sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 2
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Henrich Callisen
Titel: Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn 2
Udgivet: Kbh., 1809
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Del: 2. del - titelark
Note: Denne indholdsoversigt er bygget specielt til webudgaven.

 

 

Physisk Medizinske

Betragtninger

over

Kiøbenhavn

Stadens Beboere

tilegnede

af

Dr. Henrich Callisen

Etatsraad og Generaldirecteur

ved det chirurgiske Academie Ridder

m.v.

Anden Deel.

Kiøbenhavn 1809.

Trykt paa Frederik Brummers Forlag

hos Directeur J. F. Schultz

 


[III]

Fortale

Da jeg fremlagde den første Deel af dette Skrift for mine Medborgere, var Kiøbenhavn fra sin forhen saa blomstrende Tilstand nedstyrtet blandt de ulykkeligste Steder i Europa. Vel havde vor forræderiske Fiende alt den Gang forladt os, men hans troløse og lumske Overfald, som Aartusinde ikke ville formaae at udslætte af Verdens Aarbøger, havde blandt alle Stænder udbredet den skrækkeligste Jammer og Elendighed. Vort Menneske-Tab ved Bombardementet lod sig i Førstningen ikke beregne med Nøiagtighed. Paa Søe-Qvæsthuuset, og paa Søe-Etatens Hospital var Antallet af de der modtagne Saarede langt større end


IV

det af mig blev angivet; mange af vore Medborgere, som laae begravede under Ruinerne af de nedstyrtede Huse, bleve siden opdagede; mange fandtes ikke, fordi de under Branden vare forvandlede til Aske, medens de havde forsøgt at redde deres saarede og døende Venner, deres spæde Børn, og Levningerne af deres Formue; mange døde under vedholdende Lidelser af deres Saar, længe efter at Orden var vendt tilbage i Hovedstaden; og mange bleve til sidst et Offer for skrækkende Indtryk af Forfærdelse og Angst, Tab og Mangel, Sorg og ublide Udsigter i Fremtiden. Endnu efter to Aars Forløb findes ikke faae Lidende, hvis Dage ville blive forkortede, som Følge af alt det, de udstode under hine uforglemmelige Rædsels-Dage. Endeligen ere ogsaa mange blevne lemlæstede og Krøblinger, - uskikkede til at erhverve Livets Nødvendigheder for dem selv og deres Slægtninger.

Kronprindsen, vores nuværende, og med saa megen Ret elskede, Konge kom tilbage


V

til Hovedstaden; med ham tilbagevendte en ordnet Regiering, hastige og kraftige Foranstaltninger til at sørge for de mange Ulykkelige, som fandtes i Staden, til at afhielpe deres højeste Trang, forskaffe dem Livets første Nødvendigheder, og til at sætte Hovedstaden, og vor yndige Øe, i en saa kraftfuld Forsvarsstand, at den kunde modstaae ethvert Angreb. Den forræderiske Maade, hvorpaa Engellænderne anfaldt Hovedstaden, et fredeligt Folk og en redelig, menneskekiærlig Regiering, som ikke havde givet nogen Nation end den mindste Anledning til Misfornøielse, denne saa skiendige Handling, som blev afskyet af hele Europa, gjorde, at den Danmark tilbudne Fred blev afviist med Foragt, og at der endog maatte erklæres Krig mod vore nærmeste Naboer, fordi de vare forbundne med vore Fiender. Saaledes blev da Danmark, efter al den Ulykke, som rammede Hovedstaden, paa eengang indviklet i Krig med begge disse Nationer.


VI

Det foregaaende Tab af vor Flaade, Adskillelsen fra vore Brødre i Norge, og den store Vanskelighed, at forsyne dem med det, som kunde tiene til deres Underhold og Forsvar, da alle vore Farvande næsten bestandig vare besatte af fiendtlige Krigsskibe, Standsning af al Handel, og af de dermed forbundne Næringsveie, vanskelig Forbindelse med Dannemarks egne Provindser og med fremmede Steder, gjorde og giør Kiøbenhavnernes Stilling endnu mere trykkende. Dette viser sig især ved den forhindrede Indførsel af Bygnings-Materialier, da, af den betydelige Deel af Staden, som blev ødelagt under Bombardementet, ikkun faae Huse endnu er opbyggede, og da følgeligen den nu saa forøgede Mængde af Stadens Beboere, endnu maa behielpe sig med et saa meget mindre Rum.

