Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kobenhavnshistorie.dk/public_html/templates/sfkh_l11/functions.php on line 194

Indholdsfortegnelse

[237]

ANDEN BOG

OM

DET NYE ELLER YNGRE KIØBENHAVN

Naar man ved NYE KIØBENHAVN i den vitløftigste Forstand og Meening forstaaer al den Deel af Stadens Grund, som siden Aar 1443, da Kong Kristofer af Bayern giorde Kiøbenhavn til en Kongelig Residenz-Stad, er bleven Tid efter anden indbegreben inden for Fæstningens Volde, saa er allerede en stor Deel deraf anført i den Første Bog, saasom ved Nørregade, da den gamle Nørre Port blev flyttet længere ud og en Deel af den nedbrudte Landsbyes Serretsløvs Marker blev indtagen til Staden, hvorom er allerede forhen mældt i Første Dels Kap. I pag. 10. Saa og ved Fredriksholms- eller Kalleboe-Distrikt, da Kalleboestrand blev ved Dæmningen indpælet og opfyldt til Gaders og Bygningers Andlæggelse; hvorom er ligeledes forhen mældt i Kap. II. §.4. pag. 79.

Men ved NYE KIØBENHAVN i en indskrænket Forstand og Meening forstaaes her egentlig ikkun al den anseelige Deel, som i Kong Christian den Fierdes Tid ved den gamle Øster Ports Forflyttelse fra


238

Enden af Østergade Aar 1608, de gamle Voldes Nedbrydelse og Sleifning, Gravernes Opfyldelse og Fæstningens vitløftige Udvidelse paa denne Kant er bleven indlemmet med den gamle Stad inden for Fæstningens Volde.

Al denne anseelige Deel og vitløftige Strækning, som laae tilforn uden for Stadens Øster-Port og Volde, og bestod i de ældre Tider af en liden Forstad med nogle Kroerhuse, Lystgaarde og Hauger, saa og den Islandske Reberbahne og Smeddie, samt en Deel Garver-Gaarde etc. blev kalden DEN NYE STAD eller NYE KIØBENHAVN, fordi alt dette Tillæg til Stadens Størrelse og Omfang gav nu Staden en gandske nye Skikkelse mod Søe-Siden. Alt dette Distrikt kaldtest ST. ANNÆ-QVARTEER, hvilket Navn det har faaet af St. Annæ Capell, saa og af St. Annæ Broe, som her i de ældre Tider har staaet, men er siden nedbrudt.

ST. ANNÆ CAPELL skal efter Resenii Meening være bygt uden for Staden ved Søekanten i de papistiske Tider af Biskop Absalon, eftersom denne store Prælat og Bisp har efter de Tiders Maade haft samme Helgen St. Anna til sin Patronesse og Beskiærmerinde. Af en gammel Klokke (som hængte i Slots-Taarnet og havde den Opskrift: ANNA Parens Hujus Patrona Loci Veneranda, Mox Tibi Devotos Protege Continuo) maa man slutte, at den ældste Slots-Kirke eller Capell paa Slottet Axelhuus har i Bisp Absalons Tid ogsaa ført samme St. Annæ Navn. Bemældte ST. ANNÆ CAPELL skal have staaet imellem Nyeboder og Stranden omtrent der, hvor nu Garnisons-Kirken er bygt. Til denne Helgens Capell blev offret af de Søefahrende, hvilke her betalte de store Løfter, som de havde giort til hende ude paa Havet om deres Frelse. Ved dette St. Annæ Capell var en Broe, kalden ST. ANNÆ BROE, hvilken var lagt med store Kampesteene langt ud i Vandet, at de, som til Skibs ankom, kunde roe der i Land og gaae op til Capellet for der at give deres Offer, om de med nogen Skrøbelighed vare beladte, for derefter at komme til deres Helbred igien. Dette for-


239

meente hellige Stæd og Capell var i Pavedommets Tid udraabt for at have en stor Helbredelses-Kraft. Hvorudover det blev overmaade flittigt besøgt, enten saa denne miraculeuse Helbredelses Virkning var efter deres Tanke at tilskrive det hellige Stæd, Capellet selv eller St. Annæ Reliqvier, som foregaves at ligge begravne udi Capellet, eller og det færske Vand, som var tæt ved St. Annæ Capell. Da dette St. Annæ Capell blev i Reformationens Tid nedbrudt, fantest (efter I. L. WOLFS Beretning i hands udgivne Encomion Daniæ pag. 376) en stor Mængde, ja nogle Læs Krykker liggende paa Stædet, som Krøblinge havde kastet der fra sig og gaaet bort, efterat de vare helbredte af deres Svagheder. Om forommældte St. Annæ Broe er ellers dette at mærke: Resenius forestiller St. Annæ Broe som en Skibs-Broe eller Brygge, der gik ud i det salte Vand. Og deri stemmer han overens med ovenanførte I. L. WOLFS Beretning derom pag. 376. Men E. PONTOPPIDAN i sine Origenes Hafniens. pag. 23. meener, at St. Annæ Broe ikke har været en Skibs-Broe ud i den salte Søe, men en almindelig Træe-Broe over det færske Vand i Følge den Grundtegning af Kiøbenhavn, som Seuter i Amsterdam har udgivet. Begge deres stridige Meeninger synes at kunde forliges paa denne Maade. Man veed, at i de ældste Tider løb tværtover Hallands Aas et færsk, rindende Aae eller Vand, og at i Nærheden ved samme færske Vand boede mange Garvere, hvilke benyttede sig deraf til deres Garverie, hvorudover det færske Pompevand i St. Annæ Øster-Qvarteer kaldes nu omstunder Garvernes Vand. Det er altsaa troligt, at St. Annæ Capell har lagt ved en Kilde strax ved bemælte færske, rindende Vand, saa at baade for Landboerne har været en Træe-Broe over den rindende Aae eller Vand hen til St. Annæ Capell, og ligeledes for de Søefahrende har der været en anden, men længere Broe lagt af store Stene fra Stranden op til Capellet, hvilke begge ere kaldte St. Annæ Broe. Men i de følgende Tider er bemælte rindende Vand, tilligemed to færske Søer, Kongens Dam og Dæmning, saa og Dronningens Dam


240

og Dæmning, blevne opfyldte af de nye Beboere, som ville bygge og boe udi den nye Kiøbenhavns Bye, efter de Kongelige Privilegier, som dem bleve givne. (See I. L. WOLFS Encomion Daniæ pag. 377.)

Dette Nye Kiøbenhavn blev andlagt med snorrætte Gader, hvis Bygninger og Huuse ei leed nogen Skade i Stadens store Ildebrand i Octobr. Aar 1728. Det er afdeelt i tvende Qvarteerer, som kaldes ST. ANNÆ ØSTER-QVARTEER og ST. ANNÆ VESTER-QVARTEER.

Vi afhandle nu ethvert af disse tvende Qvarteerer i et særskildt Kapitel, og tillige beskrive nøyagtig og udførligen de deri beliggende offentlige Bygninger, Kirker, Slotter, Stiftelser, Torve og andre bebygde Pladser med deres Mærkværdigheder.


[241]

TIENDE KAPITEL

OM

ST.ANNÆ ØSTER-QVARTEER

I. ST. ANNÆ ØSTER-QVARTEER i Henseende til dets forrige Inddeeling og Strækning begyndte med Hiørnehuset af Store Strandstræde og Nyehavn No. [1] og indbefattede begge Sider af Nyehavn omkring Qvæsthuusgaden, Amalienborg, nu Frideriksstad kalden, og lige ud til Toldboden. Og derfra til Hiørnet af Store Kongens Gade til Kongens Nye Torv, den østre Side af Kongens Nye Torv eller Hallands Aas til Hiørnehuset af Store Strandstræde og Nyehavn, hvor dette Qvarteer begyndte.

II. ST. ANNÆ ØSTER-QVARTEER i Henseende til den nye Indretning efter Placaten af 3. Juny Aar 1771 indbefatter nu omstunder følgende Gader, nemlig: Kongens Nye Torv, Norges eller Bredgade, Amalienborg, Toldbodgaden, begge Strandstræderne, St. Annæ Gade, Nye-Canal eller Nye-Havn paa begge Sider, Qvæsthuusgaden.

III. Begge Qvarteerer i Nye Kiøbenhavn, nemlig: ST. ANNÆ ØSTER-QVARTEER og ST. ANNÆ VESTER-QvARTEER, udgiøre tilsammen eet Borger-Kompagnie, som kaldes ST. ANNÆ COMPAGNIE.


242

IV. ST. ANNÆ BORGER-COMPAGNIES Fahne forestiller en udrakt harniskt Arm, indstukken i et Skiold og holdende en Laurbærkrands i Haanden med Overskrift: Ære kommer af Værge. Neden under Armen sees en Deel Krigs-Armatur af Kanoner, Fahner, Harnisk, Trommer, etc. Derunder læses paa en Sæddel: ST. ANNÆ COMPAGNIE. Udi hver Hiørne sees en brændende Bombe. Øverst i Midten staaer Kong Christian den Siettes kronede Navn i dobbelt Chiffre, omgiven med Elephant-Ridder-Ordenen. Stadens Vaaben sees i det fierde Hiørne ved Fahnestangen.

V. Den efter Kongelig Befaling anordnede Qvarteer-Commissarius og Qvarteer-Betient, som er befalet at boe i St. Annæ Øster-Qvarteer, for at skulle paaagte under Stadens Politiemester alt, hvad den almindelige Orden vedkommer, skal til et udvortes Distinctions-Tegn bære paa sin sølv-gallunerede Hat en Cocarde eller Baand-Sløyfe af grøn Coleur.

VI. Om STADENS GADER, som henhøre under ST. ANNÆ ØSTER-QVARTEER, er følgende mærkværdigt i Henseende til de ældre Tider, som og Egnens Situation at anføre. A. STRAND-STRÆDE (Store og Lille Strand-Stræde). Hvilke to Gader have faaet deres Navn deraf, at Stranden eller Søen gik tæt op til disse Gader, da de bleve andlagte. Men siden blev Aar efter Aar alt meere og meere al den Grund af Søen indpælet og opfyldt, hvorpaa Stadens Tømmerpladse fra det gamle Qvæsthuus lige til Toldboden i fordum Tid vare andlagte. Efter disse Tømmerpladsers Nedbrydelse og Forflyttelse derfra er sammestæds Aar 1775 andlagt Skibsbygger-Verfter og Havne for den Grønlandske Handels og Fiske-fangstes Skibe.

B. ST. ANNÆ GADE, hvor den Herre Zebaoths eller Garnisons Kirken ligger, saa og den Kongelige Malt-Mølle. Denne Gade skiller Amalienborg eller Frideriksstad fra Staden.

C. TOLDBOD-GADEN, saaledes kalden, fordi denne Gade gik i

 


243

forrige Tider fra Nyehavn i en snorræt Linie forbi alle da værende Tømmerpladse ud til Stadens Toldbod, saa at de andlagte Tømmerpladse laae paa den østlige Side og vendte ud til Strømmen eller Havnens Bassin og Amalienborg paa den vestlige Side; Vejen til og fra Toldboden, saa og til og fra Tømmerpladsene faldt da meget beleilig fra Nyehavn. Men nu omstunder gaaer Toldbodgaden ikkun til St. Annæ Gade, eftersom den ommældte gamle Toldbod-Vey er aflukt ved en Brand-Muur, som indhegner den Grønlandske Handels og Fiske-Fangstes andlagte Skibsbygger-Værfter og Havne.

D. DRONNINGENS BREDEGADE er en anseelig breed Gade og gaaer fra Kongens Nye Torv til Norges Gade. Det vestre Fløy af Garnisons Kirkegaard vender ud til denne Gade. Udi Gaarden No. 204 er andlagt et Sukker-Raffinaderie.

E. NORGES GADE gaaer i lige Linie med Dronnings Breedgade og fremviiser paa den østlige Side de prægtige Hotels af Frideriksqvarteer, nemlig det Lindencronske, opbygt af lutter Kridsteen fra Stevns Klint i Siælland, beliggende paa Hiørnet af Norges- og St. Annæ Gade, det Schimmelmannske, det Bernstorphiske og Reventlauske Hotel, hvilke alle med Forhuusene staae bygte paa de opfyldte Slotsgrave, som fordum omkringgave Amalienborg-Plads. End videre paa samme østlige Side seer man det prægtige FRIDERICHS HOSPITAL, stiftet af Kong Friderich den Femte Aar 1756. Paa den vestlige Side af denne Gade seer man det fordum værende grævelige Laurvigske vitløftige Hotel, som nu er solgt og er en privat Eyendom. Man seer her ogsaa Fundamentet og en Deel Marmor-Piller af den nye FRIDERICHS-KIRKE, hvis Grundsteen blev lagt af Kong Friderich den Femte Aar 1749 den 30. October. Ligeledes Det Kongelige SØE-CADET-ACADEMIE.

F. AGADEMIE-GADEN, som har Navn af SØE-CADET-ACADEMIE, hvis Indgangs-Port vender her ud.

G. STORE KONGENS GADE, som ellers kaldes NYE KONGENS GADE, er en anseelig lang og breed Gade, ziret med smukke Bygninger,


244

hvis brede Trottoirs eller Fortoge giver tillige Gaden en kiøn Anseelse. I denne Gade ligger DET KONGELIGE OPFOSTRINGS-HUUS, hvilket blev stiftet Aar 1753 paa Christianshavn; men Aar 1775 blev det derfra forflyttet, og Stiftelsen andlagt i denne Gaard, som ellers af Begyndelsen var opbygt og brugt til Christians-Plejehuus.

ANMÆRKNING. For at give den gunstige Læser nogen Ideé og Oplysning, hvordan det saae ud i fordum Tid i denne heele Egn, førend den af Kong Christian den Fierde blev indlemmet i Staden ved Fæstningens Udvidelse, vil man anføre følgende: Udi Kanzeliets Registrant No. 15. over Siællandske Sager mældes, at i en Forstad imellem Nørre- og Øster-Port laae mange Hauger og Huuse, 38 i Tallet, tilhørende Byens Borgere og inddeelte i 4 Stræder, hvilke Kong Christian den Fierde kiøbte Aar 1606. Af samme Forstad gik aarligen 200 Dalers Afgift, saasom Grund-Leje til Byens Magistrat, hvilken Summa Kongen forpligtede sig aarligen at betale, paa det at intet skulle afgaae fra Magistraten. Endskiønt baade Qvarteerer og Gader bleve afdeelte paa disse Pladser, saa bleve dog disse nye afstukne Gader ikkun meget lidet bebygte med Huuse, førend i Kong Friderich den Tredies sidste Regiærings-Aar, da alle Gader i det Nye Kiøbenhavn bleve paa Kongelig Bekostning broelagte. Aar 1663 lod Kong Friderich den Tredie ved Oberst Hendrich Ruse Hallands Aas eller Kongens Nye Torv planere og jævne, og lod Steen og Sand henføre, saa at det gandske Torv blev broelagt. For samme Arbeide lod Kong Friderich den Tredie betale for hver tre Alen eller Qvadrat een Rigsdaler. Ligeledes lod Kong Friderich den Tredie ved bemælte Oberst Ruse samme Aar opfylde og broelægge hele Nye Kongens Gade fra Torvet af og ud til Kastellet og betalte for Opfyldning og Broelægning een Rigsdaler for hver Qvadrat, som ved Landmaaleren blev afmaalt. (See PONTOPPIDANS Orig. Hafn.).

VII. Udi ST. ANNÆ ØSTER-QVARTEER forekommer følgende Torve, Kongelige Slot, Kirker, Stiftelser, publique Bygninger, &c. nøyagtigere at beskrives.

§. 1.

KONGENS NYE TORV (som dog i daglig Tale af Almuen kaldes med sit gamle Navn HALLANDS AAS) er en smuk offentlig Plads, dog af sin Figur noget uordentlig, men ellers den allerstørste offentlige Plads og Torv i Staden, omgiven med anseelige Bygninger. Tie ad-


245

skillige Gader og Stræder, saavel af Gamle som Nye Kiøbenhavn, støde til dette Torv, eftersom det paa denne Side giør Grændseskiellet imellem Gamle og Nye Kiøbenhavn.

Al denne Plads laae i fordum Tid uden for den gamle Øster-Port, som da stod ved Enden af Østergade, da Stadens Volde gik fra Holmens Canal tvært over Hallands Aas imellem Østergade og den Kongelige Statue Equestre, som ærer Torvet med sit Navn, at det kaldes KONGENS NYE TORV. Medens al den Plads laae uden for Staden, da blev den kaldet HALLANDS AAS, fordi de Skaanske og Hallandske Bønder, som fra de Provinzer Halland og Skaane ankom til Baads med deres Sild og anden Slags Strand-Fisk, landede lidt neden for denne Plads og holdte her Marked med deres Fiske-Vahre uden for Øster-Port, hvorudover Pladsen fik Navn af dem. Men da Staden ved denne Side blev udvidet, og denne Plads kom indenfor Stadens Volde samt Tid efter anden blev ziret baade med omliggende Bygninger og tillige fik en ypperlig Prydelse af Kong CHRISTIAN DEN FEMTES prægtige STATUE TIL HEST, saa blev Hallands Aas efter Kongelig Befaling Aar 1668 kalden KONGENS NYE TORV.

§. 2.

Bemælte Kong CHRISTIANI QUINTI STATUA EQUESTRIS, eller Statue til Hest, er støbt i Blye i meer end dobbelt Legems-Størrelse og opsat paa et høyt Steen-Postament. En berømt Konstner og Billedhugger, ved Navn ABRAHAM CÆSAR L'AMOREUX, fød i Metz i Lothringen, har forfærdiget dette Monument, som drager alle Tilskueres største Forundring til sig. Han begyndte derpaa Aar 1681 og efter syv Aars Forløb fuldendte det Aar 1688, saa at det blev her opsat den 24. November Aar 1688 og bragt i fuldkommen Stand. Kong Christian den Femte sees her at sidde til Hest i Romansk Dragt med Hielm paa Hovedet, holdende en Commando-Stav i sin høyre Haand og trædende et Monstrum eller Uhyre med tre Hoveder under Hestens Fødder. Samme Monstrum forestiller MISUNDELSE (eller AVIND) og


246

skal betegne en vis Alliance, som i Kong Christian den Femtes Tid blev sluttet til Danmarks Skade, men ved Guds Forsyn blev frugtesløs og forgiæves. Omkring dette høye Postament, paa hvilket Statuen staaer, sees paa hver af de fire Hiørner et siddende Billede i overnaturlig Størrelse, alle af Blye overmaade smukt støbte. Det ene af disse Billeder paa Hestens høyre Side forestiller: 1. ÆDELMODIGHED, som betegnes ved Kong ALEXANDER DEN STORE, holdende i sin høyre Haand et Sværd, med hvilket han vil hugge over den Nodus Gordius eller den konstige og uopløselige Knude, som han holder i sin venstre Haand, for at opfylde Oraklets Spaadom om samme. 2. Det andet Billede forestiller den deraf flydende ÆRE og UDØDELIGE BERØMMELSE, forestillet ved et Billede, som omarmer en Pyramide med den venstre Haand og holder en Laurbær-Krands i den høyre Haand. 3. Det tredie ved Hestens venstre Side er MINERVÆ Billede, som forestiller VIISDOM. 4. Det fierde Billede er HERCULES, som afbilder STYRKE og TAPPERHED. Om denne Statua Equestris er slagen en Medaille, paa hvis ene Side eller Aversen sees Kong Christian den Femtes Brystbillede med Hielm paa Hovedet, ziret med Plumadser og en Laurbær-Krands. Derhos læses denne Omskrift: Arctoi Fasces cum love Solus Habet. Paa Reversen eller den anden Side sees Kong Christian den Femtes Statua Equestris, staaende paa et Piedestal med omsiddende Billeder. Derhos læses denne Omskrift: Post Domitos Hostes Terra Marique Triumphos. See LAURENTII Musæum Regium Tab. XX. No. 13. Dette smukke Monument er indhegnet med et ziirligt Gitterværk. Men i fordum Tid var det omgiven med en fornøyelig Hauge, i en oval eller aflang Figur andlagt, som blev kalden RUNDDELEN eller KREDSEN, af andre KRINTZEN, indsluttet med et rødmahlet Stakkitværk og tiente alle honette Folk til en offentlig Spatseregang, hvortil Indgangen var lige for Hovedvagten. Alle Træerne i tre Omgange vare lutter zirkelrundede klippede Linde-Træer, og derimellem vare Hækker af Ribs. Men udi Midten paa begge Sider af Statue


247

Equestre vare andlagte Lystquarterer, i hvilke stode Kong Christian den Femtes og hans Dronnings Charlottæ Amaliæ Navne i Træk. Prospecten af samme Runddeel sees i THURAS Hafn. Hod. Tab. XVII. Men Aar 1747 blev denne Spatsere-Hauge efter Kong Frederik den Femtes Befaling ødelagt, fordi disse Linde-Træer betoge Synet af denne Pladses Størrelse. Af den Aarsag bleve alle disse Træer opryddede og udflyttede til adskillige nye Alleers Andlæg uden for Øster- og Nørre-Port. Derefter blev hele Pladsen broelagt, saa at Kongens Nye Torv er den største og meest anseelige offentlige Plads i Staden. Den bruges til Stadens Garnisons Parade-Plads, hvor Vagt-Paraden opstilles hver Morgen fra Klokken 8 til 10, førend den afmarcherer, hver Commando til sin Vagt-Post. Aar 1749 blev ommældte Kongelige Statua Equestris paa Kongelig Bekostning overmaade stærk forgyldt overalt. Ved paakommende Ildebrand i Staden er Kongens Nye Torv den anbefalede Allarmplads, hvor St. Annæ Kompagnies Borgere med deres Officerer skal forsamle sig.

§. 3.

Det Kongelige Slot CHARLOTTENBORG er en stor og regulair Bygning, 80 Alen bred ud til Kongens Nye Torv og 100 Alen lang mod Nyehavns Ganal. Denne Bygning er begyndt at opføres Aar 1672 af Hs. Høye Excellence Græv ULRICH FRIDERICH GULDENLØWE og blev da kalden DET GYLDENLØVISKE PALLAIS. Samme Herre lod dette Pallais opbygge af de beste Stene fra det nedbrudte Kalløe-Slot i Jylland. Thi samme Slot havde tilforn været Kronens Forlehning, men af Kristian den Fierde var det skiænket til Græv Guldenlöw; og det hændte sig engang, at Græv Guldenløwe ikke kunde komme bort derfra i nogle Dage, fordi de høye Vande hindrede Bortreisen, eftersom Kalløe-Slot laae paa en Halv-Øe ved Kalløffiord. Saa besluttede Græv Guldenløwe aldrig at komme der meere, men lod Kalløe Slots stærke Mure af bryde og dets Stene og Materialier overføre til Kiøben-


248

havn og brugte dem til at opføre deraf sit nye Pallais. (See N. JONGES Danmarks Chorographie in 4. trykt Khvn. Aar 1777 pag. 741. Hvilket Skrift er udgivet for sig selv, men ellers er den femte Deel af N. JONGES Geographie). Men da Kong Christian den Femte var død, kiøbte hands efterlatte Enke-Dronning CHARLOTTA AMALIA Aar 1699 dette guldenløwiske Pallais til sit Enke-Sæde og kaldte det efter sit Navn CHARLOTTENBORG-SLOT, hvor hun om Vinteren residerede; thi om Sommeren residerede hun paa sit Enke-Sæde Nyekiøbings-Slot paa Falster. Efter Hendes Kongel. Majestæts Dronning Charlottæ Amaliæ Død her paa Charlottenborg-Slot den 27. Marty Aar 1714 tilfaldt samme Slot i Arv Deres Kongelige Høyheder Printz Carl og Printzesse Sophia Hedevig, som med sin Hof-Staat beboede det. Paa Charlottenborg-Slot døde Prinzesse Sophia Hedevig den 13. Marty Aar 1735. Og hendes høye Liig, efterat det havde staaet her paa Castrum Doloris, blev med Kongelig Pragt og Procession udført derfra til de Kongelige Begravelser i Roskilde Domkirke. Efter den Tid stod Charlottenborg-Slot i nogle Aar ledig indtil Aar 1743, da Hs. Kongelige Høyhed Cron-Printz Friderich med sin Gemahlinde Lovise fra deres Formæhlings-Dag den 11te December Aar 1743 beboede det og holdt Hoff-Staat her i nogle Aar, indtil det Kongelige Pallais i Kalleboderne var bleven indrættet til større Beqvemmelighed for Dem.

CHARLOTTENBORG-SLOT bestaaer af den forreste Hovedbygning, tre Etager høy, to Sidefløjer og en Tvær-Bygning mod Haugen, som indeslutter Hovedgaarden, der er en retvinkelig, næsten ligesidig Fiirkant. Slots-Haugen bag ved var lang og breed og gik bag alle Husene paa Slotssiden lige ned til den Kongelige Mynt og var prydet med Frugt-Træer og allehaande Billeder. Paa den Facade af Charlottenborg-Slot, som vender ud til Kongens Nye Torv, er et Forspring af to Karnaper paa Enden. I Henseende til Architecturen sees som noget særdeles, at i Capitelerne paa de i Midten staaende Pilastrer ved Indgangs-Porten eller Væg-Pillerne ere anbragte Ørne-Hoveder i


249

Stæden for de sædvanlige Snirkler. Hvilken Anordning strider imod Principia Architechtonica i Bygnings-Konstens Regler. Fra Charlottenborgs Slots-Gemakker falder en overmaade behagelig Udsigt paa alle Kanter. Thi fra den forreste Side kand man oversee heele Kongens Nye Torv, og fra den Side mod Haugen haves Udsigt til Gammelholm, til Nyeholm og Orlogs-Flaaden, samt Søen. Blant Slottets Værelser er i sær den store anseelige Sahl, som gaaer igiennem de tvende øverste Etager, haver tvende Rader Vinduer og imellem dem et Gallerie for Tilskuerne, naar her er holden nogen Solennitæt. Denne Sahl blev af Kong Fridrik den Femte i nogle Aar overladt til et musikalisk Sælskab, som her eengang om Ugen opførte offentlige Concerter, hvilke med største Fornøyelse bleve besøgte af honette Folk, som dertil havde Biletter at fremviise ved Entréen. Derefter blev samme Sahl indrættet til et Theatrum for Italiensk Opera, som i nogle Vintere bleve her opførte. Da det Kongelige Hof nu omstunder ikke længere behøve dette Kongelige Slot, saa har baade Kong Christian den Siette, Friderich den Femte og Kong Christian den Syvende allernaadigst indrømmet de fleeste Værelser paa Charlottenborg-Slot til Videnskabers og gode Konsters Fremgang og Flor i Rigerne.

Thi Aar 1745 overlod Kong Christian den Siette nogle Værelser paa Charlottenborg-Slot til DET KONGELIGE DANSKE SÆLSKAB TIL DEN NORDISKE HISTORIES OG SPROGS FORBÆDRING. Hvilket Sælskab Kong Christian VI ved sit aabne Brev af 7. January 1746 optog under sit høye Forsvar. Samme Sælskab har udgivet DET DANSKE MAGAZIN, som i adskillige Bind indeholder mange rare Documenter til Historiens Oplysning. Dette Sælskab blev ved en høytidelig Samling af dets Lemmer aabnet her paa Charlottenborg Slot den 21. September Aar 1747. Kong Friderich den Femte gav dette Sælskab et anseeligt Sigillum, som forestiller en Part af det Kongelige Vaaben, nemlig den gamle Gothiske eller Vendiske Drage, som et Billede paa Viden-


250

skaber og Antiqvitæter. Dragen er Guld i rød Felt; Skioldet er omgivet med en blaa Rand, hvorudi sees en Deel Guld-Kugler, der forestille en Skat, som Dragen tager Vare paa. Samme er en Allusion paa de adskillige curieuse Ting, som Sælskabet samler paa, saasom: et Dansk Mynt-Kabinet, et Dansk Naturalie-Kammer, en Samling af Danske Skilderier, Bøger og Manuscripter Fædernelandet andgaaende. Over Skioldet sees en gammeldags fyrstelig Krone, og ved hver Side staaer en Vildmand, som Skioldholder, begge laadne for at betegne Alderdommen. Under Skioldet staaer Aarstallet 1747.

Kong Friederich den Femte giorde Charlottenborg-Slot til Videnskabers og gode Konsters Skole. Thi Han allernaadigst indrømmede Charlottenborgs fleeste Værelser til den af ham den 31. Marty Aar 1754 giorte ypperlige Stiftelse af et MALER-, BILLEDHUGGER- OG BYGNINGS- ACADEMIE. Dette Academies fornyede og forbædrede Fundation er dateret den 31. Marty 1758 og trykt samme Aar baade paa Dansk og Fransk. Academiet har syv Professorer og fire Informatorer. Eftersom denne priisværdigste Stiftelse for Landets indfødte Børn tiener den uforglemmelige og udødelige Kong Friderich den Femte til et ævigt Æreminde hos de sildigste Efterkommere, da dette Academie har dannet saadanne Artister blant Landets egne Børn, hvilke saavel hiemme, som ved at reise udenlands paa de dem tillagte Kongelige Reyse-Stipendia i Rom, Florens, Paris og andre Stæder, have viist Prøver paa ypperlige Ingenia. Og man hidtil ikke har haft nogen tilstrækkelig Oplysning om dette Academie paa Charlottenborg-Slot. Saa meddeeles det gunstige Publicum følgende autenthique

BESKRIVELSE OM DET KONGELIGE MALER-, BILLEDHUGGER- OG BYGNINGS-ACADEMIE PAA CHARLOTTENBORG.

DET KONGELIGE MALER-, BILLEDHUGGER- OG BYGNINGS-ACADEMIE PAA CHARLOTTENBORG er en Stiftelse af høystsalig Kong Friderich den Femte, hvorom kand efterlæses Academiets Fundation af 31. Marty


251

Aar 1754 og sammes Forbædring og Tillæg af 31. Marty Aar 1758, Confirmationen af 25. September 1767 og Reglementet af 21. Juny 1771. Denne Stiftelse har Hensigt at opelske habile Konstnere til Landets Nytte og Ære. Foruden at den Danske Nation siden dette Academies Stiftelse nu kand rose sig af sine egne opdragne Konstnere, saa er og tillige den store Nytte, som denne Stiftelse har virket paa det heele i Almindelighed, saavelsom paa alle de Professionister og Haandværker, der har Indflydelse i Tegning, saa overbevisende, at ikke allene Hovedstaden selv, men endog adskillige Kiøbstæder i Provindserne dagligen deraf høster de ønskeligste Frugter. Dette Academies Indretning er saaledes: Enhver, som attraaer og ønsker at underviises i Tegning og dertil hørende Videnskaber, henvender sig til een af Professorerne eller til een af Medlemmerne, som meddeeler den Søgende en Indladelses-Billet og henviiser ham til den Classe, til hvilken han synes at være beqvem.

For at gaae Academiets Classer eller Skoler igiennem, maa den, som ey endnu har noget Begreb om Tegning, begynde i den FØRSTE FRIE HAANDTEGNINGS-SKOLE med at blive underviist og lære de første Grunde til frie Haandtegning og bliver derfra ikke forfremmet til en anden Classe, uden allene ved sin egen Flid og Duelighed.

Udi den ANDEN FRIE HAANDTEGNINGS-SKOLE tegnes efter heele Figurer, som af Professorerne ere tegnede.

Udi den tredie, som kaldes GIBS-STUEN, tegnes og modelleres efter friestaaende Gibs-Billeder. Fra denne forfremmes Disciplen videre til MODELL-STUEN, hvor der tegnes og modelleres efter det levende Modeli:

Disse Forfremmelser skeer paa følgende Maade: Quartaliter forfærdiger de meest øvede Discipler udi hver Classe, enhver en foregiven Tegning, som udi Academiets Forsamling bliver foreviist og de beste deriblant til Forfremmelse paakiendte. Disse Tegninger ere uden Navne eller noget andet Tegn, saa at Bedømmelsen blot skeer efter Fortieneste.


252

Udi den første Frie Haandtegnings-Skole er en Informator til Underviisning. Og udi den anden Haandtegnings-Skole er ligeledes en Informator.

Derimod underviiser Professorerne, som ere sex i Tallet, udi Gibs- og den levende Modeli-Stue, enhver af dem maanedligen efter sin Tour.

Udi den Classe, hvor der tegnes og modelleres efter det levende Modeli, arbeides quartaliter for at erhværve Medailler. Dertil paadømmes en liden og en stor Sølv-Medaille udi Tegning og Modellering hvert Fierding Aar. Til denne Classe henhører ogsaa Anatomien, som bliver demonstreret Vinteren igiennem, en Dag hver Uge. Men dertil bliver ikkun de Discipler indladte, som ere avancerede til Modell-Stuen. Ligesaa læses og eengang om Ugen over Mythologien og over Historien.

ARCHITECTUR-SKOLEN er ogsaa deelt udi tvende Classer. Udi den Første Classe underviises i Geometrien og Begyndelses-Grundene til Bygnings-Konsten. Og udi den Anden Classe opgives af Professoren i Bygnings-Konsten quartaliter Sujetter til at tegne efter for Sølv-Medailler. Denne Skole har og sin Informator. Her bliver ogsaa hver Uge een Dag læst over Architecturen og Perspectiven og samme demonstreret.

En ORNAMENT-SKOLE (som blev oprettet Aar 1772 og aabnet den 12.October samme Aar), hvorudi viises Grund-Reglerne til alle Slags Ornament- og Fabrique-Tegning, har ogsaa sin Informator. Udi denne Skole indlades foruden de Professionister, som derudi bestandigen tegne, ogsaa de fra de andre Skoler, vexelviis, som i deslige ville øve sig.

Academiets samtlige Skoler ere aabne heele Aaret igiennem fra Klokken 5 til 7 om Eftermiddagen, Hellig-Dagene undtagen, uden ringeste Betaling eller Bekostning i nogen Maade for Eleverne eller Lærlingerne.

En Concourse anstilles hvert andet Aar for Guld-Medailler eller


253

de saa kaldte Præmier, hvilke bestaae af en mindre og en større Guld-Medaille. Dertil opgiver Directeuren Sujetterne, et for Malerne og Billedhuggerne; og eet for Architekterne, samt et andet for Kaaberstikkerne. De, som nu ville concurrere, maa samme Dag giøre deres Udkast. Og naar de da ere fundne dygtige dertil, bliver saa mange Indelukke eller saa kaldte Loger indrettede, som der findes Elever. Derpaa bliver enhver indelukt for sig og maa da udarbeide sit Udkast, uden Tilladelse til ringeste fremmed Hielp. Efter en bestemt Tids Forløb bliver de beste Stykker i enhver Konst udi Academiets Forsamling efter Befindende tilkiendt enten den store eller den mindre Præmie. Concoursen skeer i Juny og Julii Maaneder, og bliver disse Elevers Arbeide derpaa udstædt til offentlig Beskuelse, forinden Bedømmelsen foretages.

Af dem, som have erhvervet den store Guld-Præmie, bliver dernæst udvalgt de beste Genier til at nyde det Kongelige Reyse-Stipendium af 400 Rigsdaler aarligen, for i tre eller sex Aar at besøge Italien og andre fremmede Konst-Academier. Og kommer ved den Leilighed de tre Hoved-Konster vexelviis i Touren. De, som ikke kand komme til at reyse, have ved denne Præmies Erhvervelse erholdt Rættighed til at nedsætte sig i Staden og i Hans Majestæts Riger og Lande frit at drive deres Konst.

Naar een af disse Konstnere kommer tilbage fra sin udenlands Reyse, foreviiser han Academiet Prøve af sit Arbeide. Og naar han har faaet Academiets Biefald, bliver ham opgivet et Sujet at forfærdige, som paakiendes for at erfare, om han til Medlem kand antages eller ey. Alt, hvad der betreffer Konsten og at besætte ledige Pladser eller at antage nogen, skeer i Academiet ved fleeste Stemmer. Af disse Medlemmer udvælges siden nye Professorer, naar nogen deslige Plads bliver leedig. Academiet forsamles hver første og sidste Mandag i Maaneden, og desuden naar noget særdeles forefalder, at Directeuren da lader tilsige en à parte Forsamling. Alle de Professionister og Haandværker, som behøve Tegning, maa foreviise Academiet Ridset


254

til deres Mesterstykker og siden Mesterstykket selv, førend de af Magistraten maa antages til Borgere.

Alle Præmier og Medailler, hvoraf de sidste ere vundne ved Quartals-Bedømmelserne i det foregaaende Aar, blive hvert Aar den 31. Marty paa høyloflig Ihukommelses Kong Friderich den Femtes Fødsels-Dag, som er Academiets Stiftelses-Dag, af Academiets høye Præside Hs. Kongl. Høyhed Arve-Printz Friderich i en General-Forsamling offentligen uddeelte. Ved denne Academiets Fæst aabnes den store FIGUR-SAHL, hvor det er enhver tilladt at indkomme. Og sees der saavel neden i Sahlen, som oven paa Galleriet en Mængde af Folk. Forældre, Slægtninge og Venner kand her selv see deres Børn og Paarørende ved Præmier opmuntrede af en saa høy Haand, som stedse vil blive dem uforglemmelig.

Academiets Præmier og Medailler bestaae udaf efterfølgende:

1. Paa Academiets Stiftelse er slagen en Medaille. Paa Aversen sees Kong FRIDERICH DEN FEMTES Portrait eller Bryst-Billede og deromkring læses den sædvanlige Konge-Titel: Fridericus V. Dei Gratia Rex Dan. Norv. Vand. Goth. Arbien F. Paa Reversen sees et ved en Pille siddende Fruentimmer, der forestiller Academiet, havende i den høyre Haand en Fiil og i den anden Haand en Laurbær-Krands, saa og tvende Granat-Æbler. Neden under sees en Deel Attributa af Maler-, Billedhugger- og Architecture-Konsterne. Oven over staaer: Alit Artes. Og i Exerquen læses disse Ord: Regia Academia Piet. Sculpt. & Archit. instituta 1754. Denne Medaille veyer i Guld 10 Lod 1½ Quintin og i Sølv 7½ Lod. Den kand i Guld-Præget være værd 116 Rdr.

2. DEN STORE GULD-PRÆMIE. Paa Aversen af denne Medaille sees Kong FRIDERICH DEN FEMTES Portrait med Titel: Fridericus V. D. G. Rex Dan. Norv. Vand. Goth. Paa Reversen: Rætfærdigheden lehner sig mod en Pille, havende i den høyre Haand en Vægtskaal og i den venstre Haand en Krands. Ved Foden et Cornu Copiæ eller Over-


255

flødigheds-Horn. Paa den venstre Side staaer Minerva, pegende hen til trende Genier, der forestille de tre Hoved-Konster. Oven over læses: Merenti. Og i Exerquen: Academia Regia Piet. Sculpt. & Archit. Denne Medaille er ligeledes forfærdiget af Hof-Medailleur ARBIEN. Den veyer 4½ Lod og er værd omtrent 45 Rdr.

3. DEN MINDRE GULD-PRÆMIE. Paa Aversen sees Kong FRIDERICH DEN FEMTES Portrait med Konge-Titelens Omskrift: Fridericus V. D. G. Rex Dan. Norv. Vand. Goth. Paa Reversen: En Genius med tvende Krandse i Hænderne, lægger den eene Krands paa en Cubus, og den anden Krands paa et Tegnebret, som hviler paa adskillige Attributer, henhørende til Konsterne med Overskrift: Conanti. Og i Exerquen: Academia Regia Piet. Sculpt. & Archit. Denne Medaille og tre efterfølgende ere ligesaa forfærdigede af Arbien. Den vejer tre Lod og beløber omtrent til 36 Rdr.

4. DEN STORE SØLV-MEDAILLE. Paa Aversen sees Kong Friderich den Femtes Portrait med sædvanlig Inscription. Paa Reversen en Cubus, hvorpaa ligger en Krands. Ved Siderne findes adskillige til Konsterne henhørende Ting, og oven over staaer en Vægtskaal med Overskrift: Examinando. I Exerquen staaer: Academia Regia Picturæ, Sculpturæ & Architecturæ. Den vejer 6 Lod af Værdie 5½ Rdr.

5. DEN MINDRE SØLV-MEDAILLE. Paa Aversen sees Kong Friderich den Femtes Portrait med ofte anførte Konge-Titels Omskrift. Paa Reversen staaer et Palme-Træe, behængt med Krandser. Forved ligger imod Træet en Triangel og derpaa en Tegne-Pen, Meysel og Circul. Overskriften er: Alliciendo. Exerquen er lige overeensstæmmende med de fire forommældte og Vægten er 4 Lod, der giør 3½ Rdr.

6. Paa Academiets da værende Præses, Hs. Høygrævel. Excell. Hr. Græv ADAM GOTTLOB MOLTKE. Paa Aversen af denne Medaille sees Grævens Brystbillede med Omskrift: A. G. Comes de Moltke, S. R. M. Consil. Int. & Supr. Aulæ Maresc. M. G. Arbien Fecit. Paa Reversen en flættet Laurbær-Krands med Inscription: Moecenati


256

Suo D. D. D. Regia Acad. Piet. Sculpt. & Architect. D. I. A. Disse Bogstaver betegne Medailleurens ADZERS Navn. Den vejer i Guld 9 Lod 2 Qvintin 2 Ort og er værd omtrent 85 Rdr.

