Indholdsfortegnelse

1500.

1 det forløbne århundrede har København udviklet sig til at blive landets betydeligste købstad med hen imod 10.000 indbyggere. Da den blev befriet for bispernes strenge herredømme, begyndte en ny tid. At kongerne hyppigt boede i byen og gav den privilegier, der løsnede mange hæmmende bånd, at den blev station for rigets flåde, og at mange adelige tog bopæl i den og opførte statelige stenhuse, virkede fremmende på handel og håndværksdrift, I århundredets løb er det meste af de store ledige arealer inden for de gamle volde (Rosengården, Pilegården, Vingården) bebygget. Borgen, der var blevet nedbrudt i 1369, må i løbet af 1400- tallet være blevet udvidet og restaureret således, at der med rette kan tales om et Københavns Slot, der kunne benyttes som kongebolig. En udbygning af befæstningen omkring byen påbegyndtes i slutningen af 1400-årene. Voldene forstærkedes med mure og tårne, og gravene uddybedes.


1501.

Barbéramtet med 6 amtsmestre oprettes. Det var datidens læger og kirurger.


1502.

Rigshovmesteren Poul Laxmand myrdes på Højbro 22. juni af to adelsmænd, der kaster liget i vandet. Drabet var næppe, kong Hans uvelkomment; ved en af ham anlagt sag tilkendtes alt Poul Laxmands gods kongen.


1505.

Rondelen (et ydre fæstningsværk) ved Østerport opføres; fundamentet udgravet ved Hotel d' Angelterre 1929.

En "teglgård" (teglværk), der var anlagt af magistraten, nævnes første gang. Den lå formentlig nær ved Jarmers Gab og har utvivlsomt længe før afløst den ældre teglgård nordvest for Gammeltorv.


1509.

De offentlige badstuer lukkes på grund af de veneriske sygdommes ("pokkernes") tiltagen.


1510.

Rådmand Hans Clausens Tårn opføres. Resterne er udgravet på hjørnet af Gothersgade og Chr. IX's Gade. Fra samme tidsrum stammer Vandmølletårnet i strandkanten på Vartovs grund (ved Farvergade).

Bremerholm nævnes første gang 8. juli i forbindelse med opførelsen af en skanse, der muligvis har ligget på samme sted som Holmens Kirke, idet man herfra og fra slottet har kunnet bevogte indsejlingen til havnen. Kong Hans, der skabte en selvstændig dansk orlogsflåde, gjorde Bremerholm til skibsværft og leje for flådens skibe.


1512.

Københavns Smedelaugs ældste bevarede skrå af 11. april; det er sikkert meget ældre. Omfattede oprindelig alle metalarbejdere.


1513.

Den ældste kendte møntanordning i Danmark er fra dette år. Den nævner gylden, mark, skilling og hvid (sølvmønt).

Kong Christian II anbringer sin fra Norge medførte elskerinde Dyveke og hendes moder fru Sigbrit på kongsgården Hvidøre.


1514.

Vor Frue Kirke, der i slutningen af det foregående århundrede havde fået et tårn, bliver i Anledning af Christian II's kroning den 11. juni forsynet med et 114 alen højt kobbertækket spir og får i det væsentlige samme karakter, som den bevarede til den store ildebrand i 1728.

Sankt Erik Konges Gilde nævnes; er sikkert langt ældre og gik ved reformationen over til Helligåndshospitalet (Vartov).

Det første bekendte apotekerprivilegium udstedes i marts, men efter dets ordlyd må man antage, at der tidligere har været et apotek i byen (se 1427).


1515.

Et heftigt jordskælv forårsager stor ødelæggelse i København. 13. januar kl. 6 om aftenen. Det tages som et varsel og vækker stor rædsel i landet.

Christian II modtager sin unge dronning Elisabeth ved stranden udfor Hvidøre 9. august, og tre dage senere foretages vielsen og dronningens kroning på slottet med påfølgende store fester.

Tømmerlaugets (Sankt Andreas Gildes) skrå af 10. december.


1516.

Øresundstolden henlægges fra Helsingør til København. (hvor den blev til Christian II’s fald), og Sigbrit bliver dens indkræver.

