Indholdsfortegnelse

Kiøbenhavns

Beskrivelse

____________

Andet Bind


[3*]

Nicolai Jonges

Københavns Beskrivelse

Den hidtil utrykte Part, indeholdende Rosenborg, Købmager og Øster Kvarterer samt de nyere Dele af Staden

udgivet af

Selskabet for Dansk Kulturhistorie

Gyldendalske Boghandel-Nordisk Forslag

København MCMXLV


[4*]

SELSKABET bringer en ærbødig Tak til KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSE OG ARBEJDSMINISTERIET for velvilligt ydet Tilskud til Udgivelsen

 

Salgsoplag 300 Eksemplarer

Trykt i Oktober 1945 Blanco Lunos Bogtrykkeri A/S


[5*]

INDLEDNING

Det hører til de store Sjældenheder, at anden Del af et Værk udkommer mere end halvandet Aarhundrede efter første, og i dansk Nationallitteratur er det i hvert Fald et enestaaende Tilfælde. Det eneste Eksempel der kendes er Nicolai Jonges Beskrivelse af Hoved-og Residensstaden København, hvis første Tome udsendtes i 1783, medens anden Tome ved Tidernes Ugunst først nu - 162 Aar efter - forelægges Læseverdenen.

Det er dog ikke saaledes at forstaa, at ikke anden Tome meget vel kan staa paa egne Ben. Dens Indhold bestaar af en Række Kapitler, der hver for sig danner et afsluttet Hele, og i Virkeligheden udgør selvstændige Monografier af visse Bydele, hvorimellem navnlig Afsnittene om det man i hine Dage forstod ved det nye København naturligt kan gøre Krav paa at betragtes som noget helt for sig selv. Det er forøvrigt ogsaa de værdifuldeste Dele af det hele Værk der indeholdes i denne anden hidtil uudgivne Tome.

Jonges Bog bygger naturligvis paa tidligere udkomne Arbejder om Københavns Historie, men Forfatteren har ogsaa - og maaske i nok saa høj Grad som sine Forgængere - gjort selvstændige Studier ikke blot i Stadens Arkiver, men ogsaa i Marken. Derved har hans Værk opnaaet en smuk Plads i det attende Aarhundredes Litteratur om Danmarks Hovedstad, saa det vilde være Synd om Værket - da anden Del forelaa udarbejdet i Manuskript - fortsat skulde forblive en Torso. Tilmed er det jævnlig fra kunst- og kulturhistorisk Side fremhævet,


6*

at der i dette Jonges Haandskrift blandt meget andet vi kendte i Forvejen, og endda kendte bedre, tillige var Oplysninger om Forhold og Institutioner man forgæves søgte andre Steder, hvorfor det ogsaa i Tidens Løb har været flittig benyttet. Allerede tidligt i det nittende Aarhundrede har Statistikeren Fred. Thaarup aftrykt Stykker i Datidens toneangivende og af ham selv redigerede Blade, "Dagen", "Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn" og "Nyeste Morgenpost", og senere har mange Kulturhistorikere søgt til Jonges efterladte Manuskript for at finde en eller anden ønsket Oplysning. Det er da kun naturligt, at Selskabet for dansk Kulturhistorie har besluttet at søge denne Kilde offentliggjort; selv om visse Partier af Fremstillingen nødvendigvis maa være forældet og uden Interesse for Forskningen, saa har man dog bestemt sig til at udgive Manuskriptet uden Forkortelser for at opretholde Helheden i Forfatterens Arbejde.

Forfatteren var Præst og hans Livsløb var ganske regelret - det viser ingen Udsving eller spændende Episoder. Han var født i København den 29. Aug. 1725 eller 27, var Søn af en Revisor i Rentekammeret Peder Nielsen, der tillige var Skibsmaaler, og Moderen hed Anna Sophie Einhaus. Worm fortæller i sit Leksikon over lærde Mænd, at hans Farfader var Proprietær i Skaane og hans Farfaders Fader Niclas de Jonge en berømmelig Købmand i Amsterdam. Fra denne lidt sagnagtige Forfader havde han sit Tilnavn. Han blev dimitteret til Universitetet 1745 fra Vor Frue Skole, tog Aaret efter filosofisk Eksamen, men samtidig døde Faderen, og Moderen sad kun smaat i det. Imidlertid sørgede Fakultetet for at den flittige, velbegavede Student fik Kost paa Kommunitetet til sine Studeringers Fortsættelse og 1748 tog han teologisk Eksamen. "Siden den Tid", skriver han i et curriculum vitæ 1754, "haver jeg lagt mig efter de til Filosofien og Teologien videre henhørende Sciencer og anvendt de øvrige Timer paa deres Information og Manuduktion, som mig have været betroede". I Aarene efter Attestatsen var han nemlig en søgt og anset


7*

Manuduktør, der havde informeret adskillige brave Folks Børn til Artium og teologisk Eksamen.