7. En dito paa samme Præses. Paa Aversen sees Græv A. G. MOLTKES Portrait med forommældte Omskrift. Paa Reversen sees en Säule, hvorpaa staaer Kong Friderich den Femtes Brystbillede. Ved dens venstre Side staaer en Consul i Romersk Dragt, støttende sig mod et Bord, paa hvilket ligger adskillige Ridser. Fra den høyre Side kommer en Genius gaaende ham i Møde med en Tavle. Omskriften er: Ad Moecenatem Memori Sic Mente Recurrit. Udi Exerquen staaer: Academia Regia Piet. Sculpt. & Architect. 1765. Arbeidet er af Hof-Medailleur D. I. ADZER. Men ellers er Vægten i Guld og Prisen, som den næst forrige.

8. Paa Academiets første Decennium eller første Tie-Aars Forløb. Paa Aversen af denne Medaille sees Kong FRIDERICH DEN FEMTES Brystbillede med Omskrift: Fridericus V. D. G. Rex Dan. Norv. Vand. Goth. Paa Reversen De tre Grazier, holdende Festoner. I Exerquen læses disse Ord: Primi Decennales Acad. Reg. Piet. Sculpt. & Architect. Celebrati D. XXXI Martii MDCCLXV. Er giort af Hof-Medailleur J. H. WOLFF og værd i Guld 110 Rdr.

9. Paa Hs. Mayts. Kong CHRISTIAN DEN SYVENDES Hiemkomst fra sin udenlandske Reyse. Paa Aversen af denne Medaille sees Kongens Brystbillede med Omskrift: Christianus VII. D. G. Rex Dan. Norv. V. G. Paa Reversen en Laurbær-Krands, hvorudi læses denne Inscription: Statori Suo Reduci Regia Academia Piet. Sculpt. & Archit. MDCCLXIX. Denne er forfærdiget af Hof-Medailleur ADZER og beløber i Guld circa 85 Rdr.

10. Paa Hs. Kongelige Høyhed ARVE-PRINTZ FRIDERICH, som Academiets nu værende høye Præses. Paa Aversen af denne Medaille sees Arve-Printzens Portrait med Omskrift: Fridericus D. G. Dan. Norv. V. G. Princeps Hæreditarius. Paa Reversen: GERMANICUS staa-


257

ende, ved hvis høyre Side sees en opreist Trophæe; men ved den venstre Side ligger adskillige Armaturer. Idéen til denne Revers er tagen af TACITI Annalium Anden Bogs XVIII og XXII Kap. Overskriften er: Vindici Patriæ. I Exerquen staaer: Regia Academia Piet. Sculpt. & Archit. 1774. Den er graveret af Hof-Medailleur ADZER og er værd i Guld 104 Rdr.

Udi Academiets samtlige Skoler findes alle de Stykker opsatte, hvorpaa den store Guld-Præmie, siden Academiets Stiftelse, er bleven vunden og bestaaer af efterfølgende:

A. MALERIER:

Aar 1755 af sal. Professor PEDER ALS, Loth og hands Hustrues Begivenhed, I. Mose Bogs XIX Kap. 16.-26. Vers.

Aar 1756 af Landskabs-Maleren Hr. JENS PETERSEN LUND, Academisk Medlem, Syndfloden, I. Mose Bogs VII Kap. I7.-22. Vers.

Aar 1757 til Aar 1763 ingen.

Aar 1764 af Historie-Maleren Hr. Cancellie-Raad og Academiets Medlem PETER BRÜNNICHE, Dronningen af Saba, som besøger Kong Salomon og giør hannem Foræringer, I. Kongernes Bogs X Kap. 2. Vers.

Aar 1765 af Architectur- og Theater-Maler Hr. THOMAS BRUUN, David gaaer med Triumph ind i Jerusalem, 2. Samuels Bogs VIII Kap. 7. Vers.

Aar 1766 af Historie-Maleren Hr. JOHANN CHRISTIAN ALMER, Informator i Ornament-Skolen, Israeliterne samler Manna udi Ørken, 2. Mose Bogs XVI Kap. 16.-18. Vers.

Aar 1767 af Historie-Maleren Hr. Professor NICOLAI ABRAHAM ABILDGAARD, David salves af Samuel, I. Samuels Bogs XVI Kap. 13. Vers.

Aar 1768 af Historie-Maleren Hr. ANTON CHRISTOPHER RUDE, Joseph giver sig tilkiende for sine Brødre, I. Mose Bogs XLV Cap. 3. Vers.


258

Aar 1769 og Aar 1770 ingen.

Aar 1771 af Portrait-Maleren Hr. JENS JUEL, Mardochæi Triumph, Esthers Bogs VI Kap. 2. Vers.

Aar 1773 og Aar 1775 ingen.

Aar 1777 af Maleren Hr. ERICH PAULSEN, Salomons Dom, I. Kongernes Bogs III Kap. 25. og 26. Vers.

Aar 1779 ingen. Aar 1781 og Aar 1783 ingen.

Aar 1785 af Maleren NICOLAI WOLFF, Kristus udjager Sælgerne af Templen, Matthæi XXI Kap. 12. og 13. Vers.

B. BILLEDHUGGER-STYKKER.

Aar 1755 af Billedhuggeren JOHANN LORENZ WILHELM RENTZ, Sujettet som hos Maleren.

Aar 1756 og Aar 1757 ingen.

Aar 1758 af Hof-Billedhuggeren Hr. Professor CARL FRIDERICH STANLEY, Noæ Ofring, I. Mose Bogs VIII Kap. 20. Vers.

Aar 1759 ingen.

Aar 1760 af Hof-Billedhuggeren Hr. Professor ANDREAS WEIDENHAUPT, Moses findes af Kong Pharaos Daatter i Nilstrømmen, 2. Mose Bogs II Kap. 6. Vers.

Aar 1761-Aar 1763 ingen.

Aar 1764 af Billedhuggeren DOMINIQUE RAGHETTE, Sujettet som hos Maleren.

Aar 1765 af Billedhuggeren Hr. HARTMANN BECKEN, Opgaven ligeledes som hos Maleren.

Aar 1766 af Billedhuggeren NICOLAY DAJON, og ellers ligesom hos Maleren.

Aar 1767 af Hof-Billedhugger og Stuccaturer Hr. FRIDERICH CHRISTIAN WILLERUP, for Resten som hos Maleren.

Aar 1768 af Billedhuggeren ALEXANDER TRIPPEL, item som hos Maleren.


259

Aar 1769-Aar 1771, item Aar 1773 ingen.

Aar 1775 af Billedhuggeren Hr. JESPER JOHANSEN HOLM, nu værende Medailleur, Samuel ofrer Herren Brænd-Offer, og Philisterne blive slagne af Tordenen, I. Samuels Bogs VII Kap. 8., 9., 10. Vers.

Aar 1777 ingen.

Aar 1779 af Billedhuggeren MICHAEL CHRISTOPHER WOHLERT, Johannes den Døbere prædikker i Ørken, Marci Evangel. I Cap. 2.-8. Vers.

Aar 1781 af Billedhuggeren LUDWIG GROSSI, Herrens Ark indføres i Templen, I. Kongernes Bogs VIII Kap. 4. Vers.

Aar 1783 og Aar 1785 ingen.

C. ARCHITECTUR-STYKKER.

Aar 1755 ingen.

Aar 1756 af Hr. Justice-Raad, Professor og Hof-Bygmester CASPAR FRIDERICH HARSDORFF, en Stads-Port med tvende Corps des Gardes ved Siden.

Aar 1757 af Architecten JACOB WIMMER, en Portal af en Børs med sin general Plan, Elevation og Fagade.

Aar 1758 af Architecten GABRIEL RICHTER, et Raadhuus med en proportioneret Gaard i Midten, som er rundt omkring bebygget.

Aar 1759 af Architecten JOHAN BERNHARD SCHILLINGER, et Kongeligt Capelle med Grund-Rids, Giennemsnit og Opstand ved Indgangen fra Siden af Kongens Gemak.

Aar 1760 af Architecten Hr. JOHAN DANIEL HANSEN, et Kongeligt Palais, som udgiør en Part af en publique Plads, der er udziret med Colonader, samt general Plan og Elevation.

Aar 1761 af Hr. Stads-Bygmester GEORG ERDMANN ROSENBERG, en fornemme Herres Land-Huus og Hauge med Bie-Bygninger og al Tilbehør i Grunden, Opstand og Giennemsnit.

Aar 1762 af Hr. Hof-Bygmester JOSEPH ZUBER, en Caserne for


260

sammestæds at indlægge 3000 Mand Cavallerie og 7000 Mand Infanterie med Facade og Grundrids.

Aar 1763 af forrige Informator, nu værende Renteskriver, Hr. HANS NÆSS, et Krigs-Hospital til et Tusinde Mennesker med Opstand og en general Grundrids af alt det, som derudi kand giøres fornøden.

Aar 1764 af Architecten JOHANN GOTTFRIED BRADT, et Huus for Hittebørn med Tilbehør, hvorudi 400 Børn med Ammer og Tieneste-folk kunde logeres. Heraf en general Plan og Facaden.

Aar 1765 af Hr. Doctor JANUS BANG, Professor Medicinæ udi Sorøe, et publique Magazin med Tilbehør, for derudi uden Fare at kunde conservere for trende Aar en tilstrækkelig Mængde af Korn til saadan en Byes Underholdning som Kiøbenhavn. Deraf Opstand og en general Plan.

Aar 1766 af Architecten Hr. FRIDERIGH BRADT, en Kongelig Bygning for et Tusinde Invalidere, at forstaae 100 Officerer og 900 Soldatere, med Facade og en general Grundrids af alt det, som dertil kand behøves.

Aar 1767 ingen.

Aar 1768 af Hr. Professor PEDER MEYN, Kongelig Bygmester og Bygnings-Inspecteur, en Kongelig Militair-Skole for 100 Officier-Børn med Facaden og en general Grundrids af alt det, som dertil kand behøves.

Aar 1769 af Kongelig Bygmester og Bygnings-Inspecteur Hr. BOYE JUNGE MAGENS, et Land-Arsenal, beliggende ved en Canal med alt sit Tilhørende.

Aar 1770 og Aar 1771 ingen.

Aar 1773 af Architecten, Tømmermester ANDREAS JOHANSEN KIRCKERUP, een til Justice-Væsenet udi Danmark indrættet Bygning, hvorudi saavel Høyeste Rætt, som Hof- og Stads-Rætten kunde holdes, med dertil fornødne Fagade, Plan og Profil.

Aar 1775 af Architecten, Snedkermester ENGELBRET HANSEN


261

MØRCK, et publique Bibliotheque med alt Tilbehør, deraf Plan, Facade og Profil.

Aar 1777 ingen.

Aar 1779 af Architecterne CHRISTIAN FRIDERICH HANSEN og JOSEPH CHRISTIAN LILLIE, en publique Markets-Bygning og deraf Planen, Facaden og Profilet.

Aar 1781 af Architecten, Landmaaler JOHANN CHRISTIAN VALENTIN LØFFLER, en Arcus Triumphalis.

Aar 1783 af Architecten JOHANN AUGUST ARENS, et offentligt Arrest-Huus med all Tilbehør.

Aar 1785 af Architecten ANTON CHRISTOPH WILCKEN et Pakhuus med hosliggende Skibsværft etc.

D. KAABER-STYKKER.

Aar 1755-Aar 1757 ingen.

Aar 1758 af Kobberstikkeren GEORG WILHELM BAURENFEIND, Moses ved den brændende Busk, 2. Mose Bogs III Kap. 6. Vers.

Aar 1759-Aar 1763 ingen.

Aar 1764 af Kobberstikkeren JOHANNES SAMUEL LYMANN, David hugger Hovedet af Goliath, I. Samuels Bogs XVII Kap. 51. Vers.

Aar 1765-Aar 1774 ingen.

Aar 1775 af Kobberstikkeren Hr. JOHAN JACOB HAAS, den Sunamitiske Qvindes Ankomst til Elisæus paa Carmels Bierg, 2. Kongernes Bogs IV Kap. 27. Vers.

Aar 1777 ingen.

Aar 1779 af Kobberstikkeren Hr. JOHANN GEORG PREISLER, den Samaritanske Qvinde ved Brønden, Johannis Evangelii Bogs IV Kap. 7. Vers og følgende Vers.

Den MINDRE GULD-PRÆMIES PRØVE-STYKKER ere for Rummets Skyld opsatte paa Gangen og Trapperne uden for Academiets Værelser.


262

Udi Academiets FORSAMLINGS-STUE sees efterfølgende Gibsstykker, Malerier og meere anbragte og placerede, hvoraf de fleeste ere Professorernes og Medlemmernes RECEPTIONS- eller ANTAGELSES-STYKKER.

I. Høystsalig Kong FRIDERICH DEN FEMTES Brystbillede i Gibs, giort i Marmor af Academiets forrige Directeur, nu afgangne Kongelig Fransk Billedhugger JACQUE FRANCOIS JOSEPH SALY, Ridder af Michaëls-Ordenen.

II. Et Landskab i Kobber, forestillende Josephs Flugt med Maria og Barnet Jesu til Egypten, raderet og foræret Academiet af dets Naadigste Præses, Hs. Kongel. Høyhed, Arve-Printz FRIDERICH, hvorudi staaer: Den 4. September Aar 1768.

ÆRES-MEDLEMMER.

III. af Hs. Kongelige Mayt. Kongen af Sverig GUSTAV III følgende Prospecter og Landskaber, raderede i Kaaber: i. Prospect af Slottet Gripsholm i den Provinz Südermanland. 2. Prospect af Slottet Hornsberg. 3, 4 & 5. Tre Landskaber, stukne Aar 1764.

IV. af Hendes Høyfyrstelige Durchlauchtighed, Marggrævinde CAROLINA LOVISA AF BADEN, fød Landgrævinde af Hessen: 1. en Cleopatra i Pastel, og 2. et ungt Fruentimmer-Hoved, tegnet med rød Kride.

V. af Hs. Excell. Hr. General Græve af SMETTAU : Plan de l’Attaque & de la Defence de Prage en Ao. 1742 tegnet.

RECEPTIONS-STYKKER.

A. PROFESSORERNES RECEPTIONS-STYKKER.

I. af foranførte Directeur SALLY: En Faunus, en Hebe og en Gupido. Alle tre af Gibs, hvilke ere Afstøbninger af de forhen i Paris giorte Statuer.

II. af Hr. Justice-Raad, Professor og Hof-Kobberstikker JOHANN MARTIN PREISLER, følgende Kobberstykker: 1. Cardinal BOUILLONS


263

allegoriske Portrait efter HIACYNTHO RIGAUD, stukken i Paris 1744. 2. En Bacanale efter JOH. BAPT. MARIA PIERRE, stukken Kiøbenhavn 1752. 3. Ninus og Semiramis efter GUIDO RENI, stukken efter Original-Maleriet i Dresden 1755.

III. af Hr. Professor og Hof-Billedhugger JOH. CHRISTOPH PETZOLD: Een i et Baal staaende Hercules af Gibs.

IV. af Hr. Professor og Hof-Billedhugger SIMON CARL STANLEY (Senior): Ganymedes med sin Ørn af Gibs.

V. af Hr. Professor og Kongel. Fransk Bygmester NICOL. HENR. JARDIN (den ældre): En Ære-Port, perspectivisk tegnet med Pennen.

VI. af afgangne Professor og Bygmester LUDV. HENR. JARDIN (den yngre): Et Lyst-Slot, ligesaa perspectivisk tegnet med Pennen.

VII. af Hr. Justice-Raad (pro tempore Academiets Directeur) og Hof-Billedhugger JOHANNES WIEDEWELT: En siddende Hercules af Gibs i halv Legems-Størrelse.

VIII. af Hr. Professor, Hof-, Bataille- og Historie-Maler JOHANN MANDELBERG: En Bataille imellem Christne og Tyrker.

IX. af sal. Professor, Historie- og Portrait-Maler PEDER ALS: Justice-Raad PREISLERS og Professor JARDINS (Senior) deres Portraiter.

X. af Hr. Justice-Raad, Professor og Hof-Bygmester CASPAR FRIDERICH HARSDORFF: Et Kongeligt Slot, perspectivisk tegnet.

XI. af Hr. Professor ANDREAS WEIDENHAUPT, Hof-Billedhugger: En siddende Minos af Gibs.

XII. af Hr. Professor og Historie-Maler NICOLAI ABRAHAM ABILDGAARD: Det Danske Fruentimmer udløser Kong Svend fra Jomsborgerne. Saxonis Grammatici X Bog.

XIII. af Hr. Professor og Hof-Billedhugger CARL FRIDERIGH STANLEY (Junior): Kiærlighed til Fædrenelandet afbildet ved en staaende ung Helt af Gibs.

XIV. af Hr. Cancellie-Raad og Academiets Secretair, Professor


264

CORNELIUS HOYER, Hof-Migniature- og Pastel-Maler: Academiets forrige Directeurers (JACQUE FRANCOIS JOSEPH SALY og CARL GUSTAV PILO, Ridder af Wasa-Ordenen og Kongelig Svensk Portrait-Maler) deres Portraits en Migniature.

XV. af Hr. Professor og Hof-Portrait-Maler JENS JUEL: Academiets Naadigste Præsidis, Hs. Kongl. Høyhed, Arve-Printz FRIDERICHS Portrait i Knæe-Stykke, som findes i Academiets Bibliotheque.

XVI. af Hr. Professor, samt Kongelig Bygmester og Bygnings-Inspecteur PETER MEYN: et offentligt Bibliotheque, Konst-Gallerie og tilhørende Bygninger.

B. DE HER VÆRENDE MEDLEMMERS:

I. af sal. Hof-Medailleur MAGNUS GUSTAV ARBIEN: En Ramme med Glas for, hvorudi forefindes: 1. Et modelleret FRIDERICI QUINTI Portrait. 2. En Medaille paa Kong CHRISTIANI SEPTIMI Fødsel den 29. January Anno 1749. Paa Aversen sees Kong Friderici Quinti og Dronning Lovises Portraits. Paa Reversen læses denne Inscription: In Spem Futuri Seculi. 3. En Medaille paa Arve-Printz FRIDERICHS Fødsel Aar 1753. Paa Aversen sees Kong FRIDERICI QUINTI og Dronning JULIANÆ MARIÆ Portraits. Paa Reversen læses disse Ord: Magni Spes Altera Regni. 4. Academiets Stiftelses-Medaille, hvilken er forhen beskreven. 5. Academiets store Guld-Præmie. 6. Academiets store Sølv-Medaille. (Begge disse ere ogsaa forhen beskrevne). 7. Medaille med Inscription paa Aversen: Vincit Amor Patriæ. I Exerquen: Soc. Regia Hist. & Lingu. Bor. Excudi Fecit D. XXXI Martij MDCCL. Paa Reversen: Et Generi Debita et Virtuti. I Exerquen: MDCCLVII. D. IV Sept. 8. En Medaille paa Græv LØWENDAL. Paa Aversen sees Grævens Portrait. Paa Reversen: Vaaben og Krigs-Armatur med Inscription: Pasta Triumphis 1754. 9. Academiets Medaille paa Hr. Græve ADAM GOTLOB MOLTKE af Aar 1757. Denne er allerede forhen beskreven pag. 255f. 10. Academiets Jetton paa


265

Hr. Græv ADAM GOTTLOB MOLTKE. Paa Aversen sees Grævens Vaaben. Paa Reversen Grævens Valgsprog: Candide & Caute. 1752. 11. En Jetton paa Baron OTTO FLEMMING. Paa Aversen sees Baronens Portrait. Paa Reversen: Baronens Vaaben med Inscription: Æqvam Servare Mentem 1755. 12. En Medaille paa Etats-Raad og Professor Lingvæ Græcæ ved Universitætet JOHANNES GRAM. Paa Aversen sees hands Portrait. Paa Reversen staar: Lugentibus Musis. Udi Exerquen: Occlusus D. 19. Febr. 1748. Paa et Bord sees en tillukt Bog liggende. (Om ham kand efterlæses Kiøbenhavns Beskrivelse Tom. I. pag. 257). 13. En Medaille paa MARCUS TUSCHER. Paa Aversen staaer hands Portrait, etc. Obiit 1751. Paa Reversen: En Ugle. Derover dette Grædske Ord: ????????????. 14. En Medaille paa Inspecteur JACOB Rus ved Convent-Huset i Kiøbenhavn. Paa Aversen staaer hands Portrait, Paa Reversen en Pyramide med en Dansk Inscription. 15. En Ducat med Christiansborgs Fort i Guinea, samt Vaaben og Symbolum paa Reversen.

II. af Hr. Hof-Medailleur JOHAN HENRICK WOLFF: En Medaille paa Academiets første Decennium, som forhen findes anført pag. 256. Paa Aversen: FRIDERICI QUINTI Portrait. Paa Reversen No. 1. Decennalia Acad. Piet. Sculpt. & Archit. Celebrata D. 31. Martij 1765. blev ey brugt. No. 2. Primi Decennales &c. blev brugt.

III. af Hr. Hof-Medailleur DANIEL JENSEN ADZER. i. En Medaille paa Dronningens af Sverig SOPHIÆ MAGDALENÆ Formæling. Paa Aversen sees Hendes Mayts. Portrait. Paa Reversen staaer: Hymen & Concordia. Derover: Iteratis Nexibus. Derunder: Gustavo Sveciæ Principi Hæreditario Nupta. D. i. Octobr. 1766. 2. En Medaille paa Græv ADAM GOTTLOB MOLTKE, som er forhen iblant Academiets Medailler beskreven. 3. Reversen af en Medaille paa Kong FRIDERICH DEN FEMTES Dødsfald med Inscription: Vetat Mori.

IV. af Hr. Hof-Landskabs-Maler JENS PETERSEN LUND : Et Landskab med Vandfald og Rudera.


266

V. af Hr. Hof-Miniature-Maler og Bibliothecarius WILHELM ANDREAS MÜLLER: De tvende Professorers, Justice-Raad WIEDEWELTS og sal. Professor ALS's Portraits en Migniature, giort Aar 1773.

VI. af den Kongelige Historie- og Portrait-Maler Hr. Cancellie-Raad PETER BRÜNNICH : Det Moment, da Kong Gram aabenbarer sig for Prinzesse Gro af Saxonis Grammatici Første Bog.

VII. af Hr. Hof-Cabinets- og Theater-Maler PETER CRAMER: En Kone, som sælger Peber-Kager og Nogle Bønder udi en Høestak. Begge nationale Caracteer-Stykker.

VIII. af den Kongelige Historie-Maler Hr. ANTON CHRISTOPHER RUDE: Kong Christian den Førstes Modtagelse i Rom.

IX. af Frue Kammer-Raadinde MAGDALENA MARGARETHA BÄRENS, fød SCHÆFFER: Tvende Blomster-Stykker udi Vand-Farve med Glas for, giorte Aar 1780. Nok et af hende forfærdiget Blomster-Stykke i Goasse, opsat Aar 1786.

X. af den Kongelige Kobberstikker Hr. JOHANN JACOB GEORG HAAS: Et Kobberstykke efter et Malerie af PIERTO i Paris, der forestiller Hercules at bortføre Diomedis Hest, og et andet Kobberstykke efter et allegorisk Malerie af Hr. Professor ABILDGAARD, i Andledning af Mindesmærkerne paa Jægerspriis.

XI. af den Kongelige Bygmester og Bygnings-Inspecteur Hr. BOYE JUNGE MAGENS: En Real-Skole med alle tilhørende Bygninger.

XII. af den Kongelige Billedhugger Hr. NICOLAI DAJON: Sundet ved Helsingør, forestillet med en liggende Gibs-Figur.

XIII. af den Kongelige Portrait-Maler Hr. CHRISTIAN AUGUST LORENTZEN: Hr. Professor WEIDENHAUPTS og Hr. Medlem MÜLLERS Portraiter.

XIV. af den Kongelige Historie-Maler og Professor ved Konsternes Academie i Düsseldorff Hr. ERIC POULSEN: De tre Rigers Foreening under Dronning Margarethes Regiæring.

XV. af den Kongelige Land-Bygmester i Hertugdømmene Slesvig


267

og Holsteen Hr. CHRISTIAN FRIDERICH HANSEN: Et Tøyhuus og Søe-Havn med behørige Losse-Stæder, Toldbod og meere.

XVI. af den Kongelige Kaaberstikker Hr. JOHANN FRIDERICH CLEMENS: Hs. Kongel. Høyheds Kron-Printz FRIDERICHS og Hendes Kongel. Høyhed, Kron-Printzesse LOVISA AUGUSTAS Portraiter efter Professor JUELS Malerier.

XVII. af den Kongelige Kobberstikker Hr. FRIDERICH LUDWIG BRADT: To Landskaber i Kobberstik efter VAN HAVENS og ASSELINS Malerier.

C. UDENLANDSKE ASSOCIEREDE MEDLEMMERS:

I. af Hr. Professor og Directeur ved den Kongelige Haute-Lice-Fabrique i Neapolis GASPARO GAGLIARDI: En Cleopatra, vævet i Haute-Lice.

II. af Hr. Professor og Kongelig Svensk Medailleur GUSTAV LIUNGBERGER, Ridder af Wasa-Ordenen:

A. Hendes Mayts. Dronningen af Sverrig SOPHIÆ MAGDALENÆ Portrait, modelleret i rødagtigt Vox.

B. En Ramme med Glas for, hvorudi findes følgende Aftrykker af Medailler i Blye:

1. Avers. Kongens Portrait i Kronings-Habiten, havende Ordens-Kiæderne paa sig med Omskrift: Gustavus III D. G. Rex Sveciæ.-Revers. Kongen til Hest med Omskrift: Patriæ Cura Salusque Tuæ. I Exerquen: Coronat. Holmiæ D. 29. Maji 1772.

2. Avers. Kongens Portrait i Harnisk; Omskrift som forhen.-Revers. En Cartouche med Krone over, hvorudi det Bogstav G. Neden under adskillige til Videnskaberne og Handlingen henhørende Attributa med Omskrift: Tibi Munera Montes. I Exerquen: D. XXIX Maji MDCCLXXII.

3. Avers. Frieheden forestillet ved et Fruentimmer med en Hat paa og en Stav i Haanden. Der omkring: Libertas Manens. I Exerquen: Proscripta Licentia.-Revers: Gustavo III. Sveciæ G. V. Q,.


268

Regi Forma Regiminis, quæ antiqua fuerat ab Ordin. R. Reddita Anno MDCCLXXII. D. XXI Aug. & iisdem Rogant. Fundatæ Qvietis Nummo inscripta Memoria.

4. Avers. Kongens og Dronningens Bryst-Billeder ved Siden af hinanden med Omskrift: Adolph. Frid. & Lud. Ulr. Rex & Reg. Svec.-Revers. Hymen med Omskrift: Sancti & Fæcundi Fæderis Anno XXV. I Exerquen: MDCCLXIX.

5. Avers. En Helt, lehnende sig paa en Pille, hvorpaa hænger Armaturer &c. med Omskrift: Fiscus Ordinum Regni Sveciæ. I Exerquen: Holmiæ.- Rev. Nilstrømmen for ved et Palme-Træe med Omskrift: Ampliator Civium. I Exerquen: Jubilæum Primum MDCCLXVIII.

6. Avers. Græv RUDENSCHIOLDS Portrait i Ordens-Dragten med Omskrift: Carolus Rudenschiold, Comes Reg. Svec. Senator.-Revers. Et Alter med Grævens Vaaben. Derom læses disse Ord: Quis Magno Melius Succedat Achilli. I Exerquen: Academia Upsal. Cancellarius MDCCLXXIII.

7. Avers. Kongens Portrait med Omskrift: Gustavus III. D. G. Svec. Goth. Vand.que Rex.-Revers. Gustavi Primi Statua Pedestris med Omskrift: Gustavo Erici Patriæ Libertatis Religionis Vindici. I Exerquen: Ex Nobilibus Opt. Regi post. II Sec. pos. Ord. Equ. MDCCLXXIII.

8. Avers. Printz CARLS Portrait med Omskrift: Carolus D. G. Regni Sveciæ Princeps Hæred. & Dux Suder m.-Rev. Et Fruentimmer med fyrstelig Krone paa Hovedet modtager en Krands af Hymen. Derover læses: Affulsit Populo Gratior & Dies. I Exerquen: Præsidii Memori Holmiæ.

9. Avers. Ridder SAHLGRENS Portrait med Omskrift: Nic. Sahlgren. Di. Com. Sv. Indi. & Eqv. Ord. Vas.-Revers. En Krands af adskillige Frugter, i hvilken staaer disse Ord: Certamina Georgica instituit Anno MDCCLXXIII. Oven over: Extendens Ventura in Secula Curas. I Exerquen: Bene Merito R. Acad. Scient.


269

10. og 11. Tvende Jettons. Den ene paa Ridderen JON. ALSTRÖMER.

III. af den Keyserlige Raad og Hof-Kobberstikker, samt Directeur for Konsternes Academie i Wien Hr. JACOB VON SCHMUTZER : 1. Mutius Scævola, stukken efter Rubens. 2. Tvende laverede Tegninger, nemlig: en historisk og et Landskab.

IV. af Hr. NICOLAS DE L'AUNAY, Kongelig Dansk og Kongelig Fransk Kobberstikker: 1. Marche de Selene efter Rubens. 2. La Bonne Mere efter Franconard. Og 3. Et Landskab efter Ditrici.

V. af Hr. JOSEPH SCHENELLY, Kongelig Preussisk Hof-Brodeur: Et med Silke broderet Blomster-Stykke.

VI. af Hr. CLEMENS BERVIG, Kongelig Dansk og Fransk Kobberstikker: Et Portrait og et Bondestykke i Kobberstik efter Duplessis og og l'Epices Malerier.

I ACADEMIETS BlBLIOTHEQUE

findes ogsaa efterfølgende Portraiter opstilte, nemlig:

I. Hendes Kongelige Majestæt, Dronning SOPHIA MAGDALENA af Sverrig en Buste af Gibs, giort af den Kongelige Svenske Billedhugger Hr. SERGEL og foræret Academiet af Hans nu regiærende Kongelige Majestæt Kong Gustav III af Sverrig.

II. Hans Høyfyrstelige Durchlauchtighed, Hertug FERDINAND af Brunsvig en Buste af Gibs, giort af den Kongelige Billedhugger Hr. HARTMANN BEEKEN og foræret til Academiet af Høybemælte Hertug.

III. Academiets forrige Præsidis, Hs. Høygrævelige Excell. Hr. Geheime-Raad og Græve ADAM GOTTLOB MOLTKES Buste af Gibs, hvilken Academiets afgangne Directeur SALY har forfærdiget en Bronce.

MALEDE PORTRAITS.

I. Academiets Præses, Hs. Kongel. Høyhed, Arve-Printz FRIDERICH udi Knæestykke, malet af Professor Juel for sin Reception.

II. ÆRES-MEDLEMMER: 1. Geheime-Raad VON STÖCKEN, giort af


370

Professor Pilo. 2. Conference-Raad WASSERSCHLEBE, giort af Academie-Raad Tocqué. 3. Hr. General, Græve af SCHMETTAU, giort af Professor Als. 4. Hr. Geheime-Conference-Raad og Ober-Staldmester Græve JØRGEN SCHEEL. Scheels Portrait er malet af Hr. Lorentzen. 5. Hr. Carl Bonnet, hvis Portrait er malet af Professor Juel.

III. PROFESSORER: 1. forrige Directeur SALY, giort af Professor Pilo. 2. forrige Professor og Hof-Billedhugger LUDVIG AUGUST LE CLERC, ligesaa af Professor Pilo. 3. forrige Professor SIMON CARL STANLEY (Senior), giort af en Anonymo eller ubekiendt Skildrer. 4. Justice-Raad og Professor PREISLER. 5. Professor JARDIN (Senior). Begge disse to sidste ere Professor Als's Receptions-Stykker. 6. Justice-Raad og Academiets nu værende Directeur WIEDEWELT, giort af Professor Als. 7. Professor MANDELBERG, giort af Blanchet i Rom. 8. Professor WEIDENHAUPT, malet af Hr. Lorentzen for sin Reception. 9. Professor STANLEY Junior, malet af Professor og Medlem Poulsen, 10. Academiets forrige Secretaire, sal. Christian Æmilius Biehl, giort af Professor Pilo.

IV. HER VÆRENDE MEDLEMMER: 1. Hof-Migniature-Maler og Bibliothecarius WILHELM ANDREAS MÜLLER, som tillige med foranførte Professor Weidenhaupts Portrait er Hr. Lorentzens Receptions-Stykker. 2. Sal. Cabinets- og Theater-Maler PETER CRAMER, giort af sal. Justice-Raad og Portrait-Maler Vigilio Erichsen. 3. Frue Kammer-Raadinde MAGDALENA MARGARETHA BÆRENS, fød Schæffer, hvis Portrait er malet af Hr. Lorenzen. Fru Bærens henhører til Academiets virkelige Konstnere.

V. UDENLANDSKE MEDLEMMER: i. Academie-Raad og Kongelig Fransk Maler LUDVIG TOCQUÉ, giort af den Franske Maler Nattier. 2. Professor og Kongelig Fransk Maler NATTIER, giort af nys anførte Hr. Tocqué. 3. LUDVIG LE LORRAIN, Kongelig Fransk Maler, giort af en ubekiendt i Rom og ikkun en Copie. De endnu manglende Portraits blive Tid efter anden tilføyede.


271

I ACADEMIETS STORE FlGUR-SAHL

ere opstille følgende ANTIQUE STATUER af Gibs, hvilke ere af samme Størrelser som Originalerne, nemlig:

1. Den store Apollo i Belvederen udi Rom.

2. En anden liden Apollo.

3. Laocoon med een af sine Sønner i bemælte Belvedere.

NB. Belvedere i Rom kaldes den Hauge og Bygning, hvor det Vaticanske Bibliotheque staaer oven i, og det Pavelige Tøyhuus staaer neden til ved Siden af St. Peders Kirke.

4. Fægterne i Villa Borghese. 5. Hermaphroditen sammestæds.

6. Faunen i det Mediceiske Gallerie udi Florenz.

7. Venus sammestæds. 8. Venus kommende fra Badet.

9. Endnu en Venus, som staaer paa Opgangs-Trappen,

10. Antinous i Capitoliet udi Rom.

11. En ubekiendt antique Figur.

12. Mercurius af Jan de Bologna i Palais Medicis udi Rom.

13. Mercurius antique.

14. Le jeune Homme, qui tire l'Epine de son Pied i Capitoliet udi Rom.

15. En Flora. 16. Adskillige antique Buster i Gibs.

17. Adskillige smaa Copier efter antique Figurer og Buster, giorte af forskiællige Mestere.

Dernæst disse tre MARMORS-BUSTER:

18. Homerus. 19. Socrates. Begge Originaler af Antiqvitæten.

20. Berenice, af Romersk Arbeide.

Endelig MODERNE ARBEYDE i MARMOR:

21. De tolv første Romerske Keysere en Medaillons.

Foranførte Statuer blive Tid efter anden forøgede. De ere alle Afstøbninger, støbte udi Former, som ere giorte over Originalerne. Udi samme FIGUR-SAHL findes ogsaa tvende originale Malerier. Det


272

ene er en Hercules i overnaturlig Størrelse, giort af Annibal Carraccio. Og det andet er en Baccanale af Rubens Arbeide, temmelig stort. Hvilke begge fortræffelige Stykker ere til Academiet skiænkede af dets forrige Præses, Hs. Høygr. Excell. Hr. Græv ADAM GOTLOB MOLTKE. Udi denne store Figur-Sahl kand alle de Elever, som have vundet den liden Sølv-Medaille, tegne og modellere heele Dagen Aaret igiennem. Ved denne Figur-Sahl er et Værelse, hvorudi giæmmes adskillige Tegninger og Modeller til Ornament-Skolens Brug.

Antallet af Academiets Discipler og Lærlinge har været i efterstaaende Aar saaledes: Aar 1772 vare 291 Stykker. Aar 1773 vare 341 Stykker. Udi Aaret 1774 vare 425 Stykker. Udi Aaret 1775 vare 487 Stykker. Udi Aaret 1776 vare 516 Stykker. Hvilket sidste Antal siden efter er snarere bleven forøget end formindsket. Der nægtes ingen nogen Plads, saalænge Rummet det tillader. Den meeste Tid, i sær i Vinter-Maanederne, ere Skolerne saa stærk besatte, at de neppe alle kand rummes. Uden at see paa Stand eller Rang maa enhver Eleve ved sin Flid og Duelighed arbeide sig Classerne igiennem. Den fattige har, som den rige, lige Adgang; hands Arbeide bedømmes og ikke Personen.

Dette Academies PROTECTOR er Hans Kongelige Majestæt Kong Christian den Syvende.

Academiets høye PRÆSES er Hs. Kongel. Høyhed, Arve-Printz Friderich.

OFFICIALES ved dette Kongelige Maler-, Billedhugger- og Bygnings-Academie ere: 1. DIRECTOR. 2. PROFESSORER. 3. INFORMATORER. 4. SECRETAIR. 5. CASSERER. 6. INVENTARIE-SKRIVER eller Forvalter. 7. en FORMER; 8. to MODELLERE. Deres Navne forekomme siden.

ACADEMIETS MEMBRA ere deels MEMBRA HONORARIA, deels MEMBRA EXTER. ASSOCIATA, deels MEMBRA ACADEMICA af Konstnere, hvis Navne findes recenserede i en trykt Fortegnelse, som Academiet i Trykken udgiver over dem.


273

Af DET KONGELIGE REGLEMENT for Academiet af 21. Juny Aar 1771 meddeeles her et Udtog:

Academiet skal bestaae af syv Professorer i Konsterne, een i Anatomie, een i Geometrie og en Secretair samt otte Æres-Medlemmer foruden udenlandske Membra, tre Informatorer i Tegningen, een i Architecturen og en Forvalter, hvilke alle udvælges ved de fleeste Stemmer. Directeuren over Academiet udvælges af Professorerne i Konsterne. En nye Director udvælges efter to Aars Forløb. Han fører Opsigten over Academiet. De syv Professorer udvælger Academiet af dets Medlemmer, som Kongen stadfæster. Fem Historie-Malere og Billedhuggere, hvoriblant og kand være Portrait-Malere og Kobberstikkere, og to Architecter. De fem første ere for Model-Skolen og skal af samme den, som har Maaneden, være der hver Dag Klokken 5 Eftermiddag. De føre Opsigt over de mindre Skoler. Professor i Bygnings-Konsten underviiser hver Mandag Klokken 5 i Architecturen, og den anden Professor i Bygnings-Konsten forklarer Perspectiven hver Løverdag fra Klokken 4 til 5. Professor Anatomices læser een Time ugentligen om Vinteren over Osteologien eller Been-Læren og viiser Musklernes Mechanismus. Professor Geometriæ læser to Timer hver Onsdag over Geometrien. Informatores vælges af Academiets Medlemmer og underviiser hver Dag fra Klokken 5 til 7 Eftermiddag. Academiet har to Seigl. Alle Kongelige Undersaatter nyde uden Betaling frie Underviisning paa Academiet, og ingen maa afvises, saalænge der er Rum. Alle Haandværker i Kiøbenhavn, hvorved Tegning behøves, tilholder deres Lærlinge flittig at besøge Academiet. Hver Fierding-Aar tildømmes tre store og tre smaa Medailler. Og alle vundne Medailler uddeeles den 31. Marty. Hvert andet Aar tilstilles en stor Concurrence om Guld-Medailler. Prøvestykkerne udsættes offentlig og bedømmes i næste [Forsamling]. I Forsamlingen den 31. Marty bliver Prisen tilkiendt de beste Stykker, og næste Aar uddeeles Præmierne. Priisstykkerne forblive ved Academiet. To Konstnere


274

af Landets egne Indfødte, som have vundet den store Priis, udvælges at reise udenlands paa Kongens Bekostning. Billedhuggere, Historie-Malere og Architecter skal reyse i 6 Aar. Portrait-Malere og Kobberstikkere i 3 Aar. Academiet beholder fornødne Værelser paa Charlottenborg. Cassereren faaer den bestemte Fond af Kongens Cassa til Academiets Underholdning. Alle andre Anordninger forhen om dette Academie ere ophævede ved dette Reglement.

Udi den MELLEMSTE ETAGE af Charlottenborg Slot ere alle Academiets Skoler og Værelser. Undtagen et stort Værelse i den venstre Fløy, hvor Classe-Lotteriet trækkes. De andre Etager, nemlig: DEN FØRSTE og TREDIE ETAGE beboes af en Deel af Academiets Professorer, Medlemmer og Informatorer.

