Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kobenhavnshistorie.dk/public_html/templates/sfkh_l11/functions.php on line 194

Indholdsfortegnelse

Fierde Kapitel

om

Frimands-Qvarteer.

I. Frimands-Qvarteer i Henseende til dets forrige Inddeling og Strekning begyndte med Hiørnehuset af Store Kiøbmagergade og Amager-Torv, og indbefattede den østre Side af hele Amager-Torv og hele Vimmelskaftet lige op til Skouboegaden, den østre Side af Skouboegaden til Skindergaden, den hele søndre Side af Skindergaden lige ud til Store Kiøbmagergade omkring Hiørnet og derfra den hele vestlige Side af Store Kiømagergade lige ned til Hiørnet af Amager-Torv, hvor dette Qvarteer tog sin Begyndelse.


334

II. Frimands-Qvarteer i Henseende til den ny Inddeling efter Placaten af 3. May Aar 1771, indbefatter nu omstunder følgende Gader: 1) Lille og Store Helliggeistesstræde. 2.) Klosterstræde. 3.) Store Kiøbmagergade med David Skolemesters Gaard. 4.) Løvstræde. 5.) Tugthuus-Porten. 6.) Kokkegaden. 7.) Graabrødre-Torv. 8.) Graabrødrestræde. 9.) Keysergaden. 10.) Trompetergangen. 11.) Skindergaden.

III. Frimands Borger-Compagnies Fane forestiller en flyvende Ørn eller stor Fugl med Overskrift: Flyv Varig. Derunder staaer: Frimands Compagnie. Udi de tre Hiørner af Fanen staaer en brændende Bombe, men øverst udi det fierde Hiørne, staaer Stadens Vaaben.

IV. Den efter Kongelig Befaling anordnede Qvarteer-Commissarius og Quarteer-Betient, som er befalet at boe i Frimands-Qvarteer for at skule paaagte under Stadens Politiemester alt hvad den almindelige Orden vedkommer, skal til et udvortes Distinctions-Tegn bære paa sin galunerede Hat en Cocarde eller Baand-Sløife af blaae og hviid Couleur.

V. Om Stadens Gader, som henhøre under Frimands-Qvarteer, er følgende Merkværdigt i Henseende til de ældre Tider, saa og Egnens Situation at anføre.

A. Vimmelskaftet, til hvis østre Side vender den søndre Side af Helliggeistes Kirke. Denne Gade Vimmelskaftet kaldet, er en af de ældste saa kaldte Adel-Gader eller almindelige Hoved-Gader i det gamle Kiøbenhavn. Den har faaet sit Navn af sine Bugter og Krumhed; thi Navnet betyder Skaftet paa en Snedkers Boer eller Vimmel. Den nederste Ende af Vimmelskaftet kaldtes i fordum Tid Aar 1478 Fiskergade, die Vischstrate, og Torvet derhos, som nu heder Amager-Torv, kaldtes i de allerældste Tider Fisker-Torv. (See mere siden ved §. 8.)

B. Lille Helliggeiststræde, som gaaer fra Vimmelskaftet op til Ulfelds-Plads. Den har sit Navn af Helliggeistes Kirke, hvis østre Ende


335

og Taarn vender ud til denne Gade, tilligemed samme Kirkes anseelige Brandmuur, som indeslutter Kirkegaarden paa den Kant. I samme Muur seer man indrettet 26 indmurede Lærrets-Boder, alle numererede, hvor Stadens Lærrets-Handlere daglig falholde alle Slags hiemgiorte Lærreder og ulden Tøi, Leien af disse Boder beregnes Kirken til Indtægt.

C. Tugthuus-Porten, er den korte Gade, beliggende i Linie med Lille Helliggeiststræde og gaaer ud til Ulfeldsplads, og hvis ene Side udgiør Sognepræstens til Helliggeistes Kirke hans Præste-Residentz No. 143. Den har faaet sit gamle Navn Tugthuusporten af et Tugt- og Manufaktur-Huus, som Kong Christian den Fierde lod Aar 1639 indrette ved den nordre Side af Helliggeistes Kirke ind til Løvstræde. Men samme Anstalt varede ikkun sex Aar, da Bygningen blev solgt og til anden Brug anvendt. (See L. Wolfs Encom. Daniæ pag. 372. Pontoppid. Orig. Hafn. pag. 333.) Lige til Stadens store Ildebrand Aar 1728 stod der endnu en Port af samme Bygning tvertover hele Gaden, ligesom man nu omstunder seer paa Østergade over Peder Madsens Gang. Samme Port blev kaldet Tugthuusporten, og deraf fik Gaden inden for sit Navn i daglig Tale. Men efter Stadens Ildebrand er bemeldte Navn ganske afskaffet, thi nu hører denne lille Gade til Helliggeistesstræde. Den østre Fløi af Helliggeistes Kirkes Fattiges Skole-Bygning, ligger paa Hiørnet af denne Gade og Kokkegaden.

D. Kokkegaden er anlagt i en Vinkel, og gaaer omkring Helliggeistes Kirkes vestre og nordre Side ud til Vimmelskaftet. I denne Gade ligger Kirkens Capellans Residenz No. 57., samt Organistens, Klokkerens og Gravernes smukke Boliger, saa og Kirkens Fattiges Skole-Bygnings Hoved-Side. Kirkens Liig-Kapels Bygning vender ogsaa her ud ad.


336

E. Store Helliggeistesstræde løber med den ene Ende ud til Store Kiøbmagergade og giør en Vinkel med Lille Helliggeistesstræde.

F. Trompetergangen er en kort Gade, som gaaer fra Ulfeldsplads ind til Skindergaden.

G. Keisergaden er et lidet Tverstræde fra Ulfeldsplads ind til Skindergade. Paa den Plads imellem Trompetergangen og Keisergade har i fordum Tid staaet Rigets Drost Hr. Joachim Gersdorfs Gaard, som han bygde i Kong Frederik den Tredies Tid paa en Deel af det nedbrudte Graaabrødre Klosters tilhørende Kirkegaard og Hauge-Plads, hvorudover man ved at legge Fundamentet opgrov en Mængde Dødninge-Hoveder.

H. Graabrødrestæde er et lidet Tverstræde fra Ulfeldsplads ind til Klosterstræde, og har sit Navn af det i fordum Tid her staaende Graabrødre-Kloster, fra hvilket her skal have været den sædvanlige Udgang paa denne Kant.

I. Klosterstræde, gaaer med den ene Ende til Skindergaden og med den anden Ende ud til Vimmelskaftet. Denne Gade har faaet sit Navn af det her i fordum Tid beliggende Graaabrødre-Kloster, hvis Kirke vendte ud til denne Gade. Paa Hiørnet af Klosterstræde og Skindergaden er Bryggernes anseelige Laugshuus. En stor Deel af Stadens Mester-Skoemagere boe i denne Gade.

K. Skouboegaden, denne Gade gaaer fra Skindergaden ud til den øverste Ende af Vimmelskaftet. Man finder i Documenter fra de allerældste Tider, nemlig af Aar 1385, at denne Gade er kaldet Tydskemangade. I andre Documenter af Aar 1465 er den kaldet Skuderboderne, og Aar 1514 er den kaldet Skobodernes Stræde, fordi de fleste Skomagere, som vare tydske Mestere i Lavet, have boet i denne Gade.

L. Skindergaden, paa hvis søndre Side ligge elleve publique Slagter-Boder, indrettede under et Træe-Skuur med Steen Tag over og


337

Gulvet belagt med Bræder, hvor Stadens Mester-Slagtere daglig falholde fersk Øxe- Kalve- og Lamme Kiød til Stadens Indvaanere. Gaden har faaet sit Navn af det gamle Ord: skindre, det er at flaae Huden af det slagtede Qvæg. I de allerældste Tider har Stadens Slagter-Boder været for Enden af Kiøbmagergaden indtil Aar 1530 da de bleve forflyttede til Skindergaden, som da blev kaldet Strædet bag Cantoris Port, men fik nu det Navn Skindergaden af Kiødboderne.

M. Store Kiøbmagergade, har mangfoldige anseelige Bygninger. Denne Gade kaldes i gamle Documenter af Aar 1364 og Aar 1407 Tabernæ Carnificum, eller Carnificum Urbis, fordi Byens Slagtere havde her deres Kiødboder og sædvanlige Slagter-Plads for Enden af Gaden og Byen, som da endtes ved Landemærket. Deraf har Staden i de ældste Tider faaet det Navn Kiøbmanger-Boder Aar 1440 saa og Kiødmangerstræde Aar 1471, eller Kiødmangergade Aar 1530. Af dette gamle Ord er ved Tidens Længde og en fordervet Udtale blevet det vanskabte Ord Kiøbmagergade. Men baade i det trettende og fiortende Aarhundrede er denne Gade kaldet Biørnebroegade af en Broe, Biørnebroe kaldet, som gik over en Arm af Pusterviigs flade Strand, østen for nu værende Trinitatis Kirke; hvilken Strand blev Aar 1447 i Kong Christophers af Bayeren hans Regierings-Tid indpælet og opfyldt, da den ganske Strekning var paa de Tider ubebygt. Paa den vestre Side af Store Kiøbmagergade ligger: Hof- eller Elephant-Apotheket: Det Kongelige General-Post-Amts Gaard, hvor det Kongelige Post-Huus for alle Post-Contoirer holdes; saa og den Kongelige Anatomie- og Chirurgie-Lære-Sal eller Auditorium for Vund-Læger eller Studiosis Chirurgiæ. Tilforn har den vestre Side af Store Kiøbmagergade fra Skindergadens Hiørne ned til Amager-Torv hørt til Frimands-Qvarteer, men den østre Side til Kiøbmager-Qvarteer.


338

VI. Udi Frimands-Qvarter forekomme følgende publiqve Bygninger, Kirker, Stiftelser, Torve &c. nøiagtigere at beskrives:

§. 1.

Helliggeistes Kirke, Templum Sancti Spiritus, og ikke Helliggiestes Kirke, Templum Sanctorum Hospitum kaldet, er beliggende omtrent midt i Staden; blant alle Stadens Sognekirker er denne vel den mindste og tillige udvortes mindst anseelige, men derimod indvendig desto mere prydet og i Ordenen den anden Sognekirke. Den er anlagt paa den nordre Side af Vimmelskaftet og har fordum været en Kloster-Kirke, tilhørende det paa de Tider derhos liggende Due-Brødres- eller Hellig Aands-Kloster. Samme Kloster med Kirken er stiftet af Kong Waldemar den Tredie og hans Datter Dronning Margrethe, samt siden forøget af Dronning Christine, som var Kong Hanses Enke (See J. L. Wolfs Encom. Regni Dan. pag. 371.) for de Munke, hvilke bleve kaldede Due-Brødre, Fratres Ordinis Spiritus Sancti, og havde en Due i deres Vaaben, ligesom man og endnu seer en Due udhuggen i Steen blant denne Kirkes Portals Zirater. Endog længe for den Tid har der været de saa kaldte Hellig Aands Brødre i Kiøbenhavn, nemlig Aar 1307, til hvilke Frue Cecilia, Jon. Litles Datter i sit Testament har skienket en Gave. (See Pontoppid. Orig. Hafn. pag. 161.) Og i de Bartholinske Samlinger af Mss. Hist. findes en Extract med disse Ord: Anno 1473. Hafn. intra octavam Beat. Mariæ Virginis gloriosæ tog Kong Christian Helliggeistes Kloster i Kiøbenhavn, samt alle dets Ordens Folk, Præster og Sødskende i sin Beskiermelse. Kong Christian den Første efter sin Hiemkomst fra Rom, indrettede en Deel af dette Helliggeistes Kloster til et Hospital for 20 Fattiges Underholdning Aar 1474, og da blev det kaldet Helliggeistes Hospital; hvilket har været den allerførste Oprindelige og Stiftelse til det nu værende store Wartovs Hospital, der endnu fører Navn af Helliggeistes Hospital. (See forhen Kap. 2. §. 2. om store Wartovs Hospital.) Men efter Reformationen blev denne Hellig Aands Kloster-Kirke udi Kong Christian den Tredies Tid Aar 1537 omskiftet og forordnet til en ordentlig Sogne-Kirke i Staden isteden for St. Klemens Kirke i Kattesund, der da blev nedbrudt, og


339

af hvis Menighed endeel blev nu her anviist at holde deres Gudstieneste. Denne Helliggeistes Kirke er allerførst bygt udi Aaret 1469, og altsaa over 300 Aar gammel, hvilket man kan tilforladenligen vide af en gammel latinsk Inscription, som for Ildebranden stod paa Chor-Stolen at læse med disse Ord:

Anno Milleno CDLX que Novino Regni Danorum Christiano Sceptra tenente ac disponente Roscildensemque regente Ecclesiam, gnavo Martino, Præsule Olavo, Hæc Domus in Laudem moderatur - - - Augustine Pie, Paulo par sic & Heliæ, Nos Tecum pone, finitu Mortis Agone. Sub Præceptore Petro Plow, Laudis Honore Concrepat æterni Numinis iste Chorus.

