Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kobenhavnshistorie.dk/public_html/templates/sfkh_l11/functions.php on line 194

Indholdsfortegnelse

[371]

ELLEVTE KAPITEL

OM

ST. ANNÆ VESTER-QVARTEER

I. ST. ANNÆ VESTER-QVARTEER i Henseende til dets forrige Inddeeling og Strækning, begyndte med Gaarden No. 2 i Gothersgaden, derfra den nordre Side af Gothersgaden op til Volden om Rosenborg Hauge og Slot langs med Stokhuuslængden omkring Nyeboder til Store Kongens Gade og den vestre Side af Store Kongens Gade ned til Gothersgaden, hvor dette Qvarteer begyndte.

II. ST. ANNÆ VESTER-QVARTEER i Henseende til den nye Inddeeling efter Plakaten af 3. Juny Aar 1771 indbefatter nu omstunder følgende Gader, nemlig: Adelgaden, Borgegaden, Store Kongens Gade, alle Tværgaderne imellem Norges og Kongens Gade, Helsingørs Gade, Dronningens Tværgade, Prindsens Gade, Rigens Gade, Sølvgaden, alle Nyboders Gader, Stokhuusgaden.

III. ST. ANNÆ VESTER-QVARTEER, tilligemed ST. ANNÆ ØSTER-QVARTEER udgiør, som forhen pag. 241 mældt er, tilsammen eet Borger-Compagnie, som kaldes ST. ANNÆ COMPAGNIE, hvis Fahne er allerede beskreven ved det X. Kapitel IV, pag. 242.


372

IV. Den efter Kongelig Befaling anordnede QVARTEER-COMMISSARIUS og QVARTEER-BETIENT, som er befalet at boe i St. Annæ Vester-Qvarteer for at skulle paaagte under Stadens Politiemester alt, hvad den almindelige Orden vedkommer, skal til et udvortes Distinctions-Tegn bære paa sin sølvgallunerede Hat en Cocarde eller Baand-Sløyfe af grøn og rød Coleur.

V. Om Stadens GADER, som henhøre under ST. ANNÆ VESTER-QVARTEER, er følgende mærkværdigt i Henseende til de ældre Tider, saa og Egnens Situation at andføre:

A. GOTHERSGADE, en meget lang, snorræt, breed og anseelig Gade, som giør Skilsmisse imellem Gammel- og Nye-Kiøbenhavn; thi Gadens søndre Side hører til det Gamle Kiøbenhavn og dens nordre Side hører til det Nye Kiøbenhavn. Man kand i denne Gade see fra den ene Ende af Staden til den anden Ende, eller fra Nørre Vold til Enden af Nyehavn. Thi da den nordre Side af Gothersgaden gaaer lige fra Volden i en snorræt Linie med Kongens Nye Torv og Nye-havns Huuse paa Byens Side ned til den yderste af Nyehavn, som kaldes Hovedet, saa er denne lige Linie 2124 Alen lang. Gothers-Gade er andlagt paa de opfyldte Graver af Stadens gamle Fæstningsværker, hvilke bleve sløyfede, da Kong Christian IV udviidede Stadens Grund og Befæstning, og forflyttede Øster-Port fra Enden af Østergade til det Stæd, hvor den nu sees at staae paa. Udi Gothersgaden er Hoved-Indgangen til den prægtige Rosenborgs Slots-Hauge, som alle Dage staaer aaben til en fornøyelig Spatseregang for Stadens honette Indvaanere. Bemælte Hauge er indhegnet med en overmaade lang Brandmuur ud til denne Gade. Udi Gothersgaden No. 136 er andlagt en REAL-SKOLE for Døttre efter Stifterens EMANUEL BALLINGS Plan. Den blev høytideligen aabnet den 13. Novembr. 1787 og indviet ved en Tale, holden af Professor P. Hansen, Sogne-Præst ved Hellig Geistes Kirke.

B. BORGERGADE er en snorræt andlagt Gade, som fra Gothersgade gaaer ud til Nyeboder.


373

G. ADELGADEN er ligeledes en snorræt andlagt Gade fra Gothersgade ud til Nyeboder. I denne Gade er paa det Stæd, LINDEN kaldet, No. 247, andlagt en SKYDE-BAHNE, hvor et borgerlige BUE-SKYDE-SÆLSKAB forlyster sig aarligen i Juny Maaned med at afskyde en Lystfugl efter Præmier af Sølv-Gevinster. Dette Sælskabs Interessentere skyde her med Bue og Piile, men ikke med Skydegevæhr med Krud og Kugle. Dette Sælskab staaer ikke i nogen Forbindelse med Det Kiøbenhavnske Skyde-Sælskab eller Danske Compagnie, om hvilket er mældt i dette Skrifts Første Tome pag. 388, 389.

D. HELSINGØRS-GADEN er en liden Gade, som gaaer fra Borgergaden til Adelgaden.

E. PRINDSENS GADE, en Tværgade imellem Adelgaden og Borgergaden.

F. SØLVGADEN er snorræt andlagt. Ud til denne Gade vender den ene Side af Rosenborg-Slots Hauge. Ligeledes den vestre Side, hvor Indgangen er til de Kongelige Caserner. I denne Gade er ogsaa en privilegered SKYDEBAHNE, No. 387, hvor et oprættet SKYDE-SÆLSKABS Lemmer eller Interessentere foretage sig en aarlig Øvelse i at skyde med Gevæhr og med Pistol-Skyden efter en forfærdiget Pelican eller Papegøye. Dette Skyde-Sælskab har ey heller nogen Connexion med Det Kiøbenhavnske Skyde-Compagnie, hvis Skydebahne er uden for Vesterport; men det er en Imitation derefter i alle sine Indretninger. Thi dette Skyde-Sælskab i Sølvgaden har ogsaa en aarlig Fuglekonge, som bærer et Kongebaand med et Sølv-Skildt. Ligeledes visse Sølv-Præmier, som ere: For Ringens Nedskydelse en Sølv-Skee, for den høyre Vinge en Sølv-Sukkerskee, for den venstre Vinge en forgyldt Potageskee, for Rumpen en Sølv-Fiskeskee og for Kroppens Nedskydelse en Sølv-Kaffekande, som er Konge-Gevinsten. Her holdes ogsaa ugentlig Skive-Skydning.

G. RIGENS GADE, i hvilken ligger det Aar 1668 opbygte GULDHUUS, som nu er et Kongeligt Manufaktur-Huus, hvorom fore-


374

kommer fuldstændig Efterretning i dette ellevte Kapitels [fjerde] Paragraph.

H. STOKHUUS-LÆNGDEN eller STEENKULSGADEN, saa kaldet af STOKKERHUSET, beliggende i denne Gade. Her er Indkiørsel til Rosenborg Slots-Hauge, samt Slots-Gartnerens Værelser. Dernæst et Kongelig Vasker-Huus. Om STOKKERHUSET forekommer Efterretning i dette ellevte Kapitels tredie Paragraph.

I. DRONNINGENS TVERGADE, er en smuk, breed Gade, men lukt i den ene Ende formedelst Rosenborg Slots-Hauge, som slutter for Enden af Gaden. Her ligger ABEL CATHRINES BODER eller Hospital, hvorom findes Efterretning i dette ellevte Kapitels femte Paragraph.

K. Om STORE KONGENS GADE eller NYE KONGENS GADE, hvis østre Side hører til St. Annæ Øster-Qvarteer, men dens vestre Side til St. Annæ Vester-Qvarteer, er allerede mældt forhen i denne Anden Deel det tiende Kapitel Lit. G. pag. 243.

VI. Udi St. Annæ Vester-Qvarteer forekommer følgende Kongelige Slot, publique Bygninger, Stiftelser &c. nøyagtigere at beskrives:

§. 1.

ROSENBORG-SLOT er et Kongeligt Lyst-Slot, liggende nær ved Nørre Vold, er bygt Aar 1604 af Kong Christian den Fierde, da dette Slot laae paa den Tid uden for Staden og var indrættet til et Lyst-Slot om Sommeren med en overmaade stor og prægtig Hauge, hvor høybemælte Konge kunde om Sommeren forlyste sig og tage frisk Luft. Her laae tilforn en stor Deel Huuse og Hauger, hvilke Kongen lod opkiøbe og nedbryde for at andlægge dette Lyst-Slot og Hauge. (See N. SLANGES Historie om Kong Christian IV, pag. 204). Men da samme Konge efter faae Aars Forløb lod Kiøbenhavn udviide og lod flytte Fæstningsværkerne paa denne Side langt videre ud, end de tilforn havde været, saa blev Rosenborg-Slot Aar 1608 indlemmet og


375

indesluttet inden Stadens Volde. (See N. SLANGES Historie pag. 244). Sønden for Slottet ligger den store og prægtige Rosenborg-Hauge, som er 925 Alne lang og 600 Alne breed, omringet med en Brandmuur ud til Gothersgaden, hvor Indgangs-Porten til Haugen er.