ANMÆRKNING. Endskiønt DET KONGELIGE MALER-, BILLEDHUGGER- OG BYGNINGS- ACADEMIES Hoved-Periode tager sin Begyndelse fra dets Stiftelses-Dato 31. Marty Aar 1754, saa maa dog anmærkes, at man 16 Aar forhen havde giort Begyndelse med at oprætte et TEGNE-ACADEMIE. Thi udi Aaret 1738 lod Kong Christian VI under Geheime-Raad Græve SCHULINS Tilsyn ved Cancellie-Raad og Hof-Historie-Maler HENDRICH KROGK giøre Begyndelse med et TEGNE-ACADEMIE, som af bemælte KROGK blev andlagt i den Gaard bag Børsen, hvori Generalitæts- og Commissariats-Collegium nu holdes, og bestod samme Academie af en Model-Stue, hvor der blev tegnet efter det levende Model og Gibs-Figurer, samt en Tegne-Skole, hvorudi tegnedes efter Tegninger og Kaabberstykker. Den Tid fantest der ikkun 14 til 16 Elever. Men da Cancellie-Raad KROGK samme Aar i November ved Døden afgik, saa henstod det hermed noget, indtil det ved Hof-Billedhuggeren LUDEWIG AUGUSTIN LE CLERC og en Italiensk Historie-Maler ved Navn H. MIANI blev fortsat. Hvortil siden kom Historie-Maleren MARCUS TUSCHER, Hof-Maleren CARL GUSTAV PILO og Hof-Kobberstikkeren JOHAN MARTIN PREISLER. Dette Tegne-Academie blev dernæst henflyttet i et particuliere Huus ved Gammelstrand skraas over for Vejerhuset. Udi Aaret 1751, efterat Græv SCHULIN var død Aaret tilforn, blev et nyt MALER- OG TEGNE-ACADEMIE oprættet, hvorover blev sat Geheime-Raad og da værende Ober-Hof-Marechal Græv ADAM GOTLOB MOLTKE som Præces, Oberst og Hof-Bygmester NICOLAI EIGTWEDT som Directeur, Hofbilledhugger LE CLERC, Hofmaler PILO, Hofkobberstikker PREISLER, samt Hofbilledhuggerne


275

JOHANN CHRISTOPH PETZOLD og SIMON CARL STANLEY som Professorer. Da forundte Kong Friderich V dette Academie Værelser i Christiansborgs Slots Sidebygning lige over for Vejerhuset, og bekom Academiet salig Hofbygmester GEORG DAVID ANTHON til Informator i Geometrien, Architecturen og Perspectiven. Saa og i Frietegninger en Person ved Navn WAHLER, samt Malerne MARCUS GARDES og ERNST HENRICH LØFFLER. Til Inventarie-Skriver blev Bygnings-Forvalter THOMAS FRANDSEN NORUP beskikket. Antallet paa Eleverne var paa den Tid imod 60, hvilket Tal har siden efter stedse tiltaget aarligen.

Sidst i Aaret 1753 blev Academiet forflyttet til Charlottenborg-Slot, hvor det nu er. Paa samme Tid blev Maleren HANS CLIO Informator i Begyndelses-Læren af frie Tegning. Og foruden Forvalter NORUP blev en Person ved Navn BILLE andtagen til at distribuere adskillige Ting og Sortementer, samt fornødne Opvartere anordnede. Udi Aaret 1754 blev den franske Billedhugger JACOB FRANTZ JOSEPH SALY sat som Professor ved Academiet. Og da Oberst EIGTWEDT i samme Aar in Junio bortdøde, udnævnte Kongen bemælte Saly til at succedere Eigtwedt som Directeur. Til Academiets Secretair var allerede forhen antaget CHRISTIAN ÆMILIUS BIEHL. Academiets Fundation af 31. Marty 1754 blev in Julio publiceret, hvorved Academiet nu bekom Navn af et Kongeligt MALER-, BILLEDHUGGER- OG BYGNINGS-ACADEMIE. Samme Gang bleve Sølv-Medailler for første Gang tilkiændte og uddeelte, samt de første Æres-Medlemmer udvalgte. Aar 1755 in Januario bleve de to franske Bygmestere NICOLAI HENRIC JARDIN og LUDEWIG HENRIC JARDIN beskikkede til Professorer, den første af disse to Brødre udi Architecturen og den anden udi Perspectiven. Samme Aar i April bleve de første Guld-Præmier tilkiændte, hvormed er fortfaret Aar efter andet, indtil i Aaret 1771, der blev anordnet, at Concoursen for den store Guld-Præmie ikkun skulle anstilles hvert andet Aar; hvilket endnu continuerer.

Aar 1757 in Martio blev Hof-Medailleur MAGNUS GUSTAV ARBIEN udvalgt til Medlem af Academiet, og var han den første af den Art. Udi Aaret 1758 den 31. Marty udkom en Forbædring og Tillæg udi Fundationen af Aar 1754, hvorefter Academiet skulle forøges med en Recteur, en Professor i Bygnings-Konsten, en Professor i Perspectiven, to Academie-Raader, een Professor i Anatomien og een Professor i Geometrien. Dog ere i Andledning heraf ey flere tilkomne (da Professorerne udi Bygnings-Konsten og Perspectiven allerede i Aaret 1755 vare blevne beskikkede), end een Academie-Raad og Professorerne i Anatomien og Geometrien, hvilke alle, tilligemed enhvers korte Biographie, skal blive siden anførte.

Herved havde alt nu sit Forblivende indtil i Aaret 1767, da Kong Christian VII


276

ved at confirmere Academiets Fundation med videre under 25. Septembr. allernaadigst fandt for got (i Stæden for at alt, hvad Academiet behøvede, var bekostet af den Kongelige Particuliere Casse) at give Academiet en egen Fond, for deraf at bestride de staaende Lønninger og andre Udgifter. Hvilket da foranledige[de], at en Casserer blev udvalgt. Udi Aaret 1771 har Academiet under 21. Juny faaet et nyt Reglement og er derefter bleven forøget med en nye Ornament-Skole, til hvilken en à parte Informator blev antaget. Og endelig er Academiet under 14. February 1781 bleven forsynet med et nyt Cassa-Reglement.

For at forævige til Eftertiden de Personer, som have forestaaet dette Academie, dels qua Præses, dels qua Directeur fra dets allerførste Andlæg indtil nærværende Tid, saa og dem, som have været beskikkede ved Academiet som offentlige Lærere og Professorer og have doceret ved dette Academies Skoler, vil man nu anføre dem alle ved Navn, tilligemed deres korte Biographie.

I. ved Academiet som PRÆSES:

1. Geheime-Raad i Conseillet Græv JOHANN SIGISMUND SCHULIN fra Aar 1738 til 1750, da han døde.

2. Geheime-Raad i Conseillet Græv ADAM GOTLOB MOLTKE, Ober-Hof-Marechal fra Aar 1751 til Aar 1770.

3. I Aaret 1772 behagede det Hs. Kongel. Høyhed Arve-Printz FRIDERICH paa Academiets underdanigste Ansøgning, naadigst at paatage Academiets Præsidium.

II. ved Academiet som DIRECTEUR:

1. Oberst og Hofbygmester NICOLAI EIGTWEDT fra Aar 1751 til 1754; hands Levnets Beskrivelse kand læses i Nachrichten von dem Zustande der Wissenschaften und Kunsten in der Koniglichen Reichen und Landen I Band pag. 702.

2. Professor og Hofbilledhugger JACQUE FRANCOIS JOSEPH SALY fra Aar 1754 til 1771, da han nedlagde sit Directorat. See om ham siden iblant Professorerne No. 9.

3. Professor og Hofmaler CARL GUSTAV PILO i Aarene 1771 og 1772, da han nedlagde sit Directorat og reiste til Sverrig. See om ham blant Professorerne No. 5.

4. Professor og Hof-Billedhugger JOHANNES WIEDEWELT fra Aar 1772 til Aar 1776. See om ham blant Professorerne No. 10.

5. Professor og Hofbygmester CASPAR FRIDERICH HARSDORFF i Aarene 1777 og 1778. See om ham blant Professorerne No. 19.

6. Professor og Hofbilledhugger JOHANNES WIEDEWELT er nu anden Gang Directeur ved Academiet fra Aar 1779 indtil nærværende Tid. Ved et Kongelig


277

Rescript af 31. Marty Aar 1768 have Directeurerne faaet Rang med virkelige Justice-Raader. En Directeur udvælges af Professorerne selv.

III. ved Academiet som ACADEMIE-RAAD:

JOHANN LUDEWIG TOCQUÉ, Kongelig Fransk Portrait-Maler, blev udvalgt Aar 1758 til at være Academie-Raad her ved Academiet og var den eneste af det Slags. Han døde i Paris Aar 1772 i sit 76. Aar. Om ham kand efterlæses FUESLIS Künstler-Lexicon.

IV. ved Academiet have fra dets allerførste Andlæg publice doceret følgende Lærere, Professorer og Informatorer:

1. Cancellie-Raad og Hof-Historie-Maler HENRICK KROGK, hvis Levnets- og Konst-Arbeids-Historie læses i Danske Magazins 3. Bind pag. 142-163. Han døde Aar 1738.

2. Professor LUDVIG AUGUSTIN LE CLERC, Hofbilledhugger, var fra Paris, hvor han havde lært hos Anton Coyzevoux. Han blev forskrevet ind til Kiøbenhavn for at decorere det nye Residenz-Slot Christiansborg med Billedhugger-Arbeide, blev beskikket til Professor ved det nye Maler-Academie Aar 1751. Døde i Kiøbenhavn Aar 1771 næsten 83 Aar gammel.

3. Italiensk Historie-Maler H. MIANI fra Meiland, blev Aar 1733 forskreven ind til Kiøbenhavn fornemmelig for at male Plafond-Stykket i Høyeste-Rættes Sahl; men i Kong Friderich den Femtes Regiærings-Tid reiste han bort herfra til Berlin.

4. Historiemaler MARCUS TUSCHER kom ind til Kiøbenhavn for at stikke Kobberplader til Nordens store Værk om hands Reyser i Ægypten og Nubien, hvilke Kobberplader af ham bleve fuldførte paa den sidste nær. Han kom til Tegne-Academiet og skulle have været Professor ved det intenderede større Academie, men døde Aar 1751 i sit Alders 45. Aar. Om ham kand efterlæses JOH. RUDOLPH FUESLIS Künstler-Lexicon, Zürich 1779 in Fol. Saa og AUGUSTE HENNINGS Essai Historique sur les Arts & sur leur Progress en Dannemarc in 8. Copenhague 1778 pag. 46.

5. Professor og Hofmaler CARL GUSTAV PILO, fød i Sverrig, hvor hands Fader Oluf Pilo var Maler. Han kom til Kiøbenhavn Aar 1741, var Professor ved Academiet fra Aar 1751 til Aar 1772. Han blev af Kongen i Sverrig benaadet med Ridder-Ordenen af Wasa Aar 1771 og reiste bort fra Kiøbenhavn Aar 1772 over til Sverrig. Hans Levnets Beskrivelse læses i Nachrichten von dem Zustande der Wissenschafften und Kunsten in der Königl. Dånische[n] Reichen I Band pag. 250. Saa og læses om ham i AUG. HENNINGS Essai Historique sur les Arts pag. 80.


378

6. Professor og Hofkobberstikker JOHAN MARTIN PREISLER kom til Kiøbenhavn Aar 1744, blev Professor ved Academiet Aar 1751. Hands Liv og Levnets Beskrivelse læses i Nachrichten von dem Zustande der Wissenschaften &c. I Band, pag. 251, 609 og III Band pag. 672. Ligeledes om ham læses i HENNINGS Essai Historique pag. 73.

7. Professor og Hofbilledhugger JOHAN CHRISTOPH PETZOLD fra Saxen, var Professor her ved Academiet fra Aar 1751 til Aar 1757, da han reyste herfra til Altona og siden til sit Fæderneland Saxen, hvor han døde Aar 1763. Blant hands Arbeide i Kiøbenhavn ere i sær de to Statuer, nemlig Neptuni og Mercurii, som staae ved Opgangen til Børsen værd at betragte. Om ham kand læses i HENNINGS Essai Historique pag. 78.

8. Professor og Hofbilledhugger SIMON CARL STANLEY, fød i Kiøbenhavn Aar 1703, reiste til Amsterdam og siden til Engelland, hvor han opholdt sig i 20 Aar; kom tilbage til Kiøbenhavn, blev Professor ved Academiet Aar 1751 og døde her Aar 1761. Om ham kand efterlæses i Nachrichten von dem Zustande der Wissenschaften &c. III Band pag. 193 og HENNINGS Essai Historique pag. 79. WORMS lærde Lexicon II Deel pag. 415.

9. Professor og Fransk Hofbilledhugger JACQUE FRANQOIS JOSEPH SALLY, fød i Valenciennes i Frankrig, havde giort sig berømt ved Kong Ludvig den Femtendes Statue at giøre i Valenciennes. Han blev forskrevet ind til Kiøbenhavn, hvor han ankom Aar 1753, blev Professor, saa og Directeur ved Academiet Aar 1754. Han forfærdigede Modellen til Kong Friderich den Femtes Statue Equestre, som siden blev støbt af Commissair Gor. Han nedlagde sit Directorat Aar 1771, gik til Paris igien, hvor han døde Aar 1776. Om ham læses i FUESLIS Lexicon urigtigt, at han skulle have giort Kong Christian den Siettes Statue Equestre. See tillige AUG. HENNINGS EssaL Historique pag. 53.

10. Professor og Hofbilledhugger JOHANNES WIEDEWELT, fød i Kiøbenhavn, reiste udenlands paa Kongelig Bekostning, var i Frankerige, Italien, Tydskland i 8 Aar, kom hiem igien, men efter 10 Aars Forløb reiste atter ud til Frankerige og Engelland i 9 Maaneder. Efter sin Hiemkomst blev han Professor ved Academiets Modell-Skole Aar 1761. Og Casserer den 1. Octobr. 1767 indtil ultimum Decembris Aar 1772, blev Directeur Aar 1772 til 1776. Atter blev han Directeur ved Academiet Aar 1779 indtil nærværende Tid. Om ham kand efterlæses WORMS lærde Lexicon II Deel. A. HENNINGS Essai pag. 97. WINCKELMANNS Briefe an seine Freunde, herausgegeben von K. W. DASSDORF in 8. Dresden 1780. 2. Theil pag. 247. Dog forholder det sig ey, som der anføres, at han har udziret Kong Friderich den Fierdes Monument, da dette egentlig er skeet ved hands Fader JUSTUS WIEDE-


279

WELT, der var Kongelig Billedhugger paa begge Holmene, eller at han har forfærdiget Kong Friderich den Femtes Buste af Marmor, hvilket er skeet af Directeur Sally; men vel, at han [har] giort Dronning Julianæ Mariæ Buste og Kong Christian den Syvendes Buste, saavelsom Græv Joh. Hartv. Ernst Bernsdorffs Buste, alle af italiensk Marmor. Om Professor WIEDEWELTS Arbeider forekommer meere siden at læse.

11. Professor og Hof-Bataille- og Historie-Maler JOHAN MANDELBERG, fød i Stokholm, reiste udenlands og var i nogle Aar med J. WIEDEWELT i Rom, hvorfra de begge reiste Aar 1758, da de siden fulgtes sammen til Florenz, Bologne, Venedig og Tydskland til Kiøbenhavn, blev Aar 1763 Professor ved dette Academie. Han har malet 8 Malerier, tagne af Homers Ilias, i Coupolen paa Fredensborgs Slot og Plafonden paa Riddersahlen paa Christiansborgs Slot. Læs om ham i A. HENNINGS Essai Historique pag. 103-112. Han døde i August Aar 1786.

12. Professor og Hof-Portrait-Maler PEDER ALS, fød i Kiøbenhavn, oplært af Pilo, reiste udenlands, var i Rom hos den berømte Raphael Mengs og siden andre Stæder i Italien for at perfectionere sit Talent. Efter sin Hiemkomst blev han Professor ved Academiet Aar 1766. Han døde Aar 1776. Om ham kand efterlæses HENNINGS Essai pag. 83-86.

13. Professor og Hofbilledhugger ANDREAS WEIDENHAUPT, er en Eleve af ovenmældte Pezold og Sally. Han har Tid efter anden vunden alle Academiets Priis-Medailler. Aar 1762 fik han Reyse-Stipendium for at rejse 3 Aar i Frankerige og 3 Aar i Italien. Aar 1765 kom han til Rom, forlod Rom Aar 1768 og kom til Florenz og Bologne, af hvis Academier paa begge Stæder han blev en Medlem, kom tilbage til Kiøbenhavn Aar 1769 og havde tillige forhværvet sig en stor Kundskab i Anatomien, blev Aar 1772 Professor ved Academiet; Aar 1777 blev han Academiets Casserer og continuerer endnu. Om de af ham forfærdigede Monumenter og Arbeider forekommer siden Efterretning. See ogsaa HENNINGS Essai Historique pag. 112-124.

14. Professor og Hof-Historiemaler NICOLAI ABRAHAM ABILDGAARD blev Aar 1778 Professor ved Academiet. See HENNINGS Essai pag. 143. Han er nu i Begreb med at decorere Ridder-Sahlen paa Christiansborgs Slot med store, historiske Malerier, hvortil Sujetterne tages af Kongernes Historie, saavel den Oldenborgske Stammes som de gamle Kongers, og ere deraf allerede nogle Stykker færdige og der placerede.

15. Professor og Hofbilledhugger CARL FRIDERICH STANLEY (en Søn af ovenmældte Professor Simon Carl Stanley) blev Professor ved Academiet Aar 1778. Om ham mældes i HENNINGS Essai pag. 138-142.


280

16. Professor og Hof-Portrait-Maler JENS JUEL, blev Professor ved Academiet Aar 1784.

17. Professor og Hofbygnings-Intendant NICOLAS HENRI JARDIN blev forskreven til Kiøbenhavn Aar 1755 for at opføre den nye Friderichs-Kirkes Bygning i Frideriksstad. Strax efter sin Ankomst blev han udnævnt til Professor i Architecturen eller Bygningskonsten og efter General-Major Thuras Død blev han Intendant des Batiment[s] du Roi. Han reiste hiem til Frankerige Aar 1771, fik St. Michels Orden og blev Kongelig Fransk Bygmester. Denne var den ældste af disse to Brødre. Om ham læses i HENNINGS Essai pag. 67.

18. Professor og Fransk Bygmester LUDVIG HENRY JARDIN kom ind med sin ældre Broder Aar 1755 til Kiøbenhavn og strax derefter udnævnt til Professor i Perspectiven ved Academiet. Døde her Aar 1759 gammel 29 Aar.

19. Professor og Hofbygmester CASPAR FRIDERICH HARSDORFF, lagde sig i sin Ungdom efter Mathematiquen for at blive employeret i Ingenieur-Corpset. Da dette Academie var etableret i Kiøbenhavn, lagde han sig efter den civile Architectur og vandt Academiets store Præmie, som blev uddelt i Architecturen. Derpaa reiste han udenlands paa Academiets Stipendium til Paris og siden til Rom, kom hiem til sit Fæderneland Aar 1764. Strax derpaa blev han academisk Medlem og Aar 1766 beskikket til Professor i Perspectiven ved Academiet. Aar 1770 blev han Kongelig Hofbygmester. Aar 1771 blev han Professor udi Architecturen eller Bygningskonsten, hvori han endnu publice docerer indtil nærværende Tid. Aar 1773 blev han udvalgt til Academiets Casserer og forblev Casserer indtil Aar 1776. I Aarene 1777 og 1778 var han Directeur ved Academiet. Han har bygt Kong Friderich den Femtes Mausolæum eller Liig-Capelle i Roskilde Domkirke. Om ham kand efterlæses i HENNINGS Essai Historique pag. 87-97.

20. Professor og Hofbygmester PETER MEYN, er Professor i Perspectiven, hvori han docerer; han er ogsaa Bygnings-Inspecteur.

21. Professor og Hof-Miniature- og Pastel-Maler CORNELIUS HØYER; er tillige Secretair ved Academiet, paa hvilket Embede han bekom Survivancen eller Ventebrev Aar 1772 og succederede Aar 1777. Fik Prædicat af Professor med Justice-Raads Rang Aar 178[1].

22. Professor ABRAHAM KALL er Professor Historiarum ved Kiøbenhavns Universitæt, og fra Aar 1781 paatog sig at læse tillige her ved dette Academie over Mythologien eller Fabel-Læren og Historien.

NB. Endvidere haver ved dette Academie forhen læst og doceret.

23. Etats-Raad og Professor ved Universitætet i Kiel CHRISTIAN JOHANN BERGER


281

udi Anatomien fra Aar 1758 til Aar 1771, da han selv frasagde denne Profession.

24. Etats-Raad ELIAS SALOMON FRANTZ REVERDIL doceret ved dette Academie som Professor udi Geometrien fra Aar 1758 til Aar 1766, da han var blevet Kongelig Lecteur, og vedblev han som Olde-Professor udi Geometrien.

25. Justitz-Raad JOHANN HENRICH SCHLEGEL, Professor Philosophiae ved Kiøbenhavns Universitæt, samt Historiographus og Bibliothecarius Regius. Aar 1766 blev han Professor i Geometrien ved dette Academie og indtil Aar 1780, da han døde, 54 Aar gammel.

V. ved Academiet fra dets første Andlæg indtil nærværende Tid have været følgende SECRETAIRER, hvilke fra Aar 1758 have Votum lige med Professorerne.

1. Secretair CHRISTIAN ÆMILIUS BIEHL fra Aar 1753 til Aar 1777, da han døde.

2. Cancellie-Raad CORNELIUS HØYER fra Aar 1777 til nærværende Tid. Om ham er allerede nylig forhen mældt blant Professorerne No. 21.

.

VI. Dette Academie har haft følgende INFORMATORER:

a) udi frie Haand-Tegning: 1. En Person ved Navn WAHLER og 2. Maleren MARCUS CARDES, begge fra Aar 1751, hvilke ere nu bortdøde. 3. Maleren ERNST HENRIC LØFFELER fra Aar 1751. 4. Maleren HANS CLIO fra Aar 1753, døde i Decembr. 1785. 5. Maleren JÜRGEN DINES fra Decbr. 1785 til værende Tid.

b) udi Architecturen, Perspectiven og Geometrien: 1. nu afdøde Hof bygmester GEORG DAVID ANTHON, fra Aar 1751 til 1760 var han Informator i Geometrien, Architecturen og Perspectiven. Men han blev ey Professor ved Academiet, saa at det er urigtigt, hvad der staar under den Artikel ANTON i FUESLIS Künstler-Lexicon. 2. Architecten JOHANN DANIEL HANSEN fra Aar 1760 til 1763, har dernæst reyst paa Academiets Stipendium. 3. nu værende Stadsbygmester GEORG ERDMANN ROSENBERG fra Aar 1763 til 1765, hvornæst han reyste, dog uden for Academiets Stipendium. 4. Architecten HANS NÆSS (nu Renteskriver) fra Aar 1765 indtil Aarets Udgang 1782. 5. Architecten JOSEPH CHRISTIAN LILLIE in Januario 1783.

c) udi Ornamenter: Maleren JOHANN CHRISTIAN ALMER fra Aar 1771 og continuerer endnu; han har imidlertid reyst udenlands i 4 Aar og haft en anden i sit Stæd til at forestaae hans Vices.

VII. ved Academiet har været som INVENTARIE-SKRIVERE og FORVALTERE: 1. Bygnings-Forvalter THOMAS FRANDSEN NORUP fra Aar 1751 til 1780 inclusive. 2. JOSEPH BRENNER fra 1781 continuerer endnu.

VIII. Endnu to MODELLERE: 1. en Franskmand ved Navn LA TOUR, er død. 2. en ved Navn CAFFE. 3. JOSEPH BRENNER til Aar 1780, da han blev Forvalter.


282

4. PEDER IVERSEN SANDBERG, døde A. 1774. 5. JØRGEN BENDTSEN fra Aar 1775. 6. MICHAEL GLISNER fra Aar 1783.

NB. Eftersom i denne Anmærkning pag. 275 er mældt om dette Academies allerførste Medlem, Hof-Medailleur MAGNUS GUSTAV ARBIEN, saa vil man til Slutning ogsaa anføre samme Virtuoses Biographie:

Den Danske Hof-Medailleur MAGNUS GUSTAV ARBIEN var fød i Christiania Aar 1716, havde fra Ungdom af lagt sig paa at gravere og at stikke i Metaller og Stene; han opholdt sig 3 Aar hos Hedlinger i Stokholm, hvor han i det i samme Stad Aar 1735 stiftede Maler- og Billedhugger-Academie vandt en Sølv-Medaille. Derpaa reiste han nogle Aar i Tydskland og Frankerige med en Pension fra Danmark, hvor han stak adskillige Medailler, ligesom og siden her efter sin Hiemkomst. Aar 1760 ville han have reist til St. Pedersborg, for sammestæds paa Forlangende at gravere en Medaille paa den Russiske Keiserindes Elisabeths Thrones-Bestigelse. Men hands Dødsfald, som indtraf sidst i January 1760, giorde derudi Hindring. Aar 1743 blev han her Kongelig Hof-Medailleur i Kiøbenhavn.

EFTERRETNING OM NOGLE AF DE HERRER PROFESSORERS VED OMMÆLDTE ACADEMIE, DERES ARBEJDER.

I. af Hr. Justitz-Raad og Professor WIEDEWELTS Arbeide, som er forblevet i Kiøbenhavn, er allerede anført

a. i Vor Frue Kirke: Det BARTHOLINSKE Monument. Det FRANCKENAUISKE og det TORMISKE Epitaphium. See Den første Tome pag. 173. Ligeledes i Hellig Geistes Kirke: Det MÜLLERSKE Monument. Udi St. Petri Tydske Kirke: Det TITLEYSKE, det WEYSESKE, det MØLLMANNSKE Monument. Saa og det PONTOPPIDANSKE, det HAUBERSKE, det WIEDEWELTSKE Epitaphium. Og udi Holmens Kirke det HOPPESKE Monument. Det HASTESKE Monument i Reformeert Kirke.

 

Foruden disse tolv allerede ommældte Monumenter ere ogsaa i Stadens Kirker opsatte følgende Marmor-Monumenter, som af Profess. Wiedewelt ere forfærdigede, nemlig: Udi Vor Frue Kirke et Monument over sal. Etats-Raad og Borgemester JOHAN PETER SUHR. Det hele Monument er af hvid, blaae og guul Marmor, 7 Alen og 18 Tommer høyt, og 3 Alen 17 Tommer breed. Paa Inscriptions-Tauvlen er indhugget med forgyldte Bogstaver disse Ord: Her lagdes Etats-Raad og Borgemester JOHAN PETER SUHR, fød i Kiøbeløv i Lolland den 12. Aug. 1712. Død i Kiøbenhavn den 28. May 1785, med sin forhen afdøde Hustrue ANNA DOROTHEA AAGAARD Fader til aatte Børn, men efterlod sig ikkun en Søn og trende Døttre, som for Faderlig Kiaerlighed have sat Ham disse Stene, og Han skal ihukommes som en af Landet og Staden vel fortient Borger. Oven over er en Egekrands. Neden


283

under et Baand af Cypresser. Tauvlen er indsluttet udi en blaa Marmor-, med Rosetter og Baand udziret Indfatning, som alt hviler paa et Fodstykke, hvorpaa i halv forhøyet Arbeide i hvid Marmor er andbragt Gudsfrygtighed og Redelighed med tilhørende Attributis, siddende ved et Altar. Tvende Taare-Krukker af Metal ere hæftede ved Enderne. Paa Friisen neden under er udhugget følgende bibelske Sprog: Graa Haar ere en deylig Krone, naar de findes paa Rætfærdigheds Vey, Ordsp. Cap. XVI V. 31. Et Gesims med trende Kragstene bærer det heele Monument.

Udi Liig-Capellet ved den Tydske St. Petri Kirke er af Profess. Wiedewelt opsat og forfærdiget et Grav-Minde over sal. Hr. ABRAHAM PELT, Banco-Commissarius og Sukker-Raffinadeur i Kiøbenhavn. Dette Monument er anbragt paa en Hiørne-Pille udi Capellet og bestaaer af en halv rund, oven til afbrudt Colonne af hvid Italiensk Marmor, hvorpaa er udhugget hands og hands Kones Vaaben. Indfatningen paa begge Siderne, som og Decorationen oven over er af blaa Marmor. Udi denne øverste Decoration er sat en Urne af hvid Marmor, med Motto udhugget: Staub vom Staube. Paa Colonnen neden under Vaabenerne er med forgyldte Bogstaver følgende Inscription: Denckmahl kindlicher Danckbarkeit für alle Barmherzigkeit und Treue, die Gott der Peltischen Familie erwiesen hat. Ihr verweslicher Theil ruhet in diesem Grabe, welches, weil mit Abraham Pelt die mänliche Linie derselben gäntzlich erloschen ist, nie wieder geöffnet wird.

ABRAHAM PELT

MAR. ELIS. MUSHARDT
geb. d. 11. Febr. st. v. 1695
geb. d. 13. Martii 1725
verehliget d. 18. Nov. 1743.
gest. d. 13. April 1783.
gest. d. i.Febr. 1760
und Ihr einziger Sohn JOHANN PETER PELT
geb. d. 12. Nov. 1744
gest. d. 25. Septbr. 1770

.

Dette Gravminde lod han forfærdige og opsætte i levende Live. Han lod ogsaa giøre en Steen til at lægge over hands Grav med følgende Inscription: Ruhe-Stätte der Peltischen Familie, in welcher Abraham Pelt mit seinen Eltern, einigen seiner Geschwister, seiner Gattin und seinem 13 Jahre vor Ihm in die Ewigkeit gegangenen einzigen Sohne den Tag erwartet, wo kein Tod und keine Veraenderung mehr seyn wird. Denne Steen er nu indmuret oven paa Graven.

Paa Hellig Geistes Kirkegaard er af Professor Wiedewelt forfærdiget et Grav-Minde (eller en saa kaldet Liigsteen) af en nye Opfindelse, som er en oven paa halv-rund Marmorsteen, liggende paa tvende friestaaende Socler. Ved Hoved-Enden er af hvid Marmor indfattet en Lampe og ved Fødderne en Taare-Krukke. Inscriptionen er følgende: Dette Minde helliges CHRISTEN SCHIFTER, Capitaine i


284

Det Kongel. Danske Octroyerede Asiatiske Compagnies Tieneste, fød i Engersløv i Aarhuus Stift den 21. Januarii 1741. Død i Kiøbenhavn den 8. January 1785. I Ægteskab med hans efterlatte Enke Karen Ibsen avlede han sex Børn, fire Sønner og to Døttre. Hvoraf en Søn er gaaet for ham ind i Evigheden. I ham mistede Sælskabet et virksomt Lem; Religionen en sand Tilbeder; hands Hustrue en øm Ægtefælle; hands Børn en omhyggelig Fader. Kort er Menneskets Levetid og fuld af Uroe. Job XIV. 1.

b. Ligeledes er ogsaa paa det Kongelige Residentz-Slot Christiansborg anført RIDDER-SAHLENS Decoration, som ogsaa er af hands Arbeide, forsaavit det betreffer Billedhugger-Arbeidet. Fremdeles udi BILLED-GALLERIET over Cancellie-Løngangen ere opstilte tre Buster af Kongelige Personer, forfærdigede af ham af hviid Italiensk Statuarie-Marmor. (See Tom. I, pag. 535).

c. End videre af hands Arbeide findes udi Naturalie-Cabinettet ved det Høygrævelige Moltkeske Pallais Græv ADAM GOTTLOB MOLTKES Portrait i Ridder-Ordens-Habiten en Medaillon i en Ramme paa et Postament, paa hvilket sidste det Høygrævelige Vaaben er anbragt. Portraitet, Vaabenet og andre Decorationer ere af hviid Italiensk Marmor; men det øvrige er af Norsk Lillienskioldisk Marmor.

d. Foruden anførte Arbeide har Professor Wiedewelt forfærdiget for Conference-Raad Ryberg i Kiøbenhavn salig Græve JOHAN HARTVIG ERNST BERNSTORFFS Buste i Ridder-Ordens-Habiten af den allerbeste hvide Italienske Marmor. Samme findes i Conference-Raad Rybergs Gaard No. 36 udi Store Kongens Gade. Ligeledes for Conference-Raad Ryberg har han forfærdiget en Säule eller Pille paa et Postament tilsammen af Norsk Marmor 10 Alen høy, som er opsat udi Conference-Raadens Hauge paa hans Herregaard Friderichsgave i Fyhn. Øverst er Pillen omhængt med tvende Krandse, nemlig en Blomsterkrands og en Cypressekrands. Paa Pillen er udhugget med forgyldte Bogstaver: Den beste Ægtefælle MARGARETHA DOROTHEA OTTE, fød 1749. Død 1767. Helliget af N. RYBERG. Udi en Niche paa Postamentet er sat en Aske-Urne af hvid Marmor med udhugget Motto: Hisset. Oven øverst paa Pillen er sat et Granat-Æble. Dette Monument blev paa bemelte Stæd opsat i Juny Maaned 1785.

e. Det intenderede Billedhugger-Arbeide ved FRIDERIGHS-KIRKE i Frideriksstad saavel uden som inden i, af Statuer, Figurer og Bas-Reliefer, paa det til bemælte Kirke giorte Modelle, er altsammen af den Wiedeweltske Composition og Modellering, og findes fuldstændig anført herefter i denne Anden Tomes Tiende Kapitel Ottende Paragraph om Frideriks-Kirke.


285

f. Ved det nye indrættede OBSERVATORIUM ASTRONOMICUM paa Runde Taarn sees ogsaa Professor Wiedewelts Arbeyde ved Marmor-Tavlen med dens Inscription, hvorom er mældt i denne Anden Tomes VII Kapitel §. I. pag. 44.

II. Af det WIEDEWELTSKE prægtige Arbeide uden for Kiøbenhavn vil man alleneste anføre: a. I Roskilde Domkirke Kong CHRISTIAN DEN SIETTES BEGRAVELSES-MONUMENT af hviid Italiensk Marmor. Kongens fornemste Begivenheder og Stiftelser ere derpaa udi Bas relief paa begge Sider forestillede. Ved Hovedet og Fødderne sees to siddende Figurer udi naturlig Størrelse. Den ene Figur forestiller Landets Bedrøvelse ved Kongens Død. Den anden Figur forestiller Renomeen, som fremviiser Kong Christiani Sexti Portrait. Sarcophagen hviler paa fire Sphinger, som Symboler paa det menneskelige Livs Forandring. Den hele Gout i dette Monument er udi Stiil af de ældre Tider. Inscriptionen er anbragt paa fire Tavler:

Christianus VI. Rex Daniæ, Nor- vegiæ, &c. &c. Pietate in Deum. Benefactis in Populum. Constantia in Foederibus. Severitate in Solum Se Ipsum. Semper & Ubique Seculi Decus. Bogstaverne og Regalierne, som ligge oven paa, ere af Metal støbte og i Ilden forgyldte. Paa dette Monument blev begyndt at arbeide i Aaret 1760 og er fuldbragt 1768.

 

b. I samme Roskilde Domkirke udi det nye opbygte Kongelige Begravelses-Capelle sees det prægtige Marmor-Monument over Kong FRIDERICH DEN FEMTE. Samme Begravelses-Monument er stukken af Hr. Clemens; Kobber-Pladen er 29 Tommer breed og 19½ Tomme høy.

c. Dernæst i Sorøe Kirke er ved Professor Wiedewelt forfærdiget Baron LUDVIG HOLBERGS Monument, opsat i et Capelle, som er norden for Altaret ved Siden af det Thottiske Arve-Begravelse, hvor St. Petri og St. Pauli Altar fordum har været. Monumentet bestaaer af en Marmor-Kiste, som staaer frit i Capellet. Den Side af Liigkisten, som vender ud til Kirken, er ziret med tvende Figurer i basso Relievo, hvoraf den ene forestiller Calliope, som lægger een af sine Laurbærkrandse paa et Volumen, der ligger paa et Altar og saaledes kroner hands Arbeide. Den anden Figur forestiller Polymnia, som skriver paa Mindet Aarstallet, da han gav sit Baronie til Sorøe Academie. Derimellem er sat følgende Inscription: LUDOVICO HOLBERG, Lib. Bar. B. D. S. M. P. Academia Sorana A.N.C. MDCCLXXX.


286

 

d. Paa Gientofte Mark ved Siden af Fredensborg-Vejen er opsat Græv BERNSTORFFS Støtte, forfærdiget af Professor Wiedewelt af Norsk Marmor 10 Alen og 14 Tomer høy og staaer paa en Terrasse. Ved Toppen er udhuggen en Egekrands, Corona Civica, og paa Postamentet sees paa den forreste Side en sammenbunden Korn-Neeg, en Hakke og Spade. Paa Bagsiden sees et omvendt Overflødigheds-Horn, Cornu Copiæ. Paa Forsiden af Obelisken læses følgende Inskrift med indhugne og forgyldte Bogstaver: Æreminde efter Døden for JOHAN HARTVIG ERNST GRÆVE AF BERNSTORFF, som gav udskiftede Hovning frie, arvelige Gaarde, med Dem Stræbsomhed, Velstand, Alt til Mønster for Efterslægten MDCCLXVII. Oprettet af Godsets Takfulde Beboere MDCCLXXXIII. Paa Bagsiden staaer: Piis Manibus Johannis Hartvici Ernesti Comitis de Bernstorff, qvi Arva discreta immunia hæreditaria Largiendo industriam Opes Omnia impertiit in Exemplum Posteriati MDCCLXVII. P. S. S. Grati Coloni MDCCLXXXIIL Denne Støtte blev med Solennitet opsat den 28. Augusty Aar 1783.

e. Af de Decorationer og Statuer udi Fredensborg Slots-Hauge, som ere af Professor Wiedewelts Arbeide, er et Værk udgivet under Titel: Monumenta Fredensburgica, jussu Friderici Quinti Erecta, bestaaende af 37 Kobberblade i median Folio, ved JOHANNES GOTFRED BRADT. Dette Værk er en fuldstændig Samling af, hvad som der paa Stædet er af Prof. Wiedewelts Haand. Men hvad i øvrigt Normandsdalen er andgaaende, da er det af GRUNDT, og derudi har Prof. Wiedewelt ingen Deel.

f. Udi Haugen og Lundene paa Jægerspriis har Professor Wiedewelt efter Hs. Kongl. Høyheds Arve-Printz Friderichs Befaling anbragt og forfærdiget 60 Mindestene af forskiællige Arter over Danske, Norske og Holstenske berømte Mænd. Af disse Stene findes 26 i Kobber stukne udi et Skrift med denne Titel: De paa Jægerspriis ved Mindestene hædrede fortiente Mænds Levnets-Beskrivelser, forfattede af PEDER TOPP WANDALL. Første Bind med Kobbere. Khvn. 1783 in 4. Professor C. L. HIRSCHFELD i Kiel har udi hands udgivne Theorie der Gartenkunst pag. 197 des 3ten Bandes, gedrückt Leipzig 1781, udmærket nogle deraf iblant, saasom: Erkebisp ABSALONS, TYCHE BRAHES, PEDER COLBIØRNSENS, ULRICH FRIDERIK GYLDENLØVES, FRIDERICH DANNESKIOLD SAMSØES, J. H. ERNST BERNSTORFFS. Noget om Fredensborg findes ogsaa i samme Værk.