Kongen erhverver Mogens Gøyes gård på hjørnet af Amagertorv og nuværende Niels Hemmingsens Gade til bolig for Sigbrit og Dyveke (30. marts). Dagen efter modtager kongen i den store sal i Gråbrødre Kloster et gesandtskab fra kejser Maximilian I (dronning Elisabeths farfader) med krav om, at han skal forvise sin "bolerske" Dyveke af landet. Senere modtages de af dronningen på slottet. Gesandtskabet måtte rejse hjem uden resultat.

Lægen Claus Denne, en formuende mand, bygger Sankt Anne Hospital med tilhørende kapel og gæstehus for fattige og syge (særlig de "såre pockige", dvs. angrebne af den nye frygtelige sygdom, syfilis) vest for Sankt Anne Bro (tidligere kaldet Stendammen, en tange ud i Sundet omtrent ud for det nuværende kunstindustrimuseum), hvorfra overfarten til Malmø vistnok havde fundet sted siden Valdemarstiden. Kvartererne her bærer endnu navn efter hospitalet.

Byens rakker (natmand) omtales. Han havde bolig ved volden i det dengang øde og ilde berygtede kvarter Rosengården.


1517.

Christian II påbegynder i dette og de følgende år store reformer til fremme af hovedstadens næringsliv. De tilintetgøres ved hans fald.

Kongen overdrager Sankt Jørgens Hospital til Karmeliterordenen (Dyveke var blevet begravet i dennes kloster i Helsingør).

Sankt Nikolaj Kirke indvies efter en fuldstændig ombygning.

Slotshøvedsmanden Torben Oxe henrettes på Sankt Gjertruds Kirkegård (hvor nu Hauser Plads ligger) 29. november efter dom afsagt af en for tilfældet nedsat gårdret, bestående af 12 bønder fra Solbjerg (efter at rigsrådet havde frikendt ham). Anklagen lød vistnok på underslæb, men den almindelige opfattelse satte den i forbindelse med mysteriet om Dyvekes død samme år (i juni). Hans Mikkelsen blev hans efterfølger som slotshøvedsmand og var indtil kongens fald sammen med Sigbrit rigets mægtigste.


1519.

Et karmeliterkollegium oprettes 5 . juni, hvor senere Valkendorfs Kollegium stiftedes. Bestod kun i få år. Poul Helgesen blev dets forstander og var da tilhænger af reformer inden for den katolske kirke.


1520.

Den lutherske lære prædikes første gang i København (i Sankt Nikolaj Kirke) af magister Reinhardt fra Wittenberg.


1521.

184 hollandske familier indkaldes af Christian II, der skænker dem Store Magleby og Saltholm, for "at forsyne Københavns Slot med de fornødne rødder og løg". 1574 fik de tilladelse til også at bosætte sig i andre byer på Amager.

Christian II befaler, at hvert herberg skal forsynes med et malet tegn, en løve, en hjort, en morian, en måne eller lign., hvorefter det skal kaldes. Samtidig træffer han, vistnok på Sigbrits initiativ, foranstaltninger til en forbedring af renligheden i byen.

En lübsk flåde lægger sig i Refshullet og forbereder landgang i september (efter at have afbrændt Helsingør). Kongen samler en hær ved Solbjerg for at afværge dette. Under den almindelige tilstrømning af nysgerrige københavnere bliver Sigbrit af to drukne soldater overfaldet ved Sankt Jørgens Hus og kastet i søen. Kongen kommer til og fører hende hjem, men ved Vesterport bliver vognen beskudt af andre soldater. Lübeckerne opgiver dog angrebet.


1522.

Ærkebiskop Didrik Slagheck henrettes (hænges og brændes derefter på bål) på Gammeltorv 24. januar, dømt ved gejstlig ret som hovedanstifter af det stockholmske blodbad.

Poul Helgesen holder på Johannes halshuggelsesdag (29. august) i slotskapellet en opsigtsvækkende prædiken om kongens forhold til Sigbrit og Dyveke og må derefter flygte fra byen. Af forbitrelse herover tog kongen Sankt Jørgens Hospital fra karmeliterne.

Christian II forbyder betleri undtagen for udsendinge fra de autoriserede hospitaler og dem, der af øvrigheden forsynedes med tiggertegn.

Det forordnes, at de spedalske skal have et stykke træ, hvormed de slår på deres stok eller krykke, så andre kan blive advaret imod dem.

Der opføres et pesthus uden for Vesterport.

Under Christian II omtales et kgl. kapel ("kantori").

Christian II sammenkalder en herredag i København. 9. november men jyderne udebliver, da de allerede er begyndt at planlægge oprør.