Ved alt dette, og under alle de uundgaaelige Besværligheder, som Krigen medfører, har man dog Grund til at holde Hovedstaden og dens Beboere for langt mindre


VII

ulykkelige, end de fleste andre udenrigske Steder, som under nærværende Tiders Omvæltninger lide ved Krigens Rædsler og Ulykker. Vi have ikke manglet Livets første Nødvendigheder, men ved Regieringens vise Foranstaltninger kunnet erholde disse endog for en nogenlunde taalelig Priis. Det er temmelig sædvanligt, at der paa de Steder, hvor Krigen raser, hersker Hungersnød og smitsomme Sygdomme; vi have hidtil været befriede for begge Dele. Vel er Dødeligheden i Kiøbenhavn noget stærkere, end den i Fredstider pleier at være, dog hersker ingen smitsomme Sygdomme iblandt os. Det under Krigen forøgede Tal af Stadens Beboere foranlediger ogsaa en forøget Dødelighed iblandt dem.

Kiøbenhavnernes Character fornægter sig ikke heller under de nærværende Omstændigheder. Uagtet Priserne paa mange af de Ting, som henhøre til Livets Fornødenheder og Behageligheder ere i en saa høi Grad forøgede, saa viser sig dog den sædvanlige Lyst


VIII

til Fornøielser og Adspredelser, næsten uforandret paa alle Steder, hvor Nødvendigheden ikke forbyder det. Mængdens tiltagende Fattigdom og Mangel, og andres meget tiltagende Velstand og Rigdom staae i en besynderlig Contrast mod hinanden. De Riges og Velhavendes Formue anvendes her, som andre Steder, efter enhvers individuelle Følelse for Fædrelandet, Medborgere og privat Interesse. Enhver ønsker: at Fredens uskatterlige Velsignelse snart maae vende tilbage til vore yndige og frugtbare Egne.

Det henhører til Forsynets vise Indretninger, at det ofte bruger Midler, som synes at bebude uerstattelige Ødelæggelser, men at de alligevel baade for Nu- og Eftertiden bleve høist velgørende i deres Følger. Saaledes begynde vi at vænne os til Afsavnet af en Deel fremmede Varer, og at lægge mere Vind paa at forædle vore egne Producter; ogsaa finder dette Sted ved Anvendelsen af Lægemidler – Kiøbenhavns Medicinal-Politie-Foranstaltninger ere endog


IX

under Krigen forbedrede, og adskillige Uordener hævede, som ogsaa for en Deel vare berørte i den første Deel af disse Betragtninger. Afviserne paa Gaderne, hvorved saa mange Skinnebeen bleve saarede, ere borttagne; ingen Køer maae nu holdes inden for Stadens Volde, førend Stalden er bleven efterseet og funden af Politiet beqvem dertil; Pladsen til Badning er indpælet og det er forbuden at grave Sand paa de Steder, hvor adskillige fandt deres Undergang; nogle for den offentlige Sundhed skadelige Næringsveie ere anlagte udenfor Staden; Kalleboe-Stranden er opmudret, giort seilbar, og mange skadelige Uddunstninger derved forekommet; til Gadernes Broelægning begynder man nu igien at bruge den grove Steensand, og ikke den guule Leersand; Gravene om Voldene blive rensede m. v.

Denne Deel af mine Betragtninger indeholder efter Løfte: smitsomme Sygdommes Afværgelse i Kiøbenhavn, især med


X

Hensyn til Pest, ondartede Febere og Børnekopper; Foranstaltninger til de Druknedes og Livløses Redning; Afværgelse af Farer paa offentlige Steder; Omsorg for spæde Børn og deres fysiske Opfostring, Børne-Opdragelse og Underviisning; Omsorg for Kiøbenhavns Fattige og for Fangerne i Staden; Medicinal-Væsenet i Kiøbenhavn, og endeligen herskende Sygdomme og Dødelighed. Vel har min mangeaarige Stilling, som offentlig Lærer og practisk Læge, givet mig hyppige Leiligheder til at kiende Stadens fysisk-medicinske Tilstand, dog har jeg ogsaa, ved at udarbeide denne Deel, ikke fundet mine Kundskaber og mine Erfaringer tilstrækkelige til at oplyse de mange, tildeles indviklede Gienstande, som ere afhandlede i den. Jeg har derfor ikke sparet nogen Umage, i mange Ting at indhente mine Venners Oplysning og afbenyttet andres Erfaring, for at give Værket den Grad af Fuldstændighed, som min Stilling og mine Kræfter tillod det. Jeg har i de


XI

senere Aar til dette Arbeide anvendt de faae Timer, som mine øvrige Pligter og Forretninger have levnet mig, og som Oldingens Hvile maaskee kunde have krævet.