III. Af Hr. Justitz-Raad og Professor WEIDENHAUPTS Arbeide i Kiøbenhavn er allerede i dette Skrift anført:

a. I St. Petri Tydske Kirke Monumentet over Brand-Major BOYE JUNGE. See Første Tome I Bog. I Kap. §. 2. pag. 43. Dernæst er ogsaa i Aaret 1786 paa


287

St. Petri Tydske Kirkes Kirkegaard af ham forfærdiget og opsat et Marmor-Monument over den store Natur-Forsker Conference-Raad OTTO FRIDERICH MÜLLER, som døde Aar 1784, og hvis Skrifter har hædret hands Fædreneland hos fremmede Nationer. Dette Monument forestiller en Pyramide af guulagtig Norsk Marmor, i hvis Midte er et bas Relief af hvid Italiensk Marmor med en siddende Genius, som i den venstre Haand holder en omvendt Fakkel, og med den høyre Haand trækker et Forhæng til Side, bag hvilket sees et Tempel med Naturens Billede. I en Niche over Sarcophagen staaer en Urne af hvid Italiensk Marmor, paa hvis Laag er anbragt en Sommerfugl som Siælens Billede og derunder en Orm som Legemets Billede. Over Nichen er en Tavle af sort Brabandsk Marmor med følgende Latinske Inscription: H. S. E. OTHO FRIDERICUS MÜLLER. Nat. II. Mart. MDCCXXX. Denat. XXVI. Decembr. MDCCLXXXIV. Qui Experientia Duce Naturæ Templum Intravit Peploque Ejus Reducto Vultum Deæ Vidit. Carus Amicis. Postgenitis Clarus. P. F. SUHM. Paa Siderne af Pyramiden er af Norsk Marmor anbragt en Muur af rustique, hvorpaa staaer tvende Sepulcral-Lamper af hvid Italiensk Marmor med Bronze-forgyldte Flammer.

b. Frontespicen af det Danske Comædie-Huus, hvorom findes Efterretning i denne Anden Tomes IX Kap. §. 9. pag. 232 f. Endvidere

c. af Profess. WEIDENHAUPTS Arbeide sees ved Charlottenborg-Academie hands Receptions-Stykke, som er en siddende Figur i Gibs, halv naturlig Størrelse, der forestiller Minos, eller efter Fabelen, een af de tre Dommere i Plutos Rige, med den ene Haand hvilende sig paa et Scepter og med den anden Arm hvilende sig paa Skiæbnens Urne, siddende paa en Socle, det ene Been lagt over det andet Knæe. Ved Fødderne ligger en Vægtskaal og et Sværd, som ere Attributa for Rætfærdighed.

d. Ligeledes ved samme Konsternes Academie findes en staaende Anatomie-Figur af Gibs over halv naturlig Størrelse, liggende den høyre Haand paa Hovedet og med den venstre Haand hvilende sig paa en Urne, som staaer ved Siden. Den staaer og hviler sig paa det høyre Been og har det venstre Been bøyet. Denne Figur er af Professor Weidenhaupt forfærdiget til Academiets Brug, for paa samme at demonstrere Anatomien, for saa vit den henhører til Konsten.

e. Paa Christiansborgs-Slot har han efter Allerhøyeste Befaling forfærdiget til Hendes Kongl. Mayts. Dronning JULIANE MARIA tvende siddende Figurer af Gibs. Den ene er en Vulcanus, siddende paa sin Ambolt. Paa det venstre Knæe ligger en Hielm, hvilken han holder med den venstre Haand, og i den høyre Haand en Hammer. Neden ved sig ligger to Skiolde, et Kaager med Pile og et Sværd. Den


288

anden Figur er en siddende Vesta draperet eller klædt. Paa høyre Side af samme staaer et antique Altar med Ild. Dette Altar, som er trekantet, er orneret paa de tre Hiørner oven til med Bukke-Hoveder og Festoner. Neden til staaer samme paa tre Bukke-Been. Vesta holder med den høyre Haand en Fakkel til Ilden, der brænder paa Altaret og i den venstre Haand en Brikke eller lidet Fad. Disse tvende Figurer ere placerede paa et Par Kakkelovne i et Aar 1780 indrettet Cabinet for Hendes Kongl. Majestæt.

f. Paa Christianshavn i Friderichs Tydske Kirke er af Professor Weidenhaupt forfærdiget og opsat et Monument af Marmor med Inscriptioner, tilhørende Hr. Kammer-Herre SUHM, hvori staaer tre Marmor-Liigkister, af hvilke den mellemste er af hviid Italiensk Marmor, og paa hver Side af samme staaer een af sort Brabansk Marmor udarbeidet Kiste. Om dette smukke Monument finder den gunstige Læser Efterretning i denne Tomes Tolvte Kapitel §. 4.

IV. Af det WEIDENHAUPTSKE prægtige Arbeide uden for Kiøbenhavn er at mærke:

a. I Roskilde Domkirke Enke-Dronnings SOPHIÆ MAGDALENÆ Monument af Marmor. Sarcophagen eller Liigkisten er af hvid Italiensk Marmor. Under samme ere tvende Socler af Norsk Marmor. Laaget af Liigkisten er paa de tvende lange Sider ziret med runde Frontoner, og Gesimser[ne] ere zirede med Blade. I Midten af Frontespicerne ere anbragte en Ørn. Oven paa Laaget ere mosaique eller fiirkantede Fyllinger med Rosseter imellem. Og midt oven paa Laaget en Vase eller Urne med en Krone. Under Laaget rundt om Kisten oven til er en Frise eller Platte til Inscriptionen. Paa de lange Sider er imod hver Ende en Consol med Canelyrer i Midten og neden til ere Triglypher eller Tansnidt (Dreyschlitz). Disse Consoler ere ornerede med Festons af Laurbærblade. Imellem disse Consoler er et Bas relief paa hver Side af sex allegoriske Figurer, hvoraf det ene forestiller Stiftelsen af Walløe-Kloster og det andet forestiller Bondestandens Friehed paa Hirschholms Amt. Gliderne neden til paa Kisten er ziret med slyngende Baand med Klaker[?] imellem. For hver af de smalle Ender sidder en rundt om arbeidet knælende Figur, af hvilke den ene forestiller Tiden, og den anden forestiller Renomeen eller Rygtet. Dette Arbeide er vel af Professor Weidenhaupt angiven udi en liden Modell, men med Arbeidet i Marmor er endnu ikke giort Begyndelse.

b. Udi det grævelige MOLTKESKE Begravelses-Capelle ved Karise Kirke udi Siælland er af Professor Weidenhaupt forfærdiget følgende Monument: En hvid Italiensk Marmor-Liigkiste, som er bestemt for Hs. Excell. Græv ADAM GOTTLOB MOLTKES anden Grævinde, opsat i bemælte Begravelses-Capell. Kisten er frie-staaende. Under samme ere tvende Socler af Norsk Marmor. Paa hver af de lange


289

Sider ere tvende Medaillons til Inscription, omgivne med Festonier af Laurbær-Blade. Ved Siden af disse ere tvende Lessener, orneret med Brikker. Midt paa Kisten og imellem disse Lessener er et Bas relief paa hver Side. Hvoraf det ene forestiller Sædeligheden, og det andet forestiller Religionen, ethver med deres Attributa. For de smalle Ender af Kisten, eller ved Hovedet og Fødderne ere ligeledes af Italiensk Marmor tvende friestaaende Figurer, af hvilke den ene forestiller Dyden med en Lantse eller Spyd i den ene Haand og en Laurbærkrands i den anden Haand. Men den anden Figur forestiller den ævige Lyksalighed, har en Ildflamme i den ene Haand og en Palmegreen i den anden Haand. Laaget paa Kisten er desuden orneret paa de lange Sider med en Krands af Egeblade, og igiennem samme gaaer en Palme-Green og en Laurbær-Green over Kors, og paa hver af de smalle Ender er en Laurbær-Krands foruden Perler og andre Ornamenter, der befinder sig oven og neden om Kisten.

c. Udi Græv BERNSTORFFS Hauge paa Godset Bernstorff ved Gientofte er af Professor Weidenhaupt forfærdiget for Græv STOLBERG og sammestæds opsat et lidet Monument over den unge Grævinde Schimmelmann, EMILIA RANTZAU. Det bestaaer af en Vase Sepulcral med Piedestall, tilsammen af Norsk Marmor i alt noget over 3 Alen høy. Vasen har en kort Fod, oven og neden orneret med Quadroner. I Midten rundt om slynget med Cypress-Grene. Herimellem og de underste Quadroner behængt med Draperie i Festonier. Imellem de øverste Quadroner og Cypresserne var fordybet udhugget (Emilia heilig.) Paa Würfelen af Piedestallen var ligeledes med fordybede Bogstaver udhugget Gebohren D. 2. Junii 1752. Gestorben D. 6. Febr. 1780.

d. Ligeledes har Professor Weidenhaupt forfærdiget de EICHSTEDTSKE MONUMENTER i Fyhn i et Liig-Capelle, som dertil er indrættet. Samme bestaaer af to Epitaphier. Det ene er for Hs. Excell. Hr. General og Staats-Minister von Eichstedt selv, og det andet er over samme Herres afdøde Søn, bestaaende af tvende Genier eller Børn med Vinger i dobbelt naturlig Størrelse paa Knæe, havende imellem sig en rund Medaillon med Generalens Portrait i Profil fra Siden i Bryststykke, med den ene Arm hviler enhver paa denne Medaillon, som er omgiven med et Draperie eller Klæde, og i den anden Haand har enhver en udslukket Fakkel. Dette er forfærdiget af hvid Italiensk Marmor. Bag ved dette er opreyst af Norsk Marmor en Inscriptions-Tavle, oven paa med en Gesims, hvorpaa ligger igien af Italiensk Marmor en Trophæe, bestaaende af en Hielm, omgiven med en Laurbærkrands. Bag samme over Kors ligger en Commando-Stav og et Sværd. Sønnens er ligedan med den Forskiæl, at Geniernes Arme er noget anderledes


290

vundet, mens de har dog samme Forretning som de foregaaende, og at Sønnens Portrait er her i Medaillonen. Trophæen over samme er ligeledes en Hielm, men Krandsen om samme er af smaa Blomster, som kaldes Vergiss Mir Nicht. Bag ved ligger en Basune og et Sværd over Kors.

Bag ved Charlottenborg Slot er en stor BOTANISK HAUGE, som gaaer bag alle de Gaarde og Bygninger ved Nyehavns søndre Side, lige ned til den Kongelige Mynt. Denne Hauge var i fordum Tid Charlottenborg-Slots Hauge og var da beprydet med en Mængde rare Frugt-Træer, saa og med Postamenter. Men Aar 1778 er her andlagt en botanisk Hauge, hvori findes en Mængde udenlandske rare Gevæxter og Urter. Og er Slotshaugen nu dertil meget smukt indrættet, tilligemed Drive-Huse. Denne botaniske Hauge tilhører nu Kjøbenhavns Universitæt, som holder her en Lector Botanices og en botanisk Gartner. Det er tillige at mærke, at af Kong Friderich V var Aar 1753 andlagt DEN BOTANISKE HAUGE i Frideriksstad eller Amalienborg af 35000 Qvadrat-Alen med dertil hørende Bygninger og Drivehuuse. Men samme botaniske Hauge blev efter 25 Aars Forløb demoleret og forflyttet hen til Charlottenborg Aar 1778 af Kong Christian VII og ved Hs. Majts. allernaadigste Foranstaltning nu indrettet her. Kongen har til denne botaniske Hauge skiænket 5500 Rdr., som tilligemed 231 Rdr. 3 Mk. 6 Sk., der endnu fra forrige Tider tilhøre samme botaniske Hauge, udgiøre en Capital af 5731 Rdr. 3 Mk. 6 Sk., hvis Renter anvendes til Haugen selv og Værelsernes Vedligeholdelse, samt hvad meere dertil kand behøves. Og bestyres dette af en dertil anordnet Kongelig Commission (Procantzler Dr. H. F. JANSONS Beskrivelse paa Universitetets Midler og Indkomster pag. 35.)

§. 4.

DET KONGELIGE GIETHUUS er en anseelig, grundmuret Bygning, 89 Alen lang, beliggende paa Kongens Nye Torv eller Hallands-Aas


291

næst ved Comædie-Huset. Aar 1671 har Kong Christian den Femte opbygt Giethuset, og blev det da af ham indrættet til et Canon-Støber-Værk og Klokkestøberie, hvis Smælte-Ovne vare meget vel indrættede med saadan Fordeel, at ingen Forbædring efter indsigtsfulde og kyndige Mænds Omdømme kunde foretages. Fra Aar 1682 blev her paa Giethuset holdt Guds-Tieneste for Stadens Garnison i nogle Aar indtil Aar 1706, da Den Herre Zebaoths Kirke eller Garnisons Kirke var opbygt. Midt paa Giethusets Bygning er et Steen-Portal med en Port, og i Frontispicen sees Kong Christian den Femtes Navn i dobbelt Chiffre med Krone over, ziret neden til ved Gesimsen med to liggende Løver omgivne med adskillig Krigs-Armatur. Alle Metal-Canoner og Mørsere bleve her i Kong Christian den Femtes, K. Friderich den Fierdes og K. Christian den Siettes Tid støbte til Søe-og Land-Etatens Fornødenhed. Aar 1729 var Kong Friderich den Fierde med sine Ministre her paa Giethuset nærværende ved en Canons Støbning, hvis smæltede Metal tog en uræt Vey, hvorved den tilstædeværende Mængde af Tilskuere blev sat i den allerstørste Skræk, samt hastigste Vending og Bevægelse, saa at Kongens høye Person ikke nøye nok adskiltest, men kom i temmelig Tryk og Klemme (PONTOPPIDANS Atlas Tom. 1. pag. 358). Paa dette Giethuus er ogsaa en stor Deel Kirke-Klokker støbte, iblant hvilke ere Christiansborgs Slots-Klokke, saa og de store Kirke-Klokker i Vor Frue Kirke-Taarn. Ligeledes er paa dette Giethuus Aar 1768 den 2. Marty bleven støbt i tre Minutter og nogle Sekunder Kong Friderich den Femtes Statua Equestris eller Statue til Hest ved General-Commissair Goir, som forestod samme Konst-Stykkes Støbning; men Modellen var giort af Jacque Frangois Joseph Sally. Faae Maaneder derefter nemlig den 15. Augusty blev samme Statue Equestre af Hof-Tømmermester Zuber flyttet ud fra Giethuset og ved ham udført til Amalienborg, samt den næstfølgende Dag den 16. Augusty af ham opsat paa sit Piedestall med største Solennitæt paa Frideriksstads Torv. Fra den


292

Tid af stod Giethuset øde og blev ey brugt i mange Aar til Canon-eller Klokke-Støberie. Hvorudover efter Kong Christian den Syvendes Befaling in Juny Aar 1776 ere paa Giethuset indrættede i to Etager meget smukke Værelser, hvilke beboes af Chefen for Ingenieur- og Artillerie-Corpset, og formodentlig blive herefter bestemte til at være en bestandig Residenz for Chefen for det Kongelige Artillerie-Corps. Dog er den store Ovn, hvori Kong Friderichs V Statue blev støbt, forbleven staaende indtil videre.

 

Paa Giethuset er ogsaa indrættet en stor HØRE-SAHL eller AUDITORIUM, hvor Professor Krebs efter Kongelig Befaling holder om Vinteren sine offentlige Forelæsninger for de Herrer Officerer af Garnisonen i mathematiske og militairiske Videnskaber. Ligeledes er her paa Giethuset indrættet en anden meget anseelig Sahl, som er bestemt til ARTILLERIE-STYKJUNKERES OFFENTLIGE EXAMEN, naar de blive Officere. Giethuset blev nu bestemt herefter til anden offentlig Brug, og fornemlig fik Artilleriet den største Nytte deraf. Thi da den DANSKE ARTILLERIE-SKOLES Hoved-Periode havde taget sin Begyndelse Aar 1771, og visse ordentlige offentlige Lærere med Kongelige Gage bleve beskikkede ved ARTILLERIE-SKOLEN, som tilforn ikkun havde haft et Auditorium eller Høre-Sahl, tilligemed et Bibliothek-Værelse og en Model-Samling i de nye Bygninger paa Tøyhuset. Saa blev nu

ARTILLERIE-SKOLEN

andlagt paa forrige Giethuus, og i et Baghuus ved Giethuset bleve indrættet Værelser for 18 unge Artillerie-Cadetter, hvor de have Seng og andre Fornødenheder. De ligge to paa eet Værelse tilsammen i een Seng, som bestaaer af Matratser. De have to store Fælles-Sahle, hvori lægges Varme om Vinteren. Udi samme Bygning er en Spisemester, som efter en fast betinget Accord efter deres Gages Forhold bespiser dem alle ved eet Bord under bestandig Opsigt af den hos


293

dem boende Officeer. De maa frisere sig selv, klæde sig reenlig og næt i deres Mondour. Men deres Opvartning og Værelsernes Reenholdelse besørges af de dertil bestilte Folk. Alle de Artillerie-Cadetter, som antages i denne Anstalt, staae under nøye Opsigt af den Artillerie-Officeer, som boer i samme Etage og saa got som midt imellem dem og altsaa kand, fra Grunden af, lære Dag og Nat at kiænde deres Opførsel og Flid. Dagen er inddeelt for dem paa følgende Maade: Om Morgenen Kl. 6 maa de staae op, hvorpaa holdes en kort Bede-Time og siden, medens de klæde sig paa, spises Frokost. Klokken 8 begynder Forelæsningerne i den nys ommældte store Høresahl paa Tøyhuset og vedvarer til Kl. 12, da der vexelviis læses to Timer Mathesis og to Timer Artillerie. Saasnart de komme hiem, spises til Middag og efter Maaltidet haves Frieheds-Time til Klokken 2. Om Eftermiddagen fra Kl. 2 til 4 er daglig Ridse- og Tegne-Timer, og fra Kl. 4 til 6 bliver vexelviis lært Sprog og Geographie. Alle Eftermiddags-Lectioner gives paa Giethuset, eftersom her behørig Varme og Lys, samt den derved fornødne Opsyn finder Stæd. Fra Klokken 6 er Frieheds-Tiden, dog maa de alle være hiemme Kl. 8 for at kunde igientage den Dags Forelæsning, hvorpaa da Kl. 9 spises Aftens-Mad, og derefter holdes Bedetime. Klokken 10 maa de alle være til Sengs. De maa ey heller gaae ud af Stiftelsen uden bemælte Officeers Tilladelse.

Inddeelingen af ARTILLERIE-SKOLEN er i to Klasser. Underfyrværkerne kaldes nu Stykjunkere. I den saakaldte anden Klasse, som de Yngstes, gives Underviisning i Skrivning og Regning (for dem, som have det nødig), i Begyndelses-Grundene af Tegning med rød Kridt, i den Danske og Tydske Orthographie og i lætte Oversættelser, i den politiske Geographie og i den reene Mathematique. I den første Klasse, eller de Ældres, læses over den heele Artillerie-Videnskab i den hele Omkreds, over den rene Mathematik, følgelig Arithmetik, Geometrie, Trigonometrie og simple Algebra, over de besyn-


294

derlige Deele af Mathematik, Mechanik, Hydrostatik, Hydraulik og Fortifications-Konsten, saa og over den mathematiske, physiske og politiske Geographie. De øves tillige i vanskelige Oversættelser af begge Sprog, saa og i Stiil, samt anføres til flere Slags Tegninger. Saaledes gaaer Forelæsninger for sig uophørlig i tre Uger, og den fierde Uge er bestemt til praktiske Øvelser. Da lære Stykjunkere af den første Klasse paa Laboratorium under en Fyrværker-Capitains Anførsel at forfærdige Konst-Ild saavel til Fornøyelse som til Alvor. De blive af Artillerie-Læreren anførte i de til Korpset hørende Værkstæder paa Tøyhuset. De blive, ved at tage alle Ting selv i Øyesynet, giorte bekiendte med de adskillige Ting, som henhøre til Artillerie-Væsenet og anviiste hertil, selv virkelig at see og anvende alt det, som de forhen har lært i Forelæsningerne om Tømmerets, Jernets og adskillige Metallers Væsen og Godhed. Ikke mindre lære de at erfare Haandgrebene ved adskilligt Arbeide og at dømme om en Canons Godhed. Om Sommeren blive de ogsaa ved Læreren i Mathematiken øvede i den fierde Uge i at opmaale en Mark, nivellere og deslige. Den øvrige Deel i saadan en Uge maa de anvende til at forfærdige smukke Tegninger. Med faa Ord: De øves i Exerceren saavel med Haandgevæhr, som med adskillig Slags grov Skyts, ligeledes i at marchere, svinge og alt, hvad udgiør det udvortes hos en Soldat. Forflyttelsen op i den første Classe skeer ved at underkaste sig en skarp Examen over alt det, hvad er lært i den anden Classe. Men endnu en langt strængere Prøve og Examen forestaaer dem, naar en ledig Officeer-Plads skal besættes. Saasnart Læreren mælder, at den første Classe er af ham bragt saa vit, at de ere dygtige til at underkaste sig en Examen og ham gives Befaling at holde samme offentlige Examen, saa ophøre alle Forelæsninger for Stykjunkerne i denne Classe. De forsamle sig baade For- og Eftermiddag paa den store Høre-Sahl, hvor de sidde saa langt fra hinanden, at den ene ikke kand hielpe den anden. Den examinerende Lærer tilsiger dem i Pen-


295

nen et Spørgsmaal. Og dette Spørgsmaal maa de strax paa Stædet skriftlig besvare. Dem gives Tid og Roe, men hverken Bog eller Dictata tilstaaes dem til dets Besvarelse. Læreren er uophørlig nærværende. Og naar enhver er færdig med sit Svar, dicterer han dem det andet Spørgsmaal, og paa den Maade tilsiger den examinerende Lærer dem saa mange Spørgsmaale, som han selv finder for got. Naar Examen er gandske til Ende, gaaer Examinator (ofte i Overværelse med kyndige Officerer) ethvert Svar igiennem med Stykjunkerne og viiser enhver af dem, hvori de har taget Feil og overbeviser dem derved, at ingen Uræt vederfares dem i at bedømme deres Svar paa de givne Spørgsmaal ved den holdte Examen. De examinerede Stykjunkeres Svar paa de foresatte Spørgsmaale optegnes tilligemed de fortiente Karakterer, inddeelte paa Tabeller i Rubriker, hvilke giæmmes i Arkivet. Den, som har de fleeste og beste Karakterer, erholder Officeer-Pladsen. Og naar flere paa engang blive promoverede, saa bliver han den ældste uden Henseende til Alder og Familie. Over deres Fremgang i Sprogene og Geographie, saavelsom ogsaa i Tegning og Ridsning gives ligedanne Tabeller. Ligesom og samtlige Lærere give en Tabell over samme Stykjunkeres Flid og Dygtighed. Og den Officeer, som har den nøyere Opsyn over dem, maa ligeledes give Tabell over hands Opførsel og øvrige Væsen. Alt dette kommer under Betragtning ved Promotionen. Ved denne Indretning har man opnaaet det store Øyemærke, at biebringe denne Ungdom en frugtbringende Frygt og tillige opvække dem til Æmulation og Ambition at indlægge sig Ære ved Flid og Stræbsomhed. Man har ogsaa seet deraf de herligste Frugter.

 

Aar 1776 den 8. Juny skeedte den første høytidelige Examen med Artillerie-Stykjunkerne paa forhen ommældte anseelige Sahl her paa Giethuset i Overværelse af Generalitæts-Collegiet og mange andre fornemme Tilstædeværende. Hr. Premier-Lieutenant VON ABRAHAMSON, som ordentlig Lærer ved dette høypriselige Artillerie-Institut,


296

aabnede den høytidelige Act med en Tale, hvorpaa han examinerede i Geographien. Hr. Professor og Premier-Lieutenant VON KREBS examinerede i Mathematiquen. Og Hr. Capitain VON MECHLENBURG tilsidst i Artilleriet. De, som bleve examinerede, vare Artillerie-Stykjunkere af første Classe, hvilke besvarede muntlig de dem forelagte Spørgsmaale til den hele Forsamlings største Biefald. Men [ved] en tilforn holden skriftlig, meget skarp Examen bleve fem Stykjunkere i Særdeleshed befunden beqvemme, og de bekom derfor strax efter sustinered muntlig Examen de Kongelige Ordres som Second-Lieutenanter i Artilleriet og Felt-Tegnet af Hr. Oberst von Bielefelt.

I Følge det Kongelige Regulativ om denne Artillerie-Skole og Institut ere anordnede følgende offentlige Lærere til Artillerie-Stykjunkeres og Cadetternes Underviisning i de mathematiske Videnskaber, Artillerie og andre Sciencer. Disse Lærere i Artillerie og Mathematique skal altid udvælges af Artillerie-Corpsets Officeerer. Til dette Kongelige Institut og Lærernes Gage er efter ommældte Regulativ henlagt aarlig et Tusinde Rdr. at anvendes, saa at en Lærer i Artillerie-Konsten nyder 300 Rdr. En Lærer i Mathematik faaer 200 Rdr. En Lærer i det Tydske og Danske Sprog, saavelsom i Geographien og Historie er tillagt 150 Rdr. En Lærer i den frie Haandtegning nyder 100 Rdr. En Lærer i Skrivning og Regning, som tillige giver de første Grunde i den Tydske Orthographie eller Skrive-Rigtighed faaer 100 Rdr. Til nogle Officerers Underviisning i fremmede Sprog, saa og til at anskaffe Instrumenter, Landkorter, Skrive-Materialier er henlagt 150 Rdr. Desuden 50 Rdr. aarlig til at forøge Artilleriets Bibliothek med de beste og brugbareste Bøger og Værker, som høre til Artilleriet efter alle dets Deele, til de mathematiske Videnskaber og til Taktik, hvilke Bøger at anskaffe det paaligger Læreren i Artilleriet at besørge indkiøbte.

Endvidere er under 25. Marty 1772 befalet, følgende væsentlige Poster at iagttages, nemlig: At i denne Skole-Anstalt skulle egentlig


297

læres Artilleriet i sin hele Omkreds, den rene Mathematik, følgelig Arithmetik, Geometrie, Trigonometrie og simple Algebra, Mechanik, Hydrostatik, Hydraulik og Befæstnings-Konsten, Geographie saavel den mathematiske som den politiske, Historie, det Tydske og Danske Sprog, Tegning og for Begyndere Skrivning og Regning. Lærlingerne skulle deeles i to Klasser, og de ommældte Videnskaber biebringes enhver af dem efter den fastsatte Forskrift, saa at to Lærere kand læse paa een og den samme Tid, hver paa sin Lære-Sahl, hvorudover begge Klasser faae den fornødne Læsning, uden at den ene Lærer har nødig at bie til den anden Lærer har aflæst. Ingen Promotion eller Forfremmelse fra een Klasse i den anden, meget mindre Promotion til at blive Officeer har Stæd, uden allene efter en nøye foregangen holden skarp Examen. De leedige Officeer-Pladse skal staae aabne eet Aar, dog skulle de dertil befordrede Subjecta ikke derved afgaae noget, men ved deres Forfremmelse nyde de Anciennetet fra Vacancens Dato, og tillige til deres Equiperen 100 Rdr., saa og efter seenere Reskript af 18. January 1778 et mathematisk Bestik.

Ved denne KONGELIGE ARTILLERIE-SKOLE ere beskikkede følgende ordentlige offentlige Lærere:

1. Hr. Professor H. J. v. KREBS, Professor i Mathematiquen og Premier-Lieutenant ved Artillerie-Corpset, er fød Aar 1742 i Fahretoft i Tøndern Amt i det Slesvigske, hvor hands Fader var Sogne-Præst, som ogsaa havde bestemt ham til det hellige, præstelige Embede og havde underviist ham selv privatim in humanioribus, saa at han ved Paaske Aar 1761 kunde gaae paa Gymnasium i Altona. Her udi Altona studerede han som Theolog til Paaske 1764. Foruden de Timer, i hvilke han flittig besøgte og anhørte theologiske Collegia fornemlig, hørte han ogsaa et Collegium over den rene Mathematik hos Doct. og Professor Proffe. Men baade denne fortræffelige Læreres ypperlige Gaver i sit Foredrag og Lærdomme, saa og Hr. Krebs's egen naturlige Inclination til Mathematique foraarsagede, at han fra den Tid af elskede ingen Videnskab saa høyt som Mathematik. Da han derpaa Aar 1764 besøgte Universitætet til Göttingen, fortsatte han under den bekiendte Mathematicus Hr. Hof-Raad Kaestner med al Flid sit mathematiske Studium og


298

forlod strax gandske det theologiske Studium. Som blot Mathematicus søgte han i Begyndelsen af Aar 1765 immediate hos Kong Friderich den Femte at blive Ingenieur- eller Artillerie-Officeer og fik Kongelig Løvte paa den første Officeer-Plads i Artillerie-Corpset (i Kraft af de ham givne ypperlige Testimonia af Hr. Doct. og Professor Proffe i Altona, samt af den berømte Hof-Raad Kaestner i Göottingen), naar han til Kiøbenhavn ankom. Aar 1766 reyste han til Kiøbenhavn og blev ved Nye-Aars-Tider 1767 Lieutenant i det Kongelige Artillerie-Corps. Udi Augusty Maaned 1768 blev Artillerie-Cadetternes Information i de mathematiske Videnskaber ham anbetroet, og Aar 1772 blev han ordentlig Lærer i Mathematik og de militairiske Videnskaber paa det Kongelige Land-Cadett-Academie. Aar 1773 den 4. Marty blev han Premier-Lieutenant i Artillerie-Corps, og Aar 1776 blev han allernaadigst anbefalet at holde mathematiske og militairiske Forelæsninger for de Herrer Officerer, og blev han tillige beskikket til Professor i Mathematiken. Hands hidtil udgivne Skrifter ere: Begyndelses-Grunde til den rene Mathematik, Første Deel, Arithmetiken in 8vo Aar 1777 og Anden Deel, Geometrien in 8. Aar 1778. Den Struenseiske Krigs-Bygnings-Konst i tre Deele. Saa og et Compendium over Krigs-Videnskaben eller Tactiken in 8. Aar 1782.

2. Hr. Capitain-Lieutenant WERNER HANS FRIDERICH VON ABRAHAMSON, ordentlig offentlig Lærer ved Artillerie-Skolen og Capitain-Lieutenant i Artilleriet.

3. Hr. Professor KLEVE, offentlig ordentlig Lærer ved Artillerie-Skolen i den frie Haandtegning og forhen Lieutenant i Artilleriet, men er nu gaaet gandske ud af det militaire; han er tillige Kongelig Graveur.

4. Hr. Capitain VON MECHLENBURG, Capitain i Artilleriet, er den første og fornemste ordentlig offentlig Lærer ved Artillerie-Skolen.

Udi den store Sahl paa Giethuset holdes med Kongelig Tilladelse om Vinteren ugentlig hver Søndag Eftermiddag Klokken 6 Concert af Directionen for den store Concert, som blev begyndt udi November Maaned Aar 1776. Giethuset var den 12. May Aar 1778 prægtig illumineret med Lamper, da den Russiske Minister i Kiøbenhavn gav her i Giæthuset et prægtigt Festin i Andledning af Stor-Fyrstens Fødsel. Hele Facaden af Giethuset var Natten igiennem illumineret med 8000 Blik-Lamper. I Midten var det Russisk-Keyserlige Vaaben malet og under samme stod Begyndelses-Bogstaverne af Keyserindens, Storfyrstens, Hands Gemahlindes og den unge Printzes Navne.


299

§. 5.

Af de Bygninger, som zire Kongens Nye Torv eller Hallands-Aas, maa næst efter Charlottenborg-Slot og Giethusets Bygning, ogsaa mærkes disse fordum værende adelige Hotells, nemlig:

a. Den i forrige Tider saa kaldte GROSS-KANTZLERS GRÆV HOLSTES GAARD No. 130, beliggende paa Hiørnet af Kongens Nye Torv og Viingaardstræde. Den er opbygt af den berømte Danske Søe-Helt General-Admiral Niels Juel. Denne Gaard blev lagt i Aske den 8. January 1748, men opbygt i alle Maader ligesom forhen, hvis Aftegning sees i THURAS Hafn. Hod. Tab. LIV. Nu er denne Gaard ved Auction kommen i private Folks Hænder og ejes af Etats-Raad Casten Ancher. Udi denne Gaard er andlagt

DET KONGELIGE MEUBEL-MAGAZIN, hvilket er aabnet alle Søgne-Dage fra Klokken 10 til Kl. 2 Formiddag og fra Kl. 4 til KL 6 Eftermiddag. Her kand bekommes til Kiøbs alle Sorter Chatoller, Commoder, Toaletter, Speile, Consol-Borde, Skriver-Borde, Spille-Borde, Servanter, Sye- og The-Borde af adskillig Træe, Ottomaner, Sophaer, Lehne- og Taffelstole, saavel forgyldte og laquerede, som simple. Tillige forgyldt og forsølvet Giørtler-Arbejde, trearmede og enkelte Taffel- og Spille-Stager, Lyse-Arme, The-Machiner, Kaffekander, Platmenager, Skeer, Dørbeslag, Kammer-Herre-Nøgler, adskillig Slags Knive og Gaffeler, bronzerede Gibs-Statuer, lakeerte og forgyldte Piedestaller. Over dette Meubel-Magazin er beskikket en Inspecteur med en Fuldmægtig.

b. Det forhen værende GRAMMISKE HOTEL, beliggende paa Hiørnet af Østergade og Kongens Nye Torv, tæt ved Hoved-Vagten. Det er opbygt af da værende Gross-Kantzler Græv AHLEFELDT. Aftegningen sees i THURAS Hafn. Hod. Tab. LVI. Udi dette Hotell holdt det da værende KONST-ACADEMIE i Kiøbenhavn den 21. Octobr. 1701 sin St. Lucas Festin, da Pallas blev ved Illumination i Vinduet forestillet at præsentere Kong Friderich den Fierdes Portrait, og Konst-


300

Videnskaberne, nemlig: Architecturen, Musiquen, og Arithmetiquen staaende paa høyre Haand, samt ved den venstre Haand Maler- og Billedhugger-Konsten. Imellem hvilke var Astronomien, tilligemed de til hver Konst henhørende Instrumenter. Disse Konst-Videnskaber, som vare naturel pousserede, bleve indførte at tale saaledes til Kongen: Nos Patriæ Fines & dulcia Linqvimus Arva, Italico expulsæ Marte Furente Solo. Ad Te Confugimus, Fretæ Bonitate Perenni, Artibus a Teneris Qua, FRIDERICE, Faves. Excipe Clementi Vultu, Nec Sperne Fugatas, Præsidium in Nostrum Sceptra Tremenda Vibra! I et andet Vindue blev og Billedhugger-Konsten forestillet, som stod i Begreb med at faconnere Kongens Billede, hvorunder var skrevet: Merito Te Destinat Ævo, dvs.: Dine Fortienester ere bestemte at bevares for Eftertiden. Og derunder: Modo Fas Sit Fingere Numen, dvs.: Om det ellers er billigt at giøre sig en Guddom. Man saae og Maler-Konsten, som var i Arbeide med at skildre Dronningens Portrait. Hvorover var dette Lemma: Arte Est Formosior Omni, dvs.: Hendes Deilighed overstiger al Konst. Neden under Skilderiet stod disse Ord: Sed Virtute Dea Non Effingenda Colore, dvs.: Men i Henseende til Dyden er Hun en Gudinde, som ey kand skildres.

c. Det THOTTHISKE, men nu REEDTZISKE Pallads, beliggende paa Hiørnet af Kongens Nye Torv og Dronningens Breedgade, er opbygt af Hs. Høye Excell. Græv CHRISTIAN GÜLDENLOWE og har derefter tilhørt Græve af DANNESCHIOLD-SAMSØE, men siden kiøbt af Græve og Stats-Minister OTTO THOTH, som gav det en ypperlig Andseelse baade udvendig og indvendig, og lod over Frontispicen sætte det Thotthiske Vaaben. Bygningen er prydet paa den ene Side med Korinthiske og paa den anden Side med Doriske Piliasterer. I Bag-Gaarden ved Haugen lod Græv Thoth opsætte en stor Bygning, hvori blev giæmt det fortræffelige, store THOTTISKE BIBLIOTHEK, som var eet af de talrigeste og beste Bibliotheker baade formedelst sin Størrelse og Kostbarhed samt Forraad paa rare Bøgers adskillige Editioner, saa og i


301

Henseende til gamle, rare, trykte Bøger og Manuscripter. Boghallen her var anseelig. Den trykte Catalogus over dette Thottiske Bibliothek, da det ved Auction efter Græv Thotts Død blev bortsolgt, udviiser dets anseelige Størrelse. Hos Bibliotheket var et riigt og kostbart MYNT-KABINET. I samme Bygnings øverste eller tredie Etage var et ANTIQUARISK RUSTKAMMER, som fremviiste den største Mængde af de ældre Tiders Skydegevæhr og Krigsvaaben, saa og mange andre Antiquitæter, som henhøre til den hedenske Gudstieneste i fordum Tid. Endvidere et NATURALIE-KAMMER, som fremviiste en stor Forraad af Dyr, Coqviller, Coraller, Mineralier, Fossilier af de rareste Stykker, mathematiske og physiske Instrumenter. Paa Taget af denne Bibliotheks-Bygning er en Altan saa høyt i Veiret andlagt med saa frie en Udsigt til alle Sider, at den kand giøre Tieneste for et Observatorium Astronomicum. Græv Otto Thott døde i Septembr. Aar 1785, og efter hands Død tilfaldt dette Hotel Hr. Kammer-Herre Reedtz som Universal-Arving, som nu fører Navn af REEDTZ THOTT.

§. 6.

NYEHAVN er en anseelig, lang Skibs-Havn, som er gravet og andlagt i Kong Christian den Femtes Tid. Den blev begyndt at graves den 6. Septembr. Aar 1671 og holder 720 Alen i sin Længde med en anseelig og proportioneret Bredhed. Den gaaer fra Kongens Nye Torv ud til Strømmen eller den store Havn, og er forsynet med Bulværk ved Siderne. Man seer her i Nyehavn altid om Sommeren ved begge Siderne en stor Mængde store og smaa Skibe liggende langs med Bulværket, hvilke udlosse og udsælge deres indehavende Ladninger og Vahre af alle Slags Brændeved, Bøg, Elle, Fyrr og Biirk, Muur- og Tagsteen, Garver-Bark, Bræder og Tømmerlast, Jern, Hiultømmer, Jydsk Meel, Femersk Hvede og Byg, Siællandsk Frugt, etc. til Stadens Indbyggere. Havnefogeden, hos hvem enhver Skipper anmælder sig, førend han haler ind i Havnen, anviiser enhver det Stæd, hvor han


302

med sit Fahrtøy skal ligge. Man kand om Sommeren ofte tælle 400 og flere Skiberomme at ligge her paa engang ved begge Sider af Havnen at sælge. Langs med Bulværket staaer justerede Favne-Maal til Brændeved, som isættes af visse dertil af Magistraten beskikkede Favnsættere.

Ved begge Sider af Nyehavn ere Stadens Huuse andlagte. Den nordre Side kaldes BYENS SIDE eller Soel-Siden, hvis Huuse og Gaarde ligge i en snorræt Linie med Gothersgaden. Den sydlige Side kaldes SLOTS-SIDEN eller den mørke Side, hvis Huse tilforn vare meget smaa Bygninger i lige Linie med Charlottenborg-Slot, alle ligeeens af een eneste Etage uden Kiælder med en liden Qvist, og vare bygte til Dronning Charlottæ Amaliæ Hof-Betienteres frie Værelser, hvor ogsaa Printzesse Sophiæ Hedevigs Hof-Betientere og deres Enker paa Livs-Tid havde frie Boliger. Men siden efter deres Død bleve disse Huuse ved offentlig Auction i Rente-Kammeret bortlejede paa visse Aar til Byens Indvaanere, som holdt borgerlig Næring. Eftersom Gaden her paa Slots-Siden var i al den Tid, da disse smaa Huse vare ved Magt, overmaade smal til idelig Kiørsel med Brænde, saa at to Vogne neppe kunde komme hinanden forbi, saa blev alle disse af Ælde forfaldne smaa Huse i Kong Christian den Syvendes Tid ved Auction bortsolgte til Nedbrydelse og i deres Stæd af Kiøberne opbygte store og anseelige Gaarde, til hvilke blev given Gaardsrum af den bag ved dem liggende Slots-Hauge. Disse nye opbygte, anseelige Gaarde og Huse bleve andlagte nogle Alen længere ind ad i en snorræt Linie, paa det at Gaden kunde blive tilstrækkelig breed til Kiørsel for Brændevogne og andre.

Ved Enden af disse Gaarde paa Slots-Siden ligger DEN KONGELIGE MYNT, hvor den Kongelige Myntmester boer, som forestaaer Myndt-Væsenet, tillige med Myndt-Wardein, saa og en Medailleur og Stempelskiærer. Allernederst forbi Mynten seer man en meget lang Brandmuur, som adskiller Gammel-Holm fra Byen paa denne Side. Hele


303

Bulværket paa Slots-Siden tilhører Kongen, og af Havne-Commissionen paa visse Aar bortforpagtes mod en vis aarlig Afgift af den høystbydende, som igien oppebærer Bolværkspenge af hver Skipper, der har lagt med sit Skib sammestæds at sælge sin Ladning, Men paa Byens Side har hver Huus-Ejer sit Bolværk for sin Grund at holde i Stand og oppebære Bolværkspenge af.

Den nederste Ende af Nyehavn paa Byens Side kaldes HOVEDET, som er en indhegnet Plads med et Slæbestæd, hvorfra man daglig til Baads ved visse beskikkede Færgemænd kand blive sat over Strømmen til de paa Christianshavn beliggende Skibbygger-Værfter, for at spare den lange Omvey til Fods, eller og nogen vil om Bord paa et eller andet Skib, som ligger her paa Strømmen fortøyet ved Pælene.

§. 7.

DEN HERRE ZEBAOTHS KIRKE, eller GUARNISONS-KIRKE, saaledes kaldet, fordi den er bygt til Gudstienestens Holdelse for Stadens garnisonerende Regimenter. Og eftersom der findes mange Tydske Soldatere i de gevorbene eller hværvede Regimenter, saa holdes her skifteviis Gudstieneste paa Dansk og Tydsk Sprog. Førend denne ordentlige Kirke blev bygt, saa blev Gudstienesten for Stadens Garnison i nogle Aar holden først i Holmens Kirke, men siden paa Giethuset. Aar 1704 lod Kong Friderich den Fierde bygge en ordentlig og ziirlig Kirke for Stadens militaire Besætning, hvilken Kirke, da den i Kongens høye Nærværelse blev den 24. May Aar 1706 høytideligen indvie[t] af den Siællandske Biskop, Doct. HENDRICH BORNEMANN, blev kalden DEN HERRE ZEBAOTHS KIRKE. Til denne Kirkes Bygning bleve anvendte de fleeste Stene og Materialer, som vare overblevne fra det ved en ulykkelig Ildebrand Aar 1689 ødelagte og afbrændte Amalienborg-Slot. Kirken er bygt som en Kors-Kirke. Udvendig er den ey saa anseelig som de andre Stadens Kirker, da dens Taarn er allene prydet med en liden Goupel eller Italiensk Tag, Indvendig er


304

Kirken baade meget lyys formedelst 9 à 10 Alens høye Kirke-Vinduer, saa og rummelig ved Hielp af sine dobbelte Gallerier til at tage imod en talriig Garnison, som alle hellige Dage ved Commando af den saa kaldte Kirke-Parades Mandskab bringes til Kirken, hvor hver Regiment har sin anviiste Plads i Kirken at sidde paa under Gudstienestens Holdelse. De Herrer Officerer have ogsaa deres visse indelukte Stole. Endskiønt denne Kirke ikke er en Sogne-Kirke, saa besøges den dog af en anseelig Deel Stands- og borgerlige Personer, som have lejet sig Stolestader her i Kirken.