Denne Ole Mortensen var Kong Christian den Første Kanzler og den 32 Biskop i Roskild. Han succederede Ole Daae, og døde Aar 1485. (See A. Hvitfelds Bispe-Krønike pag. 47. og Wolfs Encom. pag. 471.) Udi denne Kirke lod Kong Christian den Tredie Aar 1530 anordne visse Morgen-Prædikener, som skulle kaldes Syvslæts-Prædikener, hvilke han i egen høie Person ofte besøgte. Kongen gav Sognepræsterne ved Stadens tre Hoved-Kirker, som altid selv skulle forrette disse Morgen-Prædikener, til en Belønning for dette deres Arbeide nogen Indkomst af Korn og andet Vicarie-Gods. Paa denne Kirkes Forbedring anvendte Rigets Hofmester Christopher Walckendorph Aar 1582 store Bekostninger af sine egne Midler, og lod tillige bygge Kirketaarnet; dog findes udi Raadmand Claus Ryttes Regnskab ved Kirken, at Sognemændene have givet til Taarnet 226 Rdlr., samt Tømmer, Kalk og Steen Aar 1583. Udi dette Klokke-Taarn hængte to store Klokker; Paa den ene af dem stod denne latinske Inscription: In Laudem sanctissimæ & individuæ Trinitatis Campanarum Hæc impensis Templi D. Spiritus Sancti, Cujus etiam usui destinatur, fusa est Anno Jesu Christi 1640. Me Fecit Claues vam Damm. [hebraisk indskrift] Dirige Cor Meum C4 Spiritus Sanctus. Paa den anden Klokke stod disse Ord eller latinske Vers: Ænea Vox duro late intonat excita Ferro Ad Sacra Mortales quæ peragenda vocet. Sic decuit nam Corda gravi saturata Veterno Voce nimis rigida Nemo ferire potest. Borchardt Gel. Geter. Me. Fecit. Anno Domini 1589. Paa dette Kirketaarn saaes en stor Seierskive paa hver Side, som viste hver Times Klokkeslæt, og langt borte kunde sees. Kirke-Taarnets smukke og zirlige Spir blev opsat Aar 1594,


340

hvilket man fik at vide af den latinske Inscription, som stod paa en Kobberplade, der var lagt inden i Spirets Knap eller runde Kobber-Kugle, som efter 67 Aars Forløb, da Spiret skulle repareres, blev nedtagen, tilligemed Kronen. Inden i samme Kugle fandt man en forgyldt Kobberplade liggende, paa hvis ene Side var at læse denne latinske Inscription: Anno Christianæ Epochæ MDCXIV ab inauguratione Christiani Qvarti decimo, Pastore Ecclesiæ hujus Jona Jacobi Venusino, Ædilibus vero Severino Andreæ & Henrico Rogentino Mense Quinctili summa Manus huic Operi imposita est. Da nu Spiret var sat i Stand igien og Kobber-Kuglen skulle settes op igien paa Spiret som tilforn, saa blev forbemeldte forgyldte Kobberplade lagt ind igien i Kuglen, efterat man først havde paa den anden Side af samme Plade, som var ledig og bar, ladet indgravere følgende latinske Inscription: Ne Moles Turris, qvæ LXXVII Annos steterat, Ædificio Templi noceret, Cacumine ablato, hic Globus cum Corona repositus Anno Christi MDCLXXI Festo Omnium Sanctorum. Regnorum Christiani Quinti secundo, Pro-Rege Norvegiæ Uldarico Friderico Guldenlöw, Pastoribus Esaia Fleischer & Georgio Nicolai, Ædilibus Bartholomæo Johannis & Jacobo Nicolai. Da Spiret udi Stadens Ildebrand Aar 1728 i October afbrændte og nedfaldt, fandt man paa Kirkegaarden Spirets nedfaldne runde Kobberknap eller Kugle, og i samme indlagt ommeldte forgyldte Kobberplade med sine ommeldte anførte Inscriptioner paa begge Sider. Udi dette samme Kirke-Taarn lod Kong Christian den Fierde paa sin egen Bekostning Aar 1643 opsette et smukt og velklingende Sangverk, bestaaende af 19 Sangklokker, hvilket hver halve og hele Time baade Dag og Nat spillede af sig selv et Verse af en Kirke-Psalme saa tydeligen, at enhver kunde strax høre og vide, hvilken Psalme det var. Dette Sangverk begyndte første Jule Dag Aar 1643 at spille første Gang. (See N. Slanges Historie om Kong Christian den Fierde pag. 1203). Da Ildebranden Aar 1728 havde bespendt denne Kirke rundt omkring, blev dette Sangverk af Kirkens Organist stillet til at spille den Psalme: Vreden din afvend, Herre Gud af Naade &c. og spillede Sangverket just det femte Vers: See til din Søns blodige Død &c. da Spiret stod i fuld Brand og slingerede til at falde ned. Be-


341

meldte Sangklokker vare støbte af Henrik Vestrink Aar 1647, 1648 og 1649 ude paa Marken. Følgende latinske Inscription stod paa dem: Laudate Dominum in Cymbalis. Soli Deo Gloria, Amor vincit Omnia. Henricus Vestrinck fecit Campis An. 1647, 1648 & 1649.

Til Kirken blev Aar 1609 givet en ny Døbe-Funt af huggen Steen med et Tin-Bækken af Raadmand Peder Andersen; Paa samme Funt stod denne Inscription: Denne Funt og Døbested haffver Peder Andersen Randulf, Raadmand i Kiøbenhafn, ladet bekoste og giffvet til den Hellig Aands Kirke Anno 1609. Til Alteret var Aar 1654 af Borgemester Hans Nansen givet en Sølv-Kande til Vinen, vog 185 Lod, og af Raadmand Hans Wibe var tilforn Aar 1596 givet en stor Sølvkande at hente Messe-Viin udi, vog 103 Lod. Ligeledes af Grev Peder Griffenfeldt Aar 1672 skienket en overmaade kostbar Gyldenstykkkes Messe-Hagel med Guldkniplinger omkringsat og tre par Guldhager derudi med emaillerede Roser at hægte den fast med paa Axelen; bag paa Messe-Hagelen stod et broderet Crucifix af virket Guld og Sølv, tilligemed Grevens og Grevindens Navn ved Siden. Tilforn var ved Alteret en stort Fløiels Messe-Hagel med de Bilders Vaaben paa, hvilket Aar 1583 af Eske Bilde var Skienket til Alteret, men nu var samme opslidt.

Udi Kirken stod over Chors-Døren en stor Messing Lyse-Arm, giort i Lignelse som en Havfrue til fem Lys, saa at et Lys stod paa dens Hoved, et i hver Haand og to udi dens Svands. Den var given til Kirken Aar 1613 af Brygger Niels Mikkelsen, samt 100 Rdlr., for hvis Rente der skulle aarlig kiøbes Voxlys til at brænde derudi. Forommeldte Raadmand Peder Andersen havde ogsaa Aar 1609 givet til Kirken en Messing-Lysekrone med 15 Piber udi. Ligeledes var en Lyse-Arm given af Adam Bødiker og hans Hustrue, paa hvilken stod begge deres Navne. Nok en Lysekrone, given af Borgemester Hans Nansen og Hustrue, paa hvilken stod disse Ord: Gud til Ære og Hellig Geistes Kirke til Beprydelse hafver Borgemester Hans Nansen og hans Hustrue Sophia Hans Daatter foræret denne Liuse Krone. En ny Prædikestoel blev given af nys forommeldte Adam Bødiker og hans Hustrue Wendele von Dre-


342

den; Begge deres Navne stode malede paa Prædikestolen. Siden lod hendes anden Mand, Raadmand Mathias Hansen, samme Prædikestoel smukt udstaffere. Aar 1612 blev den vestre Kirkegaards Port forferdiget af huggen Steen, givet og bekostet af Raadmand Thomas Lorck, og findes hans Navn og Merke sat derpaa. Aar 1639 lod Kong Christian den Fierde ved den nordre Side af Helliggeistes Kirke indtil Løvstræde indrette et Tugt- og Manufaktur-Huus for ulydige Børn, liderlige Qvindes-Personer og modtvillige Betlere, og lod dem her indsette for at lære adskillige Haandverker, og blev da Hositalet og Sygestuen lagt dertil. Kongen holdt til dem adskillige Haandverks-Mestere, som lærte dem at væve Kaffa, Fløiel, Atlask, Klæde, Bomesie, Olmerdug &c. Ligeledes gav Kongen dem en Doctor Medicinæ og en Chirurgus, som skulde have Tilsyn med de Syge. De havde ogsaa deres egen Præst, som prædikede for dem, saa og en Skolemester til at undervise Børnene i Læsning og Skrivning; Qvindes-Personerne vare for sig selv, og bleve tilholdte at spinde, knytte, kniple &c. Men denne Anstalt varede kun 6 Aar, da Kongen blev kied deraf, fordi han saae sine derpaa anvendte store Penge-Summer spildte, og de anlagte Manufakturer ilde drevne. (See Wolfs Encom. pag. 372. og Pontoppid. Orig. pag. 333.). Stadens Magistrat antog sig det siden, men det vilde ikke heller slaae an til nogen synderlig Fordeel, førend et nyt Børnehuus blev bygt og anlagt paa Christianshavn Aar 1672, da alle Anstalter bleve forflyttede herfra og derud. Der nu dette forrige Tugt- og Børnehuus var blevet opgivet, saa blev dets tvende store Huse kiøbte og afhændede til Helliggeistes Kirke, nemlig det ene store Huus, som i fordumTid havde været Hospitalets Sygestue. I forrige Tider havde ind til samme Sygestue været en stor Dør i Helliggeistes Kirke. Samme Dør blev igien muret til, da den Stue blev taget til Tugthuset og Døbefunten blev da sat paa det Sted, hvor Døren havde været. Men da samme Sygestue-Plads blev Aar 1650 kiøbt igien til Kirken, saa blev den nu forordnet til at være herefter et meget stort og herligt Liig-Kapel. Indgangen eller Døren dertil fra Kirken blev aabnet igien paa samme Sted som tilforn; hvorudover Døbe-Funten blev forflyttet derfra og hensat paa det Sted, hvor den nu


343

omstunder sees at staae. Det andet store Huus, som ligeledes fra Tugthuset blev kiøbt til Kirken, laae ved Kirke-Taarnet og Sacristiet. Samme Huus blev nedbrudt i Bund og Grund, Pladsen planeret og lagt til Urtegaarden; hvorudover samme Urtegaard blev nu større og anseeligere end den tilforn havde været, hvorudi Liig begraves. Paa Kirke-Porten ud til denne Urtegaard stod denn danske Inscription: Alle Ting til Guds Ære, 1 Corinth. 10, 31. Der Hans Nansen var Borgemester, M. Andreas Hansen Sognepræst her til Menigheden, Niels Hansen, Peder Pedersen, Jacob Andersen, Hermand Svensen, Hendrich Isachsen Raadmænd, Christen Jensen Bech og Lauritz Michelsen Kirkens Forstandre, alle i denne Hellige Aands Sogne residerende, er denne meget hederlig og yndelig Sted Kircken til Forvidelse, Zirat oc Gafn, oc Soffve-Kammer ved Kirkens Middel kiøbt og tilforhandlet.

Ved den vestre Side af Kirken ligger det saa kaldede Liig-Kapel, hvilket er endnu en Levning af det forhen ommeldte Hellig Aands Kloster eller Hospital, og blev af Begyndelsen brugt til Hospitalets Sygestue. I dette Kloster blev det allerførste Convictorium Regium anlagt af Kong Christian den Tredie for 20 fattige Studenteres fri Spisning to gange om Dagen; hvilket var den allerførste Begyndelse til Communitetets Stiftelse af Kong Friderik den Anden. Og fordi Convictorium Regium blev saaledes anlagt i dette Kloster, saa har Communitetet, endnu den Dag i Dag er, beholdt bestandig det Navn, at det gemeenlig i daglig Tale kaldes Klosteret. (See tillige foran Kap. 3. §. 4. om Universitetet pag. 287.) Udi dette Kloster stod Universitetets Bibliothek, som var samlet af Kongelige og andres Foræringer, forvaret en lang Tid fra Aar 1539 (i Følge Kong Christian den Tredies Ordination, given paa Rigsdagen i Odense den 10 Jun. Aar 1539. See Nic. Cragii Hist. Christiani III. cum Prefat. Joh. Grammii pag. 93 til 136.) indtil Aar 1605, da Kong Christian den Fierde gav sit eget kongelige Biliothek til dets Forøgelse, og derfor lod Universitetets Bibliothek forflytte herfra hen til Studiigaarden for at faae større Rum og Plads dertil. (See tillige forhen Kap. 3. §. 4. om Universitetet). Men om-


344

sider blev denne Kloster-Bygning efter nysommeldte forefaldne Forandringer dermed indrettet Aar 1651 til et Begravelses- eller Liig-Kapel. Til samme Brug blev det høitidenligen ved en Prædiken indviet den 3 Aug. Aar 1651 og blev i dette Kapel det allerførste Liig begravet den 17. Jun. Aar 1652.

Denne ældgamle Helliggeistes Kirke blev ogsaa i Stadens store Ildebrand Aar 1728 i October Maaned ødelagt af Ildens Lue, men blev dog efter kort Tids Forløb opbygt og bragt i den ypperlige Stand, som den nu er udi. Dog har Kirken ved Forandringen tabt meget af sin udvortes Anseelse, som det smukke og zirlige Spir paa Kirketaarnet, tilligemed sine fortreffelige Sangklokkers Spil, gav Kirkens Bygning for Ildebranden. Kirkens søndre Side vender ud til Vimmelskaftet, er 88 Alen lang; dets Høide til Taget er 22 Alen, men til Tagryggen 41 Alen; dog over Choret ikkun 32 Alen til Tagryggen. Udvendig ere Kirkens tvende gothiske Portaler zirede med Billeder af Steen, samt meget Bildhugger-Arbeide med riig Forgyldning og Malning, satte i smuk Stand. Det øverste Portal er med sine Zirater 17 Alen høit, det andet Portal er 12 Alen høit. Begge disse Portaler ere endnu en overbleven rest af Kirkens forrige Prydelse for Branden; de ere ogsaa begge zirede med en flyvende Due, i Steen udhuggen, som det Vaaben Due-Brødrene eller den hellig Aands Brødre-Orden i fordum Tid have betient sig af; saa og zirede med Kong Christian den Fierdes Navn en Chiffre med Krone over. Paa det største Portal sees allerøverst Kong Christian den Siettes Navn i dobbelt Træk, eftersom Kirken ved hans høipriselige Omsorg blev efter Branden sat i Stand igien. Adskillige have tilforn været af de Tanker, at Kirkens Navn var Helliggiestes Kirke, Templum Sanctorum Hospitum. Pro-Canzler E. Pontoppidan har i sine Annales Hist. Eccles. været af samme Mening, men han har igienkaldet den i sin Orig. Hafn. pag. 161. og beviist, at Kirkens rette Navn er Templum Spirtus Santi, eller Helliggeistes Kirke. Medens Kirkens Opbyggelse efter Ildebranden varede, holdt Menigheden deres Gudstieneste i Holmens Kirke. Den første Prædiken i Helliggeistes Kirke efter Branden blev holden den 30 Nov. Aar 1732, da Kirken blev indviet af Biskop Doct. Christen Worm.