Rosenborg-Slot bestaaer kun af een Længde, som er 3 Etager høy. Dette Slot er ey stor af Bygning; men derimod er det af meget smuk udvortes Anseelse, allevegne meget næt og ziirlig prydet paa gothisk Maade med adskillige Billeder og andet Steenhugger-Arbeide. Mod Haugen har Slottet et temmelig høyt Taarn paa sex Etager med et anseeligt Spiir, i alt 87 Alne høyt. Men mod Slotsgaarden har Slottet tvende noget mindre Taarne, hver af dem er 63 Alne høyt, og imellem dem er endnu det fierde Taarn uden Spiir, 31 Alne høyt, i hvilket Opgangen er til alle Etager paa Slottet. Taget paa Hovedbygningen er med Kobber overalt belagt.

Slottet er omgivet med Graver og Volde, saa at det efter gamle Tiders Maade er ligesom befæstet. Af de forhen værende tvende Skandser er den ene Skandse demoleret Aar 1780. Og Aar 1781 blev opfyldt den Side af Slotsgraven, som ligger ud imod Volden. Slotsforvalteren, som boer her, fører altid Navn af Commendant, ligesom i en Fæstning, skiønt her ligger ingen bestandig Garnison, men hver 24 Timer afløses Vagten af Kjøbenhavns Garnison. Oprindelsen baade til Vagten og Commendantskabet er uden Tvifl at hente fra Regaliernes Bevaring her paa Slottet; thi man seer, at, naar en Kongelig Kroning skal skee, og Regalierne staae hos den Kongelige Hof-Juvelerer for at afpoleres og derefter til offentlig Skue og Øyesyn ere at see i visse Timer daglig i nogle Dage for Undersaatterne, at der er dobbelt Vagt for Hof-Juvelerens Gaard for Regallernes Skyld i værende Tid.

I DEN FØRSTE ETAGE paa Rosenborg Slot ere begge Deres Majestæters Kongens og Dronningens Gemakker, foruden nogle Cabinetter med konstig Malning og prydede med antique, men meget kostbare Meubler, nemlig:


376

1. KONGENS FORGEMAK. Her findes den ene Aabning af et Tale-Rør, som gaaer fra den ene Ende af Slottet til den anden Ende i Dronningens Forgemak. Igiennem dette Tale-Rør kand to Personer gandske tydelig tale med hverandre, skiønt de ere meere end 120 Fod langt fra hverandre, og en Deel Gemakker ere imellem dem. I dette Gemak er et konstigt og prægtigt Skab, som er indlagt med Metal, Perlemoor, Skildpade og slige rare Materier paa det smukkeste, saa og prydet med mangfoldige forgyldte Zirater. Hertil hører ogsaa en kostbar Stoel med støbt Sølv belagt og udziret med adskillige Sølv-Figurer. Sædet og Rygstykket er af rødt Fløyel med Sølv-Broderie. Dertil er et Bord paa en med Sølv belagt Fod. Begge Deele ere brugte i ældre Tider ved Geheime-Conseils Holdelse. Herved sees og adskillige gode Mahlerier og adskillige Stykker Huusgeraad af Zirater af støbt Sølv.

2. KONGENS MARMOREREDE CABINET, hvori stod et kostbar[t] Bord af Steen paa mosaisk Art i Italien forarbeidet, hvilket Aar 1782 er henflyttet i Medaille-Cabinettet. Et kostbart Vaskebækken, af støbt Sølv med adskillige Figurer og Zirater af Sølv beprydet, staaer paa en Fod af Ibenholtz, ligeledes med Sølv belagt. Tvende Fyhrplader af støbt Sølv og Sølv-Fødder. Foruden adskilligt kostbart af Meubel-Sager; deriblant Speile og Lampetter med Sølv-Rammer.

3. DERES MAJESTÆTERS SOVE-KAMMER har intet mærkværdigt. Herved er et Side-Cabinet med et Par kostbare Speile i Sølv udarbeidede Rammer.

4. DRONNINGENS CABINET, hvori sees et kostbart Speil med sit Bord og Gueridons med Sølv-Filigran Arbeide udziret, er af Dronning Charlotta Amalia bekostet. Et Skab med Skildpade udvændig beklædt og indvendig i Perspectiv indrettet.

5. DRONNINGENS FORGEMAK, hvori er den anden Aabning af ommældte Tale-Rør. Dette Gemak er overalt beklædt med adskillige gode Mahlerier i Paneel anbragt. Herved er et lidet Cabinet, hvori


377

Høysalig Kong Christian den Fierde endte sine Dage, hvis Indretning stedse er derfor vedligeholdt og uforandret. Iblant Meublerne sees et med Sølv beklædt Skab.

DEN ANDEN ETAGE af ROSENBORG SLOT bestaaer af adskillige smaa Gemakker. Deriblant ere:

1. Et Cabinet, som paa alle fire Vægge og under Loftet, saa og en oval Plads midt i Gulvet er belagt med folieret Speilglas, som sætter en Uvidende ved første Indtrædelse i Gemakket baade i Forundring og i en behagelig Forvirring. Thi een skulle ved sin Indgang meene, at han kom ind i en stor Sahl, hvor han fandt et stort Sælskab for sig her samlet, da han kuns seer sig selv allene overalt, og det i et lidet Værelse.

2. Nok et andet Cabinet, hvis Vægge rundt omkring ere skyflte med stærkt forhøyet, lakered Arbeide, hvorudi ere indfattede en Mængde af rare Stene, saasom Turkoser, Agat- og Perle-Arter, hvormed disse Vægge brillere. Men deriblant ere dog ikke Ædelstene eller ægte Stene. Iblant adskillige Stykker af Malerier, meest Portraits, i dette Cabinet findes og et Stykke, som forestiller Kong Christian den Femte, hvilket tillige med Rammen er syet af den bekiendte Grævinde Eleonora Ulfeld, som var Corfitz Ulfelds Frue, og deromkring læses dette af hende forfærdiget Vers:

See! her en Konge God, En englesiælet Mand,
Som i Gudsfrygt med Rætt regiærer Folk og Land.
See! her en stor Monark, hvis Hoved værdig var,
At Han i tusind Aar al Verdens Kroner bar.

Her vises ogsaa et Spillebord, hvis Dække eller Blad er rart og mærkværdigt, fordi Dronning Sophia Amalia, Kong Friderich den Tredies Dronning, har med sin egen Haand syet og forfærdiget samme.

3. Et MEDAILLE- OG MYNT-CABINET, indrættet Aar 1782 paa venstre Side af Indgangen i den anden Etage. I dette Mynt-Cabinet


378

forefinder man en overmaade rar og kostbar Samling af Guld-Mynter og Medailler, saavel udenlandske, hvoriblant ere Romerske og Grædske, som nationale eller Danske. I dette Cabinet staaer nu det kostbare Bord af Steen, paa mosaisk Art forfærdiget i Italien, hvilket i forrige Tider stod i Kongens marmorerede Cabinet.

DEN TREDIE ETAGE er den meest mærkværdige paa Rosenborg Slot i Henseende til den uskatteerlige Skat, som her i saa anseelig Mængde er samlet og bevares paa eet Stæd. Da enhver, som seer og betragter det nøye altsammen, maa falde i den allerstørste Forundring over al den Kongelige Herlighed og Rigdom, som her foreviises samlet paa eet Stæd. Denne Etage bestaaer ikkun af een eneste saa kaldet RIDDER-SAHL, som er saa lang og saa bred, som det hele Slot er, saa og af tre SIDE- eller TAARN-CABINETTER. Denne store Sahl viiser sig meget majestætisk, i sær fordi dens Høyde er proportioneret med dens Størrelse.

Alle Væggene i denne store Sahl ere behængte med meget prægtig vævede TAPETER, hvilke forestille Kong Christian den Femtes Krigs-Bedrifter og Seyervindinger, nemlig: Nie Erobringer til Lands og tre seyerrige Søeslag. Disse Tapetserier ere vævede i Kiøge. En Kiænder kand aldrig blive kiæd af at betragte disse Tapeter; thi Tegningen af alle Ting, som her forestilles, er saa fortræffelig og livagtig, som de kunde være mahlede med den beste Pensel. Og Arbeidet er saa konstig virket og vævet, at alle Personerne, baade Kongen og Hands Generaler, som i een eller anden Krigs-Action til Lands og Vands derpaa forestilles, ligne alle deres Originaler saa fuldkommeligen, saa at de, som have seet deres Skilderier, strax kand kiænde hver i sær. Man seer hist og her saa naturel og livagtig afbildede Heste og Hunde, hvilke formedelst smuk Skabning, Troskab eller andre Qualitæter have i sær forhværvet sig Kongens Gunst. Disse kostbare store Tapeter ere tolv i Tallet. De ere indvævede med Guld og Sølv og ere forfærdigede af Tapetmager VON EIGHEN i Kiøge.


379

Det første af disse Tapeter forestiller Damgartens Pas og dens Erobring i Pomern den 5. Octobr. Aar 1675.

Det andet forestiller Stadens Wismars Erobring den 13. Decembr.

Det tredie viiser Søe-Slaget under Øeland den 1. Juny Aar 1676 af General- Admiral Niels Juel.

Det fierde forestiller Landgangen paa Skaane den 29. Juny 1676.

Det femte viiser Helsingborgs Erobring den 3. July 1676.

