Indholdsfortegnelse

 

Andet Kapitel

om

Vester-Qvarteer.

I. Vester-Qvarteer, i Henseende til dets forrige Inddeling og Strekning, begyndte med Hiørne-Huset af Nye-Torv og Raadhuusstræde, og strakte sig om den vestre Side af Raadhuusstræde langs Kanalen, (som kaldes Kalleboe- eller Friderichsholms-Kanal) omkring Blaae-Taarn; derfra omkring det nye Kongens Brygger-Huus, langs med Volden til Hiørnet af Vestergade, den hele Søndre-Side af Vestergade omkring Hiørne-Huset af Vestergade og Gammel-Torv; Dernæst den hele vestre Side baade af Gammel- og Nye-Torv lige til Hiørnehuset af Nye-Torv og Raadhuusstræde, hvor Qvarteret begyndte. Dette hele Qvarteer ligger ogsaa til Vor Frue Kirke Sogn.


60

II.Vester-Qvarteer, i Henseende til den nye Inddeling efter Placaten af 3 Jun. 1771, indbefatter nu omstunder følgende Gader: 1) Farvegaden. 2) Vandkunsten. 3) Løngangstæde. 4) Gaasegaden. 5) Hestemøllestræde. 6) Kattesund. 7) Sønder- og Vester-Vold, til Vestergade. 8) Lavendelstræde. 9) Mikkelbryggersgade. 10) Fyhrensgang. 11) Slutterigaden. 12) Frideriksberggaden. 13) Kanalen fra Nye-Broe til Printsens-Broe. 14) Stormgaden. 15) Nye Vestergade eller Wigantsgade.

III. Vester-Qvarteers Borger-Kompagnies Fane fremviser en stor ottekantet Stierne med Overskrift: Ringe Magt Ei Foragt. Og deroven over staaer Kong Christian den Siettes Navn i Chiffre med Krone over. Neden under Stiernen staaer adskillig Krigs-Armatur, og der neden under igien, læses Fanens Navn: Vester-Compagnie. Udi de tre Hiørner af Fanen staaer en brændende Bombe. Men i det fierde Hiørne øverst staaer Stadens Vaaben.

IV. Den efter Kongel. Befaling Aar 1771 anordnede Qvarteer-Commissarius og Qvarteer-Betient, som er befalet at boe i Vester-Qvarteer for at paaagte under Stadens Politiemester alt hvad den almindelige Orden vedkommer, skal til et udvortes Distinctions-Tegn bære paa sin galonerede Hat en Cocarde eller Baand-Sløife af hvid Couleur.

V. Om Stadens Gader i Vester-Qvarteer, er følgende Merkværdigt i Henseende til de ældre Tider, saa og Egnens Situation at anføre.

A. Raadhuusstræde, en anseelig bred Gade, hvis hele vestre Side afbrændte ganske Aar 1749 og derudover blev Gaden ved de nye Gaarders og Huses Opbyggelse giort dobbelt saa bred, som den havde været tilforn; Nu kaldes den ogsaa Nye Frideriksberggade, efterat den saaledes er giort bredere og anseeligere. Denne Gade fik det Navn Raadhuusstræde, saasnart det forrige nye Raadhuus, (der afbrændte i Stadens Ildebrand Aar 1728) blev opbygt af Kong Christian den Fierde Aar 1605. Men det andet Navn Nye-


61

Frideriksberggade fik den, efter at den ene Side ganske afbrændte i Aaret 1749 og Gaden efter sin Opbyggelse er giort bredere og anseeligere med Bygninger. Man finder, at i de allerældste Tider er denne Gade bleven kaldet Skoeboderne, hvorom et gammelt Brev af Aar 1549, som giemmes i det Danske Selskabs Archiv paa Charlottenborg Slot, melder, og har da ligget i Helliggeist-Huus Sogn. Den østre Side af Raadhuusstræde, som med den ene Ende gaaer til Nye-Torv og med den anden Ende løber ned til Kalleboe, hørte fordum til Snarens-Qvarteer, og den venstre Side til Vester-Qvarteer.

B. Vandkunsten er en stor Plads, vendende med sin venstre Side ud til Volden. Den har sit Navn af en her i fordum Tid værende stor Cisterne eller Vand-Kam, opmuret af Ciment ved Vester-Port, hvori det ferske Vand ved korte Vandledninger, igiennem Muren fra Stadens Graver blev indleedt til Stadens Indvaaneres Nytte; Men samme Cisterne blev ved Stadens Udvidelse paa denne Kant Aar 1668 nedbrudt, saa at ingen Mindesmerker er nu omstunder deraf tilovers. Den gunstige Læser finder fuldstændigere Oplysning og Efterretning derom siden ved denne Pladses Beskrivelse under § 3.

C. Stormgaden er en anseelig bred og stor Gade, hvis ene Ende gaaer ned til Kalleboe- eller Frideriksholms-Kanal, og den anden Ende ud til Volden. Denne Gade har faaet sit Navn deraf, at de Svenske Aar 1659 den 11 Febr. i Stadens Beleiring løbe den stærkeste Storm paa denne Kant af Staden, og giorde det allerhaardeste Anfald mod Fæstningen ved denne Side, saa at fem af de beste svenske Regimenter under General la Voyette og Ascheberg bleve der afslagne og ligge der begravede. Ligeledes fik den svenske Felt-Tøimester Erik Steenboock der sit Banesaar; (Pontoppid Orig. Hafn. pag. 241.) Thi al den Strekning laae paa de Tider uden for Sta-


62

dens Volde. Udi denne Gade ligger det Grevelige Holstein-Lethraborgiske Hotel; Ligeledes det Harboiske Frue-Kloster. Det er eller at merke, at den nordre Side af Stormgaden hører til Vor Frue Kirke-Sogn, men den søndre Side af Gaden hører til St. Nicolai Kirke-Sogn.

D. Wigantsgade, som nu ogsaa kaldes Nye Vestergade, er den mellemste, brede og anseelige Gade, hvis ene Ende gaaer ned til Kalleboe- eller Frideriksholms Kanal og den anden Ende gaaer op til Volden. Denne Gade ligger lige ud for Christiansborgs Slots-Broe. Den har faaet sit første Navn af en anseelig Groshandler, ved Navn Gisbert Wygandt Michelbecker, som Aar 1680 bebygte en Deel afmaalte Bygnings-Pladser i denne nye anlagte Gade. Bemeldte Wygandts egen Gaard var en anseelig stor Bygning og Hiørne-Gaard, beliggende paa den Plads og Grund, hvor nu det Kongelige Pallais er bygt. Udi denne Wigandts Gaard, holdt de Reformerte deres Gudstieneste, førend de fik af Kong Christian den Femte Tilladelse at bygge sig selv den Reformerte Kirke Aar 1688. See tillige mere herefter ved §. 5.

E. Prindtsensgade, som nu ogsaa kaldes Nye Kongensgade, er den sidste, brede og anseelige Gade, hvis ene Ende gaaer ned til Kalleboe- eller Frideriksholms-Kanal, og den anden Ende gaaer op til Volden.

Anmerkning. Al den Strekning fra Vandkunsten, som indbefatter disse tre Gader, Stormgaden, Wigandtsgaden og Prindtsensgaden, saa og lige til Blaataarn og lange Broe, kaldes Kalleboe, fordi at denne Grund er opfyldt af den i fordum Tid værende aabne Kalleboe Strand, som her gik ind fra den vilde Søe eller Øster-Søe. Al denne Strekning kaldes ogsaa Frideriksholms-District. See tillige herefter §. 4.

F.Løngangsstræde, en kort Gade, som løber fra Vandkunsten op til Volden, har fået sit Navn i fordum Tid af en lang hvelvet Broe, bestående af mange Arcader eller Buer, kaldet Løngangs-Broen,


63

hvilken gik fra Slots-Holmens Side, eller fra den murede Løngang paa det gamle Slot over Gammel-Strand hen over til Byens eller Vandkunstens Side. Denne Vei pleiede altid det Kongelige Herskab paa den Tid at kiøre, saa ofte de kiørte fra Slottet ud af Vesterport. (See Wolfs Encom. Dan. pag. 155. Pontop. Orig. pag. 247.) Samme Løngangs-Broe blev Aar 1643 i Kong Christian den Fierdes Tid afbrudt, da Kalleboestrand fra Slotsholmens Side af blev begyndt at opfyldes for at bebygges. Ud til Løngangsstræde vender den søndre Fløi af Vartov-Hospital, saa og dets Kirke med sit Portal.

G. Farvergaden, hvis øverste Ende løber op til Volden, men dens nederste Ende støder til Kompagniestræde, har faaet sit Navn af den her i fordum Tid beliggende kongelige Farvergaard, der siden blev i Aaret 1666 indrettet til Store Vartov-Hospital, hvortil Indgangen er i denne Gade. Det Vand, som i denne Egn flød ned fra udenbyes Søer, giorde dette Sted overmaade beqvem til Farvernes Brug. Bemeldte Farvergaard har tilforn været den bekiendte Danske Astronomi Hr. Tycho Brahes Gaard, og havde han Aar1588 sine astronomiske Observationer paa et Festnings-Taarn eller Runddeel, som stod paa den nærliggende Vold. (Pontop. Orig. pag. 16.)

H. Sluttergaden, som har sit Navn af Stadens offentlige Arresthuus eller Slutterie, som der ligger og indtager den ene ganske Side af samme Gade.

I. Gaasegaden, som gaaer fra Farvergaden ind til Vandkunsten. Denne Gades Grund, har til midt i det femtende Aarhundrede været overskyllet af Kattesunds Vand.

K. Hestemøllestræde, i fordum Tid Vandmøllestræde, hvori Aar 1490 har lagt et Kloster, kaldet Munkegaarden. Søen af den liden Fiord Kattesund, gik i fordum Dage vidt op omkring i denne


64

Egn, men da Søen efterhaanden blev opfyldt af Strandsand og stoppet, saa kunde man af Mangel paa Vand ei male længere paa den Vandmølle, som her laae, hvorudover den blev forandret til en Hestemølle, som har givet dette Stræde sit Navn.

L. Lavendelstræde, som tilforn er kaldet Lasse Vindersstræde, efter en Raadmand i Kiøbenhavn, ved Navn Lauritz Vinder, som levede Aar 1419, og har bygt Huse og Vaaninger her.

M. Henrik Fyhrensgang, hvis ene Ende gaar til Kattesundet, og den anden Ende til Mikkelbryggersgade.

N. Kattesund, er ogsaa en Gade. Den har faaet sit Navn af en liden Fiord eller Havets Indløb, som her i fordum Tid dannede en liden Skibshavn for smaae Fartøier, og Fiskernes Silde Baade, som her ankom for at sælge, lade og losse. Denne liden Fiord eller Havn blev kaldet Kattesund og dets Vand fra Kalleboe-Strand gik vidt op omkring i denne Egn; men Tid efter anden blev dette Vand saa opfyldt af Mudder, og Indløbet af Strandsand fra Havet saa tilstoppet, at neppe nogen Baad kunne komme frem, hvorudover man opfyldte Pladsen, og anlagte her nogle smaae Stræder, saasom Møllestræde, Mikkelbryggersgade, Fyrensgang, store og lille St. Klementsgade. (See Pontop. Orig. Hafn. pag. 17.) Allerede Aar 1496 var Kattesund blevet forandret til en bebygt Gade. Man har i de nyere Tider, endog i dette attende Aarhundrede, ved at grave Kieldere, og legge dyb Grundvold til nye moderne Huus-Bygninger fundet i Egnen her omkring Skibs Baade med Jernlænker, Skibsankere, adskillige Skibs-Redskab og indpælede Skibsbroer, opfyldte med Kampesteen, &c. Ellers er her at merke, at ved denne Strandkant af Kattesund eller Fiordens Indløb vare i det trettende, fiortende og femtende Aarhundrede bygte nogle Strandhuse, hvis Beboere droge skiøn Næring til sig af Sildefiskeriet. Af den Aarsag har man for de ankomne Skibsfolks og Søe-


65

farendes Skyld bygt her en Kirke, St. Klemens Kirke kaldet, til Ære for den romerske Pave St. Klemens, som i Pavedømmet blev æret og dyrket som de Søefarendes Patron. Thi man fortæller dette fabelagtige Mirakel om Pave Klemens, at, da denne Martyrs døde Legem blev bundet til et stort Skibs-Anker, saa sank Ankeret ikke, med flød til Lands med ham. Denne St. Klemens Kirke i Kattesund holder nogle for at været den allerældste af Stadens Kirker, endskiønt uden tilstrekkeligt Beviis. Den har haft sin Kirkegaard, som Aar 1256 blev givet dertil af Asser Uddebroddeson og hans Hustrue Abild, hvilke ogsaa lode bygge et nyt Stykke til Kirken, for at giøre den større. Udi en Bog over St. Klemens Kirkes Indtægt og Udgift, som blev forvaret i Helliggeistes Kirkes Arkiv, læses disse Ord strax i Begyndelsen af samme Bog: Ascer Uddebroddeson, ok hans Hussfru Abild gaffve Sanct Clement then Jord, som nw er St. Clemens Kirchegaard oc lothe bygge then Wester deel aff Kirchen. (See P.Resenii Inscript. Hafn. pag. 262.) Denne St. Klemens Kirke har haft sit eget Sogn og visse Gader, der hørte til Sognet, saasom: Rebinder-Boder Aar 1440. Vestergade, Aar 1448. St. Klemensstræde Aar 1495. Bombestræde eller Badstuestræde Aar 1433. Smedegaden Aar 1433. Vandmøllestræde Aar 1490. Kattesund Aar 1496, som da allerede var bleven forandret til en Gade, bebygt med Huse, hvorom nylig forhen er meldt. Aar 1419 var St. Klemens Kirke saa brøstfældig, at Bisp Nafno i Vesteraas i Sverige, tilligemed Erkebisperne i Lund og Upsal, (hvilke med flere Bisper vare forsamlede i Kiøbenhavn) gave et Afladsbrev til Beste for samme Kirke til dens Reparation. Efter den Tid blev St. Klemens Sognekald henlagt som et Præbende til Kanikerne ved vor Frue Kirke. Endeligen blev denne St. Klemens Kirke i Kattesund nedbrudt Aar 1530, som var sex Aar for Pa-

 


66

vedommets Afskaffelse, fordi den blev anseet som overflødig og mindst værd at holde ved lige: St. Klemens Sogn og Menighed blev lagt til Vor Frue Kirke og indlemmet i dets Sogn. (Pontop. Orig. Hafn. pag. 37. 199.) Hvorpaa Kirkens tilhørende Grund blev besat med Huse og Bygninger. Man finder, at paa samme nedbrudte Kirkes Grund har Christopher Hansen, Borgmester i Kiøbenhavn haft sin Gaard med tilhørende Hauge, som var indrettet af St. Klemens forhen værende Kirkegaard. I samme Hauge var opsat et Monument, hvorpaa følgende Inscription, forfattet af Professor Thomas Bartholin, var at læse: Divo Ascerio, Jovis olim, nunc Cereris Custodi, Qui in Spem Corporis reviviscentis Læte inter Plantas Florens Tumulo Suo & Saxo perennior Debet Ordini Sacro Venerationen Perpetuæ Crucis Candidatus Quam Servat Saxum Ne Plures Excrucies. H.M.L.P. Thomas Bartholinus. MDXLIX. (See Resenii Insciptiones pag. 261.) I Kattesund ligger Stadens Avlsgaard, som er Stadens Material-Gaard, hvor den civile Skarpretter har fire Værelser til Beboelse.

O. Frideriksberggade, som er lige for Vester-Port og gaar ned til Gammel-Torv. Den har sit Navn efter det uden for Staden paa Valbye Bakke beliggende Kongelige Slot Frideriksberg, til hvis behagelige Slotshauge at promenere i om Sommeren Stadens Indvaaneres Passage og ellers de Reisendes Tour igiennem Stadens Vester-Port falder altid igiennem denne Gade. Efter Stadens store Ildebrand i Aaret 1728 er denne Gade ny anlagt og giennemskaaren af et Stykke, at de her i fordum Tid værende store og lille St. Klemensstræder, hvilke begge da førte Navn af St. Klemens Kirke. Denne Gade er en anseelig snorret og bred Gade, ziret med smukke Bygninger. Den deles i store Frideriksberggade og lille Frideriksberggade.

P. Mikkelbryggersgade, men i de ældste Tider Mikkelbryggersgang kaldet, gaaer fra Frideriksberggade til Lavendelstræde. Al denne


67

Grund er den opfyldte Strand til Kattesundets Vand. Det er troligt, at denne Gade har faaet sit Navn af en Brygger, som her har anlagt sin Bryggergaard, og været bekiendt af sit godt Ølls Bryggerie, der har skaffet ham god Næring, baade de af Skibsfolk som ankom i Kattesund, saa og af Byens Folk.

Q. Søndervoldstræde, beliggende omkring ved Vester-Vold. Her ere at agte de to Herbergere- og Giestgivergaarde til de Reisendes Beqvemmeligheder, nemlig: Knapsteds-Gaard og Norske Løve, beliggende paa hver sin Side af Frideriksberggaden imod Vester-Port.

R. Smedebakken, som og kaldes Kaalhovedgaden, eller paa Bakken, saa og Bakkegaden. Men i fordum Tid Smediegaden kaldet. Denne Gade gaaer fra Frideriksberggade hen til Vestergade. Her er den høieste Grund og Jordsmon i hele Staden.

S. Den søndre Side af Vestergade. Om Vestergade er allerede meldt forhen i det første Kap. Litr. A. pag. 6. Den nordre Side af Vestergade har tilforn hørt til Nørre-Qvarteer.

V. Udi Vester-Qvarteer forekomme følgende publike Bygninger, Kirker, Stiftelser, Torve, &c. nøiagtigere at beskrive og anføres:

§.1.

Høe-Torvet eller Halm-Torvet, som holdes paa Vester-Voldgade paa hver sin Side ved Vester-Port. Paa denne brede Plads imellem Volden og Stadens Huse langs med Volden paa begge Siderne af Vester-Port holde Bønderne med deres Høe- og Halm-Læs, som de kiøre ind med til Torvs for at sælge til Stadens Indvaanere. Ved den Ende af denne Plads eller Høe-Torv, som vender ned til Wartov-Hospital, har tilforn været en med Plankeverk indhegnet stor Kirkegaard, hvor de Afdødes Liig fra Wartov-Hospital og Waysenhuset bleve begravede. Men dette Plankeverk blev nedbrudt og Kirkegaardens Plads udlagt til offentlig Torveplads i November Aar 1760. Paa denne Plads skeer nu Kagstrygning efter Rescript af 19 Apr. 1780. De syv nye Kirkegaarder som Assistents-Kirkegaarder, for Stadens Kirker bleve uden for Sta-


68

dens Nørre-Port anlagte, og med en Brandmuur indhegnede. Disse syv nye Kirkegaarder, som ere: Een for Frue Kirke, een for Nicolai Kirke, een for Helliggeistes Kirke, een for Trinitatis Kirke, een for St. Petri Kirke, een for Waysenhuset og een for Wartov-Hospital, blev høitideligen indviede ved en offentlig Tale, holden den 6 Nov. 1760 af da værende Stiftsprovst og Sognepræst ved Vor Frue Kirke i Kiøbenhavn Mag. Henrik Bützov over den Text 1 Cor. 15 Kap. 42 Vers. Det saaes i Forkrænkelighed, det staaer op i Uforkrænkelighed.

§2

Det store Hospital Wartov, eller rettere Hellig Aands Hospital, beliggende paa Hiørnet af Farvergaden og Vester-Voldgade, er et af de rigeste Hospitaler i alle protestantiske Lande. Denne milde og gudelige Stiftelse er meget gammel, over tre hundrede Aar. Thi allerførst er dette Hospital under Pavedommets Tid, stiftet af Kong Christian den Første Aar 1474 til Tyve fattige Menneskers Underholdning og skulle ligne det Hospital, som Kongen paa sin Andagts-Reise havde seet i Rom, og kaldes Saxia de Urbe. Det blev da kaldet Helliggeistes Hospital, eller Kiøbenhavns Helliggeistes Huus, fordi det laa ved Helliggeistes Kirke. Hans Gemalinde, Dronning Dorothea formerede Lemmernes Antal Aar 1495, i det hun deels skienkede til dette Kloster et hende tilhørende Huus i Høibroestræde og deels noget Gods, som ikke tilhørte Kronen, i Ladager, Dalbye, Jernsøe og Kraghave, som hun havde kiøbt af Hr. Claus Reenow. Samme Aar tog Hun kongelig Confirmation af hendes Søn, Kong Johannes paa dette hendes Testamente. Men Kong Johannes søgte desuden Pavelig Confirmation af Pave Julius den anden, paa dette Hospitals hele Stiftelse, og lod heller ikke mangle Selv at give dertil. Dette Hospital blev Aar 1514 forbedret af Dronning Christine, som var Kong Hanses Enke Dronning, ligeledes af Kong Christian den Anden, hvorom hans Brev, givet Aar 1514 Mandagen efter Vor Frue Conceptionis vidner; saa og Aar 1538 af Kong Christian den Tredie efter Reformationen anseelig forøget med Landgods af 120 Bøndergaarde, saa og med noget af Vor Frue Kirkes Vica-


69

rie-Gods, bestaaende meest i Jordskyld. Deriblant var St. Nymanns Altergods, givet af en Skotlænder, hvorfor tvende Senge bleve stiftede til Beste for den Skotske Nation. Gavebrevet er underskrevet af Walter Simonsen, Hans Buntmager, Sander Stark, Hans Kupper, Jakob Linkam, Hans Komeier, Hans Sandersen med menige Skotters Nation, Borgere i Kiøbenhavn Aar 1539 Nativit. Mariæ og af Kong Christian den Tredie confirmeret. Disse to Senge findes endnu i Wartov Hospital og tilhøre Skotlændere frem for andre, hvis de melde sig dertil ved Vacance. Ligeledes blev dette Hospital forøget med Konge-Tienden af Uggeløse-Sogn, hvilken Tiende som i Kong Friderik den andens Tid Aar 1570 blev ombyttet med Jentofte Sogn, saasom nærmere ved Haanden, ligesom det nu omstunder er. End videre fik dette Hospital alle de Eiendomme, som havde tilhørt de nedbrudte St. Jørgens og St. Giertruds Hospitaler, tilligemed det, som havde tilhørt St. Eriks Gilde i Kiøbenhavn. Thi ligesom Stadens Indvaanere toge mere og mere til i Folkemængde, saa blev ogsaa de Fattiges Antal større og større efterhaanden. Hvorfore disse høilovlige Konger vare betænkte paa at forøge dette Hospitals Midler saaledes, at flere Nødlidende end tilforn kunde der faa deres daglige Ophold. Hvorudover høistbemeldte Kong Christian den Tredie lagde anseelige Godser, Prælaturer og Kanonikater, som ikke vare skienkede til Universitetet, saa og andre Indkomster til dette Hospital. Ligeledes har Kong Friderik den Anden største Omsorg for samme Hospital, da han baade gav Aar 1570 Hospitalets Godser lige Frihed med adelige Godser, og desuden forøgede Hospitalets Indkomster paa en anseelig Maade. Dette Helliggeistes Hospital bestod af tre Bygninger; men Aar 1616 blev dette de Fattiges Hospitals-Huus udi Kiøbenhavn forordnet af Kong Christian den Fierde til at skulle være et Tugthuus for Drenge og Piger, hvorudover hans Kongelige Majestæt til Vederlag oplod og bevilgede den kongelige Gaard, Wartov kaldet, med al dens tilhørende Herlighed af Lykker, Hauger, Ager og Eng, beliggende uden for Stadens Øster-Port ved Strandkanten (paa det Sted, hvor endnu det saa kaldte gamle Wartov staaer), at samme Gaard skulle efter den Dag være og blive evindelig perpetueret til et Sygehuus og Hospi-


70

tals Vaaning for de Fattige, hvorhen de udflyttede for at være Aar 1617. (See Wolfs Encom. Regn. Dan. pag. 378.) Derpaa blev dette store Hospital forenede det ved Speilbye-Kloster paa Møen værende Hospital; ligeledes visse smaae Hospitaler i Stege, Nestved, Wordingborg og Kalundborg Aar 1627, hvis Lemmer bleve alle forflyttede herhid og indlemmede i dette store Hospital, som fra den Tid af blev af alle i daglig Tale kaldet Wartov-Hospital efter Gaardens gamle Navn. Men som man efter kort Tids Forløb befandt dette Sted at være ubeqvemt og alt for langtbortliggende, saa bevilgede Kong Christian den Fierde, at der maatte bygges et andet Hospital nærmere ved Kiøbenhavn til de samme Fattige. Hvorpaa en kostelig grundmuret Hospitals-Bygning under Navn af Nye Wartov blev bygt imellem Peblinge-Søe og sorte Dam. Samme Bygning, bestaaende af fire store grundmurede Længder og tre Etager høie med hvalte Kieldere, saa og med Volde og Graver deromkring ziret, kostede 31000 Rigsdaler. (See Pontop. Orig. 295.) P. J. Resenii Manuscript, som giemmes i Raadhusets Archiv, siger: ”At disse fire grundmurede Huse vare qvadrat i fire Hiørner udi hverandre, bygte og indsluttede med en Brønd midt i Gaarden, hvorudi Wartovs Fattige Forstander boede udi den ene Længe. Porten var ud til Gaden og Hospitalets Lemmer havde deres Værelser udi de andre to Længder, hvor de havde deres Senge og bleve spiste. Saa og var den fierde Længde for dem, som nogle fremmede Folk af visse Aarsager ville der indsette i visse Kammerser for Betaling, foruden Bryggers, Kielder og Bagershuse. Og der tvertover fra Wartovs Port, saavidt at Landeveien kunde gaa igiennem, var en Ladegaard for Avling, Qvæg, Tørv og Ildebrand. Nok et Møllehuus, bygt af Tømmer og Steen. Denne Bygning blev begyndt Aar 1625 og fuldendt med Bygning, Volde og Graver, saa at de Fattige fløttede derind Aar 1630 og det alt bekostet af de Fattiges egne Midler, og kostede 27000 courante Dalere.” Saavidt bemeldte Resenske Manuscript. Lemmerne vare da et hundrede og nogle, hvilke bleve rundeligen bespisede, ligesom Dagen tilhørte, Middag og Aften, foruden ellers anderledes og mere paa Høitids-Aftener og Dage. Hospitalets Be-


71

tientere paa den Tid vare en Prior eller Forstander, en Prædikant, en Degn, en Skriver, en Kieldersvend, en Bager og Brygger selv tredie, en Kokkerske og Kokkepige, to Vognsvende, en Portner, en Qvinde, som udskiftede Brød og Øl iblandt de Fattige, som og havde Tin-Fade og Tin-Kander i Forvaring; Tre Piger, som rygtede de Syge og giorde anden Hospitals-Gierning, en Slagter, en Fæehyrde, som og rygtede Qvæget om Vinteren, en Hakkelseskierer til Qvæget om Vinteren, som og var Torvefoged om Sommeren, og en Vange-Giemmer om Sommeren. (Wolfs Encon. Dan. pag. 379.) Dette Nye Wartov blev i Stadens haarde Beleiring Aar 1659, (efterat de Fattige vare den 3 Nov. Aar 1658 forflyttede derfra ind i Staden, hvor de fik en Gaard i Pilestræde at være indtil videre) brugt til et Blokhuus og omgivet med Skandser og derved ganske ruineret. Forommeldte P. J. Resenii Manuscript, giemt i Raadstuens Archiv siger: ”At denne (nemlig Nye Wartovs) Bygning blev ikke afbrændt den 11 Aug. Aar 1658, da ellers for Svenskens Ankomst alle Husene uden Porten bleve stukne udi Ild og bleve de Fattige deri til den 3 Nov. i bemeldte Aar, efterat da Svensken brød op Beleiringen och rømte fra Byen, da Hollænderne kom og blev dem tilladt at indflytte i Byen igiennem Nørre-Port, hvor de bleve i Pilestræde udi et Leiehuus efter Tidens Tilstand forsynede; hvilchen Port bleff igien tillukt, der de vare indfløttede. Men Bygningen blev den 25 Nov. derefter af vore egne Soldatere nedbrudt og Tømmeret brugt til Pallisader for Kastellet ved Øster-Port, saa at deraf ikke blev det mindste tilbage. Aar 1662 flyttede Lemmerne ud paa Christianshavn, hvor nu Børnehuset er, og derfra kom de Aar 1666 til at boe i Farvegaden, hvor de siden ere forblevne.” Saavidt bemeldte Manuscript.

