreres Antal 5

St. Annæ Vester Qvarteer.
No. 12
Gader og No. Gottersgade No. 6
Beskaffenhed. Institut for Borgerbørn. Bestyrere Pastor Michelsen og Stud. Guldborg
Elevernes Antal. Drenge 20. Piger -
Læreres Antal 3

No. 13
Gader og No. Dito No. 24
Beskaffenhed. Real-Skole, dens Navn, Haabet, bestyres ved Block-Tuxen og Tikiøb
Elevernes Antal. Drenge 32. Piger -
Læreres Antal 7


382
No. 14
Gader og No. Store Kongensgade No. 66
Beskaffenhed. Garnisons Arbeids Anstalts-Skole. Justitsraad Pontoppidan Forstander
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 84
Læreres Antal 4

No. 15
Gader og No. Borgergaden No. 90
Beskaffenhed. Borger-Skole forestaaes af I. F. Tham
Elevernes Antal. Drenge 30. Piger 10
Læreres Antal 2

No. 16
Gader og No. Dito No. 92
Beskaffenhed. For Børn under 7 Aar, bestyres af Levinstoff
Elevernes Antal. Drenge 3. Piger 7
Læreres Antal 1

No. 17
Gader og No. Dito No. 95
Beskaffenhed. Fattigvæsenets Hielpeskole, forestaaes af Hr. Mangor
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 135
Læreres Antal 3

No. 18
Gader og No. Dito No. 149
Beskaffenhed. Søe-Etatens og Søe Qvæsthusets Pige-Skole. Specielt Tilsyn ved samme haves af Pastor Holm
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 100
Læreres Antal 2

No. 19
Gader og No. Dito No. 195
Beskaffenhed. Borger-Skole holdes af Canzel
Elevernes Antal. Drenge 20. Piger 2
Læreres Antal 1

No. 20
Gader og No. Adelgade No. 205
Beskaffenhed. Sye- og Læseskole forestaaes af Elise West
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 24
Læreres Antal 5

No. 21
Gader og No. Dito No. 211
Beskaffenhed. Borger-Skole forestaaes af Engelsen
Elevernes Antal. Drenge 40. Piger 25
Læreres Antal 9

No. 22
Gader og No. Adelgade No. 274
Beskaffenhed. Borger-Skole, Pastor Michelsen har specielt Tilsyn med samme
Elevernes Antal. Drenge 5. Piger 7
Læreres Antal 2


383

No. 23
Gader og No. Adelgade No. 277
Beskaffenhed. Borger-Skole forestaaes af Mad. West
Elevernes Antal. Drenge 25. Piger 15
Læreres Antal 1

No. 24
Gader og No. Dronningens Tvergade No. 334
Beskaffenhed. Borger-Skole forestaaes af Købke
Elevernes Antal. Drenge 40. Piger -
Læreres Antal 5

No. 25
Gader og No. Dito No. 337
Beskaffenhed. Borger-Skole af Aagaard
Elevernes Antal. Drenge 13. Piger 15
Læreres Antal 1

No. 26
Gader og No. Sølvgaden No. 414
Beskaffenhed. Det kongl. Institut for Døvstumme, Professor Castberg er Stiftelsens Forstander
Elevernes Antal. Drenge 10. Piger 9
Læreres Antal 5

No. 27
Gader og No. Dito No. 421
Beskaffenhed. Kasserneskolen, forestaaes af Directionen for Kasserneskolerne
Elevernes Antal. Drenge -. Piger -
Læreres Antal -

Rosenborg Qvarteer.