Det siette forestiller Staden Landskrones Erobring den n.July 1676.

Det syvende Landskrones Kastels Erobring den 4. Augusty 1676.

Det ottende Christianstads Erobring den 15. Augusty 1676.

Det niende forestiller Søe-Bataillen paa Colberger-Rheed den 1. Juny Aar 1677 af General- Admiral Niels Juel.

Det tiende viiser Søe-Bataillen i Kiøgebugt den 1. July 1677 under samme General-Admiral Niels Juel.

Det ellevte forestiller Fæstningens Marstrands Erobring den 23. July Aar 1677 af Feltmarskalk Ulric Friderich Güldenlöwe.

Det tolvte viiser Landt-Rygens Landgang og Erobring den 17. Septembr. 1677.

LOFTET over Sahlen er ziret med en Mængde Stuccatør-Arbeide og forestiller i temmelig stor Forhøyning Bondens Liv-Egenskabs eller Vorned-Rættighedens Afskaffelse og Ophævelse, saa og en regulair Land-Milities Oprættelse i Danmark, tilligemed Marinens eller Søe-Etatens Forbedring og Indretning, saa og tvende Land-Dragoners Regimenters Oprættelse, hvilke vigtige Indretninger ere istandsatte af Kong FRIDERIK DEN FIERDE, som har ladet forfærdige dette ziirlige Loft. Desuden sees under Loftet det Kongelige Vaaben og de Kongelige Insignia, hver for sig konstig mahlede af KROGK paa Lærret.

Sahlen har to smukke med Marmor-Piller udziirede Caminer. For


380

den ene Camin staaer de tre støbte SØLV-LØVER, som bruges ved Kongelige Kroninger og Begravelser. Disse tre Løver ere i naturlig Legems-Størrelse, støbte af puur Sølv med forgyldte Man. Den ene Løve staaer paa sine 4 Fødder med oprakt Hoved, og Halen hængende ned imellem Bagbenene. Manken og Øynene, saa og Enden af Halen er forgyldt. Den vejer 5 Lispund eet Pund. Sølvet er 13 Lødig 5 Qvintin. Den anden Løve vejer fem Lispund og ni Pund. Den tredie Løve har Munden opladt med Tungen udhængende og vejer fem Lispund eet Pund. Disse to ere tretten Lødig Sølv. Tilsammen veje alle tre Løver femten Lispund og elleve Pund Sølv. Ved de høytidelige Kongelige Kroninger blive disse tre Sølv-Løver satte for ved Kongens Throne. Og ved en Konges Begravelse, og medens det Kongelige Liig staaer paa Castrum Doloris i Slots-Capellet staae samme tre Sølv-Løver for ved Castrum Doloris eller Cataphalquen.

For den anden Camin staaer en kostelig PIEDESTAL eller høy Fod af dreven Sølv-Arbeide, som bærer et SØLV-BÆKKEN eller FAD forgyldt. Til dette store Sølv-Fad henhører en Vase eller et Fad af puurt Guld, som sættes paa det store Sølv-Fad. Dette Guld-Fad bruges til de Kongelige Prinzers og Prinzessers solenne Daabs-Act. Til dette Guld-Døbe-Fad hører en Guld-Gies-Kande. Om begge disse Vasa aurea Baptisterii er allerede mældt forhen i dette Skrifts Første Tome i den I. Bogs VI. Kap. §. 22 ved Christiansborgs Slot pag. 538.

Tilforn har paa denne Sahl ogsaa staaet den prægtige THRONHIMMEL, som dækker den Kongelige Throne, der bruges til Salvingen, hvorom THURAS Hafn. Hod. pag. 70 og E. PONTOPPIDANS Atlas Daniæ Tom. II, pag. 167 formælder. Men nu er samme Thron-Himmel ey længere her at see; thi Træeværket er nedtagen, og Fløyelet, Guld-og Sølv-Mohrs Gardinerne, som hører til Thron-Himlen, giæmmes (at de ey skal bedærves her paa Rosenborg Slot, skiønt de ey viises, ligesom alle Kron-Sagerne ei heller foreviises). Ved Siden af denne RIDDER-SAHL er:


381

1. Et Cabinet til Gaarden, hvorudi sees en meget rar og kostbar GLAS-SAMLING af Glas-Arbeider, hvilke af Kong Friderich den Fierde for største Deelen ere kiøbte i Italien fra Venedig. Denne Samling udmærker sig saavel ved Fiinhed og Konst i Arbeidet som ved Mængden og Høyden af de adskillige Couleurer, som her i en grottemæssig Indretning med god Smag ere andbragte. Man finder her ogsaa det rareste Arbeide i Glas fra andre Stæder i Europa hidførte. Ligeledes seer man ogsaa mange Facons af konstige Drikke-Kar efter forrige Tiders Smag og Brug. Alt dette Glas-Tøy er opsat i mange store og smaa Consoler, hvilke alle med riig Forgyldning ere stafferede.

Herforuden findes adskillige gode Stykker i ELPHENBEEN udskaarne af vores bekiendte MAGNUS BERG (om hvilken er mældt forhen ved det Kongl. Konst-Kammer i dette Skrifts Første Deel pag. 469) og af andre Mestere. Ligeledes sees her adskillige gode Mahlerier i Olie-Farver til Konstnernes Ære.

2. Ved den anden Side af Sahlen er et Cabinet med rødt, vateret Silke-Mohr beklædt, som kaldes REGALIE-KAMMERET, hvor man seer det Kongelige Danske Original-Vaaben af Sølv, emailleret med sin[e] rætte Farver. Paa en Tavle sees afmalet alle her i Landet til Brug anordnede Kroner, saaledes som de bruges at føres over Skiolde og i Skiolde fra den Kongelige og det Kongelige Huses Kroner indtil den adelige inclusive. Her forvares i tvende Skabe, beklædte med rødt Fløyel, alle KONGELIGE INSIGNIA eller REGALIERNE, baade gamle og nyere, saasom Kroner, Sceptere, Sværd, Æble med videre, hvis Ædelstene af usædvanlig Storhed og Kostbarhed er baade ubeskrivelig og uskatterlig, høyt agtet af alle udenlandske og indenlandske Kiændere.

Udi DET FØRSTE SKAB er giemt: i. DEN KONGELIGE GULD-KRONE. 1 dens Rand sidder fire store Stene: En Saphir fiirkantet, vejer 81 Karat 2 Gran. En Saphir lang og høy, vejer 144 Karat et Gran. En Rubin-Spinelle høy og stor, vejer 107 Karat 2 Gran. En Granat-Rubin, vejer


382

90 Karat, et Gran, en Green. 2. DRONNINGENS GULD-KRONE, som er mindre end Kongens, men er ogsaa rigelig besat med Diamanter baade om Randen og paa Bøylene,. saa og paa Løvværket. 3. DET KONGELIGE GULD-ZEPTER, som overalt baade oven og neden er rigeligen besat med Diamanter, havende til Spitse en blaa emailleret Lillie. 4. DET KONGELIGE SVÆRD, hvis Guld-Fæste er paa begge Sider besat med Dikstene, men Knappen, Grebet, Musselen rundt omkring besat i Overflødighed med Rosenstene. Paa Balgen eller Skeeden findes alle Kongerigernes og tilhørende Fyrstendømmers og Provinzers Vaaben, af Guld emaillerede. Paa hver sidder en liden Demants-Krone. Dopskoen er ligesaa paa begge Sider beprydet med Dik- og Rosenstene. 5. DET STORE KONGELIGE GULD-ÆBLE, hvilket haver en Rand omkring sig af Dikstene. Ligeledes er Korset, som staaer paa Æblet, prydet med Dikstene. 6. Et kostbart og riigt guldbroderet GEHÆNG TIL SVÆRDET med et fuldkommen Guld-Beslag, altsammen rigeligen besat og udziret med Diamanter. 7. Et Par guldbroderede KNÆEBAAND, ligeledes besatte med Demanter. 8. En kostbar ELEPHANT-ORDENS STIERNE af ægte Perler, som bruges til den Kongelige Kronings-Kappe. 9. SALVE-BUDDIKEN, som bruges ved den Kongelige Salving, er rund af puur Guld, emailleret og prydet med Diamanter, 10. KONGE-LOVEN, eller det rare Manuscript af vores Danske Konge-Lov, af Kong Friderich den Tredie egenhændig underskrevet, hvorunder hænger det Kongelige Guld-Segl. Konge-Loven ligger udi et Sølv-Skrin, paa hvilket er udstukken denne Inscription: Lex Regia Friderici Tertii MDCLXV d. XIV. Novembr. 11. De tvende KONGELIGE RIDDER-ORDENS-KIÆDER, i Guld emaillerede, meget kostbare, nemlig : a) ELEPHANT-ORDENS KIÆDEN, som bestaaer af en hviid emaillered Guld-Elephant, havende paa sin Ryg et rødt emailleret Vagt-Taarn og en Morian med en Piil i Haanden, der sidder neden for Vagt-Taarnet paa Halsen. Dernæst paa Ryggen et blaat emailleret Dækken, hvor paa den ene Side er et Kors af fem store Diamanter