Efter Souverainiteten blev dette Wartov-Hospital af Kong Friderik den Tredie flyttet ind i Staden igien, hvor det vel tilforn af Begyndelsen havde været, men dog nu anlagt paa et andet Sted, nemlig mod Vester-Vold imellem Farvegaden og Vandkunsten paa det Sted, hvor Tycho Brahe, fordum havde boet og haft sit Observatorium Aar 1588. See tillige forhen pag. 63 ved Litr. G. De Fattiges Forstander kiøbte Aar 1666 samme Gaard af hr. Joachim


72

Friderik Wind til Gierdrup, som da eiede og beboede den, for 3200 Rdlr., hvilke Penge til samme gudelige Brug bleve forærede dertil af Jørgen Willumsens Enke, ved Navn Ellen Willums. Efterat denne Gaard var bleven indrettet til de Fattiges Nytte, flyttede alle Hospitalets Lemmer herind Aar 1666. Og siden den Tid har dette Hospital (hvis rette Navn er Hellig Aands Hospital, men bliver sædvanlig i daglig Tale kaldet store Wartov) været rolig og bestandig paa dette Sted. Ved Tidens Længde blev denne første Bygning saa brøstfældig, at man foretog sig Aar 1725 ganske at nedbryde den og i dens Sted igien at opføre en nye anseeligere grundmured Bygning, til hvilken den første Grundsteen blev lagt af Kong Christian den Siette, som da værende Kronprinds, den 1 May. Aar 1726. Udi samme Aar blev paa Hospitalets egen Bekostning fra Grunden af ny opført og færdig den forreste Fløi, som vender imod Løngangsstræde, bestaaende af sytten Fag; indrettet til Lemmerne. Men Aar 1728 blev færdig bygt den Side-Fløi, som vender mod Volden, bestaaende af femten Fag med en Qvist af tre Fag, og er 72 Alen lang; Begge Længder ere to Etager høie uden Kielder. Disse to Længder kostede Hospitalet Fem og tyve Tusende, tre hundrede og ti Rigsdaler. Over Døren midt paa Bygningen af ommeldte forreste Fløi, som er 87 Alen lang, 13 Alen høi til Gesimsen, men 27 Alen til Tagryggen, saa og 22 Alen bred, og vender ud til Løngangsstræde, staaer denne latinske Inscription med forgyldte Bogstaver: Hospitium sublevandis Pauperibus destinatum ut Pietatis Publicæ Exemplum exstruit Officium Curatorum Anno MDCCXXV. Øverst i Frontispicen sees Kong Friderik den Fierdes Navn in Ciffre med Krone over, omgiven med et dobbelt Cornu Copiæ eller Overflødigheds-Horn. Midt i denne Bygning var fordum Hospitalets Kirke eller rettere Kirke-Sal indrettet, hvor Gudstienesten blev holdet indtil Aar 1755. Denne Kirke gik op igiennem begge Etagerne i Hospitalets Bygning og var aaben paa begge Sider, saa at Gangen oven og neden til stødte til samme. Man kunde i Kirken staae og see Senge og adskilligt Huusgeraad, som stod ved Lemmernes Senge. At Kirken var saaledes anlagt foraarsagede megen Allarm, en steck Giennemgang ja megen usund og


73

ubehagelig Lugt for Tilhørerne i Kirken. Men da den ny Kirke blev opbygt, saa blev denne Kirke-Sal indlemmet med Hospitalet, saa at 62 nye Senge bleve anlagte. Da Hospitalets Indkomster mere voxte og tiltog, saa bleve disse ommeldte to Fløi-Bygninger Aar 1744 endnu forøgede ligeledes paa Hospitalets egen Bekostning med den tredie nye Fløi-Bygning, som vender ud til Farvegaden og bestaaer ligeledes af tvende Etager, 21 Fag Brandmuur, 103 Alen i Længden med en Qvist af tre Fag. Den kostede at bygge 11000 Rdlr. efter Contractens Indhold. Midt paa denne sidste opførte Fløi-Bygning er Porten og Indkiørselen til Hospitalets Gaardsrum anlagt. I denne Bygning ere smukke Værelser indrettede til Prioren eller Forstanderen i den første Etage og til Præsten i den anden Etage. Udi dette Hospital underholdes nu 358 Lemmer af begge Kiøn, dog meest gamle Koner, blant hvilke Kiøbenhavns Borgerfolk have Fortrin frem for andre til at komme herind. Alle disse Lemmer nyde ugentligen hver tre Mark Danske til deres Underholdning og Klæder; desuden nyde Lemmerne, hver især, paa efterfølgende Tider til Offer og Tractement, nemlig til Juul 13 sk. til Nye Aar 3 sk. til Hellig tre Kongers Dag 3 sk. til Fastelavn 3 sk. til Paaske 13 sk. til Pintse Dag 13 sk. til Mikkels Dag 9 sk. og til Mortens Dag 3 sk. Dernæst have de frie Værelser, hver sin Seng, saa og ved Sengen saa meget Rum, at et Skab, to Stole og et lidet Bord kan staae paa. De nyde samtlig fri Varme i de dertil indrettede store Spindestuer; desuden nyde de daglig Tilsyn af nogle Opvartersker eller Gangkoner. Den hele Side af Hospitalet ud imod Vandkunsten er i begge Etager, uden derimellem løbende Vægge og Afdelinger, besat med Senge, hvor der er indlagt lutter Fruentimmer. I den ene halve Deel af den nye Bygning i Farvegaden ligger i den øverste Etage ligeledes Fruentimmere, men i den underste Etage ligge Mandspersoner. I den Længde af Hospitalet imod Volden ere neden under, foruden det rummelige Kiøkken, to store Stuer, som om Vinteren bliver giort Varme udi, at Lemmerne der kan sidde inde for at giøre hvad Arbeide, de selv vil foretage sig. Oven til ere ligeledes to deslige Værelser og desforuden to store almindelige Sygestuer, hvorudi der bestandig blive holdte 20 Syge-Senge.


74

Den ganske Bygning, hvori saa mange Mennesker logerer, giør en indbygt Fiirkant, ikke saa bred som lang, og i begge Etagerne ere aabne Gallerier, saa at der altid kan haves Tilsyn med Ild og Lys overalt. For at faae endnu mere Rum til flere Lemmer i denne Bygning, saa blev Kirken, som før var midt i Bygningen, forflyttet til Enden af Hospitalets Bygning. Af den Aarsag blev et Borgerhuus som laae næst op til Hospitalet ud til Løngangsstræde, kiøbt for at nedrives og paa sammes Grund blev af Hospitalets Midler opbygt en meget zirlig liden Kirke. Grundstenen til denne ny Kirke blev lagt den 23 Apr. Aar 1754 af Grev von Berkentin, som første Directeur for de Fattiges Væsen. I Grundstenen blev et Mindesmærke indlagt, som var forfærdiget og skrevet paa Pergament af Justitsraad Christian Magnus Falsen, Sekretair ved Fattig-Væsens Collegium. Derpaa blev fortfaret med Kirkens Bygning, der snart blev bragt i Stand. Kirken er 33 Alen lang, 12 Alen høi og 22 Alen bred, nemlig ligesaa bred som den øvrige Hospitals Bygning. Alteret og Prædikestolen fra den forrige Kirke-Sal, hvilket fordum Geheimeraad Lerche som Præses for de Fattiges Væsen havde skienket dertil, blev beholdt og brugt i den nye Kirke. Prædikestolen blev sat lige over Alteret, deels for at spare Rummet og deels at Præstens Stemme kunde høres desbedre overalt og ind i Hospitalet selv. Men det Malerie, som fandtes i Altertavlen, blev til Giverens Ihukommelse og til Kirkens Prydelse anbragt paa Muren. Midt i Kirken hænger en smuk Messing Lysekrone, som Hospitalets Præst, Hr. Biskop Poul Egede har foræret til Kirken. Lige over for Prædikestolen er anbragt et lidet net Orgelverk, givet til Kirken af Poul Nielsen True, Sverdfeger i Kiøbenhavn. De Lemmer, som boe i Hospitalets underste Etage, gaae fra samme ind i Kirken, igiennem to Døre, og tage deres Plads nede i Kirken. Paa de tre Sider i Kirken ere rummelige Gallerier, paa hvilke de sidde, som boe udi Hospitalets øverste Etage, og paa hvilke de kan gaae lige ind ad to Døre fra deres Sal. Denne Kirke blev høitideligen indviet af Hr. Biskop Peder Hersleb, den 11 Jun. Aar 1755 over de Ord. Luc. 19 Kap. 46 Vers. Mit Huus er et Bedehuus. Sangen, eller Degne-Tienesten her, forrettes altid ved tvende af Vor Frue


75

latinske Skoles Discipler i Mester-Lectien. Den ældste af dem nyder aarligen 10 Rdlr. 2 Mk. og den anden aarlig 4 Rdlr. Løn af Hospitalet, samt på Høitiderne Offer af Lemmerne, saa og af Byens Folk, der boe i Nærværelsen, som søge Gudstienesten her. Kirkebygningen har kostet 7319 Rdlr. End videre er Aar 1758 for Hospitalets egne Midler kiøbt tvende Gaarde, beliggende tæt op til Hospitalet, af hvilke den ene, beliggende ud til Farvegaden og Løngangstrædet har kostet 3400 Rdlr. og er indrettet til et Curere-Huus eller Sygestuer, hvor tolv Personer paa gangen kan modtages, og er en priselig Anstalt. Den anden Gaard, beliggende ud til Farvegaden har kostet 3600 Rdlr. og er indrettet til Hospitalets Udvidelse. Ved dette Hospital holdes en Portner, en Arbeidskarl og 9 Tienestepiger til Opvartning. Hospitalets anseelige Fond og aarlige Indkomster bestaae deels i Jordegods, hvoraf det eier paa Kiøbenhavns og Roskilde Amter 537 Tønder 3 2/9 Fierdingkar Hartkorn, deels i Jordskyld af visse Huusgrunde i Staden, som udgiør 261 Rdlr., deels i Konge- og Kirke-Tiender, deels i aarlige Renter af dets anseelige Kapitaler, som ere udsatte paa Rente i Jordegodser, Huse eller andet sikkert Pant, og udgiør tre Tønder Gulds Midler. Adskillige formuende Folk have skienket til dette Hospital anseelige Capitaler, af hvis Renter underholdes visse Senge aarligen. Donators Navn staar malet paa hver Seng, saa og dens Nummer. Og naar nogen Seng ved Dødsfald bliver ledig, har Givernes eller Donatorum Arvinger selv Frihed at besette disse Senge med en Lem, som de dertil udnævner. Men nar ingen Arving efter Fundator eller Stifteren er mere til, da besettes de ledige Senge af Directeurerne for det almindelige Pleie-Væsen i Kiøbenhavn.

Foruden et anseeligt og betydeligt Antal af Kiøbenhavnske Senge, som af Hospitalet underholdes og hvis Antal efterhaanden tiltager, hvilke Directionen selv belegger med Lemmer, ere her følgende Senge stiftede, nemlig: Møens Hospitals 8 Senge, belægges af Provsten i Stege, efter Kong Christian den Fierdes Fundats af 12 Dec. Aar 1618. De tre Kiøbstæders Nestveds, 9 Senge, Ringsteds 4 Senge og Kallundborgs 6 Senge belegges af enhver Byes Magistrat og Sognepræst efter Kong Christian den Fierdes Fundats af 16


76

Dec. Aar 1631. De Particulaire, som har stiftet her Senge, ere: 1) Rigets Hofmester Peder Oxe til Gisselfeld og Holmegaard funderede 17 Jun. 1575, 8 Senge, nemlig to for Gisselfeld og sex for Holmegaard. 2) Biskop Doct. Hans Resen den 5 Apr. Aar 1633 funderede to Senge. 3) Bispinde Resen, Anne Eisenberg, den 11 May Aar 1641 givet 2 Senge. 4) Borgemester Jakob Mikelsen, den 15 Aug. 1641 to Senge. 5) Doct. Niels Poulsen, Professor, den 11 Nov. Aar 1646 stiftet tre Senge. 6) Doct. Jesper Brockmann, stiftet 24 Senge ved tre diverse Fundatser. 7) Det islandske Compagnie den 31 Dec. 1648 stiftet 4 Senge. 8) Margrethe Finck Sal. Jørgens Fiurens, den 11 Mart. 1655 stiftet 2 Senge. 9) Dronning Sophia Amalia, den 9 Febr. 1663 stiftet to Senge til to gamle og syge kongelige Staldfolk. 10) Doct. Thomas Finck, den 11 Jun. 1674 stiftet 3 Senge. 11) Raadmand Johan Drøghe og Frue Margrethe Elsebeth Pauli Aar 1697 en Seng. 12) Secretair Didrichsen, Aar 1698, 3 Senge. 13) Kiøbmand Jens Nielsen Hald, Aar 1700, 2 Senge. 14) Justitsraad Bartholomæus Jensen, Aar 1703, 2 Senge. 15) Jep Andersen, Aar 1713, 2 Senge, hvilke Præsterne til Holmens Kirke belegge. 16) Margrethe Sal. Brandt, Aar 1715 en Seng. 17) Statsraad Eilersen, Aar 1716, 2 Senge. 18) Raadmand Christopher Iversen, Aar 1719, 2 Senge. 19) Professor Hans Steenbuk, Aar 1758, 5 Senge. 20) Justitsraad Voskams Enke-Frue Anne Margrethe Weiberg, Aar 1721, en Seng. 21) Frue Else Cathrine Bartholin, Aar 1723 en Seng, som belegges altid af Stifts-Provsten ved vor Frue Kirke. 22) Geheimeraadinde Walther, F.A.E. von Knuthes, Aar 1724, 2 Senge. 23) Doct. Masii Arvinger, Aar 1726 en Seng. 24) Raadmand Bøsk og Frue Maren Wandel, Aar 1726 en Seng. 25) Bispinde Bagger, Søster Svane, 2 Senge. 26) Generalmajor Friderich Hans von Walther, Christian Bagger Professor og Jeanne Maria Bagger, Aar 1732 en Seng. 27.) Geheimeraad Lerche, Aar 1728 og hans Enkefrue Grevinde af Lerche, stiftet tre Senge. 28) Justitsraad Peder Lasson, Aar 1707, 11 Senge. 29) Professor Birkerods


77

Enke-Frue Ellen Marie Limvigs, Aar 1729 en Seng. 30) Professor Hans Steenbuck, 8 Senge. 31) Commerceraad Jacob Olsen, Aar 1735 en Seng. 32) Commerceraadinde Elisabeth Hæseker, Aar 1736 2 Senge. 33) Abigael Kellinghusen, 2 Senge. 34) Frue Rostgaard. 35) Jomfr. Maria Christine Meier, Aar 1752, 2 Senge. 36) Jacob Rosberg og Hustrue Anna Catharine de Voss, Aar 1752 en Seng. 37) Conferentsraad Hans Seidelin, Aar 1753, 12 Senge. 38) Etatsraad Helt, Aar 1755, 11 Senge. 39) Rosens Seng for Dronningens Hofdamer. 40) Kammerherre Christian Siegfried von Plessen, Aar 1755 stiftet 4 Senge. 41) Elias Johansen og Hustrue, Aar 1756 en Seng. 42) Morten Stephansen, Aar 1757 en Seng. 43) Brygger Gruses Senge, hvortil er af ham til Hospitalet skienket 5000 Rdlr. 44) Etatsraad Jens Bings Senge, hvortil er skienket 4000 Rdlr.

Følgende har været Præster ved Wartov-Hospitals Kirke:

1.) Andreas Madsen Hiøring, fød 7 Sept. 1609 var Præst til Wartov – eller Hellig Geistes- Hospital og Børnehuset i Kiøbenhavn: døde 23 Dec. 1679.

2.) Johannes Bruusmann, fød 1637 i Tronhiem. Aar 1668 blev han Rector ved Herlufsholms Skole. Aar 1677 frasagde han sig Rectoratet for Svagheds Skyld. Aar 1679 blev han Præst til Wartov, Børne- og Sygehuset i Kiøbenhavn, men Aar 1685 frasagde sig Børnehuset og Sygehuset for Svagheds Skyld og beholdt Wartov alene, i hvilket Embede han døde Aar 1707.

3.) Ole Hersleb, var Præst her indtil Aar 1741, da han selv resignerede.

4.) Poul Egede, var først Missionair i Grønland. Aar 1741 Præst til Wartov. Aar 1761 Professor Theol. Nat. samt Inspecteur og Provst over den grønlandske Mission. Aar 1779 titulair Biskop.

Paa Pladsen ud for Wartov-Hospital eller Halm-Torvet skeer nu Kagstrygning efter et Kongeligt Rescript til Magistraten af 19 Apr. Aar 1780. Thi Kaget eller Echafauttet paa Nye-Torv skulle efter kongelig Ordre af 29 Mart. 1755 forflyttes til Halm-Torvet, men efter Rescript af 25 September 1761 blev ganske nedbrudt. Dog blev Kagstrygning forrettet ved en Pæl (som i sligt Tilfælde blev opsat), endnu paa Nye-Torv, indtil Aar 1780.


78

§3

Den store Plads Vandkunsten, som er vel egentlig ikke et Torv, hvor noget falholdes, men en offentlig Plads, som bruges til Borgerskabets Vagt- og Paradeplads ved Solennitæter. Denne Plads er anviist for Amagernes eller andre Bønders tomme Vogne, naar de ere ledige for Læs, at de da holde her saalænge, indtil de mod Aften kiøre bort, paa det at de ikke skal betage Rummet paa de rette offentlige Torve. Det Navn Vandkunsten har denne Plads faaet af en stor Vandkunst eller Cisterne, opmuret af Ciment og opbygt af Kong Friederik den Anden, som paa samme Vandkunst til Byens Beste havde anvendt 3000 gamle Dalere; Hvilken Summa blev den 9 Jan. 1581 betalt til Rentemester Christopher Walckendorf, under hvis Opsyn den var bleven opbygt. Denne Cisterne laa ved Vester-Volds Side og i samme blev det ferske Vand ved en muret Hvelvning igiennem Muren fra Stadens Graver indledt. Denne Vandkunst udelukke det salte Vand ved Kalleboe-Strand, som laae strax uden for og derimod opholdt det ferske vand inden for, saa at det i Stadens Graver stod høit nok til at have sit Fald ned igiennem Voldens Underdeel midt imellem Helmers Skandse og Hahnes Boldverk til at forsyne siden de ved Vandkunsten næstliggende Qvarterer; Thi paa den Tid havde man ellers intet andet ferskt Vand i Staden end alene i Brønde, af hvilke de publike vare kun tolv, men de private næsten 500 i Tallet. (Pontop. Orig. pag. 251.) Strax neden for Vandkunsten endtes Stadens Fæstning i Beleiringens Tid ved en Muur, som blev kaldet Slotsholms Fæstnings-Muur, besat med Runddeler eller runde Taarne med Skydehuller. Et Stykke af samme Muur blev kaldet Kammen og indesluttede det ferske Vand, saa at det blev adskilt fra Havet eller Kalleboestrand, som laaae uden for. (Wolfs Encom. pag. 155. og Pontop. Orig. pag. 17.) Al denne Fæstningsmuur, tilligemed en Skandse, saa og den forommeldte kostbare murede Vandkunst blev nedreven Aar 1668, da Kong Friderik den Tredie lod Fæstningens Vold nu trekke ud ligefrem til Kalleboe Aar 1669, efterat denne aabne flade Kalleboestrand ved Stadens Udvidelse paa denne Kant var bleven indtaget og indlemmet under Stadens Grund og Circumference, saa


79

at samme blev nu opfyldt for at bebygges med Huse til Beboelse. Vandkunsten er den i Brandforordningen af 9 May Aar 1749 anordnede Allarm-Plads, hvor Borgerne i Vester-Qvarteer i paakommende stor Ildsvaade skal forsamle sig under Gevær med deres Kapitain og Officerer, da Stads-Hauptmand og Kapitainen udcommanderer saa mange, som efter Nødens Storhed og Stedets Udkrævelse til Gaderne at besette, fornøden eragtes. Den østre Side af Vandkunsten tilligemed Kalleboe hører til Nye Kiøbenhavn.

§4

Kalleboe, nu Frideriksholm kaldet, er al den Strekning og District af Staden, som ligger fra Hiørnet af Vandkunsten langs med Kalleboe- eller Frideriksholms-Kanal (See tillige §. 16.) lige ned til lange Broe omkring Blaae Taarn; derfra omkring det nye Kongelige Bryghuus langs med Vester-Vold op til Løngangsstrædet. Det Navn Kalleboe har dette District faaet af den her i fordum Tid værende aabne flade Kalleboestrand, som fra den vilde Søe gik ind og oversvømmede Grunden. Men det ny Navn Frideriksholm har det faaet efter kongelig Befaling af 3 Dec. Aar 1660 af Kong Friderik den Tredie, som lod alt dette store Stykke af Kalleboestrand med stor Bekostning ved Dæmning og Opfyldelse indtage inden for Stadens udvidede Volde og Aar efter Aar giøre beboelig, saa at her nu i dette ny Qvarteer findes skiønne og prægtige Bygninger. Alt dette District Frideriksholm (som dog i daglig Tale endnu kaldes Kalleboe) indbefatter tre anseelige store og brede Gader, nemlig: Stormgade, Wigantsgade eller ny Vestergade og Prindsensgade eller ny Kongensgade. Kong Friderik den Tredie lod de opfyldte Byggepladse ved Alne-Maal udvise af Ingenieuren Jan Jansen efter udstædte Kongelig Befaling af 18 Jun. Aar 1668. De allerførste, som her begyndte at bygge vare Friderik Pogkenberg og Poul Schindler. Dog blev dette Frideriksholms Distrikt ikke ret synderligen bebygget med Gaarde og Huse, førend i Kong Christian den Femtes Tid, da den Kongelige Kieldermester Gisbert Wygandt Michelbecker distingverede sig frem for andre ved sine mange Bygninger saaledes, at een af de anlagte Gader beholdt hans Navn og blev efter ham kaldet Wigantsgade. Dog


80

giorde han disse Bekostninger ikke uden kongelig Belønning, thi Kong Christian den Fierde [!, Femte] i sit Brev til Magistraten af 10 Nov. Aar 1688 befaler, at, eftersom Wygandt Michelbecker havde med mange Huses Opbyggelse ziret Staden i det Qvarteer Kalleboe, saa forundtes ham at handle med alle Slags Vare, Silketøier alene undtagne, baade en Gros og i smaa Partier. (Pontop. Orig. Hafn. pag. 240. og 242.)