No. 28
Gader og No. Store Kiøbmagergade No. 6
Beskaffenhed. Trinitatis Kirkes Skole, Forstandere ere Professor N. Kall og Pastor Fallesen
Elevernes Antal. Drenge 56. Piger 44
Læreres Antal 3

No. 29
Gader og No. Klareboderne No. 8
Beskaffenhed. Døttre-Skolen, Directionen bestaaer af 2 af Elevernes Fædre, som vælges af Selskabet
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 64
Læreres Antal 10


384

No. 30
Gader og No. Myntergaden No. 43
Beskaffenhed. De 32 Mænds Skole, oprettet 1772, Frieskole for fattige Borgeres Børn
Elevernes Antal. Drenge 18. Piger 16
Læreres Antal 2

No. 31
Gader og No. Dito No. 55
Beskaffenhed. Gratist-Skolen oprettet af afdøde Pastor Saxtorph
Elevernes Antal. Drenge 30. Piger 60
Læreres Antal 4

No. 32
Gader og No. Gottersgaden No. 131
Beskaffenhed. Mad. Mørks Institut for Pigebørn
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 32
Læreres Antal 8

No. 33
Gader og No. Aabenraae No. 225
Beskaffenhed. Trinitatis Arbeidshusets Skole bestaaer af 2 Læse- og Skriver-Skoler og en Arbeids-Skole
Elevernes Antal. Drenge 45. Piger 70
Læreres Antal 3

Klædeboe Qvarteer.

No. 34
Gader og No. St. Kannikestræde No. 48
Beskaffenhed. Kiøbenhavns Cathedral Skole
Elevernes Antal. Drenge 92. Piger -
Læreres Antal 14

No. 35
Gader og No. Skidenstræde No. 50
Beskaffenhed. Real-Skole. Forestaaes af Nielsen
Elevernes Antal. Drenge 89. Piger -
Læreres Antal 5

No. 36
Gader og No. Dito No 52
Beskaffenhed. Institut for Pigebørn ved Mad. Both
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 20
Læreres Antal 4

No. 37
Gader og No. Skidenstræde No. 58
Beskaffenhed. Institut ved Jfr. Hansen
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 14

Læreres Antal 2

No. 38
Gader og No. Dito 74
Beskaffenhed. Frue Kirke Skole, Læse-, Sye og Spindeskole
Elevernes Antal. Drenge 38. Piger 34
Læreres Antal 5


385

No. 39
Gader og No. Kronprindsensgade No. 40
Beskaffenhed. Institut for Pigebørn ved Mad. Brandahl
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 20
Læreres Antal -

No. 40
Gader og No. Silkegade No. 48
Beskaffenhed. Institut for den jødiske Ungdom. Elementar Skole bestyres af Bing og Calisch
Elevernes Antal. Drenge 60. Piger 15
Læreres Antal 10

No. 41
Gader og No. Østergade No. 52
Beskaffenhed. Efterslægt-Selskabets Realskole. Underviisningen bestyres af en Commission, der bærer Navn af Underviisnings-Commissionen. Den bestaaer af Selskabets første Directeur og 4 Underviisnings-Commissarier
Elevernes Antal. Drenge 117. Piger -
Læreres Antal 20

No. 43
Gader og No. Dito No. 63
Beskaffenhed. Mad. Dietrichs Institut for Pigebørn
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 40
Læreres Antal 9

No. 43
Gader og No. Dito No. 65
Beskaffenhed. Det holsteenske Instit. forestaaes af Hammelef
Elevernes Antal. Drenge 30. Piger -
Læreres Antal 5

No. 44
Gader og No. Pilestræde No. 83
Beskaffenhed. Handels-Skole ved Josephsohn
Elevernes Antal. Drenge 17. Piger -
Læreres Antal 2

No. 45
Gader og No. Dito No. 96
Beskaffenhed. Borgerskole ved Müller
Elevernes Antal. Drenge 19. Piger -
Læreres Antal 2

No. 46
Gader og No. Dito No. 110
Beskaffenhed. Basedows Institut. Realskole
Elevernes Antal. Drenge 93. Piger -
Læreres Antal 15


386

No. 47
Gader og No. Pilestræde No. 121
Beskaffenhed. Borgerskole forestaaes af Kølbel
Elevernes Antal. Drenge 20. Piger -
Læreres Antal 1