Fuldkommenhed kan paa en hos os ubanet Vei, i et Skrift af saa sammensat og indviklet Indhold, med Billighed ikke ventes; jeg føler ogsaa selv de Mangler og Ufuldkommenheder, som deri findes. Mange Gienstande er vel ogsaa omhandlede paa en Maade, som ikke er overensstemmende med det herskende Begreb om dem. Alt dette haaber jeg dog mine Læsere ville undskylde, og at de ville skienke denne Deel det samme Bifald og Overbærelse, hvormed de har beæret den første Deel af disse Betragtninger.

Jeg har egentligen ikke skrevet disse Betragtninger for Læger; disse ere og bør være bekendte med de Sundhedens og Livets Fiender, som omgive os; dog haaber jeg: at dette Skrift ikke vil være unyttigt for dem, som i Tiden vilde berige Fædrelandets Lit-


XII

teratur med nøjagtigere medicinske Topographier over Staternes forskiellige Steder og Provindser. Jeg har tilegnet dette Skrift Stadens Beboere i Almindelighed, for at henvende deres Opmærksomhed paa de mange Gienstande, som kunde bidrage til at giøre dem til sunde og stærke, gode og lykkelige Borgere.

Da dette er det sidste af mine større litteraire Arbejder, saa maae det tillige afgive et Minde paa min Erkiendtlighed og hiertelige Taknemlighed for den Tillid, det Venskab og den Agtelse, som Stadens Beboere over et halvt Aarhundrede have skienket mig, og hvorom Erindringen aldrig skal udslukkes hos mig.


XIII

Indhold

____

Ottende Afdeling.

Om offentlige Foranstaltninger i Kiøbenhavn til
at beskytte Liv og Sundhed.

Almindelige Betragtninger – fremmede Sygdommes og Sygdoms-Stoffes Indførelse – Medicinal Politie-Loves Nødvendighed og Nytte – heftig smittende og pestartede Sygdomme – hvorledes de udbredes, og Udbredelsen i Almindelighed forhindres – Qvarantaine-Anstalter – deres Tilstand i Danmark i ældre Tider - Qvarantaine-Stationen i Kiøbenhavn fra 1772 til 1804 – Liste paa Qvarantaine-Anordninger i dette Tidsrum – Qvarantaine-Directionens Oprettelse – dens Nytte – Forordning angaaende Qvarantaine-Væsenet i Danmark og Norge – dens Hoved-Indhold – Qvarantaine-Anstalt i Christianssand – hvor ofte Kiøbenhavn fra 1340 til


XIV

vore Tider her været udsat for pestartede Sygdomme – Pesten fra 1710 til 1711 – dens Oprindelse og Fremgang – utilstrækkelige Foranstaltninger derimod – Fortegnelse over de i 1711 i Kiøbenhavn kopulerede, fødte og døde – Liste paa de i 19 Uger i Kiøbenhavn døde Mænd, Qvinder, Drenge, Piger og Fattige – Ingen Nation kan være fuldkommen betrygget for pestartede Sygdomme – dog kan den baade afværges og standses – den gule Feber paa Søe-Qvæsthuset i Aaret 1788 og 1799 – Foranstaltninger paa den danske Flaade at afholde Sygdomme – Nytten af en nøiagtig og bestemt Anordning, hvorledes der skulde forholdes, naar pestartede Sygdomme give sig tilkiende iblandt os, eller nærme sig vore Grændser, som lignede vore Qvarantaine-Forordninger, som værner for dem fra Søe-Siden – Forordningen af 1778 for at afværge Qvæg-Sygen – Børnekoppers Afværgelse og Koekoppe-Indpodningen – Ødelæggelsen af de naturlige Kopper – disses Indpodnings Nytte og Utilstrækkelighed – Vacciner – tilfældige Opdagelse at de værne for Børnekopper – Vaccine-Materiens Indførelse i Danmark og første Anvendelse – Vaccinations-Commissionen blev anordnet – Vaccinationens Historie i Danmark,


XV

uddraget af Commissionens Indberetning til Kongen for Aaret 1801 til 1808 – Liste paa de Vaccinerede i Danmark og Norge fra 1802 til 1808, som ved Commissionen ere anmeldte – Liste over de, som ere døde af Børnekopper i Kiøbenhavn fra 1749 til 1808 – Foranstaltninger i Kiøbenhavn til de Druknedes og Livløses Redning – den store Mængde af dem som drukne i Kiøbenhavn – Aarsagerne dertil – Uvished af Døds-Tegn – Selskaber til de Druknedes Redning i Amsterdam, Hamborg, Paris, London – Foranstaltninger i Kiøbenhavn til de Druknedes Redning – Selskabet for de Druknedes Redning i Aaret 1796 – hvad som er virket derved, og i Fremtiden kan ventes – Anordninger om denne Sag – summariske Bemærkninger derover – Liste paa Tallet af dem, som ere anmeldt at være druknede i Kiøbenhavn fra Aaret 1794 til 1808 – Forholdet af druknede Mænd og Qvinder – hvor mange Præmier for optagne og frelste Druknede er udgivne fra 1803 til 1808 – Afværgelse af Farer paa offentlige Steder i Kiøbenhavn – Trængsel og Opløb – Opførelse af nye Bygninger og Istandsættelse af brystfældige – skrøbelige Tage og slet befæstede Tagsteen – Sneens Nedkastelse fra Tagene og Renderne – udstaaende Render – Iis-