Blant Bygningerne, beliggende i dette Frideriksholms-Qvarteer eller saa kaldede Kalleboe, merkes:

§5

Det Kongelige Pallais eller egentlig Kronprindsens Pallais, beliggende med sin Hoved-Facade ud mod Frideriksholms- eller Kalleboe-Kanal paa Hiørnet af Wigantsgade eller ny Vestergade. Paa denne Grund stod allerførst en stor og anseelig Bygning, der var opført af nys forommeldte Kongelige Kieldermester og anseelige Kiøbmand Wygandt Michelbecker. Men da Kong Friderik den Fierde foretog sig at sette det gamle Kiøbenhavns Slot i Stand, og at lade en Deel af samme Slot ganske nedbryde, saa maatte det Kongelige Herskab, medens Arbeidet stod paa, forlade Slottet. Hvorfor denne saa kaldte Wygants store Gaard blev kiøbt af dens da værende Eier og Grunden giort større med nogle Gaarde af Nabolauget, som bleve ogsaa af Kongen kiøbte og lagte dertil. Derpaa blev Gaarden indrettet til en Interims-Residens for da værende Kronprinds Christian med sin Gemalinde, Kronprindsesse Sophia Magdalena. Ved hvilken Leilighed Bygningen blev større og anseeligere, saa at Hoved-Facaden mod Kanalen blev 100 Alen lang, og den anden Side mod Wigantsgade blev 150 Alen lang. Men Aar 1743 lod Kong Christian den Siette, (da dette Pallais skulle tiene til en Residents for da værende Kronprinds Friderich med sin Gemalinde, Kronprindsesse Lovise) i Grunden nedbryde dets Hoved-Bygning eller forreste Side, som vendte imod Christianborg Slot, lagde Pladsen af et næst ved staaende Huus dertil og lod Aar 1743 og 1744 foruden en Side- og Bag-Bygning opføre den Facade, som nu sees. Det rette Corps de Logis blev rykket længere ind ad mod Haugen, saa at foran blev


81

en rummelig Forgaard, indsluttet ved en Bygning saa lav at Hoved-Facaden kan sees deroven over, allerhelst Forbygningens Tag er plat og dets Postementer ere zirede med maadelig store Statuer, samt Porten midt paa, svarende til Frontispicen, paa Palladset selv, som er udvendig anseeligt og indvendig vel indrettet. Alle Gemakker og Indretninger af de Bygninger, som bleve staaende og som ere af et anseeligt Begreb, bleve da ny indrettede, til mere Beqvemmelighed forandrede og alle paa det ziirligste og netteste meublerede og udstafferede. Hvorefter Kronprinds Friderik med sin Gemalinde Kronprinsesse Lovisa toge dette Pallais i Besiddelse og residerede her om Vinteren, indtil Kong Christian den Siette døde paa Hirschholms Slot den 6 Aug. Aar 1746, da Kong Friderik den Femte tog det Kongelige Slot Christiansborg til sin Kongelige Residence. Fra begge Ender af Hoved-Facaden paa dette Pallais udgaaer tvende Side-Bygninger af lige Høide og Længde, saavidt man seer ud mod Kanalen; men mod Wigantsgaden continuerer den ene Side-Bygning halvandet hundrede Alen længer og giver saavel udvendig god Anseelse, som indvendig i alle tre Etager en Mængde af Domestiqve-Værelser, hvilke have Samfund ved et Gallerie, som i sin Længde finder her ingen Lige. Bag ved dette Pallais ligger en smuk og behagelig Hauge, som efter sin Størrelse er zirlig forsynet med deilige Buegange, Lyst-Qvarterer, Springvande og Fontainer, Billed-Statuer og deslige Zirater. Aftegningen af dette Pallais Hoved-Facade findes i Thuras Hafn. hod. Tab. XX. pag. 90. trykt Kbvn. Aar 1748. og Pontop. Atlas Tom. II. pag. 106 og 107. Udi Kong Friderik den Femtes Regierings-Tid blev dette Pallais beboet af Enke-Fyrstinde Sophia Wilhelmina af Ost-Frisland, fød Prinsesse af Brandenburg-Culmbach og Søster til Kong Christian den Siettes Dronning Sophia Magdalena, som med sin Hofstat residerede her om Vinteren indtil hendes Død paa Sorgenfrie Slot den 7 Jun. Aar 1764. Siden blev dette Pallais beboet af Prinds Carl af Hessen-Cassel, tilligemed hans Gemalinde, Prinsesse Lovise, Søster til Kong Christian den Syvende.


82

Det Kongelige Danske Landhuusholdnings-Selskab, som blev stiftet paa Kongens Geburtsdag den 29 Jan. Aar 1769 holder paa dette Pallais sine ugentlige Samlinger og Fierdingaars-Møder. Dette Selskabs Protector er Hans Majestet Kongen Selv. Selskabet er tilladt at sette Kongens eget Chifre, samt det danske og norske Vaaben i sit Segl. Selskabet fik af Kongen en Capital af 3000 Rigsdaler til en bestandig Fond og 200 Rdlr. aarlig til en Bihielp til dets betydelige Udgifter. De fik Aar 1771 Værelser i det Kongelige Pallais til Forsamling, samt til at giemme dets Papirer og indkomne Modeller og andre Merkværdigheder. Til Erstatning for den vidtløftige Brev-Vexling, som hører til Selskabets Væsen faaer det aarlig 200 Rdlr. af den Kongelige Kasse, isteden for den forhen forundte Post-Frihed for Breve. Selskabets Præses er Hans Kongelige Høihed, Kronprinds Friderik, dernæst to Vice-Præsidenter, en Secretair og en Casserer. Dette Selskabs Indflydelse paa det almindelige Beste viser sig, deels ved Belønninger, som det tilkiender dem, der grundig besvare deres Priis-Spørgsmaale, saavelsom og dem, der udmerke sig ved Foretagender i Oeconomien, Handelen og Handteringer, deels ogsaa ved egne almindelig nyttige Foretagender og Bekiendtgiørelser. Til sine Priser har Selskabet ladet præge en stor og en mindre Medaille. Den store Medaille afbilder Selskabet under et Fruentimmers Figur. Den staar paa en Fod, som synes at tilkiendegive Selskabets faste Grund i Staten selv og i dens Velfærd. Den seer ned med en velgiørende Mine og holder Krandsen i begge Hænder, ligesom bereedt til Belønning. Paa dens høire Side sees en Ploug og paa den venstre et Caducæum, for at bemerke begge Selskabets fornemste Gienstande, som er Ager-Dyrkning og Handelen. Ved dens Fødder ligge paa begge Sider Overflødigheds-Horn. Det Cornu Copiæ ved Plougen er opfyldt med Ax og Frugter. Og det Cornu Copiæ ved Caducæum med Mynter. Omskriften er: Det Kongelige Danske Landhuusholdnings-Selskab. Og i Afsnittet staaer: Den 29 Jan. 1769, som dets Stiftelses-Dag. Paa Reversen findes følgende Inscription: Flids og Vinskibeligheds Belønning til Fædrenelandets bedre Flor. Den mindre Medaille forestiller paa Aversen to sammenbundne op til


83

hinanden satte Korn-Neg. Bag ved dem i Midten er en [!, et] Caducæum og deroven over en svævende Laurbærkrands. Omskriften og Exerguen er ligesom paa den store Medaille. Paa Bagsiden staar den korte Inscription: Beviis paa en god Borgers udviste patriotiske Flid. Den store Medaille er 100 Rdlr. værd i Guld, og i Sølv skatteres den efter Priis-Opgaverne lige med 20 Rdlr. Hvilket dog ikke er saaledes at forstaae, som at den Gehalt beløb sig til saa meget, men at den Vindende har Valget enten at tage 20 Rdlr. i Penge, eller og dette Æres-Tegn. Den mindre Medaille bliver i Guld skatteret lige med 50 Rdlr. og i Sølv med 10. Rdlr. Selskabets Forsamlinger holdes hele Vinteren igiennem hver Uge og om Sommeren engang maanedlig. Fire deraf kaldes Fierdingaars-Møder og vare længere end de øvrige eftersom flere Sager foretages, især de, som angaae Selskabets Forfatning, dets Indtægt og Udgift. Til at forfatte og bedømme Pris-Opgaverne, setter Selskabet visse Commissioner.

§.6.

Det Kongelige Slots Christianborgs Vasker-Huus, beliggende ud til Kalleboe-Kanal paa Hiørnet af Wigantsgade, hvilket dirigeres af Hendes Kongelige Majestets Dronningens Oldfrue. Her giemmes det Kongelige Taffel-Dække-Tøi, den kongelige Hof-Stats Sengeklæder, og hvad dertil henhører, samt Gardiner, &c. efter Inventarii Formældning. Denne Gaard har i fordum Tid altid været den Kongelige Confessionarii Residens.

§.7

Det Grevelige Knuthiske Hotel, tilforn det Plessiske Hotel, beliggende ligeledes ud til Kalleboe-Kanal, No. 325 er en meget smuk Bygning. Samme Gaard er med kongelig Tilladelse solgt fra Grevskabet til privat Eiendom og i Aaret 1779 ved offentlig Auction bortsolgt til Grosserer Lycke, som af Stalden og Remisserne har oprettet anseelige store Pakhuse. I den anden Etage i Forhuset ud til Kanalen holdes Frimurer-Logen, Zorobabel af Nordstiernen kaldet, som ved Frimurernes aarlige anseelige Gave til en af de Holckiske Friskoler i at klæde samme Skolebørn haver distingveret sig.


84

§.8.

Den Kongelige Hof- og Civil-Etatens Material-Gaard, som ogsaa vender ud til bemeldte Kalleboe Kanal. Denne Material-Gaard No. 342 ligger under det Kongelige Rente-Kammers Departement. Her skal haves i Forraad adskillige Bygnings-Materialier til de kongelige Slots-Bygninger. Lige ud for denne Material-Gaard tæt ved Bolverket af denne Kalleboe-Kanal staar en stor Skibs-Krahn, som bruges til at opløfte og udlosse de store Blokke af Sandsteen eller Marmor-Blokke af de Skibe, som have dem inde og med slige Steen-Ladninger legge til Bolverket for at losse.

§.9.

Den Kongelige Militair- og Fæstningens-Material-Gaard, beliggende næst ved, men alleryderst ved Enden af Kalleboe-Kanal paa Hiørnet. Denne militaire Material-Gaard No. 341 ligger under Generalitets- og Commissariats-Collegii Departement. Her haves i Forvaring og udleveres de til Stadens Fortifications- og Fæstningsverker henhørende Materialier, Verktøier og Redskaber, og saa videre. Hver af disse Material-Gaarder har sin egen Material-Forvalter, som boer her.

§.10.

Den Seylingske Grynmølle, beliggende ved Enden af Kalleboe-Kanal eller ved den venstre Side af lange Broe, er et anseeligt Mølle-Verk, tilhørende Hr. Grosserer Johannes Seyling i Kiøbenhavn, som efter et Kongeligt allernaadigst Privilegium anlagte dette ypperlige Verk, hvis kostbare Bygning og Indretning bleve fuldførte Aar 1780 for Hr. Capitain Holms og Hr. Joh. Seylings egen Regning. Bygningen i sig selv er 56 Alen lang, 23 Alen dyb og 4 Etager høi, og grundmuret paa alle Sider. I den nordre Ende er anlagt Stald til 14 Heste, adskilt fra den anden Bygning, heel igiennem med en Brandmuur, for Ildsvaades Skyld. Korn-Magazinet er til 6 a 8 tusinde Tønder. Maleverket bestaaer af en Qvern med Rhinske Møllestene; derved ere fem Sigter og tre Blæse-Verk, som paa eengang drives ved samme Verk. Disse ikke alene rense Sæden fra al Ureenhed og Ukrud, men endogsaa Grynene


85

fra deres Saaer. Dette ene Verk drives ved Heste. Paa dette Verk formales alene Byg, som forhen er tørret paa en Kølle. Disse Byggryn ere især tienlige til Skibs-Gryn og paa lange Reiser, eftersom de kan formedelst deres Tørhed meget godt holde sig. Om Aaret kan her formales 11 a 12 tusende Tønder Byg. Ved dette ypperlige Mølleverk er ogsaa indrettet en Tørre-Kølle, der er indrettet alene af Steen og Jern, og giør den øvrige Bygning sikker og frie for Ildsvaade. Paa denne Kølle tørres om Aaret ovenmeldte Qvantum Byg. Fra denne Gryn-Mølle forsynes al den Kongelige Flaade med de behøvende Gryn, ligeledes alle andre oprettede Compagnier tage her til deres Skibes Provision de behøvende Skibs-Gryn.

§.11.

Glassur-Tagsteens-Fabrikken, anlagt af Hr. Grosserer Chr. Hansen i Kiøbenhavn, er beliggende strax ved Tømmerpladsene ud mod Vandet til Christianshavn.

§.12

Blaae Taarn eller Frideriksholms Arrest-Taarn, beliggende for Enden af Kalleboe-Qvarteer tæt ved Lange-Broe, er en fiirkantet grundmuret massiv Bygning, indrettet til et Fange-Taarn og er Hof-Statens og Kiøbenhavns-Amts ordentlige Fængsel. Det har arvet sit Navn efter det saa kaldte Blaae-Taarn, et Arresthuus, som i fordum Tid har været paa det gamle Kiøbenhavnske Slot. I dette Fange- Taarn logerer vel undertiden nogle Hof-Tienere af det Slags, som kunde have giort sig uværdige til bedre Medfart; men egentlig er det et Arrest-Taarn alene for Udenbyes Misdædere af Kiøbenhavns-Amt, hvilke, naar de for begangne grove Forbrydelser sidde paa Livet, blive her i dette Fængsel præparerede til Døden. Her omkring forbi Blaae-Taarn falder Veien og Kiørselen ud til de nye anlagte Tømmerpladser.

§.13.

Det Nye Kongelige Bryggerhuus, opbygt ganske ny fra Grunden her Aar 1768. Her brygges alt det Skibs-Øl, til Kongens Orlogs-Flaade, hvormed de provianteres, naar den enten ganske, eller et vist Antal af Orlogs-


86

Skibe og Fregatter eqviperes og bemandes, for at gaae ud i Søen paa nogen Expedition. Men ellers bruges Kongens Bryggerhuus af Brygger-Lauget i Kiøbenhavn, for her at brygge alle Sorter Øl, baade brunt og hvidt Øl, saa og Breyhane eller dobbelt sterk Øl til at forsendes bort til Vestindien og paa andre længere Søe-Reiser. Man begyndte at brygge her Aar 1771 alle Sorter Øl, som kan her faaes tilkiøbs. Tilforn har Kongens Bryggerhuus lagt paa den anden eller østre Side af Kalleboe-Kanal mod Enden af samme ved Siden af den Kongelige Veed-Hauge og var opbygt af Kong Christian den Fierde, efterat den hele Plads var med stor Bekostning ved Dæmning og Indpæling indtagen fra Søen og opfyldt. Men da samme gamle store Bryggerhuus ved ulykkelig Ildebrand afbrændte den 7 May Aar 1767, holdt man for best, ikke at opbygge Kongens Bryggerhuus igien paa selv samme Plads, paa det at det ikke for Farligheds Skyld skulle være de kongelige Slots-Bygninger saa nær. Hvorudover det Nye Kongelige Bryggerhuus blev Aar 1768 anlagt og opbygt paa den anden eller vestre Side af Kalleboe-Kanal ved Lange-Broe. Aar 1771 den 25 Jan. var Kong Christian den Syvende og Dronning Caroline Mathilde paa dette af Brygger-Lauget nye opbygte Bryghuus og besaae de deri værende prægtige Indretninger, hvilke bleve Deres Kongelige Majesteter anviste af Directionen for Bryggerlauget. Og besaae Deres Kongelige Majesteter det deri værende Fadeverk og Forraad til Flaadens Nødvendighed. Derefter besaae begge Deres Kongelige Majesteter ogsaa det gamle afbrændte Bryghuus.

§. 14.

Det Kongelige Høe-Magazin er en lang Bygning, som vender ud til Vester-Vold. Her giemmes alt det Høe, som bruges til de Kongelige Vogn- Ride- og Material-Heste, som staaer i Slots-Staldene.

§.15

Den Philosophiske Gang er en bred Allee, langs med Vester-Volds Fortog, besat paa begge Sider med Linde-Træer. Denne Allee giver Stadens Indbyggere en overmaade behagelig Spadseregang, hvor det om Sommeren, især mod Aftens Tid, vrimler med Mennesker. Denne særdeles fornøielige Allee


87

gaaer langs med Voldens Fortog neden til lige fra Lange-Broe op til Vester-Port. Langs uden for Alleen er en bred Vand-Sluse eller Rende, beklædt paa begge Sider med Steen, over hvilke ere lagte nogle Steen-Broer lige ud for Printsensgade, Wigantsgade, Stormgaden og Løngangsstræde, til største Magelighed for de Spadserende at kunne komme baade fra Alleen ud paa Vold-Gaden og fra Voldgaden ind paa Alleen.

§.16.

Lange-Broe, beliggende ved Blaae-Taarn og ved Enden af den nysommeldte philosophiske Gang, er en meget lang Broe, bygt paa Pæle og bestaaer af lutter Tømmer, overalt anstrøgen med rød Olie-Farve, som giver Broen en smuk Anseelse langt borte. Denne Broe er anlagt fra Kalleboe- eller Frideriksholms-District over til Christianshavn tvert over Strømmen eller Vandet, hvor Østersøen flyder ind til Kalleboe, og er en Raritet for sin store Længdes Skyld. Den er vel midt paa indrettet som en Vindebroe, men bruges aldrig dertil, eftersom Grunden her er al for flak og ei dyb nok til Skibes Passage derigiennem. Denne Broe vedligeholder Communicationen imellem Kiøbenhavn og Christianshavn paa denne Kant for Gaaende, som have i omliggende Egn noget at forrette. Ingen Kiørsel over denne Broe tillades, uden alene paa den Tid, naar Knippels-Broe eller Christianhavns-Broe for Brøstfældigheds Skyld er under Reparation i nogle Uger, da Amagerne tillades med deres Torve-Læs at kiøre ganske langsom derover ind til deres Torvestader i Staden.

§. 17.

Det Harboiske Frue-Kloster, beliggende i Stormgaden, er en mild Stiftelse for Enker af adelig Stand, hvis Mænd have tient Kongen og Fædrelandet, men ikke efterladt dem det, hvoraf de kunde leve utrængende til anden Hielp. Dette Kloster bærer Navn af sin Stifterinde, afgangne Geheimeraad Jens Harboes Enkefrue, Geheimeraadinde Christiana Harboe, fød Baronesse Fiuren, som gav ved et Testamente sin her paa selv samme Sted beliggende og iboende Gaard til et Enke-Frue-Kloster, saa og alle sine anseelige Midler med alt sit Efterladenskab, tillige med sit Baronie Støfringgaard i Jylland,


88

at deles i lige Dele for at oprettes af disse Hendes Midler baade dette Enke-Frue-Kloster i Kiøbenhavn, saa og Jomfrue-Klosteret Støfringgaard i Jylland. Dette Harboiske Frue-Kloster blev indrettet Aar 1741. Men da Bygningen var for liden til sin Bestemmelse, blev Aaret 1758 opført en anden nye til alle Sider grundmured Bygning, som var parallel med den gamle, men begge Bygninger bleve sammenføiede ved en lavere Forbygning, saa at begge Corps de Logis forestille et Par store Pavillons. Hver af disse to Hoved Fløie eller Pavillons ere tre Etager høi og sex Fag bred. Udi hver Pavillon ere Logementer til sex Fruer og deres Piger, saa og sex Kiøkkener i en Linie. I hver Etage ere fire Værelser til to Fruer og det femte til deres Piger. Hver Frue har et Kiøkken, et Spisekammer paa tre Fag alt i en Linie. Derforuden har hver Frue sine Kieldere i samme Bygning. Imellem disse to Pavillons er Mellem-Bygningen, som er to Etager høi og sex Fag bred med en Altan over, ziret med Sandsteens Lendeverk og Stifterindens Vaaben ud til Gaden. I den anden Etage af Mellem-Bygningen er Priorindens Værelser og den Sal, hvor Prædiken og Bøn holdes. Saa og Directeurens Værelse, hvori giemmes Klosterets Obligationer, Brevskaber og Protocoller. Under denne Bygning ere Kieldere til Priorindens og Directeurens brug. Neden under er et Kiøkken og Pigekammer for Priorinden, saa og en Stue til Portneren. Samme Portner nyder aarlig Løn 60 Rdlr. og 10 Rdlr. til Ildebrand. Ved Stiftelsen er et Vaskerhuus og to Material-Huse. Ligeledes ogsaa en smuk liden Hauge, som kom i Stand Aar 1760. Paa Bygningen ere tre Porte, nemlig en Port ved hver Ende, hver paa to Fag, og en Hoved Port i Mellem-Bygningen som er Hoved-Indkiørselen. Dette Frue-Kloster er en Stiftelse for en Priorinde og 12 Enke-Fruer, hvis Mænd have været af de fem første Classer i Rangen. Priorinden nyder foruden fri Logemente aarligen i Pension 260 Rdlr. og hver af de 12 Fruer foruden fri Logemente nyder aarlig 160 Rdlr. I dette Kloster prædiker hver Søn- og Helligdag en Student, som derfor nyder aarlig 60 Rdlr. Løn og med Tiden mere, saa og Offer af Conventualinderne. Der findes tvende Skilderier, som er Salig Geheimeraad Iver Harboes og Frue Christina


89

Fiurens, med nogle af deres Familiers Skilderier, hvorom dog ingen Oplysning haves formedelst deres Ælde og Ukiendelighed. Frue Geheimeraadinde Harboes Fundats paa Enke-Frue Klosteret er dateret den 23 Nov. Aar 1735, og er at læse i H. de Hofmanns Samling af Fundatser og Gave-Breve, Tom. 10. pag. 5. Aftegningen paa dette Harboiske Frue-Kloster findes i Pontoppid. Atlas. Dan. Tom. II.

§.18.

Det Grevelige-Holstein-Lethraborgske Hotel, beliggende i Stormgaden, hvis Hoved-Facade er 55 Alen. Portalet midt paa Bygningen er et af de kosteligste i Staden af graae og lys Marmor med toskanske Pillastrer. Indvendig er Opgangen paa en skiøn Marmor Hoved-Trappe; og blant mange vel meublerte Gemakker er den store Sal over Porten særdeles anseelig. Tagets Kant er beprydet med Statuer, Vaser og andre Ornamenter, saa og med det grevelige Huses Vaaben. Haugen er adskilt fra Gaarden ved en lav Muur, besat med Statuer. Det Kongelige Kiøbenhavnske Videnskabers Societet (som begyndte den 13 Nov. Aar 1742, men af Kong Christian den Siette stiftet og confirmeret den 11 Jan. Aar 1743) holdte i denne Gaard under da værende illustre Eiers, Hans Høigrevelige Excellences, Hr. Greve Johan Ludvig af Holstein, hans Præsidio sine Forsamlinger, indtil det siden fik Værelse paa det Kongelige Slot Charlottenborg. Aftegningen paa dette Grevelige Hotel findes vel i Thuras Hafn. Tab. XXXI. saaledes som det var i Aaret 1748, men da samme Hotel har siden den Tid faaet endnu en Etage, saa og en langt prægtigere Anseelse og Decorationer, saa finder en Elsker af Architecturen den nu værende nyere accurate Aftegning paa samme Grevelige Hotel i Pontoppid. Atlas Daniæ Tom. II.

§.19

Kalleboe-Kanal eller Friderichsholms-Kanal er det Stykke af Kanalen, som begynder ved Enden af Gammel-Strands-Kanal lige ud for Enden af Vandkunsten og strekker sig ud til Havet eller Enden af Kalleboe-Qvarteer. Paa det at den gunstige Læser kan giøre sig et ret Begreb og Idee om Stadens forrige Situa-

 


90

tion og Beskaffenhed i de ældre Tider paa denne Kant, saa maae dette vel merkes: At i fordum Tid endtes Gammel-Strands-Kanal lige neden for Vandkunsten. Men da Kalleboe-Strand imellem Kiøbenhavn og Amager formedelst sine høie Sandgrunde ikke kunde beseiles, saa blev samme flade Strand, der tilforn ved en Muur og Skandse var adskilt fra Slottet, (See tillige §. 3.) nu kort efter Stadens Beleirings-Tid ganske opfyldt lige ud for Slotsholmen paa Stadens vestre Side; hvorpaa Kong Friderik den Tredie lod denne nye Kalleboe-Kanal grave, paa det at Vandet i Gammel Strands-Kanal kunde have sit udløb i Havet bag Slotsholmen. Nu er det sammenflydende Vand imellem Kiøbenhavn og Amager fra begge Sider sanket ved de tvende Broer, nemlig: Lange Broe og Knippels-Broe til en overmaade sterk Strøm. (Pontoppid. Orig. Pag. 241.)