345

Indvendig er Kirken meget smuk og lys, har et overmaadet prægtigt Altar af norsk Marmor, hvilket i forrige Tider har staaet i Kiøbenhavns gamle Kongelige Residenz-Slots Kapel. Men da samme kongelige Slot blev afbrudt Aar 1731, skienkede Kong Christian den Siette dette smukke Altar til Helliggeistes Kirke, som nu efter Branden blev opbygt. Dette Alters Pragt blev siden efter nogle Aars Forløb mere forøget af Kong Friderik den Femte, som skenkete to prægtige Marmor Piller til Alteret, som ogsaa to skiønne fristaaende Billeder; ligeledes to siddende Billeder af hvid italiensk Marmor i naturlig Legems Størrelse, meget smukt udarbeidede. Alt dette havde ogsaa staaet i den gamle Slots-Kirke, men man havde beholdt dem tilbage, for at ville anvende dem til andet Brug. Vasa sacra ved Communionens Forretning ved denne Kirkes Altar ere: En stor Sølv-Kande til Vinen, veier 185 Lod, er inden og uden paa forgyldt. Paa Laaget oven omkring staaer disse Ord: Gud til Ære og Kirken til Gafn. Og neden for ligeldes omkring denne Inscription: Hafver Borgemester Hans Nansen oc hans Hustrue Sofia Hans Daater foræret denne Alterkande til Helliggeistes Kirke Aar 1654. En meget stor Sølv-Kalk, ligeledes ind- og udvendig forgyldt, men uden paategnet Vægt. Paa Foden deraf ere sex Afdelinger forestillende sex bibelske Historier, udstukne i Sølvet; I den første Afdeling staaer Syndefaldets Historie med Overskrift: Lapsus Adæ. I den anden staaer vor Frelser Jesus paa Korset, hvor Crucifixet selv af drevet Sølv med Overskrift: J. N. R. J. er paafæstet med Nagler; Det øvrige stukket ud i Sølvet med Overskrift: Oblatio Christi. I den tredie staaer Christi Opstandelses Historie med Overskrift: Resurrectio Christi. I den fierde sees den Hellig Aands Nedkomst over Apostlene med Overskrift: Emissio Spiritus Sancti. I den femte ses Christi Daab med Overskrift: Hic est Filius meus dilectus, in quo mihi complacitum est. 1579. I den siette eller sidste Afdeling sees Domme-Dag med Overskrift: Judicium Ultimum. Paa Knappen midt paa Kalken staaer: J. H. E. S. V. S. Et Sølv aflangt Ablat-Skrin af glat poleret Arbeide, veier 54 Lod ½ Qvintin, indvendig forgyldt. Paa Laaget er fæstet Christus paa Korset af et meget net støbt Arbeide. For paa dette Sølv-Skrin er udstukket denne


346

danske Inscription med latinske Bogstaver. Til Skuebrød Jeg dette Kar opofrer og frembærer En Gave paa Gulds Altar staaer, Hans Navn til evig Ære. Min Skerf, O. Gud, lad tækkes vel, Mig Sielf tag i din Giemme; Du mætte hver vandsmægtig Siæl, som Synd og Sorrig klemmer. Til Helliggeistes Kirke er dette givet af Johanne Christens Daatter Bruun Anno 1713. Et stort Patel eller Sølv-Tallerken, ligeledes overalt forgyldt. Udi Midten af Patellet sees udstukket et Lam med en Fane. Paa dette Patel findes ingen Vægt hossat. Paa Alteret staae to prægtige Tavler, den ene er Kirkens og den anden de Fattiges i Sognet. Kirkens Tavle er forferdiget af Skildpade med to Sølv-Charneringer rundt omkring belagt, ziret med tre støbte Sølv-Zirater og en Sølv-Klokke fæstet til Tavlen med en Sølv-Bøile og Sølv-Skruer. Indvendig i Tavlen sees den Hellig Aands Sendelse over Apostlerne, knælende i Bønnen. Altsammen i drevet Sølv eller ophævet Arbeide. Bag paa Tavlen sees en stor Sølv-Plade, paa hvilken er udstukken denne Inscription; Helliggeistes Kirkes Tavle Aar 1720 af Salig Jens Graa, forrige Kirke-Værge foræred. Paa de Fattiges Tavle, der ligeledes er ziret med en Sølv-Klokke, hængende i en Sølv-Bøile, der er skruet fast ved Tavlen, sees foran i udpuklet Sølv Lazarus med Hundene omkring sig at slikke hans Saar; derover en Due i en Gloria. Bag paa Tavlen er paa en stor Sølv-Plade at læse følgende Inscription: De Fattiges Forstandere udi Hellig Geistes Sogn, som ere Christian Meier Kiøbmand, Hans Berthelsen Slagter, Hans Henrich Bechel Isenkræmmer, Jochum Wincke Brygger, haver givet ok bekostet denne Taule til de fattige Huusarme der i Sognet deres Almisse derudi at indsamle. Ao. 1690 den 29. Septemb. Deromkring i en forgyldt Rand: Repareret Ao. 1723 af da værende Fattiges Forstandere Jens Brenniche, Bartholomæus Jacobsen, Morten Andersen, Matthias Busch. Øverst paa den inderste Plade: Ao. 1769 den 31 Marts Niels Wolling, Brændeviinsbrænder. Paa den Ballustrade eller Tralværk, ziret med korte Messing-Pillere, som adskille Choret fra Kirken, staae fire i fuld Legems Størrelse fristaaende Billeder, hvilke forestiller Gudsfrygt, Troen, Seie-


347

ren og Opstandelsen. Magistraten, som er Kirkens Patroner, have ladet disse fire Billeder bekoste af Kirkens Midler. Prædikestolen er af Træe forferdiget meget net og beprydet med adskillige Billeder og andre Zirater, som ere rigelige forgyldte; ellers er Prædikestolen malet efter Marmor-Art for at ligne den Marmor, hvoraf Altaret er forfærdiget. Udi Kirkens Chor hænger en prægtig Lysekrone, given Aar 1750 af Bager Christian Drewitz. Udi den underste store Knap neden under Lysearmene, er indfattet et Uhrverk, som baade viser og slaaer Qvarterer og Fuldslag til hver Klokkeslet, saa at det høres over hele Kirken. Ligeledes hænger i Kirken en anden smuk Lysekrone, given Aar 1750 af Brygger Hans Munkes Enke. Kirken har smukke Pulpiturer med indelukte Stole; ligeldes et stort og anseeligt Orgelverk. Til Daaben, hvis Plads er med et Tralverk omgiven, hører et Sølv Døbe-Fad, som veier 131 Lod, og er dertil givet Aar 1682 af Assessor Hans Nielsen og hans Hustrue Kirstine Røbring, hvilke begge ligge begravne neden under Daaben. Bemeldt Sølv Døbe-Fad staaer paa en huul udsveiet Fod, 4 Tomer høi, hvorpaa et huult Fad er fæstet med tre Skruer i Form af et Vandbekken med en bred Rand, hvis Giennemsnits-Linie er 15 Tommer. Paa den øverste brede Rand, 9½ Tome bred, er Kirkens Insigne, en Due, udstukket og Skyer af trende Rader, og lige over for paa den anden Side af samme Rand i en udstukken Figur af et Gardin, optrukken paa begge Ender og nedhængende Folder, staaer denne Inscription med Initial-Bogstaver: Hans Nielsen, Assessor udi Commerce-Collegio oc hans kiære Hustrue Christina Røbring, hvis Begrafuelse Sted er under denne Funt, hafuer forærit dette Døbe-Fad til Hellig Geistes Kircke S. Hans Baptistæ Dag Anno 1682.

For Ildebranden saae man her i denne Kirke mange smukke Epitaphia og Steen-Monumenter med latinske og danske Inscriptioner, hvilke ved Ildens Magt bleve ødelagte. Mange adelige og berømte Embedsmænd, især Magistrats-Personer og formuende Borgere, havde her deres Hvilkefred under skiønne Monumenter, som vare opsatte over dem, deels i Choret deels i Kirken. Her var begraven den sidste af de katholske Biskopper i Sielland eller af Roskild Hr.


348

Joachim eller Jakob Rønnow, som blev afsat af Kong Christian den Tredie ved Reformationens Indførsel. Han døde som en Fange paa Kiøbenhavns Slot den 1 May Aar 1544. (See Holbergs Danmarks Hist. Tom. 3. pag. 370.) Og paa det kongelige Bibliothek giemmes et Manuscript, forfattet af Biskop Mogens Madsen i Lund om de danske Konger; Magni Matthiæ Episc. Lundensis Series Regum Dan. Mss. in 4to, som taler om Bisp Joachim Rønnow. Paa den vestlige Side af Kirken staaer det forommeldte lange hvelvede Liig-Kapel, hvilket blev staaende i Ildebrandens Tid ubeskadiget af Ildens Lue, og derfor fremviser endnu nogle smukke Epitaphier. For at forevige baade de forrige i Ildebranden beskadigede, saa og de nuværende Epitaphia, vil man anføre de vigtigste Inscriptioner paa samme:

Over Hr. Otte Brahe Axelsøn..

Otto Brahe Axelsen til Elwild effter mange Aars Studering och Forsøgelse i Tydskland, Italien, Franckerig, Hispanien, Engeland, Rydsland, Nederlandet och Tieneste her i Kong Christians den fierde Gaard, i Nederland for Capitain hos Churførsten af Brandenburg for General Øverstis Leutenant, gaff sig indtil vore naadige Konge i den Suenske Feide, der Calmar vaar Wunden, bleff han skut med denne hoshengende Kule paa et Bæorie, som han effter Kongens Befalning giorde den 31. May Anno 1611, og saa mandelig ende sit Liff for Kongl. Mayst. oc sit Federne Rige i hans Alders 32 Aar. Hans Welb. Foreldre Axel Brahe til Elwild Danmarckis Rigis Raad og Fru Kirsten Hardenberg loed hannem som her blef nedsat den 19 Junii dette Monument til en loflig Afmindelse opsette oc hans Liig til hans Fæderne ...[lakune i trykket] til Elwild henføre Anno 1611. Pietas in Fine coronatur.

Over Frue Anne Rosensparre, som var Hr. Absalon Urne, Herre til Søegaard og Onsmark, hans Frue vare følgende latinske Elegiaca at læse under hendes Skilderie paa Monumentet.

Siste parum gressum moneo, dilecte Viator!

Hic sacer est sacris Ossibus, ecce, Locus.

Annæ Rosenspardæ jacet hic nam Gloria Gentis,

Quæ nituit clari Nobilitate Patris.

Maternumque Genus Bildorum Sangvine ducens

Extulit hoc duplici Laudis Honore Caput.


349

Cujus in Eximio risit pia Gratiz Vultu,

Lusit et in toto Corpore casta Venus.

Hæc lepidas poterat Forma superare Puellas,

Quas celebres passim docta Thalia canit.

Argolicis non tam Nymphis, quas laudat Homerus,

Grata fuisse puta, Lumina, Membra, Comas.

Illus in Labiis Charites fulsere jocique,

Graccorum ut Mater, voce diserta fuit.

Daniacas inter Dominas Hæc jure refulsit,

Utpote qua Morum Regula digna stetit.

Si licet antiquis Rebus conferre recentes,

Conferri priscis Matribus Illa potest.

Talis enim fuerat Lucretia nota Latinis,

Et Græcis merito cognita Penelope.

Talis et Hebræo Populo celebrata Susanna,

Et laudata vagis Hipsicratea Scythis.

Nec tantum genere & forma & probitate micabat,

Divitiis etiam stabat onusta suis.

Magnificas Ædes & Prædia culta tenebat,

Quas & honorificas Terra recludit opes.

Purpura non Illi, rutillans non defuit aurum,

Aut in Erythræo Gemma reperta Mari.

Illa Ministerio viguit vallata Clientum;

At magis auxilio claruit Illa Dei.

Qupipe Deum excepit constanti Pectore & Ore,

Et coluit Christum non dubitante Fide.

Dogma solutiferum Verbis Factisque professa,

Se vivi Membrum prodidit esse Dei.

Hanc lectam e multis Vir Nobilis Absalon Urne

Connubio casto fecit adesse Sibi.

Absalon Ingenii Generisque Nitore coruscus,

Quem Sibi præfecit docta Minerva Ducem.

 


350

Felices Animæ, celesti Numine junctæ

Inservire, simul potuere Deo.

Tam bene dilecto se junxerat Illa Marito

Quam placidum Littus Cypria Myrtus amat.

Quos sociavit Amor, Mors dissociavit eosdem;

Charo etenim Sociam sustulit ipsa Viro.

Mors nulli parcit; Set Tu, dilecte Viator!

Sparge Rosas illi, quæ Rosa munda fuit.

Mors Piorum Janua est ad Vitam & Immortalitatem.

Disse Vers vare giorte af Johan Jørgen Sadolin, som var den første lutherske Biskop i Fyens Stift efter Reformationen.

Over Hr. Knud Urne, hvis Skilderie saaes paa Monumentet tilligemed hans adelige Vaaben, var følgende danske Inscription i Steen udhuggen:

Her neden for hviler Erlig oc Welbyrdig Mand Salig Knud Axel Urnes til Aasmarck, som vaar Erlig oc Welbyrdig Salig Axel Urnes oc Salig Fru Birgete Ruds Søn til Søegaard i Fyen, fød i Roskilde Aar 1564 den 26 Novembr. oc døde i Kiøbenhaffn den 7 Febr. Anno 1622 med sin kiere Frue Erlig oc Welb. Fru Magretha Grubbe, som var Erlig oc Welb. Sal. Eiler Grubbis oc Salig Fru Else Biørens Daatters Daatter til Lystrup fød paa Liustrup den 29 Septemb. Anno 1568 lefde med hannem 35 Aar oc fødde hannem 8 Sønner og 6 Døttre oc døde Anno 16- - Deris Siel Gud hafve.

Over Hr. Lange Broch, hvis Træ-Monument fremviste hans Skilderie samt adelige Vaaben i Træe udhuggen, stod denne Inscription:

Aar effter Guds Biurd 1566 then 30 Dag October effter Middag ved 4 Slet paa Atzeren Mark eller Atzeragger Hede imod de Suenske bleff Slut Erlig og Welb. Mand Lauge Brock til Wemmetoft og kallede Guid hannem udi Halmsted og bleff begrafven her i Kiøbenhaffn i Hellig Geistes Kircke. Gud giffve hannem en glædelig Opstandelse og lod han effter sig, mig hans bedrøffvede Hustru margrette Bilcke med tho voris Sønner. Gud unde os saa at leffve her, at vi udi Glæden maa findes, Amen.

Paa en Liigsted:

Her ligger begrafven Erlig oc Welbiurdig Mand S. Lawe Broch til Estrup.


351

Paa de Bilders Monument saaes Hr. Eske Bildes Skilderie med følgende Inscription, samt Forfædres Ahners Vaaben.