XVI

tapper – Vinduer og Vindueskudderne – Skildterne for Husene – Stængerne, hvorpaa Farverne udhænge deres Varer – Blomster-Potter inden eller uden for Vinduerne – Broernes Tilsyn – Broelægningens Istandsættelse – Gravning til Vandrendernes Reparation – Fortogene bepakkede med fremmede Ting – ubedækkede Afløbs-Render fra Husene – Glatiis – Glidebaner – den offentlige Befordring – Vognenes Brystfældighed – hastig Kiøren og Riden – Kanerne om Vinteren – Hundenes Galskab – bedøvende, giftige, skadelige Planter.

Niende Afdeling.

Børne-Opdragelse.

Omsorg for Børn og deres physiske
Opfostring

Summariske Bemærkninger over spæde Børns Opfostring – den begynder fra Øieblikket af deres Undfangelse – Moderens Forhold under Svangerskabet – for megen og for liden Forsigtighed – Frugtsommelighedens Tilstand er ikke at anse som en Sygdom – Om Børnene avlede uden for Ægteskabet ere stærkere eller svagere – utidige Fødsler – dødfødte Børn – man-


XVII

ge ere ikkun Skindøde – det store Tal af dødfødte Børn – mange af dem kunde oplives – Rednings-Midler dertil og deres hastige Anvendelse – Forslage dertil – Liste af de i Danmark, Norge og Hertugdømmene fødte og dødfødte i 10 Aar – spæde Børns Opfostring – Farer, som vente dem strax efter Fødselen – Naturen har betroet Omsorg for spæde Børn for det meste til Mødrene – Børnenes Opfostring og Opdragelse i den første Periode af Livet lægger Grunden til deres Sundhed, Styrke og Lykke i Fremtiden – Mødrenes ærværdige Stilling med Hensyn hertil – Mødrenes Melk, den bedste Føde for det spæde Barn – Mødrenes Pligt at give deres Børn Die – uovervindelige Hindringer at opfylde denne Pligt – Fattige og i en høi Grad trængende Mødre – Ammer – Valget deraf – offentlig Omsorg for gode og paalidelige Ammer – spæde Børns tilbørlige Beklædning – Omsorg for nøiagtig Reenlighed – Luftens Renlighed – skadelige Indtryk paa spæde Børns Sandse-Organer – Vuggens Brug – nyfødte Børn bør patte, sove og skrige – Barnedaab henhører med til Farer, spæde Børn er udsatte for – længe vedvarende uforandret Stilling af Legemet – Umaadelighed med Hensyn til Føde – Legetøj - Fød-


XVIII

sels- og Pleie-Stiftelsen – Pleie-Stiftelsens Bestemmelse – dens Indretning – Dødelighed iblandt Børnene – Aarsagerne til uægte Børns større Dødelighed.

Børne-Underviisning.

Forsynet har nedlagt hos Mennesket fysiske, intellectuelle og moralske Evner og Anlæg – Opdragernes Pligt at udvikle dem efter den af Naturen bestemte Orden – Børne-Opdragelsen har vundet meget i Kiøbenhavn i de senere Tider – den maae læmpes efter de tilfældige Omstændigheder – Børnenes Naturdrift til afvekslende Forandringer, Glæde og Munterhed – Valget af Midler til Børnenes Underholdning – for megen Haardhed og stræng Alvorlighed er skadelig – saa og ubunden Friehed og ubetinget Tilfredsstillelse af Børnenes Ønsker – Lydighed imod deres Forældre og Foresatte er Børnenes første Pligt – Skadelighed af en kiælen, blød, yppig Opdragelse – Legemets og Siælens Evners Udvikling maae være forenet – Legems-Øvelser – Oldtiden satte en høi Værd derpaa – ogsaa i vort Fædreland – de bleve igennem Aarhundrede meget tilsidesatte – bleve nu igien indførte – Kiøbenhavns gymnastiske Institut – Klog-