383

og for Hovedet af Elephanten en stor Bloksteen, hænger udi en liden Guld-Kiæde paa tvende Elephanters Næser af den derhos værende Elephant-Ordens Guld-Kiæde, som hænger sammen af lutter Guld-Elephanter og Vagt-Taarne. Hver Elephant i Ordens-Kiæden haver et blaat emailleret Dækken paa med Guld-Fryndser, hvorpaa staaer et latinsk D. af Guld, som skal betyde DACIA. Imellem tvende andre Elephanters Næser, som vende imod hinanden, hænger et Vagt-Taarn, saa og imellem tvende Elephanters Rumper, som og vende imod hinanden, b) DANNEBROGE- ORDENS-KIÆDEN har et aflangt Guld-Kors, emailleret hviidt med en rød Kant, besat midt paa med et Kors af ti store Dikstene, hvilket hænger ved Christiani Quinti Navn en Chifrre med Krone over, udi den derhos værende Dannebroge-Ordens Guld-Kiæde, som er sammensat af hvide emaillerede Guld-Kors med røde Kanter om, imellem de tvende Chifrre [C 5] med Krone over og W med Krone over. 12. Den store AMETHYST, som vejer 18 Lod to Ort, og er en overmaade dyrebar Ædelsteen, hvis ugemeene Størrelse, Reenhed og Klarhed beundres høyligen af alle Demant-Kiændere. Denne kostbare Amethyst bruges til at bepryde den Kongelige Thronstoel med, naar samme ved en Kongelig Salving bruges. Til disse anførte Kongelige uskatteerlige Kostbarheder ere i de nyere Tider tilkomne adskillige betydelige, meget kostbare Stykker, hvorpaa saavel Mængden af de ægte Stene, som deres siældne Størrelse fortiener alle Kiænderes Agt og Beundring. Iblant disse agtes i sær: a) Et overmaade kostbar Hals-Baand af store ægte Perler, kiøbt af Dronning Charlotta Amalia, b) En kostbar Ring med en Diamant af sielden Størrelse, c) Adskillige rigeligen besatte Dame-Smykker. d) Og to kostbare Guld-Uhre, ligesaa med Diamanter besatte.

Udi DET ANDET SKAB giæmmes: 1. DEN GAMLE KONGELIGE GULDKRONE, som er aaben og uden Bøyler, og overalt baade paa Løvværket og Randen overflødig udziret med Demanter og ægte Perler.


384

2. DET GAMLE KONGELIGE SVÆRD, hvis Fæste er som et Kors, fuldkommen stor, og er saavel som Balgen af puurt Guld, besat paa adskillige Stæder med Dikstene. 3. KONG FRIDERICH DEN TREDIES ELEPHANT-ORDENS-KIÆDE. Elephanten er af puur, blank Guld. Paa den ene Side af den staaer samme Konges Bryst-Billede. Paa den anden Side staaer de to Bogstaver: F. S. Paa Ziratet, som hænger neden for ved Elephanten, staaer paa den ene Side: M. H. L. G. A. Paa den anden Side: T. I. W. B. Denne Orden hænger udi en Guld-Kiæde, som er to Alne 1½ Qvarteer lang og vejer med Kiæden 9 Lod to Qvintin. 4. En stor dreven GULD-GIES-KANDE med tilhørende drevet Guld-Bækken, som bruges til de Kongelige Børns Daab, hvorom forhen er mældt. Paa dette Guld-Døbe-Fad staaer udstukken de Prinzers og Prinzessers Navne, som ere døbte derover, samt deres Døbs-Dag og Aarstal. 5. Tvende ST. GEORGS af Guld emaillerede og med Demanter beprydede, som de Danske Konger have været antagne med i det Engelske Ordens-Sælskab, kaldet: THE GARTER. 6. Desuden en Deel Guld-Bægere. 7. En GULD-KANDE med Historien om Orpheus, vog to Pund fem Lod. 8. En GULD-VELKOMST med sex Svaner paa Laaget, hvilke holde Regalierne i deres Næbbe, vog 7 Pund 28 Lod 3 Qvintin. 9. Et Par dreven GULD-LYSESTAGER, vog to Pund 19 Lod. 10. Et Par glatte GULD-LYSESTAGER, vog to Pund 29 Lod 3 Qvintin. 11. Et Guld-BLÆKSKRIN, vog fem Pund 10 Lod, med Kong Christian den Femtes og Dronning Charlottæ Amaliæ Navne paa. 12. En Guld-Skaal med Laag og Talerken, vog 3 Pund 8 Lod, med mange flere Guld-Sager af Skeer, Knivskafter og Gafler. Nøglen til disse tvende Skabe er i Kongens egen Bevaring.

I et andet Skab, som ligeledes er beklædt med rødt Fløyel, forvares her det usædvanlige prægtige RIDE-TØY, som Kong Christian den Fierde nar betient sig af, da Hs. Kongelige Høyhed Kronprintz Christian holdt Bielager med den Sachsiske Prinzesse Magdalena Sibylla. Pistol-Hylsterne vare af Guld og garnerede med Demanter


385

og ægte Perler. Sporene ere af puurt Guld og besatte med Ædelstene; Ridetøyet i sig selv er besat med mangfoldigt Guld og med en stor Mængde af Diamanter og ægte Perler.

Endnu i REGALIE-KAMMERET forvares i tre dertil indrættede Skrine eller Casser det kostbare og fuldstændige GULD-TAFEL-SERVICE, forfærdiget af puur Guld, hvilket Kong Christian den Siette lod bekoste ved sin Regiærings Tiltrædelse. Dette complette Guld-Service er saa massiv, at det baade i Henseende til sin Fuldkommenhed og Tykkelse, saa ogsaa formedelst dets ziirlige Arbeide og smukke Facon beundres af alle. Bemælte Guld-Tafel-Stell bliver brugt paa det Kongelige Tafel ved den Kongelige Kroning.

3. I et Gabinet ud til Gaarden, kaldet THRON-KAMMERET, sees den KONGELIGE THRONE, som bruges til de Danske Konger ved deres høytidelige Salving, og da sættes den under THRON-HIMLEN. Kongens Throne er paa det konstigste og prægtigste forfærdiget og ziret med adskillige forgyldte Figurer. Nogle meene, at denne Thrones Materie er Hornet af den Grønlandske Eenhiørning, som i fordum Tid er agtet af lige Værdie med Guld. Andre derimod meene, at den er af Elphenbeen. I Frontispicen af denne Throne (naar den bruges) indsættes den forhen ommældte kostbare store Amethyst, som forvares blant de andre uskatteerlige kostbare Regalier her paa Rosenborg Slot, da samme Amethyst formedelst sin Størrelse og besynderlige Reenhed ikke hidindtil i heele Verden har funden sin Lige nogenstæds. Af den Aarsag tages denne Amethyst ud af sit Stæd i den Kongelige Throne og bevares indtil den Tid, at den skal bruges. Men i dens Stæd indsættes saalænge i Thronen en Fluss af samme Model og Størrelse, som Amethysten er af. Bemælte Kongelige Throne, naar den til den Kongelige Salvings-Fæst skal bruges, sættes da under en med rødt Fløyel og Guld-Galoner udziret Baldaquin eller Thron-Himmel, som tillige med de tilhørende Guld- og Sølv-Moohrs Gardiner her paa Slottet bevares, skiønt samme Baldaquin ey opsættes for ey at bedærves.


386

Næst ved Kongens Throne sees den Throne, hvoraf Dronningerne ved deres Kroning betiene sig.

DRONNINGENS THRONE er af støbt Sølv, massiv giort og meget smukt udarbeidet.

I dette Cabinet eller THRON-KAMMER findes ogsaa et stort Skab med en kostbar Samling af Pretiosis, som ved Enke-Dronning SOPHIÆ MAGDALENÆ Dødsfald Aar 1770 er formeeret med nogle af Hendes Natbords Sager. Iblant disse Pretiosa ere i sær mærkværdige: 1. Tvende ovale Guld-Skaaler eller Terriner, uden paa emaillerede og med rare, udskaarne Stene, deels af antique Portraits, dels i andre Figurer og Billeder. 2. En ligeledes besat stor Pocal, ogsaa af Guld emailleret, paa Grebet sidder en Moohr med Diamanter paa en Drage. Disse Stykker, som af alle, i sær Kiændere, beundres, holdes af de fleeste for at være uskatteerlige. 3. En Guld-Kalk med et emailleret Dødning-Hoved og Ædelstene besat, som Kong FRIDERICH DEN FIERDE paa sine udenlandske Reyser har betient sig af, tilligemed en Oblat-Daase og Fad af Guld. 4. Et Toilette-Speil i Guld-Ramme med Rosenstene indfattet. 5. Christi Lidelse i Miniature med ægte Stene. 6. Et lidet Træe i Emaille med raae Smaragder, som forestille Viindruer. 7. En stor orientalsk Granat. 8. Kong FRIDERICH DEN FEMTES Portrait i en stor Topas-Steen udskaaret. 9. En usædvanlig stor Bezoard-Steen. 10. En Kiste eller Casse med rare, udskaarne og slebne Stene. 11. En dito med Chrysoliter og Amethyster besatte. 12. En udskaaren AGAT-POCAL, med Guld beslagen og med Rubiner besat, som af Dronning SOPHIA AMALIA til en Ziir-Priis ved Carousellet Aar 1680 blev opsat og af Kong CHRISTIAN DEN FEMTE vunden. 13. To Ordener af den bevæbnede Arm med Diamanter i Email besatte. Foruden adskillige Stykker af Calcedonier, Jaspis, Agater og Nephritis-Stene, dels med Guld og dels med ægte Stene besatte. Desuden bevares her en kostbar Samling af Medaille-Stempler fra Kong Friderich den Tredies Tider og indtil vores nu regiærende Konges Christian den Syvendes Tid. Herved er endnu