No. 48
Gader og No. Myntergaden No. 132
Beskaffenhed. Institut for Pigebørn forestaaes af Jfr. Quist
Elevernes Antal. Drenge 16. Piger -
Læreres Antal 2

No. 49
Gader og No. Gam. Myndt No. 157
Beskaffenhed. Borgerskole forestaaes af Lindegaard
Elevernes Antal. Drenge 48. Piger 9
Læreres Antal 2

No. 50
Gader og No. Didrich Badskiærs Gang 204
Beskaffenhed. Borgerskole ved Jfr. Berg og Petersen
Elevernes Antal. Drenge 7. Piger 16
Læreres Antal 2

No. 51
Gader og No. St. Grønnegade No. 254
Beskaffenhed. Borgerskole ved Müller
Elevernes Antal. Drenge 18. Piger 8
Læreres Antal 2

No. 52
Gader og No. Dito No. 288
Beskaffenhed. Institut for Pigebørn ved Mad. Struck
Elevernes Antal. Drenge 25 [!, sandsynligvis sat i forkert kolonne]. Piger – [25]
Læreres Antal -

No. 53
Gader og No. Dito No. 291
Beskaffenhed. Borgerskole ved Mad. Fuch
Elevernes Antal. Drenge 5. Piger 5
Læreres Antal 1

No. 54
Gader og No. Gottersgade No. 348
Beskaffenhed. Institut for Pigebørn ved Mad. Ekholt
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 50
Læreres Antal 9

Friemands Qvarteer.

No. 55
Gader og No. Gam. Amager Torv No. 6
Beskaffenhed. Handels-Institut bestyres af Boserup
Elevernes Antal. Drenge 81. Piger
Læreres Antal 10

No. 56
Gader og No. St. Kiøbmagergade No. 66
Beskaffenhed. Brendstrups og von Westens Institut. Realskole
Elevernes Antal. Drenge 144. Piger -
Læreres Antal 18

No. 57
Gader og No. Tugthuusporten No. 130
Beskaffenhed. Det Schouboeske Instit. forestaaes af Secrt. Schouboe. Lærd- og Realskole
Elevernes Antal. Drenge 150. Piger 44
Læreres Antal 26


387

No. 58
Gader og No. Kokkegaden No. 143
Beskaffenhed. Helliggeistes Kirkes Fattigskole
Elevernes Antal. Drenge 44. Piger 44
Læreres Antal 3

Wester Qvarteer

No. 59
Gader og No. Lavendelstræde No. 85
Beskaffenhed. Stald-Etatens Frieskole
Elevernes Antal. Drenge 19. Piger 11
Læreres Antal 2

No. 60
Gader og No. Farvergaden No. 128
Beskaffenhed. Et offentlig Institut, forestaaes af Lind
Elevernes Antal. Drenge 10. Piger 20
Læreres Antal 2

No. 61
Gader og No. Dito No. 144
Beskaffenhed. Den jødiske Frieskole, den bestyres af en Direction
Elevernes Antal. Drenge 59. Piger -
Læreres Antal 8

No. 62
Gader og No. Dito No. 145
Beskaffenhed. Underviisnings-Anstalt for Pigebørn, forestaaes af Mad. Linde
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 12
Læreres Antal 8

No. 63
Gader og No. Vandkunsten No. 146
Beskaffenhed. Underviisnings-Anstalt for Børn af den jødiske Menighed
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 25
Læreres Antal 2

No. 64
Gader og No. Stormgaden No. 202
Beskaffenhed. Institut for Pigebørn under Bestyrelse af 2 Frøkener af Harboes Kloster
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 12
Læreres Antal 2

Nørre Qvarteer.