1523.

Christian II forlader København. d. 13. april sammen med sine to vigtigste medarbejdere: Hans Mikkelsen og Sigbrit. Det var en sorgens dag for byens borgere. Byens forsvar overdrages til slotshøvedsmanden Henrik Gøje.

Frederik I belejrer byen fra 10. juni 1523 til 6. januar 1524, da dens overgivelse sker. Kongen behandler byen med stor overbærenhed, men hansestæderne fik til tak for den hjælp, de havde ydet kongen, deres gamle friheder og rettigheder bekræftet, bl. a. til at holde kompagni i København. Under belejringen ødelagdes den gamle landsby Serridslev, der menes at have ligget ved nuværende Jagtvejen mellem Skrivergangen og Klædebo Parkallé; syd for Rosbæk.


1524.

I 1520-årene blev plankebefæstningen på Nørre- og Vestervold erstattet med mure og tårne, bl. a. blev Hanetårnet (ud for nuværende Nørre Voldgade 32 og Jarmers Tårn opført. Tårnet syd for Vesterport kaldtes Køge Barfred. Ved denne tid må også Peblingesøen være blevet udvidet med den ligeledes kunstigt dannede Sortedamssø for at skaffe vand ikke blot til mølledrift, men også til voldgravene ("Stadsgraven").

Grundene på den gamle skibshavn, "Ladbroen"s, plads bebygges på denne tid (ved Magstræde og Snaregade).

Sankt Gjertruds Kapel i Rosengården nedlægges 25. september og giver plads for Sankt Anne Hospital, der flytter hertil, efter at dets oprindelige bygninger formentlig er blevet ødelagt under belejringen året før.

Kongen overdrager. Rosbæk Mølle til byen 28. september (senere Gl. Vartov).


1525.

Frederik I skænker 27. august København sin part af Serridslev mark mod en årlig afgift. Den anden part købtes af Roskilde bispestol. Serridslev mark omfattede jorden fra Ladegårdsåen til Sundet og fra Peblingesøen til Lersøen.

Kongens admiral, Skipper Klement, bortfører en nat i september to af flådens bedste skibe efter at have gjort de andre ukampdygtige; han fører fremtidig krig for Christian II.

Københavns Bryggerlaug nævnes første gang som selvstændigt lav. Bryggerne synes tidligere (allerede 1422) at have stået i samme laug som købmændene og været regnet lige med disse. Laugshuset lå senere i Klosterstræde og var en fløj (refektoriet) af det gamle Gråbrødrekloster . Dets store sal benyttedes senere til fester teaterforestillinger m.m. Lauget ophævedes 1605.

København. havde i dette år 7 laug.


1526.

Frederik I giver den 28. november byen 4 borgmestre og 12 rådmænd, som borgerne selv må vælge, Denne ordning ændres 1530 og 1536.

Ophævelsen af Tyske Kompagni (se 1475) bliver først effektiv. i dette år. Dets hus i Tyskemannegade blev inderettet til arkeli (våbenlager) for staden, i 1536 overtaget af staten.

Poul Helgesen, der Sankt Hansdag har været kaldt, til kongen for at sige sin mening om Luthers lære, overfaldes på slotspladsen af folkemængden med trusler og skældsord.

Alle gilder og laug ophæves 4. december, da de "ofte havde givet anledning til stor tvedragt og ulydighed blandt almuen"; men forbudet viste sig uigennemfør- ligt.

Den lutherske lære begynder at få fast fod i byen. Bl. a. giver kongen og rigs- hovmesteren Mogens Gøye eksemplet ved at spise kød på fastedagene.


1527.

Guds Legems Laug, vistnok et ældre købmandsgilde, omtales.


1528.

Brændevin (aqua vitæ) nævnes første gang i København.

Byens tredie teglgård (ved Teglgårdstræde) er formentlig taget i brug ved denne tid.


1529.

Kongen kalder i august Hans Tavsen til sognepræst ved Sankt Nikolaj Kirke, hvor han indfører salmesang og prædiken på dansk. På denne tid antog den religiøse bevægelse en voldsom karakter, og ophidselsen steg mere og mere. Munkene, der især var udsatte for almuens had, kunne ikke mere indsamle gaver, og de måtte fortrække frivilligt, eller de blev udjaget med magt.

Møntergården skænkes til Johan Rantzau.