387

4. Et mindre Cabinet, som kaldes DET GRØNNE CABINET, hvori sees et Skab med adskillige rare og kostbare Stykker, først af konstig udskaaren Arbeide i Eenhorn og Elphenbeen; dernæst af Christal de Roche eller Berg-Christaller, til dels med ægte Stene besatte. Siden følger en rar og kostbar Samling af adskillige Steen-Arter, til dels med ægte Stene besatte af Coraller, Agather, Jaspiser, Onyxer, Calcidonier, Lapis Lazuli og flere. Adskillige udskaarne rare og antique saa kaldte Gemmer, som af Kiændere med Fornøyelse og Beundring betragtes. Iblant disse Kostbarheder er i sær mærkværdig: !. En ægte Perle af en sielden Størrelse og 2. En Saphir ligeledes. 3. Adskillige smukke og kostbare Migniature-Mahlerier, meest Portraits. 4. I sær et Email-Stykke med Kong FRIDERICH DEN TREDIE, af PRIEUR forfærdiget. Underst i Skabet staaer et temmelig stort Skab med Stene paa mosaisk Maade indlagt paa Døren og Skufferne, ellers af Elphenbeen, saa og nogle andre Stykker af Elphenbeen.

Nok sees i dette Cabinet adskillige dels kostbare med ægte Stene besatte KAARDER eller Feldt-Kaarder af Jern. Iblant hine ere mærkværdig Kong CHRISTIAN DEN FIERDES Kaarde, som i de ældre Tider er brugt at slaae til Ridder med, naar nogen blev værdiget dette Æres- og Naades-Tegn. Herimellem findes og adskillige kostbare Stokke, dels af Rør, dels af Skildpadde, saa og en Messing-Kaarde, som Kong CARL DEN TOLVTE af Sverrig har baaret, foruden adskilligt Tyrkisk Feldt-Tøy, som og til deels er rigeligen besat med ægte Stene.

5. Oven over Thron-Cabinettet er et Kammer, hvor i adskillige dertil indrættede Skabe bevares de Danske Kongers KLÆDE-DRAGTER fra Souverainitæten indtil vore Tider, hvoraf man langt bædre end af deres Skilderier kand see den Klædedragt, som har været brugt i de ældre Tider. Heriblant kand ogsaa sees Facon af den endnu brugelige Romanske eller Kronings-Dragt.

I det gamle KAARDE-KAMMER sees en Kaarde-Samling af antique Kaarder og Pallasker, hvilke formodentlig blive forflyttede herfra.


388

Under de skiønne, hvælvede KIÆLDERE under Rosenborg Slot ere tilforn bevarede de Kongelige MUND-VINE, saa ogsaa en ældgammel Rhinsk Viin, som blev her indlagt Aar 1596 til Kong Christian den Fierdes Kronings-Fæst. Men nu ere de transporterede herfra til den Kongelige Viinkiælder under Christiansborgs-Slot.

ROSENBORGS SLOTS-HAUGE (eller i daglig Tale KONGENS HAUGE), hvis Længde og Bredde er forhen anført, er een af Stadens Herligheder, da deri altid holdes i fuldkommen god Stand og af Kongelig Tilladelse er aaben til Spatseeregang for Stadens Indvaanere om Sommeren. I denne Kongelige Hauge forefinder man mangfoldige og høyt bevoxne Alleer til behagelig Spadseergang, Lystqvarteerer, Springvande, Lysthuuse og Hvilestæder, saa og konstige Billeder og Statuer af Kobber, Blye, Marmor og Sandsteen til Prydelser i Haugen. Blant disse beundringsværdige Billeder maa regnes det konstige Billede med LØVEN OG HESTEN, hvor man seer en Løve i overnaturlig Størrelse havende under sig en kuldkastet Hest, som han, uagtet al Hestens modsatte Kræfter river og slider med en ræt Løve-Grumhed. Dette dobbelte Billede er støbt af Malm i Glückstadt og er derfra ført hid over og staaer her opsat paa et høyt Steen-Postament.

Denne Statues historiske Hensigt har Kong Christian den Fierde givet tilkiende ved en stor MEDAILLE, som paa Aversen forestiller selvsamme Sindbillede af Løvens Striid med Hesten og i Afsnittet staaer: Anno MDCXXVI. Paa Reversen staaer disse latinske Vers:

Frustra Te Opponis, Frænande Caballe, Leoni
Albus Eras, Rubens, Si Modo Pergis, Efis.

Denne Medaille vejer næsten 6 Lod i Sølv. See LAURENTSENS Musæum Regium, Tab. VI. No. 25. Ved Løven afbildes Kongen af Dannemark, og ved Hesten afbildes Hertugen af Lyneborg. See L. HOLBERGS Danmarks Historie Tom. II, pag. 714, og HÜBNERS Politiske Historie Tom. III, pag. 612.


389

Ligefor een af Hoved-Alleerne er af Kong Christian IV opført et muret Lysthuus, EREMITAGEN kaldet, bestaaende af to Etager, flad paa Taget, hvis Aftegning ses i THURAS Hafn. Hod. Tab. XVI. Udi Spise-Sahlen her i anden Etage plejer det Kongelige Herskab at spise en Eremitage. Aar 1716 den 1. Octobr. tracterede Kong Friderich den Fierde den Russiske Czar Peter I den Store og hands Czarinde her i Rosenborg Hauge. Aar 1771 i Juny spiiste Kong Christian den Syvende og Dronning Carolina Mathilda nogle Gange i opslagne Tælte til Aften her i Haugen. Dette Lysthuus Eremitagen blev Aar 1773 ombygt, saa at det nu forestiller et antique Tempel. I Midten imellem to Pilarer eller smaa Figurer af Italiensk Marmor, foran Facaden paa dette Lysthuus, er ziirlig andbragt den smukke og store Italienske Marmor-Statue SAMSON, som sønderriver Løven. Denne Statue stod forhen paa et andet Sted i Haugen. Samme ypperlige Arbeide er giort af eet eneste Stykke hviidt Marmor af den berømte Italiener JOHAN BARATTA i Florenz Aar 1709, og af Kong Friderich IV kiøbt i Italien og derfra overbragt til Kiøbenhavn at sættes i Rosenborg-Hauge, hvor det staaer paa et Postament af Norsk Marmor. Desuden seer man her i Haugen to liggende Løver af Kobber paa et Postament, en Kobber-Mercurius. To Pillarer af Granit. Een af Alleerne seer man decoreret med store Kugler af Italiensk Marmor, staaende paa Postamenter.

Ved den vestlige Side af Haugen langs med Nørre Vold var tilforn at see en anseelig Bygning, som var indrættet til et LAURBÆR-og ORANGERIE-HUUS. Midt paa Bygningen var en Pavillon og paa hver yderste Ende af Bygningen (som paa den ene Side af den middelste Hoved-Pavillon var 246 Fod, og paa den anden Side var 208 Fod lang) var endnu en Pavillon lidt større af Begreb end den middelste, holdende 36½ Fod i Længden, begge af lige Skikkelse og af eet Stokværk med flade Tage, tækkede med Blye. Udi dette Huus bleve bevarede Laurbær-Træer, Orangerie- og Figen-Træer af en


390

usædvanlig stor Høyde og Tykkelse. De stode alle frie i Jorden og ey i Baller, som ellers brugeligt er, og altsaa kunde de ikke flyttes af deres Stæd. Her vare ogsaa andre kostbare Væxter af adskillige Slags. Varmen om Vinteren blev her i fordækte Rør, som gik igiennem Gulvet og Murene, ledet omkring frem og tilbage, saa at Varmens Kraft blev fordeelt jævnt overalt og var lige tempereret formedelst denne konstige Indretning. Men Aar 1785 bleve nye Caserner-Længder opbygte paa det Stæd, hvor Orangeriet havde været. Murene af den gamle Orangerie-Bygning bleve staaende og deraf giort to Etager. Og bleve nu her indrættede Værelser for den Kongelige LIV-VAGT, eller Liv-Guarden til Fods. Disse Caserner vende ud til Volden, til hvis Indretning blev, foruden et stort Stykke af Orangerie-Huset, ogsaa tagen en Strækning af Rosenborg Hauge-Plads. Og det forhen værende store Lyst-Quarteer blev indrættet til en Exercier-Plads og indhegnet for samme Kongelig[e] Liv-Vagt. Aar 1786 ved Paaske Flytte-Tid blev et Regiment af Liv-Vagten til Fods indquarteret i Casernerne ved Rosenborg Slot.