XIX

skab og Forsigtighed som derved anvendes – Vaaben-Øvelser – Svømmekonsten – bliver mere og mere almindelig i Kiøbenhavn – Siæls Evnernes Udvikling – Tidlig Opvækkelse af moralske og religiøse Begreber efter Børnenes Fatte-Evner – Barnet kommer godt fra Skaberens Haand – det bliver fordærvet ved Øvelse og Vane at udøve usædelige Handlinger – Ørkesløshed og Lediggang – Usandfærdighed og Løgn – Ihukommelse og Eftertanke ere de to Grundpiller, hvorpaa alle menneskelige Kundskaber støtte sig – begge maae forenede fremgaae, om intellectuel Fuldkommenhed skal opnaaes – Ungdommens Ihukommelse bliver hos os ikke nær saa meget dyrket, som hos vore Forfædre – maa nødvendig skiærpes ved Øvelsen – Omkredsen af menneskelige Kundskaber er uhyre stor – de Kundskaber ved Børnenes Underviisning maae vælges, som efter enhvers særegne Stilling kunde være nyttige – nogle Kundskaber kunde være nyttige i alle Livets Stillinger – den svære Konst at bestemme Ynglingens tilkommende Bane og Stilling i Livet – Kundskaber, som uden Undtagelse bør læres – Kundskab om Landets Sprog – at læse vel, er mindre almindelig, end man skulde troe – Skrivning – Regnekonsten – Læsning af Bøger – Vigtigheden af deres


XX

Valg – Leie-Bibliotheker og deres Skadelighed . – Skolerne – den høie Værd af en god Skole-Lærer – Skole-Væsenets betydelige Forbedringer i Danmark – Skolernes Indretning – naar Børnene maae begynde at besøge Skolen – overdreven Strænghed og Lemfældighed er lige skadelige – Straf-Love – lærde Skoler – Real-Skoler – Militair-Skoler – Almue- og Fattig-Skoler – Directionen for Universitetet og de lærde Skoler – Kiøbenhavns Cathedral-Skole – Reglementet for denne Skole – summaraske Bemærkninger over Undervisningen – de lærde Skolers Tal i Danmark og Norge – private lærde Skole-Instituter i Kiøbenhavn – Seminarium til at danne Lærere i de lærde Skoler – Militaire Underviisnings-Anstalter i Kiøbenhavn – det kongelige Søe-Cadet-Academie – Styrmands-Skolen – Land-Cadet-Akademiet – Artillerie-Skolen – Skolen for unge Ingenieurer og for Frie-Korporalerne – Militaire Almue-Skoler – borgerlige Real-Skoler – Almue-Skoler – Vaisenhuset – Opfostringshuset – Selskabet til Forædling af unge Haandværkere – Søndags-Skoler – Omsorg for Jødernes Underviisning og Dannelse – den første Opdragelse af begge Kiøn bør være den samme –


XXI

siden bør den være forskellig efter deres forskellige Bestemmelse – ogsaa deres fysiske og intellektuelle Evner maae ved Øvelsen blive udviklede – Instituter og Skoler i Kiøbenhavn til Pigebørns Undervisning – Maler-, Billedhugger- og Bygnings-Akademiet – Instituttet for Døv-Stumme – Liste over de offentlige Skoler, som findes i Kiøbenhavn i Aaret 1808 – offentlige Bogsamlinger – det kongelige Bibliothek – Universitets Bibliotheket – det Classenske Bibliothek – det Chirurgiske Academies Bibliothek – Kiøbenhavns Universitet – Kiønsdriftens for tidlige Opvækkelse.

Tiende Afdeling.

Omsorg for Kiøbenhavns Fattige.

Almindelige Bemærkninger – Fattigvæsenet i Kiøbenhavn – har undergaaet en Deel Forandringer – dets nuværende Indretning – den i Aaret 1799 anbefalede Plan for Fattigvæsenet – den Nytte, som derved er stiftet – de Fattiges Tal, som i Aaret 1806 nød offentlig Understøttelse – Fattigvæsenets Indtægter og Udgifter i Aaret 1802 – dets Under-Balance i 4 Aar under Freden – den større Vanskelighed, at sørge for


XXII

de Fattige i Kiøbenhavn frem for i Hamborg – de Fattiges Tal i Aaret 1807 og 1808 – hvad Kiøbenhavns Fattig-Væsen har tabt ved Stadens Beleiring og Bombardementet – i St. Hans Hospital – i Fattigvæsenets Hoved-Bygninger – i Tvangs- og Arbejdshuset – det forøgede Tal af ulykkelige Fattige og Trængende – Indkomsternes Formindskelse, som er grundede paa offentlig Velgørenhed – betydelig forøgede Udgifter – St. Hans Hospitals Forflyttelse til Bidstrup Gaard – Kiøbenhavnernes testamentariske Velgiørenhed siden Aaret 1799 – Publicitetens Fordele ved de Indretninger, som kræver offentlig Velgørenhed – Jødernes Fattig-Pleie i Kiøbenhavn – Betlere paa Gaderne findes aldrig iblandt dem – de mangle et ordentlig organiseret Fattigvæsen – Pengene til de Fattiges Understøttelse blive tilveiebragte ved private Stiftelser og Collecter.

Fangernes Pleie i Kiøbenhavn.

Almindelige Anmærkninger – Stadens offentlige Arresthuus, Stutteriet – Blaae-Taarn – Søe- og Land-Etatens Fanger – Tugt- og Arbeidshuuset – Stokhuset – Forbedringshuset – om denne Indretning


XXIII

svarer til Navnet – Fangernes menneskekiærlige Behandling.

Ellevte Afdeling.

Medicinal-Væsenet i Kiøbenhavn.

Medicinal-Væsenets Vigtighed og Nødvendighed – dets Stilling i Kiøbenhavn viser tildeels Medicinal-Forfatningen i begge Kongeriger – kort historisk Beskrivelse af Medicinal-Væsenets Tilstand, og den lægevidenskabelige Opdragelse i Kiøbenhavn – de offentlige Underviisnings-Anstalter – det medicinske Fakultet – dets Personale – Forelæsninger – de Studerendes foregaaende Examina – den medicinske Eksamen – den skriftlige Eksamen – den mundtlige Prøvelse af de 5 Professorer – Characterens Bestemmelse – Mangel paa practiske-cliniske Prøvelser – overstaaet Examen giver Rettighed til Praksis – men nu ikke til at promovere til Doctor-Værdigheden, førend Candidaten har offentlig disputeret pro licentia – det chirurgiske Academie – Chirurgiens forbedrede Stilling i Danmark – dens Adskillelse fra Barbeer-Væsenet og Laugs-Tvang – Chirurgiens Stilling i Holsteen – det chirurgiske Academies Personale


XXIV

– Academiet underholdes af de anbefalede Afgivter af alle Chirurger i begge Kongeriger – Academiets Bygning og videnskabelige Samlinger – Forelæsninger, som alle ere offentlige – den chirurgiske Eksamen – præliminaire Eksamen – Dissections-Prøven – Udarbeidelsen af en opgiven lægevidenskabelig Gienstand – den mundtlige Examen af 3 Professorer – Bestemmelse af Characteren – giver Ret til Praksis – Middeltal af de medicinske og chirurgiske Studerende i Kiøbenhavn – Liste paa de medicinske kongelige Embeder i Danmark og Norge – Liste paa de chirurgiske civile kongelige Embeder i Danmark og Norge – militaire chirurgiske Embeder ved Søe-Etaten – ved Militair-Etaten ved den danske og norske Armee – Liste paa de medicinske Embeder i Hertugdømmerne – og paa de chirurgiske – Liste paa de i 22 Aar eksaminerede Medici, Chirurger, Apothekere og Giordemødre – Grændserne mellem Medicin og Chirurgie kan ikke bestemmes – medicinske og chirurgiske, teoretiske og praktiske Kundskaber bør være samlede hos enhver Læge, han maatte kalde sig Medicus eller Chirurg – sielden er en Læge udmærket stor i alle Lægevidenskabens Dele – efter hans naturlige Anlæg er derfor nogle bedre Chirurger, andre bedre Medicin – alminde-


XXV

lige Kundskaber og deres Anvendelse bør ingen Læge mangle – Nytten af tvende lægevidenskabelige Lære-Instituter i tvende Kongeriger – strænge Prøvelsers Nødvendighed – Hæders-Navnet af Doctor i Medicinen – burde ikkun tilstaaes udmærkede Lærde – Oldtidens ceremonielle Skikke derved – Fødsels-Stiftelsen – dens Indretning – som Lære-Anstalt for Giordemødre og de Studerende – Liste paa de paa den kongelige Fødsels-Stiftelse modtagne Barselquinder i 21 Aar – Underviisning af de Studerende og Giordemødre – Tabel, som viser: hvor mange have nydt practisk Veiledning i Fødselsvidenskaben ved den kongelige Fødsels-Stiftelse fra 1788 til 1808 – Fortegnelse over Antallet af de paa Fødsels-Stiftelsen fødte Børn fra 1788 til 1808. – Veterinair-Skolen i Kiøbenhavn – dens Historie og lykkelige Fremgang – Skolen forsyner begge Kongeriger med duelige Dyrlæger og Smede – er ogsaa nyttig i Medicinen med Hensyn til Dyre-Anatomien, adskillige Midlers Anvendelse, og fysiologiske og patologiske Oplysninger. – Den botaniske Have i Kiøbenhavn, dens korte Historie – Undervisning i Botaniken – Havens Bogsamling – Urte-Samling og levende Planter. – Apothekere i Kiøbenhavn – deres Tal – Medici-


XXVI

nal-Love med Hensyn til Apothekere – farmaceutiske Examina afholdes af Facultetets Professorer – praktiske Prøver mangle – Forbud mod Bræk- og stærk pugerende Midlers Udsalg uden Recept fra en berettiget Læge – Anordning om Forsigtigheds-Regler, som skal iagttages ved Salg og Handel med Gift – Apotheker Visitationer af Sundheds-Collegio og Stads-Physico – Medicinal-Taxt – fastsættes aarlig af Sundheds-Collegio – Vanskelighed at sætte en rigtig Medicinal-Taxt lige billig for de Syge og Apothekerne – især i Krigstider – Grundsætninger, hvorefter Sundheds-Collegium har beregnet og foreslaaet Priser paa Lægemidler for 1809 – Grændser og Rettigheder imellem Apothekere og Kramboe-Handlere – Materialister ere ikke under Opsigt med Hensyn til Varenes Godhed og Ægthed – Foranstaltninger til at afværge Mangel af Lægemidler under Krigen – Medicinal-Providerings-Kommissionen – Medicinal-Vare-Depot i Kiøbenhavn – Lægernes Stilling i Kiøbenhavn – er ikke meget opmuntrende – det kongelige medicinske Selskab – uberettiget Udøvelse af Lægevidenskaben, og Qvaksalverie – Foranstaltninger derimod – Sundheds-Kollegium – dets Stiftelse – Indretning – Virkekreds – Personale – Nytte.


XXVII

Tolvte Afdeling.

Herskende Sygdomme i Kiøbenhavn.

Summariske Betragtninger over denne Gienstand – spæde Børns Guulsoot – Trødske – Durkløb – Øien-Betændelse – Krampe – Tandarbeide – Kiertelsyge – Orm – Skiævheder af Ryggen m.v. – Betændelses-Sygdomme – Hals-Betændelse – Typhus – Koldfebere – rheumatiske Febere – Gigt – Cathar-Sygdomme – Svindsoet og tærende Bryst-Sygdomme – Feil i Fordøielses-Redskaberne – Slag – Nervesyge og Krampe – gamle Saar paa Benene – Frost i Hænder og Fødder – Fnat – Brok-Skade – venerisk Syge – adskillige Epidemier . – Frygt for Døden – Aarsagen dertil – det er Pligt at sætte tilbørlig Priis paa Livet – at undgaae alt, som kunde svække Sundheden og forkorte Livet – at nyde Livets Glæder – Kiærlighed til Livet maae ikke udarte til en feig Frygt for Døden, som ikke kan undgaaes – Tanken om den visse, ofte ikke fierne Død er den kraftigste Opmuntring til gode Handlinger – de herskende falske Begreber om Dødskampen. – Selvmord – om alle de, som forkorte deres Liv ved Umaadelighed, Usædelighed og Letsindighed, skulde henregnes


XXVIII

til Selvmordere, vilde deres Tal være større, end deres, som døe af andre Sygdomme – de, som med Forsæt dræbe sig selv – deres Tal tiltager iblandt os paa skrækkende Maade – Selvmordere som erkiendte ved lovformelige Syns-Forretninger i Civil-Etaten i 20 Aar – i Stadens Garnison – i Søe-Etaten – Aarsagerne, som foranledige dette Uvæsen – Tungsindighed og Melancholie – falske Religions Begreber – phantastisk, sværmerisk Kiærlighed – Stolthed – Mangel af Troen paa Siælens Udødelighed og et Liv efter dette – ulykkelige Ægteskaber – Romaner, sværmeriske Skrifter og Skuespil – hemmelige Synder – Ødselhed – Spil – Umaadelighed – Samvittigheds-Nag – den stumme Tilbageholdenhed og den skiulte Maade, hvormed de udføre deres Forsæt er Hoved-Aarsagen hvorfor saa lidet kan giøres til disse Ulykkeliges Frelse – det er ædel Daad at arbeide mod denne Handlings sørgelige Tiltagelse – dette skeer mindre ved at forhindre Handlingen selv, end ved at forfølge og at arbeide imod de Aarsager, som foranledige Selvmord til sine første Kilder – vore Dødslisters Ufuldstændighed ogsaa med Hensyn til Selvmordere – Nytten af Selvmorderes Biographier. – Dueller kunde regnes til Selvmord – almindelige Betragtninger derover. -


XXIX

Trettende Afdeling.

Syge-Pleie i Kiøbenhavn.