No. 65
Gader og No. Vestergade No. 9
Beskaffenhed. Instit. forestaaes af Jfr. Thiil
Elevernes Antal. Drenge 1. Piger 32
Læreres Antal 9

No. 66
Gader og No. Studiestræde No. 76
Beskaffenhed. Borger-Skole af Møller
Elevernes Antal. Drenge 19. Piger 7
Læreres Antal 2


388

No. 67
Gader og No. St. Petristræde No. 100
Beskaffenhed. St. Petri Kirkes Drenge-Skole
Elevernes Antal. Drenge 95. Piger -
Læreres Antal 2

No. 68
Gader og No. Dito No. 128
Beskaffenhed. Borgerskole forestaaes af Mad. August
Elevernes Antal. Drenge 11. Piger 9
Læreres Antal 2

No. 69
Gader og No. Dito No. 135
Beskaffenhed. St. Petri Kirkes tydske Pigeskole
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 44
Læreres Antal 2

No. 70
Gader og No. Dito No. 135
Beskaffenhed. Mad. Bramsens Institut sammesteds
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 21
Læreres Antal 4

No. 71
Gader og No. Lille Larsbiørnstræde No. 182
Beskaffenhed. Borger-Skole af Mad. Hansen
Elevernes Antal. Drenge 10. Piger 14
Læreres Antal 2

No. 72
Gader og No. Nørrevold No. 227
Beskaffenhed. Frue Kirkes Arbeids- og Læseskole, under Fattigvæsenets Bestyrelse
Elevernes Antal. Drenge 76. Piger 118
Læreres Antal 6

Snarrens Qvarteer.

No. 73
Gader og No. Magstræde No. 30
Beskaffenhed. Det søsterl. Velgiørenheds-Selskabskole. Skolens Direction bestaaer af Doctor Nissen, Pastor Clausen, samt 10 af Selskabets Velgiørerinder
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 31
Læreres Antal 2

No. 74
Gader og No. Compagnistræde No. 52
Beskaffenhed. Borgerskole, bestyres af Friis
Elevernes Antal. Drenge 8. Piger 22
Læreres Antal 4

No. 75
Gader og No. Broelæggerstræde No. 77
Beskaffenhed. Borger-Skole af Biørn
Elevernes Antal. Drenge 25. Piger 10
Læreres Antal 5


389

No. 76
Gader og No. Knabroestræde No. 114
Beskaffenhed. Borgerdydskolen oprettet Ao. 1786. Lærd og Real-Skole
Elevernes Antal. Drenge 128. Piger -
Læreres Antal 20

No. 77
Gader og No. Badstuestræde No. 132
Beskaffenhed. Borger-Skole bestyres af Arctander
Elevernes Antal. Drenge 21. Piger -
Læreres Antal 1

No. 78
Gader og No. Vimmelskaftet No. 138
Beskaffenhed. Borger-Skole af Høyer
Elevernes Antal. Drenge 34. Piger -
Læreres Antal 4

Øster Qvarteer

No. 79
Gader og No. Østergade No. 57
Beskaffenhed. Opdragelses-Institut for Pigebørn, ved Mad. Turettin
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 7
Læreres Antal 4

No. 80
Gader og No. L. Kongensgade No. 58
Beskaffenhed. Elementair-Skole ved Søemoed
Elevernes Antal. Drenge 25. Piger 23
Læreres Antal 1

No. 81
Gader og No. L. Kongensgade No. 83
Beskaffenhed. Borgerskole ved Jfr. Kietz
Elevernes Antal. Drenge 10. Piger 20
Læreres Antal 5

No. 82
Gader og No. Lille Kirkestræde No. 99
Beskaffenhed. Borgerskole ved Ruud
Elevernes Antal. Drenge 19. Piger 5
Læreres Antal 3

No. 83
Gader og No. Admiralgade No 102
Beskaffenhed. Nicolay Fattig-Skole, Læse- og Arbeids-Skole
Elevernes Antal. Drenge 80. Piger 80
Læreres Antal 7

No. 84
Gader og No. Viingaardstræde No. 129
Beskaffenhed. Instit. for Pigebørn, forestaaes af Mad. Borgesen
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 12
Læreres Antal 2