§. 2.

DE KONGELIGE CASERNER, beliggende i Sølvgaden, ere tvende i en ræt Vinkel sammenføyede, høye og store grundmurede Fløy-Bygninger, fem Etager høye, opførte Aar 1768 af Kong Christian den Syvende, at de skulle være Baraquer for tvende Regimenter af Garnisonen, hvilke ogsaa laae her i nogle faa Aar indquarterede med alle deres Ober- og Under-Officerer. Men Aar 1775 ved Mikkels-Dags Flytte-Tid i October flyttede efter Kongelig Befaling disse to Regimenter ud af Casernerne og bleve indqvarterede i Staden hos Borgerskabet.

Hvorpaa de tvende publique Stiftelser, nemlig: DET ALMINDELIGE HOSPITAL og CHRISTIANS-PLEJEHUUS bleve henflyttede og andlagte i Caserner-Bygningerne, saa at hver af disse to Stiftelser fik sin Fløybygning for sig selv at være i. Og blev tillige en Kirke her indrættet


391

til begge disse publique Stiftelsers fælles Brug. Meere herom ville den gunstige Læser behage at efterlæse forhen i det X. Kap. §. 240, pag. 344. Denne Forandring vedvarede i 10 Aar. Thi Aar 1785 til Mikels-Dag blev det Almindelige Hospital forflyttet herfra tilbage til sit første Stæd igien paa Amalienborg. Og CHRISTIANS-PLEJEHUUS blev samme Aar 1785 til Mikels-Dag forandret, og denne Stiftelse med alle Lemmerne blev forflyttet og oversendt til Echernførde, hvor denne Stiftelse har sin à parte Direction.

Hvorpaa begge disse Fløy-Bygninger, efter disse to publique Stiftelsers Bortflytning, bleve igien forandrede til Soldater-Caserner. Og til Fløtte-Tid i October Aar 1785 kom i Casernerne tre Regimenter.

§. 3.

STOKKERHUSET, som er det militaire Arrest-Huus, opbygt af Kong Friderich den Fierde, er en vitløftig, grundmuret Bygning, hvor de til Slaverie for begangne grove Misgierninger enten paa visse Aar eller paa Livs-Tid dømte Misdædere hensættes og bevares. Slaverne eller de, som ere dømte til Fæstnings-Arbeide, have en forskiællig Klædedragt og en Kiæde ved det ene Been. De ere henved 100 i Tallet. Udi Stokker-Huset er indrættet en Kirke, hvori Gudstienesten forrættes skifteviis paa Dansk og Tydsk af Garnisons-Kirkens Danske og Tydske Capellan hver Søn- og Hellig-Dags Formiddag for Slaverne og Arrestanterne. Ligeledes er her ogsaa indrættet en Delinqvent-Stue, hvor Sogne-Præsten og Capelianen ved Garnisons Kirken læser med Dødsfanger, som her af Garnisonen sidde arresterede og have forbrudt deres Liv. Under Stokkerhuset ere syv Arrest-Kiældere med murede Gehvælvter. Paa Stokhuus-Gaarden løbe Soldaterne Spitsrod. Udi Aaret 1783 er opført en nye Slave-Bygning ved Stokhuset for Søe-Etatens Slaver paa samme Etats Bekostning af Søe-Etatens Collegio.

Udi Stokkerhuset holdes INQUISITIONS-COMMISSIONEN, som efter


392

Forordningen af 30. Decembr. 1771, Artikel 3 og 9, skal til Undersøgning imodtage alle de Sager, samt Tyv-Sager, som til den bliver henviist fra Hof- og Stads-Rætten. Inquisitions-Commissionen har henhørt under Land-Militair-Etaten fra dens Begyndelse den 13. April 1686 og haft Stadens Commendant til sin Chef. Og fordi den var et Forum mixtum saavel for de Civile som de Militaire, saa har dens Assessorer været deels af Søe-, deels af Land-Militair-Etaterne, tilligemed en Borger-Capitain, hvilke for nogle Maaneders Tid have taget Sæde i Commissionen, men siden ere afløste ved andre. Aar 1758 fik Inquisitions-Commissionen en bestandig Præsident og sin egen Auditeur. Men de øvrige Commissionens Lemmer forbleve som forhen. Samme Præsident fik aarlig Gage 600 Rdr. Men ved Forordningen af 30. Decembr. 1771 bestaaer nu Inquisitions-Commissionen af en Assessor fra Hof- og Stads-Rætten, en Borger-Capitain, to Lieutenanter af Søe-Etaten, og en Lieutenant af hvert Regiment af Garnisonen, samt en Inquisitions-Skriver. Denne Assessor af Hof- og Stads-Rætten fører ikke Navn af Præsident, men er den Første Committerede og tillige Inqvisitor udi Commissionen. Baade Inquisitor og Inquisitions-Skriveren lønnes af Kongens Cassa. Til Sandhedens Udledelse af haardnakkede Forbrydere, og for at bringe saadan en Inquisit til Bekiendelse er anordnet to Tvangs-Midler at bruges, nemlig en Tamp, som appliceres uden paa Trøyen, og en Kat, bestaaende af nogle smalle, tiærede Hampelinier med et Haandgreb ved, omtrent en halv Alen lang med 3 à 4 Knuder paa, hvilken appliceres paa den bare Ryg. Vitløftigere Efterretning kand læses i N. USSINGS historiske Beretning om Inquisitions-Commissionen, trykt Khvn. 1781 in 8.

§. 4.

GULDHUSET er en meget stor og anseelig, grundmuret Bygning, beliggende i Rigens Gade, hvor den KONGELIGE MILITAIRE KLÆDEFABRIK er andlagt, og er den allerstørste Fabrik; thi den fabriqverer


393

alt det Klæde, som udkræves baade til Land-Etatens og Søe-Etatens Monderinger. Stædet har beholdt sit Navn bestandig af sin første Bestæmmelse; thi Aar 1668 lod Kong Friderich den Tredie paa Kongelig Bekostning opføre et Laboratorium Chymicum med sine Ovne og Indretninger til den berømte Alchymist, Doctor JOSEPH FRANCISCUS BURRY, fød i Meyland i Italien, for at giøre Guld ved alchymistiske Operationer sammestæds, da den Danske Medicus Doctor OLE BORCK blev ham adjungered for at arbeide sammestæds i Chymien. Efter Kong Friderich den Tredies Død reiste Doctor Burry sin Vey. Derpaa blev denne Guldhuus-Bygning af Kong Christian den Femte indrættet til et Qvæsthuus Aar 1674 indtil Aar 1685, da et ordentlig Qvæsthuus blev opbygt af Kong Christian den Femte paa Hiørnet af St. Annæ Gaden og Qvæsthuusgaden; hvorom er mældt forhen Kap. X. §. 14. pag. 323. Derpaa blev Guldhuset med alle sine Bygninger af Kongen bortskiænket til den Kongelige Factor CHRISTIAN VÆRNER den 16. May 1685 til Arv og Ejendom, naar det af ham og Med-Interessentere andlagte KLÆDE-MANUFAKTUR og Fabrik-Værk blev holdt ved lige, saa at Guldhuset fra Aar 1685 blev forandret til et Manufactur-Huus. Men efter nogle Aars Forløb, da bemælte Christian Værner ikke kunde bestaae sig, maatte Kongen tage den hele Fabrik til sig selv. Hvorpaa Kong Friderich den Fierde lod ved en Hollænder, navnlig LAMBERT, andlægge en Fabrik for at giøre Klæde og deslige uldene Vahre til heele Armeens Mondering. Aar 1759 Pintzeaften afbrændte den største Længde af Guldhuset ud mod Gaden, da ved samme Ildebrand opbrændte et Forraad af Uld og Væverstole. Men en større og anseeligere nye Guldhuus-Bygning blev strax samme Sommer opbygt igien og Krandsen opsat den 13. Septembr. Aar 1759. Og Aar 1776 blev Guldhusets Bygning giort endnu større, saa at dette Manufactur holder meere end 100 Væverstole i bestandig Gang og 400 Arbeidere, hvorudover Guldhusets Manufactur har aarligen en meget betydelig Vinding paa sine fabrikerede


394

Vahre. Her er ogsaa et MONDERINGS-MAGAZIN for hele Armeen. Guldhusets Fabrik har ogsaa nogle Væverstole i Tugthuset paa Kristianshavn. Men Guldhusets Valkemølle er i Dyrehaugen.

§. 5

ABELE CATHRINES BODER eller Hospital beliggende i Tværgaden imellem Borgegaden og Adelgaden. Bygningen bestaaer af 19 Fag Grundmuur, to Etager høy, men indtil Gaarden af Muur og Bindingsværk. Denne Bygning er inddeelt til sex Vaaninger for ligesaa mange Lemmer i hver Etage. Altsaa boer tolv Lemmer i Hovedbygningen ud til Gaden. Derforuden er Tid efter anden bygt til Hospitalet inde i Gaarden to andre Side-Bygninger, som Fløye, af hvilke den ene, som kaldes den gamle Fløy paa venstre Haand inde i Gaarden, bestaaer af tolv Fag Brandmuur til begge Sider. Derudi ere sex Vaaninger til ligesaa mange Lemmer. Den anden eller høyre Fløy inde i Gaarden bestaaer i alt af 18 Fag Brandmuur til begge Sider. Deraf ere de øverste 9 Fag indrættet til en liden og ziirlig Kirke for dette Hospitals Lemmer. Over Indgangen til denne Kirke staaer denne Inscription: Forvar din Fod, naar Du vil gaae til Guds Huus. Prædik. IV. 17. Dette Huus er bygt 1751 og denne Kirke indviet 1752. De øvrige 9 Fag af denne Fløy ere indrættede til tre Vaaninger og ligesaa mange Lemmer, med Kiælder neden under. Begge disse Side-Fløye ere ikkuns hver een Etage høy.

