1209.

Vistnok i dette år indvies på korsets ophøjelsesdag (14. september) Vor Frue Kirke, der var grundlagt af biskop Peder Sunessøn. Den var en romansk kridtstenskirke. Han indstiftede kirkens kapitel, bestående af en dekan og 5 kanniker. En del af kannikerne var sognepræster ved de underliggende kirker. Omtrent samtidig må kapitlets skole, begyndelsen til den nuværende Metropolitanskole, antages at være oprettet på Nørregade, nordvest for kirkegården. Den nævnes dog først 1246.

1230.

Valdemar Sejr overlader l. august Saltholmen til Roskilde bispestol. Øen underlægges borgen i København. Under denne konge (1202-41) synes forholdet til biskopperne i det hele at have været udmærket.

1238.

Biskop Peder Sunessøns søster, grevinde Inger af Regenstein, skænker sin store gård ved det nuværende Gråbrødretorv til et Gråbrødre kloster. Det var indviet til Sankt Katharina og var byens første og længe dens eneste kloster. På dets grund er fundet teglgrave og to teglovne, der senere gav plads for klosterets kirkegård.

1240.

Den islandske skjald Jatgeir Torfason, der havde opholdt sig, hos Valdemar Sejr, bliver dræbt i København.

1241.

Efter Valdemar Sejrs død 28. marts bliver København. en kastebold mellem kongemagt og bispestol.

1245.

Efter bispemødet i Odense (i februar) beskylder Erik Plovpenning biskop Niels Stigssøn for forræderi, forjager ham og bemægtiger sig Københavns borg og dens tilliggende.

1249.

Lübeckerne, der i den opvoksende by København. så en konkurrent til deres øresundsvælde og havde forbundet sig med kongens broder Abel, erobrer borgen og byen, som plyndres og nedbrændes, derunder også byens og nabolandsbyernes kirker. Dette førte dog til et pavebrev (af. 7. marts 1251) om bandsættelse af lübeckerne og erstatning til biskoppen og gråbrødrene.

1250.

Kong Abel tilbagegiver borgen og godset til biskop Jakob ErJandssøn.

1253.

Jakob Erlandssøn lukker Københavns porte for kong Christoffer, der er på flugt efter kampen mod sine brodersønner ved Skælskør.

1254.

Den 13. marts giver Jakob Erlandssøn, der allerede da var valgt til ærkebiskop i Lund, København. den første stadsret, idet han bekræfter ældre mundtlige vedtægter og tilføjer nye. Byen styres på biskoppens vegne af hans foged, 2 kanniker og andre borgere, som vogter byens segl. Byen må frit lade sit kvæg græsse på nabolandsbyen Serridslevs græsmark indtil Rosbæk, der løb ud i Sundet tæt ved nuværende Scherfigsvej. Iøvrigt sikres biskoppen eneret og byens uafhængighed af konge- og adelsmagt på enhver vis.

Efter »plovtallet« fra denne tid har København været den 4. største af Sjællands købstæder (efter Roskilde, Næstved og Kalundborg).

1257.

Den norske kong Haakon Haakonson ankrer for København. den 26. juni med en flåde på 315 skibe, og alle venter et angreb. Det lykkes dog Christoffer I at slutte fred og forbund med kong Haakon. Jakob Erlandssøn opfordrer kong Christoffer til at ophæve alle købmandsgilder, da de gav anledning til sammensværgelser og mened. (I stadsretten 1254 nævnes kun det fælles borgergilde, communitas civium).

1258.

I anledning af, at Københavns borgere havde hængt en diakon, der var overbevist om røveri, i galgen, får hovedmændene 25. august ordre til personligt at fremstille sig for pave Alexander IV. Gerningsmændene idømmes strenge straffe.

Ved et kirkernøde i København. 11. november indskærper ærkebiskop Jakob Erlandssøn Vejle-konstitutionens krav om kirkens myndighed overfor kronen.

1259.

Efter at Jakob Erlandssøn den 5. februar er blevet fængslet af kongen, erklærer biskop Peder Bang fra København hele stiftet i interdikt 9. februar Interdiktet hæves først efter forliget 1274 (s.d.).

Byen erobres i april af den rygiske fyrste Jarmer, hos hvem biskoppen, Peder Bang, havde søgt hjælp mod kong Christoffer I, der havde besat København i marts samme år. Stedet, hvor plankebefæstningen gennembrødes, kaldtes i de følgende århundreder "Jarmers Gab"; her blev senere Jarmers Tårn bygget (se 1524).

Kong Haakon Haakonson kommer atter til København midt i juli for at hjælpe Christoffer 1 mod fyrst Jarmer. Men da er denne allerede draget bort, kongen død i Ribe, og København. kommet i enkedronning Margrethes og derefter i Erik Klippings besiddelse.

1261.

Et hospital for spedalske nævnes. Det må være oprettet efter 1254 og var helliget Sankt Olav. Først fra omkring 1350 kaldes det Sankt Jørgens Hus; det lå ved sydenden af den senere dannede sø, der fik navn efter det.

Sankt Nikolaj Kirke nævnes første gang (i et testamente). Omkring den rejste udenlandske købmænd i markedstiden om efteråret deres boder.

1274.

Striden mellem krone og kirke slutter, og borgen med tilliggende gives tilbage til bispestolen 10. maj. Under Erik Klipping var bystyret ændret og bestod nu af 4 rådmænd.

1275.

Biskop Peder Bang udvider borgernes privilegier 29. januar. >.

De 4 rådmænd underskriver biskoppens bekræftelse af stadsretten 20. februar.

1280.

Biskoppen tillader Københavns borgere at skære kalksten på Saltholm til opførelse af stenhusee (20. februar).

1281.

Foged og rådmænd får 3. maj ret til at bestemme mål og vægt samt fastsætte pris på varer – altså tilladelse til at indrette byens vejerbod (ved stranden ud for Hyskenstræde).

1289.

Den norske konge Erik Præstehader, der havde antaget sig Erik Klippings fredløse morderes sag, truer byen, men tør ikke vove et angreb og drager bort, efter at hans flåde i 4 uger har ligget uvirksom i Refshaledybet (det nuværende havneindløb).

Biskop Ingvar Hjort tilstår borgerne det fuldkomne bystyre i stedet for det delvise, hvilket vil sige en udvidet stadsret med 12 rådmænd til tak for at de i anledning af det truende norske angreb havde lovet at forbedre byens fæstning, vistnok ved uddybning af gravene og ved bygning af byens tårn, "Kringelen" (første gang benævnt således 1342).

1292.

Biskop Jens Krag indfører byting og rådstueret samt tingbog 25. marts.

1293.

Biskoppen overgiver på sit borgting i København. (18. februar) borgen til sin staller Absalon, der atter overdrager den til sin foged Tue Jakobssøn.

1294.

Biskop Johannes Krag giver borgerne en ny og udvidet stadsret 29. januar, som bl. a. forbyder fremmede købmænd at sælge varer fra skib eller på Ladbroen, men henviser al handel til boderne på torvet. Biskoppens eneherredømme i byen indskærpes stærkere end nogensinde. Alle gilder og forsamlinger, som ikke var indstiftet af biskoppen med hans kapitels samtykke, forbydes. Et sådant forbud havde allerede Jakob Erlandssøn søgt gennemført (se 1257) mens gilderne var tilladt i kongens købstæder, hvorfor forbudet vakte stor harme blandt borgerne.

Et frugtesløst mæglingsmøde mellem kongens repræsentant og "de fredløse" (fra Finderup) holdes i København.

1295.

I harme over forbudet mod gilder og laug og i håb om støtte fra kong Erik Menved gør borgerne oprør mod biskoppen, ringer med stormklokkerne, samles om natten på Sankt Nikolaj kirkegård og beskyder borgen med armbrøste og blider. Næste dag vedtog tinget en klage til kongen. Biskoppen fik dog indgået forlig med borgerne, der måtte ydmyge sig og love ham lydighed i fremtiden, hvilket forlig stadfæstedes af pave Bonifacius VIII den 17. september Biskoppen fik ejendomsret til alle gildernes ejendele samt til jordstykker uden for byens grave.

Omkring denne tid grundlægger Roskildebispen Johannes Krag et Helligåndshus for syge og fattige, der 1474 ophøjedes til et augustinerkloster (Helligåndsklostret), som i 1530 omdannedes til et hospital.

1296.

Biskop Johannes Krag pålægger 30. januar i anledning af oprøret alle borgernes ejendomme en årlig skyld til de syge i Helligåndshuset. Dette fik siden, da det flyttedes, navnet Vartov (se 1619), og hedder nu Gammel Kloster.

Den fra fængslet i Søborg undvegne ærkebiskop Jens Grand mødes i København. i februar med pavens nuntius, Isarnus, hvorefter ærkebiskoppen drager til Rom.

Byens ældste bevarede segl er fra dette år.

1299.

Pave Bonifacius VIII stadfæster 9. marts endnu engang Absalons gavebrev til bispestolen af Købmannehafn og det halve herred, således som det indeholdes i de åbne breve med kong Valdemars segl.

Efter at Johannes Krag har klaget i Rom og forhandlinger har været ført forgæves, lyses riget i interdikt 7. februar. Et møde mellem de stridende holdes uden resultat i Dekanens Gård ved Vor Frue Kirkegård i juni og juli.