No. 85
Gader og No. Dito No. 137
Beskaffenhed. Borger-Skole af Eberhardt
Elevernes Antal. Drenge 50. Piger -
Læreres Antal 4

No. 86
Gader og No. Dito No. 146
Beskaffenhed. Nicolay Arbeids- og Læseskole under Fattigvæsenets Bestyrelse
Elevernes Antal. Drenge 102. Piger 98
Læreres Antal 8


390

No. 87
Gader og No. Dybensgade No. 182
Beskaffenhed. Borgerskole forestaaes af Petersen
Elevernes Antal. Drenge 30. Piger 6
Læreres Antal 3

No. 88
Gader og No. Laxegade No. 197
Beskaffenhed. Borger-Skole af Murole
Elevernes Antal. Drenge 10. Piger 26
Læreres Antal 8

No. 89
Gader og No. Dito No. 199
Beskaffenhed. Holmens Skole, Arbeids- og Læse-Skole
Elevernes Antal. Drenge 70. Piger 65
Læreres Antal 4

No. 90
Gader og No. Nellikegaden No. 202
Beskaffenhed. Borgerskole forestaaes af Gilsager
Elevernes Antal. Drenge 18. Piger 3
Læreres Antal 1

No. 91
Gader og No. Laxegaden No. 214
Beskaffenhed. Borger-Skole af Scharling
Elevernes Antal. Drenge 60. Piger -
Læreres Antal 6

Christianshavns Qvarteer

No. 92
Gader og No. Strandgaden No. 57
Beskaffenhed. Tydsk Borgerskole af Hansen
Elevernes Antal. Drenge 18. Piger -
Læreres Antal 1

No. 93
Gader og No. Lille Kongensgade No. 60
Beskaffenhed. Sønne-Skolen, Real-Skole, under Direction af 4 Medlemmer af Selskabet for Sønneskolen
Elevernes Antal. Drenge 16. Piger -
Læreres Antal 5

No. 94
Gader og No. Store Kongensgaden No. 95
Beskaffenhed. Borgerskole forestaaes af Doctor Sevel Block
Elevernes Antal. Drenge 4. Piger 12
Læreres Antal 6

No. 95
Gader og No. Dito No. 105
Beskaffenhed. Frederiks tydske Frie- og Arbeids-Skole
Elevernes Antal. Drenge 43. Piger 30
Læreres Antal 3

No. 96
Gader og No. Lille Torvegaden No. 109
Beskaffenhed. Borgerskole forestaaes af Mad. Østervig
Elevernes Antal. Drenge 5. Piger 12
Læreres Antal 1


391

No. 97

Gader og No. Lille Torvegaden No 112
Beskaffenhed. Institut for Pigebørn forestaaes af Mad. Raunkilde
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 24
Læreres Antal 2

No. 98
Gader og No. Dito No. 117
Beskaffenhed. Institut af Mad. Bernhard
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 12
Læreres Antal 3

No. 99
Gader og No. Dito No. 125
Beskaffenhed. Borger-Skle af Kølbel
Elevernes Antal. Drenge 36. Piger 6
Læreres Antal 3

No. 100
Gader og No. Overgaden neden Vandet No. 170
Beskaffenhed. Frederiks tydske Kirkes Skole
Elevernes Antal. Drenge 44. Piger -
Læreres Antal 2

No. 101
Gader og No. Dronningensgade No. 209
Beskaffenhed. Borgerskole forestaaes af Mad. Petersen
Elevernes Antal. Drenge 3. Piger 12
Læreres Antal 1

No. 102
Gader og No. Dito No. 232
Beskaffenhed. Borger-Skole af Jfr. Trugaard
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 6
Læreres Antal 1

No. 103
Gader og No. Dito No. 245
Beskaffenhed. Borger-Skole af Elisabeth Pegeloos
Elevernes Antal. Drenge 3. Piger 5
Læreres Antal 1

No. 104
Gader og No. Dito No. 261
Beskaffenhed. Frelseres Kirkes Frieskole
Elevernes Antal. Drenge 18. Piger 37
Læreres Antal 2