Den skånske adelsmand Niels Brahe, der havde støttet bønderne og Christian II, henrettes med sværd på Gammeltorv i juni.

København. hjemsøges af en sygdom "den engelske sved", som på en dag alene bortriver 400 mennesker.


1530.

Gråbrødre Kloster nedlægges 25. april og munkene forlader det. Bygningerne kom i magistratens besiddelse 27. august 1532 og nedrives delvis; grunden udstykkedes efterhånden På den byggedes bl. a. den gård, der senere tilhørte Korfitz Ulfeldt.

På en herredag i København. 2. juli til 2. august fremlægger Hans Tavsen protestanternes trosbekendelse. Der prædikes nu luthersk i 3 af byens kirker, men i Vor Frue Kirke har biskop Joachim Rønnow nedlagt forbud derimod. Poul Helgesen optrådte nu skarpt som den gamle kirkes forsvarer, men uden at denne fik sine krav gennemført.

Helligåndshospitalet (det senere Vartov) bliver under navnet Byens almindelige Hospital en verdslig fattigstiftelse og forenes med Sankt Jørgens og Sankt Anne hospitaler. I de følgende år skænker kongen det store gaver, bl. a. indtægterne af det nedlagte Gråbrødre Klosters grund og bygninger. I 1563 begynder oprettelsen af private senge.

Byens råd indskrænkes til 12 medlemmer, valgt af kongen, hvoraf 3-4 er borgmestre.

En skare borgere, mest af de lavere klasser, under anførsel af Ambrosius Bogbinder trænger ind i Vor Frue Kirke under den katolske messe 3. juledag, sønderhugger billeder og tavler, vælter kirkestolene osv. Vor Frue Kirke lukkes derefter for gudstjeneste indtil 31. november 1531, da katolsk messe atter læses. Men voldsmændene vover man ikke at straffe.


1531.

Frederik I opfordrer 8. august rigsrådet til at befæste København, da Christian II har samlet en flåde og formentlig vil angribe byen, hvis befolkning stadig er den sidste hengiven, trods alle kong Frederiks forsøg på at vinde den. Mange landsknægte og ryttere samles ved København. og under tryk heraf udrenses de farlige elementer af magistraten (bl. a. Ambrosius Bogbinder). På grund af provianteringsvanskeligheder gør landsknægtene mytteri i begyndelsen af det følgende år. For at afværge, at de gør fælles sag med borgerne, gør kongen, adelen og biskoppen sig store fælles anstrengelser.


1532.

Christian II kommer den 24. juli som fange fra Norge til København., hvorfra han føres til Sønderborg Slot.


1533.

Herredagen, der var samlet i København. den 8.-17. juni efter Frederik l's død (10. april), gengiver katolikkerne deres magt. Hans Tavsen stilles for retten på rådhuset 14. juli og dømmes til døden for kætteri i nadverlæren, men man tør ikke fuldbyrde denne dom, da Lübecks borgmester Jørgen Wullenwever var kommet ind i staden med nogle matroser fra en ved Dragør liggende flåde for at støtte den luther- ske almue, og ved "dannemænds bøn" forandres dommen til forvisning fra Sjælland og Skåne, og han fik allerede 15. august tilladelse til at blive i byen og prædike i Sankt Nikolai Kirke.

Magistraten udlægger en søtønde for at afmærke Middelgrunden, ifølge forordning 15. juli.


1534.

Grev Christoffer af Oldenburg kommer til byen den 16. juli og tog bolig i Dekanens Gård efter overenskomst med borgerpartiets fører, Ambrosius Bogbinder, samt med borgerne i Malmø. Han var udsendt af lübeckerne, der ville genvinde deres tidligere magtstilling i Norden; men for at lokke borgerne erklærede de, at der skulle kæmpes for den lutherske læres indførelse og for Christian II's genindsættelse på tronen ("Grevens fejde"); den 24. juli overgiver slottet sig til greven, der afsætter biskop Joachim Rønnow og ansætter bl. a. Ambrosius Bogbinder som borgmester.

Grev Christoffer bevilger kirkers og klostres kostbarheder til afholdelse af regeringens udgifter.


1535.

Christian III, der var blevet valgt til konge af adelen, indeslutter København d. 18.-24. juli; Johan Rantzau var belejringshærens anfører, fra søsiden beskydes byen af Peder Skrams flåde, der også spærrer havneindløbet.