Førend vi forlade Kalleboe- eller Friderichsholms-District, maae vi først besee de tre Broer, som gaae tvert over nysommeldte Kalleboe- eller Frideriksholms-Kanal fra Byens Side over til Slotsholmen, hvor de Kongelige Slots-Bygninger ligge. Disse tre Broer ere:

§.20.

Prindsens-Broe, som har sit Navn efter den Gade Prindsensgade, fordi Broen ligger lige ud for samme Gade og i lige Linie med den. Denne Broe ligger tvert over Kalleboe-Kanal og er den sidste af disse tre Broer, fordi den er mod Enden af samme Kanal. Den er en sterk Broe, hvilende paa fire af Steen opmurede Piller; den har ikke været oplukt, siden den nye Slotsbroe er bygt; thi de Skibe, som ligge i Kalleboe-Kanal for at losse deres indehavende Ladninger, komme ei længere op end til denne Broe. Veien fra Kalleboe over til de Kongelige Staldbygninger, Tøihuset, Kunstkammeret, Proviantgaarden, Rentekammeret, Børsen &c. og tilbage igien falder meget beleilig over denne Broe, som derfor vedligeholder Communicationen imellem Frideriksholms-Qvarteer og Slotsholmen.


91

§.21.

Slots-Broen, liggende lige ud for Wigantsgaden, er den mellemste af de tre Broer over Kalleboe-Kanal. Den kaldes Slots-Broe, fordi Hoved-Indkiørselen til det Kongelige Residenze-Slot Christiansborg falder over denne Broe. Den er en overmaade prægtig Broe, meget bred, opført paa tre murede og med Sandsteen beklædte Piller, og efter Bygningskunsten halvslagne Buer med et zirligt Steen Gelender ved begge Sider. Over denne Broe er ikke alleneste en frie og rummelig Kiørsel for Vogne ind til Christiansborg Slot over den store Slots-Forgaard eller Ridebanen; men ved begge sider af Broen er ogsaa en bred Gang for Fodgængere, belagt med norske Marmor-Fliser. Samme Gang er nogle Tommer Høiere end Kiørsels-Veien. Denne Slots Broe gaar ret op til de to af Qvaderstene opførte Pavillons, hvis Aabning er forsynet med en stor prægtig Jern-Port, bestaaende af tvende med et zirligt Gitterverk udarbeidede Fløie, hvorigiennem Indkiørselen til Slottet falder. Isteden for Bolverk ved Kanalen er ved begge ender af denne Broe opført en kostbar Muur af lutter norske Marmor-Blokstene.

§.22.

Storm-Broen er den første af de tre Broer over Kalle-Boe Kanal, og har sit Navn af Stormgaden, fordi Broen ligger lige ud for samme Gade og i Linie med den. Denne Broe er bygt paa fire af Qvaderstene opmurede Piller. Tilforn har den stedse været indrettet til at vinde op indtil Aar 1762, da den ved sin Reparation blev forandret og er nu ikke mere til at lukke op, som tilforn. I Bolverket paa Byens Side er indrettet et stort Sand-Magazin eller en af Bræder indrettet Sandkiste, omtrent en Alen høiere end Gaden. Heri forvares de diverse Slags Sand, som Pramlaugets-Contoir ved sine Sandbaade og Arbeidsfolk ugentlig lader optage og indbringe for at lade samme daglig ved en beskikket Udsælger sammesteds udsælge i store og smaae Portioner til Stadens Indvaanere, som behøve Gulvsand, Broe-Sand eller Muursand til Kalk.

Anmerkning. I de ældre Tider lige til midt i det forrige syttende Aarhundrede gik den vilde Søe og Kallebo-Strand imellem Amager og Sielland lige op til Vandkun-


92

stens Side, (§. 3.) og tvert over at regne lige op til Bremerholm. Men i Kong Christian den Fierdes Tid blev al den Strekning paa Slottets Side, hvor nu Børsen, Nye Børs, bag Børsen, Rentekammeret, Proviantgaarden, Tøihuset, Staldbygningen, det forrige kongelige Bryghuus, den kongelige Veedhauge &c. staaer, indtagen ved kostbare Dæmninger fra den aabne Søe og opfyldt til at bebygges. Dernæst i Kong Friderik den Tredies Tid blev al den øvrige Strekning paa Byens Side, som kaldes nu Frideriksholms-Qvarteer, indtagen ved Dæmninger af Kalleboestrand og ligeledes opfyldt til at bebygges. Og endskiønt al denne vidtløftige Strekning burde henregnes til den nyere Deel af Staden, saa dog alligevel indbefattes den under den ældre Deel af Kiøbenhavn.

§.23.

Slutteriet, eller Stadens offentlige Arresthuus for den civile eller borgerlige Stand, er en stor og sterk grundmuret Bygning, fire Etager høi, foruden Kielder-Etagen. Over Døren midt paa Bygningen staaer Kong Friderik den Fierdes Navn en Ciffre indhuggen i en Steen og øverst i Frontespicen sees i Steen udhuggen Stadens Vaaben med sine sædvanlige tilhørende Decorationer. Denne Bygning er i Kong Friderik den Fierdes Tid opført for at tiene til Stadens offentlige Arresthuus. Det er til denne Brug beqvemt indrettet; thi som dette Huus ei alene bruges til grove Misdæderes Bevaring, som har forbrudt deres Liv, men og til skikkelige og brave Bogerfolks Arrest, som for Gields Skyld eller for andre Forseelser kan geraade i Fortræd; saa ere og Værelserne indrettede paa en Maade, som kommer overeens med enhvers Stand og Forseelse, saa at det sidste Slags Arrestantere ere forsynede med skikkelige Værelser, der med de Førstes ei have nogen Slags Sammenhæng. Gields-Arrestanterne nyde daglig Underholdning i Penge 6 sk., som Creditorerne, der har ladet dem arrestere, betale. Men Delinqventerne nyde ikkun daglig 4 sk., som svares af Sigt- og Sagefalds-Cassen, som i fordum Tid var under Byefogdens Administration, men nu omstunder under Hof- og Stads-Rettens Administration. Alle Arrestanterne ere under Arrest-Forvarerens Opsyn og Ansvar. Aar 1771 udi May blev af Magistraten foranstaltet, at i Stadens Arresthuus i et dertil anviist Værelse skal herefter indlegges de Cadavera eller døde Mennesker, som undertiden findes liggende døde i Kanalerne og paa Gaderne, isteden for at slige


93

Cadavera tilforn ere altid blevne indbaarne og lagte i Stadens Avlsgaard i Kattesundet. I de ældre Tider finder man ingen synderlig Efterretning om et offentligt Arresthuus eller Slutterie. Kong Christian den Tredie befalede ved et Brev af 25 Jan. Aar 1556, at, saasom der klagedes over saa mange onde Betalere, skulle der for dennem indrettes et Arresthuus og ikke gives de Fanger mere end een dansk Hviid dagligen; Døde de deri, da skulle Ingen derfor tiltales. Udi Kiøbenhavns Stads-Ret, eller (efter A. Hvitfelds Ord. Tom. I. pag. 383) Birke-Ret udgiven af Kong Christopher af Beieren paa Calixti-Dag eller den 14 Oct. Aar 1443 tales der i det siette Kapitel om et Stads-Arresthuus. Kielderne under Stadens Raadhuus have i fordum Tid været Stadens Fængsel, da de have været usædvanlig sterke og store. Udi Graaebrødre-Kloster var fordum et Prison eller Fængsel for Munkene i den nederste Deel af den Bygning, som nogle Aar derefter blev indrettet til Tugthuus-Kirke. Hvilket Huus da tilhørte Byen og i nogle Aar var anordnet til Fængsler for Byens Arrestanter, indtil det blev forandret til en Kirke. (See J. L. Wolffs Encom. Dan. pag. 369.) Dette Arresthuus eller Slutterie har en net liden Huus-Kirke, hvori Gudstienesten forrettes paa Søn- og Hellig-Dage af Arresthusets egen Præst, der har sine egne frie Værelser i Huset at beboe. Høimesse-Prædiken holdes til sædvanlig Klokkeslæt, men isteden for Aftensang bliver holden Catechisation. Samme Præst bereder til Døden de Misdædere af Borgerstanden, som her sidde paa Livet og have faaet deres Døds-Dom.

De, som have været Præster ved Arresthuset, ere følgende:

1.) Morten Wemmenhøy, kaldet 6 Sept. Aar 1737.

2.) Hans Teilman, den 14 Nov. Aar 1738.

3.) Casper Kølichen, den 14 Apr. Aar 1741.

4.) Hans Christian Hansen, den 4 Aug. Aar 1741.

5.) Morten Thrane Rothenburg, den 25 Apr. Aar 1750. blev dømt fra Embedet.

6.) Nicolai Ulliz, den 2 Oct. Aar 1767.

7.) Marcus Monrad, den 16 Sept. 1771.

8.) Andreas Wibe, den 17 May Aar 1777.


94

§.24

Det Kongelige Weysenhuus, allerførst stiftet af Kong Friderik den Fierde, Aar 1727, er en meget stor og anseelig grundmured Bygning, bestaaende af fire sammenbygte Længder i en langagtig Qvadrat af tre Etager foruden høie Kieldere derunder. I Henseende til de ældre Tider er dette at merke, at det sted og Plads, hvor nu dette Kongelige Weysenhuus staar opbygt paa, var fordum et greveligt Hotel, tilhørende den grevelige Frisiske Familie. Men sidst i forrige Aarhundrede kiøbte Kong Christian den Femte denne de Frisers Gaard og lod den paa Kongelig Bekostning indrette til et Ridderligt Academie til den adelige Ungdoms Underviisning ei allene i Sprog og Videnskaber, men ogsaa i adskillige legemlige Øvelser. Dette Ridderlige Academie blev oprettet den 26 Jul. Aar 1691, og høitideligen udi Hans Kongelige Majestets, samt tvende Prindsers høie Nærværelse indviet ved en zirlig Oration, holden paa Kong Christian den Femtes Fødsels-Dag den 15 Apr. Aar 1692 af da værende Siellandske Biskop Doct. Hans Bagger. (See Zwergs Siellandske Cleresie pag. 314.) Om dette Ridderlige Academie og dets Statutis kan læses i Pontoppidans Annales Tom. IV. pag. 677. Da Forelæsninger og Exercitia toge sin Begyndelse, blev Academiet ved en offentlig Oration den 2 Jun. Aar 1695 inaugureret af Dr. Jens Birkerod, Professor Theologiæ ved dette Academi. Dets Stiftelse eller Fundatz er dateret den 14 Sept. Aar 1695 og blev publiceret i dansk, latinsk og tydske Sprog, trykt in Folio, Khvn. Aar 1695. Af Fundazen sees, at en Prinds, som holdte tre Tienere maatte give til Introductionen 150 Rdlr. og aarligen 650 Rdlr. En Greve, Baron og Adelsmand, som holdte to Tienere, maatte give til Indtroduction 50 Rdlr. og aarligen 450 Rdlr., men holdt han kun een Tiener, da gav han 350 Rdlr. Iblant de anseelige Personer, som studerede ved dette Ridderlige Academie, vare følgende: Landgreven Carl af Hessen-Cassel, som Herman Frid. Meier, Alumnus ved samme Academie beneventerede med en offentlig fransk Oration den 27 Sept. Aar 1698. (See Nova Litter. Maris Balthici & Septbr. Ao. 1698. pag. 185.) Grev Friderich Christian Danneskiold, Greve af Laurvigen og Hirtsham, Grev Ferdinand


95

Anton af Danneskiold og Laurvigen, Grev Erpach, Grev Løvenstein, Grev Wedel, Grev Ranzow, Grev Christ. Gustav af Jarlsberg, Baron Christian Friderich Lillienkrone, Baron Christian Ranzow, Baron Theodor Fiuren, den russiske Envoje ved det Danske Hof, hans Søn Nicolaus Ismailow &c. Aar 1704 den 10 Jun. Holdt Jørgen Jacob von Bylow paa dette Academis Auditorium en offentlig Tale de Ludis Veterum cum Exercitiis Academiæ Equestris comparatis.

Dette Ridderlige Academie havde følgende Over-Hofmestere, nemlig: 1) Hr. Wiglas von Schindel. 2) Hr. Marcus Giøe, Ridder, Geheimeraad, Herre til Brahesborg. 3) Hr. Christian de Lente, Ridder, Herre til Carlshausen. 4) Greve Carl af Ahlefeldt, Langeland og Rixingen. 5) Hr. Henrik Ernst von Calnein, var den sidste Over-Hofmester, og blev siden Etatsraad og Stiftamtmand i Ribe. De, som vare Professores ved dette Ridderlige Academie, var følgende: I. Professores Theologiæ vare: Doct. Jens Jakob Birkerod, fra Academiets Stiftelse Aar 1692, han var tillige Prof. Theolog. ved Universitetet og tilsidst Biskop i Aalborg. Doct. Christian Rudolph Møller, var tillige tydsk Hof-Prædikant og blev siden Biskop i Fyen. Doct. Franz Julius Lütken, var tillige tydsk Hof-Prædikant. II. Professores Juris vare disse to: Doct. Henrik Weghorst, som ogsaa tillige var Profess. Juris ved Universitetet. Doct. Otto Sperling, som tillige var Professor Eloquentiæ & Hist. Udi Mathesi vare disse to Professorer, nemlig Mag. Sebastian Laurenberg, tilforn Professor Mathes ved Sorøe Academie og ved Universitetet i Kiøbenhavn. Hr. Georg Oxendorf var her Professor i 18 Aar, indtil Academiet blev ophævet. Udi Eloquentia og Historiis vare følgende Professorer: Hr. Stephen Kenkel, som siden blev Told-Kammereer ved Øresunds Toldkammer i Helsingøer og Etatsraad. Doct. Otto Sperling, hvorom nys er meldt, at han var tillige Profess. Juris. Hr. Ole Willumsen Worm, som siden blev Profess. Medicinæ ved Kiøbenhavns Universitet. Tillige var Mag. Johannes Hieronymus a Petkum, Professor Moralium, som siden blev creeret til Licentiat Theolog. Aar 1697.


96

Men dette Ridderlige Academie, efterat det havde vedvaret i 18 Aar, blev ophævet Aar 1710, da Kong Friderik den Fierde forandrede det Aar 1712 til en Krigs-Skole for Land-Cadetter. Dertil blev det brugt i 8 Aar. Men da disse Landcadetter bleve forflyttede Aar 1720 til det forrige Opera-Huus, beliggende i Dronningens Bredgade, saa bleve Bygningerne, som vare saa forfaldne, at de ei kunde hielpes med Reparation, ganske i Grunden nedbrudte; og derimod bleve Aar 1727 af Kong Friderik den Fierde opførte nye Bygninger, hvilke bleve bestemte til et Kongeligt Weysenhuus, som fik Kongelig Fundatz, dateret den 21 Jul. Aar 1727, samt kongelig anordned Spise-Taxt for Børnene i Weysenhuset af samme Dato. Til dette Weysenshuus gav Kong Friderik den Fierde strax i begyndelsen 60000 Rdlr. rede Penge, samt Forsikring paa 2000 Rdlr. aarligen. Dette Kongelige Anlæg og Stiftelse blev siden understøttet med rige Gaver fra adskillige formuende Personer. Weysenhusets-Kirke blev indviet af da værende Hof-Prædikant, Mag. Peder Hersleb, paa Stifterens høie Fødsels-Dag den 11 Oct., hvorfor ogsaa samme Dag til en taknemmelig Erindring om saa Høipriselig en Stiftelse, hvert Aar ihukommes høitideligen med Gudstieneste og Prædikens Holdelse i Kirken. Men neppe vare dette Weysenhusets Bygninger fuldførte, førend de ved den store Ildebrand i October Måned Aar 1728 bleve lagte i Aske, undtagen nogle faa Baghuse. Men efter Ildebranden lod Kong Christian den Siette i Aaret 1731 opbygge af Grunden det nu værende Weysenhuus, hvis Bygning giør meget til Nye-Torvs Anseelse og blev Weysenhuset ganske færdig og Kirken høitideligen indviet den 17 Febr. Aar 1734. Weysenhusets Hoved-Facade af 108 Alens Længde, og tre Etagers Høide, indtager den ene Side af Nye-Torv; Bygningen er 24 Alen høi til Gesimsene, men 34 Alen høi til Tag-Ryggen. Aftegningen derpaa findes i Thuras Hafn. Tab. CI. og Pontoppid. Atlas Dan. Tom. II. Udi denne Stiftelse opdrages 150 Fader- og Moderløse-Børn af begge Kiøn. Alle disse Børn klædes med grøn Uniform. De nyde dagligen to Maaltider, Middags- og Aftens-Maaltid efter foreskreven Spise-Taxt. De undervises i deres Christendom, saavelsom i Regning og Skrivning af husets Præceptorer


97

og Adjunkter. Skolerne er fire, nemlig to Drenge- og to Pige-Skoler. Hver Drenge-Skole har sin Præceptor og Adjunctus. Hver Pige-Skole har sin Præceptor og Lære-Moder. Pigerne undervises ogsaa i at kniple og at strikke Strømper, til hvilke sidste Underviisninger et par Skoler især ere anlagte. Børnene modtages ikke under 8 Aar, og gaae ud igien, naar de ere komne til den Alder, at de har været til Confirmation, saa at Drengene kan settes til et Haandverk og Pigerne tiene for deres Brød. Desuden er endnu oven over Kirken en Drenge- og Pige-Skole, kaldet de Fattiges-Skoler, hvor andre fattige Børn af Byen nyde ikkun frie Information og de Klæder, som Weysenhusets Børn aflegge, naar de hvert andet Aar klædes paa ny. Udi dette Kongelige Weysenhuus holdes to Collegier, nemlig: Missions-Collegium de Cursu Evangelii promovendo og General-Kirke-Inspections Collegium. De to Secretairer i Kirke-Inspections-Collegio have deres frie Værelser her inde at beboe. Weysenhuset har sin Inspector, sin egen beskikkede Præst, sin Oeconomus eller Spisemester, som bespiser saavel Børnene, som Læremesterne og Læremødrene, saa og andre under dem hørende Folk tvende gange om Dagen. Ligeledes har Weysenhuset sin egen Bogtrykker, en Portner og andre Betientere, hvilke alle, hver for sig, efter deres Embede og Stand have deres fri behørige og tilstrekkelige Værelser at boe i. Desuden har Weysenhuset sit eget rummelige Apothek, tilligemed behørigt Laboratorium, saa og tilstrekkelige Værelser for en Apotheker; deraf tages aarlig visse Forpagtnings-Penge af en Apotheker, som finder her baade rummelige og tilstrekkelige Værelser, saavel til beqvemmelig Beboelse, som til Provisions-Kamre og Laboratorii Indretning. Ligeledes har Weysenhuset sin egen Boglade, hvori daglig udsælges ved Husets egen beskikkede Boghandler, baade dets egne Oplags-Bøger af danske Bibler i diverse Formater, den nye til almindelig Brug i Kirkerne anordnede Psalmebog, som udkom Aar 1778, den i danske Skoler til Ungdommens Underviisning at læse authoriserede Forklaring, saa og det Saxdorphiske Udtog af samme, hvilke Bøger især ingen uden Weysenhuset alene efter en Kongelig Befaling er berettiget at trykke og oplegge; saa og andre Bøger af Husets eget Forlag, tilligemed udenlandske Skrifter.


98

Udi Kielderen under Bogladen har Weysenhuset et stort Bogtrykkerie med sex Presser, som er forsynet med et stort Forraad af Typi og Skrifter. Det bestyres af Husets egen Bogtrykker, som er fritagen fra al borgerlig Tyngde. Dette Bogtrykkerie er altid i fuld Gang, thi her trykkes ikke allene Husets egne privilegerte Bøger, men ogsaa andres ny udgivne Skrifter for Betaling. Endnu er at merke, at Weysenhuset har et temmelig stort Bibliothek, bestaaende meest af danske Bøger, stiftet ved Professor Theologiæ Hans Steenbuks Gavmildhed, da han dertil har skienket 600 Rdlr. for hvis Rente skulle aarlig kiøbes ny Bøger. Ligeledes har Weysenhuset ogsaa en Naturalie-Samling.

Midt i den store Bygning ud til Nye-Torv imellem Apotheket paa den søndre Side og Bogladen paa den nordre Side er Weysenhusets Kirke bygt, ziret med et maadeligt Spir, behengt med Klokker og prydet med en forgyldt Krone imellem to forgyldte Kugler og allerøverst en forgyldt Hane til en Fløi. Spiret er 37 Alen høit og har et Seierverk. Da Klokkerne ved Ringning med dem, satte Underbygningen i nogen Bevægelse, blev Kirke-Muren midt paa bestyrket med et zirligt Forspring ud mod Nye-Torv, hvor ogsa Hoved-Indgangen til Kirken er. Kirkens Længde udvendig er 42 Alen. Uden paa Kirken over Kirke-Døren læses i Steen udhuggen dette Bibelske Sprog: Jac. 1,27. En reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel og at holde sig selv ubesmittet fra Verden. Øverst i Frontispicen sees i Steen udhuggen det Kongelige Danske Vaaben med Krone over, holden af to Vildmænd. Weysenhusets Kirke blev efter Ildebranden indviet den 17 Febr. Aar 1734 i Kong Christian den Siettes og Dronning Sophiæ Magdalenæ Nærværelse. Indvendig er Kirken lidet aflang. Øverst i Kirken er Alteret, ligeover Alteret er Prædikestolen, og Orgelverket er igien lige oven over Prædikestolen anlagt. Over de tvende nederste Rader Stole ere paa hver Side tvende aabne Gallerier, som bæres af to Rader Pillarer, og ere afdeelte til Kirkestole for adskillige af Stadens Indvaanere, som søge Gudstienesten her, foruden en særdeles Stoel til Directeurernes Tieneste. Denne vigtige Stiftelses-Dag bliver aarligen med Gudstieneste og Prædiken den 11 Oct. ihukommet.


99

Efter 37 Aars ønskeligste Flor blev denne herlige og gudelige Stiftelse imod al menneskelig Tanke og Formodning ophævet med Aars 1771 Udgang. Gudstienesten og Prædiken ophørte, Kirken belv tillukt, Weysenhuus-Børnene bleve udsatte i Kost for to Mark ugentlig til deres Underholdning hos Borgere og Bønder af den kongelige Direction over den almindelige Pleie-Anstalt efter Placat af 5 Dec. Aar 1771. En ny Forfatning i de Fattiges Pleie og dermed forbunden Kongelig Real-Skoles Oprettelse i det forrige Weysenhuus, som efter Hans Kongelige Majestets Befaling ved den Kongelige Direction for den almindelige Pleie-Anstalt skulle istandsettes, blev solgt paa Weysenhusets-Boglade for 6 s. Udi den Kongelige Forordning af 16 Nov. 1771 om Pleie-Anstalts Indretning til Underholdning for Stadens Fattige mælder §. 8. at det er Kongens landsfaderlige Villie, at der skal anlegges en Real-Skole, hvorved Øiemedet skal være at skaffe de Unge saadanne Kundskaber, at de, uden at være egentlige Lærde, kunde blive beqvemme til de mange i det borgerlige Liv forefaldende Haandteringer. Imidlertid blev en Real-Skole i forrige Weysenhuus indrettet, hvortil blev beskikket en Rector og en Con-Rector, dernæst en Inspector over Fattig- og Arbeids-Skolerne og blev Hr. Bendix Krøll, hidtil Capellan pro Persona ved store Wartov Hospitals-Kirke, dertil antagen og til den Ende holdt sin Afskeeds-Prædiken i Wartov-Kirke Dom. II. Advent. Aar 1771, for at være herefter Skole-Inspector ved den almindelige Pleie-Anstalt. Planen til denne Real-Skoles Oprettelse blev publiceret at skulle have taget sin Begyndelse i Aaret 1772. Men dette Anlæg til en Real-Skoles Oprettelse i det forrige Weysenhuus kom dog ei til Fuldkommehed, men ophørte ganske. Thi efter nogle Maaneders Forløb blev det Kongelige Weysenhuus den 12 Nov. Aar 1772 oprettet igien paa sin sædvanlige forrige Fod, og fik sine Directeurer og Curatorer som tilforn, og den 19 Nov. 1772 blev Skole-Inspector ved den almindelige Pleie-Anstalt, Hr. Krøll, beskikket af Directeurerne til at være tillige Præst ved Weysenhuset. Dog gik der en rum Tid forbi, inden alle Ting kom igien i sin forrige Orden. Kirken, som nu havde staaet tillukt i 21 Maaneder fik Præst og Gudstieneste igien. Og efterat Kirken imidlertid ved en fuldkom-


100

men indvendig Reparation havde faaet en langt smukkere Anseelse end forhen, især ved den nu overalt zirlig forgyldte Prædikestol, som falder got i Øinene, blev Kirken paa ny høitideligen aabnet ved Gudstieneste og Prædiken, holden Mandagen den 11 Oct. 1773, som var Weysenhusets første Indstiftelses-Dag, da Weysenhusets nye Præst, Skole-Inspector Hr. Bendix Krøll, efter en kort Indtrædelses Tale over de Ord: Esaiæ 6 Kap. 8 Vers. See! Her er Jeg, send Mig; holdt Tale til Kirkens og Stiftelsens Aabning over Texten Esaiæ 49 Kap. 23 Vers. Kongerne skulle være dine Foster-Fædre, men Exord. af Psalm. 28, 10. Fader og Moder forlode mig, men Herren skal annamme mig til sig. Ved denne høitidelige Act blev af Cancellieraad Bekmann, een af Weysenhusets Curatorer, foræret til Kirken to smukke Tavler, den første af dem for Weysenhuset, og den anden Tavle for Præsten. Hvilke to Tavler paa samme høitidelige Dag blev første gang blant tilhørerne ombaarne. Af Directionen for Weysenhuset blev Aar 1774 udgivet et Reglement for Børnenes moralske og phykiske Opdragelse i denne Stiftelse, hvorefter Inspecteuren haver alene Over-Opsigt over Børnenes physiske Opdragelse, men Præsten alene over deres moralske Opdragelse. Hvert Kiøn af Børnene inddeler Præsten tilligemed Informatores i tvende Hoved-Klasser, hver Klasse i to a tre Parter og hver Klasse under sin egen Informator. I enhver Klasse føres en Skole Protocol, hvori betegnes ethvert Barns Opførsel, Flittighed og Fremgang. Hvert Halv-Aar nemlig Paaske og Mikkelsdag skeer offentlig Examen i Christendommen udi Kirken om Formiddagen, og om Eftermiddagen i Spisestuen over Skrivning, Regning og andre Videnskaber. De Børn, som ved Examen have udmerket sig ved Flittighed, concurere til de Premier, som uddeles den 11 Oct. som er Weysenhusets Stiftelsesdag. Uden for Stiftelsen antages ogsaa Forældres Børn for Betaling at nyde lige Underviisning med Weysenbørnene af Weysenhusets Præceptorer. For saadanne fremmede Børns Underviisning ligemed Stiftelsens egne Børn i nederste Klasse betales 7 Mark qvartaliter og i øverste Klasse 9 Mark qvartaliter. Al Slags Straf, hvormed Ungdommen kan afskrekkes fra det Onde, henføres beqvemmelig efter Forseelsernes Beskaffenhed til tre Klasser,


101

nemlig: 1) Beskæmmende. 2) Berøvende, og 3) Følelige; hvilke hver for sig maae bruges med den allerstørste Forstand og Vaersomhed.