No. 105
Gader og No. Dito No. 264
Beskaffenhed. Borgerdyds Skolen, lærd og Real-Skole
Elevernes Antal. Drenge 30. Piger -
Læreres Antal 6

No. 106
Gader og No. St. Annagade No. 278
Beskaffenhed. Borgerskole ved Juntus
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 20
Læreres Antal 2

No. 107
Gader og No. Prindsensgade No. 292
Beskaffenhed. Frelseres Kirkes Sogns Pleie- og Arbeidsskole
Elevernes Antal. Drenge 91. Piger 118
Læreres Antal 7

No. 108
Gader og No. Dito No. 311
Beskaffenhed. Frelsers Kirkes Skole
Elevernes Antal. Drenge 50. Piger -
Læreres Antal 1

No. 109
Gader og No. Sophiegade No. 334
Beskaffenhed. Borgerskole ved Mad. Meierup
Elevernes Antal. Drenge 8. Piger 9
Læreres Antal 1


392

No. 110
Gader og No. Børnehuustorvet No. 361
Beskaffenhed. Døttre-Skolen. Til Directeurer vælges 7 af Selskabet for denne Skole
Elevernes Antal. Drenge -. Piger 35
Læreres Antal 3

Uden Porten.

No. 111
Gader og No. Store Ravnsborg uden for Nørre-Port No. 4 og 5
Beskaffenhed. Det Blaagaardske Skole-Lærer Seminariums-Skole, Elementar-Skole
Elevernes Antal. Drenge 44. Piger 4
Læreres Antal Seminaristerne af ældste Klasse, deres Tal er for Tiden 15

No. 112
Gader og No. Blegdamsveien No. 83
Beskaffenhed. Blegdamsskolen, Borgerskole
Elevernes Antal. Drenge 5. Piger 4
Læreres Antal 1

Tilsammen
Elevernes Antal. Drenge 3460. Piger 2443
Læreres Antal 521

Naar man hertil regner dem, som nyde offentlig militair Opdragelse, og dem, som nyde privat Underviisning i deres Forældres Huse og andre mindre Skoler, saa sees heraf, at der ikke fattes Leilighed i Kiøbenhavn for alle Stænder, til Underviisning i de forberedende Kundskaber, som kunde bidrage til at danne dem til duelige og arbeidsomme Medlemmer af Samfundet.


393

Offentlige Bogsamlinger ere upaatvivleligen en riig Kilde til Oplysning for alle dem, som, enhver i sit Fag, ønske at forøge deres Kundskaber. Ogsaa af disse findes i Kiøbenhavn en tilstrækkelig Mængde. Jeg nævner iblandt disse først det kongelige Bibliothek; noget nær den rigeste og sieldneste Skat, som Staden eier. Det er stiftet af tredie Frederik, men har først i de seenere Decennier, og ved Regieringens ædelmodige Omsorg for Videnskaberne, og en Deel private Bibliothekers Forening med samme, faaet en saa betydelig Tilvæxt, at det nu ansees for det tredie Bibliothek i Verden. Det indeholder nu 280000 Bind, som af dets faste aarlige Fond af 5000 Rdlr. bestandig forøges. Det staaer daglig aabent fra Kl. 10 til 12, ogsaa laanes imod bekiendte Mænds Beviser Bøger derfra. Alle Bogtrykkere i begge Kongeriger ere forbundne til at afgive et Exemplar af de i deres Officiner trykte skrifter til Bibliotheket. Universitets-Bibliotheket bestaaer omtrent af 80000 Bind, er aabent daglig fra 10 til 1, og staaer under en bestandig Bibliothek-Commission af Professorerne. Det Classenske Bibliothek indeholder en stor