Det varede en rum Tid inden han fik Embede, og da han endelig i 1754 blev Kateket ved Holmens Kirke, var det kun et ringe "Brød" han opnaaede, og tilmed maatte han forsørge en gammel svagelig Moder. Der gik ogsaa adskillige Aar inden han kom videre. Skønt han var "overmaade ekspedit til at præke", blev han først i 1762 Sognepræst i Allerslev, et lille Landsbykald ved Præstø med Indkomster paa noget over 300 Rdr. aarlig, og her sad han Livet igennem pint af Næringssorger. Biskop Balle, der 1787 visiterede paa Egnen, udtaler at han har tilsat baade Helbred og Velfærd ved sin utrættelige litterære Virksomhed, men intet har faaet ud deraf; endnu som en Mand paa tres Aar kæmper han med Armod og Tungsind - "hans Bøger sælges ikke, vort Publikum elsker kun Flyveblade og Paskviller". Selv om Biskoppen ønskede denne flittige og redelige Mand bedre Kaar, da saa mange andre dog havde opnaaet fede Embeder blot ved Ladhed og Dovenskab, saa kom han ikke videre. Han forblev i Allerslev til sin Død 24. April 1789. Hans Enke Geske, en Datter af Peder Arvid Fischer, Konsumptions- og Akciseskriver ved Børsen i København, døde i Præstø 1798.

Meget af Nicolai Jonges vidtløftige litterære Virksomhed er mærket af denne hans Strid for Udkommet. Manden var flittig, havde Ord for at være et hurtigt Hoved, og der er ingen Tvivl om at han havde historisk Sans og Forstaaelse, men meget af det han fik sat i Verden blev hastigt sammenskrevne Kompilationer, der ingen blivende Betydning fik. Det hele blev til en broget Samling af Skrifter med vidt forskellige Emner. Fra hans Haand foreligger en Biografi af Admiral Just Juel, baade paa Dansk og Tysk, en kommenteret Udgave af Fædri Fabler, Oversættelse af Arvieux' Rejse til Konstantinopel, en Bibelhistorie, Anvisninger til Bryllups- og Ligtaler etc. Navnlig var det dog Geografien og Universalhistorien han sysselsatte


8*

sig med. Det var Emner der interesserede Datiden - Kundskaben om den store Verden var eftertragtet paa et Tidspunkt, da Forbindelsen mellem Danmark og Udlandet knyttedes fastere ved den stadig øgede oversøiske Handel, og Oplysningstidens Ideer samtidig vandt Indpas. Jonge gik ud paa at skaffe Haandbøger af den Art - udførlige men alligevel let overskuelige Fremstillinger. Holbergs Kompendier i disse Discipliner, der blot var tænkt som Lærebøger, lagde han til Grund, saaledes at Holbergs Navn kunde gaa ind i Titlen - det gav øget Afsætning og selv mente han ikke det kunde skade nogen. Holbergs Synopsis historiæ universalis bearbejdede han og udsendte den baade i en dansk og en latinsk Udgave, hvoraf den sidste oplevede flere Oplag og udkom baade i København og Leipzig.

Det omfangsrigeste af Jonges Værker var "Ludvig Holbergs Geographie eller Jordbeskrivelse, forfattet efter det af Ham Selv udgivne lidet Latinske Geographiske Compendium, men nu vitløftigere udført". Med Holbergs halvthundrede Sider store Kompendium havde det saare lidet at gøre - det blev til syv digre Kvartbind og afsluttedes først efter Jonges Død. Nogen ublandet venlig Modtagelse fik det heller ikke, det mødtes tvertimod med Indsigelse fra mange Sider; de litterære Journaler kritiserede det skarpt, og Forfatteren maatte forsvare sig i et særlig udsendt Modskrift. Der kan da ogsaa rettes mange Anker mod Enkeltheder i det uhyre Stof han arbejder med, men Værket vidner tillige om Forfatterens Flid og udbredte Læsning, og i Bindene om Danmark og Norge kan der endnu findes en og anden Oplysning, som man forgæves søger andet Steds.

Alt dette er dog nu mestendels glemt - det er kun hans Beskrivelse af Hoved- og Residensstaden København, "forestillende Stadens Tilstand, Beskaffenhed og Mærkværdigheder", der har bevaret hans Navn til Nutiden. De otte Aar han som Kateket færdedes paa Holmen, hvor Fortiden talte højlydt ud af Bygninger og Indretninger, har utvivlsomt skærpet hans Interesse for de historiske Minder der


9*

knyttede sig til hans Fødeby. Dertil kom, at Politimester Erik Torm, der døde i Begyndelsen af 1764, allerede paa et tidligt Tidspunkt opmuntrede ham til at tage denne Opgave op. Jonge fortæller selv i sin Fortale, at Torm gav ham det første Stof til Værket ved at meddele ham "sine egne Optegnelser om Stadens Gader og dertil hørende Anekdoter" og "sit eget store og nitide Kort over Stadens Kvarterer og Gader", og desuden skaffede ham fri Adgang til Raadstuearkivet, hvor han ekscerperede de gamle Protokoller, Brevskaber og Tegninger. Hele dette Materiale stillede han imidlertid til Raadighed for Prokansler Pontoppidan, da denne arbejdede paa sin "Origines Hafnienses", der udkom 1760, og Jonge skrinlagde saa foreløbig sit Forsæt om selv at udgive en Københavns-Beskrivelse.

Men i den følgende Snes Aar var Hovedstaden i en rivende Udvikling - Byen voksede hastigt, mange vigtige Institutioner og Stiftelser oprettedes, saa Jonge besluttede sig til at tage Arbejdet op paany og fuldføre det af ham "forhen begyndte Skrift". Der forelaa nu foruden "Origines" en ny Fremstilling i Pontoppidans Danske Atlas II (1764), men den var "proportioneret efter samme kostbare Værks Beskaffenhed", eller med andre Ord ikke udførlig nok efter hans Hoved. Dette gjaldt ogsaa den Beskrivelse af København, der udsendtes af E. G. Hauber 1782, mens Jonge var i Færd med Udarbejdelsen af sin første Tome, og Thurahs Hafnia hodierna (1748), som han tilfulde var i Stand til at værdsætte og flittig gjorde Brug af, var først og fremmest at betragte som et Værk om Stadens Arkitektur.

Der var altsaa Plads for en Nyskabning og Jonge gik til Arbejdet med stor Grundighed. Arkivstudier var mindre nødvendige, og kunde paa det Tidspunkt næppe heller bringe meget nyt - det historiske Billede skulde efter den nu lagte Plan øjensynlig ogsaa kun være Baggrund for Byens aktuelle Status. Han henvendte sig derfor til en Række ansete og velkendte Embedsmænd for at faa de mest "authentique" Efterretninger paa de forskellige Omraader. Bl. a. fik han


10*

Oplysninger af Thomas Bugge om Observatoriet paa Rundetaarn, af Professor Brünich om Theatrum Naturale paa Kommunitetet, af Professor Krebs om Artilleriskolen og Gæthuset, medens Weidenhaupt og Wiedewelt gav ham Besked om Kunstakademiet og deres egne Kunstværker - hvortil kom de fleste af Byens Præster som Jongés Referenter og talrige andre. Yderligere supplerede han det indsamlede Materiale med Oplysninger han indhentede hos Byens Øvrighed, hvad vi kan se af en Indførsel i Magistratens Resolutionsprotokol fra 1781. Han var klar over, at det vilde blive et vidtløftigt Værk. "Muligt mig af en Del bliver lagt til Last", siger han i sin Fortale, "at jeg i denne Beskrivelse over København har været alt for vidtløftig, og at mange Partikulariteter og Punktiller kunde have været udeladte. Men muligt en og anden i Tidens Længde kunde til sin Fornøjelse finde her anført det, som han da begærede at vide, og som Hukommelse ved Tidens Ælde havde tabt at tilkendegive Efterslægten". Og det er netop det vi er den flittige Forfatter Tak skyldig for i Dag.

Det var altsaa en gammel Tanke, der i noget ændret Form blev til Virkelighed ved Udsendelsen af den første Tome i Sommeren 1783. Værket fik - efter hvad han selv fortæller - kgl. Understøttelse og blev modtaget med Anerkendelse. Den ansete historiske Forsker Bertel Sandvig, der døde i en ung Alder men alligevel fik Lejlighed til at sætte en rig Produktion i Verden, skrev 1785 en Anmeldelse i Datidens førende litterære Organ, de saakaldte "Lærde Tidender". Han udtaler at Bogen foruden det allerede kendte Stof indeholder "en stor Mængde nye Efterretninger som ellers ingen Steds haves" og ønsker "af Hjertet den værdige Forfatter Tid og Understøttelse nok til snart at kunne udgive os anden Del af dette vigtige Værk". Men "da Værket er af Vigtighed og et fortræffeligt Bidrag til vor Historie", beklager han meget de mange Smaafejl og Unøjagtigheder, navnlig om den ældre Tids Forhold, der er indløbet og som vidner om Hastværk. Deri ramte netop Sandvig Forfatteren


11*

i hans Akilleshæl. Han arbejdede hurtigt og havde ikke altid Tid og Taalmodighed nok til at bringe alle Enkeltheder paa det rene.

Forinden havde Nic. Jonge i Sommeren 1784 andraget Magistraten om Hjælp til Trykning af anden Tome. Første Tome var udgaaet fra Byens fineste Bogtrykkeri, Hofbogtrykker Nicolaus Møllers Officin, og da der ingen Forlægger findes angivet paa Titelbladet, maa man antage, at det er udkommet paa Forfatterens eget Forlag, og den store og smukke Bog har næppe svaret Regning. Magistraten mener dog at maatte svare, at skønt den gerne ser anden Tome komme for Lyset, saa er den dog ikke i Stand til at paatage sig Trykningen eller yde Forfatteren det Forskud paa 500 Rdr., som han har bedt om. Jonge der var en fattig Mand kunde ikke klare det selv, og Manuskriptet blev saa liggende indtil vore Dages Bystyre oprettede, hvad Byens Forfædre i en længst forsvunden Tid havde forsømt, ved at yde et rundeligt Bidrag til Udgivelsen.

- - -

Efter det allerede anførte vil man forstaa, at Jonges Værk nærmest er at betragte som et Hafnia hodierna fra i 1780erne, og det er da ogsaa Forholdene i hans egen Tid der interesserer os, ikke hans historiske Udredninger. I de udførlige Kirkebeskrivelser er der mangen en Enkelthed der har Kildeværdi endnu i Dag, og i hans Skildringer f. Eks. af Holmen og Nyboder, af Rundetaarn og Universitetsbiblioteket, af Vajsenhuset og Byens milde Stiftelser - for blot at nævne enkelte Lokaliteter - har man et umiddelbart Indtryk af, at han beretter om Forhold og Ting han har set og undersøgt med egne Øjne. Og det er næppe mange Steder man finder samtidige Oplysninger om saadanne oversete Institutioner som f. Eks. det kgl. Møbel-Magasin paa Kongens Nytorv, hvor man ikke blot faar gode og smukke Møbler, Temaskiner, Lysearme og andet Udstyr, men ogsaa kan købe sig en Kammerherrenøgle - om man da har Brug for den.

Mindre Betydning har de talrige i hans Tekst indførte Gengivel-

 


12*

ser af Epitafier og Indskrifter. De betragtedes i ældre Tid som et vigtigere biografisk Materiale og af større Betydning end vi, med vore Dages velordnede Arkiver, er tilbøjelige til at tillægge dem. Forfatteren har anset det for sin Pligt at medtage disse Indskrifter i størst muligt Omfang, skønt mange af dem allerede var trykt i Resens Inscriptiones Hafnienses og Pontoppidans Marmora Danica. Dog finder man ogsaa nu og da Indskrifter hos Jonge som man forgæves søger andet Steds. Af mindst Betydning er hans Præstelister, hvis Data for langt den største Del er kendt i Forvejen.

Jonge arbejdede paa anden Tome til kort før sin Død. Vi ved, at han endnu i 1786 brevvekslede med Wiedewelt om Afsnittet angaaende Kunstakademiet og sendte ham Manuskriptet til Gennemsyn, og vi kan konstatere, at Teksten paa sine Steder er ført à jour helt op til Begyndelsen af 1789. Han har stadig syslet med dette Manuskript og indsat talrige Tilføjelser i den oprindelige Tekst, men Slutningen om Forstæderne ser stadig noget fragmentarisk ud. Da der ikke forelaa nogen Mulighed for at faa Manuskriptet udgivet, har det øjensynlig heller ikke faaet den sidste Afpudsning - en Del ufuldkomne eller forkrøblede Tekststeder synes at vise det. Skrivefejl er der heller ikke saa faa af, og det er i det hele mærket af Forfatterens ovenfor skildrede Fortrin og Mangler. Det er derfor klart, at man ved Udgivelsen har maattet lempe paa Teksten hist og her, men der er overalt gaaet frem med Omsigt og Varsomhed. Der er rettet paa Steder hvor der utvivlsomt foreligger Skrive- eller Hastværksfejl, som Forfatteren rimeligvis selv havde faaet Øje paa om han havde underkastet Manuskriptet et sidste omhyggeligt Gennemsyn, og hvor han hist og her har ladet Plads staa aaben til senere Udfyldning eller hvor Teksten er fordærvet, er den lempelig forsøgt reddet ved Tilføjelser i skarp Parentes. Derimod har det ikke været Opgaven at rette paa Steder, hvor vi ved bedre Besked, medens Datidens Kundskab ikke var naaet saa vidt, hvilket gælder baade Kronologi og fak-


13*

tisk Viden. Bindet skal fremtræde som anden Tome svarende til den første der udkom i 1783.

Manuskriptets Ortografi, der ikke altid stemmer overens med den trykte første Tome, er bibeholdt i Udgaven. Efter Teksten findes en Liste over Rettelser, hvor dog rene Skrivefejl eller andre Selvfølgeligheder ikke er medtaget. Udgiverne har tillige benyttet denne Liste til Forklaring af ganske enkelte, ellers uforstaaelige Udtryk, og til at redegøre for Meningen et Par Steder, hvor man har ment det uforsvarligt at rette i Jonges Tekst som den foreligger fra hans Haand. Men der er ikke tilsigtet nogen Kommentering, den der gør Brug af Bogen, maa gøre sig klart, at han benytter en Kilde fra det attende Aarhundrede, da Kundskaben om Tingene var ganske anderledes end nu. Han maa være kritisk indstillet og have Forfatterens oven for skildrede litterære Habitus i Erindring.

Jonges Manuskript opbevares i det kongl. Bibliotek (Ny kgl. Samling Nr. 669, 4to). Det bestaar af to tykke Hefter som i Tidens Løb var bleven skilt fra hinanden, men siden atter er samlet. Det første (Kapitlerne 7-9) havde WerlaufF, efter Thaarups Udsagn, "paa en Auktion heldigen erhvervet og derved skaanet for den Forsvindelse, der uden Tvivl er bleven det øvrige Manuskripts Lod". Det har antagelig været en Gang i Tyverne, og Thaarup, der omkr. 1825 havde skrevet en Del Smaastykker om københavnske Kirker i "Dagen", benyttede det 1829 til en lang Række Artikler i sine Blade. Nogle Aar efter har han aabenbart opsporet det andet Hefte (Kapitlerne 10-12) - det tilhørte da Lægen, Professor J. C. W. Wendt, som skænkede det til det kongl. Bibliotek, men Thaarup skulde først have Lov til at benytte det. Det gav saa Stof til en ny Artikelserie i "Dagen" 1834-35. Imidlertid døde Wendt i 1838, Thaarup i 1845, og denne sidste Del af Jonges Manuskript blev da liggende blandt Thaarups Papirer og nedarvedes i Familien, indtil Boghandler E. L. Thaarup endelig i 1881 afleverede det til Biblioteket.


14*

Udgivelsen er af Selskabet lagt i Hænderne paa Dr. Bjørn Kornerup og Undertegnede. Vi har haft Bistand til Afskrivning og til Læsning af en Korrektur efter Manuskriptet, men har selv overvaaget Udgivelsen og eftergaaet de tvivlsomme Steder, saaledes at Dr. Kornerup overvejende har taget sig af de mange latinske Passager og Undertegnede overvejende af det by- og kulturhistoriske Stof.

EILER NYSTRØM.

Anmærkninger. I Albert Jantzens Biografi af Jonge i Biogr. Lex. (første Udg.) angives hans Fødselsaar, lige som alle andre Steder, til 1727, hvilket stemmer med at han i Allerslev Kirkebog ved sin Død 1789 opgives at være i sit 62. Aar, medens han selv i sit Vita (fra 1754) i Overensstemmelse med Universitetsmatriklen (III, 53) sætter sit Fødselsaar til 1725. I nærværende Skrift (Side 104) nævner han sin "Morbroder" Renteskriver Christen Ruus, tidligere Skibsmaaler; rimeligvis er det en Svoger til Moderen, hvis Slægtsnavn hos Worm angives som Einhaus. - Om Jonge kan iøvrigt henvises til: Sjæll. aabne Breve 1754, Nr. 67, 1762, Nr. 477 (Rigsarkivet); Kirkehist. Saml. 5. R. III, 394; Nye kritisk Tilskuer 1777, S. 58 f., 164ff.; Nye kritisk Journal 1779, Sp. 365 ff.; Luxdorphs Dagbøger II, 100, 180, 285; Pers. Tidsskr. 5. R. VI, 44; Lærde Tidender 1785, S. 417ff.; Nyeste Skilderie af Kjbhvn. 1829, Nr. 70 (1. Septbr.) - Fuldstændig Fortegnelse over hans Skrifter findes i Ehrencron-Müllers Forfatterlexikon; til de her anførte Numre af Dagen, Skilderiet og Morgenposten, hvor Uddrag af Manuskriptet er trykt, kan føjes: Dagen 1834, Nr. 126, 27, 40, 44, 45, 62, 63, 69, 88, 202, 53, 75, og 1835, Nr. 182. - Om Jonges her udgivne Manuskript udtaler Chr. Olufsen i sine "Collectanea" (K. 1829), S. 104: Overalt er denne ufuldendte anden Del meget rigere paa antikvariske Mærkeligheder i København end den udgivne første Del af dette Værk.


[I]

Den kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse

DEN KONGELIGE HOVED- OG RESIDENTZ-STAD KIØBENHAVNS BESKRIVELSE

forestillende

Stadens Tilstand, Beskaffenhed og Mærkværdigheder i en sammenhængende

Orden i de ældste, mellemste og nyeste Tider

ved

N. Jonge Hafniensis

 

 

 

Nescio, qua natale solum dulcedine cunctos
Ducit & immemores non sinit esse sui.


Ovid. Libr. I de Ponto Epist. III. v. 35.

 


 

Den anden Tome

Kiøbenhavn 1945 Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Trykt hos Blanco Luno


[V]

INDHOLD

AF

KJØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME

 

Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn:

Pag.

 

Syvende Kapitel om Rosenborg-Qvarteer

1

 

Stadens Gader i Rosenborg-Qvarteer

2

 

Publiqve Bygninger, Kirker, Stiftelser etc.

8

§. 1.

Trinitatis eller Trefoldigheds Kirke

8

 

Dens Monumenter

18

 

Dens runde Astronomiske Taarn

27

 

Det Nye Observatorium Astronomicum 

38

 

Universitætets Bibliotheque paa Kirkens Overdeel      

45

 

Sogne-Præsterne ved Kirken siden dens første Bygning

56

§. 2.

Trinitatis Kirkes Fattige Skole

58

§. 3.

Den Reformeerte Kirke

60

 

Pastores I. ved den Tydske Reformeerte Meenighed

64

 

II. ved den Franske Reformeerte Meenighed

64

§. 4.

§. 4. Poul Fechtels Hospital eller Hamborger Siæle-Boder

65

§. 5.

§. 5. Den Kongel. Danske Porcelaine-Fabrique

66

 

Anhang til det VII Kap. indeholdende originale Documenter om Tvistigheden i 25¾ Aar om Kirkens Sogneskiel

71

 

Ottende Kapitel om Kiøbmager-Qvarteer

89

 

Stadens Gader i Kiøbmager-Qvarteer

90

 

Publiqve Bygninger og Stiftelser

97

§. 1.

Kiøbenhavns Hof- og Stats-Rætt

97

§. 2.

Stadens militaire Hoved-Vagt

101

§. 3.

Stadens publiqve Slagter-Boder

102

§. 4.

Den Pullichiske Baandfabriqve

102

 

VI

§. 5.

Det Norske agende Post-Expeditions-Contoir

106

 

Niende Kapitel om Øster-Qvarteer

107

 

Stadens Gader i Øster-Qvarteer

108

 

Publiqve Bygninger, Kirker, Stiftelser

119

§. 1.

St. Nicolai Kirke

120

 

Monumenter

138

 

Sogne-Præster efter Reformationen

161

§. 2.

Det konstige Trykværk ved St. Nicolai Kirke

166

§. 3.

St. Nicolai Kirkes Fattiges Skole

167

§. 4.

Holmens eller Bremerholms Kirke

168

 

Monumenter

181

 

Sogne-Præster siden Kirkens Opbyggelse eller Stiftelse

205

 

Capellanerne ved Kirken

209

§. 5.

Chor-Skolen

214

§. 6.

Holmens Kirkes Fattige Skole

216

§. 7.

Admiralitets- og Søe-Commissariats Bygning

217

§. 8.

Bremerholm eller Gammel-Holm

220

§. 9.

Stadens Comædie-Huus eller Theatrum og Skueplads

231

 

Anden Bog om det nye eller yngre Kiøbenhavn

237

 

Tiende Kapitel om St. Annæ Øster-Qvarteer

241

 

Stadens Gader i St. Annæ Øster-Qvarteer

242

 

Publiqve Torve, Kongelige Slot, Kirker, Stiftelser, publiqve Bygninger etc.

244

§. 1.

Kongens Nye Torv

244

§. 2.

Kong Christian den Femtes Statua Equestris eller Statue til Hest

245

§. 3.

Det Kongelige Slot Charlottenborg

247

 

Beskrivelse over Det Kongelige Maler-, Billedhugger- og Bygnings-Academie paa Charlottenborg

250

 

Anmærkning om dette Academies første Andlæg

274

 

Professorerne, som have doceret ved dette Academie

276

 

Efterretning om nogle af Professorernes Arbeider:

 

 

Professor Wiedewelts

282

 

Professor Weidenhaupts

286

 

Botanisk Hauge

290

§. 4.

Det Kongelige forhen værende Giethuus

290

 

Artillerie-Skolen sammestæds

292

 


 

VII

§. 5.

De Bygninger, som ziire Kongens Nye Torv

299

§. 6.

Nyehavn

301

§. 7.

Den Herre Zebaoths Kirke eller Garnisons-Kirken

303

 

Sogne-Præsterne siden Kirkens Opbyggelse:

 

 

I. ved den Danske Meenighed

309

 

II. ved den Tydske Meenighed

310

§. 8.

Den i Bygning staaende Friderichs-Kirke

312

§. 9.

Det Kongelige Søe-Cadet-Academie

315

§. 10.

Det Kongelige Opfostrings-Huus

316

§. 11.

Det fordum værende grævelige Danneschiold-Laurvigske Pallais

322

§. 12.

St. Annæ Plads

323

§. 13.

Den Kongelige Malt-Mølle

323

§. 14.

Det forenede Handels- og Canal-Compagnies Bygninger, det gamle
eller forrige Qvæsthuus

323

§. 15.

Det fordum værende Kongelige Slot Amalienborg

327

§. 16.

Frideriks-Qvarteer eller Frideriksstad

329

§. 17.

Frideriks-Plads eller Frideriksstads Torv

330

§. 18.

Kong Friderich den Femtes Statua Equestris eller Statue til Hest

330

§. 19.

De fire Palladser, som omgive Frideriksplads

333

§. 20.

Det grævelige Moltkeske Pallads

333

§. 21.

Det Kongelige Land-Cadet-Academie

334

§. 22.

Friderichs Hospital

335

§. 23.

Det frie Accouchement-Huus eller frie Jordemoder-Huus

338

§. 24.

Enkedronning Julianæ Mariæ Nye Fødsels-Stiftelse

340

§. 24c.

Det Kongelige Chirurgiske Academie

341

§. 24b.

Stadens Almindelige Hospital

343

§. 25.

Det Kongelige Told-Kammer

345

§. 26.

Det Kongelige Brænde-Oplag

352

§. 27.

Havnen eller den store Skibshavn, hvoraf Staden har sit Navn, og om
Havne-Commissionen

354

§. 28.

Det Kongelige Octroyerede Vestindiske Handels-Sælskabs Bygninger

355

§. 29.

Det Kongelige Octroyerede Østersøeske og Guineiske Handels-[Sæl-
skabs] Bygninger

355

§. 30.

Nyeholm

356

 

De Kongel. Orlogs-Skibes Huk eller Havn, hvor de ligge fortøyede

357

 

Nyeholms Hoved-Vagt

358

 

VIII

 

Murede Skibs-Krahn

358

§. 31.

Christiansholm

360

§. 32.

Citadellet Friderichshavn

363

 

Kastel-Kirken eller Friderichshavns Slots-Kirke

364

 

Sogne-Præsterne ved samme Kirke siden dens Andlæg

364

§. 33.

Øster-Port

368

§. 34.

Defensions-Værkerne paa Kiøbenhavns Rheed

370

 

Ellevte Kapitel om St. Annæ Vester-Qvarteer

371

 

Stadens Gader i dette Qvarteer

372

 

Kongelig Slot, publiqve Bygninger, Stiftelser etc.

374

§. 1.

Rosenborg-Slot

374

§. 2.

De Kongelige Caserner

390

§. 3.

Stokkerhuset

391

§. 4.

Guldhuset

392

§. 5.

Abele Cathrines Boder eller Hospital

394

§. 6.

Nye-Boder

395

§. 7.

Grønland

398

§. 8.

Om forhen værende Kongelig Stiftelse Christians-Plejehuus

400

 

Tredie Bog om Christianshavn

403

 

Tolvte Kapitel om Christianshavns-Qvarteer

410

 

Stadens Gader i dette Qvarteer

411

 

Kirker, publiqve Bygninger, Stiftelser etc.

414

§. 1.

Vor Frelseres Kirke

415

 

Sogne-Præster ved samme Kirke siden dens Andlæg  

428

§. 2.

Vor Frelseres Kirkes Fattiges Skole

430

§. 3.

Frieskolen i Vor Frelseres Kirkesogn

431

§. 4.

Friderichs Tydske Kirke

432

 

Sognepræster ved Kirken siden dens Bygning

440

§. 5.

Qvæsthuset (det nye)

442

 

Dets Præster                      

445

§. 6.

Børnehuset eller Tugthuset

446

§. 7.

Den Kongelige Docque

449

§. 8.

Beskrivelse over den nye Pompe-Machine i Docquen

452

§. 9.

Det Asiatiske Compagnies Handels-Huus

453

 

IX

§. 10.

Veterinair-Skolen eller Dyrs-Læge-Skole

454

§. 11.

Det Borgerlige Exerceer-Huus

455

§. 12.

Christianshavns Torv

457

§. 13.

Børnehuus-Canalen           

457

§. 14.

Steen-Broen eller Børnehuus-Broen

457

§. 15.

Den nye Broe, forhen Snorre-Broe

458

§. 16.

Land-Etatens Laboratorium

458

§. 17.

Søe-Etatens Laboratorium

459

§. 18.

Biørnsholm

460

§. 19.

Amager-Port eller Christianshavns-Port

464

 

Anhang om Kiøbenhavns Forstæder, som ligge uden for Stadens fire Porte:

 

I.

Vester-Broe

467

§. 1.

Høe-Torvet

468

§. 2.

Tømmerpladsene

469

§. 3.

Reberbahner

469

§. 4.

Et Kattuntrykkerie andlagt i forrige Pesthuusbygning

469

§. 5.

En Segldugs-Fabrik

469

§. 6.

Falkenergaarden

470

§. 7.

Kappunstopperiet

470

§. 8.

Det Kongel. Kiøbenhavnske Skyde-Sælskabs Skyde-Bahne

470

§. 9.

En Grynmølle

471

§. 10.

Kiøbenhavns Fæstnings-Glacier

471

§. 11.

Stadens Civil-Etats Rætterstæd

471

II.

Nørre-Broe

471

§. 1.

Høe-Torvet

472

§. 2.

Blegdammene

472

§. 3.

Magistratens publiqve Skole

472

§. 4.

Det Kongl. Danske Dug-Manufactur

473

§. 5.

Inoculations-Anstalten

473

§. 6.

Assistenz-Kirkegaardene

473

§. 7.

St. Hans's Hospital og Rossets Stiftelse

474

§. 8.

En Barkmølle

474

§. 9

Den Foltmarske Kattun-Fabrik

474

 

X

III.

Øster-Broe

474

§. 1.

Høe-Torvet

475

§. 2.

Skibs-Kirkegaard

476

§. 3.

Soldater-Kirkegaard

476

§. 4.

Det Almindelige Hospitals Kirkegaard

476

§. 5.

Den jødiske Nations Kirkegaaard

476

§. 6.

Kattuntrykkerier

476

§. 7.

Voxblegerier og Voxlysstøberier

476

§. 8.

En Segldugsfabrik

476

§. 9.

En Manskesters Fabrik

477

§. 10.

Det Eskild[sen]ske Baade-Byggerie

477

§. 11.

Kalkbrænderier

477

§. 12.

Stadens militaire Garnisons Rætterstæd

477

IV.

Amager-Port eller Christianshavns-Port

477

§. 1.

To Oliemøller til Sæbesyderierne

478

§. 2.

Engelsk Steentøy-Fabrik ved Castrup

478

§. 3.

Kalkbrænderie

478

§. 4.

Krudt-Taarne

478

§. 5.

Liimfabriqven

478

§. 6.

Gruben-Mølle

478

§. 7.

Den Plads, hvor Stadens Ureenlighed udføres paa

478