Paa Kirkens forrige PRÆDIKESTOEL, hvilken tilforn havde staaet i Amalienborg Slots-Kirke, stode Kong Friderich den Tredies og hands Dronnings Sophiæ Amaliæ Navne. Til samme Prædikestoel var Opgangen fra Kirkegulvet i Choret. Men Aar 1772 blev denne Prædikke-stoel borttaget, eftersom man holdt for, at den burde staae noget høyere op i Vejret, paa det at Prædikkanterens Røst kunde udbrede sig bædre over hele Kirken. Medens Prædikkestolen var nedbrudt, blev Prædikken af Præsterne holden i Chors-Døren. Den nye Prædikkestoel, som er større, rummeligere og af moderne Architectur, blev sat omtrent tre Qvarteer høyere op i Veiret, og en anden Opgang dertil andlagt igiennem det første Pulpitur. Bemælte nyebygte Prædikkestoel blev af Kirkens da værende Danske Sogne-Præst Hr. CHRISTIAN MICHAEL PRIEBST indviet første Søndag i Advent Aar 1772, da den første Prædiken blev holden paa samme nye Prædikkestoel. Udi samme Aar blev Kirken indvendig meget smukt nye opmahlet perlefarvet og ved dens tre Hoved-Indgange forsynet med afdeelte Indretninger, som forekomme den forhen værende stærke Vindfang og Træk.

Choret er adskildt fra Kirken med et lav Tralværk, som er ziret med dreyede Messing-Pillere. Øverst i Choret paa hver Side af Altaret er et afdeelt og indelukt Kammer til Præsternes Skriftestoel.

ALTARET er meget kostbar, prægtigt og anseeligt, forfærdiget af


305

sort og hviid Norsk Marmor, og indrættet efter den moderne Bygningsmaade, samt ziret med en overmaade smuk Altar-Tavle. Det er bekostet for 4000 Rdr., som bleve forærede til Kirken af Commerce-Raad HANS BENZON, Herre til Sundgaardsholm i Jylland, hvis Liig er indsat i de Benzoners Begravelse her i Kirken bag Altaret.

VASA SAGRA ved Altaret og Ornamenta ere: To Sølv-Lysestager, vog Stykket 376 Lod. Dernæst en Sølv-Kalk med Oblat-Æske og Patell, indvendig forgyldt, vog 96 Lod. En sølv-forgyldt Kalk med Oblat-Æske og Patell, vog 42 Lod. Paa denne Kalk staaer neden under den disse Ord: Zur Copenhagenschen Garnison 1689. En fiirkanted Sølv-Daase til Oblater, vog 49 Lod. En stor Sølv-Kande til Altar-Viin, vog 121 Lod. Paa Laaget staaer: Clarius. Est. Nomen. Dantis. Sed. Scripta. Revolvent. Quærentes. Si. Non. Æthera. Nosse. Sat. Est. An= P. Tommerup. En sølv-forgyldt Kande, vog 88 Lod til Altar-Viin, given af Commerce-Raad Hans Benzon. Paa Laaget sees en stor Medaille indfattet, paa hvis ene Side sees Kong Christian den Fierdes Brystbillede i en oval Ramme med Omskrift: Regna Firmat Pietas. Oven over Rammen sees en lukt Krone, og neden til ved Rammen sees en Elephant hængende. Rundt omkring Brystbilledet sees 14 Provinzers Vaaben. Paa den anden Side af samme Medaille staaer Kong Christian den Fierde til Hest med Konge-Titel: Christianus IIII D. G. Rex Dan. & Norv. Vand. Gothorumque Rex. I Midten af denne Sølv-Kande ere 8 Skildter. Paa de to første Skildter staaer intet at læse. Paa det tredie sees et adeligt Vaaben. Paa det fierde sees et Vaaben med Overskrift: M. SØREN HANSØN B. Paa det femte et Vaaben med disse Ord: LISEBETH AXELS D. Paa det siette et Vaaben. Paa det syvende og ottende læses følgende Danske Inscription: Denne Kande, som trey Leed har været hos de Benzoner, er af Commerce-Raad HANS BENZON den 17. April 1714, da hands salige Frue ELISABETH LASSEN døde, foræred til Den Herre Zebaoths Altar under Guds Straf, om den forvendes til anden Brug.


306

Kirkens DØBE-FUNT er meget ziirlig forfærdiget af sort Marmor og er foræret til Kirken af Kong CHRISTIAN DEN SIETTE, da det gamle Kongelige Residenz-Slot blev nedrevet, i hvis Slots-Kirke den har staaet. Til Døbe-Funten høre disse to Vasa Sacra, nemlig en stor Sølv-Døbe-Kande til at have Vand i, vog 120 Lod, saa og et Sølv-Døbe-Fad, vog 110 Lod. Paa Randen af samme Fad staaer: CHRISTIAN v. LENTE 1706 og det Lentiske Vaaben. Bag ved Daaben er opsat et stort Skilderie, forestillende Kristi Daab, hvilket da værende Kirkeværger, Stads-Major ABRAHAM CHRISTIAN WILLARS, siden Commendant i Trondhiem, lod ordinere og opsætte Aar 1739, da Daabens Indelukke blev indrættet paa dette Stæd; thi forhen stod Døbefunten midt i Kirken lige ud for Prædikkestolen.

ORGELVÆRKET er stort og ziirligt, gandske nyt ombygt i Kong Christian den Siettes Tid, har en behagelig Klang og af alle Kiændere holdes i høy Agt. Guds-Tienesten er altid her begyndt Klokken 9; men Froe-Prædikken holdes her ikke. Den Danske og Tydske Meenighed alternerer med hinanden. Naar der holdes Dansk Høymæsse, da er der Tydsk Aftensang. Og naar der er Tydsk Høymæsse, da holdes der Dansk Aftensang. Ugentlig holdes her baade Onsdags-Prædiken og Fredags-Prædiken som Communion-Dage, da den ene Onsdag holdes Dansk Prædiken og den anden Onsdag Dansk Catechisation. Og om Fredagen holdes Tydsk Prædiken den ene og Tydsk Catechisation den anden Fredag.

Udi Kirken ere sex LYSEKRONER, af hvilke den ene er given af Vagtmester-Lieutenant HENRICH PORTUMS Enke-Frue MARIA ELISABETH BÖCHNERIN Aar 1719. Een Lysekrone er given af Kiøbmand og Lieutenant ved Borgerskabet ANDERS ANDERSEN REILF Aar 1713. Een er given af Kirkens Danske Sogne-Præst Hr. KNUD TOMMERUP. Men de andre Lysekroner er uden Inscription. Desuden fire Lyse-Arme, givne af ANNE MARIE Sal. BOYES Aar 1718, af ANDERS THAMBSEN og MARGRETHE CHRISTINE PEDERS-DAATTER Aar 1735. Efter Sta-


307

dens store Ildebrand i October 1728 holdt Trinitatis Meenighed deres Gudstieneste her i Garnisons Kirken indtil Octobr. Maaned 1731, da deres egen Sogne-Kirke var igien opbygt. Men samme Meenigheds Skriftemaal, Barnedaab og Brudevielse bleve forrettede i Regenz-Kirken.

Udi Garnisons-Kirken er allene det Epitaphium over Krigs-Fiscal DAVID KROLOV, som Aar 1733 den 28. Septembr. gav til Guarnisons-Skolen et Tusinde Rigsdaler i Kroner. Paa en sort Steen-Tavle indsat i Muren læses denne Inscription med forgyldte Bogstaver: Hier ruhet in Gott Hr. DAVID KROLOW, Königl. Bestalter Kriegs-Fiscal im Reich Dennemarck, der Ao. 1646 in Hamburg gebohren, aber Anno 1733 im 88sten Jahre seines Alters alhie gestorben. Er hat die Gua[r]nisons-Schulen milde begabet, 1. Samuels XXV. V. 29. Wen sich ein Mensch erheben wird, dich zu verfolgen, und nach deiner Seelen stehet, so wird die Seele meines Herrn eingebunden seyn im Bündlein der Lebendigen bey dem Herrn deinem Gott; aber die Seele deiner Feinde werden geschleudert werden mit der Schleuder.

Under Choret er et aabet Begravelse, hvorudi ere nedsatte adskillige høye Officerers Liig, saa og Stadens Commendantere, VON SCHOLTEN, Felt-Marchall MICHEL NUMSEN etc., General-Major JOHANN CHRISTOPH VON REVENTLAU etc. Paa den sorte Marmor-Kiste, hvori hviler Commerce-Raad Hans Benzon, læses følgende Inscription, indhuggen i hviid Marmor: Her under hviler den Velædle og Velbiurdige Herre, Herr HANS BENZON til Songaardsholm, Juellund, Westergaard og Kielderup, fød udi Randers Anno 1657 den 4. October, kommen af Bentzønner paa Fæderne Side og de Nielsønner paa Mødrene Side. Hvo Hands Fader og Moder var, udviiser den til den Herre Zebaoths Kirkes Altar perpetuerede forgyldte Kande med Deres Navne og Vaabener paa. Kom udi Hs. Kongl. Maysts. Sal. og Høyloflig Ihukommelse Kong Christian den Femtes Tieneste Anno 1681, og ved Bestalling blev Renteskriver Anno 1683 den 10. Novembr. og


308

Commerce-Raad Anno 1698 den 4. Juny. Døde Aar 1715 den 12. Marty efter mange udstandne Møysommeligheder og Gienvordigheder, som han alt fordrev med Arbey[d]somhed og Bygninger.

Hütte Dich vor der That,
Der Lügen findt wohl Rath.
Tandem Bona Causa Triumphat.

Ved Siden af denne Marmor-Kiste staaer hands Frues ELISABETH LASSENS sorte Marmor-Kiste. Hun var en Daatter af TH. LASSEN til Ryslet, Assessor etc.

Hoved-Indgang til Kirken er under Taarnet. Samme Portal er oven over Gesimsen ziiret med Kong Friderich den Fierdes Navn en Chiffre med Krone over. Taarnet har, som forhen er mældt, ikkun en liden Goupel eller Italiensk Hat. I Taarnet hænger 3 Klokker, støbte af Holtzmann Aar 1725, 1747, 1756.

Ved den Herre Zebaoths Kirke ere tvende Sogne-Præster og tvende Capellaner, nemlig en Dansk Sogne-Præst for den Danske Guarnisons Meenighed, og en Tydsk Sogne-Præst for den Tydske Guarnisons Meenighed. Sogne-Præsterne kaldes og beskikkes af Kongen; men Capellanerne (hvilke ansees som personelle) blive efter Sogne-Præstens Forslag og Proposition meddeelt Kongelig Vocation og efter fem Aars Tieneste gemeenlig promoverede af Kongen. Capelianerne prædikke Aftensang, og tillige alternere de med at prædikke Høymæsse-Prædikken i Stokhuus-Kirken. Sogne-Præsterne have hver for sig smukke Præste-Residenzer til frie Beboelse. Den Danske Sogne-Præstes Residenz er No. [206] i Bredgaden eller Norges-Gade. Og den Tydske Sogne-Præstes Residenz er No. 158 i samme Gade. Men Capelianerne faae af Kirken en vis Huuseleje. Kirke-Betienterne ere: En Organist, een Cantor, som forestaaer Sangen ved begge Meenigheder, og er tillige Klokker, hvis frie Bolig er No. 150 i nysommældte Gade, saa og een Graver. Disse tre Betientere beskikkes af Commendanten som Kirkens Patron.


309

Ved den HERRE ZEBAOTHS KIRKE have været følgende Sogne-Præster:

I. Ved DEN DANSKE GUARNISONS-MEENIGHED:

1. Hr. BENT PEDERSEN TOP, kalden til Dansk Garnisons-Præst den 9. Septbr. 1682 og prædikkede for Stadens Garnison paa Giethuset.

2. Hr. KNUD TOMMERUP, kalden til Garnisons-Præst den 10. May Aar 1690. Udi hands Embeds-Tid blev den Herre Zebaoths Kirke opbygt og indviet, saa at han var den første Sogne-Præst ved Kirken indtil Aar 1726, da han blev Sogne-Præst ved Hellig Geistes Kirke, hvor han døde Aar 1730.

3. Mag. PEDER HUNDERUP, blev Aar 1714 Præpositus Communitatis & Collegii Regii. Aar 1720 blev han Capellan ved Trinitatis Kirke. Aar 1726 den 2. Septbr. blev han kaldet til Sogne-Præst ved den Herre Zebaoths Kirke og Aar 1728 kalden til Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke, hvor han døde Aar 1733.

4. Mag. HANS BUCK, fød Aar 1699, blev Sogne-Præst til Aarslev Meenighed i Aarhuus Stift Aar 1724. Derfra blev han Aar 1726 forflyttet til at være Stifts-Provst og Sogne-Præst til Vor Frue Kirke i Aarhuus. Aar 1728 den 12. Novembr. blev han Sogne-Præst ved Garnisons-Kirken i Kiøbenhavn. Derfra kalden Aar 1729 til Dom-Provst og Sogne-Præst i Roskilde, hvor han døde Aar 1751.

5. Mag. BALTHASAR SECKMANN, blev Sogne-Præst ved Garnisons-Kirken den 3. Octobr. Aar 1729, men Aar 1738 kalden til Stifts-Provst og Sogne-Præst ved Budolphi Kirke i Aalborg.

6. Hr. POUL MATTHIAS BILDSØE, var først Rector i Svendborg latinske Skole, derefter kalden til Sogne-Præst for Torkildstrup Meenighed paa Falster. Derfra Aar 1738 den 9. May til Sogne-Præst ved Garnisons-Kirken i Kiøbenhavn; blev Doctor Theologiæ Aar 1752. Derfra Aar 1754 til Sogne-Præst ved Hellig Geistes Kirke. (See meere om ham i Første Tome Første Bogs Fierde Kapitel pag. 365).

7. Mag. SØREN LEMVIG, blev Aar 1738 Sogne-Præst til Gladsaxe Meenighed i Siælland. Derfra kalden Aar 1754 den 11. May til Sogne-Præst ved Garnisons-Kirken i Kiøbenhavn, hvor han døde Aar 1760 den 26. Augusty.

8. Hr. CHRISTIAN MICHAEL PRIEBST, blev Aar 1757 Garnisons-Præst udi Citadellet Friderichshavn. Aar 1760 den 10. Octobr. kalden til Dansk Sogne-Præst ved Garnisons-Kirken i Kiøbenhavn, hvor han døde den 20. April Aar 1774.

9. Professor HERMANN TRESCHOW, fød 11. Decemb. 1739 paa Waage i Guldbrandsdalen i Norge. Aar 1759 blev han Alumnus paa Borkens Collegium. Der-

 


310

efter reiste han udenlands i Tydskland, Frankerige og Engelland. Efter sin Hiemkomst blev han Professor Theologiæ Ordinarius ved Universitætet i Kiøbenhavn Aar 1773. Efter eet Aars Forløb blev han Aar 1774 den 11. May kalden til at være Sogne-Præst ved den Danske Garnisons Meenighed i Kiøbenhavn.

II. Ved DEN TYDSKE GUARNISONS-MEENIGHED:

1. Hr. JOHANNES VICCIUS, kalden til Tydsk Garnisons-Præst den 20. Decembr. Aar 1681 og prædikkede for Stadens tydske Garnison paa Giethuset.

2. Hr. JACOB BREMER, kalden til Tydsk Garnisons-Præst den 22. Septbr. Aar 1688.

3. Hr. ELIAS JACOBI, kalden den 11. Decembr. 1695. I hands Embeds-Tid blev den Herre Zebaoths Kirke bygt og indviet, og var han da den første Sogne-Præst ved samme Kirkes Tydske Meenighed.

4. Hr. ADAM HENRICH HARTMANN, kalden den 5. Septbr. Aar 1710 til Sogne-Præst ved den Herre Zebaoths Kirke.

5. Hr. NICOLAI HENRICH WITMACK, kalden til Tydsk Felt-Præst ved Armeen i Norge; blev derefter kalden til Præst i Rendsborg. Derfra kalden Aar 1720 den 5. Septbr. til Sogne-Præst ved Garnisons-Kirken i Kiøbenhavn. Aar 1725 blev han anden Tydsk Hof-Prædikant, i hvilket Embede han døde Aar 1731. (See om ham i ZWERGS Siællandske Clerisie).

6. Hr. ANDREAS LUDVIG KÖNIGSMANN, blev Aar 1709 Professor Philosophiae Extraord. ved Universitætet i Kiel. Aar 1713 blev han Professor ved Gymnasium i Osnabrüg. Aar 1716 kalden til Pastor til Hagen i Dünwalde. Aar 1725 den 1. Octobr. til Sogne-Præst ved Garnisons-Kirken i Kiøbenhavn, i hvilket Embede han døde den 4. July Aar 1728.

7. Hr. ALBERT GABRIEL GROTHAUSEN, var først tydsk Capellan ved den Herre Zebaoths Kirke; men Aar 1728 den 12. Novembr. blev han Sogne-Præst ved samme Kirke, i hvilket Embede han døde Aar 1741 den 29. Juny.

8. Hr. ADAM LUDVIG GIESE, fød 12. May Aar 1704, var først Præst i Werningerode; blev derfra kalden Aar 1735 til at være Hof-Prædikant hos Fyrstinden af Ost-Friesland, som boede i Kiøbenhavn. Aar 1741 den 1. Octobr. blev han Sogne-Præst ved Garnisons-Kirken, hvor han døde Aar 1762 den 26. January i sit Alders 58. Aar.

9. Hr. GOTTLIEB SEEBOTH, fød 7. Decemb. 1707 i Magdeborg, studerede i Halle, kom derefter til Klosterbergen ved Magdeborg og blev Conventual samme-


311

stæds; siden kom han til Wernigerode og derefter som Inspector til Waysenhuset i Staden Minden i Westphalen. Aar 1742 blev han kaldet til Tydsk Capellan ved Garnisons-Kirkens Tydske Meenighed i Kiøbenhavn. Derfra blev han Aar 1748 kalden til Pastor eller Sogne-Præst ved St. Michaëlis Kirke i Slesvig. Og Aar 1762 den 30. July til Sogne-Præst ved Den Herre Zebaoths Tydske Meenighed i Kiøbenhavn, i hvilket Embede han døde den 14. Decembr. 1771.

10. Hr. JOHAN HIERONYMUS CHEMNITZ, fød Aar 1730 den 10. Octobr. i Magdeborg (hvor hands Fader var Præst den Tid, men blev siden kalden til Inspector og Sogne-Præst i Neu-Ruppin), i hvis Stads-Skole og siden i en modnere Alder i Klosterbergen han er opdragen i boglige Konster, indtil han ved Universitætet i Halle studerede i 4 Aar. Derfra blev han kalden ind til Danmark for at være Page-Hofmester ved Enke-Fyrstindens af Ost-Friesland Hof. Efter 3 Aars Forløb blev han Cabinets-Prædikant ved samme Hof i halvandet Aar. Aar 1757 blev han udnævnt at være Legations-Præst i Wien, hvor han har oprettet en Evangelisk-Luthersk Skole. Efter 11 Aars Forløb blev han kaldet herfra til Compastor ved Christ-Kirken i Staden Rendsborg. Neppe havde han opholdt sig i Rendsborg 5 Maaneder, saa blev han kaldet til at være Slots- og Garnisons-Præst i Helsingør. I dette Embede forblev han i 3 Aar, da han den 17. February 1772 blev kalden til at være Sogne-Præst ved den Herre Zebaoths Tydske Meenighed i Kiøbenhavn. Hands udgivne Skrifter anføres i WORMS lærde Lexicon Tom. I. pag. 214. Desuden har han udgivet Fortsetzung des vom D. MARTINI angefangenen Systematischen Conchylien-Cabinets IV. V. VI. VII. VIII. Band; hvilket Skrift af ham continueres til X. Bind, førend det bringes til Ende. Han er optagen til Medlem i det kristelige, naturforskende Academie i Wien, ligeledes til Medlem i de lærde Sælskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem, Berlin og Dantzig.

Den HERRE ZEBAOTHS KIRKE har fire frie Skoler, nemlig:

1. Kirkens CHOR-SKOLE, hvis Disciple, klædte i røde Klæder med sorte Opslage, assistere i Kirken ved Gudstienestens Holdelse med Sangen for begge Meenigheder under Cantors Anførsel, samt ved Brudevielser og Liigbegiængelse at synge, men ved den ugentlige Bøns Holdelse i Kirken under deres Skolemesters Anførsel. Skolemesteren underviiser disse Børn, som altid skal være 14 Danske og 14 Tydske Soldater-Børn, i deres Kristendom, Regning og Skrivning; han har aarlig 172 Rdr. Løn af Kirken og frie Huus.


312

2. Dernæst har Kirken endnu tre Frieskoler for Soldater-Børn af begge Kiøn. Af disse er den ene Skole paa Christianshavn i Overgaden for Artillerie-Corpset. Disse 3 Skoleholdere nyde hver for sig 112 Rdr. aarlig Løn, frie Huus og Ildebrand.

§. 8.

Den i Bygning staaende FRIDERICHS-KIRKE, beliggende paa Hiørnet af Norges-Gade og Academie-Gaden. Samme er bestemt i Fremtiden at være en Sogne-Kirke for Nye Frideriksstads og omliggende Egns Beboere. Grundstenen til denne Friderichs-Kirke blev lagt af Kong Friderik den Femte den 30. Octobr. Aar 1749, da Jubelfæsten blev holden til en taknemlig Erindring om den høyloflige Oldenborgske Konge-Stammes Bestandighed paa Danmarks og Norges Throne. Indvielses-Talen blev ved Grundstenens Nedlæggelse holden af den Siællandske Biskop Mag. Peder Hersleb over de Ord 1. Mose Bogs XXVIII. 22: Den Steen skal være et Guds Huus. I Grundstenen blev nedlagt en Medaille med følgende Inscription: In Memoriam Servatæ Per Tria Secula Regiæ Domus Oldenburgicæ Grato in Deum Animo FRIDERICUS QUINTUS Rex Dan. Norv. Hujus Templi Primum Posuit Lapidem Die XXX Octobris MDCCXLIX. Denne Frideriks-Kirke, naar den opnaaer sin Fuldkommenhed, finder næppe sin Lige uden for Italien i Henseende til sin udvortes Pragt, da den bygges af lutter Norsk Marmor. Kirkebygningens Modell, giort af Træe ved Konst-Snedker Lehmann, forvares i et Gemak paa Christiansborgs Slot, og sees Aftegningen deraf, stukken i Kobber i PONTOPPIDANS Atlas Tom. II. Hr. Justitz-Raad WIEDEWELT, Professor ved Maler-, Billedhugger- og Bygnings-Academiet paa Charlottenborg, fik Aar 1760 Befaling af Kong Friderich V at componere Sujetterne til Billedhugger-Arbeidet til denne da under Arbeide værende nye Friderichs-Kirke. I Kraft af samme Kongelige Befaling har han modelleret saavel uden som inden i paa det til bemælte Frideriks-Kirke


313

giorte Modelle, som nu findes hensat paa det Kongelige Residence-Slot Christiansborg i et Gemak ved Slots-Kirken.

Dette intenderede Billedhugger-Arbeide bestaaer af efterfølgende Statuer, Figurer og Bas-Reliefer, nemlig af:

A. UDEN PAA KIRKEN:

I. Oven paa den store Orden 24 Figurer, nemlig: De fire store Propheter og fire Evangelister, samt følgende 16 allegoriske Forestillinger: 1. Troen. 2. Theologien. 3. Guds Rætfærdighed. 4. Lovkyndighed. 5. Godheden. 6. Den Geistlige Rætt. 7. Fortrolighed til Gud. 8. Haabet. 9. Det Godes og Ondes Adskillelse. 10. Kundskaben. 11. Eenigheden. 12. Samvittigheden. 13. Den kristelige Kiærlighed. 14. Moses. 15. Aaron. 16. Kong David.

II. Oven paa den anden Orden rundt omkring Domen 24 Figurer, hvilke bestaae af de tolv mindre Propheter og tolv Apostler.

III. Udi Hulingen af Portalernes to Gavle to Bas-Reliefer med bibelske Historier, nemlig: 1. Moses sammenkalder Israels Børn og kundgiør Loven for dem, 2. Mose Bogs XXXV. Kap. 2. Kristi Opstandelse, Matth. XXVIII.

IV. Udi de tildækkede Gange 4 Bas-Reliefer over de fiirkantede Dørre ligesaa med bibelske Historier, som ere: 1. Kristi Fødsel, Luc. II. 2. De tre Viises Ofring af Østerland, Matth. II, 11. 3. Josephs Flugt til Ægypten, Matth. II, 14. 4. Kristi Daab, Matth. III.

B. INDEN i KIRKEN:

I. I Pillernes Nicher, nemlig i lige Linie med begge Ordener sexten Figurer, som antyde efterstaaende Dyder: 1. Andagten. 2. Den kristelige Tapperhed. 3. Uskyldigheden. 4. Lydigheden. 5. Gudsfrygtigheden. 6. Kydskheden. 7. Trofastheden. 8. Kiærligheden til Næsten. 9. Medlidenheden. 10. Sagtmodigheden, 11. Forsigtigheden. 12.


314

Bestandigheden. 13. Betænksomheden. 14. Livsaligheden eller Omgængeligheden. 15. Taknemligheden. 16. Erkiændtligheden.

II. Imellem den mindre Ordens Mellem-Buer i ovale Rundinger tolv Bas-Relief med allegoriske Forestillinger, 1. Guds Ord eller sammes Forkyndelse. 2. til 9. inclusive: De otte Saligheder, Matth. V. 10. Den ævige Lyksalighed. 11. Guds Naade. 12. Guds Kiærlighed.

III. Nok imellem den anden Ordens Mellem-Buer paa de der værende Panacher tolv Bas-Reliefer med bibelske Historier: 1. Kristus og den Samaritanske Qvinde, Joh. IV, 7. 2. Den Kongelige Mands Søns Helbredelse, Joh. IV, 47. 3. Kristus helbreder den 38-aarige Syge, Joh. V. 4. Kristus opvækker Enkens Søn af Nain, Luc. VII, 11. 5. Maria Magdalena aftoer Kristi Fødder, Luc. VII, 36. 6. Kristi Forklaring paa Thabors Bierg, Matth. XVII. 7. Kristus gaaer paa Havet, Matth. XIV. 8. Kristus hielper den Cananæiske Qvinde, Matth. XV, 22. 9. Kristus helbreder de tie Spedalske, Luc. XVII, 11. 10. Kristus helbreder en blind Mand, Luc. XVIII, 35. 11. Lazari Opvækkelse af Graven, Joh. XI. 12. Kristi Indtog i Jerusalem, Matth. XXI.

IV. Et Cartel til Det Kongelige Vaaben med tvende Genier over den Kongelige Stoel i Kirken. Nu har det vel efter Kongelig Befaling in Augusty Aar 1771 standset med Arbeydets Fortsættelse ved denne prægtige Marmors- og under Bygning staaende Friderichs-Kirke i Frideriksstaden, da de der staaende Jern- og Træe-Machiner bleve nedrevne. Men da ey noget er bekiendt, at det dermed gandske skal være ophævet, eftersom det ikkun paa nogen Tid er udsat. Saa har man her villet tilføye ovenanførte intenderede Billedhugger-Arbeyde af Statuer, Figurer og Bas-Reliefer, paa det at Pro-Cantzler PONTOPPIDANS Anførsel i Atlas Daniæ Tom. II. pag. 195. kand vorde suppleret ved denne autenthique Recension om Decorationerne, som af Hr. Justice-Raad og Professor Wiedewelt er meddeelt her at indføres. Paa al den Grund


315

og Strækning, som er bestemt til nye Friderichs-Kirke, var tilforn andlagt en meget ziirlig og prægtig Lyst-Hauge, som tilhørte Hendes Kongelige Høyhed, Printzesse Charlotta Amalia.

§. 9.

Det Kongelige SØE-CADET-ACADEMIE er en stor og regulair, grundmuret Bygning af et vitløftig Begreb og staaer paa alle Sider frie, beliggende paa Hiørnet af Norges-Gade og Cadetgaden. Dets vestlige Kant mod Kadetgaden, hvor Hovedportalet er med Indkiørselen, er 130 Alen og paa den søndre Side mod Norges-Gade 99 Alen. Denne Bygning lod Kong Friderich den Fierde Aar 1701 opføre efter dengang værende General-Bygmester, Geheime-Raad og Ober-Hof-Marskalk von Platens [Plan] og under hands Opsyn, og blev indrættet til et Operahuus, til hvilken Brug det i nogle Aar blev anvendt. Men Aar 1720 lod Kong Friderich IV forandre dette Huses indvendige Indretning og lod det aptere til Land-Cadetternes Compagnies Beboelse og Beqvemmelighed. Hvorpaa Land-Cadetternes Compagnie blev forflyttet fra Nye Torv, hvor deres Krigs-Skole havde været paa det Stæd, hvor nu Waysenhuset er (See Første Tome I Bogs 11. Kap. pag. 96), til dette forrige Opera-Huus. Faa Aar derefter blev Søe-Cadet-Compagniet, som var oprættet Aar 1701 den 7. May, og for dem var et Søe-Academie paa Gammelholm den 17. Juny samme Aar indrettet, indlagt den 25. April Aar 1728 i bemælte forrige Opera-Huus, hvorpaa det nu blev kaldet CADET-ACADEMIET, efterat Kongen havde ladet de tvende Corps af Søe- og Land-Cadetter her i eet Huus inquartere. Ethvert af disse tvende Cadet-Compagnier var fra hinanden adskildt. Og for at forekomme al Uorden, havde hvert Cadet-Compagnie sine Værelser og Exercice-Sahle for sig selv. Ligeledes havde ethvert Cadet-Compagnie sin Chef for sig, samt Ober-og Under-Officerer, saa og sine egne Informatores i alle Sciencer. Aftegningen paa dette Cadet-Academies Bygning paa den Tid sees


316

i THURAS Hafn. Hod. Tab. LXIII. Architecturen er anordnet efter Dorisk Art, da Murene ere ziirede med Doriske Pilastrer. Fordi denne Bygning Aar 1765 behøvede en Hoved-Reparation baade indvendig og udvendig, saa bleve begge Cadet-Compagnierne andenstæds indqvarterede. Efter Reparationens Fuldfærdigelse beholdt SØE-CADET-COMPAGNIET denne smukke Bygning for sig allene til et SØE-CADET-ACADEMIE, da derimod Land-Cadet-Compagniet fik Aar 1768 eet af de fire Palladser paa Frideriksstads Torv til deres Cadet-Academie for dem selv. Aar 1769 flyttede Søe-Cadetterne ind igien med deres Chef og Officerer til at logere paa dette deres Søe-Academie. De virkelige Søe-Cadetter nyde her paa deres Academie frie Logement med Ild og Lys, maanedlig 4 Rdr. til Kostpenge og en Uniform-Mondering. De virkelige Søe-Cadetter ere 50, af hvilke de tolv ældste nyde hver 100 Rdrs. Gage aarlig og de øvrige 38 nyde 52 Rdrs. Gage. De Volontaires ere 110 i Tallet. De nyde samtlig frie Underviisning paa Kongelig Bekostning af de beste Mestere i alle de Videnskaber, som ere fornødne til at danne en brav og dygtig Officeer til Kongens Tieneste. Deres Informatores ere i Navigationen, i Artilleriet, i Historie og Geographie, i Kristendommen, i Tegningen. Desuden have de to Franske Sprogmestere, en Engelsk Sprogmester, en Fægtemester, en Dandsemester. De have en Chef over sig, som boer paa Academiet hos dem, saa og tre subalterne Officerer, hvilke have alle frie Værelser samme-stæds.

§. 10.

DET KONGELIGE OPFOSTRINGS-HUUS, beliggende ved Enden af Store Kongens-Gade. Denne priselige Anstalt for fattige Drenge-Børn er andlagt af Kong Friderich den Femte Aar 1753, dog ikke af Begyndelsen paa dette Stæd, men paa Christianshavn bag ved Vor Frelseres Kirke i Overgaden paa en opfyldt Plads, som fordum stod under Vand. Paa samme Plads blev Aar 1754 bygt DET NYE OPFOSTRINGS-HUUS, en stor og rummelig grundmured Bygning, som efter


317

det Kongelige confirmerede Reglement skal være i Længden 90 Alen og 4 Breden 25 Alen, to Etager høy med Kielder langs igiennem, afdeelt i beqvemme Værelser til Bøn og Lovsang, Underviisning i Læsen, Regning og Skrivning, saa og til Spiisning, Spinden og Væven af uldent og linnet, til Materialiers Bevaring, samt Forraad, item til Kiøkken og Kiælder med andet meere efter Beskaffenheden. Dette er Stiftelsens Fundatzes egne Ord af 29. Juny Aar 1753. Bygningen (hvis Aftegning sees udi PONTOPPIDANS Atlas Daniæ Tom. II) blev opført paa Kongelig Bekostning. Foruden en Collect ved frivillig Indskrivelse ved Stiftelsens Begyndelse og en aarlig Collect, som hver Aar paa Nye-Aars-Dag i alle Kirker i Kiøbstæder og paa Landet indsamles, gav Græv Johan Hartwig Ernst von Bernstorff af sine egne Midler dertil 4000 Rdr. I denne Stiftelse blev for det første antaget 200 Børn, men nu er Antallet 225. Modtagelsen er fra 5 til 12 Aar. De forblive i Stiftelsen til de ere confirmerede, da de udgaae i Lære hos Haandværksmestere efter Accord paa visse Aar ligesom andre, endskiønt det efter Fundatzen var paalagt at tiene til deres 24. Aar. Udi den runde Frontispice over bemælte store Bygning blev sat denne Inscription: FRIDERICUS QUINTUS Danorum Rex, Pater Pueritiæ, Industriæ & Egenæ, Anno O. R. MDCCLIII. Til Stiftelsens Opsyn og Anstalternes Befordring blev andordnet en egen bestandig Commission, hvori forbemælte Græv Bernstorff præsiderede. Siden blev opført en anseelig Bygning i Gaarden paralel med Hovedbygningen, dog ey af den Vitløftighed, til Brug for Syge etc. Til Stædet var en smuk andseelig Hauge. Udi to og tyve Aar forblev Stiftelsen i denne Bygning. Men Aar 1775 blev Det KONGELIGE OPFOSTRINGS-HUUS forflyttet fra dette Stæd og andlagt i den til Christians Pleye-Huus forhen opførte Bygning, beliggende i Store Kongens-Gade, hvor Stiftelsen nu er etableret og vedligeholdes.

Denne Gaard, som nu bruges til DET KONGELIGE OPFOSTRINGS-HUUS, har tilforn været tvende Gaarde under No. 216 og 217, men

 


318

bleve kiøbte til Christians-Plejehuuses Indretning Aar 1768 og indtage en Strækning af 16 anseelige Fag, smuk opbygte til Gaden og gaaer i samme Størrelse med Gaards-Rum og Tørre-Plads ud til Breedgaden, hvorfra haves Indkiørsel hertil, saavelsom fra Store Kongens-Gade, hvor Hovedbygningen staaer. Længden af Hovedbygningen er, som nys mældt er, 16 store Fag. Porten er midt paa Bygningen og indtager to Fag. Paa hver Side af Porten er syv Fag til Beboelse for Forstander og Opdragelses-Inspector, hvilke boer paa hver sin Side af Indgangen, og har hver 7 Fag med smukke Værelser, samt Kieldere under. I anden Etage ere fire Skolestuer, for hver Classe een Stue. Ligeledes Værelser for tvende af Informatorerne imellem Skolestuerne. Bygningen er kun to Etager, men under Taget, som er gebrokken, er en Mansarde, og mit over Indgangen er en Facade eller Frontispice, alle med anseelige og rummelige Værelser til oeconomiske Forvaringer og Contoir-Forretninger for Forstanderen. Over Indgangs-Porten (efterat Plejehusets Inscription var bleven borttagen) blev igien indsat en smuk Marmor-Plade, ohngefær af 1½ Alen horizontel og een Alen perpendiculair, hvori staaer indhuggen denne Danske Inscription: Det Kongelige Opfostrings-Huus for Fattige Drengebørn. Stiftet af Kong Friderich den Femte den 29. Juny 1753 og herud Forflyttet af Kong Christian den Syvende den 17. October 1775. Efterat Forandringer og Indretninger vare istandsatte, kom Opfostringshusets Børn herind den 18. May Aar 1776.

Paralel med Hovedbygningen staaer en anseelig Bygning noget fra i Gaarden af samme Høyde, Længde og Brede som Hovedbygning, men ikke af den Architecture. Deri er Kirken, som staaer endnu fra Plejehusets Tid med sin smukke liden Prædikestoel og Orgelværk. I Kirken ere Pulpiturer paa begge Sider med nogle indelukte Stole. Samme Kirke-Capell blev høytideligen indviet af Biskop Hr. Ludvig Harboe Dom. I. p. Trinit. Aar 1769. For nærværende Tid bruges Kirken ikke uden til Catechisation om Sommeren for Børnene og til


319

Stiftelsens Dag, som aarlig den 29. Juny høytideligen ihukommes, da en Tale holdes af Inspector i Kirken for Alteret. I samme Bygning, hvor Kirken er, boer ogsaa de øvrige tvende Informatores, som ogsaa have hver for sig to Værelser. Saa og Oldfruen, som forestaaer Børnenes Vask og Reenlighed. Midt imellem denne Bygning og Hovedbygningen paa venstre Haand fra Indgangs-Porten boer Spisemesteren og har der sit Kiøkken, Kiælder og indmurede Kiædeler, hvor Maden tillaves, og har sine Værelser ved Siden og oven paa. I Tværbygningen (som nu er omtalt, som dog er bygt paralell med Hovedbygningen til Gaden) er ogsaa en Port i lige Linie med Gadeporten og af samme Størrelse, hvorigiennem der kiøres til Baggaarden med Sand, Brænde, etc. I denne Port er Indgangen til Kirken paa høyre Haand fra Forhuset. I Baggaarden ere atter Side-Længder ned til et Stakkitværk, som indelukker en Plads, der gaaer ud til Bredgaden. I denne Side-Længde paa venstre Haand er i nederste Etage en lang Stue, hvor Børnene spise, holde Bøn og blive catechiserede om Vinteren hver Søn- og Hellig-Dag til Høymæsse og Aftensang, naar den halve Deel af dem gaaer i Almindelig Hospitals-Kirke. Udi anden Etage af samme Længde som Spisestuen er Arbeidstuen, hvor de Drenge, som have de fornødne Kræfter og Tid fra deres Kristendoms-Underviisning, arbeide og for nærværende Tid spinde for Guldhuset. Man meener med Grund, at her igien skulle oprettes en ordentlig Fabrique, som har været paa Christianshavn, og antages Mestere efter Fundatzens Bydende. I samme Bygnings øverste Deel under Taget eller i Mansarden er Børnenes Sovestuer og Værelser for Gangkoner, hvoraf haves 5, som staae under Oldfruen og hører til Vasken og Børnenes Reenlighed. Længere ned, dog i samme Bygning og førend Stakkitværket, ere to store Sygestuer, den ene for medicinske og den anden for chirurgiske Svagheder. Her boer og en Studiosus Medicinæ, som opvarter Sygestuer for Husets Medicus. Stiftelsen har ogsaa sin Chirurgus; men han boer her ikke, men kommer nogle


320

Gange ugentlig, og ellers saa ofte han behøves. Her ere ogsaa to Sygestue-Koner til Opvartning og Paapasning for Børnene. I denne Bygnings anden Etage boer Pyntemesteren, som har et stort Værelse ved Siden af sig til Børnenes Gangklæder og Skoe at giemme.