Udvendig til Gaden paa Hospitalets Hovedbygning staaer denne Inscription: Frue Abele Cathrines Hospital Aar 1676 funderet Til Sex Sengeliggende og Anno 1726 forøget med sex nye Vaaninger til Sex andre Sengeliggende. Paa den anden Etage af Hovedbygningen er indsat en Steen med denne Inscription: Ovenstaaende anden Etage er paabygget Anno 1742. Udi dette Hospital ere 23 Fruentimre-Lemmer, som ugentlig, hver for sig, nyde een Rigsdaler, og hver af


395

dem har sin Stue, sit Kiøkken og øvrige Beqvemmeligheder for sig selv. Men de alle have en fælles Hauge ved Gaarden.

 

Dette Hospital er stiftet Aar 1675 den 27. Decembr. af Frue ABELE CATHRINE VON DER VISCH, Hofmesterinde hos Hendes Kongl. Majt. Enke-Dronning Sophia Amalia, i Hendes Testamente, dateret den 27. Decembr. 1675. Hendes Mand var HANS HANSEN OSTEN, Inspecteur over Hendes Majts. Gods paa Lolland og Falster, samt Proviantskriver paa Kiøbenhavns Slot. Han døde Aar 1672, og hun døde Aar 1676. De ligge begravne i Holmens Kirke, og om dem begge er mældt forhen i den Første Bogs IX. Kap. pag. 200f. Udi Hospitalets Kirke forrættes Gudstienesten af Præsten ved det Almindelige Hospital. Nu staaer Abel Cathrines Hospital under Magistraten, som administrerer det Fattige Væsen i Staden i Følge det Kongelige Reskript af 4. April 1781.

§. 6.

NYE-BODER kaldes alt det District eller vitløftige Strækning i St. Annæ Vester-Qvarteer, som er en Samling af snorrætte, lange og brede Gader, bebygte med Huuse, som ere indrættede for fire tusinde Matroser, tilligemed deres Under-Officerer eller Sergeanter med deres Familier at boe her for sig selv. Af Begyndelsen ere disse Nye Boder andlagte af Kong Christian den Fierde Aar 1632 (See N. SLANGES Historie om Kong Christian den Fierde pag. 747), da Marinen blev sat paa en ordentlig Fod og et anseelig Antal Skibsfolk og Matroser bleve underholdne ved Holmen for altid at kunde være reede til Kongens Søe-Tieneste. Til at opbygge disse Matros-Boliger bleve af Kongen antagne tre Entreprenneurs, som vare: WILLUM MORTENSØN, Tolder i Helsingør, JØRGEN ANDERSEN, Borger i Helsingør, og JACOB MADSEN, Borger paa Christianshavn, til hvilke efter deres Contract blev given paa hvert Huus 220 Rdr. Species, alle Huuse af een Etages Høyde. Dog gik det meget langsom med disse Huuses Opbyggelse, saa at nogle bleve først Aar 1636 færdige.


396

Dette Qvarteer, som blev kaldet NYE BODER og er indrømmet Søe-Magten allene til Beboelse, bestaaer af følgende Gader i en alphabetisk Orden: 1. BALSOMGADEN. 2. BIØRNEGADEN. Imellem denne og Løvegaden ligger NYEBODERS VAGTHUUS, som daglig besættes af en Søe-Officeer med en Commando af Matroser; her i Vagten bliver altid med en stor Klokke ringet paa Arbeide et heelt Qvarteer, naar det er Tid for Matroserne at gaae paa Holmens Arbeide, om Morgenen og om Middagen. Dette Vagthuus med en Klokkestoel er en nye Bygning, opført Aar 1787. 3. BRYGGERNES LÆNGDE eller CANIN-LÆNGDEN paa Soelsiden; thi den mørke Side er bebygt med Byens Huuse. Paa Hiørnet af Canin-Længden er et Huus, som kaldes Pølen, fordi ved Nyeboders Andlæg var her en stor Pøl eller Morads, som blev opfyldt. 4. ELENSDYRS LÆNGDEN, som blev bygt Aar 1761. 5. ELEPHANTGADEN. 6. EENHIØRNINGSGADEN. 7. HAREGADEN. 8. HIORTE-LÆNGDEN, hvis mørke Side er bebygt med Byens Huuse. 9. HOPPENS LÆNGDE, hvis mørke Side er ligeledes bebygt med Byens Huuse. 10. HUNDE-LÆNGDEN, 11. KAMEELGADEN. 12. KATTEGADEN. 13. KLÆRKEGADEN eller KOKKEGADEN. 14. KRUSEMYNTE GADEN. 15. LEOPARDELÆNGDEN. 16. LØVEGADEN. 17. MERIANSGADE. 18. NYEGADE. 19. PINSVINGADE. 20. ROSENGADE. 21. RÆVEGADEN. 22. SALVIEGADEN. 23. SKOLEMESTER-LÆNGDEN, saa kaldet af Nyeboders fattige Skole, beliggende paa Soelsiden paa Hiørnet af samme Længde og Adelgaden; thi den mørke Side er Byens Huuse. 24. TIGERGADEN. 25. TIMIANSGADEN. 26. TULIPAN-LÆNGDEN.

Udi Nyeboder ere for værende Tid af gamle Een-Etage-Huuse 534; af To-Etage-Huuse 116. Tilsammen 660 Huuse. I ethvert Een-Etage-Huus kand boe tvende Familier, hvoraf enhver er pligtig at modtage til Logement to unge Karle; men det kand derfor staae enhver frit for, om de vil modtage fleere. Hvoraf flyder, at i et To-Etage-Huus kand boe fire Familier og indtages 8 eller flere unge Karle. Enhver Familie har i hvert af disse Huuse en Stue eller Sahl


397

og et Sengkammer, men Skorsteen og Loft, samt Gaardsrum er fælles.

Til Matros-Børnenes Underviisning i deres Kristendom og Saligheds-Kundskab ere af Kongen stiftet tvende Skoler i Nyeboder, nemlig:

a) BROENS SKOLE, beliggende paa Hiørnet af Skolemester-Længden og Adelgaden. Samme Skole er et Stykke af Nyeboders Bygning. Den er bygt og andlagt af Kong Christian den Fierde strax ved Nyeboders Oprættelse (See WOLFS Encomion Daniæ pag. 376). Børnenes Antal er over 100. De nyde frie Underviisning i deres Kristendom, Skrivning og Regning. Skolemesteren har frie Værelser i Skolehuset; han nyder efter Anviisning af Søe-Etatens Collegium quartaliter 23 Rdr. 4 Skilling, saa og een Mands Kost, beregnet til 24 Rdr. aarlig, saa og hver Mikkels-Dag 13 Rdr. 3 Mk., som er Renten af et Legatum til denne Skole. Skolemesteren har tillige en Hører under sig. Lærerne antages af Søe-Etatens Collegium efter Provstens ved Holmens Kirke hands indsendte Forslag derom.

b) PELIKAN-SKOLEN i Adelgaden eller Borgegaden, hvis Børn skal ligeledes alle være af Søe-Etatens egne Børn. Skoleholderen nyder for Information til Brænde, Lys, Bøger og Skriv-Materialier 100 Rdr. 4 Mk. og til Huus med Renovation 50 Rdr.

Aar 1720 den 8. January udgav Kong Friderich den Fierde en Instruction for de 30 Compagnier. Matroser skulle bestandig, endog i Fredstider, underholdes og bruges paa Holmen til nødvendigt Arbeide, og at en Deel af Flaaden kunde dermed i en Hast blive besat, naar noget skulle forefalde. De bleve da inddeelte i visse Divisioner, saa at der i alt bleve 6 Divisioner, af hvilke hver Division bestod af 5 Compagnier. Over hver Division blev beskikket en Commandeur eller Scoutbynacht som Divisions-Chef, der skulle øve Commando og Opsigt derover, at Compagnierne bleve holdte altid i complet Stand. Men i Kong Christian den Siettes Tid bleve de inddeelte i tre Divisioner, og hver Division bestod af 10 Compagnier.


398

Aar 1756 forøgede Kong Friderich den Femte Matrosernes Antal med den fierde Division, som ligeledes bestod af 10 Compagnier og hver Compagnie 118 Mand stærk og fik sin Divisions-Chef, saa at Matrosernes Antal bleve nu 4720 tilsammen, foruden den faste Stok af Haandværksfolk, som er 1625 Mand. Hvorudover Nyeboder bleve forøgede med fire nye Længder af dobbelt Etage.

Aar 1774 befalede Kong Christian den Syvende, at Artilleristerne ved Søe-Etaten, som forhen vare fordeelte under Compagnierne, udgiøre nu ved hver af de fire Divisioner et eget Compagnie af to Hundrede Mand, saa at hver Division bestaaer af nie Compagnier Matroser og eet Compagnie Artillerister. Over Nyeboder er beskikket en Inspecteur, som har Opsyn med Bygningerne og forefaldne aarlige Reparation; han har sine frie Værelser til Beboelse i en Gaard, som just er opbygt til Inspecteurens Gaard i Nyeboder.

Aar 1786 lod Kong Christian den Syvende af den faderligste Omsorg for meenige Mands Børn i Søe-Etaten indrætte fem Skoler i Nyeboder. Disse Skoler bleve aabnede den 30. Octobr. under Bøn, Sang og dertil passende Taler af samtlige Holmens Kirkes Præster i Admiralitæts- og Commissariats-Collegii Overværelse som Holmens Kirkes og Skolers Patroner. Skolerne ere saaledes inddeelte med den der allerede forhen beliggende Skole, at Haandværksstokken har to, og hver af de fire Divisioner een Skole. I hver af disse Skoler, som ere forsynede med to Lærere, indtages 100 Børn, hvilke i Henseende til deres forskiellige Alder og Kundskaber, fordeeles i fire Classer, og hver Classe møder ikkun i visse Timer, paa det at een Lærer selv kand oversee og overhøre sine Børn.

§. 7.

GRØNLAND var en stor og viid, øde Plads, beliggende imellem Citadellet Friderikshavn og Nyeboder for Enden af Store Kongens Gade


399

lige til Østerport. Fordi samme Plads ei var broelagt, var den begroet med Græs og derudover altid grøn. Af den Aarsag har den faaet Navn af Grønland. Men nu er en Deel deraf bleven bebygt med nye Huus-Længder til Nyeboders Udviidelse. Paa Grønland var i nogle faa Aar Tømmerpladsene andlagte, nemlig fra den Tid af, at de gamle Tømmerpladse (som i fordum Tid laae for Enden af Toldbodgaden fra St. Annæ Gade langs med Strømmen og Toldbodvejen lige ud til Toldboden) bleve afskaffede og indtil den Tid, at de nye Tømmerpladse bleve andlagte ved Blaae Taarn.

I Henseende til de ældre Tider i forrige Aarhundred er at agte, at i denne Egn omtrent imellem Guldhuset og Citadellet Friderichshavn har fordum staaet den RUNDE ST. ANNÆ KIRKES Bygning, ANNA ROTUNDA kalden, som af Kong Christian den Fierde var bestemt til at være en Sognekirke for det Nye Kiøbenhavns Indvaanere. Kong Christian IV lod om Sommeren i Aaret 1640 begynde at bygge en rund Kirke efter N. SLANGES Ord i Kong Christian den Fierdes Historie Tom. IV, pag. 1044, men E. PONTOPPIDAN paastaaer, at samme St. Annæ Kirkebygning blev begyndt Aar 1633 i Kraft af Kong Christian den Fierdes Brev derom til Stiftsbefalings-Mand Friderich Urne paa Cronborg. See E. PONTOPP. Orig. Hafn. pag. 288.

Denne ST. ANNÆ KIRKES Skabellun (efter I. L. WOLFS Ord i hands Encomion Daniæ pag. 375) var neden til rund som et Compass med alle sine 32 Streger, hvor der over hver Streg var muret og giort en Hvælvning paa Jorden. Paa hvilken Hvælvning alle Stolerie neder udi samme Kirke skulle sættes og giøres. Og var uden paa Kirken en Dør til hver Hvælvning at gaae ind og ud af. Samme Kirkes Bygning var ziret med tolv Gavle.

Denne Kirke har formedelst sin Storheds og Kostbarheds Skyld længe staaet i Bygning; dog blev den saa vit fuldført, at der fattedes udvendig ikke noget andet end allene Kobber-Taget at paalægge,


400

hvilket skulle have været efter Italiensk Facon næsten flad og usynligt, samt omgivet med en ziirlig Balustrade. Denne Skikkelse sees paa de af Kiøbenhavns Stads Aftegninger, som ere giorte førend Aar 1660, og findes i Stadens Raadhuus-Archiv.

Efter Stadens Beleiring er denne St. Annæ Kirkes Bygning ei fortsat, men Aar 1663 i Kong Friderich den Tredies Tid er samme Kirkebygning gandske nedbrudt, eftersom den laae Citadellet Friderichshavn ved dens Fæstningsværkers Udviidelse alt for nær, og alle dens nedbrutte Materialier bleve anvendte deels til Citadellets Kirke, deels og til andre Bygninger i Citadellet at opbygge.

ST. ANNÆ KIRKEGAARD tæt derved var indrættet til at skulle være en Assistenz-Kirkegaard til Holmens Kirke for Kongens Skibsfolk og var indviet dertil Aar 1654; men efter tolv Aars Forløb blev den ødelagt, da Skibs-Kirkegaard uden for Østerport blev indrættet Aar 1666, hvorom er mældt forhen i denne anden Tome I. Bogs IX. Kap. §. 4. pag. 202. Nu er samme Plads bebygt med Huuse.


401

§. 8.

Om den forhen værende Kongelig Stiftelse CHRISTIANS-PLEJEHUUS. Christians-Plejehuus eller Krigs-Hospitalet for Land-Militair-Etaten var en Kongelig Stiftelse, som Aar 1769 blev nye-oprettet til Invalideres eller gamle Soldateres, Soldater-Enkers, samt fader- og moderløse Soldater-Børns Pleje og Opdragelse i Stæden for forrige Krigs-Hospitalets Ladegaard uden for Vester Port, som er ophævet. Denne Stiftelse er agreeret af Kong Friderich den Femte, men fuldbyrdet af Kong ChristianVII og derfor kaldes DET KONGELIGE CHRISTIANS-PLEJEHUUS. Dette Hospital blev andlagt i Store Kongens Gade, hvor to Gaarde under No. 216 og 217 bleve kiøbte og en smuk, grundmuret Bygning blev af nye opført til samme Kongelige Stiftelses Indretning, tilligemed et


401

Capell eller Kirke, som høytideligen blev indviet af den Siællandske Biskop Hr. LUDVIG HARBOE den 28. May, som var Domin. 1 post Trinit. Aar 1769. (See tillige forhen Kap. X. §. 10. pag. 317f.). Denne Stiftelse, CHRISTIANS PLEJEHUUS kalden, havde sin egen Præst, Skoleholder, Medicus og Oeconomie. Her bleve 213 gamle og svage af Krigsstanden og 172 fattige Soldater-Børn underholdte og oplærte. Stiftelsen blev administreret af en udnævnt Direction af det Kongelige Generalitæts- og Commissariats-Collegium. Det unge Mandskab i Christians-Plejehuus blev vant til Krigs-Øvelser med Gevæhr, og engang om Aaret rykkede de ud paa Øster-Fælled for at giøre deres Evolutioner.

Aar 1771 blev her i Christians-Plejehuus andlagt en LÆRREDS- OG DREJELS-FABRIQVE, hvilken lykkedes saa vel, at Stiftelsen i eet Aar giorde 40 tusinde Alnes Leveranze og i tre Aar frembragte 300 Tusinde Alen, ja foruden sine Leveranzer solgte ved Auction mange Tusinde Alen fine og grove Lærreder og Drejeler. Stiftelsen havde ogsaa andlagt et anseeligt Blegerie i Kongens Lyngbye 1½ Miil fra Staden. Men efter nogle Aars Forløb blev denne ypperlige Lærrets- og Drejels-Fabrikk ved Stiftelsen nedlagt og ophævet.

Aar 1775 blev Christians-Plejehuus forflyttet fra denne Gaard, eftersom Bygningerne bleve indrømmede for Opfostrings-Huset (See tillige forhen Kap. X, §. 10. pag. 318), og Stiftelsen henflyttet til den Fløybygning af de Kongelige Caserner, som vender ud mod Volden, og der andlagt. I forommældte Capell blev Gudstieneste og Prædiken holden sidste Gang Domin. XIX p. Trinit. Aar 1775. Medens Christians-Plejehuus var andlagt her i Caserner-Bygningens ene Fløy blev Gudstienesten og Prædiken forrettet alternatim af Præsten ved Christians-Plejehuus og af Præsten ved Almindelig Hospital i den Kirke, som var indrættet i det Almindelige Hospital, der var andlagt i Casernernes andet Fløy, som vender ud til Sølvgaden; saa at den ene


402

Stiftelse havde sin Prædiken Kl. 9 og den anden Stiftelse sin Prædiken Kl. 1. Men Aar 1785 bleve begge ommældte Stiftelser forflyttede fra Caserner-Bygningerne, eftersom de Kongelige Soldater-Caserner bleve oprættede igien paa nye, og visse Regimenter ved Mikels-Dags Tiders Flyttetid bleve i samme Caserner indqvarterede. Christians-Plejehuus blev da forandret og forflyttet over til Echernförde, hvor det har nu sin à parte Direction.