394

og kostbar Samling af physiske, mathematiske, naturhistoriske og oeconomiske Skrifter, som 4 Dage om Ugen er til offentligt Brug. Ogsaa eier det kongelige chirurgiske Academie, ved en testamentarisk Donation af Justitsraad Kølpin og andre Gaver, en udsøgt og talrig Samling af lægevidenskaberlige Bøger, som ere bestemte til offentlig Nytte. Til Held for Videnskaberne undgik disse Bog-Samlinger den almindelige Ødelæggelse af Bombardementet i Aaret 1807, hvorved saa mange kostbare og tildeels uerstattelige Privat-Samlinger ere tilintetgiorte, da den største Deel af Universitetets Bygninger og Professorernes Boeliger bleve et Rov for Ilden. Dog findes endnu i Staden nogle betydelige Privat-Bogsamlinger, Læse-Selskaber, Klub-Bibliotheker, og de forhen omtalte Leie-Bibliotheker, saa at der i Kiøbenhavn vist ikke fattes Leilighed, til ved Læsning at erhverve sig udbredte Kundskaber i hvilket som helst Fag man maatte ønske.

Det vilde lede mig for langt fra mit egentlige Formaal her at omhandle vort ældgamle Kiøbenhavns Universitet, der blev stiftet i Aaret 1479 af første Christian, og som siden den Tid har un-


395

dergaaet mangehaande Forandringer og Reformer, hvoraf flere endnu kunne ventes, hvilket er saa meget mere vigtigt for det Almindelige, da Kiøbenhavns Universitet er det eneste i begge Kongeriger, og udgiør Kilden, hvoraf de fleste tilkommende kongelige Embedsmænd, uden for militair Etaterne, skulle drage de nødvendige Forkundskaber til deres tilkommende Stilling. Jeg forbeholder mig allene, naar Medicinalvæsenet i København omhandles, at anføre noget om den her herskende lægevidenskabelige Dannelse af de Studerende. Studenternes Tal beløber sig sædvanlig til 700, og neppe vil noget andet Sted findes, hvor iblandt dette Tal af Studerende hersker den Orden og den anstændige Sædelighed, som her, skiøndt i nærværende krigeriske Tider, Bellona vel kunde komme i Collision med Muserne, da Engellands forræderiske Anfald ogsaa ved denne Leilighed har opfordret de Studerende at bidrag til Statens Forsvar.

Jeg kan ikke forlade denne vigtige Gienstand om Ungdommens Opdragelse og Underviisning i Kiøbenhavn, uden endnu at tilføie nogle Ord om Kiønsdriftens for tidlige Opvækkelse og


396

Onanie, denne vor Tidsalders Pest, som har udbredt sig over en Deel af vor Jordklode, og som ogsaa i Kiøbenhavn ikke er ualmindelig. Jeg har herom anført noget i den første Deel af disse Betragtninger (pag. 545-554); og indskrænker mig her allene til at anføre nogle af de virksomste Midler til at vedligeholde den lykkelige Uvidenhed om Kiønsdriften, til den Tid, da Naturen, efter dens vise Indretning, selv fremkalder den. De Ulykkelige, hos hvilke denne Naturdrift, længe for den af Naturen bestemte Tid, er opvakt, som allerede i lang Tid have været hengivne til hyppig Onanie, og anden uordentlig Tilfredsstillelse af Kiønsdriften, og hos hvilke Livskraftens Indvirkning allerede, ved Vanens Herredømme, til Tab for Legemet og Siælen meest er henvendt til de Dele, som Naturen har bestemt til Artens Vedligeholdelse; disse Elendige ere sædvanligen uforbedrelige; de ere tabte for dem selv og Samfundet. Et svækket og sygeligt Legeme, Selv-Bebreidelser og Hypochondrie vil ikke sielden følge dem til Graven. Moral, Philosophie og Religion arbeide ofte forgiæves mod denne Dæmon, indtil de Furier, som ere dens Følger, have henre-


397

vet den Ulykkelige til uberegnelige Lidelser. Jeg selv har nogle Gange forgiæves henført en og anden af mine yngre Venner, som vare mig mistænkte for lignende Udsvævelser, til Smerternes og Kumrens Boeliger, Hospitalerne, og giort dem opmærksomme paa de Skrække-Billeder, der forefandtes; de bleve dybt rørte til Taarer, og faldt dog snart tilbage til deres forrige skadelige Vaner.