I den anden Sidebygning i Baggaarden lige over for denne omtalte er øverst oppe nogle Vogn-Remisser og Stalde fra Plejehusets Tid, som endnu staaer til at bevare gammelt Skramlerie. Bedre ned er Rullestuen, Bagerhuset og Badet for Børnene, hvori 50 Børn blive hver Løverdag Formiddag, saalænge Sommeren varer, badede i lunket Vand for deres Sundhed i et dertil indrættet bekosteligt Bad af huggne Steen med en stor indmuret Kiædel, hvorfra Vandet løber ned ved en Hane ind igiennem Væggen ned i Badet, hvorfra det siden ved en anden Afledning føres ned af sig selv. Dette Bad blev med meere nyttigt indrettet under den forrige Direction, som afgik Aar 1781. Bedre ned er Vaskerhuset til Afbetiening for Oldfruen. I denne Sidebygnings øverste eller anden Etage er øverst oppe over Stalden nogle ledige Værelser. Bedre ned over Bageriet, Badet og Vaskerhuset boer Husets Skomager og Skræder. Over denne Etage er Kornloft for Spisemesteren. For Enden af disse Bygninger er en Plads, som gaaer ud til Bredgaden med Port og anseelig Muur, hvilken Plads bruges til Oldfruens Vask at tørre.

Denne Stiftelse var af Begyndelsen (som mældt er) under en Commission med en Præses. Men siden under den Kongelige Direction af den Almindelige Pleje-Anstalt. Da denne Direction afgik Aar 1781, blev denne Stiftelse, tilligemed det hele Fattiges Væsen, den 4. April 1781 lagt under Magistratens Bestyrelse.

BETIENTERNE ved Det Kongelige Opfostrings-Huus ere:

1. En Forstander, hvis Forretning er at have Opsigt over Husets borgerlige Indretning og Manufactur-Væsen, samt Regnskab med Penge, Inventarium, Børnenes Klæder, Materialier og Redskaber til Arbeidet, samt det fornødnes Anskaffelse af Lys, Brænde etc. til de


321

Tider, det af Directionen anbefales, at paasee Børnenes Bespiisning og Reenlighed at skee med den Nøyagtighed, som kræves.

2. En Educations-Inspecteur, som har Opsyn med alt, hvad der henhører til Børnenes Underviisning og øvrige Opdragelse, paaseer, at Børnene opstaae til rette Tid, holde Bøn, spise, gaae paa Skole den halve Deel og den halve Deel paa Arbeidsstuerne, og de andre om Eftermiddagen alternativement, at Vedkommende have flittig Opsigt med dem. Inspector skal 2 Gange om Ugen præparere de til Confirmation antegnede; men efter Kongelig Reskript af 2. Octobr. 1776 skal Almindelig Hospitals Præst confirmere dem i sin Kirke, hvor de om Søndagen skal søge Gudstieneste. Inspector paaseer alt, hvad angaaer Informatorernes Embede, giver Børnene Lov engang ugentlig at spadsere paa Marken under en Læreres og Pyntemesters Opsigt og lader dem bade sig i Søevandet bag Castellet. Ved Begyndelsen af Aaret 1778 blev antaget og lønnet af Øconomie- og Commerce-Collegio en Tegnemester med 50 Rdr. aarlig Gage for at oplære 20 af Opfostrings-Børnene 3 Gange om Ugen i den frie Haandtegning, for siden med meere Nytte at kunde anbringes til de finere Professioner; men ved Aarets 1781 Udgang blev han af samme Collegio afskediget, og den Information ophører nu. Informatores ere fire, som hver har sin Classe, inddeelt efter Børnenes Alder; de skifte vexelviis at holde Bøn paa Spisestuen, og den Informator, hvis Tilsyns-Dag det er, maa den Dag ikke gaae ud af Stiftelsen.

3. En Pyntemester, som er hos Børnene i deres Frietimer, holder Opsigt med Børnenes Klæder og Skoe, at intet forkommer.

4. En Spisemester, som indkiøber alle Ting og hver Løverdag faaer sine Penge af Forstanderen efter sin Contract.

5. En Oldfrue, som forestaaer med sine 5 Gangkoner Reenlighed og Vasken, faaer ugentlig sine Penge.

6. En Skræder, som syer og lapper Børnenes Klæder.


322

7. En Skomager, som ugentlig leverer Arbejde efter Pyntemesterens Anviisning; hands Arbeide bliver først besigtet af Forstander og Inspector, og derpaa af Forstanderen betalt.

8. En Portner, som paaseer, at ingen Børn gaaer ud uden Sæddel fra Inspector eller i hands Stæd fra den ældste, hiemmeværende Informator. En Gaardskarl, som ringer Børnene op og passer alle Ting i Gaarden.

§. 11.

Det fordum værende grævelige DANNESGHIOLD-LAURVIGSKE PALLAIS, beliggende paa Hiørnet af Bredgade eller Norges-Gade og var i fordum Tid det største af alle adelige Hotels i Staden. Det er bygt af Hs. Høye Excell. Græv ULRICH FRIDERICH GULDENLÖWE, da han havde solgt sit første opbygte Pallais, nu Charlottenborg, til Hendes Kongel. Mayt. Enke-Dronning Charlotte Amalia. Efter hands Død lod hands Søn Græv FERDINAND ANTON AF DANNESCHIOLD til Laurvig giøre Hovedbygningens Facade, som er 59 Alen lang med Steenhugger-Arbeide og architectoniske Zirater paa Vinduerne og en Altan meget anseeligere, saa og giøre en lang og anseelig Tilbygning i lige Linie med Hovedbygningen ud til Norges-Gade. Samme Tilbygning er ziret med en Pavillon i Midten, hvori er indrættet et Kirke-Kapell. Den hele Længde af Tilbygningen strækker sig paa hver Side af Pavillonen til Enden meer end til 140 Fods Længde. Den nederste Etage af denne lange Bygning var indrettet til en Mængde af Heste; men den anden og øverste Etage indbefattede en stor Deel smukke Værelser. Dette grævelige Hotell blev efter den grævelige Laurvigske Mandslinies dødelige Afgang bortsolgt til privat Ejendom og kiøbt af Hr. Etats-Raad DE GONINCK. Staldlængden er nu indrættet til Pakhuuse og Magaziner. Aftegningen af dette fordum værende grævelige Hotels Hovedbygning sees i THURAS Hafn. Hod. Tabl. LXI. Men Aftegningen paa den lange Tilbygning med sin pavillon sees paa Tabl. LXII sammestæds.


323

§. 12.

ST. ANNÆ PLADS er beliggende ved Siden af Den Herre Zebaoths Kirke. Paa denne Plads bliver altid ved Stadens Commendanters Begravelse i samme Kirke plantet 9 Kanoner, hvormed affyhres Minut-Skud eller Sørgeskud ved Ligets Nedsættelse i Kirkens aabne Begravelse under Altaret. Til denne St. Annæ Plads støder Store og Lille Strandstræde. Pladsen har beholdt sit Navn af St. Annæ Capelle og St. Annæ Broe, som fordum her i Nærværelsen har staaet, og hvorom er forhen mældt i denne II. Bog pag. 238 f.

§. 13.

DEN KONGELIGE MALT-MØLLE, som ellers ogsaa i daglig Tale kaldes KRUSES MØLLE, er en meget stor og vidtløftig Bindingsværks-Bygning beliggende paa Hiørnet af St. Annæ Gade og Toldbodgaden. Paa denne Malt-Mølle, som drives af Heste og har 5 Gange eller Qværne, mahles alt det Malt, som Stadens 100 Bryggere bruger til deres Øll-Bryggerie. To Ober-Visiteurer, som føre Navn af Controleurer, have frie Værelser til Beboelse, hver for sig, her paa Gaarden, fordi de føre Regnskab og Opsyn med al den Quantitet af Malt, som her grøves og males.

§. 14.

DET FOREENEDE HANDELS- OG CANAL-COMPAGNIES BYGNINGER, hvis Hoved-Bygning er det gamle SØE-QVÆSTHUUS, beliggende paa Hiørnet af St. Annæ Gade og Qvæsthuus-Gaden.

Dette gamle QVÆSTHUUS er en stor, grundmured, anseelig Bygning, andlagt og opført af Kong Christian den Femte Aar 1683, men fuldført Aar 1685. Denne Bygnings Hoved-Facade, med prægtige Kiældere overalt, er 100 Alen lang, tvende Etager høy, foruden Kiælder-Etagen, har 25 Fag Vinduer. Midt paa Bygningen er Portalet med Qvæsthuus-Døren, over hvilken staaer indhuggen følgende latinske Inscription med ophævede og forgyldte Bogstaver: Valetudi-


324

narium Sauciorum, Quod Providissima Augustissimi Regis CHRISTIANI QUINTI Cura Erexit. Locupletavit, Ut, Qui Membra Publico Regnorum Bono impendunt, Hic Ægritudinum inveniant Solatium, Fomenta, Sanitatem. Anno 1685. Over Portalet sees Kong Christian den Femtes Navn en Chiffre med Krone over, decoreret med tvende Laurbær-Grene. Aftegning paa denne anseelige Bygning sees udi THURAS Hafn. Hod. Tab. LXXXV. Bygningens Navn viiser, at Stiftelsens egentlige Hoved-Øyemærke har været de i Krigsactioner qvæstede og læmlestede Matrosers Helbredelse, hvilke fra Orlogs-Skibene i Krigs-Tider bleve førte i Land og indlagte her i Qvæsthuset for at forsørges med Føde og forfleges til deres Helbreds Restitution. I de fredelige Tider, Gud har forundt Rigerne, har dette Søe-Qvæsthuus været brugt deels til et Syge- og Almissehuus for Søe-Etatens Fattige, der ikke maa være Land-Etatens militaire Almisse-Casse, ey heller Borgerskabets Fattiges Væsen til Byrde, deels ogsaa har det været brugt til et Arbeidshuus for friske Betlere af Søe-Etaten, hvilke ved Haandgierning i at pløse eller plukke gammelt Tougværk til Værk at digte Skibe med, har maattet her fortient deres Brød og Livs-Ophold. I dette Qvæsthuus vare de 10 Fag paa høyre Haand af Indgangs-Døren indrættede til en Prædikke-Stue, hvor der blev holden Gudstieneste af Qvæsthuus-Præsten hver Søn- og Hellig-Dags Formiddag Kl. 10 for samtlige Qvæsthuus-Lemmerne. Midt i samme store Stue stod en meget stor Vindovn, hvori daglig holdtest Varme for de Syge, som laae herinde og kunde paa deres Sænge ligge og høre Prædiken. De friske Almisselemmer vare i en Afdeeling for sig selv. Mange af Byens Indvaanere søgte ogsaa her Gudstienestens Holdelse. Præsten havde frie Værelser til Beboelse. Ligeledes Degnen, som holdt Skole for de indbragte Betler-Børn. Aar 1776 anden Jule-Dag blev her holden den sidste Prædiken. Thi da blev Søe-Qvæst-huset forflyttet herfra dette Stæd, og Aar 1777 blev Søe-Qvæsthuset andlagt paa Christianshaun i det forrige Opfostrings-Huus.


325

Paa Pladsen uden for det forrige Qvæsthuus ved Bulværket staaer en STOR KRAHN, som bruges til at udlosse Møllestene og andre store Blokstene af Marmor og Sandsteen med op af de Skibe, som have hidbragt samme Ladning og ligge her ved Bulværket for at losse.

Udi en Deel af dette forrige Søe-Qvæsthuus-Bygning og Værelser blev Aar 1777 andlagt DET KONGELIGE GENERAL-MAGAZINS Direction, under hvis Bestyrelse og Opsyn Fabrik-Hallen og alle Silke-, Bomuld- og Uld-Fabriker ere. Aar 1778 den 21. January var Hendes Kongel. Majestæt Enke-Dronning Juliana Maria, tilligemed Arve-Prinzesse Sophia Friderica (Arve-Printz Friderichs Gemahlinde) paa dette Kongelige General-Magazin, for at tage i Øyesyn den af de to Mechanici, BONAFONT og LE BRUN, for Kongelig Regning andlagte Machine til at appretere og glatte Silketøyer og andre deslige Stoffer. Udi dette General-Vahre-Magazin imodtages de fabriqverede Vahre fra Fabrikanterne, og her fra Magazinet fourneres Kiøbmændene overalt i begge Rigerne. Hallen er det Stæd, hvor Klæde proberes og eftersees, om det er forsvarligt Kiøbmands-Gods, og derefter stemples. Aar 1782 blev General-Magazinet ophævet, saa og samme Aar den 7. Octobr. blev paa dette forrige Søe-Qvæsthuus holden Auction over alle Slags fine og grove Klæde, Silke og uldne Vahre, Sirtser, Kattuner, raae Silke, Cochenille, Indigo, uldne og Bomuldsgarn, Fabrik-Redskaber, det ophævede General-Magazin tilhørende.

Det NORSKE GLAS-OPLAG, som gaaer for Kongelig Regning, blev ogsaa andlagt i denne Bygning.

Paa Qvæsthusets Plads er oplagt et Forraad af et tusinde Stykker JERN-KANONER, 2, 3, 4, 6, og 8 pundige Kanoner med dertil hørende Kugler for Hs. Mayts. General-Land-Oeconomie- og Commerce-Collegii Regning. Hvilke Jern-Kanoner efter en Foreening imellem Collegium og vedkommende Jernværks Eyere fra Norge blive leve-


326

rede. Fra dette Oplag af Kanoner overlades efter en fastsat Priis til Kiøbende, at deres defensionsmæssige Skibe i Nødsfald kand forsynes og armeres med Canoner af diverse Calibre og tilhørende Kugler.

Aar 1782 blev dette gamle og forhen værende Qvæsthuus med alle sine Side- og øvrige Bygninger, begge tilliggende Gaarde, Bulværk, Krahn og den heele foran ved Huset værende Plads overladt til DET KONGELIGE OCTROYEREDE DANSK-NORSK-SLESVIGSKE OG HOLSTEENSKE FOREENEDE HANDELS- OG CANAL-COMPAGNIE, som blev oprættet den 10. May Aar 1782 paa 40 Aar. Til samme Handels-Affaires Drift lader Kongen paa den Side af bemælte Qvæsthuus-Grund, som vender til den Østersøiske og Guineiske Handels-Havn, paa sin Bekostning opbygge et nyt Pakhuus, 160 Fod langt, 37½ Fod bredt og 5 Stokværk høyt. I Sidebygningen af Qvæsthuset holdes nu Fabrik-Hallen, indtil Kongen paa sin Bekostning lader opføre en egen og separat Bygning for Hallen paa Qvæsthusets Grund. Til Canal-Compagniet overdrager Kongen de Kongelige Glas-Værker i Norge med tilhørende 5 Hytter og 3 andre forskiællige Potaske-Kaagerier, tilligemed Oplaget af Glas-Vahre. Ligeledes Oplaget af forommældte Jern-Canoner, indenlandske Fabrik- og Manufaktur-Vahre, Lærreder og raae Materialier til indenlandske Fabrikers Brug, Sildefangstens Drift fra Elven af paa Kysterne i Nordsøen. Directionen for Canal-Compagniet holdes her paa dette gamle Qvæsthuus, som anordner to Administrationer, een i Kiøbenhavn, hvis Administratorer skal bestandig have Huus-Værelser i Qvæsthusets Sidebygninger. Men den anden Administration holdes i Altona. Dette oprættede Forenede Handels- og Canal-Compagnies Sælskab har 1. Skibsfahrten paa Canalen igiennem Holsteen imellem Nord- og Øster-Søen. 2. Glashandelen i Danmark og Norge, tilligemed de Norske Glasfabriker. 3. Sildefangsten i Elven. Handels- og Canal-Compagniet bestaaer af 15000 Actier, hver til 100 Rdr.


327

§. 15.

Det fordum værende Kongelige Slot AMALIENBORG var bygt af Kong Friderich den Tredies Enke-Dronning Sophia Amalia til et Enke-Sæde med en Slots-Kirke, som blev indviet den 12. Marty Aar 1673 af den Siællandske Biskop, Doct. Hans Wandal. Dette Slot var en smuk, regulair Bygning med et plat Italiensk Tag, samt med smukke Balustrader ziret. Ved Slottet var en smuk, stor Slots-Hauge. De brede Grave rundt omkring Amalienborg Slot og heele Haugen vare beklædte med tilhugne Kampestene, hvilke havde tilforn staaet i et Bulværk af hugne Kampesteen i Gammelstrands Kanal. (See Første Tome pag. 409). Dette smukke Slot blev beboet af Hendes Kongelige Majt. Enke-Dronning Sophia Amalia til Hendes Døds-Dag den 20. February Aar 1685. Paa Aversen af Hendes Begravelses-Medaille sees Prospecten af Slottet Amalienborg tilligemed Slots-Haugen og en Urne, staaende midt i Haugen. I Afsnittet staaer: XX Febr. MDCLXXXV. Paa Reversen staaer denne latinske Inscription: SOPHIÆ AMALIÆ Daniæ Norv. Vand. Goth. Reginæ Cineribus Christianissimis Sacrum XXVI Mart. (som var Liig-Processions-Dagen). Derunder staaer det Danske og det Lüneborgske Vaa-ben. De to Bogstaver O. B. betyde Medailleurens Navn.

Fire Aar efter Enke-Dronningens Død blev dette smukke Slot om Aftenen den 19. April 1689 lagt i Aske ved en ulykkelig Ildebrand, som ved nogle Operisters Uforsigtighed opkom i det til Slottet anbygget OPERA-HUUS, hvor samme Aften i det Kongelige Herskabs Nærværelse skulle have været opført en Opera, hvori de hedenske Guder Mars, Gastor og Pollux, saa og Perseus en Quadrille fore paa Skyerne, og ved deres Ankomst skulle beæres med Raketter og Skud. Theatrum var prydet med en Deel Enebær-Riis, hvori af Forseelse og Uagtsomhed kom Ild, som i saadan Hast greb saa stærk om sig, at den mindste Deel af Tilskuerne, som forventede det Kongelige Herskabs Ankomst, fik Tid at rædde Livet og at undkomme. Thi


328

den Dør, som gik fra Opera-Huset til Slottet, var tillukt, og ikkun een eneste Dør blev aabnet paa Opera-Huset, som Folk kunde slippe ud ad. Hvilken Udgang i en Hast blev tilstoppet af de mange angestfulde Tilskuere, der her trængde sig sammen, een paa den anden, saa at ingen kunde slippe ud og blive ræddet for Trængselens Skyld. I denne ulyksalige Ildebrand omkom ynkeligen 280 Personer, hvilke dels af Røgen bleve qvalte, dels af Ilden fortærede og opbrændte, dels af den store Trængsel trykte og traadte ihiel, saa at næsten alle fornemme Familier savnede nogle af deres Paarørende. Til al Lykke var det Kongelige Herskab ikke ankommen, men var underveis og maatte vende tilbage ved tilbragte Tidende om denne opkomne, ulykkelige Ildebrand. Ved den Leilighed gik Slottet Amalienborg i Løbet og blev af samme Ild næsten fortæret. Det øvrige af Slottet, som blev af Ildens Lue sparet, blev siden gandske afbrudt, og de Materialier, som til anden Brug vare tienlige, bleve anvendte deels til andre Bygninger, dels i sær til Garnisons Kirkens Opbyggelse.

Fra Aar 1689 laae baade Slottet og Haugens Grund gandske øde og ubeboet, indtil at Kong Friderik den Fierde lod Pladsen af det afbrændte Slot giøre reen, ryddelig og planere, lod derpaa andlægge en Hauge og EN MYNSTERPLADS. Ved den søndre Ende mod Garnisons Kirken blev andlagt en temmelig stor og ziirlig Lyst-Hauge, ziret med en Deel konstige og fortræffelige Billeder af hviid Marmor nemlig: Orpheus og Eurydice, forfærdigede af den berømte Florentiner JOHAN BARATTA. Ligeledes de fire Aarets Tider af hviid Marmor, en Mercurius af Kobber forgyldt, etc. Denne Hauge var adskilt fra Mynsterpladsen ved nogle Orangerie- og Stald-Bygninger, saa og Pavillons, iblant hvilke den mellemste var den største Pavillon, hvori Kongen holdt Taffel, naar han lod Kiøbenhavns garnisonerende Regimenter mynstre for sig. Bemælte Pavillons-Bygning bestod af en stor ottekanted Sahl i Midten, som var forsynet med en Kuppel og Lanterne, og af fire Cabinetter, hvortil var Indgang fra Sahlen. Fra


329

samme Sahl vare fire Udgange, een til Mynsterpladsen, een til Haugen og een til hver af Orangerierne, som laae paa hver Side af Bygningen. Uden for Haugen mod den nordre Ende var andlagt en stor MYNSTER-PLADS, som strakte sig lige ud til Toldbod-Vej en, som gaaer forbi Kastellet. Langs med Slots-Graverne stod en Allée af Linde-Træer. I Slotsgraverne saae man Svaner at opholde sig; uden om Graverne var et høyt Stakkitværk, som indhegnede Haugen. Aftegningen paa ommældte Pavillon sees paa Tab. XXI og paa Slotshaugen paa Tab. XXII i THURAS Hafnia Hod. pag. 93 og pag. 95. I denne Tilstand forblev Amalienborg-Plads til Kong Christian den Siettes Død. Og endskiønt denne store Plads laae inden for Stadens Fæstnings-Volde, saa giorde den kun liden Nytte.

Af den Aarsag besluttede Kong Friderich den Femte kort efter sin Regiærings Tiltrædelse at benytte sig af denne anseelige Grund paa Amalienborgs ødeliggende Plads, som er 1300 Alen lang og 700 Alen breed, for at forøge sin Kongelige Residenz-Stad med nye Bygninger til den aarlig tiltagende Folke-Mængdes Nytte. Aar 1749 den 12. September gav Kong Friderich V bemælte Amalienborg-Plads til Bebyggelse uden Betaling, tilligemed visse Aars Friehed for Indqvartering og Paalæg. Den heele Grund blev afdeelt i sex Qvarterer og ethvert af disse igien afdeelt i Huus- og Gaardpladser efter det Maal, som nogen begiærede og lod sig tegne for at bebygge med regulaire og anseelige Huse. Alt dette Distrikt, som forhen blev kalden AMALIENBORG-PLADS, kaldes nu fra den Tid af, at det blev bebygt, FRIDERIGHS-QVARTEER eller FRIDERIGHSSTAD.

§. 16.

FRIDERIKS-QVARTEER eller FRIDERIKSSTAD (som dog endnu i daglig Tale af Almuen gemeenlig kaldes Amalienborg efter sit gamle Navn), har sit Navn af Kong Friderik den Femte, som Aar 1749 lod samme nye Distrikt andlægge og bebygge. Det begynder ved Garnisons-


330

Kirken med den nordre Side af St. Annæ Gade og gaaer til Toldbod-Vejen, som løber forbi Kastellet. Det er inddeelt i 6 Gader og et Torv, som kaldes FRIDERIKSSTADS-TORV. Dette heele Distrikt er af Bygninger den skiønneste Deel af Kiøbenhavn; thi den pranger med de prægtigste Pallaier og Gaarde, ved hvis Architectur at betragte en Kiænder og Elsker af Bygningskonsten ræt kand forlyste sine Øyne. Gaderne ere disse: 1. FRIDERIKSGADE, som gaaer tvært igiennem Qvarteret fra den i Bygning staaende Frideriks-Kirke over Torvet ud til Havnen eller Strømmen. 2. AMALIÆGADE, som gaaer langs igiennem Qvarteret over Torvet ned til St. Annæ Gade. 3. ST. ANNÆ GADE, hvis nordre Side hører til Frideriksstad, men den søndre Side til Nye Kiøbenhavn, hvorudover denne Gade er forhen ommældt pag. 242.

§. 17.

FRIDERIKS-PLADS eller FRIDERIKSSTADS TORV er en offentlig, stor Plads af ottekantet Figur, omgiven med fire prægtige opbygte Palladser, alle af ligedan Architectur og aabnes allene paa de fire Stæder, hvor de igiennemløbende tvende Gader, nemlig: Frideriks- og Amaliæ-Gader overskiære Pladsen, saa at ethver af disse fire Palladser ligger imellem tvende Gader. Midt paa denne Plads staaer Kong Friderik den Femtes Statue til Hest, opsat paa et Marmor-Postament.

§. 18.

Kong FRIDERICH DEN FEMTES STATUA EQUESTRIS zirer Frideriks-Plads eller Frideriksstads Torv. Denne overmaade kostbare Statue Equestre er bekostet af DET ASIATISKE COMPAGNIES samtlige Interessentere. Grundstenen til det Marmor-Monument, paa hvilket bemælte Statue staaer opsat, er lagt af Græv ADAM GOTLOB MOLTKE (som da værende Asiatiske Compagnies Præses) Aar 1760 den 18. October, som var Jubelfæstens tredie Dag, hvilken blev holden til Erin-


331

dring af den for 100 Aar siden indførte Danske Kongers Enevolds-Magt og Herredømme. Udi samme Grundsteen blev nedlagt sex Medailler af eet Præg, nemlig to af Guld, to af Sølv og to af Kobber. Paa Aversen af Medaillen stod Friderik den Femtes Brystbillede med sædvanlig Omskrift: Fridericus V Rex Dan. & Norv. Vand. & Gothor. Paa Reversen sees en Laurbær-Krands, hvorudi stod disse Ord: Danorum Felicitatis Monumentum. Prim. Lap. pos. XVIII Oct. An. MDCCLX. Desuden blev ogsaa nedlagdte to Kobberplader, hver en halv Alen i Qvadrat med latinsk Inscription paa den ene og med Dansk Inscription paa den anden Plade. Begge udstukne af BAURENFEINDT. Postamentet, som bærer Statuen, er af Marmor. Paa de fire Sider af Postamentet læses følgende latinske Inscriptioner paa Tauvler af støbt Metal med ophøyede, i Ilden forgyldte Bogstaver i følgende Orden: 1. Fortil lige ned under Hestens Hoved staaer disse Ord: Friderico. Quinto. Clementi. Pacifico. Artium. Tutori. Ætas. Grata. Felix. 2. Paa den høyre Side af Hesten under dens Forbeen læses denne Inscription: Ob. Mercaturæ. Securitatem. Opportunitates. Præsidiis. Foederibus. Extructis. in. Utroque. Mari. Portubus. Restitutam. Auctas. Rem. Rusticam. Legibus. institutis. Emendatam. Industriam. Omnium. Favore. Liberalitate. Excitatam. Sustentatam. 3. Paa samme Side under Hestens Bagbeen læses disse Ord: Ob. Pacem. inter. Bellorum. Terrores. Animo. Prudentia. Fide. Foederibusque. Firmatam. Opesque. Regni. Classibus. Exercitibus. Provinciis. Amplificatas. 4. Paa den venstre Side af Hesten under dens Forbeen læses denne Inscription: Ob. Artes. Græcas. & Italas. Academia. Nova. Fundatas. Soram. Restitutam. Scolas. Literarum. Bergis & Nidrosiæ. institutas. Studia. Doctrinæ. Missis. Per. Orientem. Viris. Doctis. Liberaliter. Adjuta. 5. Paa samme Side under Hestens Bagbeen læses disse Ord: Ob. Urbem. Regiam. Nova. Regione. Ædificiis. Amplificatam. Ornatam. Vias. Publicas. Sua. Pecunia. Munitas. Perfugia. Honestæ. Paupertati. Patefacta. Bag til paa Postamentet under Hestens Hale


332

 

staaer denne Inscription: Socii. Negotiationis. Asiaticæ. Pietatis. Publicæ. Monumentum. Posuere. MDCCLXXI.

Oven paa dette Marmor-Piedestall eller Monument staaer Kong Friderich den Femtes Statua Equestris, som er støbt af Bronze. Modellen til denne Statue blev af JAGQUE SALLY begyndt den 23. July Aar 1761 og blev af ham fuldendt den 5. January 1764 i et dertil af Tømmerværk og Bredder oprættet høy Bygning med mangfoldige Vinduer paa, staaende foran i Charlottenborg-Slots Hauge. Efter denne Modell blev Formen giort, og Statuen støbt paa det Kongelige Giethuus den 2. Marty Aar 1768 af Goir, og samme Aar den 15. Augusty af Hof-Tømmermester Zuber udført til Amalienborg, og den 16. Augusty opsat paa sit Piedestall. Statuen vejer 45000 Pund. Medens denne Statue blev afpoleret, var den ved et Brædde-Skuur over den tildækket. Aar 1771 den 1. Augusty blev Statuen med stor Ceremonie blottet. Ved hvilken Solennitæt bleve uddeelte Guld- og Sølv-Medailler. Den store Medaille forestiller den høyre Side af Statuen og dens Piedestall. Den liden Medaille forestiller den venstre Side af Statuen med Piedestall. Inscriptionen paa dem begge er: Statori Suo. Omskriften er: Ob innumera Beneficia P. Soc. Comm. Asiatic. An. MDCCLXVIII. Paa den store Medaille staaer: P. H. WOLF. Fecit. Men paa den liden Medaille: D. J. ATZER Fecit. Paa Reversen eller Medaillernes anden Side staaer denne Inscription i en Laurbær-Krands: Divo Friderico Quinto Populi Sui Patri Generis Humani Amico. Den store Medaille holder to Tomer 10 Linier i Diameter, og den mindre Medaille holder to Tomer i Diameter. Aar 1772 i July blev denne kostbare Statue omgiven med et smukt, to Alen høyt Jern-Gitterværk i Fiirkant. Og uden om dette er sat en Quarée af runde, alenhøye Marmorstene, som med Jernkiæder fra den ene til den anden ere sammenføyede. Piedestallen med Statuen er 36 Fod høyt. Om Friderici Quinti Statue Equestre er udgivet et Skrift af Butty.


333

§. 19.

De ommældte FIRE PRÆGTIGE PALLADSER, som omgive Frideriks-Plads ere: Det grævelige MOLTKESKE, Det SCHAKKISKE, Det BROCHDORFFSKE og Det LEWETZAUISKE Pallads. Disse fire, hver for sig, indtage en lige stor Plads og de Qvadersteens-Bygninger, som ere opførte paa dem, ligne hinanden udvortes fuldkommen nøye. Thi Hoved-Facaden paa ethvert af disse fire Palladser har foruden Kielderne tre Etager, af hvilke den nederste er af rustique Bygning, og de tvende øverste Etager ere af Jonisk Orden. Midt paa Palladset er et Forspring, som bærer sex friestaaende Joniske Columner, og oven paa dem er en Altan med stærk Frontespice, forestillende den byggende Græves Vaaben, da den Balustrade eller Altan, som gaaer ud derfra til begge Enderne, haver sin Overdeel besat med adskillige Statuer, Vaser og Ornamenter. Ethvert af disse fire Palladser har, foruden denne beskrevne Hovedbygning ved begge Ender paa den udløbende halve og indbøyede Linie en maadelig Pavillon, hvis øverste Etage staaer frie, men neden føyes ved en lavere Bygning til Hoved-Facaden, saa at man fra Hoved-Facaden gaaer over et plat Tag hen til ommældte Pavillons. Efter denne anførte Beskrivelse over disse 4 Palladsers harmoniske Architectur udvortes, vil man i Særdeleshed anføre:

§. 20.

Det Grævelige MOLTKESKE PALLAIS er indvendig paa det prægtigste udziret med kostbare Tapeter, Gibs-Arbeide, Forgyldning og Malning i dets Gemakker, Kabinetter og Sahle, I Billed-Sahlen udi Hovedbygning forefinder man de udvalgteste Skilderier af de største Nederlandske Mesteres Arbeide, saasom: WAUWERMAN, BERGHEM, DE HEEM, DAUW, RUBENS, POUSSIN, PIETER V. D. WERFT og ADRIAN V. D. WERFT, VALCKENBURG, LAIRESSE, TENIERS, SCHALCKEN, REMBRAND, etc. I den ene Pavillon paa den venstre Haand af dette Pallads er Natural-Cabinettet. Loftet imellem begge Etager er her gien-


334

nemskaaret, saa at man neden under kand see Plafonden i det øverste Loft. I dette Natural-Cabinet sees Kong Friderich den Tredies Billed-Statue af Sølv, ligeledes Græv Adam Gotlob Moltkes Portrait eller Brystbillede forfærdiget af Professor Wiedewelt af den hvideste Italienske Marmor, staaende paa et Postament af Norsk Lillienskioldisk Marmor. Høyden af dette Monument er omtrent circa 4 Alen. I den anden Pavillon paa den høyre Haand af dette Pallads er et anseelig og talriigt Bibliotheque. Udi Haugen ved dette Pallais er et meget næt indrættet Fugle-Huus.

§. 21.

Det KONGELIGE LAND-CADET-ACADEMIE er andlagt i det af ommældte fire Palladser, som tilforn kaldtest DET BROCHDORFFISKE PALLADS. Dette LAND-CADET-ACADEMIE er stiftet af Kong Friderik den Fierde Aar 1712 og var under Navn af KRIGS-SKOLE i Begyndelsen paa Nye Torv paa det Stæd, hvor nu det Kongelige Waysenhuus er. (See forhen Første Tome, pag. 96). Men efter otte Aars Forløb blev forflyttet derfra ud til forrige Opera-Huus Aar 1720, hvorpaa det blev kaldet CADET-ACADEMIET. (See dette Tiende Kapitels §. 9. pag. 315). Da samme Bygning Aar 1765 blev saa brøstfældig, at den behøvede en Hoved-Reparation, saa bleve Land-Cadetterne andenstæds indquarterede. Imidlertid kiøbte Kong Christian VII det ommældte Brockdorffiske Pallads paa Friderichs-Plads og skiænkede samme Pallads til LAND-CADETTERNES ACADEMIE. Hvorpaa samme Pallads blev indrættet med Værelser, saavel til Academiets Holdelse som og til Chefens, Officerernes og Land-Cadetternes Quarterer tilligemed deres Informatorers. Aar 1768 den 8. Octobr. trak Land-Cadet-Corps i fuld Uniform og i militair Orden op fra den forrige Academies Bygning til dette nye Land-Cadet-Academie og bleve her indlogerede. Paa dette Academie underholdes 70 Land-Cadetter, hvilke blive underviiste saa vel i Krigs-Videnskaber som i andre tienlige Videnskaber. De 50 af dem have alting frit; men 20 af dem


335

maa betale en maadelig Sum Penge. De have Informatorer i Mathematiquen, i de skiønne Videnskaber, i Kristendommen, en fransk Sprogmester, en Tegnemester, en Skrive- og Regnemester, en Fægtemester. Over Gadetterne er en Chef med tre Officerer. Over Bygningen er en Inspecteur.

§. 22.

FRIDERICHS-HOSPITAL er en stor, vitløftig og ziirlig, grundmuret Bygning, beliggende i Frideriks-Qvarteer eller Stad, bestaaende af en indbygt Qvadrat, som strækker sig fra Norges-Gade (hvor Hoved-Indgangen er) indtil Amaliæ Gade, saa at der haves Indgang dertil fra begge disse to Gader. Hospitalets anseelige Portaler ere zirede med Steenhugger-Arbeyde, som en bas relief viiser Øyemærket af denne ypperlige Stiftelse, som er saadanne Patienters Pleje og Helbredelse, der ingen smitsom eller ulægelig Sygdom har, men ved anstillet Examination befindes ikke at være gandske incurables. Altsaa er dette Hospital (ikke som Stadens øvrige Hospitaler) til Almisse-Lemmers Livs-Ophold ved ugentlig Almisse, men til de Syges Helbreds Erlangelse og Restitution. Dette Hospital er af Kong Friderik den Femte stiftet ved Fundation af 6. Augusty 1756. Men Aar 1752 den 29. July blev den første Grundsteen til Friderichs-Hospital lagt af Kongen selv, da i den udhulede Side af Grundstenen blev lagt en Kobber-Plade, paa hvilken staaer følgende Latinske Inscription: Domus Publicæ, Trecentis Ægrotis Excipiendis Dicatæ, Pius Patriæ Pater FRIDERICUS QUINTUS Rex Dan. Norv. Solenni Ritu, Primum Lapidem Posuit Et Suis Sumptibus, Non Rogato Civium Censu, Opus Consummare Jussit D. XXIX Julio MDCCLII. Kongen lod paa sin egen Bekostning opføre alle Bygninger, samt lod forsyne Hospitalet med fornødne Senge og andre Meubler. Efter fem Aars Forløb bleve alle Hospitalets Bygninger færdige, saa at Hospitalet blev ved en høytidelig Indvielses-Tale, holden den 30. Marty 1757 af da værende første Hof-Prædikant Hr. Friderich Qvist, indviet og


336

aabnet Dagen næst efter paa den Kongelige Stifteres Friderici Quinti høye Fødsels-Dag den 31. Marty 1757, da de første Patientere paa den Dag indkom til Cuur. Udi Frideriks Hospital modtages henimod 300 Syge og beskadigede Patienter, som ikke have nogen smitsom eller ulægelig Sygdom. De blive plejede med saadan Slags Mad og Drikke, som deres Sygdoms Beskaffenhed udkræver, saa og med de beste Medicamenter af Hospitalets eget Apothek, samt med Opvartning udi Sygdommen af Reenlighed og Tilsyn. Af Borgerstanden modtages 150 Fattige, som nyde alle Ting frit og uden Betaling. Andre betale ugentlig 7 Mark Danske. Men hvo, som vil have sit eget Kammer, betaler dobbelt saa meget. De indkomne Patienter maa, medens de ere i Hospitalet til Cuur, aflægge deres egne medbragte Klæder, og bære de Klæder, som høre Hospitalet til, saalænge de ere derinde. De Syge afhentes i en lukt Portechaise, saafremt de kand sidde. Men i en Sæng paa en Bærebør, saafremt de ikke kand taale at sidde.

Den Bygning af Friderichs-Hospital, som udgiør Corps de Logis, hvori alle Patienterne indlogeres, er kun lav af een Etages Høyde og er inddeelt i adskillige Sygestuer, hvor man seer staaende et Par Hundrede og flere opreedte og med Gardiner behængte Sænge, samt forsynede med Natklæder og alle tilhørende Mageligheder i god Stand og Orden. Men paa alle fire Hiørner af Hospitalet ere fire høyere og meget anseeligere Forbygninger af to Etagers Høyde. I disse Bygninger have Hospitalets Medicus, Præsten, Oeconomus og Inspecteuren hver for sig deres frie Værelser til Beboelse. Ligeledes har Hospitalets Apotheker alle sine til sit Apothek, Laboratorium og sine Folk behøvende frie Værelser. I een af de fire Udbygninger var fra Hospitalets Begyndelse af indrættet en stor Sahl til offentlig Gudstienestes Holdelse hver Søn- og Hellig-Dag for Husets Betientere og de næsten helbredte Patientere, da mange borgerlige Familier, som boede her i Nærheden, søgte samme Gudstieneste.


337

Men Aar 1771 forefaldt stor Forandring udi Frideriks-Hospitals første Indretning; thi det blev overdraget til nye Directeurer. Frideriks-Hospital[s] egen Rætt blev igienkaldet og lagt under Byens Jurisdiction. Gudstienestens Holdelse ophørte, og Hospitals-Præsten blev promoveret til andet geistligt Embede. Den Kongelige Commission for Fattiges Væsen i Kiøbenhavn tilkiendegav den 1ste Juny 1771, at Hs. Kongel. Majt. havde befalet, da Frideriks-Hospitals Stiftelse er forandret, at ingen Syge indtages i dette Hospital, uden de i Hs. Mayts. Tieneste staaende Personer og den militaire Etat. Saa skal andre Fattige, som have Hielp nødig, henvende sig til Det Almindelige Hospital, hvor der drages Omsorg for deres Cuur og Forflegning. Udi selvsamme Aar 1771 udi Augusty Maaned blev det privilegerede ACCOUCHEMENT-Huus eller FRIE JORDEMODER-HUUS henlagt under Friderichs-Hospital, og samme Stiftelse blev andlagt i een af Frideriks-Hospitals Bygninger.

Aar 1772 den 10. Decembr. blev Friderichs-Hospital efter Kongelig Befaling sat i samme Stand og paa samme Fod, som Stiftelsens Fundatz af 6. Augusty 1756 foreskriver, og saaledes som det var, førend Forandringen dermed i Aaret 1771 blev foretagen. Men i Stæden for den forrige dobbelte Direction blev nu een Direction, men ingen Kirke ved Hospitalet indrættet. Dog fik Hospitalet igien en Præst for de Syges Skyld; men han holder ingen Prædiken. Paa Frideriks-Hospital, boer Stiftelsens Medicus og Chirurgus; desuden en Reserve-Medicus og en Reserve-Chirurgus; dernæst tre Studiosi Medicinæ og to Studiosi Chirurgiæ, ligeledes en Inspecteur, en Præst, en Oeconomus, en Controlleur og Hospitalsskriver, en Apotheker. Dette Frideriks-Hospital er efter sin Fundatz bestemt for Kiøbenhavns Indbyggere allene, saa at ingen udenbyes fra Landet eller Provinzerne, hvad enten de ere fattige eller formuende, i Følge Kongelig Reskript af 10. Septembr. 1783, have Adgang til Hospitalet, uden allene de, som trænge til chirurgisk Hielp og i Forvejen have indhentet Efter-


338

retning, naar fra Kjøbenhavns egne berættigede kand være Plads tilovers, og erholde Svar, at de kand blive indtagne. Da en udenbyes Patient i Følge bemælte Reskript skal betale for sin Cuur og ordinaire Forflegning 15 Mark ugentlig; men den, som forlanger Kammer for sig og beste Forflegning, betaler tre Mark daglig. De Syge afhentes med Hospitalets Porto-Chaise ved Hospitalets egne Karle ud til Hospitalets Sygestue.