De, som have været Præster ved Weysenhuset siden dets første Stiftelse, ere:

1.) Hr. Enewald Ewald, fød Aar 1696 i Tønder-Amt, blev Aar 1727 Præceptor ved Weysenhuset, da det af Kong Friderik den Fierde blev stiftet. Aaret 1728 blev han den første Præst ved Weysenhuset. Aar 1747 blev han Professor Theologiæ Extraordinarius. Døde Aar 1754.

2. Hr. Hans Lindegaard, fød Aar 1702. var først Præceptor ved Weysenhuset, derefter Sognepræst til Glinstrup i Aarhus Stift, siden Sognepræst i Ebbeltoft, derfra kaldet til Provst og Sognepræst til vor Frue Kirke i Aarhus; endelig Præst ved det Kongelige Weysenhuus i Kiøbenhavn. Døde den 28 Jun. Aar 1770.

3.) Hr. Berendt Sverdrup, var først personel Capellan i Norge, blev Aar 1770 den 2 Nov. kaldet til Præst ved Weysenhuset. Da denne Stiftelse blev nedlagt ved Aarets 1771 Udgang, blev han Aar 1772 kaldet til Slotspræst ved Aggershuus Slot og Sognepræst for Aggers-Menigheder i Christiania Stift.

4.) Hr. Bendix Krøll, først personel Capellan ved Helliggeistes Hospital eller store Wartovs Kirke, derefter Skole-Inspecteur ved Fattig- og Arbeids-Skolerne Aar 1771. Men Aar 1772 den 19 Nov. kaldet til Præst ved Weysenhuset, da det blev oprettet igien. Aar 1779 tillige Slotspræst ved Christiansborgs Slots-Kirke.

§. 25.

Raadhuset er en ny og moderne Bygning, ganske af ny opført efter Stadens store Ildebrand paa selv samme Grund, hvor det forrige afbrændte Raadhuus stod. Det ligger ganske frit uden at støde op til andre Bygninger, saa at det alene giør Skildsmisse imellem Gammel-Torv og Nye-Torv. I Henseende til de ældre Tider maae merkes, at Stadens allerførste og ældste Raadhuus laae i det femtende Aarhundrede paa Hiørnet af Nørregade og Klædeboderne, hvorom meldes mere siden i det tredie Kapitel om Klædeboe-Qvarteer Litr. A. Men da samme Raadhuus blev ved Stadens Tilvext omsider for lidet, saa blev det ved Mageskifte overladt til Kanikkerne ved Vor Frue Kirke. Dernæst blev anlagt og bygt et nyere og større Raadhuus paa Hiørnet af Nør-


102

regade og Studiistræde paa det Sted, hvor nu omstunder Bispe-Residentsen er. (See tillige forhen pag. 12.) Udi gamle Breve kaldes Raadhuset Prætorium eller Consistorium nostrum Hafnis eller Domus Consulatus og Byetinged kaldtes Pllpacitum nostrum Civile. Dette andet eller mellemste opbygte Raadhuus, eller rettere en Deel af dette Raadhus laante Kong Christian den Første af Stadens Magistrat paa ti Aar til at holde det af Høimeldte Konge nye anlagte Universitets Collegia udi indtil videre. Men da mere end 20 Aar vare forløbne, tog Borgemester og Raad det gamle Raadhuus tilbage med Vold og Magt Aar 1491, men de matte ugierne levere det igien tilbage til Professorernes Brug. Siden giorde Kong Hans denne Raadhuus-Bygning til en ordentlig Studii-Gaard eller Universitet.

Det tredie Raadhuus, som Staden har haft, blev bygt Aar 1605 i Kong Christian den Fierdes Tid meget anseeligt af Steen ganske ny paa den søndre Side af Gammel-Torv (See L. Holbergs Danmarks Histor. Tom. 2. pag, 902.) Da Raadstue-Spiret ikke stod paa Taget, men paa et Taarn, som stod ud fra Muren, var opmuret fra Grunden, ziret paa alle fire Sider med en skiøn Seierskive. Hvorhos er at agte, at paa al den Plads, som nu er det Nye-Torv, vare i fordum Tid bygte mange Vaaninger og huse bag fra Raadhuset langs ned ad Gaden paa de tvende Sider inden for Rendestenen, som nu Torvet er. I disse Huse boede Rettens Betientere, Borgemesternes, Byfogdens Tienere og Vagtskriveren med andre flere Slags Folk. Men da samme Huse bleve ved Ildsvaade, som opkom i en Pottemagers Huus, afbrændte, saa blev den hele afbrændte Plads forordnet til et Nye-Torv, saa at Raadhuset kunde have baade bag og for til lige stor Anseelse. (See Wolffs Encom. Dan. pag. 367.) Paa dette Raadhuus lod Kong Christian den Fierde prægtig tractere Rigets Stænder af Sielland, da de havde paa Nye-Torv hyldet hans Søn, Prinds Christian i hans Alders syvende Aar til at være Danmarks og Norges Konge efter Hans Kongelige Majestets Død. (See Wolff 1. cit.) Over Indgangen til dette Raadhuus stod denne vigtige og betydelige Opskrift:


103

Hæc Domus Odit,
Neqvitiam
Amat,
Pacem,
Punit,
Scelera,
Conservat,
Jura,
Honorat,
Probos.

Indvendig støde adskillige latinske, danske og tydske Inscriptioner, af hvilke man vil anføre de betydeligste. Sufficit Actori Querulo Altera Si Patet Auris, Servetur Pavido Judicus Une Reo. Johannes VIII Cap. Tum Justus Judex Fueris & Criminis Ultor, Cum Sceleris Non Sis Conscius Ipse Tibi. Esaiæ X Cap. Væ Judicibus iniquam Ferentibus Sententiam & Scribis injusta seribentibus, ut opprimant Judicio Pauperes. Aristotel. Amor, Odium & proprium Commodum Sæpe Faciunt Judicem non cognoscere Verum. Lad Ingen Vild fra Rætten gaae, Lad Skiænk Dig ei besvige; Som sagen er, Døm hver Mand saa, Den Fattig med den Rige. Til en Erindring om Stadens Beleiring stod følgende Inscription: Anno 1659 den 11 Febr. war der Storm hier vor Kopenhagen, da War Ich Andreas Frichen von Breslou, Muurmeister hier in Kopenhagen, Eltermann für die Brand-Meister und Brand-Gesellen allzusammen diese Brandzangen brauchten wir vor die Feur-Kuglen. Anno 1662. Dette Raadhuus blev i Stadens store Ildebrand i Oct. Aar 1728 næsten ødelagt, saa at ikke meget deraf blev skaanet af Ilden; dog beholdt man samme Grund og opførte nu efter Ildebranden den nu værende moderne grundmurede Bygning, bestaaende af to Etager.

Raadhusets Bygning er 50 Alen bred og 18 Alen høi til Gesimsen, men 36 Alen høi til Tagryggen. Paa Raadhusets Hoved-Facade, som vender ud til Gammel-Torv er Hoved-Indgangen. Dernæst er Raadhuset prydet med et zirligt Spir, hvilende midt paa Overdelen af et italiensk Tag, ziret med et skiønt Seierverk paa begge Sider ud til hvert Torv. Taarnet er 39 Alen høit over Taget og i Fløiet staar Kong Christian den Siettes Navn en Ciffre med Krone over. For ved ovenmeldte Hoved-Indgang til Raadhuset er et zirligt Steen-Portal med tvende fristaaende Romerske Piller, hvilke bære en Balcon eller Altan, der er uden for det midterste Vindue i den anden Etage. Deroven over er en høi rundagtig Frontispice, hvori sees i Steen udhuggen Kong Christian den Siettes Bustum eller Brystbillede og neden under samme sees det Kongelige Danske


104

Vaaben med sine Vaabenholdere eller Vildmænd; og derhos to siddende Billeder, eet paa hver Side af Vaabenet, hvilke forestiller Forsigtighed og Retfærdighed. Allerøverst oven over Gesimsen af Frontispicen sees ligeledes i Steen udhuggen Kong Christian den Siettes Navn en Ciffre med den Kongelige Krone over, baaren af to basunerende Engle. Paa denne Hoved-Side ud til Gammel-Torv er op til Raadstue-Bygningen en forhøiet opgang med en anseelig bred og frie Steen-Trappe af faa Trin, som nu er aaben paa alle Sider og oven til er en bred rummelig Plads hvor Tal-Lotteriet i General-Lotto-Administrationens Overværelse offentlig trekkes paa de bestemte Dage hver Maaned i Aaret. Denne Trappes forhøiede Opgang er en Levning af det forrige afbrændte Raadstue-Taarns Grundvold. Tilforn var denne Trappe-Plads omgiven med et meget kunstig udarbeidet Jern-Gitterverk, eller Gelender, hvilket blev borttaget Aar 1766 og Trappe-Pladsen blev giort aaben, som den havde været tilforn. Da der ogsaa midt over Indgangs-Portalet blev opsat Stads-Vaabenet, holden af tvende Løver, udhugget i Steen. Begge Aftegninger paa Opgangens Forandring sees i Thuras Hafn. Hod. Tab. XXXIII. og Tab. XXXIV. saa og i Pontop. Atlas Tom. II. Paa denne Forhøining uden for Stadens Raadhuus trekkes det Danske Tal-Lotterie med følgende Anstalter paa de bestemte Dage maanedlig. Paa ovenmeldte Forhøining sidde omkring et Bord de Kongelige Commissarier, iblant hvilke Over-Præsidenten præsiderer, de Herrer Deputerede og een Secretair, som fører Protokollen. Paa en anden Forhøining staaer den Trekningen værende Inspecteur, og ved Maskinen, paa en endnu større Forhøining oven paa Bordet, staaer en af Friskolernes Drengebørn prægtig klædt i guldgalonerede Silkeklæder, hvis Øine blive tilbundne, naar han skal tage de fem Gevinster ud af Maskinen. Paa Bordet, som er overtrukket med grønt Klæde, staaer denne Lotterie-Maskine, som er giort af Kobber, meget smuk malet og sterk forgyldt. Oven paa den staaer Fortuna. Midt paa Bordet staaer en grøn malet og forgyldt Kasse, hvori ligger de 90 Nummere med deres hosliggende 90 Capseler. Saasnart een af de Herrer Commissarier kommer tilkiørende, begyndes en Instrumental-Musiqve fra Raad-


105

stuens Altan, bestaaende af Pouker og Trompetter for at fornøie Tilskuerne. Naar Commissarierne ere samlede og have sat sig, aabner den første Commissair den tilforn ommeldte for ham paa Bordet staaende Kasse, hvoraf han udtager alle disse 90 Nummere, som alle ere af Pergament i sin Orden fra 1 til 90, og leverer samme stykkeviis til Inspecteuren, hvorpaa Inspecteuren opraaber dem lydelig hver for sig, og foreviser Tilskuerne samme; derpaa indslutter han dem i den til hvert af Nummerne indrettede Capsel, som ham til den Ende leveres af den anden kongelige Commissair, hvorpaa han igien overleverer den til en anden, af hvilken sidste Herre den af Friskolen ommeldte Dreng igien modtager den for at legge den ned i Maskinen. Ved hvert femtende Nummer, som er indlagt, tillukkes Maskinen og omdreies nogle gange, hvorved tillige Musiken høres efter et dertil med en Klokke af den første Commissair givet Signal. Naar da alle Nummerne paa denne Maade ere vel melerede, bliver Drengens Øine tilbundne og med en Hanske paa den høire Haand udtager han de fem Capseler stykkevis af Maskinen med de deri værende fem Nummere, som han derefter legger paa en Sølv-Tallerken. Dette frembæres af Over-Præsidenten, som leverer samme til den første Commissair, der aabner det, og efterat have forevist Tilskuerne det, leverer bemeldte Nummer til Inspecteuren, som ligeledes foreviser og lydelig opraaber det, hvorpaa det protokolleres af Secretairen. Inspecteuren legger det derefter igien i sin Capsel og kaster det ud blant Mængden af Tilskuerne paa Torvet, og en Tavle, hvorpaa Nummeret med forgyldte Chiffre findes, hænges ud paa Forhøiningen for at sees af alle Tilskuerne. Ved hvert af disse Nummeres Trekning igientages tillige den ommeldte Musik. Paa den maade forholdes med ethvert af disse Nummeres Trekning, indtil de alle fem ere udtrukne, da denne Solennitet endes med den førommeldte Musik.

Fra denne Frie-Trappe træder man igiennem Portalet ind i en stor publiqve Sal, der egentlig tiener til en offentlig Samlings-Plads for alle dem, som have noget at anbringe for Raadet og forblive her, indtil de af Magistraten ved en Raadstue-Tiener indkaldes. Veggene i denne publiqve Sal ere behængt med de Danske Kongers af den Oldenborske Stamme deres Skilderier. Ligeledes


106

finder man ogsaa her ophængte adskillige Kæmpe-Gevær, store Slag-Sverd, som er en antiqvarisk Rest, der er reddet fra Stadens store Ildebrand. I nogle Skabe i Veggen med Døre for af Staaltraad Gitterverk sees staaende Maal og Vægt. Fra denne Forsamlings-Stue i første Etage træder man nogle faa Trappe-Trin op til et langt Gallerie, fra hvilke alle udkomne Kongelige Forordninger, Rescripter, og andet, som skal kundgiøres Borgerskabet, bliver af Magistraten oplæst og forkyndet for den her i Salen tilstedeværende Almue. Fra dette Gallerie kommer man ind i Raadets sædvanlige Forsamlings-Stue, som er et stort og anseeligt Værelse, hvor Over-Præsidenten, Borgemestere og Raad forsamle sig visse Dage om Ugen for at raadslaae om Stadens Tarv og Beste, saa og for at afgiøre de Ting, som angaae Staden og dens Borgerskab. Et stykke af denne Raadstue eller Magistratens Forsamlings-Stue er ved Indgangen afsondret fra den øvrige Deel ved en Ballustrade eller Tralverk; Uden for samme bliver den eller de, som indkaldes for Raadet staaende, paa det at ingen skal trænge sig ind paa Magistraten, som sidder inden for Balustraden, forsamlet ved et med grønt Klæde overtrukket langt Bord. I samme Sal forsamle sig ogsaa nogle gange om Aaret Brand- og Vand-Commissionens Directeurer, for at anordne og afgiøre et og andet i deres Indretninger.

Næst ved denne Sal er Stadens Arkiv eller Raadstue-Arkivet, hvori giemmes, foruden de sædvanlige Protokoller og Documenter, en Deel meget gamle og rare Manuscripter, baade Staden og Raadhuset angaaende; ligeledes endeel accurate og tilforladelige Tegninger af Staden, bestaaende baade i generale Kort over hele Staden, saa og i spicielle Kort over hvert Qvarteer saavelsom og Kort over det ferske Vands Indledninger i hvert Qvarteer og Vandrendernes Beliggenhed i Jorden, saa og Kort over andre merkværdige Indretninger. Udi dette Arkiv giemmes et rart Manuscript paa Pergament, som indeholder Kiøbenhavns Statuter, Privilegier og Friheder, hvilke Rigets Hofmester, Christopher Walckendorff, har Aar 1582 ladet samle og meget zirligen udskrive, derefter ladet dette rare Manuscript indbinde i en Bog, beslagen med Sølv og henlegge i Forvaring paa Kiøbenhavns Raadstue. Man finder her


107

Kiøbenhavns første Stads-Ret og skrevne Lov i sin latinske Original, udgiven idus Martii tertio Anno Domini MCCLIV af Jacob Erlandsen, Biskop i Roskild og siden Erkebisp til Lund i Skaane. Ligeledes finder man her i Stadens Arkiv Biskop Stigoti latinske Brev, dateret in crastimo beati Matthiæ Apostoli, Anno Domini MCCLXXX om Tilladelse for Kiøbenhavns Indvaanere at bryde Steen og Kalk paa Saltholm. Saa og Biskop Ingvar Hiorts latinske Brev, angaaende Politien, dateret in Die Inventionis sanctæ Crucis Anno Domini 1281. Samme Biskops Brev, dateret Roskilde Anno Domini 1289. Feria sexta proxima ante Festum Nativitatis Virginis gloriosæ om Hielp til Byens Befæstning. I dette Stadens Arkiv giemmes ogsaa et rart Manuscript af P. J. Resenii Hand i et Pergaments Bind. Ligeledes findes i Raadhuus-Arkivet en zirlig skreven Bog in Folio under følgende Titel: Dett Dansche Compagnies Broder-Bog her udi Kiøbenhaffn, hvorudi findes andtegnit alle Compagnie Laugs-Brødre deris Naffn, som sig udi den Hellig-Trefoldigheds-Laug haver indladet, siden Mand schreff effter Christi Biurd 1542. hvilcken Bog er renueret og fornyett paa Meninge Laugs-Brødres Bekostning den 29 February, da man schreff Aar 1623. Man læser i denne Bog et Register paa alle Laugs-Brødrenes Navne, deriblant Kongers, Fyrsters, Adeliges, Biskoppers, Præsters, Rectorers og Borgeres egenhændig optegnede Navne, saasom Aar 1542 Kong Christian den Tredie med 15 Adelsmænd. Aar 1556 Kong Friderik den Anden med 23 Adelsmænd. Aar 1595 i Pintse-Drik Kong Christian den Fierde og med ham 6 Adelsmænd. Hertug Ulrik, Biskop til Schverin. Aar 1622 den Kongelige Prinds Christianus Electus, (saa kaldet, fordi han af Stænderne var udvalgt Aar 1608 og hyldet til Successor Aar 1610.) Ligeledes Aar 1650 Kong Friderik den Tredie med 20 Adelsmænd. End videre Aar 1573 Doct. Poul Madsen, Superintendent. Doctor Hans Frantzen, Doctor Knubbert. Doct. Andreas Lemvig, Mag. Rasmus Katholm, Mag. Hans Guldsmed, Mag. Niels Hviid, Mag. Andreas, Slotspræst. Aar 1581 i Jule-Drik, Mag. Iver Stub, Mag. Hans Diriksen, Mag. Niels Krag. Aar 1631


108

Hellig tre Kongers Aften, Doct. Claus Blom, Mag. Hans Reisen. Aar 1639 Poulsen, Mag. Thomas Bang, Mag. Erik Olsen. Aar 1643 Doctor Niels, Doct. Christian Stougaard &c. Om dette Danske Compagnie finder den gunstige Læser Oplysning og Efterretning herefter ved det 5. Kap. om Snarens-Qvarteer.

Udi anden Etage af Raadhusets Hoved-Facade ud til Gammel-Torv er de To og Tredive Mænds Sal, som er det største og anseeligste Værelse i Raadhuset, hvor disse Deputerede Borgere med deres Formand forsamles og holde deres Conference med Magistraten. Paa denne Sal blev Kiøbenhavns Hof- og Stads-Ret holdet første gang den 15. Jul. Aar 1771 og vedvarede dens Sessioner her indtil videre Arrangement blev føiet, da Hans Kongelige Majestet siden kiøbte Gaarden No. 35 paa Østergade, hvor samme Hof- og Stads-Ret nu holdes. Den gunstige Læser finder udførligere Efterretning om Hof- og Stads-Retten i det syvende Kapitel om Kiøbmager-Qvarteer.

Lige ud for Raadhusets Trappe forsamles hver Aften Stadens Natvægteres-Compagnie til et vist Klokkeslet efter Aarets forskiellige Tider alle i deres sædvanlige Uniform, bevæbnet i Haanden med deres Morgenstierne, som er en lang Stang, paa hvis yderste Ende er en rund Kugle, besat med Jernpigge, hvilke under deres foresatte Vægter-Capitains og Vægter-Lieutenants Opsyn udsendes herfra hver af dem til sin anordnede Post og Gade at beobagte om Natten, og derefter om Morgenen at give Raport til deres Foresatte om hvad der paa deres Post om Natten kan være forefaldet og passeret. Aftegning af Stadens Raadhuus paa den Side, som vender ud til Gammel-Torv, findes i Thuras Hofn. hod. Tab. XXXIII og XXXIV saa og Pontoppid. Atlas. Dan. Tom 2.

Den anden Side af Raadhusets Bygning, som vender ud mod Nye-Torv, hviler paa tvende Arcader i Kielder-Etagen, som der er meget høiere end paa den anden Side ud til Gammel-Torv. Hver Arcade er sex Alen høi. Midt paa denne Side af Raadhuset sees allerøverst en rund Frontispice, hvori under Gesimsen i Steen sees udhugget det Kongelige Danske Vaaben med Krone over, hvilket holdes af to Løver. Paa hver af Enderne af denne Side af Raadhuset, sees en spits Frontispice, hvori under Gesimsen staaer i Steen udhugget Stadens


109

Vaaben. Kielderne ere indrettede deels til Arrest-Kammere, deels til en aaben Vinkielder med Skienke-Stue mod Nye-Torv, som af Magistraten paa visse Aar ad Gangen ved Auction leies og forpagtes bort til een af Stadens Vinhandlere. Udi de Værelser, som vende ud mod Nye-Torv er Borger-Vagts og Brand-Vagts-Stuen, ligeledes den Stue, hvori Byetinget i fordum Tid blev holdet, førend Hof- og Stads-Retten blev anordnet Aar 1771; men Byetingets forrige Værelser ere nu indrettede til Arrest-Kammere. Oven paa i anden Etage ud til Nye-Torv er Stadens Brand-Assecurance-Contoir for dets Officiantere. Dernæst ogsaa Politie-Kammeret, hvor Politie-Retten holdes af Stadens Politie-Mester, som til Politie-Retten at betiene har en Fuldmægtig, Protokolist, to Copiister, og en Adjutant. Under Stadens Politiemester ere subordinerede et vist Antal Politie-Betientere, og de Aar 1771 anordnede Qvarteer-Commissairer og Qvarteer-Betientere. Om disse er forhen meldt Kap. I. Dernæst ere her to Værelser til Raadstue-Skriver-Stuen, saa og to Værelser til Stadens almindelige Over-Formynderie for alle Umyndiges Midler af alle Etater. Imellem Raadstueskriver-Stuen og Over-Formynderie-Stuen er et Værelse indrettet til de Fattiges Væsens Contoir, hvilke Contoirer ere nu indrettede af de fordum værende Byeskriver-Stuens Værelser. Facaden af Raadhusets Bygning ud til Nye-Torv er ei saa zirlig, som den anden Facade mod Gammel-Torv, dog er den en anseelig Prydelse for Nye-Torv, hvis nordre Side den aldeles indtager. Aftegningen paa Raadhuset mod Nye-Torv findes i Thuras Hafn. Hod. Tab. XXXV. og XXXVI. saa og Pontoppid. Atlas Dan. Tom. 2.