Mange Indretninger til de Syges Pleie i Hovedstaden – Frederiks Hospital – dets Stiftelse og Indretning – Middeltal af de fattige og betalende Syge – Stiftelsens medicinske og oeconomiske Personale – Lære-Anstalt for unge Læger – Liste paa de siden Hospitalets Stiftelse i Aaret 1757 til 1808 Anmeldte, Indkomne, Udgangne, Døde og Syge – Liste paa de medicinske og chirurgiske Syge og hvad Medicinen aarlig har kostet – Hospitalets Udgifter og Indtægter fra 1799 til 1808 – Pengevæsenets declinerende nærværende Stilling – Søe-Qvæsthuset – det største af Stadens Hospitaler – dets oprindelige Bestemmelse – dets nærværende Stilling – de Syges Tal fra Aaret 1798 til 1808 – Søe-Etatens Hospital – hvor mange Syge siden Aaret 1806 ere indkomne, udgaaede og døde – Militaire Sygehuse for Stadens Garnison i Fredstider – nu paa Feldtfod indrettede Sygehuse – hvor mange Syge i dem kan modtages – Fattigvæsenets almindelige Hospital – dets meget forbedrede Indretning – de modtagnes Syge-Tal fra 1779 til 1808 og deres Dødelighed – St. Hans


XXX

Hospital – dets Bestemmelse – de Syges Tal, som deri kan modtages – Hospitalets Forstyrrelse ved Engellændernes Overfald – forestaaende Forflyttelse til Bidstrup-Gaard – Vartov Hospital – de Syges Tal i 10 Aar og Dødeligheden iblandt dem – andre mindre Hospitaler – Fortegnelse paa Medicament-Udgivter ved Fattigvæsenet i 8½ Aar – almindelige Anmærkninger over Medicin-Forbrug.

Fjortende Afdeling.

Mortalitet i Kiøbenhavn.

Den udbredte Nytte af nøiagtige Mortalitets-Lister – Kiøbenhavns Døds-Listers manglende Tilstand – offentlig Fortegnelse over de Svagheder og Tilfælde, som have hersket i Kiøbenhavn fra Aaret 1797 til 1808, og hvor mange deraf er bortdøde og begravne – offentlig Fortegnelse over de fra 1805 til 1808 anmeldte døde Mænd, Qvinder, Piger og Drenge i de forskiellige Kirkesogne her i Staden – nøiagtige Døds-Lister kan ikke holdes uden Lægernes Medvirkning – Forslag til en forbedret Indretning af Stadens Døds-Lister – Liste paa Forskiællen paa fødte og døde i 60 Aar – Liste over 17 af de almindeligste epidemiske og


XXXI

endemiske Sygdomme, og hvor mange deraf aarligen i et Tidsrum af 60 Aar ere bortrevne – Børne-Sygdomme under Navn Krampe, Slag, Tænder, Bryst-Sygdomme og Tæring ere de meest dræbende – det er vanskeligt at sætte Grændser for Børnenes Dødelighed skiøndt man maatte kiende Aarsagen dertil, da Børnenes Opfostring henhører til Forældrenes frie Handlinger – Tabel over de paa Fødsels-Stiftelsen i 20 Aar fødte og døde Børn, og hvor samme ere afblevne – Aarsagerne af den større Dødelighed af spæde Børn paa Fødsels- og Pleie-Stiftelsen – Forhold imellem Drenge og Piger paa den kongelige Fødsels-Stiftelse i 20 Aar – Dødeligheden iblandt de udi Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset indkomne Fanger.

De Døendes og Dødes Behandling i Kiøbenhavn.

Hele Dyre-Riget synes at døe roeligere end Mennesket – Syge-Stuer opfyldte med mange unyttige Mennesker – Lægernes utidige Virksomhed – de Geistliges Syge-Besøg kunde af og til være skadelige – religiøse Skikke ved Syge-Sengen – den farlige Tillid til Omvendelse paa Sygesengen – den skadelige Uskik at borttage Hoved-Puderne og at lægge de Døende i


XXXII

en horizontal Stilling – at tage de Døde for hastig udaf Sengen – at tilbinde de Dødes Mund og tildække Ansigtet – Muelighed at Mennesker kunde blive begravet levende – naar Ligene begraves for tidlig eller for sildig – Vanskeligheden at give almindelige Regler derfor – Lægernes Medvirkning kunde heri give den mueligste Sikkerhed – Afskaffelsen af vore Forfædres nyttige Skik at vaage over de Døde – Nytten af vel indrettede Liighuse – Udsættelse af Ligene til offentlig Skue – at aabne de Dødes Liig – Ligenes Vadskning, Rensning og reen Beklædning – Jødernes hastige Begravelse udsætte dem for store Farer at blive begravne levende – de brugelige Skikke ved deres Begravelser – den endnu vedvarende Uskik hos os at begrave Døde inden Stadens Volde.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading

© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |