Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kobenhavnshistorie.dk/public_html/templates/sfkh_l11/functions.php on line 194

Indholdsfortegnelse

89

OTTENDE KAPITEL

OM

KIØBMAGER-QVARTEER

I. KiØBMAGER-QVARTEER i Henseende til dets forrige Inddeeling og Strækning begyndte med Hiørnehuset af Pilestræde og Klaræboderne, den søndre Side af Klaræboderne hen til Store Kiøbmager-Gade, derfra den østre Side af Store Kiøbmager-Gade omkring Hiørnehuset No. 30 af Østergade, dernæst den hele nordre Side af Øster-Gade omkring Hiørnegaarden No. 146, det Grammiske Hotel, til Hoved-Vagten paa Kongens Nye Torv, den vestre Side af Lille Grønne-Gade (som ellers kaldes Nye Adelgade) til Grønnegade, den nordre Side af Grønne-Gade omkring Hiørnehuset No. 146 af Gothersgade, derfra den Række af Gothersgadens søndre Side til Myntergaden, den venstre Side af samme Gade til Hiørnehuset No. 104 af Pilestrædet, samme iberegnet.

II. KiØBMAGER-QvARTEER i Henseende til den nye Inddeling efter Plakaten af 3. Juny Aar 1771 indbefatter nu omstunder følgende Gader: i) Silkegaden, 2) Pilestræde, 3) Anthonistræde, 4) Christen Bernikovstræde, 5) Regnegaderne, 6) Per Madsens Gang, 7) Pi-


90

stolstræde, 8) Diderik Badskers Gang, 9) Store og Lille Grønnegade, 10) Øster-Gade, 11) Gothers-Gade fra Mynter-Gaden til Kongens Nye Torv, 12) Gammel Mynt, 13) Bag Hovedvagten. III. KIØBMAGER BORGER-KOMFAGNiES Fahne forestiller en Thrane, holdende i den høyre Fod imellem sine Klør en Steen. Oven over Fuglen læses paa en Sæddel disse Ord: Holt Vagt, Tiden Agt. Der oven over igien sees Kong Kristian den Siettes Navn en Chiffre med Krone over og omgiven med Elephant-Ridder-Ordenen. Neden under Thranens Sindbillede sees adskillig Krigs-Armatur af Felt-Kanoner, Trommer, Fahner etc. Nederst staaer: Kiøbmager-Compagnie. I de fire Hiørner sees en brændende Bombe, og i det øverste fierde Hiørne ved Fahnestangen sees Stadens Vaaben.

IV. Den efter Kongelig Befaling anordnede Qvarteer-Commissarius og Qvarteer-Betient, som er befalet at boe i Kiøbmager-Qvarteer, for at skulle paaagte under Stadens Politiemester alt, hvad den almindelige Orden vedkommer, skal til et udvortes Distinctions-Tegn bære paa sin galunerede Hat en Cocarde eller Baand-Sløyfe af lyseblaae Couleur.

V. Om Stadens Gader, som henhøre under Kiøbmager-Qvarteer, ere følgende Mærkværdigheder i Henseende til de ældre Tider, saa og Egnens Situation at andføre:

A. Om STORE KIØBMAGER-GADE er mældt forhen i den første Deel I Bogs IV Kap. pag. 337. Udi den Deel af den østre Side af Store Kiøbmager-Gade, som hører til dette Qvarteer, ligger den saakaldede DAVID SKOLEMESTERS GAARD, hvor de smukkeste og fleeste Hyrekudske-Karether og Jagtvogne kand daglig faaes til Leje. Her har i forrige Tider været en Gade, kaldet LILLE ST. ANNÆ GADE.

B. KRONPRINTZENS GADE er en nye Gade, andlagt Aar 1785 paa det Stæd, hvor det ikkun af een Etage bestaaende grævelige Reventlauske Hotel med sin Hauge forhen stod bygt. Samme Hotel (beliggende midt paa Pladsen, havde en stor og aaben Gaards-Plads foran


91

med en Muur indhegnet ud til Kiøbmager-Gade, og en Hauge-Plads bag til, med en Muur ligeledes indhegnet ud til Pilestræde) blev ved Auction solgt Aar 1782 og derefter nedbrudt, og i dets Stæd andlagt en smuk bebygt Gade, som giennemskiær Passagen fra Kiøbmager-Gaden til Pilestræde, og er ziret med nye opbygte Huuse.

C. ØSTER-GADE er en med smukke Bygninger prydet og anseelig lang Gade, hvis ene Ende gaaer ud til Amager-Torv, og den anden Ende gaaer ud til Kongens Nye Torv. Denne Gade har faaet sit Navn af Øster-Port, som i fordum Tid før Stadens Udvidelse har staaet for Enden af Øster-Gaden mod Hallands Aas, nu Kongens Nye Torv kaldet. Men Aar 1608 lod Kong Christian den Fierde Staden paa denne Kant udviide, hvorpaa Byens gamle Vold-Grave (hvoraf nu værende Holmens Canal var den Tid et Stykke), hvilke da gik fordum tværs over Grunden af Kongens Nye Torv, blev opfyldte med de sløyfede Volde; Øster-Port blev flyttet hen til det Stæd, hvor den nu staaer. Dog forblev den gamle Øster-Port staaende indtil Aar 1618, da den blev gandske nedbrudt. Vel tales om Østergade i nogle gamle Documenter af Aar 1452; men Østergade var i de ældre Tider ikke halv saa lang som nu omstunder og strakte sig fra benævnte Østerport ikkun omtrent til Kristen Bernikovstræde; thi Havnen selv, eller rættere sagt Havet, løb ind imellem Slotsholm, Bremmerholm og Byen og trængte sig ind i denne nedrig liggende Grund af Byen, hvor Søen giorde nogle smaa Holme, alle adskildte ved smalle Vande fra hinanden, saa at man med Baade kunde roe derimellem, indtil det femtende Aarhundredes Udgang, da man Aar efter Aar opfyldte denne side og nedrigliggende Strandgrund til Gaders og Huuses Andlæggelse og Bebyggelse. Aar 1714 har man under Hiørnehuset No. 24 paa Østergade og Halmstræde, ved at grave til en Kiælder, fundet Skibsbaade, anbundne med Jernlænker til Pæle af en Skibsbroe. (See tillige siden i dette VIII Kap. ved Enden af §. 4 S. 104). Paa den nordre Side af Østergade ligger HOF-


92

OG STAATS-RÆTTENS GAARD No. 35, hvorom forekommer fuldstændigere Efterretning ved §. 1, dernæst to Apothequere, af hvilke det ene kaldes Kong Salomons Apotheque, No. 32; men det andet kaldes SVANE-APOTHEQVET, andlagt her Aar 1782, efterat samme var forflyttet herhiid fra Høybroestræde, hvor det forhen havde været. (See den første Deel, VI Kap. §. 3, pag. 406) saa og den Pullichiske Baand-Fabrique-Gaard No. 42, hvor den første St. Nicolai Kirke og Kapell har staaet bygt i 231 Aar. (See videre herom i dette Kapitels §. 4.).

D. PILESTRÆDE er for 350 Aar siden kaldet PILEGAARD i Documenter af Aar 1419 og 1432, derefter finder man, at den i nogle Documenter af Aar 1446 er kaldet PILESTRÆDE, og Aar 1490 er den kalden PILEGAARDSTRÆDE. Gaden har fra fordum Tid faaet dette Navn af den store Mængde af Pile-Træer, som da har staaet paa eet Stæd ved Enden af den gamle St. Nicolai Kirkegaard saa nær ved Søekanten. Af hvilke Pile-Træer de Tiders Indvaanere i Staden betiente sig paa Landsbyeviis til Staure og Giærdsel at indelukke deres Kaalgaarde med, hvorom de ældgamle Huusskiøder og Jordskylds-Breve tydeligen vidne. Da endogsaa til Kong Hans's Regiærings-Tiid var endnu ey overalt i Kiøbenhavn at see Kiøbstæd-Bygning, men kun leerklinede Vægge og Straa-Tag. (See E. PONTOPPID. Orig. Hafn. pag. 42.).

E I. SILKEGADEN (hvis ene Ende løber ud til Pilestræde og den anden Ende løber ud til Store Kiøbmagergade) har sit Navn af en Silke-Fabriqve, som Kong Christian den Fierde med stor Bekostning lod bygge paa Hiørnet af denne Gade og Pilestræde, bestaaende af to grundmurede Huse, hvori Kongen søgte at etablere Silkevævere. Men da samme Andlæg ikke fik den af Kongen forønskte Fremgang, saa skiænkede Kong Christian IV disse Huuse til Stadens Fattige og gav sit Skiøde af 29. Marty Aar 1630, at disse to Huse skulle være et DOMUS MISERICORDIÆ, hvilket sees af den Inscription, som staaer med forgyldte Bogstaver indhuggen i Steen over Døren paa Hiørne-


93

huset med disse Ord: D. O. M. P. Sacra Domus, quam Sereniss. Christianus IV, Rex Daniæ consecravit pro recta Curatione Pauperum Hafniensium, inchoata a Calendis Maji Anno J. Christi MDCXXX. Regna Firmat Pietas. Samme Aar bleve disse Huuse indrættede de Fattige til Beste der at nyde Ophold og blev kaldet DOMUS MISERICORDIÆ. De Almisser, som i Stadens Kirker bleve indsamlede i bemælte Aar 1630 udi Tavler, eller saa kaldte Kling-Beuteler (hvilke vare en lang Pung med en liden Klokke eller Bielde i Enden) og bleve uddeelte første Gang i dette Barmhiertigheds-Huus, udgiorde den Summa 9758 Rdr. Desuden gav Biskop Dr. Hans Poulsen Resen et Hundrede Rigsdaler til samme Huus. See E. PONTOP-PIDANS Annales Eccles. Dan. Tom. III pag. 797. Man finder ogsaa i gamle Optegninger, at de Fattige deri have i Førstningen spundet Silke. I daglig Tale beholdt dog Stiftelsen Navn af SILKEHUSET; men da de Fattige bleve forflyttede herfra andenstæds hen, bleve nogle Bygninger deraf paa hver Side bortsolgte, og Hiørnehuset allene blev beholdt tilbage, hvilket da fik det Navn CONVENT-HUUSET FOR STADENS FATTIGES VÆSEN, hvor de Committerede for samme forsamledes for at indsende deres Deliberationer til Directeurerne over de Fattiges Væsen, hvilke igien giorde allerunderdanigst Forestilling derom til Kongen. I dette Convent-Huus boede en Inspeeteur og en Revisor ved bemælte Fattiges Væsen, da Stadens Fattige mødte her ugentlig paa en vis Dag og nød den dem efter Omstændighederne tillagde Almisse. Under Convent-Huset henhørte da Brøndstrædets Hospital eller Siæleboderne, saa og Børne- og Tugthuset paa Kristianshavn, samt Pesthuset uden for Vesterport. Præsterne ved disse Stiftelser bleve vocerede af forommældte Directeurer. Men da DET ALMINDELIGE HOSPITAL i Frideriksstad var opbygt Aar 1769, saa blev dette Convent-Huus ved offentlig Auction samme Aar bortsolgt. Pleje-Anstalten blev siden ved en Kongelig Forordning indrættet udi December Aar 1771; men Aar 1781 blev DE FATTIGES VÆSEN i Stå-


94

den (saavit som Borgerstanden angaaer) efter en Kongelig Befaling af 4. April 1781 overdraget til Stadens Magistrat, under hvis Opsigt og Bestyrelse det nu staaer. Des Aarsag holdes DE FATTIGES VÆSENS CONTOIR paa Raadstuen. (See I Tomes I Bogs II Kap. pag. 109.)

 

E 2. KRISTEN BERNIKOV-STRÆDE er en meget smal Gade, løbende ud til Østergade med den ene og til Gammel Mynt med den anden Ende. Dette Stræde har faaet sit Navn af den her i Danmark udi Kong Frederik den Andens og Kong Christian den Fierdes Tider blomstrende Adelige BERNIKOVSKE FAMILIE, som have efter Reformationens Indførsel tilkiøbt sig det seculariserede ST. ANTHONII KLOSTER med tilhørende Grunde og opbygt her deres adelige Gaard og Ejendom. Iblant samme Families Descendenter er i sær CHRISTIAN BERNICHOW eller BARNIKOW, Rigens Raad, overmaade berømt for sine vitløftige udenlandske Reyser, endog i de Afrikanske Lande, Abyssinien, Arabien &c., og døde Aar 1612 (See HANS RESENS Liig-prædiken over ham in 8. og L. HOLBERGS Danmarks Riges Historie Tom. II pag. 643). Det er rimeligt, at Gaden har Navn efter ham, fordi han har opbygt og ejet de fleste Huuse paa Klostergrunden ud til dette Stræde. Hiørnegaarden af Kristen Bernikovstræde og Østergade viiser tydeligen, at dens Muure ere endnu Levninger af ST. ANTHONII KLOSTER, som her har staaet i fordum Tid. Da denne store Gaard var Aar 1760 ejet og beboet af Amtsforvalteren over Kiøbenhavns Amt Malthe Bruun, var endnu at see det Bernikovske adelige Vaaben indsat i Muren inde i Gaarden paa to Stæder.

F. ANTHONISTRÆDE, beliggende imellem Kristen Bernikovstræde og Pilestræde og aabner Communicationen der imellem. Denne Gade har sit Navn af nysmældte ST. ANTHONII Munke-Kloster med sine tilhørende Bygninger og Kirke. Indgangen til dette Kloster var fra denne Gade. Da Munkene ved Luthers Reformation forlode Klostrene, saa bleve de bortsolgte til private Ejendomme. Dette lidet ST. ANTHONH KLOSTER har været en Filial af det store ST. ANTHONII


95

KLOSTER i Præstøe. I de allerældste Tider er Anthoniistræde bleven kaldet LILLE PILESTRÆDE. Udi et Skiøde dateret St. Hans Dag Aar 1531 tilstaaer ERASMUS, Prioren i St. Anthonii Kloster i Præstøe: "At Henric Gøye, Lehns-Herre over Wordingborg, havde betalt ham og hans Kloster-Brødre det dem tilhørende Huus i Lille Pilestræde i Kiøbenhavn, hvilket man af Nød maatte lade fare", fordi de Lutherskes Antal var nu langt større end de Katholskes, og Munkene indsaae og fornam, at deres Afskeeds-Tid var nær for Haanden. Pontoppidans Annales Eccles. Dan. Tom. II pag. 863.

G. GRØNNEGADE ere to nemlig:

a) STORE GRØNNEGADE, som gaaer fra Kristen Bernikovstræde ud til Gothersgaden. Disse tvende Gader (nemlig: Store og Lille Grønnegade) skal i Stadens allerældste Tider have været beboede af Nederlændere fra den Provinz Grønningen, hvilke have boet her mod Byens østre Ende og haft deres Handel, hvorudover Gaden har faaet Navn efter dem og er kaldet GRØNNINGERS GADE, hvilket Navn er ved daglig Udtale i Tidens Længde forkortet til GRØNNEGADE. At Nederlændere eller Hollandske Kiøbmænd, ligesaavel som de Hanseatiske, har i fordum Tid haft stor Handel i Kiøbenhavn og boet der, kand tydelig sees af Kong Friderik den Andens Brev til Magistraten af Aar 1572 med disse Ord: "At, da en Deel Nederlændere og andre Fremmede, som boede i Kiøbenhavn, ikke havde aflagt deres Eed for Øvrigheden, ikke heller ville rætte sig efter Stadens Skik og Politie, saa skulle Magistraten befale dem nu begge Deele strax at efterkomme". PONTOPPID. Orig. Havn. pag. 372. Disse Hollandske Kiøbmænd skal have under Amager Land ved Christianshavns Siden haft en Havn for deres egne Skibe til Vinter-Leje, kalden GRØNNEGAARDS HAVN eller rettere GROENINGERS HAUN, hvilken Kong Christian den Tredie ved sin Forordning af Aar 1556 skiænkede Kiøbenhavns Borgere til et sikkert Vinter-Leje for deres Skibe. Men samme Havn er siden bleven opfyldt, da Christianshavns Stad, som af Kong Chri-


96

stian den Fierde var andlagt paa Amager Land, blev giort efterhaanden større ved Strandgrundenes Opfyldelse og Huses Opbyggelse, saa at man nu ikke med nogen Vished kand vilde, paa hvad Stæd samme Havn egentlig har lagt. See tillige herom meere i det XII Kap. III Bog. Stadens gamle Fæstnings-Volde, førend dens Uvidelse paa denne Kant skeedte, gik da fra øverst i Gaden Aabenraae imellem Vognmandsgaden og Pilestræde forbi Gammel Mynt ned til Store Grønnegade (See herom VII Kapitel Lit. G.). Udi denne Gade var i nogle Aar

b) LILLE GRØNNEGADE, som ellers ogsaa kaldes NYE ADELGADE, gaaer ud til Kongens Nye Torv eller Hallands Aas ved Siden af Hoved-Vagten. I denne Gade begyndte den store Pest at yttre sig, som grasserede her i Staden Aar 1711, da en Trompetter-Kone, boende i Lille Grønnegade, var den første, som døde af Pest-Bylder, hvorpaa Pesten udbreedte sig i en Hast overmaade stærk over hele Staden, men var aller hæftigst i Augusty Maaned, da i een Uge døde af Pesten 3000 Mennesker. Hver Søndag blev af Prædikkestolen oplæst de dødes ugentlige Antal. Udi de tie Maaneder, som samme Pest vedvarede, døde 22.535 Mennesker. (See E. EWALDS Tids-Register pag. 846.).

H. REGNE-GADEN ere to, nemlig: (a) STORE REGNEGADE, som gaaer ud [til] Gothersgaden, paa hvis Hiørne er andlagt et Sæbe-syderie af et Interessentskab, (b) LILLE REGNEGADE, er lukt i den nordre Ende.

I. DIDERIK BADSKIÆRS GANG er et smal Stræde fra Store Grønnegade til Store Regnegade. Den har Navn af Raadmand Diderik Johansen Badsker, som boede her og døde Aar 1642, og har fra samme sin Gaard haft Udgang her.

K. SVÆRTEGADE løber ud til Pilestræde, men gaaer i Linie med Store Regnegade.

L. PEDER MADSENS GANG er en smal, men temmelig lang Gade,


97

hvori ligger mange Huse paa begge Sider; den har Udgang til Østergade og Store Grønnegade og vedligeholder Communication imellem bemelte Gader.

M. PISTOL-STRÆDE er en liden Gade, lukt i den vestre Ende, beliggende omtrent midt i Per Madsens Gang.

N. Om GOTHERSGADE, hvoraf et Stykke fra Myntergaden til Kongens Nye Torv hører til Kiøbmager-Qvarteer, finder Læseren i sin Sammenhæng fuldstændig Efterretning i den Anden Bog, som handler om den Nyere Deel af Kiøbenhavn, Kap. XI Lit. A.

VI. Udi KIØBMAGER-QVARTEER forekommer følgende publique Bygninger og Stiftelser nøyagtigere at beskrives, saa og visse antiquariske Mærkværdigheder at anføres til at oplyse Egnens Beskaffenhed i de ældste Tider.

§. 1.

KJØBENHAVNS HOF- OG STATS-RÆTTS GAARD No. 35, beliggende paa Østergade. Denne Gaard kiøbte Hs. Kongl. Maj:t Kong Christian VII udi November Maaned Aar 1772 og skiænkede den til en publique Stiftelses Gaard for bemælte Rætts Holdelse. Thi Aar 1771 den 15. Juny oprættede Hs. Kongl. Maj:t Kong Christian VII een eneste almindelig Jurisdictions-Indretning kalden KJØBENHAVNS HOF-OG STATS-RÆTT, til hvilken Rætt alle Kiøbenhavns Indvaanere, Borgere eller Kongelige Betientere, i eller uden Rang, Geistlige eller Verdslige, Civile eller Militaire, Professorer, Studentere og andre Universitætets Betientere skal svare i alle saavel civile som criminelle Sager. Præster og andre geistlige Mænd i Kiøbenhavn skal i geistlige Sager eller de Sager, som andgaae deres Lærdom og Embede, i Følge Loven søges for Provste-Rætten. Den saa kaldte LILLE GIÆLDS-COMMISSION vedbliver fremdeles. POLITIE-SAGER, forsaavit de allene ere Politie-Sager, afgiøres af Politiemesteren og Magistraten. SKIPPER-LAUGS-RÆTTEN vedbliver, hvor de skulle see at faae Parterne forligte, og i Fald Vedkommende ikke ere fornøyede med denne Rætts Kiændelse,


98

staaer det dem frit for at indstævne samme til Hof- og Stats-Rætten. Tamper-Rætts Sager, Told-Confiscations-Sager, der indstævnes for Kammer-Rætten, skal paakiendes af Hof-Rætten. Kiøbenhavns Hof-og Stats-Rætte bestaaer af en Justitiarius og 12 Assessorer, den holdes hver Mandag Formiddag, dernæst en Justits-Sekretair, en Sekretair og Brevskriver, en Skriver i Giæste-Rætten og Giælds-Commissionen, en Underfoged. Alle deris Kongelige Bestallinger bleve underskrevne og daterede den 25. Juny 1771. To af Hof- og Stats-Rættens Assessorer ere beskikkede til at forrætte Dommer-Embedet ved Tings-Vidners Førelse i de tvende Vidne-Kammere og een at afhøre Vidner i criminelle Sager. Blant de TILFORORDNEDE i HOF- OG STATS-RÆTTEN skal een være Kongens Foged, som skal iagttage, hvad Byefogeden tilforn har været befalet. UNDERFOGDEN vedbliver at forrætte Executioner som tilforn. Formyndere og Ober-Formyndere beskikkes herefter af Hof- og Stats-Rætten. Hof- og Stats-Rættens Domme kand indstævnes for Høyeste-Rætt. Efter Kongelig Befaling af 25. Juny 1771 tog KIØBENHAVNS HOF- OG STATS-RÆTT sin Begyndelse i July Maaned og for det første indtil videre Arrangement blev holden paa de 32 Mænds Sahl paa Raadhuset den første Gang den 15. July Aar 1771. I samme Kongelige Ordre bleve udmældte 14 Procuratores, som det allene maa være tilladt for Hof- og Stats-Rætten at gaae i Rætte. Denne Kongelige Ordre blev ved en trykt Plakat af 27. Juny 1771 bekiendtgiort Stadens Indvaanere af Justitiarius. Den første Justitiarius i Hof- og Stats-Rætten var Conference-Raad FRIDERICH HORN, forhen Borgemester og Politiemester i Kiøbenhavn. Efter en Kongelig Ordre af 3. July 1771 skal alle Skifter saavelsom Fallit- og Opbuds-Boer i Kiøbenhavn forrettes af tre dertil udmældte Tilforordnede i Hof- og Stats-Rætten. Dette begyndte den 1. Augusty 1771; men de Skifter, som for den Tid faldt, skulle fuldføres af de Skifteforvaltere, som samme havde begyndt. Ligeledes bleve beskikkede to AUCTIONS-DIRECTEURER til at forrætte alle Auctioner, uden Forskiæl hos hvem eller efter hvem


99

de holdes, efter den af Hof- og Stats-Rætten imellem dem giørende Indrætning. Efterat Hof- og Stats-Rætten var i halvandet Aars Tid bleven holden paa de 32 Mænds Sahl paa Raadstuen, blev den forflyttet derfra hen til Gaarden No. 35 paa Østergade, til hvilken Gaard at kiøbe og indrætte til Hof- og Stats-Rættens bestandige Brug Hans Kongl. Maj:t skiænkede Sexten Tusinde Rigsdaler, og blev da HOF-OG STATS-RÆTTEN holden i denne sin egen Gaard første Gang den ellevte January Aar 1773. Hos Justitz-Sekretairen ere tre Kongelige Fuldmægtige, af hvilke den første forrætter Skriver-Embedet i det første Vidne-Kammer; den anden forrætter Skriver-Embedet i det andet Vidne-Kammer og i Kriminelle-Kammeret, og den tredie fører Protokollen i Rætten. I Skifteskriver-Contoiret ere tvende Kongelige Fuldmægtige, af hvilke den første fører Pante-Bøgerne, og den anden fører Protokollen i Skifte-Commissionen. Ved Auctions-Væsenet af de tvende Auctions-Directeurer er en Assistent. Desuden ved Hof- og Stats-Rættens Gaard holdes en Portner og tvende Vægtere. Udi Aaret 1786 ere ved KJØBENHAVNS HOF- OG STADS-RÆTT udstædte 1613 Doms-Stævninger, afsagt 932 Domme, hævet 136 Sager. Ved DE TRE VIDNE-KAMMERE er incammineret 417 Vidne-Stævninger, sluttet 392 Vidne-Sager, ved DET CRIMINELLE KAMMER anhængiggiort 73 Griminel-Sager, sluttet 65 dito, ved SKIFTE-COMMISSIONEN begyndt 860 Skifter, sluttet 1048 Skifter, ved KONGENS FOGEDS CONTOIR expederet 228 Executions-, Arrest- og Forbuds-Forretninger, ved UNDERFOGDENS CONTOIR expederet 670 Executions-og Syns-Forretninger, ved AUCTIONS-CONTOIRET forrettet 534 Auctioner over Vahre, Bøger og andre Løsøre, solgte 94 Gaarde og Huse, 15 Skibe, 133 forskiællige Actier, ved GIÆSTE-RÆTTEN afsagt 26 Domme, sluttet 36 Forhører, ved GIELDS-COMMISSIONEN udstædt 1450 Stævninger, afsagt 1037 Domme. Ved Aarets 1786 Udgang henstod ved HOF- OG STADS-RÆTTEN 408 Sager, hvoraf 72 vare optagne til Doms, ved de TRE VIDNE-KAMMERE usluttet 59 Vidne-Sager, ved


100

det CRIMINELLE KAMMER usluttet 8 Criminell-Sager, ved SKIFTE-COMMISSIONEN usluttet 715 Skifter, ved GIELDS-COMMISSIONEN upaadømt 174 Sager.

[ANMÆRKNING.] I Andledning af Hof- og Stats-Rætten vil man her tilføye en Anmærkning om Stadens Politiemester og Politie-Rætten. Politiemester dømmer uden Appel i alle Politie-Sager. Under ham staaer en Politie-Adjutant og 18 Politie-betientere, ligeledes 15 Qvarteer-Commissarier og 15 Qvarteer-Betientere. Paa Stadens Raadstue ere visse Værelser indrættede, hvori Politie-Rætten holdes. Stadens Politie er i fordum Tid ikke administreret af nogen særdelis Øvrigheds-Person, men anbefaled Borgemester og Raad samt Kongens Foged at holde over de udkomne Kongelige Politie-Forordninger. Kong Friderik III beskikkede Aar 1655 den 19. Novembr. HENRIK TILLEMANN til Politie-Fiscal; men Kong Christian V beskikkede det Politiemester-Embede, som endnu øves, Aar 1682. Men Politiemester-Embeds Grændser og Forretninger blev fastsat ved en Instrux og Forordning af 5. Septembr. 1691. Stadens Politiemestere have været følgende:

1. CLAUS RASCH, den første Politiemester den 12. Decembr. 1682, var Cancellie-Raad, derefter Justitz-Raad og Aar 1700 den 6. Novembr. Etats-Raad. Døde den 8. January 1705.

2. OLE RØMER var Professor Matheseos, blev Justitz-Raad Aar 1693, blev Politiemester den 24. January 1705 og lagde Planen til Politie-Væsenets Indretning. Aar 1706 blev han Etats-Raad. Han døde Aar 1710.

3. JOHAN BERTRAM ERNST blev Politiemester den 29. Septbr. 1710. Døde den 22. Decembr. 1722.

4. JOHAN PHILIP RATECHEN blev Politiemester Aar 1723 den 15. January, afgik Aar 1725 den 14. Octobr.

5. HANS HIMMERICH blev Politiemester Aar 1726 den 2. Septbr., udgik Aar 1731 den 22. February.

6. ERICH TORM blev Politiemester Aar 1731 den 19. February, resignerede Aar 1761 den 4. Septbr.

7. FRIDERICH HORN blev adjungered Politiemester Aar 1751 den 18. July, tiltraadte sit Politiemester-Embede Aar 1761 den 4. Septbr., nedlagde det Aar 1771 den 3. April ved det nye Raads Indsættelse i Raadstuen; men samme Aar den 25. July blev han Justitiarius i Hof- og Stats-Rætten.

8. WILHELM BORNEMANN blev Politiemester Aar 1771 den 3. April, nedlagde


101

samme Embede efter faae Maaneders Forløb den 15. Juny 1771 og blev Assessor i Høyeste Rætt.

9. CHRISTIAN FÆDDER, Conference-Raad, blev Politiemester den 15. Juny Aar 1771, resignerede i Juny 1788.

NB. I Følge af et Kongelig Reskript til Magistraten i Kiøbenhavn af 25. Septembr. 1767 skal alt Hittegods, som findes her i Staden og paa dens Grund, leveres paa Politiekammeret, hvorfra samme bliver publiceret i Aviserne, og naar Eyermanden indfinder sig, betaler han Avisens Bekostning og en liden Douceur i Findeløn efter Værdiens Omstændigheder og Politiemesterens Sigende. Indfinder sig ingen Eyermand inden Aar og Dag, skal det fundne bortsælges paa Politie-Kassens Regning, og Finderen gives den tredie Deel i Findeløn.

§. 2.

Stadens militaire HOVED-VAGT er en frieliggende, grundmured Bygning, beliggende paa Kongens Nye Torv imellem Østergade og Lille Grønnegade. Denne Bygning (omkring hvilken bagtil er ogsaa frie Passage) er i Kong Friderik den Fierdes Regiærings-Tid Aar 1724 gandske af nye opbygt. Dens Fagade er 22 Alen breed og 12 Alen høy, bestaaende af tvende Etager, af hvilke den nederste Etage er med en Arcade indrettet og ziret med 3 Portaler. Hver af dem er 4 Alen bred og 51½ Alen høy. I denne Etage er Vagtstuerne baade for den vagthavende commanderende Ober-Officeer og for hands medhavende Corps de Garde. Udi Arcaden ved det ene Portal staaer en stor Sprøyte, kalden VAGT-SPRØYTEN, som i paakommende Ildsvaade strax under Commando af nogle udcommanderte blant de vagthavende Soldatere bortføres til Brand-Stædet. Oven over den mellemste Portal staaer Aars-Tallet 1724 forgyldt. Den anden Etage er indrættet til Arrest-Kammer. Hoved-Vagtens Frontispice er prydet med Kong Friderich den Fierdes Navn, udhuggen i Steen med et kronet dobbelt Chiffre og forgyldt, omringet med alle Slags Krigs-Armatur af Fahner, Standarter, Kanoner, Gevæhr, Trommer &c. Uden for Hovedvagten er en anseelig Barricade eller Vognborg, hvor den hele Corps de Garde træder ud og saluterer, samt


102

Tromme-Spil røres, naar de Høykongelige Personer passerer der forbi. Denne Barricade var forhen omgiven med et Brystværn af rød anstrøgen Tømmerværk; men i Kong Christian den Syvende[s] Regiærings-Tid blev denne Barricade omgiven med et ziirligt udarbeidet Jernværk og beplantet med tre Felt-Metal-Kanoner, liggende paa deres tilhørende Lavetter. Afteigningen paa Stadens Hoved-Vagt sees i THURAS Hafnia Hodierna Tabula LIII.

§. 3.

Stadens publique SLAGTE-BODER, indrættede i en stor anseelig, mured Hiørnegaard, beliggende paa Hiørnet af Kongens Nye Torv og Lille Grønnegaden strax ved Hoved-Vagten. Gaardens Hoved-Facade, som vender ud til Kongens Nye Torv, bestaaer af 3 Etager, af hvilke den nederste Etage, horizontal med Gaden, er ved en Arcade ziret med 7 høye Portaler, indrættet til 6 publique SLAGTERBODER, saa at tre ere paa hver Side af den mitterste Portal, der er Hoved-Indkiørselen paa Gaarden. I disse Boder falholde Stadens Mester-Slagtere hver Dag alle Slags færsk Oxe-, Kalve- og Lamme-Kiød til Indvaanerne efter den Kiød-Taxt, som Magistraten til visse Aarets Tider foreskriver dem. Samme trykte Kiød-Taxt er paa et Bræt ophængt til alles Efterretning i hver Slagter-Bod. Efter et Kongeligt Reskript af 4. Decembr. 1776 skal alle Slagter-Gaarde andlægges omkring ved Volden og paa Udkanterne, og maa ingen Gaard i de reelleste Gader bruges til Slagtere, ei heller i de smalleste Gader, Stræder og Gange.

§. 4.

Den PULLICHISKE BAAND-FABRIQVE-Gaard No. 42 paa Østergades nordre Side beliggende er for den historiske Antiqvitæts Skyld allene at mærke; thi paa den Grund og det Stæd, hvor denne Gaard nu staaer, har den første St. Nicolai Kirke og Kapell været bygt i Førstningen af det trettende Aarhundred og har staaet paa dette Stæd udi


103

231 Aar, indtil omsider samme Kirke var af Ælde forfalden, og den nye St. Nicolai Kirkes Bygning blev andlagt lidt videre ud fra Østergade Aar 1447 paa det Stæd, hvor Kirken nu i vore Tider sees at staae.

At den Pullichiske Fabriqves Gaards-Grund har været det Stæd, hvor det ældgamle eller første ST. NICOLAI CAPELL MED ST. NICOLAI ALTERE omtrent Aar 1216 er bleven bygt og det paa Pæle nedslagne i Havbredden, hvilket Capell var Borgernes Sogne-Kirke, hvorom et Manuscript ex DONATIONE ROSTGAARDIANA No. 74 paa Universitætets Bibliotheqve taler. Dets Vished kand oplyses og stadfæstes ved følgende uryggelige Beviiser.

Først fordi Havnens aabne Søe eller Strand gik, som forhen er mældt, paa de Tider imellem Bremmerholm, Slotsholm og Byen, og skar sig ind her ved Byens nedrige Strandbredde imellem nogle smaa Holme, saa at Vandet gik lige hen op til midt paa Østergade, hvor der var en Skibs-Broe af Pæle ud i Vandet, til hvilken Skibs-Broe man med Baade roede i Land og laae til for at fortøye Baaden. Eftersom Byen da paa de Tider havde sin beste Næring af Søefahrende, saa blev her ved Søekanten paa Bolværket bygt et Capell eller liden Kirke, som blev helliget til den Helgen ST. NICOLAUS, som da var alle Søefahrendes Patron og Beskiærmere. Denne St. Nicolai Kirke blev ved de Seilendes og Søefahrendes idelige Gaver Tid efter anden beriget, blev større ved Tilbygninger og fik adskillige Helgenes Altar, hvorom findes meere Efterretning i det følgende niende Kapitels første §pho. Kirken havde sin Andeel i den aarlige Fiske-Tiende af Staden (See E. PONTOPPIDANS Annales Histor. Eccles. Tom. II pag. 685). Den havde ogsaa en stor Kirkegaard til sit Sogn; thi et Document af Aar 1291 mælder om Parochia & Cæmeterium SANCTI NICOLAI. Denne Kirkegaard var ved Søe-Siden beplantet med en Mængde Piletræer, af hvilke siden (ved Pladsens Bebyggelse med Huuse) den Gade Pilestræde har faaet sit Navn. Strax ved denne St. Nicolai Kirke har Erkebispen af Lund i Skaane PEDER V. LYCKE


104

haft sin egen Gaard, kalden Erkebiskopsgaarden, CURIA ARGHI-EPISGOPI LUNDENSIS, i Aaret 1436, paa hvilken Gaard Erkebispen har opholdt sig, naar han enten bivaanede Herredagene i Kiøbenhavn eller var reyst i andet Ærinde til Staden. Paa Erkebispens Gaard er af Erkebispen i Lund THUE NIELSEN holden Rætterting. Udi et Document heeder det: Acta fuerunt Hæc Hafnis in Camera Reverendissimi in Christo Patris THUONIS Archiepiscopi Lundensis 1469. Ligeledes er af Erkebisp JENS BRODSTORP Aar 1482 udstædt et Document som begynder saaledes: Vi JENS BRODSTORP, Ercke-Biscop i Lund &c., i wor Gaard i Køpenhaffn, i wor eget Magh, for os paa Retterting nærværende &c. PONTOPP. Orig. Hafn. pag. 169 (Hvitfeld kalder ham Brostorp, andre Brochstorp).

Dernæst, da bemælte Pullichiske Gaard har været ejet af mine Forfædre og beboet af min Morbroder, sal. Hr. Renteskriver CHRISTEN Ruus, som boede der og døde den 6. February Aar 1716, en Mand, som i sin Livs-Tid var en Antiquarius og selv har nøye optegnet mange Mærkværdigheder, saa har ieg blant hands efterlatte, skrevne Optegnelser funden denne Efterretning, at den 19. May ved Middags-Tider Aar 1709 skeedte til alles store Forskrækkelse her i Gaarden et uformodentlig Jordskreed, i det at tvende skyflte Brønde i Gaarden (hvilke Brønde ingen vidste noget af at sige forhen, eftersom der var næsten een Alen Jord brolagt oven over dem) faldt sammen under Jorden, og ved deres Indstyrtning gleed Gaardens Steen-Trappe ogsaa ud fra Huusbygningen og sank tilligemed et stort Omfang af Gaardens Broelægning næsten to Alne dybt ned i Jorden, hvorudover man blev nødt til at grave for at eftersee Aarsagen til dette saa uformodentlige Jordskreed. Man fandt da foruden de indstyrtede og sammenfaldne Brønde mange raadne, tykke Pæle af en Skibsbroe, samt ved dem staaende nogle gamle, nedsiunkne Baade og Joller, hvilke af Ælde vare henraadne, hvoraf de to Baade befantest i Jorden staaende, fastbundne med Jernlænker til disse Pæle. Det er


105

troligt, at disse Pæle have været Levninger enten af det Bulværk, som det gamle St. Nicolai Capell eller Kirke har været bygt ved, eller og Levninger af den Skibs-Broe, som fra Søen har været andlagt ind til samme Bulværk, hvor de Søefahrende roede i Land for at ofre deres Gaver til St. Nicolaus og Kirken. Thi at denne Skibs-Broe har været lang, erfarede man faa Aar derefter, nemlig Aar 1714, da en Bundtmager ved Navn Hans Corne, boende paa Hiørnet af Østergade og Halmstræde eller tvært over for i det Hiørnehuus No. 24, hvilket nu beboes af Conditor og Urtekræmmer Schlicht[c]rull, grov en Kiælder under sit Huus, fandt han neder i Jorden staaende en Deel gamle Pæle, hvilke efter al Rimelighed har været den øvrige Deel af ommældte Skibs-Broe. Ligeledes fandt Sr. Hans Corne sammestæds et lidet Skibs-Anker og Stumper af to gamle Baade med Jærnlænker hæftede til Pæle, hvilket altsammen viiser, at forhen ommældte Indløb fra. Havet er Tid efter anden tilstoppet af Mudder og Strand-Sand, saa at man har opfyldt Strandgrunden til Gadens Andlæggelse og Huses Opbyggelse.

Til denne Pullichiske Fabriqve-Gaard har i forrige Tider og af Begyndelsen af dette attende Aarhundred hørt en anseelig stor Hauge-Plads, hvorfra var Udgang til Pilestræde, og at samme vitløftige Plads har i ældgamle Tider været den gamle St. Nicolai Kirkes tilhørende Kirkegaard (som mod Pilestræde har været beplantet med mange Piletræer), erfarede man ligeledes i ommældte Renteskriver Christen Ruus's Beboelses-Tid; thi da han forlængede denne sin iboende Gaards Sidebygning med nogle Fags nye Tilbygning i Længden, fandt man ved at grave til Fundamentet at lægge, saa og ved at grave Kalk-Kuler i Haugen, mangfoldige Dødninge-Been af Mennesker overalt. Af samme vitløftige Haugeplads blev i den følgende Eyermands (Hr. Hans Jørgen Kircksteen, Hoved-Bogholder ved det Kongelige Rente-Kammer) hands Beboelses-Tid bortsolgt en stor Deel til at opbygge Huuse paa ud til Pilestræde.


106

§. 5.

 

Det NORSKE AGENDE POST-EXPEDITIONS-CONTOIR, andlagt af det Kongelige privilegerede Addresse-Contoirs Monopolister Andersen og Holck i Huset No. 222, hvis Beboere, Kiøbmand Knutzen, var da Post-Expediteur. Denne Norske agende Post afgik paa Addresse-Contoirets Reigning een Gang hver Maaned, saalænge de Hrr. Andersen & Holck vare Ejere af Addresse-Contoiret; men da Forandring skeedte med Addresse-Contoiret, at det blev inddeelt i Actier, ophørte samme Norske agende Post. Derimod reiste Cancellie-Raad Mads Tybring, Post-Commissair, paa det Kongelige Finantz-Collegii Bekostning hver Fierding Aar til Kongsberg i Norge for at besørge høysammes Commissioner ved Kongsbergs Sølvværk, da han tillige fører de Kongelige Betienteres Regnskaber ned fra Norge; ligesom han og tager Pakker med sig fra enhver, som vil sende samme fra og til Norge. I Stæden for denne 4 Gange om Aaret afgaaende Expresse imellem Kiøbenhavn og Kongsberg, har Hs. Kongl. Majt. under 30. Novembr. 1787 tilladt, at en saadan Expresse oftere maa paa ubestemte Tider, som forud i Aviserne skal bekiendtgiøres, afgaae fra Kjøbenhavns Norske Post-Contoir, for dermed at kunde forsendes Banco-Sædler, Pakker og saadanne Sager, som ikke til den ridende Norske Post er henhørende. Denne Kongelige Expresser til Norge afgik første Gang Løverdagen den i. Marty 1788. Passagerer og hvad ellers af Banco, Pretiosa og Pakker med videre (som nu for Eftertiden ei længere med den ridende Norske Post befordres) anmældes og modtages Dagen før paa Kiøbenhavns Norske Post-Contoir om Middagen fra Kl. 12 til 5 om Eftermiddagen. Udi samme Gade er ogsaa MESTER-SNEDKERNES LAUGS-HUUS No. 242, hvor af samtlige Mester-Snedkerne er Aar 1786 andlagt et MEUBEL-MAGAZIN af alle Sorter nye og moderne Meubler, som her kand daglig faaes tilkiøbs.