Aar 1783 den 4. Septembr., som var Hendes Kongel. Majestæts Enke-Dronnings Julianæ Mariæ Fødsels-Dag, blev paa Hospitalets Directeurers Forsamlings-Stue høytideligen opsat høysalig Kong Friderik den Femtes Buste eller Brystbillede af hviid Marmor og opsat paa en Marmor-Piedestall med Inscriptioner. Samme Marmor-Monument er bekostet af da værende Directeurer. Og blev ved denne Ceremonie holden en kort og ziirlig Tale af Stadens Ober-Præsident, Hs. Excell. Hr. Geheime-Raad Braëm, som Ober-Directeur ved Hospitalet. Dette smukke Ornament er en vedvarende Erindring om dette udødelige Værk, hvilket er stiftet af denne uforglemmelige Konge for Syge og ulykkelige Mennesker. Udi Frideriks-Hospital er i Aaret 1781 indkomne 2091 Patienter. Deraf udgangne 1747, som have faaet deres Helbred igien, men døde derinde 311 Patienter. Udi Aaret 1787 er udi Frideriks Hospital indkomne 2164 Patienter. Deraf udgangne 1946, men døde 218. Det rummelige Gaardsrum ved Hospitalet er beplantet med Træer til Spatseregang for de Syge, som ikke ere sængeliggende.

I en Sidebygning ved Frideriks-Hospital er udi Kong Friderik den Femtes Tid andlagt DET KATHOLSKE CAPELL. Meenigheden er Tydsk og forenet med det Romerske Keyserlige Gesandtskab.

§. 23.

DET FRIE ACCOUCHEMENT-HUUS blev Aar 1771 udi Augusty Maaned andlagt i een af Friderichs-Hospitals Bygninger og staaer nu


339

ogsaa under Hospitalets Direction. Dette Accouchement-Huus eller privilegerede frie Jordemoder-Huus, hvor frugtsommelige, ugifte Fruentimre kand blive hemmeligen forløste, er stiftet Aar 1750 af Dronning Lovise. Og var samme Accouchements-Anstalt i et dertil indrættet Huus i Gotthersgade strax ved Reformeert Kirke og forsynet med sin egen Jordemoder. Men Aar 1771 blev det forflyttet derfra og andlagt paa. Friderichs-Hospital. I dette Accouchements-Huus blive 30 Fruentimre antagne frit uden Betaling; men 10 modtages for Betaling. De 30 have alle Ting frit; men de 10 betale ugentlig to Rigsdaler, og naar de vil have Kamre for sig selv, da give de sex Rigsdaler ugentlig. De, som blive forløste i Accouchement-Huset, kand lade deres Børn blive tilbage, naar de erlægge 20 Rdr. for dem. Man lader samme Børn opfostre af Bønderkoner, som da faaer i de første sex Aar Betaling for deres Opdragelse; men siden skal Pleje-Forældrene underholde dem. Til denne Anstalts Understøttelse maa alle de, som holde Ride- og Kiøre-Heste i Kiøbenhavn til Stads eller Fornøyelse, betale aarlig to Rigsdaler. Udi forhen ommældte Aar 1771 blev efter Kongelig Befaling af Directeurerne over den Kongelig[e] Opfostrings-Stiftelse (for at forekomme saavel Mord paa spæde Børn som deres Henkasten paa Gaderne og i Husene, hvorved de undertiden maatte sætte Livet til) foranstaltet den Indretning paa dette frie Jordemoder-Huus i nye Frideriksstad i det næste Fag ved Porten, hvor slige Mødre, som ville skille sig ved Børnene, kunde i den dertil giorte og med Matrasser vel forsynede Casse, naar den blev udtrukken, henlægge Barnet, og naar den skydes let tilbage, gik den ved Hielp af derved værende mechanisk Indretning tilbage, saa at Klokken derved sættes i Bevægelse til at ringe og give tilkiænde, at et Barn er deri henlagt, som da fra inden optages og gives Die. Over denne Anstalt stod paa en hvid Steen med forgyldte Bogstaver at læse disse Ord: Uskyldige Børns Frelse. Men da samme priisværdige Anstalt blev misbrugt formedelst nogle onde Gemytters skarn-


340

agtige Omgang og Forhold med samme Casse, saa blev denne Indrætning ophævet efter tre Aars Forløb. Ved Accouchement-Huset er en beskikket Jordemoder, saa og en Accoucheur og Medicus, som tillige er Professor Årtis Obstetricæ ved Universitætet. Udi Accouchement-Huset ere i Aaret 1781 af Barselkoner indkomne 598. Deraf udgangne 572. Efter haarde Forløsninger og af Tilfælde i Barselsæng døde her i alt 4. Af hidsig grasserende Sygdom døde 26. Udi Aaret 1785 ere her fødte 597 Børn. Udi Aaret 1786 ere i Accouchement-Huset indkomne 775 Barselkoner. Deraf ere udgangne 757. Fødte 782 Børn. Aar 1787 ere her fødte 698 Børn i Accouchement-Huset.

 

§. 24a.

Hds. Kongl. Majts. Enke-Dronning JULIANÆ MARIÆ NYE FØDSELS-STIFTELSE er Aar 1785 den 8. April ved sit Kongelige confirmerede Gave-Brev i Kiøbenhavn oprettet, men tog sin Begyndelse med Aarets 1788 Begyndelse. I denne NYE FØDSELS-STIFTELSE modtages, frit underholdes og oplæres et vist Antal af 10 til 12 unge Fruentimre, som komme fra Provintzerne i Hs. Majts. Riger og Lande og her øves i Jordemoder- Konsten. Disse Lære-Døttre forblive i denne Stiftelse en vis Tid, og naar de ere oplærte, komme andre ind og nyde samme Adgang og Fordeele. Saalænge de, som Lærlinge, opholde sig i Stiftelsen, skal de for den dem forundte frie Underholdning, til alle Tider uden Betaling giøre Tieneste der som Opvartnings-Koner. Tiden, i hvilken de opholde sig i Stiftelsen, varer i det længste eet Aar og den korteste Tid et halv Aar. Ved Antagelsen meddeeles dem hver i sær en foreskreven Instrux, hvori viises de Forbintligheder, de skal nøje rætte sig efter. Hensigten af denne FØDSELS-STIFTELSE er at forsyne Danmark og Norge med Island med tilstrækkelige Antal af rætskafne og beqvemme Jordemødre, og at de ved Oplærelsen kunde undgaae de betydelige Omkostninger, som deres Underviisning og Ophold hidtil har forvoldet. De, som fra Kiøbenhavns Stad


341

mælde sig for Directionen for at lære Jordemødre-Konsten, have frie Adgang til denne milde Stiftelse, for der at tage Deel i Underviisningen og i alle de praktiske Øvelser; men da de boe i Staden, saa nyde de hverken frie Underholdning eller Ophold, men ikkun frie Underviisning i den theoretiske og praktiske Videnskab. Ville Proprietærer for deres Godser vorde forsynede med oplærte Jordemødre, da mælde de sig derom hos Directionen, da deres indsendte Lærlinger nyde Underviisningen og øvrige Øvelser aldeles frie i Stiftelsen; men Proprietæren betaler til Stiftelsen for deres indsendte Lærlingers Underholdning i Læretiden, hvilken Underholdnings Betaling bestemmes paa det allerbilligste. Directionen modtager saa mange Lære-Døttre, som i Stiftelsen vel kand rummes, dog uden at samme, paa de tolv allernaadigst befalede nær, maatte falde Stiftelsen til Last. Over denne nye Fødsels-Stiftelse var af Førstningen beskikket en Commission, som tog sin Begyndelse den 24. Decembr. 1787. Stiftelsen selv blev aabnet den 2. January 1788, hvorpaa der ved Stiftelsens Etablissement siden blev beskikket en Direction over den nye Fødsels-Stiftelse.

§. 24b.

DET KONGELIGE CHIRURGISKE ACADEMIE stiftet af Kong Christian den Syvende Aar 1785 den 22. Juny. Under dette chirurgiske Academie er henlagt alt, hvad der henhører til det chirurgiske Fag, ligesom samme Academie skal være overladt Examina. Professorerne ved dette Chirurgiske Academie skal være: General-Directionen over Chirurgien, den Kongelige Hof-Chirurgus og den første Chirurgus ved Frideriks Hospital. Hvilke, tilligemed den Kongelige Liv-Chirurgus og de øvrige det Kongelige Huses Liv-Chirurgi skal udgiøre et Collegium Academicum. De offentlige Forelæsninger over Chirurgiens særskildte Deele tage sin Begyndelse samme Aar in medio Octobris, da Professorerne, hver i sin fastsatte Time, læser over Osteologien, Syndesmologien, Myologien, Splanchnologien, Adenologien, Audiolo-


342

gien, Vasa lymphatica, og Physiologien [samt] Operationes chirurgicæ. Over Chemien læser Lector og Demonstrator Chemiæ. I Dissectioner med Cadavera underviises ogsaa, saavelsom og i Bandagernes Application og alle de Deele, som henhøre til chirurgiske Forbindelser. Om Sommeren læses over Botaniquen og holdes cliniske Forelæsninger. Academiets Secretair giver Anviisning i den latinske Stiil og anstiller Øvelser til at tale det latinske Sprog. Denne academiske Bygning, beliggende i Norges-Gade, er opført af Professor PETER MEYN, Kongl. Bygnings-Inspecteur og Professor ved Maler-, Bild-hugger- og Bygnings-Academiet paa Charlottenborg. Aar 1786 den 2. Decembr. blev Krandsen med Ceremonie opsat paa dette Chirurgiske Academie[s] Bygning, og Aar 1787 den 25. Octobr. blev samme Kongelige chirurgiske Academie med største Solennitet i Ds. Kongelige Høyheders Kronprintz Friderichs og Arveprints Friderichs, samt Hs. Durchlautigheds, Arveprintz [Friderich Christian] af Augustenborg, Deres høje Nærværelse, saa og de Kongel. Stats-Ministres, de Kongel. Deputeredes i de Kongel. Collegier, Universitætets Professorers, Magistratens, Collegii Medici Overværelse, foruden et talriigt Auditorium af Studentere og Videnskabers Elskere, høytideligen indviet med en latinsk Inaugurations-Oration, holden af Hr. Justitz-Raad KÖLPIN de Chirurgiæ recentioris præ veteri Præstantia & Progressu (om den nyere Chirurgies Fortrin og Fremgang for den ældre). For og efter Orationen blev opført Instrumental- og Vocal-Musique. - PETRO MEINIO. Havniensi. Academiæ. Artium. Elegantiorum. Professori. Architecto. Nobilissimo. Crajæ. Simplicitatis. ac. Elegantiæ. Æmulo. De. Ædificio. Splendide. Et. Pulcherrimo. A. Se. Extructo. Regiæ. Chirurgor. Academiæ. Dicato. Præcipua. Que. Inter. Vrbis. Ornamenta. Numerato. Amici. Concives. Patria. Publico. Ingenii. Sui. Ac. Nominis. Munimento. Læti. Gratulantur. Die. VIII. Kal. Novembr. Anno. MDCCLXXXVII.


343

§. 24 C.

STADENS ALMINDELIGE HOSPITAL for 700 Fattige er et borgerlig Hospital, beliggende i Amaliæ Gade i Frideriksstad. Førend vi beskrive dette Hospital, vil vi efter vor foretagne Orden og Maade først give den gunstige Læser Efterretning og Oplysning om Aarsagen til Det Almindelige Hospitals Andlæg, dets Skiæbne og Beskaffenhed.

Det er allerede i dette Skrifts Anden Tome, i det VII. Kapitel pag. 4 anmældt, at det i fordum Tid værende Brøndstrædes Hospital udi Myntergaden, og ligeledes i samme Tome i det VIII. Kapitel pag. 93 anført, at Silkehuset eller Convent-Huset paa Hiørnet af Pilestræde og Silkegaden bleve ved Auction bortsolgte, og derimod blev af Directionen for de Fattiges Væsen opført paa Amalienborg eller Frideriksstad i Amaliæ Gade en anseelig og stor, grundmuret Bygning, som blev kalden KIØBENHAVNS ALMINDELIGE HOSPITAL. I dette Hospital ere 200 Lemmer, som plejes med Føde og Klæder daglig efter et Reglement. Dernæst 250 Lemmer af begge Kiøn, som nyde frie Huus og Seng, samt varme Stuer, hvor de kand spinde og sye det, som de kand forskaffe sig fra Byen. Dette Hospital rummer 700 Fattige. I Hospitalet ere Værelser for Præsten, som tillige er Præst ved Abel Cathrines Hospital, saa og Værelser for Inspecteuren, Commissions-Skriveren og en Chirurgus. Dette Almindelige Hospital fik ogsaa et nye Prædikke-Capelle eller Kirke, som blev indrættet i Stæden for Siælebodernes Kirke. Bemælte nye Capelle blev høytideligen indviet af den Siællandske Biskop Hr. Ludvig Harboe den 9. April Aar 1769, som var den Anden Søndag efter Paaske, udi Directeurernes og de Committeredes for de Fattiges Væsen, deres Overværelse. Næstfølgende Aar 1770 den 19. July blev en Plads til Kirkegaard for Det Nye Almindelige Hospital i Frideriksstad indhegnet uden for Øster Port, og blev samme Kirkegaard indviet ved en Tale over Johannis V. 28. af Hospitalets da værende Præst Marcus Volquart. Paa dette Stæd forblev Det Almindelige Hospital indtil Aar 1775, da heele


344

Bygningen blev overdragen til den Grønlandske Handels- og Fiske-Fangstes Etablissement. Hvorpaa den sidste Prædiken i Hospitals-Kirken paa dette Stæd blev holden den Tredie Søndag i Advent Aar 1775. Derpaa blev Det Almindelige Hospital forflyttet herfra ud til de forrige Caserners Bygning og andlagt i den Fløy af forhen værende Kongelige Caserner, som vender ud til Sølvgaden, tilligemed sin Kirke. Saalænge indtil Kirken blev her indrættet, blev Prædiken holden paa Stuerne. Og som efter Kongelig Befaling den publique Stiftelse, CHRISTIANS-PLEJEHUUS kalden, blev forflyttet fra Store Kongens Gade og andlagt i den anden Fløy-Bygning af bemælte Caserner. Saa blev efter Kongelig Befaling Det Almindelige Hospitals Kirke en fælles Kirke til begge disse publique Stiftelsers fælles Brug alternativement baade for Det Almindelige Hospital og for Christians-Plejehuus, saa at den ene Præst prædikkede om Formiddagen, og den anden Præst prædikkede om Eftermiddagen Klokken eet. Naar Præsten paa Almindelig Hospital prædikede om Formiddagen, skulle Guds-Tienesten gaae an præcise Klokken 10½ Slæt, fordi han først skulle prædikke i Abel Cathrinæ Hospital. Men Præsten ved Christians-Plejehuus skal begynde sin Prædikken præcise Klokken 9. Paa dette nye Stæd i den henflyttede Kirke begyndte Almindelig Hospitals Præst sin Prædikken den første Advents-Søndag Aar 1776. Næsten i 10 Aar forblev Det Almindelige Hospital med sin Kirke paa dette Stæd. Men Aar 1785 til Mikels Dag blev Det Almindelige Hospital forflyttet fra Casernerne tilbage til sit første Stæd igien paa Amalienborg, hvor det Aar 1768 var bygt, men Aar 1776 derfra forflyttet. Det fik nu igien saaledes sit gamle Stæd at være paa. Alle Hospitalets Lemmer flyttede her ind den 28. October Aar 1785, og Prædiken i den paa nye her indrættede Kirke blev igien holden Første Søndag efter Hellig Tre Konger Aar 1786. Det Almindelige Hospitals Forfatning i Henseende til Antallet er ligesom paa det andet Stæd. Dog fik Hospitalet ikkun den halve Plads ind ad Gaarden til, eftersom


345

Compagniets Pakhuse, som staaer derpaa, skal der forblive og lægges til den anden Bygning ved Siden, hvor Compagniets Contoirer ere indflyttede til videre. Dette Hospital staaer nu under Stadens Magistrat, som efter det Kongelige Reskript af 4. April 1781 er befalet at antage sig Fattig-Væsenet i Staden.

§. 25

DET KONGELIGE TOLD-KAMMER eller STADENS TOLDBOD ligger alleryderst i det Nye Kiøbenhavn, nemlig ved Havnens Aabning lige over for Nyeholm. Den gamle Toldbod paa selv samme Stæd, saasom af Ælde forfalden og ubeqvem til Stadens aarlig tiltagende Negotie og Handlings Drift, lod Kong Christian den Siette nedbryde, og derimod lod han opbygge et grundmuret, anseelig TOLD-HUUS, 86 Alen lang, indrættet ordentlig med Contoirer for Toldskriverne ved ind- og udgaaende Told, for Controleuren, Oplagsskriveren, Vejermesteren, Taxadeurerne, Viinkypperen og Ober-Visiteurerne. Det KONGELIGE TOLD-KAMMERS BYGNING er den mellemste Deel, hvis Hoved-Fagade er 38 Alen bred, bestaaende af to Etager, ziret med 4 Arcader, hver 6 Alen bred. Fra den anden Etage, som bestaaer af 8 grundmurede Fag og er indrættet til de Herrer TOLD-INSPECTEURERS FORSAMLINGS-SAHL, er en overmaade behagelig Udsigt over Stadens Rheed, ja over til Skaane. I Frontispicen over Told-Kammer-Bygningen sees Kong Christian den Siettes Brystbillede, udhuggen i Steen, staaende paa et Postament, hvorpaa staaer denne Inscription: Kongelig Mayts. Told-Kammer Anno 1735. Ved den høyre Side sees Neptunus, og ved den venstre Side sees Mercurius siddende. Bygningerne paa begge Sider ere lavere end Toldkammer-Bygningen og ere indrættede med adskillige Pakrum for saadanne Vahre, som enten oplægges i nogen Tid i Forvaring paa Ejerens Begiæring, eller confisqueres som Contrabande. Uden for Toldkammeret er en anseelig Plads lige til Bolværket, paa hvilken oplægges de udlossede Oxehove-


346

der af Vine, Brændevine etc., som skal af Viinkypperne prøves, eller anden Slags Vahre, som af Taxadeurene skal eftersees, førend de maa bortføres fra Toldboden. Efter en Kongelig Resolution af 23. Augusty Aar 1771 bleve ved Kiøbenhavns Toldbod følgende Contoirer nedlagdte, nemlig: 1. Consumptions- og Accise-Contoirerne, saa at de ved Kiøbenhavns Toldkammer værende Toldskrivere oppebære, tilligemed Tolden, ogsaa Consumptionen og Accisen samt Pæle- og Forhahlings-Penge. Ligeledes blev nedlagt 2. Det Contoir, som oppebar to Stykker Brændeved, der skulle afgives til Garnisonens Fornødenhed af hver Favn indførende Brændeved efter Told-Rullen, hvorimod svares 3 Skilling af hver Favn, som Toldskriverne ogsaa oppebære. Ligeledes blev nedlagt 3. Mægler-Contoiret og cesserede de Skriverpenge, som Mæglerne var tilstaaet. Endelig blev ogsaa 4. Vejermesterens Contoir ligeledes ophævet og hands Forretninger besørges af de ved Pakhuset beskikkede to Taxadeurer. Efter halvandet Aars Forløb blev det ved Kiøbenhavns Toldkammer nedlagte Vejer-Contoir oprettet igien efter Kongelig Ordre af 22. Marty 1773; men de øvrige tre nedlagte Contoirer ere ikke oprættede igien. Alle Over- og Under-Betientere ved Told-Væsenet, som have Inquisitions- eller Visitations-Forretninger, ere efter Ordre af 5. February Aar 1781 forsynede med et Tegn at bære hos sig enten i Lommen eller hæftet paa Vesten, for at gotgiøre for Vedkommende, at de ere saadanne Betientere. Tegnet er Hans Majts. Kongelige Vaaben i Chifre med Krone over og med Omskrift: Kongelig Consumptions-Tegn. Aar 1783 den 15. Novembr. blev fra General Told-Kammeret udstædt en Placat om Expeditions-Tid for Skipperne ved Toldboden og ved Havnene i Staden, nemlig: ved Toldboden er Expeditions-Tid fra 16. April til 31. Augusty fra Kl. 7½ til 12 om Formiddag og fra Kl. 2½ til 7 Eftermiddag. Men fra 1. Septembr. til 31. Octobr. fra [og til] samme Klokkeslæt Formiddag [og fra Kl. 2 Eftermiddag] til Solens Nedgang. Fra 1. Novembr. til 22. February [fra 9½ Formid-


347

dag til 3 Eftermiddag. Fra 23. February] til 14. Marty fra Kl. 8 til 12 Formiddag og fra Kl. 2 til 5 Eftermiddag. Fra 15. Marty til 15. April fra Kl. 7½ til 12 Formiddag, og fra Kl. 2½ til Solens Nedgang Eftermiddag. Alle Eftermiddage før indfaldende hellige Dage skal Toldbod-Tiden vedvare, saalænge nogen forlanger Expedition, og Dags-Lyset det tillader. Naar Søen er tillagt, møde Betienterne paa Toldboden kun 3 Dage om Ugen, neml. Mandag, Onsdag og Fredag. Expeditions-Tiden ved Contoirene i Havnen er fra 1. April til sidste Septembr. fra Kl. 6 til 11 Formiddag og fra i til 7 Eftermiddag. Fra 1. Octobr. til 15. Novembr. fra Kl. 7 til 11 og fra 12 til 5. Fra 16. Novembr. til sidste February fra Kl. 8 til 4 Eftermiddag. I Marty fra Kl. 7 til 11 og fra Kl. 12 til 5 Eftermiddag.

Efter Kongelig Befaling af 2. Novembr. 1782 maa et Skib, som ligger uden for Kastelpynten, i Freds-Tider ikke have meere Krud inde end to Skud paa hver Kanon; men naar det lægger ud i Renden, da indtager Skibet, hvad Krud det meere skal have. Og saa snart Skibet ligger inden for Tre Kroner, maa det ikke have Krudt meere inde, men skal udlosse deres indehavende Krud, førend de nærme sig til Havnen og indlægge alt deres Krudt i det Krudtaarn, som staaer midt i Søen for Havnens Indgang opbygt.

Imellem Toldboden paa den ene Side og Nyeholm paa den anden Side er BOMMEN eller den brede Aabning, hvorigiennem alle Skibe, baade store og smaa, hale ind og ud eller ind- og udpassere, saasnart vedkommende Skippere foreviise deres medbringende Told-Sæddel, paategnet af Bommens vagthavende Søe-Officeer at have clareret til Ind- og Udgaaende, da Bommen med dens Flydebroe hales til Side, saalænge Skibets Ind- eller Ud-Haling skeer derigiennem og derpaa tilspærres. Ved Kiøbenhavns Toldbod eller her igiennem Bommen indpassere og udpassere af indenlandske og udenlandske store og smaa Skibe aarlig 3600 til 3700 i Tallet, og undertiden flere Skibe i eet Aar af alle Nationers.


348

Ved Kiøbenhavns Toldbod er i eet Aar med Skibe indførte at sælges Aal 164 Skpd. røgede og saltede 336 Tdr. Allun 375 Tdr. Amdam eller Stivelse 416 Tdr. Aske 477 Tdr. Tøndebaand 3708 Læster. Baandstager 243,032 Stkr. Bark 2689 Tdr. 124 Bundter. Beeg 1716 Tdr. Bielker 4245 Stk. Klumpe-Blye 8045 Stk. Boeteiller 297490 Stkr. Brænde 62975 Favne. Byg 542266 Tdr. Jern-Canoner 1034 Stk. Chinesisk og Ostindisk Vahre 5 Ladninger. Edik 345 Oxehoveder 30 Tdr. 21 Fustagier. Engskiær 66 Skpd. 16 Lpd. Erter 4126 Tdr. Faar 304 Stk. Fisk 13591 Skpd. 4 Lpd. 2 Pd. Frugt 9881 Tdr. 110 Fustagier. Glas Norsk 1819 Kister 712 Kurve. Gege [?] 7604 Tdr. Gulvsteen 4138 Stk. Haandspiger 205 Tylter. Hamp 516 Skpd. Hampefrøe 40 Læster. Havre 44240 Tdr. Helt (tør) 320 Stk. Heste 37 Stk. Hestebønner 1039 Tdr. Hiul-Eger 1527 Skok. Hiulfæl 1550 Skok. Honning 60 Fustagier. Huder 2274 Stkr. Humle 320 Sække. Hvede 69934 Tdr. Hør 16 Skibsladninger. Hør og Blaar og Seildug 22 Ladninger. Hørfrøe 286 Tdr. Jern 12785 Skpd. 16 Lpd. og 15042 Stænger. Jern-Kakkelovne 894 Skpd. 15 Lpd. Jernplader 7602 Stk. Jordæbler 285 Tdr. Kiæppe til Baand 311800 Stkr. Kiør 85 Stk. Saltet Kiød 6438 Tdr. og 365 Fustagier. Klapholt 304 Skok, Klodser 1959 Stkr. Klude 141 Sække. Kobber 20096 Plader eller 440 Skpd. 14 Lpd. Kommen dels i Tønder dels i Skpd. 233287 Pd. Krud 2156 Tdr. saa og 292 Centner. Kugler 6893 Stkr. eller 416 Skpd. Lax 4510 Stkr. Liim 45 Skpd. 8 Lpd. Lindser 15 Tdr. Lys 206 Kasser. Lægter 6729 Tylter. Maatter 8410 Stk. Bast-Maatter 1500 Baller eller 26220 Stkr. Malt 9012 Tdr. Marmor 6 Ladninger. Master og Spær 298 Stkr. Meel 5436 Tdr. Miød 57 Oxehoveder 784 Tdr. 90 Fustagier. Muslinger 12 Tdr. 175 Fustagier 10 Krukker. Muursteen 10.372.380 Stkr. Møllesteene 144 Stkr. Nagler af Træe 1334 Skokke, men Jern-Nagler 196000 Stk. Nødder 224 Tdr. Olie 135 Fustagier. Oste 69849 Stk. 883 Skpd. 15 Lpd. Papir 753 Baller. Peberod 40 Tdr. Perlegryn 1348 Pd. Planker 29022 Stkr. Potaske 288 Fade 116 Tdr. 1268 Fustagier. Potter af Leer 793 Skok. Pudder 98 Fustagier. Pølser 1488 Stk. 15 Lpd. 8 Pd. Rafter 4850 Stkr. Rug 156.279Tdr. Salt 6726 Møyer 712 Tdr. 3520 Calder. 22240 Buskeler og 130 Tdr. Sandsteen 5 Ladninger. Seildug 265 Pakker 454 Ruller. Senop 24 Tdr. 5 Fustagier. Sild 19192 Tdr. Sirup 340 Tdr. Skibs-Knæer 241 Stkr. Skind 17573 Bundter 980 Deger. Skinker 407 Stkr. Slibesteen 12680 Stk. 60 Calder. Smør 660 Fustagier, 10224 Tdr. 1939 Bøtter 6 Halvottinger 10 Skpd. 13 Lpd. Spaan 1400 Bundter. Spær 405 Tylter. Staver 4415 Skok. Stænger 114 Tylter. Steenkull 6770 Galder. 1356 Tons 98 Læster. Stolper 220 Stk. Levende Stude 938 Stk. Sæbe 791 Tdr. 30 Fade 21 Stk. Søm 123 Skpd. 11 Lpd. 254100 Stk. Spiger 17 Kasser 24000 Stk. 32 Fustagier 81 Skpd. Tagsteen 660.300 Stk. Tiære 19406 Tdr. Tobak 128371 Pd. 4 Sække 5375 Ruller 896 Kurve 17390 Bundter 286 Matter.


349

Tran 1005 Tdr. 7 Oxehoveder. Trappestene 2030 Stk. Rende-Træer 2312 Stk. Tunger 983 Stk. Tælle 553 Skpd. 16 Lpd. 14 Pd. 880 Oxehoveder 504 Tdr. Tømmer 37816 Stk. i 4 Ladninger og Bræder. Uld 835 Skpd. 10 Lpd. 180 Sække og 793 Baller. Valkjord 406 Tdr. Victriol 4300 Pd. Vikker 193 Tdr. Østers 418 Tdr. 134,000 Stk. Vognskud 328 Skpd. Vox 120 Skpd. 15 Lpd.

Aar 1780 lod Kong Christian den Syvende til desto større Orden i Told-Væsenet, samt til større Beqvemmelighed for Handelen i Almindelighed og for Transit- eller Entrepot-Handelen i Særdeleshed, udvide Toldbod-Pakhusene og dertil hørende Indretninger med anseelige Bekostninger, deels ved et nyt og vel indrettet Pakhuses Opbyggelse, deels ved særskildte dertil bestemte Pladsers Indhegning. Rummene i Pakhusene ere indrættede efter de forskiællige Vahres Beskaffenhed. Der ere ogsaa Afdeelinger uden for til saadanne Vahre, som ikke bør være i Pakhusene. Og for ildfængende Vahre ere ogsaa indrættede særskildte Rum. Om disse Toldbodens Pakhuse udkom en Plakat af 30. Decembr. 1780.

Paa Toldbodens indvendige Plads er en militair CORPS DE GARDE, for hvis vagthavende Chef alle bortreisende og ankommende Personer maa foreviise deres medhavende Reysepass. Aar 1787 Mandagen den 29. Octobr. ved Middags-Tider ankom Hs. K. Majestæt, Kong Gustav III af Sverrig, incognito seilende fra Malmøe paa en Lystfregat, havende nogle af sin Hofstaat med sig og steeg i Land paa Toldboden, hvorfra han gik til Fods og om Eftermiddagen Kl. 3 ankom gandske uventet til Christiansborg Slot og blev strax indladt til vores allernaadigste Konge Kong Christian VII og de øvrige Høykongelige Herskaber, som just paa samme Tid vare opstaaede fra Taffelet og endnu forsamlede. For Hs. Majestæt Kong Gustav III selv blev strax anviiste den regiærende Dronnings Gemakker.

ANMÆRKNING. I Hs. Kongl. Svenske Majestæts Svite fulgte 1. Den Svenske Minister, Baron Albedil. 2. Tvende Ober-Kammerjunkere, Baron Taube og Armfeldt. 3. Capitain af Garden, Græv Horn, hvilken som Vagthavende stedse forblev


350

ved Hs. Majts. høje Person. 4. Hofmarskalk Baron Strømfeldt. 5. Generalmajor Baron Toll. 7. Staldmester Baron von Essen. 9. To Kammer-Junkere, de Beche og Møllersværd. 10. Adjutant Baron Wrede. 11. Præsidents- og Bürrau-Expeditions Sekretair von Aspern. 12. Sekretairerne Genning og Linderhielm. 13. Liv-Medicus Salomon. 14. To Kammer-Pager. 15. Fire Pager. 16. En Kammertiener. 17. En Kammer-Laqvai. 18. Fem Lakajer og to Løbere. 19. Tre Cavalier-Kammertienere og otte Cavalier-Betiente. Uden for Hs. Svenske K. Majts. ommældte anviiste Gemakker bleve een Under-Officeer med 4 Mand af Garden til Hest som Vagt posterte. Ligesom og den meeste Deel af Sviten med Betiente alle bleve indlogerede paa Slottet. Hs. K. Svenske Majestæt bekom og strax til Opvartning Hs. K. Høyheds Kronprintzens Marskal, Hr. von Bülow, saa og Hs. K. Majts. daglig opvartende Kammerjunker, Hr. von Møsting. Dernæst en Ordinance-Officeer, som daglig omskiftede imellem de Herrer Lieutenanter af Garden til Hest og til Fods; to Pager og tre Kongelige Laqvaier, hvoraf den ene var Fyrbøder. Til Aften bivaanede Hs. Svenske Majestæt, tilligemed de øvrige Høykongelige Herskaber den Danske Comoedie. Derefter var et Bunterads-Taffel i Spisegemakket paa 59 Couverts, hvorved Hs. Svenske Majestæt tilligemed de fleeste af Høystsammes Cavalierer spiiste. Tillige var en Rose anrettet til 30 Personer. For Lakaierne og Løberne, samt Cavalier-Betienterne blev givet Kostpenge. Den 30. Octobr. om Middagen Kl. Eet slet modtog Hs. Svenske Majestæt Cour af alle her i Staden værende Adels- og Stands-Personer i sine Gemakker paa Slottet. Til Middag var det Kongel. Taffel i Spisegemakket paa 17 Couverts og tvende Marskals-Taffeler, hver anrettet til 44 Couverts. Om Aftenen var talriigt Apartement i Apartements-Sahlen, hvor Musikken af Opera Orpheus tillige blev opført. Derefter var det Kongelige Bundterads-Taffel i Billed-Galleriet paa 84 Couverts, og en Rose paa nogle og 30 Couverts. Den 31. Octobr. behagede Hs. Svenske Majestæt at giøre en Tour til Fods til Rosenborg Hauge, i Sælskab med Hs. K. Høyhed Kronprindsen og Hs. Durchl. Arveprintzen af Augustenborg, samt sine egne og adskillige andre Hof-Cavallerer. Til Middag var det Kongelige Taffel i Spisegemakket paa 17 Couverts og en Rose paa nogle og 30 Couverts. Til Aften var Bal paré en Domino i Riddersahlen for alle 9 Classer, og blev der tillige holdt Apartement. Det Kongelige Taffel var den Aften paa 26 Couverts i Kronprintzens Audience-Gemak og foruden var to Marskals-Taffeler, det ene paa 100 og det andet paa 60 Couverts. Efter Taffelet begyndte Ballet igien og vedvarede til Kl. 3 slet. Den første Novembr. var det Hs. K.H. Kronprintsens af Sverrig Fødsels-Dag, og var alting en Galla, og Damerne i Robe de Cour. Det Kongelige Taffel var om Middagen i Apartementsahlen paa


351

22 Couverts og to Marskals-Tafler, hver paa 28 Couverts. Til Aften bivaanede Hs. Svenske Majestæt Comoedien og kiørte med Hs. Majestæt Kongen og Ds. K.H. Kronprintsen og Arveprintsen i Stats-Carosse med det hvide Liv-Spænd for. Efter Comoedien var Apartement i Riddersahlen, og derefter det Kongel. Bunterads-Taffel i Billed-Galleriet paa 80 Couverts, samt en stor Rose. Den anden Novembr. var det Kongel. Taffel til Middag paa 17, og til Aften Bunterads-Taffel paa 47 Couverts, samt en Rose. Til Aften blev Comoedien opført. Den 3die Novembr. var til Middag et Kongel. Bunterads-Taffel i Spisegemakket paa 51 Couverts, og herforuden en stor Rose. Til Aften blev opført Comoedie, og derefter var det Kongelige Bunterads-Taffel i Spisegemakket paa 44 Gouverts, tilligemed en stor Rose. Den 4. Novembr. blev Hs. Svenske Majts. Formæhlings-Dag erindret ved Hoffet, og imodtog da Hs. Svenske Majestæt Cour af alle her værende Adels- og Stands-personer, efter at Høystsamme havde bivaanet Gudstienesten i Christiansborgs Slotskirke. Samme Formiddag behagede Hs. Svenske Majestæt at begive sig til Rosenborg, for at tage de Kongel. Regalier og andre Seeværdigheder i allernaadigst Øjesyn og derfra at begive sig til det chirurgiske Academie. Til Middags var et Kongeligt Bundterads-Taffel i Eremitagen paa 14 Couverts. Ligeledes var en stor Rose. Damerne vare klædte i Robe de Cour. Til Aften var Concert i Apartement-Sahlen, hvor et Syngestykke blev spillet. Derefter var det Kongelige Bunterads-Taffel, som blev holdt i Riddersahlen paa 80 Couverts, samt en stor Rose. Den 5. Novembr. behagede Hs. Majestæt Kongen af Sverrig med Følge, tilligemed Ds. K.H. Kronprintsen og Arveprintzen, samt Hs. Durchl. Arveprintzen af Augustenborg og en Deel Hof-Cavalierer, om Formiddagen Kl. XI slet at afreise fra Christiansborg, for at indtage Middags-Maaltid hos Statsministeren Græv Bernstorff paa Gaarden Bernstorff. Saasnart Hs, Svenske Majestæt ankom til Stadens Østre Port, bleve Kanonerne paa Voldene og fra Fæstningen Citadellet løsnede med 3 Gange 27 Skud. Efter fuldendt Middags-Taffel blev Reisen videre fortsat til Fredensborg, hvor Hs. Svenske Majestæt tilligemed Prindserne og Svite forbleve Natten over, og spiiste til Aften hos Hendes Majestæt Enkedronning Juliane Marie. Den følgende Dag, den 6. Novembr., begave de sig om Formiddagen til Helsingør for at sættes over Sundet. Men bleve ved en Staffette underveis underrettede om, at Overfarten formedelst den stærke . . . [Teksten ikke fortsat.]

Langs med Brystværket af Toldbodens Bulværk paa venstre Haand fra Trappen ned til Vandet hen ad til Castellet vare i fordum Tid


352

plantede en Deel Canoner af 24 Pundigers Calibre, ligesom et Batterie. Men samme bleve ved Bulværkets Hoved-Reparation Aar 1780 borttagne, saa at den gandske Plads er nu frie. Paa Toldboden er en Commendant, som altid er en høy Officeer af Søe-Etaten, der sammestæds har sit Contoir. Paa hele Toldbodens Plads seer man hver Dag en Mængde af alle Slags Mennesker at have at bestille. Men især om Sommeren om Søndag Eftermiddag efter Aftensang seer man Stadens Indvaanere af begge Kiøn i stor Mangfoldighed at spatsere ud paa Toldboden for at forlyste sig med den smukke Udsigt til Søen og at see de mange Skibe, store og smaa, liggende til Ankers paa Rheden, eller ankommende seylende at kaste Anker, ligeledes seer man ogsaa mange i Chaloupper og Baade at komme roende til og fra Toldboden. Mod Stadens Sider er Toldboden indhegnet med sine tilhørende Bygninger og Pakhuse. Indgangs-Porten til Toldboden tillukkes om Aftenen og Natten, saa at ingen da kand komme ind eller ud. Strax uden for Indgangen til Toldboden ligger tvende privilegerede Værtshuse. Af hvilke det ene er et stort og anseeligt VIIN- og HERBERGEER-HUUS for reysende Personer, tilhørende den Wiwetske Familie, som et Mensale skiænket af Kong Friderik den Fierde. Beboeren svarer aarlig Afgift og Forpagtning af Stædet. Men det andet er et lidet Værtshuus, kaldet BROKKENS BOD.

Toldbod-Vejen forbi Castellet og det Kongelige Brænde-Oplags Plads er altid folkeriig, da her falder stærk Passage dels af dem, som paa Toldboden have at forrætte, dels af den talrige Mængde af Kongens Matroser og Haandværksfolk, som daglig arbeide paa Nyeholm.

§. 26.

DET KONGELIGE BRÆNDE-OPLAG, som er beliggende strax ved Toldboden, hvorfra haves Indkiørsel til Pladsen for at transportere og opsætte Brændet, naar Brænde-Ladninger udlosses. Her haves et overmaade stort Brænde-Oplag, liggende i Forraad under det Konge-


353

lige Rente-Kammers Direction, som ogsaa udstæder Ordre, naar derfra om Vinteren maa udsælges Brænde til Stadens Indvaanere; saasnart Favne-Vedd ey er at faae i Nyehavns Canal paa Skibe sammestæds, eller dets Kiøb er stegen til høye Priser hos dem, som have Oplag af Brænde, saa overlades til Fornødenhed enhver at faae her til Kiøbs fra en halv Favn til fire Favne ad Gangen, og udsælges af en Kongelig Brænde-Forvalter.

ANMÆRKNING. Paa den Plads, hvor nu Det Kongelige Brænde-Oplag er, har forhen været andlagt DEN BOTANISKE HAUGE, hvilken blev Aar 1753 andlagt af Kong Friderik den Femte, som til den botaniske Videnskabs Opkomst og Flor gav en anseelig Fond til denne botaniske Hauges Vedligeholdelse og et botanisk Bibliotheks Indretning. Haugen bestod af 35000 Qvadrat-Alen, var afdeelt i to Deele. Man saae her en stor Mængde af Inden- og Udenlandske Europæiske og Indianske Væxter at være plantede og voxe, saa og at drives i de dertil opbygte Drivehuse. Ved disse Hauger boede en Gartner, som havde frie Værelser til Beboelse. Men denne botaniske Hauge blev ødelagt Aar 1778 og forflyttet til Charlottenborg-Slots Hauge og hører nu under Universitætet.