Dette Stadens Raadhuus er prydet med et herligt Spir, hvilende midt paa Overdelen af et Italiensk Tag, og ziret med et skiønt Seierverk paa begge Sider til hvert Torv. Spiret er 39 Alen høit over Taget, bred 9 Alen neden til og i Fløiet staar Kong Christian den Siettes Navn en Chiffre med Krone over. Men i Taarnet er ingen Klokker.

Stadens Magistrat har i de allerældste Tider bestaaet af to Borgemestere og fire Raadmænd, indtil at Kong Friderik den Første Aar 1526 anordnede, at Stadens Magistrat skulle bestaae af fire Borgemestere og tolv Raadmænd.


110

Men Kong Friderik den Tredie reducerede Raadmændenes Antal til otte. Aar 1660 fik Stadens Magistrat til Formand en Præsident, som var Hans Nansen, der var Borgemester og havde været et af de store Hiul, som befordrede Souverainitets-Acten, hvorudover han blev den første Præsident i Kiøbenhavn. I de ældre Tider blev Magistraten udvalgt af Borgerskabet, dog altid med Samtykke af Fogeden paa Slottet. Slige Valg havde Sted indtil de urolige Tider og Stadens dobbelte Beleiring under Kong Friderik den Første og Kong Christian den Tredie gave den berygtede Borgemester Ambrosius Bogbinder og hans Anhang Anledning til at ophidse Almuen. (Om samme Mand kan læses Holbergs Danm. Histor. Tom. 2. pag. 283. 297. 310 og 342.) Hvorudover Kong Christian den Tredie i Capitulationen forbeholdt sig den Ret at beskikke saadanne Mænd, som Byen kunde være tient med. Udi Excerptis Cosmi Bornemanni Mss. meldes om en gammmel Kiøbenhavns Raadstue-Bog, kaldet Stads-Bog, hvori følgende stod antegnet: Anno 1293 anordnede først Biskop Johannes Krag af Roskilde, rigtige Bøger at skulle holdes paa Tinget og paa Raadhuset, paa alle Sager, som der ageres. Det samme igientog Biskop Oluf i Roskilde Anno 1303 og kaldede Bogen Libellum Villæ Hafniensis, leggende dette til, at alle Contracter, Skøder &c. derui skulle ogsaa indføres, og at de, som derudi ei vare skrevne, intet skulde gielde. Den nævnes i Documenter af Anno 1294 Liber Civitatis og i Erici Pomerani og Christian den Førstes Privilegier af Aar 1422 og 1461 theres Stadhs-Baak. Naar en Byefoged i de ældre Tider tiltraadte dette sit vigtige Embede, saa blev altid brugt ved hans Indsettelse denne Ceremonie, at man gav ham i Haanden et af de store Slag-Sverd, som hængte paa Raadhuset. Kong Christian den Fierde forordnede, i den af ham Aar 1618 anlagte ny Stad Christianshavn, to Borgemestere og fire Raadmænd, samt en Byefoged, der skulle betiene Retten i samme Stad; men sligt blev siden forandret, da Christianshavn blev af Kong Christian den Femte indlemmet i Kiøbenhavn og lagt under Kiøbenhavns Stads Magistrats-Jurisdiction; Christianshavns Byeting blev afskaffet den 31 Jan. 1685, og fra den Tid af har Kiøbenhavn ikkun haft en Byefoged, som


111

altid var Borgerskabets Under-Dommer i alle civile og criminelle Sager, der bleve førte for Byetinget.

Stadens Magistrat i værende attende Aarhundrede, hvorunder Stadens Borgerskab sorterer, bestaaer af en Over Præsident, to virkelige Borgmestere, samt otte virkelige Raadmænd, som nyde Gage og Indkomster, desuden Vice-Borgemestere og Vice-Raadmænd, som vel have Caracterer og Sæde i Raadet med Stemme og Succession, men nyde ingen Løn, førend een af de virkelige ved Dødsfald giør Plads. Foruden disse er en Raadstue-Skriver. Tilforn har Staden haft en Byefoged og en Byeskriver, men disse to Embeder ere nu ved Hof- og Stads-Rettens Anordning Aar 1771 nedlagde og afskaffede. Til Magistratens Underholdning og Stadens Nødtørft skienkede Kong Friderik den Tredie Aar 1661 Bidstrup Gaard og anseelige Gods af Roskilde Lehn, som i fordum Tid havde været de Katholske Roskildske Bispers Herresæde, hvis Hovedgaards Taxt er 85 Tdr. 2 Skppr. 2 Fkr. 2 Album. Skovskyld 2 Tdr. 2 Skpr. 2 Fkr. saa at hver af dem nyder det halve af Godsets Indkomster. Magistraten faaer aarlig af Brygger-Lauget 200 Rdlr. Kroner, som leveres hver St. Thomæ Dag og er en Refusion eller Erstatning for det Paalæg, som Kong Friderik den Anden Aar 1573 paalagte Byen, at af hver Tønde Øl, som blev udtappet i Staden, skulle svares 1 sk. til Magistraten. Af Stadens Magistrat beskikkes følgende Byens Embeds-Mænd. 1) Raadstue-Archivarius. 2) Stads-Kæmneren, hvilke man finder, at Kong Friderik den Anden Aar 1580 har beskikket at være tvende til at besørge den almindelig Indtægt og Udgift, men Aar 1643 blev Kæmner Embedet betroet een Mand; derimod i de sildigere Tider ere atter igien beskikkede to Stads-Kæmnere. 3) Accise-Skriveren. 4) Bogholder ved Brand-Cassen. 5) Oldermænd og Rodemestere. 6) Vægter-Inspecteuren. 7) Vægter-Lieutenanten, som tillige er Brænde-Magazins-Inspecteur. 8) Renovations-Inspecteuren og Betienter. 9) Veiermester paa Stadens Veierhuus med dertil hørende Arbeidskarle. 10) Kornskriveren med Kornmaalerne og Dragerne, Vragerne med de ved Broen værende Bødker og Arbeidskarle. 11) Raadstue-Tienere. 12) Stadens fem Bedemænd,


112

af hvilke enhver har sit visse District med dertil hørende Gader. 13) Port- og Passage-Betientere. 14) Brænde-Favnsettere og Læssere. 15) Saltdragere. 16) Arrest-Forvarere. 17) Raadstue-Vagtmesteren. 18) Stads-Mæglere. Ellers har Magistraten gammel vedtagen Rettighed til at kalde Kapellaner til St. Nicolai Kirke og Helliggeistes Kirke, saavelsom og Organister, Klokkere og Gravere til disse samme to Kirker, saaog til vor Frelsers Kirke paa Christianshavn. Om Magistratens Rettighed til at kalde Kapellanerne ved St. Nicolai Kirke, ligesom ved Helliggeistes Kirke, er Aar 1678 forefalden en Dispyt med da værende Sognepræst ved Nicolai Kirke, Mag. Michael Henriksen Tistorf, som tillige med Kirke-Værgeren ville kalde efter en foregiven gammel Brug. Men Magistraten fandt kongelig Bifald i at afvise Sognepræstens og Kirkeværgerens Paastand som ugrundet, da Magistraten baade for og efter Souverainiteten havde haft samme Ret til at besette Kapellanierne ved Nicolai Kirke og Helliggeistes Kirke som Professores Universitatis havde og udøvede i slige Tilfælde med at kalde Kapellaner til vor Frue Kirke og Trinitatis Kirke. Derimod havde Sognepræsten Mag. Michael Henriksen Tistorfs Foregivende ingen Grund, eftersom det paaberaabte ældre Eksempel angik kun en personel Kapellans Vocation, hvilket var Sognepræsten bevilget. Men ved Menighedens Tilvext var af et personel Kapellanie for længe siden blevet et residerende Kapellanie. Og at bortgive et residerende Kapellanie kunde ikke tilkomme Sognepræsten. Aar 1771 den 3 Apr. behagede det allernaadigst Kong Christian den Syvende at afskedige det da værende ganske Raad eller Magistrats Personer, saavelsom og da værende Politiemester, Raadhuus Skriver og samtlige To og Tredive Mænd, og beholdt de afgaaende Magistrats-Personer en tredie Part af den aarlige fastsatte staaende Gehalt eller Gage, som de hidtil havde nydt. Kiøbenhavns Magistrat, som afgik den 3 Apr. Aar 1771 var: 1) Over-Præsident Hr. Geheime-Conferentsraad von der Lühe. 2) Virkelige Borgemestere: Conferentsraad Johan Christian von Schrødersee, Etatsraad Christian Fedder, Etatsraad Herman Henrik Kønnemann. Vice-Borgemestere: Etatsraad Johannes Valleur, Etatsraad Hans Christopher Hersleb, Etatsraad Friderik Horn,


113

Etatsraad Johan Jakob Hæseker, Etatsraad Abraham Falk. Virkelige Raad-mænd: Etatsraad Johan Friderik Holmsted, Cancellieraad Johan Diderik Beckmann, Raadman Gerhard Hoffgaard, Raadmand Johan Christian Willebrandt. Vice-Raadmænd: Raadmand Andreas Storp, Raadmand Peder Casse, Raadmand Peder Liunge, Raadmand Johan Peder Suhr, pro tempore Stads-Physikus Prof. og Doct. Wandeler, General-Auditeur Borneman, Raadmand Matthias Lunding, Raadmand Morten Munk og Raadmand Balthaser Schiøth.

Det af Hans Kongelige Majestet allernaadigste udnævnte ny Raad samledes paa Raadstuen Onsdagen den 3 Apr. 1771 og bestiod af følgende Membra. 1) Grev Ulrich Adolph af Holstein, Ridder, Kammerherre og Amtmand til Tønder, som Over-Præsident. 2) Justitsraad Rothe, som første Borgemester. 3) Hr. Johan Peder Suhr, som anden Borgemester. 4) Hr. Matthias Lunding, som Syndikus. 5) Pro Tempore værende Stads-Physikus Doct. Wandeler. Dernæst fire Raadmænd, nemlig: 6) Hr. Svend Kiøbke. 7) Hr. Hans Christian Beck. 8) Hr. Matthias Hundewadt. 9) Hr. Jørgen Thulstrup. Saa og tvende Borgerskabets Repræsentanter, nemlig Hr. Christen Waage, og Hr. Matthias Lange. Ved en trykt Placat af bemeldte Dato under den ny Over-Præsidents Navn og Underskrift blev Stadens Indvaanere bekiendtgiort baade det ny Raad eller Stadens ny Magistrats-Personers Antal og Navne, saa og tillige i samme Placat alle og enhver bekiendtgiort, at alle Sportler herefter og Indkomster af Stadens Gods og Jorder henlegges til at formindske de borgerlige Udgifter; at Stadens Indvaanere skal til alle Tider have tvende Repræsentanter, som kan iagttage deres Bedste i Raadets Samlinger. Og at disse tvende Repræsentanter, tilligemed fire Raadmænd, skal herefter hvert Aar udvælges ved et frit Valg og for denne gang ikkun alleneste udnævnes af Hans Kongelige Majestet. Strax derpaa lod dette ny Stads-Raad ved en trykt Placat, dateret Kiøbenhavns Raadstue den 8 Apr 1771 tilkiendegive Stadens Indvaanere, at alle de Indtægter, som forrige Magistrat haver haft til deres Belønning, skal herefter indflyde i Stadens alminde-


114

lige Kasse, saasom ingen Sportler for det nu værende Raad finder Sted, saa skal Indvaanerne, saasnart skee kan, blive givet Underretning om Kassens nu værende Tilstand, ligesom og Publicum herefter aarligen skal blive givet Efterretning, hvorledes Kassen tiltager. Dette ny udnævnte Raad forblev nitten Maaneder, da det allernaadigst behagede Hans Kongelige Majestet, Kong Christian den Syvende, den 1 Oct. Aar 1772 at indsette den forrige Magistrat igien, som da den 5 Oct. Aar 1772 tog Sæde i Raadstuen saaledes: Over-Præsident Hr. Conferentsraad Braem. Virkelige Borgemestere: Hr. Conferentsraad Johan Christian von Schrødersee, Hr. Etatsraad Hans Christopher Hersleb. Vice-Borgemestere: Hr. Etatsraad Hæseker, Etatsraad Falk, Borgemester Suhr, Hr. Syndikus Lunding. Raadmænd: Etatsraad Holmsted, Cancellieraad Beckmann, Raadmand Hoffgaaard, Raadmand Willebrandt. Vice-Raadmænd: Raadmand Storp, Raadmand Casse, Raadmand Liunge, Raadmand Munk, Raadmand Schiøth, Raadmand Kiøbke, Raadmand Beck, Raadmand Thulstrup. I dette Mellemrum var Etatsraad og Borgemester Horn, som tillige var Politiemester, forhen allernaadigst udnævnt til at være Justitarius i Hof- og Stads-Retten. General-Auditeur og Vice-Raadmand Bornemann udnævnt til Politiemester, men nu til Assessor i Høieste Ret. Etatsraad Fædder udnævnt til Politiemester, men blev sin Tour forbeholden som Borgemester. De tvende Borgerskabets Repræsentanter afgik, efterdi de To og Tredive Mænds Korps eller Collegium igien blev oprettet. Thi Stadens 32 Mænd, som den 3 Apr. Aar 1771 bleve ophævede, bleve nu igien den 16 Oct. Aar 1772 allernaadigst restituerede og toge deres Sæde i deres Forsamlings-Sal paa Raadhuset. Disse To og Tredive Mænds Collegium er anordnet af Kong Friderik den Tredie i Stadens Privilegiers Diploma af 24 Jun. Aar 1661 anden Paragraph, hvilke tillige med Præsidenten, Borgemestere og Raad, Stadens Beste, saavelsom dens Indtegt og Udgift kan overveie og derom handle og slutte; to af dem, tilligemed Præsidenten og een af Borgemesterne maae altid have frie Adgang til Kongen, Stadens og det gemene Anliggende at andrage. Disse 32 Mænd have deres Formand. Hos een af Stadens Magistrats-Per-


115

soner holdes altid hiemme i hans iboende Gaard: Det Kongelige Justeer-Kammer i Kiøbenhavn, hvor al Dansk Maal og Vægt udselges til følgende Priser, nemlig: En complet Urtevegt i en Kasse, 10 Mk. En dito Sølv-Vegt i en Kasse, 11 Mk. Urtevegten separeres og koster et Pund 3 Mk. Et halvt Pund 2 Mk. ¼ Pund 1 Mk. 4 Lod 12 sk. 2 Lod 10 sk. Et Lod 8 sk. Et halvt Lod 6 sk. Et Qvint. 6 sk. Af Sølv-Vegten separeres allene: 2 Lod 12 sk. Et Lod 12 sk. ½ Lod 8 sk. Et Qvintin 8 sk. Grov KiøbmandsVegt: Af Malm: 10 Lispund 28 Rdlr. 5 dito 16 Rdlr. 4 dito 14 Rdlr. 2 dito 7 Rdlr. Et dito 21 Mk. 8 Pund 11 Mk. 4 ditto 8 Mk. 2 dito 1 Rdlr. Et halvt dito 2 Mk. Et fierdingspund 1 Mk. Af Jern: 10 Lispund 7 Rdlr. 24 sk. 5 dito 22 Mk. 4 dito 16 Mk. 8 sk. 2 dito 9 Mk. 8 sk. Et Lispund 6 Mk. 8 Pund 5 Mk. En Skippunds-Bismer, 14 Rdlr. 4 Mk. En fire Lispunds Bismer 2 Rdlr. En to Lispunds Bismer, 14 Mk. Et Pottemaal af Tin, 7 Mk. 8 sk. Et halvt dito 4 Mk. 8 sk. Et fierdedeel dito 2 Mk. 12 sk. Et ottendeel dito 2 Mk. Et sextendeel dito 24 sk. Et Pottemaal af Blik, 18 sk. Et halvt dito, 14 sk. Et fierdedeel dito, 10 sk. Et ottendeel-dito, 6 sk. Et sextendeel dito, 5 sk. Et Pottemaal af Træ, 10 sk. Et halvt dito, 8 sk. En Korn-Tønde 27 Mk. En halv dito, 3 Rdlr. En Salt-Tønde, 5 Mk. En Skieppe, 5 Mk. En halv Skieppe, 3 Mk. En fierdedeel Skieppe eller Fierdingkar, 2 Mk. 8 sk. En ottendeel Skieppe eller halv Fierdingkar, 2 Mk. En sextendeel Skieppe, 12 sk. En Jern-Alen, 4 Mk. En Træ-Alen, 1 Mk. Et Træ-Bæger, en halv Pot og en Pægel, 18 sk.

I. Præsidenterne i Kiøbenhavns-Raadstue siden Souverainiteten Aar 1660.

1.) Aar 1660 den 28 Oct. indkom Hans Nansen og var den allerførste Præsident i Kiøbenhavn. Han var fød Aar 1598 den 12 Nov. blev Raadmand i Raadstuen Aar 1639. den 11. Mart. blev siden Borgemester Aar 1644. den 5. May. Han var eet af de store Hiul, som befordrede Souverainitets-Acten, og blev derfor strax K. M. Raad og Assessor i Collegio Status. Aar 1661. den 25. Febr. Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1667. den 12. Nov.


116

2.) Peter Bølk, Petrus Bullichius, blev President den 17 Dec. Aar 1667. Var Kammeraad, Assessor i Collegio Status og Høieste Ret. Døde Aar 1671. den 13 Nov.

3.) Peder Hansen Resen, J. U. Doct. blev President Aar 1672. den 22. Jan. blev Borgemester Aar 1664. Justitsraad Aar 1677. den 17 Apr. Var tilforn Professor Juris Aar 1662. Blev Etatsraad Aar 1684. Døde Aar 1688. den 1. Jun.

4.) Hans Nansen, blev President Aar 1688 den 7 Aug. forhen Kammerraad og Assessor i Høieste Ret. Aar 1709 den 9 Nov. Justitsraad. Døde Aar 1713 den 9 Jul. Hans Datter Catharina Nansen blev gift med Grev Peder Griffenfelt den 13 Nov. Aar 1670.

5.) Johannes Christensen Meller, blev President Aar 1713 den 16 Aug. Han blev Raadmand Aar 1692 og Stadshauptmand Aar 1701; men Aar 1709 Justitsraad, og Aar 1710 den 3 Oct. Borgemester. Aar 1713 blev han Etatsraad, og Aar 1722 Conferentsraad. Døde Aar 1724 den 10 Oct.

6.) Johannes Schrader, blev Præsident Aar 1724 den 24 Nov. Tilforn Justitsraad. Aar 1712. og Aar 1719 Etatsraad. Døde Aar 1736 den 20 Sept.

7.) Christian Bram, blev Præsident Aar 1736 den 5 Oct. var forhen Aar 1720 bleven Justitsraad. Aar 1726 Justitiarius, og samme Aar Etatsraad. Dimitteret Aar 1747 den 16. Jun.

II. Over-Præsidenterne.

1.) Jacob Bendsen, blev Over-Præsident Aar 1747 den 16 Jun. Var forhen Aar 1731 den 21 Jun. bleven Ridder. Aar 1750 Geheimeraad. Tog Afskeed Aar 1750 thi den 11 Sept. blev han Vice-Stadtholder i Norge.

2.) Friderich Otto von Rappe, indkom Aar 1750 den 11 Sept. Var Aar 1740 bleven Ridder. Aar 1747 Geheimeraad. Tog Afskeed Aar 1754 den 22 Apr. Døde Aar 1758 den 2 Dec.

3.) Volrath August von der Lühe, indkom Aar 1754 den 13 May. Blev Aar 1745 Ridder og siden Over-Kammerjunker. Aar 1750 Geheimeraad og siden Geheime-Conferentsraad. Aar 1771 den 25 Mart. gav han i Raadstuen tilkiende, at Hans Majestet havde entlediget ham fra hans Over-Præsidents Charge.

4.) Grev Ulrich Adolph von Holstein, blev Over-Præsident den 3 Apr. 1771, da Hs. K. Majestæt allernaadigst udnævnte et nyt Raad udi Staden. Han var tilforn Kammerherre, Ridder og Amtmand til Tøndern.


117

Ved en trykt Plakat af 3 April 1771 under Over-Præsident Grev U. A. von Holsteins Underskrift blev anmeldt Borgerskabet, at Hs. K. Majestet havde ophævet det hele hidtil værende Raad, saavelsom Politimester, Raadhuusskriver og samtlige 32 Mænd, og nu allernaadigst fundet for got at udnævne et nyt Raad udi Staden, bestaaende foruden U. A. Greve af Holstein som Over-Præsident, af Hr. Justitsraad Rothe, som første Borgemester, Hr. Johan Peder Suhr, som anden Borgemester, Hr. Matthias Lunding, som Syndicus. Pro tempore værende Stats-Physicus Hr. Doctor Wandeler, Hr. Svend Kiøbke, som Raadmand. Hr. Hans Christian Beck, ligeledes Hr. Mathias Hundewadt, ligeledes Hr. Jørgen Thulstrup, ligeledes. Dernæst Hr. Christen Waage, og Matthias Lange, som Borgerskabets Repræsentanter. Dette ny Raad samledes paa Raadstuen Onsdagen den 3 Apr. 1771. Efter nitten Maaneders Forløb behagede det Hans Kongelige Majestet, den 1 Oct. 1772 allernaadigst at indsætte den forrige Magistrat igien, hvilken den 5 Oct. tog Sæde i Raadstuen igien. Men de tvende Borgerskabets Repræsentanter afgik, efterdi de 32 Mænds Corps igien blev oprettet. I dette Intervallo, eller forommeldte 19 Maaneders Mellemrum, var af forrige Magistrats-Personer døde Etatsraad og Borgemester Rønnemann, og Etatsraad og Borgemester Valeur. Dernæst Etatsraad og Borgemester Horn, af Hans Kongelige Majestet udnævnt til Justitiarius i den under 15 Jun. 1771 oprettede Hof- og Stads-Ret. Etatsraad og Borgemester Fædder udnævnt til Politiemester, som dog blev sin Tour forbeholden som Borgemester; og General-Auditeur og Raadmand Bornemann, udnævnt til Assessor i Høieste Ret.

5.) Gotthart Albert Braem, Ridder, Geheimeraad og Over-Præsident Aar 1772 den 1 Oct. tog Sæde i Raadstuen med den forrige Magistrat den 5 Oct. 1772.

III. Borgemesterne i Kiøbenhavns Raadstue siden Souverainiteten:

1.) Peder Hansen Resen, J. U. Doct. og Professor Reg. indkom i Raadstuen som Borgemester Aar 1644 blev Præsident Aar 1672. Døde Aar 1688 See om ham forhen blandt Præsidenterne No. 3.

2.) Titus Bølch, eller Bullichius, blev Borgemester Aar 1665. Var Kongelig Commissair over Kirkerne i Norge. Døde Aar 1684.

3.) Peder Bølk, eller Petrus Bullichius, blev Borgemester Aar 1667 derefter Præsident. See om ham forhen blant Præsidenterne No. 2.

4.) Christian Caspersen Schøller, blev Borgemester Aar 1667. Var Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1677, og er begraven i vor Frue Kirke.

5.) Jørgen Fogh, J. U. Licentatus, blev Borgemester Aar 1668 den 21 Aug. Han blev Raadmand Aar 1667 den 16 Dec. Og Aar 1675 blev han Stads-


118

Oberst. Var gift med Grev Peder Griffenfelts Søster, Cathrine Schumacher. Døde Aar 1685 i Jylland i Græmmelse. Om ham kan efterlæses Holbergs Danm. Riges Hist. Tom. 3. pag. 652.

6.) Balthasar Seckman, blev Borgemester Aar 1675, men døde samme Aar den 20 Sept. og ligger begravet i Hiembek-Kirke i Tudse-Herred i Siælland. Han havde tilforn i Kong Christian den Fierdes Tid været Skriver paa det kongelige Klædekammer, derefter Raadmand, saaog Assessor udi Collegio Status og Høieste Ret.

7.) Hans Pedersen Blat, blev Borgemester Aar 1676 den 7 Mart. Tilforn ældste Raadmand. Døde Aar 1677.

8.) Christen Andersen Duering, blev Borgemester Aar 1676, havde tilforn været Commissarius, og Aar 1678 Assessor udi Høieste Ret.

9.) Bartholomæus Jensen, blev Borgemester Aar 1677 den 16 Nov. Var Raadmand Aar 1676, blev Assessor i Høieste Ret Aar 1679. den 30 Nov. Siden Justitsraad. Døde Aar 1697 den 5 Aug. og er begravet i St. Nicolai Kirke.

10.) Cosmus Bornemann, blev Borgemester Aar 1677, var Professor og Doct. Juris paa Universitetet. Cancelliraad og Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1692 den 21 Sept.

11.) Sigvard Friis Dverg, blev Borgemester Aar 1677, var Assessor i Høieste Ret, blev Justitsraad Aar 1702 den 2 Mart. Var gift med Sophia Nansen, som Aar 1713 fik Præsident Skrader. Han døde Aar 1710 den 23 Mart.

12.) Bartholin, blev Vice-Borgemester Aar 1677. Døde Aar 1703 den 16 Nov.

