Indholdsfortegnelse

1157.

Under og efter blodnatten i Roskilde d. 9. august hjælper Absalon kong Valdemar og får utvivlsomt snart efter byen Havn og Støvnæs halvherred (senere en del af Sokkelunds herred) som gave af kongen, men gavebrevet er tabt.


1167.

Absalon afslår et angreb af en norsk flåde ved portus mercatorum (Købmændenes Havn). Samme år på begyndte han opførelsen af en borg på Strandholmen, den nuværende Slotsholm. Borgen bestod af et korsformet kapel med et højt midttårn, omgivet af en ringmur af kridtsten, der senere forstærkedes med tårne. Op til ringmuren lå de egentlige beboelsesbygninger. Byens ældste segl fra 1296 (se side 3) giver sandsynligvis et indtryk af dens udseende. Ruinen af den findes under Christiansborg.

- Hvor hovedvejen vestfra endte ude ved kysten var der allerede før Absalon opstået en lille by ("Vestergodebyen") med en kirke: Sankt Klemens. Måske lå her også en kongsgård. Absalon eller en af hans nærmeste efterfølgere på bispestolen i Roskilde afstak byens fremtidige grænser, omfattende det areal, der lå mellem Rådhuspladsen og Kongens Nytorv, Nørrevoldgade og Slotsholmen. Grænserne ændredes ikke i 450 år.


1171.

Absalon erobrer et sørøverskib, der ville angribe København. Sørøverne blev halshugget og deres hoveder sat på stager på borgens mure langs stranden. De vendiske sørøverplyndringer ophørte fra 1176.


1177.

Den nyvalgte ærkebiskop Absalon modtager på sin borg ved Havn afskedsbesøg af sin forgænger Eskil, der er på vej til Clairvaux. Da den gamle mand klager over ikke at kunne sove på grund af kolde fødder, lægger Absalon en kasse med hede teglsten i bunden af hans seng.


1185.

Hr. Eskil, præst ved Sankt Klemens Kirke, overdrager Absalon en trediedel af sognets korntiende, som udredes af sognets agerdyrkende landsbyer (ikke af købstaden), til Vor Frue Kirkes byggefond.


1186.

Pave Urban III stadfæster 21. oktober Absalons gavebrev til Roskilde bispestol på borgen Havn med tilliggende, som dels var skænket ham af kong Valdemar, dels erhvervet af Absalon selv, og forbyder godsets afhændelse fra bispestolen. Dette gavebrev blev i senere tider jævnlig bestridt af kongerne og gav anledning til mange stridigheder og ulykker for byen. Biskoppen indsatte slotshøvedsmand, modtog skat af borgerne og kunne udbyde til leding (krigstjeneste).


1191.

Da Absalon giver afkald på Roskilde bispestol forbeholder han sig brugen af Københavns Slot til sin død (Absalon døde 1201).


1193

Pave Celestin III bekræfter 25. marts Absalons gavebrev og omtaler kirkerne i Havn (Sankt Klemens), på Amager (Tårnby) og i Brønshøj som underlagt borgen.


1198.

Pave Innocens III bekræfter 13. november pave Urban III's brev af 1186.