I Henseende til forrige Tiider maa mærkes, at der var en liden kort Kanal, som giorde Skilsmisse imellem Toldbodens indpælede Grund og de i fordum Tid langs ved den gamle Toldbodvey beliggende, men nu ødelagdte Tømmerpladsers tilhørende Grund. Samme liden Kanal var omtrent 30 Alen breed, hvori laae det Tømmer, som paa Saugmøllen blev skaaren til Planker og Bræder. Denne liden Kanal, som da blev kalden RØR-HAVET eller vrangeligen af Almuen DET RØDE HAV, er nu opfyldt og broelagt. Tæt ved bemælte liden Kanal blev i Kong Kristian den Siettes Tid bygt en konstig indrættet SAUG-MØLLE, hvilken gik ved Vinden. Den anseelige, store Plads, paa hvilken denne Saug-Mølle stod bygt, sluttede ved Enden af alle Tømmerpladsene og laae i lige Linie med dem. Midt paa Pladsen stod bygt et langt Huus, i hvilket var 26 Sauge, som giennemskar til Planker og Bræder alt det store Tømmer, som Tid efter anden blev henlagt i Rør-Havet, til Holmens og Flaadens Nytte og Brug. Oven paa dette Huus stod bygt en stor Hollandsk Veyr-Mølle, tækket udvendig overalt med Skiefersteen. Inde i Møllen selv vare alle de mechaniske Hiul og Indretninger, som ved Møllevingenes Omdrejning af Vindens Magt baade satte alle Saugene neden under i Huset i fuld Bevægelse, saa og tillige uden nogens Hielp fremslæbte af sig selv det anbundne


354

store Tømmer op af Kanalen hen til Saugene. Denne mechaniske Indretning blev af alle betragtet med største Forundring og Fornøyelse. Oven paa Taget af Huset rundt omkring Møllen var andlagt en meget breed Vægtergang med et høyt Rækværk omgiven, hvor man gik op for at kunde see Møllens indvendige mechaniske Structur, og hvorledes Møllen selv kunde omdrejes efter de blæsende Vindes forskiællige Beskaffenhed. Da forommældte gamle Tømmerpladse bleve i Kong Friderik den Femtes Tid nedbrutte og forflyttede herfra, saa blev denne konstige Saug-Mølle ogsaa bortsolgt til Nedbrydelse. Paa den Delineation af Stadens Situation og Gader, som findes i THURAS Hafnia Hodierna udgivet i Aaret 1748, er samme Saug-Mølles Stæd betegnet, tilligemed sin forommældte liden Kanal, med No. 66, og den Kongelige Toldbod eller Toldkammeret med No. 52.

§. 27.

HAVNEN, hvoraf Staden egentlig har faaet sit Navn, tager sin Begyndelse fra Indløbet ved Toldbod-Bommen og strækker sig langs frem imellem Staden paa den ene Side og Christianshavn paa den anden Side. Denne Havn eller brede Strøm er egentlig en Arm af Havet, som flyder imellem Siælland og Amager og indsluttes ved Lange Broe. Thi uden for samme Broe er Vandet af Kalleboestrand ikke dybt nok for store Skibe. Denne lange Skibshavn, som Naturen selv saaledes har dannet, er saa dyb, at endog de allerstørste, dybtstikkende og stærk tilladne Skibe kand flyde og varpe sig op, saa og sikkre ligge her paa Strømmen deels for Anker, deels fortøyede ved den Rad af 16 Duc d'Albes eller de i Strømmen nedrammede Pæle for at udlosse deres svære Last og indehavende Ladninger. Skibene kand ogsaa ligge tæt til Stadens Bulværker, hvor deres indehavende Ladning skal udlosses. Over Havne-Væsenet i hele Staden er beskikket en HAVNE-COMMISSION med sine Committerede og en Havneskriver. Aar 1786 den 28. April er Bestyrelsen af Opmuddrings-Væsenet her i Havnen og i Kanalerne af Kongen anfortroet en vedvarende Commission. Fra Havne-Commissionen blev ved en Plakat bekiendtgiort den 13. Decembr. Aar 1783 en Kongelig Resolution: At udi


355

Løbet fra Toldbod-Bommen ind ad imellem Flydebroen langs den Kongelige Orlogs-Flode og den Rad af de 16 nye Duc d'Albes, som med hvide Hoveder ere mahlede, maa ingen Skibe ligge for Anker eller fortøyede; men at dette Løb skal stedse være frie og ryddelig for de indgaaende og udgaaende Skibe. Hvorimod de Skibe, som enten vil stoppe, fortøye, losse eller ladde paa denne Distance, tillades at giøre det imellem disse Duc d'Albes med hvide Hoveder og Landet, saa at samme Duc d'Albes paa den anden Side imod Løbet bliver aldeles frie til at forhale ved. Paa begge Sider af denne rummelige Havn seer man overalt store Skibsværfter, anseelige, store Magaziner og Pakhuse til den florisanteste Handels Nytte.

§. 28.

DET KONGELIGE OCTROYEREDE VESTINDISKE HANDELS-SÆLSKABS BYGNINGER, beliggende i Frideriksstad ikke langt fra Stadens Toldbod. Dette Handels-Sælskab er oprettet Aar 1778, og dets første Fond bestod af 5000 Actier, hver Actie til 100 Rdr. Den store Fordeel, som den Vestindiske Handel har haft siden den Tid, har forandlediget, at i Stæden for de forrige Actier ere nu udstædte nye Actie-Breve, hvilke lyde hver paa 300 Rdr., og efter faae Aars Forløb giældede disse Actier i Kiøbet 7 à 800 Rdr. Handelen paa Vestindien er frie for enhver. De Vahre, som bringes til Kiøbenhavn fra de 3 antilliske Øer i Vestindien, nemlig St. Croix, St. Thomas og St. Jan, hvilke Kongen eyer, og Handels-Sælskabs Administration sælger, ere raae Sukker, Kaffebønner, Rum, Spansk og Fransk Bomuld i Baller, Fustik-Træe, Mahonie-Træ i Blokke og Planker, Sarsaparille i Sække, Portoricco Tobak, Caroliner Risengryn, hvide Havana Sukker.

§. 29.

DET KONGELIGE OCTROYEREDE ØSTERSØESKE OG GUINEISKE HANDELS-SÆLSKAB har sine Bygninger, Pakhuse, Skibsværfter og Havne


356

etc. ligeledes i Frideriksstad strax ved det Vestindiske Handels-Sælskabs Bygninger. Hovedbygningen var det i Aaret 1768 opbygte Almindelige Hospital, som ved den Leilighed blev forflyttet herfra til en Fløy af Casernerne Aar 1776, men Bygningen blev Aar 1786 indrømmet igien af Handels-Sælskabet til samme Hospital. Den Guineiske Handel hørte forhen Kongen til, men blev nu foreenet med Østersøes-Handelen og overladt et Interessentskab, og inddelt i 30.000 Actier, hver til 100 Rdr. Handelen paa de Danske Etablissementer i Guinea har Sælskabet allene, som sælger Domingo-Caffebønner, hvilke hiembringes i Fade og Tiercer, Quarter, Sække. Dernæst Fransk Sukker i Fade og Tiercer samt Bomuld i Baller, Elephant-Tænder, Creveller. Dette Sælskab har et Oplag af tør østersøisk Rug, Byg og Havre, som det udsælger i store og smaa Quantitæter, naar de Kiøbende henvende sig til Administrationen for dette Handels-Sælskab.

§. 30

NYEHOLM ligger ved Indløbet til Havnen lige over for Stadens Toldbod og er nu omstunder den rætte Fabrik-Plads, hvor de Danske Krigs- eller Orlogs-Skibes Construction skeer, da Nyeholm for Vandets Dybhed og meere Rum agtes beqvemmere til Orlogs-Skibenes Skibsbyggerie end Gammelholm. Passagen til Nyeholm falder fra Toldboden over en Flydebroe, forsynet med Brystværk ved begge Sider. Hvilken Broe kaldes BOMMENS-BROE, fordi den (tilligemed en stor Bom, eller en meget tyk, rund Maste-Træe, der ligger fastgiort flydende i Vandet eller Indløbet) skydes til Side, medens Skibe hahler ind eller ud igiennem Bommen. See forhen §. 25 pag. 347.

NYEHOLM er andlagt af Kong Christian den Femte, som lod ved Enden af Christianshavns Vold udstrække det saa kaldte Nye Værk, eller en Vold med mange ordentlige Bastioner og Courtiner, andlagt paa en Sandgrund i Havet, saa at den gandske Havn blev derved indsluttet, og den Kongelige Orlogs-Flaade ligger nu her ved Nye-


357

holm i en til den aptered Huk, hvilken er indhegnet for sig selv med en meget lang Flyde-Broe udi den nordre Deel af Havnen. Med dette store og bekostelige Foretagende lod Kong Christian den Femte giøre Begyndelse den 9. May Aar 1685 og fuldendte det Aar 1692. JOHANNES LAURENTZEN i Kong Christian den Femtes Dag-Register pag. 185 ligner samme Vold ved de Dæmninger, som Kong Alexander Magnus giorde ved Tyrus, Printzen af Parma ved Antwerpen og Ludvig den XIV ved Rochelle. Enden af Nyeholm ud til Rheden er beplantet ligesom et Batterie med mangfoldige Canoner af 36 og 24pundiger Calibre, efterdi Volden der ophører. Til en Erindring om Nye Holms Anlæg og ORLOGS-SKIBENES sikkre HUK at ligge i, er af Kong Christian den Femte slagen en meget stor Medaille, paa hvis ene Side eller Aversen staaer Kong Christian den Femtes Brystbillede med Inscription: Christianus V. D. G. Rex. Dan. Norv. Vand. Goth. Under Kongens Brystbillede staaer Medailleurens Navn: BART. MEYER. Paa Reversen eller den anden Side sees Nye Holm og det Nye Værk andlagt midt i Søen, samt en Deel tiltaklede Orlogs-Skibe at ligge i deres apterede Huk ved Nyeholm. Endvidere sees her et Skib at passere igiennem Bommen midt imellem Nyeholm og Stadens Toldbod, som ogsaa her forestilles, tilligemed en Deel af Citadellet FRIDERICHSHAVN. Paa Stadens Rheed uden for sees en Deel Skibe deels at seile, deels at ligge for Ankers. Og inden for Bommen sees ogsaa Skibe at ligge paa Strømmen. I Luften forestilles over Orlogs-Skibene Guds Varetægt over Israels Børn paa deres Reyser ved en Skyestøtte og ved en Ildstøtte, hvorunder staaer disse to Ord: His. Ducibus. Exod. XIV. Neden til i Exerquen ere at læse disse Ord: Nec irritantes, Nec irritandæ. Og rundt omkring læses denne Inscription: Sic. Stant. Conspicuæ. Regali. in. Sede. Carinæ. Et. Bene. Muniti. Castella. Natantia. Regni. 1692. Denne store Medaille vejer 22 Lod 3 Qvintin i Sølv. See LAURENTII Musæum Regium Tab. XVII No. 54.

Saasnart man fra Toldboden kommer over Bommens Flydebroe


358

ind paa Nyeholm, er der en liden, grundmuret Vagt, besat med Matroser, for hvis vagthavende Søe-Officeer enhver uberættiget Tilgaaende maa anmælde sig, i hvad Ærinde han agter sig at gaae ind paa Nyeholm, og om det maa være ham tilladt eller bliver ham nægtet. Her inde paa Nyeholm seer man allerførst den prægtige, grundmurede HOVED-VAGT, hvis Bygnings forreste Facade er 40 Alen breed, bestaaende af een Etage 8 Alen høy, hvis Forspring 16 Alen breed er neden til ziret med tre store Arcader, hvor Indgangen er til Corps de Garde, og oven over med en Etage 6½ Alen høy, hvis Frontispice af 5 Alnes Høyde er ziret med Kong Christian den Siettes dobbelte Chiffre med Krone over. Det Italienske Tag paa denne ziirlige Bygning er prydet med et proportioneret, giennembrudt Spiir, som oven til er fladt og decoreret med en lukt Krone, igiennem hvis Midte opstaaer en stor Flagstang, fra hvilken udstikkes og vajer det store Danske Orlogs-Skibs-Flag. Fra Jordens Overflade til Kron-Knappen regnes 32 Alnes Høyde. Denne Hovedvagt er saa rummelig og stor, saa og forsynet med saa mange ziirlige og beqvemme Værelser, at den i Nødsfald kand beboes af en maadelig Familie. Aarsagen, hvorfor denne Corps de Garde er af saa usædvanlig Begreb, er denne, fordi den er ey allene indrættet for den daglige Vagt, som commanderes af en Capitain af Søe-Etaten. Men endog at den i Krigstider kand modtage en Officeer af høyere Rang for at commandere det her værende store og formidable Batterie, der med en Mængde af store Canoner er beplantet. Aftegningen paa Nyeholms Hoved-Vagt sees i THURAS Hafn. Hod. Aar 1748. Tab. LXXXIII.

Dernæst her paa Nyeholm falder i Øynene den konstige, store, indmurede SKIBS-KRAHN, som bruges til at indsætte Master i Orlogsskibene med. Den seer ud neden til som et stort, grundmuret Taarn, der er 45 Alne eller 90 Fod høyt og 30 Alne breed. Men af Bygningens Overdeel udstikker den øverste, egentlige Krahn, hvis Structur over Bygningen ikkun sees i frie Luft. Den indvortes Indretning er ind-


359

deelt i ordentlige Etager, hvilke endog kand tiene til Magaziners Bevaring. Men den øverste, egentlige Krahn, som sees at staae i frie Luft over Bygningen, er fra øverst til det nederste saa konstig forbunden med alt det øvrige Tømmer, at det ey er mueligt, at den kand rokkes eller bevæges, til mindste Hinder i at bruge den. Bygningens udvendige Mure tiener kun til at bevare Tømmerværket fra Forraadnelse; thi Krahnens Bygning og Tømmerets indvortes Forbinding med hinanden er saaledes beskaffen, at Krahnen uden Murens Hielp kand bære sig selv. Og endskiønt den øverste Deel af saadan en Krahn, som er frit i Luften, kand forgaae og faae Skade, saa er det beskadigede Stykkes Istandsættelse og Reparation kun af ringe Bekostning imod den øvrige Deel, som tiener til Krahnens Reisning, hvis indvortes Forbinding er og forbliver altid i fuldkommen Stand formedelst Muren, som omgiver den. Aftegning paa denne med Muur omgivne store Skibs-Krahn sees i THURAS Hafn. Hod. Aar 1748 Tab. LXXXIV pag. 227.

Paa Nyeholm bygges nu omstunder alle de Kongelige Danske Orlogs-Skibe og Fregatter. Man seer her adskillige Skibbygger-Værfter, hvor slige Krigs-Skibe aarlig bygges og at staae paa Stabelen. Man seer her to Huuse af særdeles Begreb. I det ene af dem bruges den nederste Etage, og i det andet bruges den anden Etage til at afslaae paa Gulvet de saa kaldte Spanter eller Modeller, hvorefter Tømmeret tilhugges. Ved Enden af det første Spant-Huus er en Bygning, indrættet med en Sahl for det Høykongelige Huses Personer, naar de ere her nærværende for at høre den hellige Tale eller Prædiken, som ved ethvert nyebygt Orlogsskibs og Krigs-Fregats solenne Udløb af Stabelen holdes for et Bord i bemælte Sahl af Provsten ved Holmens Kirke over et bibelsk Sprog. For og efter Talen siunges det Vers: I Jesu Navn etc. accompagneret med Instrumental-Musique. Naar Talen er endt, træder det Høykongelige Herskab ud paa den Balcon eller Vægtergang, som er uden for samme Sahl, for samme-


360

stæds at tage Skibets Udløb i allerhøyeste Øyesyn. Endvidere seer man en stor Smiddie, store og kostbare Magazin-Huuse, hvori forvares alle Slags Skibs-Redskaber, Takkelage og deslige, hvad Navn have kand, som til Orlogs-Flaaden at equipere udkræves. Man seer ogsaa et Chalouppe-Huus, hvor Orlogs-Skibenes tilhørende Chaloupper bevares fra Regn, Slud og Solens Heede at beskadiges af. Langs med Nyeholm indenfor Toldboden ligger alle de Kongelige Orlogs-Skibe i to Linier fordeelte. Lige fra Bommen og til Christiansholm langs uden om alle Orlogsskibenes Huk gaaer en small Flydebroe, som er 1600 Alne lang. Midt paa samme Broe er en liden Vagt. Denne Flydebroe aabnes, naar eet eller andet Orlogsskib skal hahle ud eller ind af sin Huk.

§. 31.

CHRISTIANSHOLM er det Danske Søe-Arsenal, som bevarer all Amunitionen til Orlogs-Flaaden. Christiansholm ligger imellem Nyeholm og Christianshavn, og bestaaer af to meget store i Søen indpælede og opfyldte Holme, hvilke ved Broer ere sammenføyede med hinanden. Sidst i Kong Friderich den Fierdes Tid begyndte en Borger i Staden ved Navn MOTZMANN at lade indpæle et vist Stykke i Søen paa de fladeste Grunde og dernæst at lade det opfylde for at indrætte Stædet til en Skibs-Kiølhalingsplads. Hvorudover dette Stæd blev i mange Aar kaldet MOTZMANNS-PLADS. Men da Mandens Hensigt var priisværdigt; men hands Ævne og Formue ikke kunde fuldføre det begyndte Arbeide, endskiønt det var dog viidt avanceret; men ved Tidens Længde forfaldt og ei blev fuldført til Fuldkommenhed. Saa foretog Kong Christian den Siette Aar 1736 at bringe dette begyndte Arbeide til Fuldkommenhed, hvorpaa et langt større Stykke af de flade Grunde i Søen sammestæds blev indpælet til ommældte Motzmanns-Plads for at faae den af en tilstrækkelig Størrelse til et ordentlig SØE-ARSENAL eller TØYHUUS for Søe-Etaten, hvorpaa al den opfyldte Plads efter Kongelig Befaling blev kalden CHRISTIANSHOLM. Til at opfylde med


361

brugte man al den Jord og Mudder, som ved konstig indrættede Mudder-Pramme (paa hvilke vare et Hiul med 16 à 20 store Jern-Spande) blev optagen af Søe-Bunden i Havnen, saa at denne indpælede Plads blev i 2 à 3 Aar gandske opfyldt til en meget stor Holm. Paa Christiansholm seer man to store, grundmurede Arsenaler eller Søe-Tøyhuuse med tilbygte Fløye. Arsenalerne bestaaer af tvende Hoved-Fløye, hvilke ere i Midten sammenføyede med en Corridor eller Gang, hvorover man kand gaae fra den anden Etage i den ene Bygning til den anden Etage i den anden Bygning. Hver af disse Arsenal-Bygninger er 150 Alne lang og bestaaer af to Etager. Paa den underste Etage af hver Fløy ere 20 store Porte, hvor alle Rapperter til heele Orlogs-Flaadens Canoner giæmmes i den ziirligste Orden. Paa den anden Etage af hver Fløy, som fremviiser 20 Fag Vinduer, giæmmes alle Slags Skibs-Gevæhr, Armatur, og al den øvrige Ammunition, som ligeledes hører til Orlogs-Flaaden, sees rangeret i den behageligste Orden og i en forunderlig stor Mængde, saa at alt hvad til ethvert Orlogs-Skibs Udrustning i sær udfordres, er paa sit Stæd for sig allene samlet. Den grundmurede Corridor, som sammenføyer begge disse lange Arsenal-Bygninger, er 22 Alne lang, ziret med tre Porte og en Altan. Over den mellemste Port, som er den bredeste, sees en meget smuk Decoration, udhuggen i Steen, forestillende nederst det Kongelige Danske Vaaben med sine Afdeelinger og en Krone derover. Men øverst Kong Christian den Siette i Kronings-Dragt, omgiven med en Deel Krigs-Armatur. Igiennem denne Coridors Port falder Hoved-Indgangen til den bag disse Arsenaler værende store Plads. Bag ved disse Arsenaler ligge paa bemældte Plads opstablede Tøyhusets Forraad af Bomber, Kugler og Knipler, som ere indelukte formedelst en Brandmuur, der støder til begge Side-Fløyene. Paa Pladsen for til ligge Canonerne til heele Flaaden i Lagviis til ethvert Skib af Orlogs-Flaaden, og paa et Bret ved hvert Lag staaer mahlet det Skibs Navn, hvortil de henhøre. Af Bygninger er her et Barcasse-Skuur,


362

hvori de store Skibs-Baade staae, en stor Krahn, saa og en Bygning, hvori er en Artillerie-Skole, nogle Contoirer og en Corps de Garde eller Vagt, hvilken, naar Orlogs-Skibene ere hiemme, besættes med en Søe-Lieutenant og Constabler. Men naar Flaaden er ude, besættes af en Ober-Canonerer og Matroser.

Foruden dette Kongelige Søe-Arsenal paa den ene Øe seer man paa Pladsen af den anden Øe i den deiligste Orden liggende det grove Artillerie, baade Jern- og Metal-Canoner af forskiællig Calibre, saa og et stort Antal Metal-Mørsere. Ligeledes finder man de dertil henhørende Canon-Kugler, Stang-Kugler, Knippe-Kugler og Bomber, liggende afdeelte med en ordentlig Indretning. Ved første Ankomst paa Christiansholm falder i Øynene to store Columnæ Rostratæ, som ere hensatte her for at forøge Pladsens Ziir. Disse tvende Støtter vare forfærdigede i Kong Christian den Siettes Tiid og bleve brugte som en Æreport den XI. Decembr. Aar 1743, paa hvilken Dag den Engelske Kronprintzesse Lovisa (som var Kong Friderich den Femtes Dronning) holdt sit høytidelige Indtog i Kiøbenhavn og da passerede midt imellem disse to Columnæ, hvilke paa den Dag vare opsatte uden for Gammelholm ved Søe-Commissariatet eller Admiralitætet tværts over Gaden. Aftegning af begge Søe-Arsenalets Bygninger, tilligemed Corridoren sees afstukne i Kobber udi THURAS Hafn. Hod. af Aar 1748 Tab. LXXXII. Men Columnæ Rostratæ, tilligemed Søe-Arsenalets tvende Bygninger sees i E. PONTOPPIDANS Atlas Daniæ Tom. II.

Endvidere seer man til Christiansholm henhørende to andre Øer eller Holme, paa hvilke ere nogle meget lange Huse af 500 Alens Længde, hvori giæmmes Masterne til de Kongelige Orlogsskibe, saa og alle Skibs-Mersene til hver Mast, samt de store Skibs-Ankere. Til en Symmetrie med de to anførte staaende Bygninger ere hen ad Nyeholm til byggede tvende ligesaadanne Længder, som kaldes NYE-


363

HOLMS TAKKELAGE-HUUSE. Man seer ogsaa et stort Huus, hvori de store Skibs-Baade eller Barkasser ligge forvarede. Christiansholm ligger næstendels lige over for Nyehavn.

§. 32.

Citadellet FRIDERICHSHAVN, beliggende ud til Kiøbenhavns Rheed ved Siden af Stadens Toldbod, og er andlagt til Stadens og Orlogs-Flaadens Beskiærmelse. Dette meget faste Kastell er andlagt af Kong Friderich den Tredie og bærer sit Navn efter samme Konge. Af Begyndelsen var dette Kastel ei saa vitløftig; thi vel blev det andlagt Aar 1658, men efter Stadens Beleiring og Souverainitætens Indførsel blev det Aar 1663 sat i fuldkommen Stand. Om dette Kastells Andlæg kand efterlæses B[aron] L. HOLBERGS Danmarks Historie Tom. III. pag. 553 og 601. Dog blev i Kong Christian den Femtes Tid en Forandring i Fortificationen foretagen og sat i en bædre Forsvars-Stand. De halve Bastioner bleve giorte til fem heele og dobbelte Bastioner, samt forsynet med dobbelte Grave og Volde. Kastellet har to Porte, af hvilke den ene gaaer til Staden ved Toldbod-Vej en og kaldes Siælland; men den anden gaaer ud til Marken og kaldes Norwegen. Udi dette Kastell seer man skiønne Baraqver, indrættede til Garnisonen, alle opførte af lutter Grundmuur, at formeere lange og brede Gader, trukne efter Snor og i lige Linie, saa og besatte med Lindetræer.

Midt i Kastellet seer man den store Parade-Plads. Ved den ene Ende af samme Plads ligger Commendantens anseelige, grundmurede Residenz, i hvis Frontispice sees Kong Friderich den Fierdes Navn i dobbelt Chifre med Krone over, og neden under staaer det Aarstal 1725. Bag ved denne Gaard er en anseelig Hauge. Foruden Commendantens ere ogsaa flere Kongelige Betienteres Gaarde, Proviantgaarden med Bagerset, Tøyhuset, alle af Grundmuur. Ved den anden Ende af forommældte Parade-Plads seer man:


364

KASTEL-KIRKEN, som fører Navn af FRIDERICHSHAVNS SLOTSKIRKE. Den er bygt af Kong Friderich IV, da den første Grundsteen til Kirkebygningen blev lagt i July Aar 1703, og blev Kirken fuldført i næstfølgende Aar og indviet den 26. Septembr. Aar 1704 af den Siællandske Biskop, Dr. HENRICH BORNEMANN. Kirkens Hoved-Facade er 52 Alen lang, ziret midt paa med et lidet, giennembrudt Taarn. Over Kirkeportalet staaer i Steen udhuggen Aarstallet 1704, og i Frontispicen sees Kong Friderik den Fierdes Navn i Chifre med Krone over. Vel er Kirken kun liden, men meget næt, tilstrækkelig lyys og stor nok baade til at rumme Kastellets Garnison med samtlige Officiantere, som boe og høre til Kastellet; men Kirken kand ogsaa rumme et Antal af Stadens Indvaanere, som besøge samme Kirke, fordi de boe i Nærheden ved Kastellet. Kirken har ogsaa et smukt Orgelværk. Af Begyndelsen var Kastell-Kirken i mange Aar annecteret til Den Herre Zebaoths-Kirke, saa at Sogne-Præsterne og Capellanerne ved Garnisons Kirke alternerede at prædikke Dansk og Tydsk For- og Eftermiddag alle Søn- og Hellige-Dage i Kastell-Kirken, og een af Garnisons-Kapellanerne maatte altid i en vis Tids-Rum alternatim boe i Kastellet for Syges Skyld. Men efter et Kongeligt Rescript af 9. January 1739 fik Citadel-Kirken sin egen Sogne-Præst, som fik Navn af Slotspræst og tillige Rang og Sæde med Sognepræsterne i Kiøbenhavn. Og blev i Citadellets Baraquer indrættet fornødne Værelser for ham til frie Beboelse. Fra den Tid have følgende Mænd været SOGNE-PRÆSTER VED FRIDERIGHSHAVNS SLOTS-KIRKE, nemlig: 1. Hr. LUDVIG HARBOE, kalden den 14. July 1738 til øverst Gapellan ved Garnisons-Kirken i Kiøbenhavn og Citadellet Friderichshavns Kirke. Aar 1739 den 9. January blev han den første Sogne-Præst til samme Citadelle Friderichshavns Slots-Kirke. Aar 1741 blev han sendt som General-Visitator til Island. Aar 1743 blev han Biskop i Trondhiems Stift i Norge. Aar 1748 blev han adjungerende og succederende Biskop i Siællands Stift. Aar 1757 den 4. April tiltraadte han det Siællandske Biskopdom. (See meere om ham i dette Skrifts Første Tome pag. 17. Han døde Aar 1783 i Juny).


365

2. Hr. DAVID PONTOPPIDAN, blev den 21. July Aar 1741 Præst i Citadellet Friderichshavn, men Aar 1757 den 9. April Sogne-Præst ved Hellig Geistes Kirke i Kiøbenhavn, hvor han døde. See dette Skrifts Første Tome pag. 365.

 

3. Hr. CHRISTIAN MICHAEL PRIEBST, blev Aar 1757 den 14. April Garnisons-Præst ved Citadellets Friderichshavns Slots-Kirke. Aar 1760 den 10. Octobr. blev han Dansk Sogne-Præst ved Den Herre Zebaoths Kirke, hvor han døde den 20. April 1774.

4. Hr. ANDREAS SPARRE DELGAST, blev Aar 1760 den 22. Decembr. Præst til Friderichshavns Slots-Kirke, hvor han døde den 15. Octobr. 1766.

5. Hr. JESS WESTER BIØRNSEN, kalden Aar 1766 til Præst i Kastellet. Aar 1772 blev han Sogne-Præst ved den Tydske Kirke i Helsingør, samt Slots- og Garnisons-Præst sammestæds, hvor han døde Aar 1786.

6. Mag. CHRISTIAN BASTHOLM, blev Aar 1767 Præst ved den Evangeliske Kirke i Smyrna i Asien. Aar 1772 den 23. April blev han Præst i Kastellet. Derefter Doctor Theologiæ. Aar 1777 blev han Sogne-Præst til St. Olai Danske Kirke i Helsingør. Men efter tre Fierdings-Aars Forløb blev han Første Danske Hof-Prædikant, og Aar 1782 den 4. Septembr. blev han Confessionarius Regius.

7. Hr. NICOLAI RABEN, blev Aar 1778 den 4. Marty Præst i Kastellet. Derfra kalden den 17-July 1782 til Sogne-Præst i Slangerup Kiøbstad i Siælland; blev Provst i samme Herred.

8. Hr. CHRISTIAN KOCK, blev Aar 1782 den 25. Septembr. kalden til Præst i Kastellet.

Ved Kirken er oprættet en Fattiges Skole, hvis Lærer er Kirkens Cantor, som ogsaa har frie Værelser til Beboelse indrættet i Baraquerne.

Udi dette Kastell bevares ofte Stats-Fanger i et Fange-Huus, beliggende bag ved Kirken, men er dog saaledes indlemmet med Kirken, at Arrestanterne sammestæds i deres Fængsels-Stuer høre Prædiken uden at føres ind i Kirken. Iblant de Stats-Fanger, som her have siddet, er i sær bekiendt den ulyksalige Rigs-Kantzler Græv PEDER GRIFFENFELDT. (See L. HOLBERGS Danmarks Historie Tom. III, pag. 676). Den svenske General-Felt-Marschal Græv MAGNUS STEENBOCK, som var bleven fangen i Tønningen den 17. May Aar 1713,


366

blev bragt i Arrest i dette Citadell den 17. Novembr. 1714 Formedelst utilladelig Brev-Vexling med Sverrig, og fordi han mod sin Eed søgte hemmelig at undvige og døde her den 23. Febr. 1717. Capitain JOHN NORCROSS, som søgte ved Charlottenlund at overraske og bortstiæle Kong Christian den Siette som Kronprintz, sad her indesluttet i et Fangebuur og døde sammestæds efter mange Aars Forløb, hvorom kand læses JOHN NORCROSSES Levnet in 8. udgivet af CASPAR PETER ROTHE, Khvn. 1756. Græv JOHAN FRIDERICH STRUENSEE, Kongelig Geheime-Cabinets-Minister, med den Myndighed, at de Cabinets-Ordre, som han havde parapheret og i Kongens Navn udstædt under Cabinets-Segl, skulle have den samme Gyldighed som de af Kongen egenhændig skrevne og skulle strax efterleves saavel af Collegierne som Under-Betienterne i Følge den Kongelige Ordre til Finantz-Collegium udstædt Aar 1771. Men al hands store Herlighed endtest den 17. January Aar 1772, da han blev af sit Gemak paa Christiansborgs Slot om Natten efter Kongelige Ordre arresteret og henbragt i Citadellet Friderichshavn, hvor han strax blev sluttet i Jern og Fængsel. Hvorpaa en Kongelig Commission blev andordnet for at undersøge hands begangne Forbrydelser og samme at paakiende. Dommen faldt den 25. April næstefter, at han formedelst begangne Crimen Læsæ Majestatis i høyeste Grad &c. havde forbrudt Ære, Liv og Gods, den høyre Haand af hannem levende at af hugges, Hovedet ligeledes med en Øxe at afhugges, Kroppen at parteres og lægges paa Steile og Hiul; Hovedet med Haanden at sættes paa en Stage, samt hands grævelige Vaaben af Bøddelen sønderbrydes. Hvilken Dom, efterat den af Kongen var approberet og underskreven den 27. April, blev Dagen næstefter, som var den 28. April Aar 1772, exequeret paa et for samme Execution paa Fælleden imellem Nørre- og Øster-Port oprættede Echaufaut. Følgende latinske Chronodistichon bevarer i faa Ord hele Historien til Eftertiden, nemlig: Factum selv, Aarstallet 1772, Mandens Navn, hvad han var, og hvad han blev den 17. January,


367

da han blev arresteret og bragt ud i Kastellet. Sic Regi Maia Multa STRUENS - SE Perdidit Ipse, En VJnCtVs CLaVstrô, qVJ MoDò Prætor erat. Hvilket latinske Elegiacum kand oversættes omtrent saaledes:

Jeg vilde kasted Thronen om,
Men derved faldt i Dødens Dom,
Jeg hærskede med Vold og Trængsel,
Men derfor selv fik Baand og Fængsel.

Samme Dag blev selvsamme Døds-Dom ogsaa exequeret over Græv ENWOLD BRANDT (som ogsaa forommældte 17. January blev om Natten paa sit Gemak paa Christiansborgs Slot ligeledes arresteret tilligemed Græv Struensee og henbragt i Fængsel i Citadellet Friderichshavn) efter at Græv Brandts Forbrydelser ligeledes af forommældte Kongelige Commission vare undersøgte og paakiendte, og Commissionens Dom af Kongen confirmeret.

Udi det saa kaldte Struenseeske Værelse blev Aar 1789 den [5. Marty] hensat og arresteret som en Staats-Fange den Svenske Baron [Lars] BENTZELSTIERNA.

Ved Citadels-Pynten er Aar 1786 i Juny andlagt tvende Flaader, hvorpaa ere indrættede syv tillukkede BADEKAMRE med rummelige igiennem flydende Vandkasser, hvoraf de sex til Brug for alle honette Folk overlades imod en liden Douceur til Opvarteren, hvilke og forsyner Kamrene med rene og tørre Haandklæder. I tvende af bemelte Kamre ere tillige indrættede de saa kaldte SKRÆK- eller DRYPPE-BADE til behagelig Afbetiening. Og skulle flere deraf behøves, kand samme indrættes i de andre Kamre. Adgangen til benævnte Stæd er uden for Citadellet over den nye, runde, planerede Vey. Da salt Vands kold Badning er i mange Tilfælde tienlig og styrkende for Legemet, men hidintil ei har været nogen beqvem Leilighed dertil i Nærheden af Staden for honette Folk, saa er, for at afhielpe denne Mangel disse Badekamre her andlagte ved Citadels-Pynten. Dette


368

Badehuus med Dryppe-Machiner, som om Sommeren har lagt uden for Kastellet, ligger nu om Vinteren ved Langebroe ved den Appelbyeske Kiølhalings-Plads. Men Aar 1787 i May blev dette Badehuus forflyttet bort fra Langebroe hen til den første Pæl ved Kiøkken-Kurven tilligemed et NYT BADEHUUS, ligeledes med fire Kammere. Ved Enden af Kastels-Veyen fra Toldbodvejens Begyndelse indtil Østerport staaer en lang, grundmuret Bygning, som Aar 1781 blev opbygt til at være en stor, muret Reberbahne for den Grønlandske, Islandske, Finmarkiske og Færøiske Handel; men Aar 1785 blev den solgt til Artilleriet, og er nu samme Bygning indrættet til Artilleriets Rustvogne, Krud-Karrer &c., som her staae bevarede.

§. 33.

ØSTER-PORT, beliggende for Enden af den Plads Grønland. Det er allerede forhen mældt, at Øster-Port laae i fordum Tid for Enden af Østergade paa Hallands Aas, og altsaa med Rætte blev kaldet Øster-Port, fordi den vendte mod Østen. Men da Kong Christian den Fierde lod Kiøbenhavn paa denne Kant udviide og lod flytte Fæstningsværkerne videre ud, saa blev den gamle Øster-Port afbrudt. Og da den nye Port blev anordnet at være paa det Stæd, hvor den nu staaer, saa lod man den nærværende Port for Sædvanes Skyld beholde samme Navn af Øster-Port, skiønt den egentlig vender mod Norden. Igiennem denne Port falder Reysen ned til Helsingør. Denne Øster-Portes Bygning var i Kong Friderik den Fierdes Tid saa forfalden, at høybemælte Konge lod den Aar 1708 af nye opmure. Øster-Ports Facade ud mod Marken er 13½ Alen i Breden. Porten er 6 Alen bred og 7 Alen høy. Men det hele Portal er i Midten 12 Alen høy. Paa begge Sider af Porten er den ziret med to Danske Pillarer. Midt over Porten under Gesimsen sees Kong Friderich den Fierdes Navn i dobbelt Chifre med Krone over og paa hver Side decoreret med et Cornu Copiæ eller Overflødigheds-Horn. Derunder staaer: Anno


369

1708. Igiennem Øster-Port falder ei daglig saa stærk og jævnlig folkeriig Passage som igiennem de andre Stadens Porte. Aftegning af Øster-Ports Facade sees i THURAS Hafn. Hod. af Aar 1748 Tab. VII pag. 38.

Inden for Øster-Port stode tilforn i Bastionerne hist og her paa Voldene adskillige KRUD-TAARNE, som tiente til Pulver-Magaziner, hos hvilke hver i sær stod en Skildvagt. Men da det Krud-Taarn, som stod i Bastionen ved Øster-Port, sprang i Luften Onsdag Formiddag Kl. 9 den 31. Marty Aar 1779, hvori laae 500 Centner Krud, uden at viide eller kunde nogensinde udgrandske, hvad Aarsagen dertil kunde være. Ved hvilket forskrækkelige Stød alle Tage og Vinduer i Nyeboder og de omkring liggende Gader samt i Citadellet bleve gandske sønderslagne, samt de tvende paa Volden i Nærheden ved samme Krudtaarn staaende Veyr-Møller gandske ruinerede. Rystelsen gik over heele Byen, saa at Vinduer og Dørre sprang op paa langt fraliggende Stæder. Af samme Krudtaarn var ikke det mindste, ja ikke eengang de store Grundstene, at see tilbageblevne paa Stædet. Elleve Mennesker bleve ved dette ulykkelige Tilfælde ihielslagne. Saa bleve nu efter den Tid alle Fæstningens Krudtaarne eller Pulver-Magaziner andlagte uden for Staden paa Amager.

Paa Øster-Ports CONSUMPTIONS-CONTOIR eller ACCISE-BOD, som ligger strax uden for Stadens Revelin og yderste Fallebom, er udi Aaret 1778 følgende Vahre til Indførsel igiennem Øster-Port i Staden blevne consumptionerede, nemlig:

Aal røged 23 Lpd. Agerhøns 42 Par. Agurker 15 Tdr. Baandstager 11950 Stkr. Bark 21 Læs. Blommer 5 Tdr. Rugbrød 115 Lpd. Duer 46 Par. Grønne Erter 39 Tdr. Gule og graae Erter 22 Tdr. Fasaner 7 Par. Fiær og Duun 4 Lpd. Fisketunger 280 Snese. Flesk 70 Sider. Frugt 487 Tdr. Giæs 679 Stkr. Grise 116 Stkr. Gryn 26 Tdr. Harer 54 Stkr. Havre 262 Tdr. Huder 324 Stkr. Høe og Halm 2711 Læs. Høns 354 Par. Blomkaal 290 Skok. Grønkaal 20 Læs. Hvid og rød Kaal 316 Skokke. Kalkonske Høns 177 Par. Fede Kalve 79 Stkr. Spæde Kalve 35 Stk. Kalveskind


370

197 Deger. Færsk Kiød 1462 Lpd. Kirsebær 18 Td. Kramsfugle 378 Stkr. Kyllinger 716 Par. Lam 1036 Stkr. Lammeskind 165 Deger. Løg 12 Tdr. Hvedemeel 89 Lpd. Rugmeel 98 Tdr. Melk 21 Tdr. Nødder 3 Tdr. Ost 21 Lpd. Rødder og Roer 341 Tdr. Ræveskind 29 Stk. Snipper 15 Par. Smør 5 Tdr. Svin 117 Stkr. Brændetørv 4036 Læs. Vogntømmer 19 Læs. Uhrhøns 45 Stk. Langflakt Brændeved 1793 Læs. Vox 23 Lpd. Æg 1372 Snese. Ænder 461 Par.

§. 34.

Ved Kiøbenhavn uden for Nyeholm paa Kiøbenhavns Rheed ere Aar 1787 begyndt at andlægges DEFENSIONS-VÆRKER af Kong Christian den Syvende. For at befordre Arbeidets Fremgang ved disse efter Kongl. Majts. Resolution andlæggende Defensions-Værker her paa Kiøbenhavns Rheed og for at forekomme al Hinder og Uleilighed saavel for dette Arbeide som for de passerende Skibe og Fahrtøyer udkom en trykt Plakat fra Det Kongel. Admiralitæts- og Commissariats-Collegio af 29. Juny 1787, i hvilken Plakat alle Søefahrende bleve advarede, at de ikke passere over Refshalen, hvilket herefter indtil videre ikke kand tillades. Men at Skibene i dets Stæd gaae imellem Stubben og Refshalen. Ligeledes at Sand-Prammene, som pleje at passere imellem Nyeholm og Lunetten ud paa Refshalen, skal ved Indsegling og Udsegling, efter Omstændighederne af Vind og Vand, holde sig saa langt fra Muderprammene, som maatte ligge under Varpene, for ey (ved deres Røer) at fange samme. Paa Nye Holm er Aar 1787 indrættet et DEFENSIONS-CONTOIR, hvorunder alt det, som angaaer bemælte Defensions-Værker, henhører.