13.) Johan Bertram Ernst, blev Vice-Borgemester Aar 1703 den 12 Dec. Var tillige Politiemester. Døde den 22 Dec. 1722.

14. Oluf Rømer, blev Borgemester Aar 1705 den 24 Jan. var tillige Politiemester, blev Etatsraad Aar 1706. Døde Aar 1710 den 19 Sept.

15.) Anders Jacobsen, blev Borgemester Aar 1705, var Assessor i Høieste Ret, blev Justitsraad Aar 1702 den 14 Mart. og Etatsraad Aar 1717 den 19 Mart. Døde Aar 1717 den 5 May.

16.) Johan Eichel, blev Borgemester Aar 1710 den 22 Sept. Aar 1717 Justitsraad. Aar 1728 Etatsraad. Døde Aar 1736 den 26 Mart. i sit 70 Aar.


119

17.) Johannes Christensen Meller, blev Borgemester Aar 1710 den 3 Oct. Siden Præsident Aar 1713. See forhen blant Præsidenterne No. 5.

18.) Christin Berregaard, blev Borgemester Aar 1714 den 15 Jan. Udgift af Raadstuen Aar 1729 den 2 Mart., da han blev Deputeret i Rentekammeret. Aar 1731 Conferentsraad. Døde Aar 1750 den 5 Aug. paa Borrebye-Gaard i Sielland.

19.) Jacob Sidenboeg, blev Vice-Borgemester Aar 1717 den 12 Jul. Var Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1718 den 8 Sept.

20.) Nicolai Wivet, blev Vice-Borgemester Aar 1718 den 2 Dec. og Cancellieraad. Døde Aar 1725 den 17 Jan.

21.) Johan Poul Brandt, Vice-Borgemester Aar 1723 den 11 Jan. Aar 1729 Justitsraad. Døde Aar 1731 den 26 Febr.

22.) Johan Philip Ratechen, Vice-Borgemester Aar 1723 den 27 Jun. Blev Aar 1710 Cancellieraad, Aar 1713 Justitsraad, Aar 1723 Politiemester. Udgik 1725 den 25 Oct. som civiliter mortuus.

23.) Hans Himmerich, Vice-Borgemester Aar 1726 den 4 Oct. og Politiemester. Udgik Aar 1731 den 22 Febr. som civiliter mortuus.

24.) Rasmus Byssing, Aar 1726 den 14 Oct. Justitsraad Aar 1729. Døde Aar 1744 den 3 Sept.

25.) Peter Ramshardt, Borgemester Aar 1728 den 21 Jul. Justitsraad Aar 1740 den 26 Aug. Døde Aar 1748 den 8 Jul.

26.) Michel Worm, Borgemester Aar 1728 den 16 Nov. Blev Amtmand i Norge Aar 1729 den 10 Aug. og Aar 1736 den 13 Apr. Justitsraad. Døde Aar 1743 den 13 Aug.

27.) Erik Torm, Borgemester og Politiemester Aar 1731 den 19 Febr. Aar 1737 den 28. Jun. Justitsraad. Aar 1747 den 4 Sept. Etatsraad. Aar 1760 virkelig Etatsraad. Aar 1761 den 4 Sept. afstod han Politie-Embedet til sin Svigersøn, Borgmester Friderik Horn. Døde som ældste Borgemester Aar 1764 den 23 Febr.

28.) Edvard Wium, Vice-Borgemester Aar 1731 den 12 Mart., tilforn Stads-Physicus og Commerceråd. Døde Aar 1731 den 3 Oct.

29.) Lorentz Fischer, Borgemester Aar 1731 den 28 Oct. og tog Sæde i Raadstuen, men uden Løn førend efter Senium, men nød imidlertid den ham tillagde Pension.


120

Udgik og tog Afskeed Aar 1733 den 6 May, og blev tredie Deputered udi Søe-Etatens General-Commissariat.

30.) Friderik Holmsted, Vice-Borgemester Aar 1733 den 27 Apr. Justitsraad Aar 1737 den 28 Jun. Aar 1747 den 4 Sept. Etatsraad. Døde Aar 1758 den 12 Jun.

31.) Michael Grøn, Vice-Borgemester Aar 1739 den 17 Jul., dog uden at vente Løn af Raadstuen. Døde Aar 1742 den 20 Jan.

32.) Envold de Falsen, Borgemester Aar 1743 den 6 Sept. var tilforn Raadmand Aar 1729 den 27 Juni. Aar 1733 den 28 Nov. Justitsraad. Aar 1747 Etatsraad. Aar 1752 den 11 Oct. virkelig Etatsraad. Aar 1758 den 18 Aug. nobiliteret. Aar 1760 den 17 Oct. Conferentsraad. Døde den 30 Jul. 1761.

33.) Niels Hendriksen, Vice-Borgemester, var Aar 1727 den 21 Jul. bleven Raadmand. Aar 1739 Justitsraad. Døde Aar 1745 den 9 Oct. i sit 70 Aar.

34.) Peder Helt, Vice-Borgemester Aar 1745 den 29 Oct., tilforn Aar 1733 den 12 Febr. Assessor i Høieste Ret. Aar 1740 den 12 Febr. Justitsraad. Aar 1747 den 4 Sept. Etatsraad. Døde 1752 den 20 Febr.

35.) Anthon Raff, Vice-Borgemester Aar 1748 den 23 Mart., blev Raadmand Aar 1729 den 8 Oct. Aar 1740 Justitsraad og Aar 1750 den 15 May Etatsraad. Døde Aar 1758 den 5 Febr.

36.) Johan Christian Schrødersee, virkelig Borgemester Aar 1749 den 7 Mart. Aar 1747 den 13 Jan. Justitsraad. Aar 1752 den 11 Oct. Etatsraad. Aar 1759 nobiliteret den 28 Dec. og Aar 1760 virkelig Etatsraad.

37.) Herman Henrik Kønnemann, virkelig Borgemester Aar 1749 den 15 Sept. Aar 1729 den 10 Oct. blev han Raadmand. Aar 1731 den 2 Mart. Commerceraad. Aar 1740 den 26 Aug. Justitsraad. Aar 1755 den 28 Nov. Etatsraad. Gik ud af Raadstuen den 3 April Aar 1771, da den gamle Magistrat blev ophævet. Døde Aar 1771 den 11 May.

38.) Christian Fædder, Vice-Borgemester Aar 1749 den 2 Nov. Aar 1758 Justitsraad, derefter Etatsraad. Aar 1770 den 21 Nov. lod han oplæse i Raadstuen Over-Secretairens Brev, dateret 30 Dec. 1769, at hans Søn Friderik Fædder, naar han har reist udenlands, skal være Raadmand nest efter Raadmand Morten Munck.


121

39.) Johannes Valeur, Vice-Borgemester Aar 1750 den 11 Sept., var tilforn Aar 1727 den 23 Jun. Assessor i Hof-Retten og Cancellieraad. Aar 1729 den 23 Dec. Raadmand. Aar 1739 den 28 Nov. virkelig Justitsraad. Aar 1749 den 28 Oct. Etatsraad, gik ud af Raadstuen den 3 Apr. 1771. Døde Aar 1771 den 20 Sept.

40.) Herman Lengeke Kløcker, Borgemester Aar 1750 den 11 Sept., tilforn Aar 1734 den 19 Apr. Raadmand. Aar 1740 Justitsraad. Aar 1740 den 20 May Etatsraad. Aar 1760 nobilitered. Døde Aar 1765 den 5 Dec.

41.) Gabriel Hilman, Vice-Borgemester Aar 1754 den 22 Jun., var Raadmand Aar 1731 den 25 Mart. Aar 1746 og 1755 den 31 Mart. virkelig Justitsraad. Døde Aar 1765 den 24 Dec.

42.) Hans Fogh, Vice-Borgemester Aar 1754 den 28 Jun. var forhen Raadmand Aar 1731, blev Justitsraad

43.) Samme Aar og Dato blev Landsdommer og Justitsraad Hans Christopher Hersleb Vice-Borgemester.

44.) Friderich Horn, Vice-Borgemester og adjungeret Politiemester Aar 1754 den 18 Jun. blev Aar 1761 den 4 Sept. virkelig Politiemester, samme Aar den 13 Nov. Justitsraad, gik ud af Raadstuen ved det ny Raads Indsettelse den 3 Apr. 1771. blev samme Aar den 15 Jun. Justitiarius i Hof- og Stads-Retten, derefter Conferentsraad. Døde Aar 1781.

45.) Kay Kock, Vice-Borgemester Aar 1766 den 8 Aug. tog Sæde Aar 1768 den 15 Jun. Døde Aar 1770 den 15 Sept.

46.) Johan Jacob Hæseker, Vice-Borgemester Aar 1770 den 28 Sept. gik ud af Raadstuen den 3 Apr. Aar 1771, kom ind igien ved den gamle Magistrats Indsettelse Aar 1772 den 1 Oct.

47.) Hans Nicolai Nissen, Vice-Borgemester Aar 1770 den 28 Sept. forhen Raadmand Aar 1745 den 25 Febr. og Raadstue-Skriver Aar 1749 den 21 Febr. Justitsraad Aar 1755, og Etatsraad. Døde Aar 1771 den 10 Febr.

48.) Abraham Falk, Vice-Borgemester Aar 1770 den 28 Sept. Forhen Raadmand Aar 1746, derefter Justitsraad og endelig Etatsraad, gik ud af Raadstuen Aar 1771 den 3 Apr. men kom ind igien med de øvrige forhen dimitterede Magistrats-Personer Aar 1772 den 1 Oct.


122

49.) Tycho Rothe, blev første Borgemester Aar 1771 den 3 Apr. da det ny Raad tog Sæde i Raadstuen, men efter faa Maaneders Forløb gik ud af Raadstuen.

50.) Cancellieraad Matthiesen, blev første Borgemester i Borgemester Rothes Sted, men gik ud af Raadstuen Aar 1772 den 1 Oct. da de forrige Magistrats-Personer kom ind igien og toge Sæde.

51.) Johan Peter Suhr, som anden Borgemester i det ny Raad Aar 1771 den 3 Apr. Men da samme Raad afgik og Hans Kongelige Majestet allernaadigst behagede at indsette den forrige Magistrat igien, blev han Aar 1772 den 1 Oct. Vice-Borgemester.

52.) Matthias Lunding, indkom som Syndicus Aar 1771 den 3 Apr. i det ny Raad, og da samme afgik, blev han Aar 1772 den 1 Oct. Vice-Borgemester ved den gamle Magistrats Indsettelse, og tog Sæde med dem i Raadstuen den 5 Oct. 1772. Blev Justitsraad, derefter Etatsraad og Aar 1781 Conferentsraad.

53. Johan Friderik Holmsted, blev Vice-Borgemester Aar 1773 den 7 Jan. var tilforn Raadmand, blev Justitsraad Aar 1758 den 6 Jan. derefter Etatsraad. Døde Aar 1781.

IV Raadmændene i Kiøbenhavns Raadstue siden Souverainiteten.

1.) Aar 1660 blev Claus Iversen Raun Raadmand, var Byefoged i Kiøbenhavn Aar 1638, døde Aar 1669.

2.) Samme Aar Henrik Jakobsen, var Over-Formynder, døde Aar 1668.

3.) Samme Aar Wilhelm Fuiren, døde Aar 1664.

4.) Aar 1666 Hans Pedersen Klein.

5.) Aar 1667 den 16 Dec. Jørgen Fogh, blev siden Vice-Borgemester.

6.) Aar 1668 Johan Lehn.

7.) Aar 1669 Jakob Eliesen.

8.) Aar 1676 Biørn Jacobsen, døde Aar 1679 er begravet i vor Frue Kirke.

9.) Aar 1676 Bartholomæus Jensen, blev derefter Borgemester. See blant Borgemesterne No. 9.

10.) Aar 1677 Hans Bladt, siden Borgemester. See No. 7.

11.) Aar 1677 den 16 Nov. Hans Knudsen Leegaard.


123

12.) Aar 1679 Iver Caspersen Schøler.

13.) Aar 1680 Bendix Meisen.

14.) Aar 1684 Peder Motsfeld, døde Aar 1702 den 10 Apr.

15.) Aar 1686 Claus Sohn, døde Aar 1688 den 9 Sept. begraven i Trinitatis Kirke.

16.) Samme Aar, Frantz Jonson.

17.) Samme Aar, Arent Berentsen, var tilforn Byeskriver i Kiøbenhavn, døde Aar 1682. Han har udgivet Danmarks og Norges frugtbare Herlighed, trykt Aar 1656 in Qvarto.

18.) Samme Aar Hans Stampe, døde Aar 1694.

19.) Samme Aar Jørgen Sechman, døde Aar 1696, ligger begraven i St. Nicolai Kirke.

20.) Samme Aar Morten Nielsen Budolph, døde Aar 1696.

21.) Aar 1688 Christen Wintersen, var tilforn Borgemester udi Odense, døde Aar 1691 den 1 May.

22.) Samme Aar Bøske, døde Aar 1709.

23.) Samme Aar, Søren Nielsen Møller.

24.) Samme Aar Jens Riber, døde Aar 1709 den 26 Apr.

25.) Aar 1692 Johannes Christensen Miller, see blandt Præsidenterne No. 5.

26.) Aar 1697 Lauritz Nielsen Fogh, døde Aar 1735 den 19 Nov.

27.) Samme Aar Mads Christensen, døde Aar 1701 den 21 May.

28.) Samme Aar Peder Motzfeldt, døde Aar 1702 den 10 Apr.

29.) Samme Aar Niels Jacobsen Sletting, døde Aar 1706.

30.) Samme Aar Meulengracht, døde Aar 1706 den 11 Sept.

31.) Samme Aar Lauritz Andersen, døde Aar 1717 den 25 Sept.

32.) Aar 1701 den 19 Jan. Jens Kuur, var Commerceraad og Stempelpapirs-Forvalter. Døde Aar 1738 den 29 Dec.

33.) Samme Aar, Arve Michelsen.

34.) Samme Aar den 12 Oct. Edelberg Senior, døde Aar 1706 den 28 Mart. 82 Aar gammel.

35.) Aar 1702 den 26 Apr. Hans Carstensen, døde Aar 1709 den 6 May, begravet i St. Petri Kirke.


124

36.) Samme Aar den 29 Nov. Jens Rostgaard, var først Amtsforvalter over Kronborg Amt; saa og Krigs- og Land-Commissair i Sielland, Lolland, Falster og Møen. Døde Aar 1715 den 11 Nov.

37.) Samme Aar den 13 Dec. Elovius Mangor, døde Aar 1714 den 8 Febr.

38.) Aar 1704 den 4 Aug. Christian Simonsen, døde Aar 1723 den 18 Jun.

39.) Aar 1705 den 21 Febr. Christopher Iversen, døde Aar 1714 den 1 Mart.

40.) Aar 1710 den 30 Apr. Kai Klinge, døde Aar 1727 den 17 Mart.

41.) Samme Aar den 3 Jul. Matthias Pedersen, var Stadshauptmand, døde Aar 1719 den 16 Nov.

42.) Samme Aar den 3 Jul. Jens Olsen, døde Aar 1719 den 13 Febr.

43.) Samme Aar den 27 Oct. Jacob Arildsen Edelborg Junior, var Stads-Capitain. Døde Aar 1711 den 20 Apr.

44.) Aar 1711 den 10 Oct. Christian Meier, men døde førend han tog Sæde i Raadstuen, den 15 Oct.

45.) Samme Aar den 14. Oct. Anders Larsen Beck, døde Aar 1734 den 2 Dec.

46.) Aar 1714 den 9 Oct. Hans Stuve, Vice-Stadshauptmand. Døde Aar 1728 den 19 Dec.

47.) Samme Aar den 9 Oct. Ogelbye, døde Aar 1720 den 16 Mart.

48.) Samme Aar den 9 Oct. Nicolai Wroe, Ældste ved St. Petri Kirke og Committeret ved Silkehuset. Døde Aar 1726 den 11 Oct.

49.) Aar 1718 den 12 Febr. Herman Høier, døde Aar 1725 den 14 Oct.

50.) Aar 1719 den 19 Dec. Hans Mikelsen, døde Aar 1721 den 25 Oct.

51.) Aar 1720 den 13 Jan. Rosenberg, døde Aar 1729 den 4 Jul.

52.) Samme Aar den 15 Jan. Michael Fieldsted, blev Aar 1729 den 3 Jan. Stadshauptmand og Justitsraad. Døde Aar 1741 den 3 Jan.

53.) Aar 1722 den 4 Febr. Christen Sørensen, døde Aar 1730 den 30 Nov.

54.) Aar 1725 den 12 Nov. Christian Schupp, døde Aar 1729 den 30 Aug.

55.) Samme Aar den 12 Mart. Hans Pedersen Giested, var oldermand for Rodemesterne. Døde Aar 1727 den 30 Jun.

56.) Samme Aar den 12 Mart. Nicolai Burmester, blev Justitsraad Aar 1739 den 28 Nov. Døde Aar 1742 den 26 Nov.

57.) Aar 1727 den 21 Jul. Jens Lasson, døde Aar 1729 den 11 Dec.

58.) Samme Aar den 14 Jul. Niels Henriksen. See Borgemesterne No. 33.


125

59.) Aar 1729 den 27 Jun. Enevold Falsen. See Borgemesterne No. 32.

60.) Samme Aar den 8 Oct. Anthoni Raff. See Borgemesterne No. 35.

61.) Samme Aar den 10 Jun. Herman Henrik Kønnemann. See Borgemesterne No. 37.

62.) Samme Aar den 23 Dec. Johannes Valeur. See Borgemesterne No. 39.

63.) Aar 1731 den 25 Mart. Gabriel Hilmann. See Borgemesterne No. 41.

64.) Samme Aar den 19 Apr. Gregorius Nielsen, blev Justitsraad Aar 1741 den 13 Jan. Døde Aar 1745 den 6 Oct.

Hans Brev var ældre end Raadmand Foghs, og derfor i Sæde og Løn præfererede.

65.) Samme Aar den 2 Apr. Hans Fogh. See Borgemesterne No. 42.

66.) Aar 1732 den 12 May. Johan Edinger, blev Justitsraad Aar 1741 den 13 Jan. Døde Aar 1763 den 19 Jan.

67.) Aar 1734 den 10 Febr. Rasmus Kieldsen, i Naade dimitteret Aar 1737 den 18 Jan.

68.) Samme Aar den 19 Apr. Herman Lengeke Kløcher. See Borgemesterne No. 40.

69.) Aar 1738 den 19 Dec. Johan Jakob Hæseker, blev Aar 1752 den 24 Nov. virkelig Cancellieraad og 1758 den 6 Jan. virkelig Justitsraad.

70. Aar 1739 den 30 Nov. Iver Grønnegaard, død Aar 1755 den 17 Jun.

71.) Aar 1742 den 11 May Thomas Ziemer, døde Aar 1755 den 25 Sept.

72.) Aar 1745 den 15 Jan. Rasmus Holm, døde Aar 1751 den 13 Febr. Blev Aar 1758 den 26 Dec. virkelig Cancellieraad og Aar 1758 den 6 Jan. virkelig Justitsraad.

73.) Samme Aar den 15 Jan. Stephen Hæger, døde Aar 1753 den 10 Aug.

74.) Samme Aar den 25 Febr. Hans Nicolai Nissen, siden Borgemester. See blant Borgemesterne No. 47.

75.) Aar 1746 den 22 Jul. Abraham Falck, blev siden Borgemester. See blant Borgemesterne No. 48.

76.) Samme Aar den 14 Oct. Hans Holst de Place, var forhen Aar 1741 den 12 Dec. Wirkelig Commerce-Assessor. Døde Aar 1770 den 15 Jan.

77.) Aar 1749 den 28 Mart. Jens Gregersen Klitgaard, døde Aar 1755 den 3 Apr.

78.) Samme Aar den 28 Mart. Søren Jørgensen, døde Aar 1758 den 6 Sept.


126

79.) Aar 1749 den 10 May Johan Friderik Holmsted, blev siden Borgemester. See blant Borgemesterne No. 53.

80.) Aar 1751 den 5 Oct. Johan Diderich Beckmann.

81.) Aar 1755 den 17 Oct. Johan Bæhrntz, døde Aar 1757 den 23 Jun.

82.) Samme Aar den 17 Oct. Hans Munch, døde Aar 1760 den 18 Dec.

(Begge disse To vare Formænd for de 32 Mænd.)

83.) Aar 1758 den 25 Mart. Gerhard Hoffgaard, Justitsraad, tillige Qvæsthuus-Directeur og efter Rescript af 20 May Aar 1763 tog Sæde den 30 Nov. Aar 1761.

84.) Aar 1759 den 12 Jan. Johan Christian Willebrandt.

85.) Samme Aar den 12 Jan. Andreas Storp, Justitsraad.

86.) Aar 1760 den 23 May Peter Casse.

87.) Samme Aar den 23 May Friderik Liunge.

88.) Aar 1761 den 29 May Johan Peter Suhr, siden Borgemester. See blant Borgemesterne No. 51.

89.) Aar 1766 den 8 Aug. Vilhelm Bornemann, General-Auditeur, Politiemester, Assessor i Høieste Ret, Etatsraad, Conferentsraad 1781.

90.) Samme Aar den 8 Aug. Andreas Johan Andresen, døde Aar 1767 den 25 Dec.

91.) Aar 1768 den 1 Jan. Matthias Lunding, blev siden Borgemester. See forhen blant Borgemesterne No. 52.

92.) Aar 1769 den 29 Dec. Morten Munck, Justitsraad.

93.) Aar 1770 den 16 Nov. Balthasar Schiøt.

94.) Pro Tempore Stads-Physicus Doct. Wandeler. Et kongelig Rescript af 23 Jan. Aar 1771 befalede, at Stads-Physicus skal som før tage Sæde blant Magistraten. Rescript af 8 Febr. næstefter befaler, at han bestandig skal have Sæde, dog uden Løn, men 400 Rdlr. af Stadens Kasse. Rescript af 22 Mart. at han skal ansees som virkelig Raadmand og have Sæde næst efter dem, der ere i Gage. Den 25 Mart. 1771 tog han Sæde i Raadstuen og forblev der efter Forandringen med det ny Raad, samt siden til hans Død.

Om Forandringen med Magistraten i Raadstuen den 3 Apr. Aar 1771 og atter den 1 Oct. Aar 1772 er forhen meldt.

95.) Aar 1772 den 1 Oct. Svend Kiøbke.


127

96.) Aar 1772 den 1 Oct. Hans Christian Beck, Justitsraad.

97.) Samme Aar den 1 Oct. Matthias Hundewadt.

98.) Samme Aar den 1 Oct. Jørgen Thulstrup, Justitsraad.

99.) Samme Aar den 10 Dec. Friderik Fædder, Justitsraad.

100.) Aar 1776 den 25 Sept. Diderick Beckmann.

101.) Samme Aar den 25 Sept. Christen Waage.

102.) Samme Aar den 25 Sept. Michael Lange.

103.) Aar 1779 den 10 Febr. Svenning Lange, tillige Raadstue-Skriver og Cancellieraad.

104.) Samme Aar den 10 Febr. Jens Hansen, Cancellieraad.

105.) Aar 1781 den 21 Febr. Poul Freese.

106.) Samme Aar den 16 May Just Henrik Voltelin, Cancellie-Secretair.

Da Jubelfesten for Souverainiteten eller de danske Kongers Enevolds-Regiering blev høitideligen helligholdt i October 1760, lod Magistraten i Kiøbenhavn paa Stadens Vegne, til Erindring om den for 100 Aar siden skeete lykkelige Forandring udi Regieringen i disse Riger, mynte og uddele en Medaille, paa hvis ene Side sees Hans Kongelige Majestet Kong Friderik den Femtes Bustum med Omskrift: Parens & Conditor Alter, og neden under Bustum staaer Aarstallet MDCCLX. Paa den anden Side af Medaillen sees Kong Friderik den Tredie i fuld Corpus staaende under en Baldachin, holdende et Roer à l’ antique udi sin venstre Haand, og givende med sin høire Haand en Krands til et Fruentimmer, der forestiller Staden, og knælende præsenterer sig for Hans Kongelige Majestets Fødder, havende Stadens Vaaben liggende ved sin venstre Side, en Stads-Krone paa Hovedet og modtagende med sin høire Haand den af Hans Majestet givende Krands. Omskriften er: Urbis Melioris Origo, og neden under i Afsnittet staaer det Aarstal MDCLX. Denne Medaille veier i Guld 12 Lod og i Sølv 8 Lod.

Til Erindring om den Kongelige Enevolds-Regiering skienkede Kong Friderik den Femte i October Aar 1760 til Stadens Indvaanere en Capital af 4000 Rdlr. hvis aarlige Renter uddeles hvert Aars 16 Oct. til 10 trængende og fattige Mennesker af Stadens Indvaanere til en evigvarende Erindring om


128

denne store og betydelige Dag. Fundatsen er dateret den 25 Sept. Aar 1761 og besørges Renternes Uddelelse af Magistraten.

Ligeledes er ved Raadstuen et Legatum, givet af Justitsraad og Borgemester Bartholomæus Jensen, stor 500 Slettedaler til fattige Raadstue-Enker, dateret 3 Nov. 1716, samt det af Magistraten dertil giorte Tillæg af dens Løn aarlig, i alt 28 Rdlr. dateret den 31 Jan. 1753.