Det er en overmaade vigtig Gienstand for alle Forældre, Ungdommens Opdragere, og ethvert Individ, med den strængeste Omhyggelighed at afværge alt, hvad mod Naturens Orden kunde for tidlig opvække Kiønsdriften. Denne Omsorg strækker sig endog til spæde Børn. Ogsaa af egen Erfaring veed jeg, at af og til ufornuftige Ammer, Barnepiger og andre, af Uvidenhed have benytte dem af skadelige Konster for at beroelige Børnene, hvilket har lagt den første Grund af Onanie hos dem. Børnenes Diæt af begge Kiøn bør aldrig være for stærk nærende og pirrende, mindst om Aftenen; thi dette kunde foranledige dem til denne Last. Ogsaa vore Conditore ere med Hensyn hertil skadelige. Jeg selv har kiendt adskillige endog haabefulde Ynglinger, som ved Mis-


398

brug af Ægge-Sopgener, Liqueurer, Chocolade og andre pirrende Ting, i Forbindelse med slette Selskaber, ere blevne uigienkaldeligen, physisk og moralsk ulykkelige. En Omstændighed, som vist kræver Vedkommendes alvorligste Opmærksomhed. Børnenes for varme Beklædning, især varme og snævre Beenklæder, og Misbrug af bløde Fiær-Dyner, kunde ogsaa bidrage til Kiønsdrifternes for tidlige Udvikling. Legemlig Bevægelse og bestandig Beskiæftigelse, hvortil Naturen selv opfordrer, er upaatvivlelig det kraftigste Middel derimod. Ynglingen, som lægger sig træt til Sengs om Aftenen, og som bliver anholdt til at reise sig saa snart han bliver aarvaagen om Morgenen, vil neppe forfalde til slige Uordener. Erfaringen lærer ogsaa, at Onanien, som vel aldrig har været ukiendt iblandt Mennesker, dog især har udbredt sig, da den kielne, bløde Opdragelse, Lediggang og Vellevnet fordrev Legems-Øvelser, Arbeidsomhed, Tarvelighed og kolde Bade fra vores Samfunde. Ørkesløshed, den siddende Kloster-Opdragelse, slet indrettede Pensions-Anstalter og Skoler, under en skiødesløs Opsigt, uforsigtige Samtaler, usædelige Skrifter, utugtige Billeder,


399

men især Forførelse af andre, yngre og ældre, pleier at være Drivhusene for Onanie og en uordentlig Tilfredsstillelse af Kiønsdriften. En ophidset Phantasie, denne sædvanlige Følge af Ørkesløshed, maae af Ynglingen saavel som af Voxne aldrig henvendes til slibrige Gienstande, Indbildningskraften, den rene Kryderie af Livet, under Fornuftens Herredømme, er en Kilde til mange glade Timer og til mange ædle Handlinger, men, tøilesløs og misbrugt, kan den fremvirke uberegnelige Ulykker. Forældre og Ungdommens Opdragelse kan ved ufortrøden Opmærksomhed paa Ungdommen virke meget, saare meget til at afværge disse Ulykker; jeg henregner hertil ogsaa ubemærket Eftersyn af deres Klæder og Senge, og at ikke flere Børn sove sammen i en Seng.

Upaatvivlelig tage de Feil, og vælge en gandske stridende Fremgangsmaade, som troe at gavne Ungdommen ved at giøre dem tidlig bekiendt med Forskiællen af Kiønnet, og med Nytten og Hensigten af Kiønsdriften. Nysgerrighed og Opmærksomhed bliver da henvendt til denne Gienstand, hvortil Naturen endnu ikke har forsynet dem med Organ, men Begrebet derom vil vist


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading

© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |