Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kobenhavnshistorie.dk/public_html/templates/sfkh_l11/functions.php on line 194

Barbermaleren John Christensen. Nørrebros ”Chagall”

Foredrag ved kunsthistoriker og forfatter Hanne Abildgaard mandag den 12. marts 2018 i Vartov Store Sal, Farvergade 27 H, kl. 19.30

 

John Christensen var udlært frisør og drev i årene 1922-37 barbersalon på Kapelvej 7A på Nørrebro, og i samme tidsrum opnåede han nærmest kultstatus som kunstner. Her formåede han at forene oplevelserne i hverdagens arbejderkvarter med indre billeder og forestillinger af almenmenneskelig og eksistentiel betydning. For det blev han berømmet og kendt viden om i samtiden, og han kom til at fungere som en slags prisme for mange af de tanker, der stod centralt i tidens kunst og debat, særligt værdier som det sociale, det folkelige og det demokratiske. Kort tid efter sin død i 1940 blev han imidlertid glemt af kunsthistorien, og de mange billeder, museerne gennem tiden har købt af ham, har stort set altid befundet sig på magasin. Hanne Abildgaard har stillet spørgsmålet, om tiden ikke skulle være inde til en nyvurdering af Barbermalerens betydning for forståelsen af periodens kunstliv.