Herr Eske Bildes Fæderne oc Møderne Woben Peder Bildis Søn aff Svanholm Danmarckis Rigis Hofmester, som her begraffven er og døde her i Kiøbenhaffn Aar effter Guds Biurd M.D.L.II. den XI Dag Februarii.

Paa Liigstenen derunder:

Her ligger begrafvet Erlig Welbiurdige Mand oc strenge Ridder Herr Eske Bilde til Svanholm Danmarckis Rigis Hoffmester som døde her i Kiøbenhaffn M.D.L.II. then XI Dag Februarii.

Her under ligger begrafvet Erlig oc Welbiurdig Mand Niels Bilde Jørgensøn til Ellinge, som døde her i Kiøbenhaffn Anno 1590 den 16 April oc bleff her nedersat den 28 May hves Siel Gud haffver.

Her under hviler Erlig oc Welbiurdig nu Salige Friderich Bilde til Bourhalt, som var Erlig oc Welbiurdig Mand S. Steen Bilde til Billesschauf oc Erlig og Welbiurdig Sal. Frue Fru Karen Skell til Baurhalt deres Søn, oc var han fød paa hans Mødernegaard Bangsbou i Vensyssel Aar 1648 in Decemb. Maanet og kaldede vor Herre hannem udi Kiøbenhafn Aar 1665 den 8 Julii om Aftenen Klocken imellem 10 oc 11 udi hans Alders 17 Aar. Gud gifve hannem med Guds Udvalde en glædelig og ærefuld Opstandelse paa den yderste Domme-Dag.

Over Præsident Hans Nansen, (hvis Liv og Levnet læses i Rothes brave Mænds Eftermæle Tom 1. og om hvis Nidkierhed og Conduite i Stadens Beleirings-Tid Aar 1658 og ved Souverainitetens Indførsel kan læses i Holbergs Danmarks Riges Hist. Tom 3. pag. 438 og 480.) er følgende latinske Lapidal-Inscription forfattet af P. N. Mehrn, Under-Bibliothecarius ved Universitetets Bibliothek.

Hic situs est Nobilissimus Amplissimusque Vir Johannes Nansenius, Reg. Maj. Consiliarius, Collegii Status Assessor, Consul Civitatis Hafniensis & primus Præses, qui Natalibus suis, quamvis per se claris, Lucem foeneravit, Ad summam Reipubl. Hafniensis Gubernationem electus Præses ingens certe Præsidium Urbi attulit ac incrementum, Consul præclare omnino communi Emolumento, quam maxime vero Conscientiæ, consuluit. Denique ne Curia Causarum vel publici, Boni incuriæ indormieret, in eo semper curæ ipsius feliciter evigilarunt.


352

Jam obsessa Urbe Reque inclinata ac Fortuna, ipse nequaquam fractus, prostratos plurium Animos erexit confirmavitque. Imo vero Maximo Regi Friderico Tertio in vindicanda, extollenda, stabiliendaque Majestate incredibili Solertia ac Dexteritate egregiam sane & incorruptam præstitit Fidem. Ad summam in omni Regimine, omni Rerum administratione, expressa reliquit Fidei, Prudentiæ, integritatis ac Moderationis ubique Vestigia. Tandem vero Morbo Senioque affectus, cum ipsos LXIX Annos summa cum Laude confecisset, plenus Fidei ac Spei Christianæ placidissiman Vitæ fecit Clausulam. Anno recupertæ Gratiæ MDCLXVII Die XII Novembr. Vos Viduæ, Vos Orphani, quam amisistis tam Benignum, tam Beneficum; Tutorem Lugete, P. N. Mehrn.

Over Grevinde Catharina Griffenfeld, som var Præsident Hans Nansens Daatter, og efter et kort Egteskab med Greve og Rigs-Canzler Peder Griffenfeldt døde Aar 1672, læses følgende latinske Inscription:

Illustrum omnis & sui Ævi Animarum grande Exemplum Domina Catharina Nansen, quæ nupta Domino Petro Griffenfeldio de Griffenfeld; Equii Aurato, Sacræ Regiæ Majestatis a Consiliis intimis, Primario ac Intimo Status & Supremi Tribunalis Assessori, exacta per omnes Virtutes Æstate brevem Vitam Ann. XVI, brevius Matrimonium Ann. 1. Mensis VI. Dierum XVI, brevissum marti iniusque, quam peperit, Filiæ gaudium & cum his omnibus Mortalitatem celeri oppressa Fato absolvit. Jan post depositas Exuvias Sui Parte Cælitibus adscripta huic Receptaculo Corpus, Famam, Patriæ, æternum Desiderium Marito, Filiæ Virtutum Ideam, Omnibus Exemplum reliquit. Bene fit Animæ sanctæ & innocenti! Nata est Anno MDCLVI. Die 1 Martii. Obiit MDCLXXII. Die 1 Mensis Maji & a Puerperio XVII.

Over Nicolaus Foerat, Borger og første Boghandler i Kiøbenhavn efter Reformationen.

Nicolao Foerat Chilonio, Civi Hafniensi, Viro Pietate, Eruditione & multiplici Rerum Usu, Experientia claro, qui statim a repurgata Evangelii Doctrina fideis Bibliopoli Officio fungens Monumenta veræ & sinceræ Doctrinæ Primus in has Terras intulit, ac tandem Vitæ Cursu pie placideque peracto ex hac Miseriarum Valle in cælestem Patriam migravit Anno Domini 1584. Die 24 Aprilis, cum vixisset Annos 72. Menses 5. Marito ac Patri desideratiss. Uxor & Liberi cum Lacrymis F.F.


353

Paa et Monument af Træe over Borgemester Peder Jacobsen Munck, var følgende Inscription:

Symbolum: Alt det vi hafve, er Guds gode Gafue./p>

Erlig Viis og Velact Mand Peder Munch Jacobsen, fordum Borgemester her i Kiøbenhavn hviler her neden for som Saligen hensov den 11 April Anno 1613 i hans Alders 77 Aar med hans tvende kiere Hustruer Kirsten Frandz Daatter, som hensof den 22 April Anno 1581, saa og Karen Rasmus Daatter, som hensof den 9 Decemb. Anno 1616 med nogle deres Børn, Gud forlene dennem alle en glædelig Opstandelse.

Vita mihi vivo fuit unica dedita Terris,
Sustulit hanc tetrica Parca maligna Manu.
Morte mihi geminam lucror Famæque Polique
Interea hos Tumulo molliter Ossa cubent.

Salig Peder Munch og Karen Rasmus Daatter til en christelig Ihukommelse haffver deres efterlevende Svogere Borgemestere Ifver Povelsen og Jørgen Povelsen, samt deres Hustruer Karen og Kiersten Peders Døttre dette Monument ladet opsette.

Paa et Monument af Steen over Peder Kniphov, Borger og Kirke-Værger ved Helliggeistes Kirke, var hans Skilderie at see og følgende latinske Inscription derhos:

Ao. 1624. Qui hic ab exteris venis, Siste Viator & Luge. Subtus quiescit Petrus Valentini Kniphovius, que duedecennis huc adiit & Sexagenarius obit 22 Janu. Anno MDCXXIIII. Servus interim industrius, Civis integer Et Ædis hujus Tutor solicitus. Is Annum attigit Vigesimum cum Uxore svavissama Anna Christierni Wibe, Fæmina pia & pudica, que Ipsi hoc Monumentum cum Mærore posuit Et pie mortua in Domino Anno MDC- - - gloriosum heic cum Ipso præstolatur Salvatoris nostril adventum. Sit ipsis Terra levis.

Paa deres Liigsteen:

Her neden for hviler Erlig og velfornemme Mand Salig Peder Kniphof, fordum Borger og Kirckeverge her sammesteds, som døde Anno 1624 den 22 Januari, saavelsom Erlig og forstandig Mand Salig Peder Carelsøn, fordum Raadmand her udi Byen, som hensof den 17 Septembr. Anno 1638, sampt deres kiere Hustrue Erlig, dydig og gudfrøctige Qvinde Anne Christens Daatter Vibe, som Saligen døde Anno 1646 den 20 Martii. Deres Siele Gud glæde.


354

D.O.M.S. Johanni Vive Gutho, Ædis hujus quondam Curatori & Urbis demum Senatori integerrimo, prudentissimo. Qui cum Vitæ annos LXIV complesset, tandem placide obdormivit Anno Christiano MDXCIV Mensis Julii Die vigesimo Ejusque Memoriæ & Meritis Christianus ex Fratre Nepos F. F.

Paa en Liigsteen:

Tres quondam Charites æque erat Anna Georgi

Cum XIX Quinquennis tria Fata sunt.

Hanc exportarent Vitam nunc sæpe Parentes

Hæc Vita - - - -

Obiit Die 21 Augusti Anno 1559.

Over Lars Pedersen Hesselberg, en fornemme Borger, som døde Aar 1662.

Sic maxima Rerum Momenta Momento Temporis minimo inverti Nullamque Sanctitatem iniquitatem Fatorum inhibere suo Exemplo docuit antiqua Virtute & Fide, rarissimi Exempli Vir Laurentius Petri Hesselberg, Civis Hauniæ spectatissimus, qui ex levi quidem, sed infelicissimo Unius Pedis Digiti Vulnere mortem minus speratam oppetiit. Tu Luge, Viator! Si Tumulum spectes. Hoc enim Conditorio, quod exsuendæ Mortalitati Sibi Suisque fieri Vivus curavit, conditur. Cujus condita Comitate Candore Fides Sanctitate Vita. Define vero, si quo migraverit, cogites. Etenim qui Terris commodatus Coelo receptus est, non Tiburtina Tragemata, Speciosas Mundi Delicias, sed mellita Coeli Bellaria, Veras vere Beatorum Epulas captat & intuetur. Obiit 1662. d. 24 Octobr.

Paa et Monument af Træe over Stadshauptmand Hans Lange, som døde Aar 1566 stod følgende plattydske Inscription:

Hir buten die Finster licht begrafven de Erlige Mann Meiser Hans Lange, Bardischer und de Stadt Hopman tho Kopenhagen gewesen mit seiner Ersten Fruen Johanne Anders Dochter und seine beiden Søne Henric Lange und Powel Lange van der lesten Frawen Karen Powls Dochter geboren und hir starff am Paske Morgen Anno 1566 des Seele Gott alle ghnedig sie Amen. Und ist hier auch begraben Meister Thomas Vandhausen Seine Ehrliche Hausfruwe Catharina Powels Dochter mit 6 Söne und starff so den 30 Martii und hatst gelebet mit Beide er Ehe Menner 44 Jar also eine Ehrliche Frawe der Seele sey Gott gnedich Anno 1607.


355

Da man skreff M.D. Aar L.X. oc V. det vaar. Da døde Matz Jensen Oc hans Hustru Karen, Oc vaar bode til Ecte Oc til rante. De lefvede tilsammen foruden Meen. Her ligger de begrafven under denne Steen. Vi thet hober oc visselig trof At thi nu hviles i then evige Rof.

Paa en Liigsteen over Hr. Peder Duus, Sognepræst ved Helliggeistes Kirke, som døde Aar 1558.

Hic posuit Cineres post tristia Funera Petrus

Duusius hac olim populosa Pastor in Urbe

Atque simul Conjunx Urna requiescat eadem,

Hæc Marina pio posuit Monumenta Marito.

Obiit Anno 1558 die 20 Augusti.

Paa Monumentet over Mag. Peder Hie, som var Sognepræst ved Helliggeistes Kirke og døde Aar 1625.

Frøct Gud, giør ret, Forlad dig ei paa Menneskene.

Mag. Petrus Petrejus Hiennius, fidelis Jesu Christi Servus Doctor Ecclesiæ sincerus. Wardingburgensem ubi quadriennium, hinc Roeschildense biennium docuisset, quinto Anno in hac. S. S. Æde exacto, Jes. Christum doctrina & Moribus sapiens post exactos in Ærumnis Mortalium XLI Annos Spiritu alacris ad cælestia emigravit D. XIII May Anno J. Christi MDCXXV. Marito desideratiss. Uxor mæstissima Pietatem testatura F. F. Hvad min Gud vil, det skeer altid hans Villie er den beste.

Paa Liigstenen:

Petrus Petreus Hiennius C. Eruditione ac Pietate Clarus. Juventutis in Ill. Herloviana Magister industrius. Hinc Doctor Ecclesiæ eximius Vardingburg XIV Roeschild. II. Annos. Tum in hac S. S. Duo Ch. Fidelis Typus Gregis Lustro exacto Pestis Ministerio cum Tribus - - Simone Sophia - - ad Cælestia - - alaeri ad illa - - contendi - - corruptibili - - in Spe incorruptibilitatis Heic deposuit. J. D. May. An. J. Ch. MDCXXV. Ætatis Anno XLI Marito Dilectis. Parenti V. Liberorum Desiderat. Uxor Mæstissima cum unico Filiolo Superstite F. F.

Over Hr. Erik Monrad, Sognepræst ved Helliggeistes Kirke, men siden Biskop over Riber Stift.


356

Dn. Erico Monrado, primum Ecclesiæ Medelfardensis in Fionia perquam fideli & religioso Pastori, deinde hujus sacræ Ædis primario Ecclesiastæ, tandem Ripensis Diæcesis Episcopo & S. S. Theologiæ Doctori nato MDCVII. Die Penecostes denato v. MDCL. die XXVI Julii, dilecto Marito hoc æterni Amoris & Fidei conjugalis Monumentum Conjux Margaretha Jo. Bangia mæstissima posuit.

Monradi Virtus superest, Mens dia recepta

Coelo, quod Terræ est, hæc cava Tumba capit.

Over Cathrine Dancker, som var først i Ægteskab med Hans Alexander Lælius, Canonicus Roeskildensis og dernæst med Jonas Wenusinus, var følgende latinske Inscription forfattet af hendes Søn Dancker Lælius, Medicus Practicus i Kiøbenhavn.

Piis Manibus Meritisque Lectissimæ Matronæ Catharinæ Tancredi F. Mæstus Lugensque posuit Æræ Christianæ 1610 d. 1 Augusti Tanchredus Lælius Fil.

Hic sepultus est humanissimus Petrus Jacobi, Civis Hafn. qui injuste & crudeliter oppressus Christo Servatori Spiritum reddidit 1564 die April & honestissima Anna Olai F. quæ pie obiit Anno 15 - - - die - -

Paa Monumentet af Træe over Borgemester Peder Andersen saaes hans Skilderie, og derhos denne danske Opskrift:

Her neden under hviler Sal. Peder Andersen, fordum Borgemester i Kiøbenhaffn, som gav denne Funt til Hellig Geistes Sogne Kirke og bleff begraffven Anno MDCXX med sine tvende Hustruer S. Magdalene Ingvers Daatter, som døde Anno 1607 oc Salig Anna Baltzers Daatter som døde Anno MDCXXII. med hendes 3 Sønner og 1 Datter, Gud gifve dennem en glædelig Opstandelse.

Paa Monumentet af Steen over Peder Frantzen, Kongelig Majestets Herold, stod hans Skilderie med denne latinske Inscription.

Vivit post Funera Virtus. D.O.M.S. Petro Francisco Ripensi, Civi quondam hujus Reipublicæ integerrimo ac Præfecto primum Regio ad Triennium. Hinc Ejusdem Maj. Anno 16. Caduceatori fidelissimo variisque ad Vicinorum Regnorum Reges ac Principes Ablegationibus clarissimo. Nec non Kathrinæ Sybeniæ Hafn. Johan Sybenii Aurifabri, Geographi ac Mechanici Astronomici Seren. Regum. Christ. III. Frid. II. quondam solertis Filiæ ac Matronæ piissimæ. Postquam pio Conjugio fideliss. Annos XXV utrinque satisfecissent mortalesque


357

exuvias ille climacterico magno 1608. Hæc Septuagenaria 1613 hic deposuissent, animamque Deo Creatori redddissent.

In perennem filialis Obsequii memoriam optime meritis Parentibus Filius & Gener Claudius Plumius, J. U. D. ac Rec. Acad. Prof. Publ. Mag. Hermannus Nicolai, Hebr. Ling. Prof. Publ. hoc monumentum posuere.

Paa Liigstenen over dem:

Her ligger begrafven Erlig oc Welact Mand Peder Frandtzen Kongl. Mayst. fordom Herold, som saligen i Herren hensoff den 27 Juli Anno 1608 samt hans kiere hostrue Erlig oc Gudfrøctig Danne Qvinde Catharine Johans Datter, som oc saligen udi Herren bleff henkalled den 26 Decembris Anno 1613.

Paa Caspar von Gersdorffs Liigsten:

Her under hviler Erlig oc Welbiurdig Mand Caspar von Gerstorff til Hindtzel, fordum høyloflig Ihukommelse Kong Christian den Fierde, saa oc nu vor regierendis allernaadigste Herris Kong Frederich den III. fordum Køgmester, som var fød paa sin Fædrenegaard udi Seichstetten Aar MDC. den 11 Martii oc kaldede Gud hannem fra denne Verden udi Kiøbenhaffn Aar MDCLVIII den VIII February, der han haffde leffvet her udi denne Verden LVIII Aar, ringere 4 Ugger og 4 Dage. Gud forlene hannem med alle troende Christne paa den yderste Dag en ærefuld Opstandelse.

Her under hviler Erlig oc Weilbiurdige Mand nu Salig hos Gud Hendrich Willumsen Rosenvinge til Løstagger, fordum Kongl. Mayst. Resident i Spannien, Engelland oc Nederland oc var han fød paa Eegebech 1604 den første May oc kaldede Gud hannem paa Løstagger Aar 1667 den 14 Februari i hands Alders 63 Aar 9 Maaneder oc 2 Ugger. Gud gifve hannem med alle tro Christne en glædelig oc ærefuld Opstandelse.

Paa Monumentet over Borgemester Marcus Hes var hans Skilderie at see, og derunder denne Inscription:

Marcus Hes, Borgemester i Kiøbenhaffn lod dette Monument oc Hukommelse opsette sig oc sin kiere Hustru Lisebeth Birtels Daatter, som leffde gudelig oc wel ud LI Aar og her neden for begrafuen er til en loflig amindelse og bleff hun af Gud henkaldet Aar 1572 den 9 Junii.


358

Anno 1557 den 20 Octob. lod Erlig Quinde Lisbet Bertels Daatter under denne Steen begraffve hendess Hussbonde Peder Jensen Borgemester udi Kiøbenhaffn. Anno 1572 den 9 Junii lod Erlig Mand Marcus Hes, Borgemester i Kiøbenhaffn under denne Steen begrafve hans kiere Hustrue Lisbeth Bertels Daatter.

Anno 1590 den 27 Octob. lod Erlig Quinde Margrethe Surbech under denne Steen begrafve hendis kiere Hossbonde Marcus Hes, Borgemster i Kiøbenhafn.

Anno 1602 den 12 Septemb. lod Ifver Povelsen her begrafve sin kiere Hustrue Margrethe Surbech oc lod udhugge oc nederlegge denne Steen. Gud forlene hende og alle tro Christne en glædelig Opstandelse.

Anno Domini 1587 den 17 Novembr. døde Salig Anders Lavritzøn Raadmand og ligger her begrafven.

Her ligger begrafven Erlig Wiis oc Welforstandig Mand Søfveren Christensøn, Borgemester i Kiøbenhaffn, som døde den 13 Septemb. Anno 1596 med tvende hans Sønner Christen oc Jens, som Gud tilforn hafde heden kaldet. Gud giffve dennem med alle tro Christne en glædelig Opstandelse.

Her ligger begrafven Erlig Velact og Forstandig Mand Jørgen Braad, fordum Raadmand udi Kiøbenhaffn, som døde 1633 den 25 Novembr. udi hans Alders 63 Aar med sin kiere Hustru Erlig Dydig oc Gudfryctige Qvinde Karen Christens Daatter Wibbe som døde 1637 den 17 Augusti udi hendis Alders 68 Aar. Gud gifve dennem en glædelig Opstandelse.

Her under denne Steen hviler Erlig oc Velact Mand Knud Jørgensøn, fordum Ridefoget til Kiøbenhaffns Slot og Raadmand her udi Staden som hensoff udi Herren den 14 Mart. Anno 1635, saa oc hans kiere Hustru Salig Anne Dirichs Daatter Mume, som oc sødelige hensoff udi Herren den 28 Marti 1636. Gud gifve dennem med deres hossliggende Børn en gledelig Opstandelse til det evige Liff.

Paa Kiøbmand Christian Wibes Monument af Steen:

Christianus Wibe, civis bonus, Negotiator industrius, exactis inter Mortales Annis XLII. Ad immortalium gloriam gaudens Spiritu emigravi Ann. J. Chr. MDCV Januarii IV. De me nil heic nisi caro, quæ de Terra juxta cineres Filiorum Michaelis & Claudii in spe vitæ confidenter quiescit. Marito disideratiss. Uxor. Liberis dilectiss. Mater Elisabeth Cocchia Lubecensis P.


359

Over Hans Mandixon, som var Fader til 19 Sønner.

Ita Res sunt Martalium, com florent maxime, desinunt, nec novit Orbis, quidquam in se magis constans quam inconstantiam. Quod si quis dubitet, Bustum respiciat Civis hujus nostri, Cives inter Optimos suo Jure numerandi, Johannis Mandixonii, quem non ita dudum felicem Terra coluit, jam mortuum contegit; Fuit hic undevigenti Filiorum Parens & ad vicesimam Sobolem procreandam non tam elanguit Natura, quam non voluit, quod noluit ipse Numerum parem reddere, quia numero Deus impari gaudet. Lugent hunc omnes, qui Salem habent, quia Sales didicerat, Doctus lenire aliorum ægritudines suam solari Senectutem. Lugere discunt, qui Lacrimas dedidicere, Martis Alumni Et quis non Lugeat morti futurus victima; Immo vero ipas Themis vitam redimeret, Reducem faceret integritas, Tu itaque, qui vel Themidem colis vel integritatem sectaris, Sparge Tumulo Cupressum nec tempera Lacrimas. Obiit 1663.

Paa det Epitaphium, som Hr. Etatsraad og Kongelig Stempel-Papirs Forvalter Fridrich Adam Müller, har ladet Aar 1780 forfærdige og opsette paa en Pille strax ved Daaben over sin Salige Frue Marthe Sophie Garboe, læses følgende latinske Inscription, som er udhuggen med forgyldte Bogstaver paa en Marmor-Inscriptions-Tavle.

In Piam Memoriam Optimæ Conjugis Marthæ Sophiæ Garboe, Natæ D. XI. Octob. MDCCXLV. Nuptæ D. XV. Septemb. MDCCLXIII. ac Liberis quator progenitis, Vita in vera Virtute transacta, præmature Denatæ D. XX. Febr. MDCCLXXX. Hocce Monumentum posuit Conjux superstes Fridericus Adamus Müller.

Bemeldte Inscriptions-Tavle er af norsk blaa Lillienskioldisk Marmor, som neden under har en indskaaren, oven til afrundet Aabning med en sort Marmor-Steen bag ved, hvorudi staaer en Urne af hvid italiensk Marmor, paa hvilken sees en Sommerfugl, som et Sindbillede paa Sielen. Beklædningen om Tavlen er af guul- og Gesimset oven over af hviid italiensk Marmor. Dette Monument er forfærdiget af Professor Wiedewelt.

Helliggeistes Kirke mangler til sin udvendige Prydelse og Anseelse saa smukt et Taarn, som det for Ildebranden har havt. Thi da man ved Kirkens


360

Istandsættelse efter Branden befandt Taarnets tilbagestaaende Mure saa svage, at man ei ville vove at besvære dem at bære et Spir, saa fik Taarnet kun en liden Kuppel eller saa kaldet Italiensk Hat. Taarn-Muren er 58 Alen høi; Til Vægtergangen 64 Alen, til Fløistangen 2 Alen og Fløistangen er 10 Alen høi, som er i alt 102 Alen. Udi Fløiet staaer Kong Friderik den Fierdes Navn en Chiffre med Krone over. (Aftegningen paa Taarnet og Kirken sees i Thuras Hafn. hod. Tab. LXXXVII og Pontoppid. Atlas Daniæ Tom. II.) Udi Taarnet hænger tre Klokker, af hvilken den mindste kaldes Sogne-Klokken.

Helliggeistes Kirke har kun to Præster, nemlig en Sognepræst og en Capellan, som foruden Aftensangs-Prædiken besørger ogsaa Froprædiken om Søndagen, samt Løverdags Skrifte-Prædiken om Eftermiddagen Klokken 2 forsynet ved en Student. Hver af disse Præster har sin smukke grundmurede Residence til fri Beboelse. Sognepræstens Residenze er beliggende i Helliggeistesstræde No. 143 og Capellanens Residenz er i Kokkegade No. 57. Kirkens Betientere ere, en Organist, en Klokker, en Overgraver og en Undergraver, hvilke alle havde frie anseelige grundmurede Huse til Beboelse lige over for Kirken i Kokkegade jevnsides ved hinanden No. 137. Hver Tiirsdag Formiddag Kl. 10 holdes i Kirken Catechisation, saa og hver Søndag Middag Kl. 1. Udi Helligeistes Kirke holdes hver Mandag, Tirsdag og Torsdag Morgen de af Kong Christian den Tredie Aar 1530 Syvslets-Prædikener, hvortil ringes et Qvarteer. Tilforn blev denne Prædiken holden fra Kl. 6 til 7, men Aar 1760 skeedte den Forandring, at samme Prædiken holdes en Time sidligere, saa at der nu ringes fra 7 ¾ til 8 Slet, hvorpaa Prædiken da begynder. Sangen ved denne Syvslets-Prædiken forrettes altid af Præcentor ved vor Frue latinske Skole, som derfor nyder aarlig 10 Rdlr. af Skolen og besørger denne Opvartning med Sang ved en af Skolens Disciple. Men Sangen ved Gudstienesten om Søndag og Fredag forrettes af Hører eller Collega i fierde Lectie i vor Frue latinske Skole, som er Degn til denne Kirke.

Magistraten i Kiøbenhavn er denne Kirkes Patroner og ved Valg kalder Kirkens Capellan. Naar Vacance existerer, udnævnes af Magistraten 5 a 6


361

Candidater, deels ordinerede Præster, deels Studentere til Valg-Prædikantere, af hvilke Magistraten ved Stemmernes Pluralitet kalder een til Kapellan, hvis Kaldsbrev af Kongen confirmeres. Udi fordum Tid har Magistraten ogsaa kaldet Sognepræsten, men efter Souverainiteten kalder Kongen selv Kirkens Sognepræst. Magistraten beskikker ogsaa alle Kirkens Betientere og Skolens Lærere. Kirkens Midler ere 15000 Rdlr. og derover. Kirkevergernes Regnskaber revideres af Stadens 32 Mænd, og qvitteres af Magistraten som Kirkens Forsvar.

Til Helliggeistes Kirkes Sogn hører følgende Gader med deres Gaarde og Huse, nemlig: 1) Amager-Torv fra No. 51 paa venstre Haand og til Løve-Apotheket Nr. 45. Hele Vimmelskaftet og Nyegade paa begge Sider. 2) Hydskenstræde paa begge Sider. 3) Læderstræde paa venstre Haand fra Hydskenstræde indtil Kræmmer Bødkers Baghuus. 4) Compagniestræde. 5) Naboeløs paa høire Haand. 6) Stranden alt om til Kalleboderne. 7) Raadhuusstræde. 8) Nye- og Gammel-Torv til Klædeboderne paa høire Haand. 9) Skindergaden paa høire Haand til Kiøbmagergaden. 10) Kiøbmagergade paa høire Haand fra Skindergaden til store Helliggeiststræde. 11) Store Helliggeiststræde paa høire Haand fra Kiøbmagergade til Lille Helliggeiststræde. 12) Trompetergangen. 13) Løvstræde. 14) Ulfeldtsplads. 15) Keisergaden. 16) Klosterstræde. 17) Badstuestræde. 18) Snaregaden. 19) Magstræde. 20) Kokkegaden. 21) Graabrødrestræde. 22) Brolæggerstræde og 23) Knabrostræde. Ved hver Kirke-Sogn i Kiøbenhavn er ved den kongelige Forordning af 16 Nov. Aar 1771 om Pleie-Anstalternes Indretning i Kiøbenhavn anordnet en Fattiges Commission, bestaaende af Sognepræsten, Kirke-Vergerne, to anseelige Borgere og Rodemesteren i Qvarteret. Denne Fattiges Commission holdes hver Onsdag i Sognepræstens Huus, og staaer under Directionen over den almindelige Pleie-Anstalt.

Ved Helliggeistes Kirke have siden Reformationen følgende Mænd været Sognepræster, nemlig:


362

3.) Mag. Jørgen Jensen Sadolin, fød i Viborg, han bliver af nogle kalden Viberg (See danske Magazin I Tom. pag. 90.) af andre kaldes han Sadolin, (Pondoppid. Annales Hist. Tom. III. pag. 121. Lærde Tidender Aar 1733 pag. 277.) Var først Rector i Viborg, derefter prædikede han den evangeliske Lærdom i Odense; blev kaldet til den første lutherske Sognepræst ved Helliggeistes Kirke; derefter blev han kaldet til første Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1537 blev han den første evangeliske Biskop udi Fyen. Han var med at underskrive den danske Kirke-Ordinanz i Odense Aar 1537. Han døde Aar 1559.

2.) Mag. Andreas Madsen, var først Præst ved St. Peders Kirkes danske Menighed i Kiøbenhavn. Siden blev han Sognepræst ved Helliggeistes Kirke Aar 1536 og Aar 1544 blev han Biskop i Opslo eller Christianiæ Stift, hvortil han blev ordineret Aar 1545, og døde Aar 1548.

3.) Mag. Jørgen (Georgius) - - - Hans Tilnavn vides ikke.

4.) Doct. Jens Synning eller Hans Sinneson, blev Aar 1538 Professor Dialectices og Aar 1539 blev brugt med flere til at sette Unversitetet i Stand igien. Aar 1544 blev han Professor og Doctor Theologiæ, og bevaanede det store Colloquium paa Universitetet. Aar 1547 blev han tillige Sognepræst ved Helliggeistes Kirke, hvilket Embede han kort derefter maatte nedlegge, paa det at hans academiske Forretninger ikke derved maatte forsømmes. Han døde Aar 1548.

5.) Mag. Niels Hemmingsen, (Nicolaus Hemmingius) blev Professor Græcæ Linguæ ved Universitetet, og Aar 1547 tillige Sognerpræst til Helliggeistes Kirke, og Aar 1557 Doctor Theologiæ. Men blev Aar 1579 afsat fra sit Professorat formedelst sine kalvinistiske Meninger, dog blev han aflagt med et Canonicat i Roskilde, hvor han døde Aar 1600.

6.) Hr. Jens Madsen Gettorp eller Gietterup, var først Rector ved den latinske Skole I Lund udi Skaane, men siden Sognepræst ved Helliggeistes Kirke.

7.) Mag. Peder Duus. Døde Aar 1558. (See hans Epitaphium forhen p. 355.)

8.) Mag. Niels Sommer.

9.) Hr. Jakob Jensen Viberg, døde Aar 1564.

10. Mag. Niels Hviid, (Nicolaus Albinus) var fød i Kiøbenhavn Aar 1535. Blev Aar 1564 Sognepræst til Helliggeistes Kirke, og Aar 1578 valgt af Capitulet til Lund Feria proxima post Octavam Ephphaniæ Domini til at være


363

Superintendent i Skaane, til hvilket Embede han blev ordineret af Doct. Poul Madsen, Superintendent i Sielland Dominica Misericordiæ samme Aar. Han døde Aar 1589.

11.) Mag. Peder Winstrup, (en Søn af Mag. Jens Winstrup, der var Sogne-Præst til St. Nicolai Kirke), fød Aar 1549, blev Lector Theologiæ i Aarhuus Aar 1576, og Aar 1578 blev han Sognepræst til Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1587 blev han adjungeret Biskop i Aarhuus, og Aar 1588 virkelig Biskop i Aarhuus Stift. Aar 1591 blev han Biskop i Sielland og Doctor Theologiæ. Døde Aar 1614.

12.) Mag. Andreas Bentsen Dal eller Dallin, var først Sognepræst til Eltang Menighed ved Colding; derefter Aar 1586 Sognepræst i Colding; strax derpaa Aar 1588 Sognepræst til Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1591 blev han af Kong Christian den Fierde kaldet til Hofpræst, og var Aar 1597 med Kongen udi Engeland. Endelig blev han Aar 1601 Biskop i Opslo eller Christianiæ Stift. Døde Aar 1607.

13.) Mag. Jonas Jacobsen Venusinus, (fød paa den Øe Hveen, hvoraf han skrev sit Tilnavn) blev Aar 1587 Sognepræst til Helliggeistes Kirke. Aar 1600 Professor Physices ved Universitetet. Aar 1602 Professor Eloquentiæ & Historiarum, saa og Historiographus Regius. Han blev Aar 1588 for en kort Tid suspenderet, fordi han udelukte exorcismum i Daaben. I sin Ungdom var han bekiendt af en Ring, hvorudi var en Spiritus Familiaris, ved hvis Hielp han kom til stor Lærdom og Videnskab. (Holbergs Danmarks Hist. Tom 2. pag. 603.) Han fulgte Kong Christian den Fierde paa sin Reise til Engeland Aar 1606. Han blev Forstander over Sorøe Skole Aar 1607, og døde Aar 1608.

14.) Johannes Bang, fød i Middelfart, blev Aar 1580 Rector i Odense Skole. Aar 1600 Sognepræst til Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1616 blev han Provst paa Samsøe og Sognepræst til Bedser og Onsberg sammesteds. Han døde Aar 1620.

15.) Mag. Peder Sture, (Stureus) var først Sognepræst i Veile i Jylland, derefter Aar 1616 Sognepræst til Helliggeistes Kirke i København. Aar 1620 blev han Hofprædikant hos Kong Christian den Fierde, og samme Aar Doctor Theologiæ.


364

16.) Mag. Peder Hie, (Hiennius) fød Aar 1584. Blev Aar 1650 [!] Rector i Herlufsholms Skole. Aar 1613 Sognepræst i Wordingborg. Aar 1617 Sognepræst i Roskilde. Aar 1620 Sognepræst til Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn, hvor han døde af Pest Aar 1625. (See hans Epitaphium anført forhen pag. 355.).

17.) Mag. Ole Wind, fød Aar 1590. Blev Aar 1617 Rector ved Slangerup Skole. Aar 1619 blev han Con-Rector i Roskilde Skole. Aar 1625 Rector ved vor Frue latinske Skole i Kiøbenhavn. Efter tre Maaneders Forløb blev han af Kiøbenhavns Magistrat udvalgt til at være Sognepræst til Heliggeistes Kirke. Aar 1642 blev han af Universitetets Professorer udvalgt til at være Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Aar 1645 blev han Hofprædikant og Confessionarius Regius hos Christian den Fierde. Han døde Aar 1646 (See Zwergs siellandske Cleresie Tom. I.)

18.) Hr. Erik Monrad, var først Sognepræst i Middelfart i Fyen, derefter Aar 1642 den 20 Apr. Sognepræst ved Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1643 Biskop i Ribe, hvor han døde Aar 1650. (See hans Epitaphium forhen pag. 355.)

19.) Mag. Andreas Hansen, var Sognepræst i Helsted i Stevnsherred i Sielland, derfra kaldet Aar 1643 den 29 Apr. til Sognepræst for Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn. Døde Aar 1665 i Januar.

20.) Mag. Niels Envoldsen Randulf, blev Aar 1661 den 7 Juni Sognepræst i Kiøge. Aar 1665 den 5 Mart. Sognepræst til Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn, og samme Aar Biskop i Bergens Stift. Døde Aar 1711 og var Biskop i 46 Aar.

21.) Mag. Esaias Fleischer, fød Aar 1633, efter 7 Aars udenlandsk Reise blev han ved sin Hiemkomst Mag. Philos. og Aar 1665 kaldet til Sognepræst til Helliggeistes Kirke, hvor han døde Aar 1697 den 5 Febr.

22.) Johannes Pedersen Dorschæus, fød Aar 1661. Blev Feldtpræst og Provst Aar 1689. Derefter Aar 1692 Sognepræst i Kolding. Aar 1695 Reisepræst og Confessionarius hos Prinds Christian paa hans udenlands Reise. Aar 1697 Sognepræst ved Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1698 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke, hvor han døde Aar 1706 den 19 Nov.

23.) Mag Frantz Thestrup, fød Aar 1653. Blev Aar 1675 Rector i Nyborg latinske Skole. Aar 1681 adjungeret Sognepræst i Nyborg. Aar 1684 Sogne-


365

præst i Nakskov i Lolland. Aar 1698 den 16 Apr. Sognepræst ved Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1709 Biskop i Aalborg Stift. Døde Aar 1735.

24.) Mag. Morten Reenberg, blev Sognepræst ved Helliggeistes Kirke Aar 1709 den 6 Sept. og Aar 1720 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. (See mere om ham blant Sognepræsterne ved vor Frue Kirke No. 27. pag. 243.)

25.) Mag. Folmer Dankel, blev Sognepræst ved Helliggeistes Kirke den 2 Febr. Aar 1720. Døde Aar 1726.

26.) Mag. Knud Tommerup, blev Aar 1690 den 10 May den første Sognepræst til Garnisons-Kirkens danske Menighed. Aar 1726 blev han Sognepræst ved Helliggeistes Kirke, hvor han døde Aar 1730.

27.) Hr. Christian Ramus, fød Aar 1687 i Februar i Trundheim. Blev Aar 1711 Kapellan til Holmens Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1727 den 22 Nov. Sognepræst i Vordingborg i Sielland, og den 25 Dec. samme Aar fik Rang med Sognepræster i Kiøbenhavn. Aar 1730 den 7 Sept. Sognepræst til Helliggeistes Kirke i København. Aar 1732 den 18 Jan. Biskop i Fyens Stift, ordineret den 25 Mart. Døde Aar 1762 den 14 Dec.

28.) Mag. Eiler Christopher Kaasbøll, fød Aar 1682 i Trundheim. Blev Aar 1711 nederst Kapellan ved vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1732 den 18 Jan. blev han Sognepræst ved Helliggeistes Kirke. Døde Aar 1754 den 13 Mart.

29.) Doct. Poul Matthias Bildsøe, fød Aar 1710. Blev Rector ved Svendborgs latinske Skole Aar 1730. Derefter Aar 1736 Sognepræst til Torkildstrup paa Falster. Aar 1738 Sognepræst til Garnisons-Kirkens danske Menighed. Aar 1752 Doctor Theologiæ. Aar 1754 Sognepræst til Helliggeistes Kirke. Aar 1757 Sognepræst til Nicolai Kirke. Aar 1759 Provst og Sognepræst ved Holmens Kirke. Aar 1764 Biskop i Aarhuus Stift.

30.) Hr. David Pontoppidan, fød i Fredericia, blev Aar 1741 Sognepræst ved Citadellet Friderichshavns Kirke. Aar 1756 Sognepræst til Helliggeistes Kirke. Døde Aar 1759. Efter ham stod Sognekaldet ledigt et heelt Aar omkring.

31.) Hr. Jens Jakob Hegelund, (Læs om ham blandt Stiftsprovsterne og Sognepræsterne ved vor Frue Kirke No. 33 forhen pag. 245.)

32.) Hr. Mourids Hansen, fød i Kiøbenhavn, blev Præst ved Søe-Qvæsthuset i Kiøbenhavn Aar 1752. Derefter Aar 1753 nederst Kapellan ved Holmens Kirke. Aar 1763 Sognepræst ved Helliggeistes Kirke. Døde Aar 1777.


366

33.) Hr. Peder Vogelius, fød Aar 1741, dimitteret til Academiet Aar 1757. Blev Aar 1773 Sognepræst til Friderichsberg og Hvidoure Menigheder, og Aar 1777 Sognepræst til Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn

§. 2.

Helliggeistes Kirke har et anseeligt Skolehuus for Sognets fattige Børn. Denne danske Læse- Regne- og Skrive-Skole er stiftet Aar 1702 af Mag. Frantz Thestrup, da værende Sognepræst ved Helliggeistes Kirke, men siden Biskop i Aalborg. Den første Skole-Bygning af Bindingsværk blev fuldført Aar 1705 og kostede 978 Rdlr. Men samme blev i Stadens Ildebrand lagt i Aske den 28. Oct. Aar 1728. Derefter blev Aar 1732 opbygt det nu værende anseelige Skolehuus, som er et grundmuret Hiørnehuus 19 Alen langt, 12 Alen breedt, to Etager høit med en Kielder, beliggende paa Hiørnet af Kokkegaden og lille Helliggeiststræde. Skolen har tre Lærere. Skoleholderen boer i den underste Etage, og Skolen holdes i den anden Etage. Skoleholderen nyder i Løn aarlig 120 Rdlr. og hans Kone for at lære Pigebørnene at sye, nyder 40 Rdlr.; til sex Favne Brænde til Skolen 30 Rdlr.: til Lys, Koste og Sand 50 Rdlr. Den øverste Hører faaer i Løn 60 Rdlr., til Huusleie 30 Rdlr. og til en Favn Brænde 5 Rdlr. Den nederste Hører, som er Regne- og Skrivemester, faaer i Løn 70 Rdlr., til Huusleie 20 Rdlr., til Skrive-Materialier 10 Rdlr., og til en Favn Brænde 5 Rdlr. Da de ved Kong Cnristian den Siettes landsfaderlige Omsorg anlagte Fabriker manglede Uld-Spindere, saa blev Aar 1756 i Helliggeistes Skole indrettet et Uld-Spinderie under Foranstaltning af Skolens Curator, Conferensraad og Borgemester Scrødersee, og Skoleholderen sammesteds. Til samme Uld-Spinderiets Istandsettelse blev af Kong Friderik den Femte skienket 60 Rdlr., hvilken Kongelige Gave blev anvendt til at kiøbe 24 Rokke og 24 Hasper, og derpaa den fornødne Indretning i Skolen dertil giort, saa og et tydsk Fruentimmer lønnet til at lære Skolens Pigebørn at spinde Raskmager-Uld, hvilke siden underviste de andre Skolens Pigebørn, saaat inden kort Tid 40 a 50 Børn bleve beqvemme til dette Spinde-Arbeide. Spindeskolen avancerede saavidt, at den uden Børnenes Forsøm-


367

melse i Læsning, Skrivning og Syening, aarlig leverede til Fabrikerne 3 a 400 Pund Garn for 2 til 3 Mark Pundet. Undertiden er her ogsaa spundet for Strømpevæverne fra 6 til 7 Mark Pundet. Indretningen har ikke alene gavnet Fabrikken, men er ogsaa en Hielp for fattige Børn, saalænge de gaae i Skolen, da de selv beholde Fortienesten af hvad enhver kan spinde. Efter dette Exempel er siden bleven anlagt Uld-Spinderie i Frue og Holmens Kirkes fattige Skoler. Skolens Midler er 30000 Rdlr., hvis Administration, samt Skolens Curatorium er betroet Sognepræsten tilligemed en af Magistrats-Personerne, da Sognepræsten aflegger Regnskabet over Skolens Indtægt og Udgift, hvorefter det revideres og qvitteres af Magistraten.

§. 3.

Graabrødre-Torv, eller Ulfeldts-Plads er et Torv eller en stor Plads, hvortil støde fem Gader. Det første Navn af Graabrødre-Torv har denne Plads faaet af et Franciscaner-Kloster, som i fordum Tid har staaet paa en Deel af Torvets Grund. Dette Graabrødre- (Fratres Minores) eller Franciscaner-Kloster har været det allerældste Munke Kloster i Staden, ziret med Taarn og Spiir, og skal være stiftet Aar 1237 i Kong Valdemar den Andens Tid, thi det heder i et gammelt Manuscript saaledes: Anno 1237 acceperunt Fratres Minores Locum Hafniæ. Ao. 1238 Locus Hafniæ fundatus est. (See forhen I dette Kapitel §. 1. p. 338.) Dets Kloster Kirke laae paa Hiørnet af Skindergaden og Klosterstræde, saaat Kirken vendte ud til Klosterstræde, men dets Kirkegaard vendte ud til Skindergaden. Udi Graabrødre-Kirke lod Kong Christian den Anden begrave sin Søn, Prinds Philippus. Dette Graabrødre-Kloster eiede al den Grund imellem Skindergaden, Løvstræde og Klosterstræde; men da disse Kloster-Munke tilligemed deres General Hans Bruunmonster, Gardianen Bernhard, og Vice-Gardianen Hans Stephensen ved Luthers Reformations Indførsel i Danmark forlode deres Kloster-Bolig; saa befalede Kong Christian den Tredie Magistraten i Kiøbenhavn Aar 1532 at tage til sig dette Graabrødre Klosters ganske Eiendom med Kirke, Kirkegaard, alle Huse og Hauger, som stode paa Klosterets Grund, at de skulle sælge samme


368

til Stadens Borgere mod Betaling eller aarlig Jordskyld, som skulle komme de Fattige i Helliggeistes Hospital til Gavn og Gode. Efter Reformationen stod denne gamle Kloster-Bygning endnu ved Magt hen ved hundrede Aars Tid og havde endnu sit Taarn og Spir at prange med. Den blev brugt deels til en offentlig latinsk Skole, indtil at vor Frue lantiske Skole blev bygt Aar 1548 paa de tre Hoved-Kirkers Bekostning, deels ogsaa til et Apothek. Da Joachim Gersdorf, som var Rigets Hofmester og omsider Rigsdrost, byggede sin Gaard paa en Deel af den Grund, hvor dette Kloster havde staaet, fandt man ved at grave til Grundvolden til samme Bygning, nogle tusende Dødning-Hoveder i Jorden (See forhen i dette Kapitel Litr. G. pag. 336). Det sidste Navn af Ulfeldsplads, har dette Torv faaet i de senere Tider af den midt paa denne Plads opreiste Skiendsels-Støtte. Da Grev Corfitz Ulfeld, som var Rigets Hofmester og Kong Christian den Fierdes Datters Mand, viste Utroskab og Forræderie mod sin Konge, Kong Friderick den Tredie, og sit Fædreneland. Til en evig Admindelse derom blev midt paa denne Plads, hvor Grev Ulfelds Gaard, der blev nedbrudt, havde staaet, opreist en Steen-Støtte i Form af en Pyramide, hvorpaa disse Ord bleve udhugne og læses paa alle fire Sider: Forræderen Corfitz Ulfeld, til ævig Spot, Skam og Skiendsel. (Læs herom Holbergs Danm. Riges Hist. Tom. 3. pag. 568.) Da denne Støtte ved Stadens Ildebrand i Aaret 1728 var blevet ruineret og Opskriften giort ukiendelig, i det nogle Stykker af Ildens Hede vare sprungne af; saa blev efter Kong Christian den Siettes Rescript af 4 Aug. Aar 1741 samme Støtte sat i forrige Stand med forommeldte Opskrift.

Paa dette Graabrødre-Torv eller Ulfeldsplads falholde daglig Svine-Slagtere fersk Flæsk og Medistere under opreiste Selgeboder; ligeledes Fiskeblødere, som udsælge udblødt og ludede Bergfisk, Flyndere &c. Man seer her ogsaa Pottehandlere, som sælge alle Slags Leerkar og Potter; Hørhæglere, som selge alle Slags grov og fiin hæglet Hør; saaog Marchandisere, der falholde alle Slags Mands- og Fruentimmer-Gangklæder, Spænder, Stokke &c. (Aftegningen paa dette Torv og Støtten sees i Thuras Hafn. Hod. Tab. XXXIX.)


369

§. 4.

Det Kongelige Hof-Apothek eller Elephant-Apotheket, beliggende paa Store Kiøbmagergade No. 100. Hoved-Facaden af denne Bygning er 34½ Alen bred, tre Etager høi og efter Stadens store Ildebrand Aar 1728, ligesom næsten den hele Gade, ny opbygt; dens Aftegning findes i Thuras Hafn. Hod. Tab. XLIII. Over Indgangs-Døren til Apotheket forestilles en Elephant, udhuggen i Steen. Over ham sees en Seddel med disse Ord: Kongelig Hof-Apothek, saaog denne latinske Opskrift: Ægros Allicio, Morbos Proboscide Pello. Deroven over igien sees Kongens Navn en Chiffre med Krone. Over Porten midt paa Bygningen læses følgende danske Vers. Jeg maatte segne ned for Ildens graadig Lue; Dog kunde ingen Nød mig ganske underkue. Den Haand, som fældte mig, opreiste mig igien; Gud være stedse nu mit Skiold og beste Ven. Og derunder staaer disse latinske Ord: Fidentem Nescit Deseruisse Deus. Anno 1736.

§. 5.

Det Kongelige General-Post-Amts Gaard, beliggende paa Hiørnet af Store Kiøbmagergade og Store Helliggeiststræde No. 88. Hoved-Facaden af denne Bygning er 44 Alen bred med et smukt Portal, hvis Aftegning findes i Thuras Hafn. Hod. Tab. XL. Gaarden er meget dyb og af et rummeligt Begreb.: Denne Gaard førte i forrige Tider i mange Aar Navn af den Kongelige Marskalks Gaard. I forrige Aarhundrede har paa dette Sted boet Gros-Cantzler Grev Peder Griffenfeldt udi Kong Christian den Femtes Tid. Efter Stadens store Ildebrand blev denne Gaards Opbyggelse foretagen af Ober-Sekretair Christian Møinichen; dernæst af den grevelige Frisiske Familie, og omsider af Over-Kammerherre Carl Pless. Men da Kong Christian den Siette lod afbryde det gamle Kongelige Residens-Slot, saa blev ogsaa tillige med Slottet afbrudt alle de andre tilkiøbte Huse og Gaarde, som da stode paa Slotsholmen; iblant hvilke ogsaa var den Gaard, som tilforn havde tient Over-Hof-Marskalken til Beboelse. Hvorfor denne opbygte Gaard paa Store Kiøbmagergade blev af Kongen kiøbt og indrømmet Over-Hof-Marskalken til Beboelse i


370

Kong Christian den Siettes Regierings Tid. Af den Aarsag har denne Gaard fra den Tid af beholdt Navn af Marskalks-Garden. Men da Over-Hofmarskalken siden fik sine Værelser paa det Kongelige Residens-Slot Christiansborg at beboe, blev denne Gaard overladt til andre Rangs personer at beboe.

Men Aar 1780 blev den kiøbt og indrettet til at være General-Post-Amtets Gaard, hvor det Kongelige Posthuus for alle anlagte Poster nu holdes. Aar 1780 den 31 Marts. var General-Post-Amtet første Gang her i dets ny Gaard, forsamlet og Posterne derfra expederede. Alle Poster, ridende og agende, saa og alle vedkommende Estafetter aflegge her deres Medbringende, og herfra begynde de igien deres Bortreise. Udi den første Etage af Hoved-Facaden og begge Side-Bygningerne paa høire og venstre Side af Gaarden er alle Post-Contoirerne, nemlig: Det Danske Post-Contoir, hvis Chef er en Post-Forvalter saa og en Post-Controleur. Det Altonaer- og Jydske agende Post-Contoir, som derigeres af en Postmester, en Post-Controleur og Postskriver. Det Norske Post-Contoir, hvis Chef er en Post-Inspecteur, saa og en Controleur. Det Lollandske og Helsingøerske Post-Contoir, som conjunctim dirigeres af en Postmester, en Post-Expediteur og Post-Controleur, hvilke besørge baade den Lollandske agende Postfører, der afgaaer hver Løverdag Eftermiddag Klokken 4 til Lolland og den daglige afgaaende Helsingørs Post. Udi de sex Sommer-Maaneder fra April Maaneds Begyndelse til September Maaneds Udgang tager den Lollandske Post altid sin Tour imellem Lolland og Holsteen, og da medtager denne Post-Pakker og Reisende, som vilde følge med, fra Rødbye i Lolland til Heiligenhavn i Holsteen. Dette tog sin Begyndelsen den 31 Mart. 1781. En daglig agende Post imellem Kiøbenhavn og Helsingør, som afgaae Kl. 8 hver Morgen, tog sin Begyndelse den 1 Jun. 1777. Alle til Postvæsenet henhørende Kongelige Betientere have her deres beqvemmelige Contoirer, nemlig: Den Kongelige Post-Casserer, Archivarius, Revisorer. Postvæsenet er fordeelt under tre Departements, som ere: Det danske Departement, det norske Departement, og det tydske Departement. Hver Departement har sin egen Chef og disse tre Departements-Cheffer ere tillige Ge-


371

neral Post-Amtets Directeurer og holde deres Forsamling i en dertil indrettet Sal. Den første Departements-Chef har her i Gaarden sine Værelser til Beboelse. Om Postvæsenet i Dannemark er at agte at det blev oprettet i Kong Christian den Fierdes Tid Aar 1624. Dog gik dette Postvæsen kun alene imellem Danmark og Norge; men samme Indretning blev dog ei bragt i ret Orden og til Fuldkommenhed førend i Kong Friderik den Tredies Tid Aar 1650, hvilket sees af Friderik den Tredies Forordning om Postvæsenet, dateret 9 Aug. Aar 1650. Det udenlandske eller Hamborgske Post-Stiftelse tog sin Begyndelse her i Danmark Aar 1653 ved General-Post-Directeurs Poul Klingenbergs Flid og Arbeid, da tvende gange om Ugen blev beskikket en ridende Post saavel i Kiøbenhavn, som i Hamborg, hvilke mindre end 3 Dage kunde føre Breve imellem disse tvende Steder. (See Holbergs Danm. Hist. Tom 3. pag. 153.) Tilforn var det Kongelige General-Post-Amt og Posthuset, tillige alle de til Postvæsenet henhørende Contoirer i Side-Bygningen udi den Gaard bag Børsen, hvor Land-Etatens Generalitets- og Commissariats Collegium holdes; men blev derfra forflyttet og anlagt paa Store Kiøbmagergade i denne dertil kiøbte Gaard hvor det tog sin Begyndelse Aar 1780. Ved en Forordning af 14 Jan Aar 1771 blev General Post-Amtet ophævet, men i samme Aar blev det overdraget til nye Directeurer. De for Postvæsenets Bekostninger aarlig overskydende Indkomster ere efter Kong Friderik den Fierdes Stiftelse henlagde til Missionens Hielp, deels og til Enke Pensioner for de ubemidlede Enker, hvis afdøde Mænd have været Kongelige Embedsmænd og nyde Pension af Post-Kassen. Derimod ere de norske Post-Intrader henlagte af Kong Friderik den Femte til Friderichs Hospitals Stiftelse at vedligeholde.

§. 6.

Det Kongelige Theatrum Anatomico-Chirurgium, stiftet til Anatomiens og Chirurgiens Opkomst af Kong Christian den Siette den 30 Apr. 1736, er anlagt i den Gaard No. 103. paa Store Kiøbmagergade i anden Etage. Her holdes det Kongelige Anatomie-Collegium for alle Chirurgis eller Vund-Læger. Man seer her, samt med største Fornøielse betragter en stor Samling


372

af rare anatomiske Sager. Directionen og Opsigten over denne Stiftelse er anbetroet en General-Directeur af Chirurgien. Alle Chirurgi eller Vund-Læger, førend de kan blive forfremmede til nogen chirurgisk Betiening i den militaire eller civile Etat, maae ved dette Theatrum Anatomico-Chirurgicum have foreviiist deres Erfarenhed i denne deres Videnskab, baade paa Cadaveribus humanis i Anatomien og de chirurgiske Operationer, saaog i den øvrige Deel af Chirurgien, saasom ved Beenbrud, Lemmers Fordreininger af Led og allehaande Binds Application &c. Hvilke Øvelser skeer paa en Beenrad af et Menneske, som er udstoppet og forsynet med alle sine Ledemod. Studiosi Chirurgiæ maae fire Gange om Ugen, nemlig Mandag, Tirsdag, Torsdag og Fredag om Eftermiddagen bivaane de Lectiones publicas, som Professor Chirurgiæ eller Directeuren af Chirurgien holder her publik for dem, saavel in Anatomicis, som in Chirurgicis. Disse Lectiones handle efter enhver Aarsens Tids Beskaffenhed om sine visse særdeles Artikler, saasom i Efteraaret, Vinter og Foraaret, naar Cadavera forefalde og kan haves, bliver Viscerologien, Myologien, Angiologien og deslige afhandlet og giennemgaaet, eller og chirurgiske Operationer forevist. Derimod om Sommeren og ellers, naar ingen Cadavera for Stanks Skyld ere at bekomme, bliver der handlet om Osteologien, Beenbrud, Lemmers Fordreining og andre Sygdomme, som henhøre til Been og Ledemod, saavelsom om Saar, Hævelser, Bylder &c. Om Onsdagen blive unge Studiosi Chirurgiæ offentligen examinerede in Anatomicis og Chirurgicis. Uden saadant foregaaende Testamen bliver ingen hverken til Reserve-Chirurgus eller til Pensionair antagen. Ved dette Kongelige Theatrum Anatomicuo-Chirurgum ere fire Pensionarii, som aarligen nyde, hver for sig, 100 Rdlr. Gratifaction. Hver Tirsdag og Torsdag Eftermiddag øve de unge Chirurgi sig i at applicere alle Slags Bandager paa forommeldte udstoppede Beenrad eller Maskine. Eftersom adskillige Reqvisita og Anatomiske Præparatoria udfordres saavel til Lectiones Publicas, som til Testamina og Examina, saa ere her indrettede tre Værelser af fuldkommen Størrelse, ethvert af dem til sit Brug. Over Indgangs-Døren til den første Sal, som er det største Værelse, læser man udvendig med forgyldte Bogstaver denne:


373

Opskrift: Amphitheatrum Anatomico-Chirurgicum Regis. Paa denne Dør er tillige kundgiort en skriftlig Efterretning, at de i dette Theatro Anatomico værende Præparata kan tages i Øiesyn af enhver paa den første Onsdag i hver Maaned. Men over samme Dør indvendig i Salen seer man Kong Friderik den Femtes Navn med Symbolum: Prudentia & Constantia og den Kongelige Krone derover. Strax ved Indgangen i Salen seer man en Plads, som er indsluttet i en oval Form med Bænke, hvilke ere med rødt Klæde overtrukne, og hvor der i Midten staaer det anatomiske Bord. Bænkene ere her for de examinerede Chirurgis og de Kongelige Pensionariis, saa og for andre Folk af Distinction. Bordet bruges baade ved de publike Lectioner, saaog ved alle Tentamina og Examina. Men naar Examina publica holdes, bliver endnu et andet Bord fremsat, ved hvilket Protocollen føres, og Professor Chirurgiæ, tilligemed de øvrige Coexaminatores og Assessores tage deres Sæde. Paa den høire Haand af Indgangen sees i denne Sal adskillige Bænke anlagde trappeviis, én høiere end den anden. Af disse Bænke er den allerforreste overtrukken med rødt Klæde, og er bestemt for de allerede tenterede Chirurgis, men de øvrige Bænke bag ved ere, som paa et offentligt Sted, aabne for alle Tilhørere. Paa dette Amphitheatrum kan rumme over 200 Personer. Udi denne Sal sees adskillige Skabe eller saakaldte Cabinets, forsynede med Glasdørre, hvorudi forvares mange curieuse og rare præparerte Anatomica, hvilke tiene de Studenrede til stor Nytte og Underviisning in Lectionibus publicis. En Deel af disse Præparatis glemmes i mere end 60 Glas, forsynede med Spiritu Vini. Andre af dem conserveres med indsprøitet præpareret Vox af forskiellige Couleurer og med en særdeles overstrøgen Fernis. Blant disse Præparata ere følgende de merkværdigste, nemlig: a) Tvende Uteri med en fælles Vagina af et voxent gift Fruentimmr, som havde allerede født nogle Børn til Verden. b) En lige Casus ved et nyefødt Barn. c) Et meget stort Aneurisma eller Extensio Tunicarum Arteriæ Aortæ, som begynder fra det Sted, hvor Arteria kommer frem af Ventriculo Cordis sinistri og indtager den ganske Krumhed, som kaldes Aorta ascendens. Samme Aneurisma har kundet indeholde 5 Pæle Vand dansk Maal. Her findes mange flere rare


374

Præparata. udi denne store Sal sees fire Skilderier af de berømmeligste Lærere udi Chirurgien, nemlig: Langfrancus, som allerede i det trettende Aarhundrede har underviist i Chirurgien som Professor, Johan Pitard, Wilhelmus Vavassor og Ambrosius Pareus. Fra denne første Sal træder man ind i den anden Sal, som er et mindre Apartement, hvor man over Indgangs-Døren seer Kong Christian den Siettes Navn en Chiffre og Symbolum: Deo & Populo, tilligemed denne Inscription: Amphitheatrum Anatomico-Chirurgicum, Quod Summi Numinis Auxilio & Mandato Augustissimi & Clementissimi Regis Christiani Sexti Die XXX Aprilis Anno MDCCXXXVI fuit Erectum. Lige over for Indgangs-Døren seer man udi dette Værelse atter Kong Christian den Siettes Navn en Chiffre med denne Omskrift: Anatomiæ & Chirurgiæ Restaurator. Hvilke Ord ogsaa læses i Theatri Anatomico-Chirurgi Segl. Neden under dette Ornament er et Kabinet eller Skab, hvori forvares adskillige Microscopia og andre Requisita, til Anatomien henhørende; Ligeledes mangfoldige chirurgiske Instrumenter, som til diverse Operationer ere fornødne, tilligemed allehaande Slags Bandager til at forbinde med. Næst derved staaer et andet stort Skab, i hvis underste Deel giemmes adskillige Sceleta eller Beenrader, men øverst i Skabet forvares mangfoldige remarqvable Hoveder og Hierneskaller, som paa adskillige Maader ere præparerede og giennemskaarne. I det tredie Skab seer man alle ossa Trunci, som deels ere samlede i et tilsammen; deels finder man ogsaa de tre Stykker, hvoraf de ere sammensatte, hvert af dem for sig selv; deels og separatim, ethvert dertil henhørende Been, stykkeviis adskilt. I det fierde Skab finder man et Sceleton af et to Aars gammelt Barn, hvis Hoved havde bekommet en usædvanlig og utrolig Størrelse formedelst en foregangen Hydrocephalo. I det femte Skab seer man et rart og merkværdigt Sceleton af en Mands-Person, som af alle admireres i Henseende til sin usædvanlige Skiønhed, Proportion og Benenes naturlige Hvidhed og Glathed, saaat det neppe har sin Lige. Næst hos dette finder man endnu et andet Sceleton, som ei giver det forrige noget efter i de foranførte Qvaliteter. Disse samtlige Sceleta ere ei sammensatte ved Kunst, men hænge sammen ved deres naturlige Ligamentis, hvilke ere conserverede med et


375

Slags Fernis. Endnu i et andet Skab eller saa kaldet Kabinet, vises Myologien, saavel paa hele Legemet, som ogsaa paa Over- og Under-Extremiteterne. Ligeledes forevises adskillige Præparata, der ere conserverede i Spiritu Vini. I et lidet Skab betragter man det menneskelige Hierte saaledes som det er dannet foran med alle dets tilhørende Vasa arteriosa, hvilke ere udsprøitede med diverse couleurede Vox. Man kan ogsaa bag ved ligeledes betragte de aabnede Auriculæ Cordis med mere. Dernæst i et andet lidet Kabinet betragter man alle de brede Musculi, som ligge paa den bagerste Deel af Collo og Dorso, i deres behørige Orden. Endelig seer man i et særdeles Lukke en meget curieus Samling af præparerede og ferniserede Legemer af nyefødte Børn, saa og endeel Scelata Embrionum eller Skeletter, Beenrader af Fostere af adskillig Alder fra 4, 5 til 9 Maaneder gamle, saa og nogle endnu yngre Misfostre, alle bevarede i Spiritu Vini. Udi det tredie Værelse næst ved disse to forbemeldte Sale, ere opsat et skiønt og meget talrigt Bibliothek, bestaaende af anatomiske, chirurgiske og andre deslige medicinske Bøger i adskilllige Sprog. Dette Bibliothek tiener de unge Studiosis Chirurgiæ og Vund-Læger til deres Videnskabs Øvelse og deres Studeringers Fremgang. Det staar aabent for dem hver Mandag og Fredag baade For- og Eftermiddag, da en af de forommeldte fire Kongelige Pensionairer maae være tilstede, for at udlevere efter Catalogi Indhold de Bøger, som enhver begierer, hvilke han da paa Stedet kan benytte sig af, enten til Læsning, eller og til at extrahere deraf til sin egen Nytte. Endogsaa i denne Bibliothekets Sal findes adskillige anatomiske Præparata hensatte, deels aabne, deels i adskillige dertil indrettede Skabe eller Kabinetter, hvilke man ei har kundet rumme eller har havt behørig Sted og Plads til i de to forhen beskrevne Sale.

§. 7.

Bryggernes Laugshuus, beliggende paa Hiørnet af Klosterstræde og Skindergaden, er frem for andre af Stadens Laugshuse en stor saaog anseelig grundmured Bygning, i hvis første Etage Brygger-Lauget, som bestaaer af 100 Bryggere, have deres Skriver-Contoirer, indrettede til Laugets Casserer, Bogholder &c., saa og en Forsamlings-Stue. I den anden Etage ere store og


376

rummelige Værelser, hvorudover den store Sal har i fordum Tid ofte været brugt til Lotteriets offentlige Trækning, saa og til Concerts Holdelse af det musikalske Selskab; ligeledes ofte af Stadens Indvaanere til et stort Bal af et sluttet Selskab om Vinteren. Porten til Indkiørselen vender ud til Klosterstræde, men Hovedbygningens Værelser vende ud til de rummelige Gaardsrum. Paa denne Plads, hvor nu dette Laugshuus er opbygt, stod i fordum Tid Kloster-Kirken af det nysommeldte Graabrødre- eller Franciskaner-Kloster. Ved den nordre Side af dette Laugshus eller paa dets Fortog ud til Skindergaden er bygt et langt Skuur med Steentag over, hvorunder ere indrettede elleve numerererede publike Slagterboder, hvor Stadens Mester-Slagtere hver Dag falholde fersk Oxe- Kalve- og Lamme-Kiød til Indvaanerne efter en af Magistraten efter Aarets forskiellige Tider dem fastsat og i enhver Slagtebod til de Kiøbendes Efterretning paa et Bræt opslagen trykt Kiød-Taxt.

§. 8.

Amager-Torv er beliggende for Enden af Østergade og Vimmelskaftet og strækker sig op til Lille Helliggeiststræde. Dette Torv støder til sex Gader. I ældgamle Tider ere paa denne store Torveplads holdne adskillige Carrousels og Ridderspil af Kongerne med fremmede Fyrster og Herrer ved store Solenniteter. (See Wolfs Encom. Dan.) Man finder, at i de allerældste Tider Aar 1400 er dette Torv kaldet Fisker-Torv, da det laae nærmere Stranden end det nu ligger; thi paa den Tid gik den overmaade brede Gammel-Strands Revier med sin aabne Strandbredde her op, førend at samme Strand ved Bolverk baade fra Byens og Slotsholms Side blev efterhaanden opfyldt og indpælet til en Kanal. I de Tider da Fiskeriet af Sild, Aal og Torsk var saa overflødigt ved Amager og Dragøe, og al Slags Fisk blev sammesteds indsaltet, drev man paa dette Torv (foruden Byens eget Behov) stor Kiøbmandskab og Udførsel med Sild, Aal og Torsk, deels ferske, deels nedsaltede. Den nederste Ende af Vimmelskaftet blev da ogsaa kaldet Fiskerstræde, die Vischstrate, fordi den stødte til Torvet. Men da baade Resenius fortæller, at dette Torv er allerede i Aaret 1472 kaldet Amager-Torv, og man i gamle Documenter af


377

Aar 1496 og 1508 seer ligeledes, at dette Fisker-Torv er tillige blevet kaldet Amager-Torv, saa har det paa den Tid faaet samme Navn af Amager-Land, fordi dette Torv (førend Kiøbenhavn blev saa stor i sin Omkreds som den nu er) laae af andre Stadens Torve nærmest den aabne Strand, hvor Fisker-Baadene fra Amager-Land kunde legge til, og føre deres Fiske i Land for at sælge dem. Men da den berømte Fiske-Handel tog af, og Kong Christian den Anden Aar 1515 besatte Amager med en nederlandsk Colonie eller hollandske Indbyggere, saa blev dem nu anvist denne Plads eller Torv til at sælge deres Kaal, Urter og Rødder paa. Og fra den Tid af har dette Torv bestandig haft det navn Amager-Torv. Paa de to ugentlige Torve-Dage, nemlig Onsdag og Løverdag, seer man nu disse Amager-Koner sidde, langs med Husenes Trottoirs eller brede Fortog paa dette Torv for at selge deres til Vogns indbragte Kiøkken-Sager, Grøn- og Hviidkaal, Urter, Rødder, suur Melk, Kiernemelk, frisk kiernet Smør, gemeenlig kaldet Koppe Smør, fordi det udsælges i en Træe-Koppe eller Træe-Maal, der holder omtrent et Pund Smør. Alle Amager-Bøndernes ledige Vogne ere anviste at holde paa Nye-Torv og Vandkunsten, indtil de hen imod Aften kiøre hiem igien med deres Koner og medhavende Melkebøtter til Amager. Til desto større Beqvemmelighed for Stadens Indvaanere, at spare dem Veiens Længde hen til dette Torv, seer man hist og her i de fleste Gader nogle faa Amager-Koner at sidde, ligeledes paa Husenes Fortoge for at falholde deres sædvanlige Kiøkken-Sager. Paa dette Amager-Torv, seer man ogsaa paa bemeldte ugentlige Torvedage, hele Torve-Pladsen besat med adskillige opsatte Boder, bestaaende af nogle Stænger med et Seildugs-Dække over, hvori adskillige af Byens Borgere falholde deres Vare, saasom Hosekræmmere med uldent Gods, af jydske Strømper, Huer, Vanter, Nat-Trøier &c. Ligeledes Spekhøkere med røget og grønsaltet Flesk, saltet Kiød, Gryn, Ost &c. Samt Fri-Slagtere med fersk Kiød og Flesk. Enhver veed sit Stade ved den i Broelegningen nedlagde nummererede Steen, som de svare aarlig Leie af. Men de øvrige Dage sees Torve-Pladsen ryddelig. Omkring den paa Torvet staaende publike Vandpost sidder hver Dag nogle af Byens Hauge-Koner, som dagli-


379

gen falholde alle Slags Hauge Urter, som de efter Aarets forskiellige Tider kiøbe af Stadens Urtegaardsmænd. I de fleste Gaarde og Huse paa begge Sider af Amager-Torv, boe Silke- og Klædekræmmere, hvilke have aabne Kramboder, opfyldte med alle Slags Klæde- Silke- og Kramvare, og Galanterier. Man seer her ogsaa nogle Isenboder, hvor Isenkræmmerne falholde en utallige Mængde Isenkramvare. Prospecten af Amager-Torv sees i Thuras Hafn. Hod. Tab. XLIV. Stadens ny Brolegning med terningsformige Steene og Trottoirer, paa Gader, Torve og Pladsen, tog sin Begyndelse Aar 1778 i Kraft af Forordningen derom af 20 Aug. Aar 1777.