Ligeledes et Legatum af Oberste Hirschnach til Borger-Enker i Kiøbenhavn, stor af Begyndelsen 1200 Rdlr. men nu voxet til 1700 Rdlr. hvis Renter to gange om Aaret uddeles til 8 fattige Enker ved Stadens Magistrat. See Hofmanns Fundatzer og Gave-Brev. Tom. 10. pag. 381. 385 og 389.

V. Stadshauptmænd i Kiøbenhavn siden Souverainiteten, Aar 1660.

1.) Friderik Thuresen, var Borger-Capitain, og blev Stads-Oberst i Beleiringens Tid, og i samme Tid indlagde sig stor Ære, efter Souverainiteten blev han confirmeret i samme Charge af Kong Friderik den Tredie, samt bar denne Konges Portrait på sit Bryst.

2.) Niels Enevoldsen, Capitain ved Frimands-Compagniet, af Profession en Guldarbeider, var ogsaa Capitain udi Beleiringens Tid og fik en Guldkiede med en Medaille udi, ligesom de øvrige Capitainer til at bære på Brystet. Ved hans Tiltrædelse udi Chargen blev Navnet forandret til Stadshauptmand, men Embedet blev det samme.

3.) Johannes Christensen Meller, var Brygger, har været Capitain ved Christianshavns Compagnie, blev Stadshauptmand og Borgemester og siden præsident i Raadstuen.

4.) Matthias Pedersen Ramshardt, en Kiøbmand og Capitain i Vester-Compagnie, blev Vice-Stadshauptmand og Raadmand Aar 1711 den 2 Oct. samt succederede omsider Aar 1713. Han døde udi Ildebrands-Tiden ved Proviantgaarden. Og da Borgerskabet dermed var beskieftiget, saa maatte de Militaire af Garnisonen give Commando med Liget, foruden Artilleriet med Kanoner.

5.) Hans Stuve, Capitain ved Vester-Compagnie, var Kiøbmand, blev Vice-Stadshauptmand og Raadmand, og tilsidst Stadshauptmand. Han døde i


129

Stadens store Ildebrands Tid Aar 1728 og blev desformedelst i al Stilhed begravet. Udi hans Tid blev Aar 1726 den 17 May Capitain Voller af Nørre-Compagnie beskikket til Vice-Stadshauptmand, men ved Stadshauptmand Stuves dødelige Afgang, avancerede:

6.) Michael Fieldstedt, Raadmand, som havde været Capitain ved Christianshavns Compagnie til Stadshauptmand den 4 Dec. 1729. Han døde Aar 1741 den 3 Jan.

7.) Friderik Fabritius, Hof-Juveleer og Capitain ved Kiøbmager-Compagnie, blev Stadshauptmand Aar 1741 den 16 Jan.

8.) Johan Walbohm, Capitain ved Snarens-Compagnie, succederede som virkelig Stadshauptmand.

9.) Søren Treeld, Capitain ved Nørre-Compagnie, blev Vice-Stadshauptmand Aar 1755 den 22 Febr. og succederede Stadshauptmand Walbohm Aar 1759 den 31 Mart. Samme Dag fik den ældste Capitain Gerhard Hermann, Capitain ved Strand-Compagniet, Caracteer af Stadshauptmand. Aar 1772 den 17 Jan. fik Stadshauptmand Treeld et tillæg af 300 Rdlr. samt Oberstes-Rang for sig og alle Eftermænd i Embedet.

10.) Johan Jørgensen, Kiøbmand og Cancellieraad, samt Capitain ved Snarens Compagnie, blev Stadshauptmand Aar 1777 den 20 Aug.

§. 26.

Nye-Torv ligger bag Raadhuset eller paa Raadhusets søndre Side. Det kaldes Nye-Torv i Henseende til Gammel-Torv, som er ældre. Dette Nye-Torv er anlagt Aar 1648, hvortil Anledningen var denne: Da nogle Huse, som i fordums Tid vare bygte bag Raadhuset, til Boliger for adskillige Rettens Betientere med andre Slags Folk, blev ved en ulykkelig Ildsvaade, der opkom hos en Pottemager sammesteds, Aar 1647 ganske ødelagte, saa blev al den Plads, hvor disse afbrændte Huse havde staaet paa, giort ryddelig til Sikkerhed for Raadhuset og dets Arkiv, og efter den Tid indrettet til et Torv, kaldet Nye-Torv. (See forhen §. 25. pag. 102.) Paa dette Nye-Torv blev Kong Christian den Fierdes Søn, Prinds Christian hyldet i hans Alders syvende Aar, til at være Danmarks og Norges Konge efter Hans Hr. Faders Død,


130

af Stænderne udi Sielland paa en Plads, dertil opreist og prægtig stafferet, hvilken, efterat Eeden af Stænderne var aflagt, blev given Almuen til Priis. Siden om Eftermiddagen havde Kong Christian den Fierde alle Stænderne til Giest paa Raadhuset, hvilke bleve over al Maade kosteligen tracterede, og om Aftenen, da Maaltid og Dands var holden, afgik paa Gammel-Torv et meget stort Fyrverk. (See J.L.Wolfs Encom. Dan. pag. 367.)

Midt paa dette Nye-Torv blev i Kong Friderik den Fierdes Tid opsat et høit opmuret ottekanted Echafout, gemeenlig Skafottet kaldet, eller offentlig Executions-Sted, indsluttet rundt omkring oven til med et Jern-Rekverk eller Brystvern, og Gulvet belagt med Klinker. Ved hvis ene Side stod en Steen-Støtte opreist, paa hvis Overdeel stod Retfærdigheds Billede med et Sverd i den ene og et Riis i den anden Haand. Paa dette Echafout bleve de Maleficantere af Borgerstanden, der havde sat i Slutteriet paa Livet for begangne Mord, henførte og offentligen af Skarpretteren henrettede. Men forommeldte Støtte maatte de omfavne, som mistede deres Hud og bleve pidskede enten for Tyverie eller for Løsagtighed. Anledningen til dette Echafouts Opbyggelse var denne: En Ruffer, navnlig Mikel Pihl med sin Hustrue havde forført adskillige Borgerbørn til Rufferie hos sig, blev for sit rufferske og løsagtige Forhold straffet og tillige dømt, at, dersom de tiere bleve overbeviiste om sligt Rufferie og Forførelse til Rufferie, da skulle han, som var bemidlet, baade lade opbygge et ny Kag og være den første, som der skulle pidskes. Han blev atter overbeviist om samme rufferske Forhold og adskilliges Forførelse hos sig til samme ligesom forhen, hvorudover dette Echafout blev af hans egne Penge opbygt, og han med sin Hustrue vare de allerførste, som her bleve for Løsagtighed piskede og derefter hensatte paa Livstid i Børnehuset. Aftegningen paa dette Echafout sees i Thuras Hafn. Hod. Tab. XXXVI. Pag. 173.)

Efterat dette Echafout havde i mange Aar været den sædvanlige Retterplads inden Stadens Volde og forvoldte Almuens store Opløb på Nye-Torv ved saadan Leilighed; Saa blev bemeldte Echafout efter Kongelig Befaling af 25 Sept. Aar 1761 nedbrudt i Kong Friderik den Femtes Tid og Torvet giort


131

ganske ryddeligt og beqvemmere til sit Brug. Efter dets Nedbrydelse blev dog Kagstrygning forrettet ved en Pæl, men efter Kongelig Rescript af 19 Apr. 1780 skal Kagstrygning nu skee paa Pladsen ved Wartov-Hospital. Paa Nye-Torv sidde Bønder-Koner fra nærliggende Landsbyer, Valby, Hvidoure &c. med slagtede Gies, Kapuner, Høns, Pularer &c. at sælge. Saa og andre Sælge-Koner med Fødevare at forhandle. Ligeledes sidde ogsaa her de, som handle med alle Slags gammel Jernkram. Paa den vestre Side af Nye-Torv staaer et stort Trykverk, med fire Pomper, som alle samtlig under eet ere beklædte med Bræder og malede. Dette Trykverk kaldes de Fire Jomfruer, og give overflødig Vand til fire Sider, naar de bruges i paakommende Ildsvaade. Dette Nye-Torv er omgivet med store og skiønne Bygninger.

§.27.

Gammel-Torv, beliggende for ved Raadhuset eller paa Raadhusets nordre Side, er efter sit Navn det allerældste Torv i Staden, thi i gamle Documenter og Skiøder af Aar 1446 og Aar 1458 kaldes det: Det gamle Market, og i nogle andre Documenter af Aar 1475 og Aar 1488 kaldes det Gammel-Torv. Dog maae man merke, at det ikke paa den Tid blev kaldet Gammel-Torv i Ligning med Nye-Torv, thi Nye-Torv var ikke endnu den Tid til, eftersom dets Torveplads var da bebygt med Huse lige til Aar 1647 (hvorom er meldt i §. 26. pag. 129.) Men det er altid bleven kaldet Gammel-Torv, fordi det var et ældre Torv end Fiske-Torvet, som nu omstunder kaldes Amager-Torv. Da Kong Christian den Fierdes Søn, Prinds Christian, var hyldet af Stænderne til at være Konge efter sin Hr. Faders Død, lod Kongen her paa Gammel-Torv afbrænde et meget smukt Fyrverkerie, giort i adskillige Kreaturers Efterlignelse og mange hundrede Raketter og Svermere, som opfore i Luften. (See Wolfs Encom. Dan. pag. 368.)

Midt paa Gammel-Torv staaer en smuk og kostbar Fontaine eller Vandspring, som er prydet med mangfoldige Zirater af sterk forgyldt Kobber, saa og omgiven med et konstigt og kostbart ottekantet Jern-Gitterverk, i hvilket sees paa nogle Steder Stadens Vaaben forgyldt indfattet. Den paa Middelpunk-


132

ten staaende og med Afløbs-Render omgivne Piedestal bærer et i sin Circumference meget stort Kobber-Bækken, hvis Aabninger slippe det Vand, som i adskillige Aarer udspringe af det midt i Bekkenet udi fuld Legems Størrelse staaende Kierligheds- eller Barmhiertigheds-Billede, giort af Kobber, som holder et Barn ved Haanden, hvilke Billeder ere sterk forgyldte. Paa de kongelige Geburts-Dage og ved andre Solenniteter springer dette Vand med store forgyldte Træe-Kugler bestandig mange Alen høit op i Veiret. Denne Fontaine er af Kong Christian den Fierde oprettet Aar 1609, da en stor Brønd, indvendig beklædt med huggen Steen, blev her anlagt, hvorudi det ferske Vand blev indledsaget. Men Aar 1634 efter Resenii Manuscripts Formeldning blev paa den forrige Brønds Sted anlagt en Fontaine og blev der i Juni Maaned begyndt at mures derpaa. Denne Fontaine, som med en indtagende og henrykkende Forundring og Fornøielse betragtes, giver ud af sine ommeldte Billeder Nat og Dag uden Ophold overflødigt Vand fra sig.

Det ommeldte smukke og kunstige Jern-Gitterverk omkring denne Fontaine er bekostet og indrettet af Kong Friderik den Fierde. Uden omkring dette Gitterverk er en forhøiet bred Trottoir, belagt med store Fliser og huggen Steen, hvorpaa Tilskuere kan gaae for med Fornøielse at besee dette Vandspring. Man seer her daglig een af Stadens Vægtere at gaae for at have Opsyn, at ingen skal beskadige Gitterverket eller giøre Indbrud til Fontainen selv. Uden om dette Trottoir eller brede Fortog staaer Avisstene for at afhindre Torve-Vogne at kiøre for nær hertil. Paa Torve-Dage seer man dette store Torv rundt om at være opfyldt med Torve-Læs. Paa Gammel-Torv falholde Bønderne fra Landet alle Slags Kornvare, Hvede, Rug, Byg, Havre, Byg- og Havre-Gryn, saa og Frugt, Æbler, Pærer, Kirsebær, ligeledes Fedevare, røget og grønsaltet Flesk, Æg, samt levende Fieder-Kreature, Gies, Ænder, Høns, ligeledes slagtede Fiedergies og Tøndebaand. Paa dette Torv holdes af Stadens Politiemester altid en Torvemester, som dertil lønnes af Politiekammeret for at have Opsigt med Orden og Skik blant den Mængde af Torve-Læs.


133

Gammel-Torv støder til fem Gader, alle Huse og Gaarde, som omgive dette Torv, ere høie, smukke og anseelige Bygninger. Tvende Gange om Aaret, nemlig ved Paaske og Mikkelsdags Tider holdes her paa dette Torv Mynstring af Brand-Compagniet med alle Stadens Sprøiter, som blive proberte og efterseete. I paakommende Ildsvaade er Gammel-Torv den i Brand-Forordningen af 9 May Aar 1749 anordnede Allarm-Plads, hvor Borgerne i Nørre- og Snarens-Qvarteer skal samles under deres behørige Gevær, tilligemed Capitainer og Subalterne Officerer.

§. 28.

Vester-Port, som nu er beliggende lige ud for Enden af Frideriksberggaden, laae i forrige Tider lige ud for Enden af Vestergade; Men blev af Kong Friderik den Tredie Aar 1668 flyttet længere ned, saa at den kom i Linie med da værende St. Klemensstræde, nu med Frideriksberggaden. Tet ved nuværende Vester-Port har i fordum Tid staaet St. Klemens-Kirke, som blev nedbrudt Aar 1530. (See forhen pag. 65.) Forommeldte forrige Vesterport havde for Stadens Beleiring et Taarn med Spir. Det er ellers at merke, at i forrige Tider havde alle Stadens Porte vel Taarne, men de vare af Facon og Skikkelse, som vore Landsbye-Kirke-Taarne, med høie Gavle og Kamme. Hvilket tydelig kan sees paa de Aftegninger af Kiøbenhavn for Aar 1618. Vester-Port var af ny ganske ombygt Aar 1583 i Kong Friderik den Andens Tid. Men samme Port blev Aar 1619 ziret med et temmeligt høit Taarn og Spir, saa og med Kong Christian den Fierdes Brystbillede i en overnaturlig Størrelse, udhugget i Steen. Som noget besynderlig Merkværdigt maae endnu anføres, at, endskiønt denne Vester-Port blev i Stadens haarde Beleiring saa ganske ødelagt af de fiendtlige Bomber og Skud, saa blev dog høibemeldte Konges Billede aldrig rørt, eller truffet. Hvorudover Kong Friderik den Tredie, da Beleiringen var ophævet, lod sin Hr. Faders Brystbillede nedtage og til en evig Amindelse lod det opsette paa det Kongelige Kunst- og Raritet-Kammer, hvor det endnu er at see. Eftersom denne Vester-Port var, som nys er meldt, i Stadens haarde Beleiring i de Aar 1658 og 1659 bleven ødelagt, saa og Taar-


134

net tillige med Spiret nedskudt, eftersom her skedte det største fiendtlige Anfald og heftigste Storm. Saa lod Kong Friderik den Tredie efter Beleiringen forflytte Vester-Port og lod den ganske ny af Grunden opføre eller ombygge Aar 1668. Denne ny Vester-Ports Hoved-Facade ud imod Marken blev da forøget og beprydet med Krigs-Armatur i huggen Steen. Blant andre Bygnings-Zirater paa denne Port merker man den ingenieuse Indretning, at isteden for de i Bygningskunsten sædvanlige Pillere, ere her anbragt ordentlige Kanon-Piber, hvilke bære Hoved-Gesimsen. Paa disse Kanon-Piber staaer Kong Christian den Fierdes Navn en Chiffre med Krone over. Lige oven over Portalet eller Indkiørselen af den i Volden gehveltede Port sees Kong Friderik den Tredies Navn en Chiffre med Krone over og neden under samme staaer Aarstallet 1668. Allerøverst i Frontispicen staaer Kong Frederik den Fierdes Navn en Chriffre med Krone over, og neden under paa Gesimsen staaer: Anno 1722, i hvilket Aar den er repareret.

Vester-Ports Facade ud mod Marken er 14½ Alen i Breden. Porten er 6 Alen bred og 7½ Alen høi, men det hele Portal er 13 Alen høit. Udi de Aar 1778 og 1779 er denne Port ud imod Marken, tilligemed Voldene efter nyere Regler i Ingenieur-Kunsten anseeligen forøgede og forbedrede, samt med Pallisader forsynede. Igiennem Vester-Port falder den største, folkrigeste og sterkeste Passage af Reisende, af Torve-Vogne og af Gaaende, fordi denne Port vender ud til den almindelige Landevei igiennem Sielland. Veien fra Vester-Port til den store Allee, som fører til Frideriksbergs-Slot og er en liden Fierdingvei lang, er efter en kongelig Kabinets-Ordre til Magistraten i Februar Aar 1771 bleven ganske ny og jevn anlagt og paa begge Sider besat med Linde-Træer, saa og forsynet med en bred Sidegang for Fodgængere. Efter Forordningen af 2 Juli. 1695 aabnes Vester-Port i Januar Måned om Morgenen Kl. 7½ og lukkes Kl. 4 om Eftermiddagen. Udi Februar aabnes Kl. 6½, lukkes Kl. 5. Udi Marts aabnes Kl. 5½, lukkes Kl. 6. Udi April aabnes Kl. 4½, lukkes Kl. 7. Udi May aabnes Kl. 4, lukkes Kl. 9. Udi Juni aabnes Kl. 3½, lukkes Kl. 9. Udi Juli aabnes Kl. 3½, lukkes Kl. 9. Udi


135

August aabnes Kl. 4, lukkes Kl. 8. Udi September aabnes Kl. 4½, lukkes Kl. 7. Udi October aabnes Kl. 5½, lukkes Kl. 6. Udi November aabnes Kl. 6½, lukkes Kl. 5. Udi December aabnes Kl. 7½, lukkes Kl. 4. Den Port-Skilling, som betales af hver igiennem Stadens Porte passerende Bonde-Vogn, item Passage-Penge eller Bompenge, som betales af alle Ind- og Udpasserende om Søndagen og Hellige Dage, samt Fredag Formiddag og om Aftenen, efterat Vagt-Klokken har ringet, bliver af de beskikkede Passage-Betientere indleverede i Stadens Renovations-Kasse. Af disse Port- og Passage-Penge bekostes Stadens Gaders, Torves og publiqve Pladsers, samt Broerne igiennem Stadens Porte, deres Renovation.

Paa Vester-Ports Consumtions-Contoir eller Accise-Boe, som ligger strax uden for Stadens Ravelin og Vester-Ports yderste Fald-Bom ere udi Aaret 1772 blevne cisede følgende Vahre til Indførsel igiennem Vester-Port i Staden, nemlig:

Agerhøns, 904 Par. Aal (røget) 27 Ldp. Ditto saltede, 4½ Fierding. Aske, 153 7/8 Tønder. Agurker (syltede) 78 Glas. Dito grønne 6 9/32 Tdr. Anchiovis, 3 Dunker. Banke-Byg-Gryn, 2033½ Lispd. Bygmeel 46 59/64 Tdr. Baandstager, 226800 Stykker. Brød af Hvedemeel, 42 Lpd. Blomkaal, 89½ Stok. Bark, 811 Læs. Brokfugle, 140 Par. Bukkeskind, (raa) 45 Deger. Bekasiner, 92 Par. Blommer, 19 ¾ Tdr. Kommen, 34 Tdr. Kaniner, 2 Stkr. Klid, 3 Tdr. Dyr, af Hiorter og Hinder 747 Dyr. Duer, 376 Par. Dyrehuder, beredte 32 Stkr. Dito, uberedte 54 Stkr. Æg, 52534 ½ Snees. Ænder, 4979½ Par. Ærter, 5364 7/32 Tdr. Edike, 7 3/32 Tdr. Engskier, 2 ¼ Skpd. Ærter, grønne 5782 Tdr. Frugt, frisk 2708 7/8 Tdr. Dito, tørre 16 3/8 Lpd. Flesk, 31078 Sider. Fleskebørster, 243 Stkr. Foder, (alle Slags Halm) 17039 ¼ Læs. Fier, 1322 3/8 Lpd. Fasaner, 39 Stkr. Fisketunger, 114 Snese. Flyndre, 16800 Stkr. Gies, 24992 Stkr. Gryn 297 43/48 Tdr. Grise, 2082 Stkr. Grønkaal, 33½ Læs. Giedder (tørre) 22 ¾ Lpd. Grynmeel, 3 9/32 Tdr. Havre, 35688½ Tdr. Harer, 2372


136

Stykker. Huder, (beredte) 239 Stkr. Hareskind, 56 15/16 Zimmer. Hampe- og Hørfrøe, 41 Tdr. Høns, 7933 Par. Hvidkaal, 218 Stok. Huder, (raae) 6554 Stkr. Hvedemeel, 718 ½ Lpd. Humle, (Siellandsk) 16½ Lpd. Honning, 7 10/12 Fierding. Ister, 139½ Fierding. Kiør, 897 Stkr. Kalve, (fede) 3891 Stkr. Kalve, (spæde) 402 Stkr. Kalkonske Høns, 2151½ Par. Kalveskind, (raae) 482 1/8 Deger. Kalveskind (beredte) 1531 Stkr. Kiød, 38724 7/12 Lispd. Kallun, 45 15/96 Tdr. Kyllinger, 11706 Par. Koste, 366 Traver. Kiøkkenfit, 6½ Fierding. Kiød, (saltet) 26½ Tønde. Kul, 17 ¼ Læs. Kramsfugle, 207 Snese. Kirsebær, (friske) 3095½ Fierdinger. Kirsebær, (tørre) 62 Lispd. Lammeskind, (raae) 4487 Deger. Lam, 34906 Stkr. Lammeskind, (beredte) 1179 ¾ Deger. Lar, 24½ Stkr. Lar, (saltede) 4½ Fierdinger. Løg, 7 Tdr. Linzer, 3 ¾ Tdr. Melk, 4432½ Tdr. Maarskind, 107 Stkr. Miød, 12 1/3 Tdr. Nødder, 68 ¾ Tdr. Ost, 2030½ Lispd. Oxetunger, 4121 Stkr. Odderskind, 135 Stkr. Perlegryn, 197 ¼ Lispd. Qvier, 18 Stkr. Ræveskind, 363 Stkr. Rugmeel, 648 ¾ Tdr. Rugbrød, 417 Lispd. Rødder, alle slags 127 Tdr. Roefrøe, 27 2/3 Tdr. Stude, 3137 Stkr. Sviin, 8781 Stkr. Senop, 33½ Tdr. Sild (fersk) 253 ¾ Tdr. Snepper, 389½ Par. Sælhunde-Skind, 4½ Deger. Tørv, 1516½ Læs. Tyrer, 9 Stkr. Tellelys, 37 2/5 Lispd. Telle, 943 1/8 Fierdinger. Uhrhøns, 31 Stkr. Vox, 862½ Lspd. Vikker, 62 Tdr. Brændeved 266 Læs Valdnødder, 14 Tdr. Ørter, 10 Stkr.

§. 29.

Tømmerpladsene, gemenlig de ny Tømmerpladse kaldne, fordi de ere her anlagte Aar 1765, da de forhen værende gamle Tømmerpladse, alle indhegnede med Plankeverk og nummererede, vare beliggende for Enden af Toldbodgaden, langs med Bolverket og Søen i en lige Linie ud til Stadens Toldbod, men bleve nedbrudte og forflyttede derfra efter Kongelig Rescript af 30 May 1755, og vare i nogle Aar anlagte paa Grønland ved Øster-Port, men derefter blev disse ny Tømmerpladse til Tømmerhandlernes Brug anlagte paa en lang


137

Grund, der med stor Bekostning i nogle Aar er ud i Søen opfyldt og indpælet mod Kalleboestrand strax uden for Vester-Port paa venstre Haand, og efter Kongelig Rescript af 25 Mart. 1765 forflyttede herhid. Disse Tømmerpladse ere nogle og 20 i Tallet og ere tillukte med tvende Porte, hvilke aabnes i Januar og December Måneder Kl. 7½ om Morgenen og lukkes Kl. 4½ om Eftermiddagen. I Februar og November aabnes de Kl. 6½ og lukkes Kl. 5½. I Marts og October aabnes de Kl. 5½ og lukkes Kl. 7. Udi April og September aabnes de Kl. 5 og lukkes Kl. 8. Udi May, Juni, Juli og August Maaneder aabnes de Kl. 4 og lukkes Kl. 9½. Til disse Tømmerpladse er Inkiørselen for Stadens Indvaanere fra Kalleboe forbi Blaataarn ved Lange Broe, men for udenbyes Folk og Bønder-Vogne er en Vei anlagt hen til dem strax uden for Stadens Ravelin. Iblant Tømmerpladsene har Staden en Magazin-Brændeplads, thi efter Kong Christian den Syvendes Befaling Aar 1771 skal Staden holde et Brænde-Magazin, for om Vinteren dermed at moderere Prisen paa Brænde til Soulagement for de Fattige. Saa anskaffes aarlig et Qvantum Brændeved af Bøg, El, Fyr, som udsælges Favneviis af Pladsen, men fornemmelig i smaat for 2, 4, 8, 16 sk. Udhugges paa to dertil beleilige steder de Fattige til Nytte og Brug, og udsælges deels i Universitetes Kielder paa Nørregade, deels i Vingaardstræde.