Rådmand Jens Pederssøn Kammersvend, der havde advaret borgerne mod lübeckerne, halshugges 9. september.


1536.

Byen overgiver sig 28. juli, og Christian III holder sit indtog den 6. august Byens lidelser under denne belejring var forfærdelige (isvinter, hungersnød og hungerrevolter). Kongen behandler den med mildhed, men han forbeholder sig at vælge byens borgmestre, og kongerne udnævner desuden i den følgende tid indtil enevældens indførelse jævnlig særlige statholdere for København. Ambrosius Bogbinder, der to gange havde måttet gøre knæfald for kongen for at opnå tilgivelse, begår kort efter selvmord. Med Lübecks nederlag i denne krig, er det til ende med det hanseatiske overherredømme i Sundets handel og skibsfart. Derimod er der opgang i Nederlandenes handel.

De katolske biskopper fængsles natten mellem 11. og 12. august.

Christian III indkalder 15. oktober en rigsdag i København, hvori deltager 19 rigsråder, 383 medlemmer af den menige adel, borgmestre og rådmænd fra 81 købstæder samt et ukendt antal bønder. Den afsluttes den 30. oktober ved et offentligt møde, et "bursprog" foran rådhuset på Gammeltorv, hvor den vedtagne "reces" oplæses. Den eneret på handel med landbrugsartikler, som borgerne siden 1422 havde gjort krav på, fratages dem. Alt bispegods inddrages under kronen. Kongen, der nu bliver kirkens overhoved, udnævner biskopperne, der i den første tid benævnes superintendenter, og en trediedel af tienden tilfalder ham.

Dybet mellem byen og Bremerholm, der var blevet spærret af sænkede skibe under belejringen, opfyldes helt. Her opstår bl. a. Dybensgade og Christian IV's skipperboder. Samtidig anlægges befæstninger på Bremerholm.

Svaneapoteket oprettes.


1537.

De syv lutherske superintendenter (biskopper) indvies i Vor Frue Kirke den 2. september af Johan Bugenhagen, der kort forinden (12. august) havde kronet kongen i samme kirke.

Det befales, at tiggere skal bære "Byens Tegn" synligt på deres klæder. Blandt de lovlige (privilegerede) tiggere udvælges to, der som fattig fogeder ("stodderkonger") skal føre tilsyn med de øvrige.

En reces bestemmer, at ægteskabsbrud skal straffes med døden, manden skal miste sit hoved, kvinden sækkes og druknes.

Universitetet, der var blevet helt opløst i 1531, genoprettes d. 9. september Kongen skænker det den katolske bispegård (rester af dennes røde mur findes endnu i konsistoriums lille hus i Universitetsgården), mens den tidligere universitetsbygning indrettes til bolig for den nye lutherske biskop, Peder Palladius.

Der indrettes ved denne tid et gjethus, "Kgl. Majestæts Bøssestøberi" til fabrikation af bronzekanoner, i Sankt Peders Kirke.


1538.

Helligåndshospitalets Kirke bliver sognekirke i stedet for Sankt Klemens Kirke, der nedlægges og i 1553 nedrives.


1539

Nævnes første gang "Vaterkonsten" ved nuværende Vandkunsten. Her byggedes et muret tårn til slottets vandforsyning, tæt op til Strandvandmøllen (se 1419).

Universitetet får en ny fundats 10. juni (forfattet af Johan Bugenhagen), som i omtrent 2 århundreder danner grundlaget for de akademiske anliggender.

En del af bymarken udlægges 7. maj til brug for magistraten, der i 1567 fik den ombyttet med 67 tdr. land af Serridslev mark, "Rådmandsmarken", som den beholdt til 1771. Magistraten havde desuden ret til fiskeriet i søerne.

I kirkeordinansen af 14. juni træffes bl. a. bestemmelse om forsørgelse af de "husarme", der nu, da klostrene synger på deres sidste vers, bliver et borgerligt problem.


1540.

Hekseforfølgelserne (død på bålet) begynder ved denne tid.

Der indføres maksimalpriser til imødegåelse af prisstigninger.


1541.

Sankt Klare Kloster bliver møntergård.


1542.

Det ældste kendte danske flyveblad er fra dette år (om en græshoppeplage i Schlesien).

Der ansættes en særlig universitetsbogtrykker.

Christian III og 14 af rigets fornemste adelsmænd optages som medlemmer af "Det danske Kompagni", hvorved dettes magt forøges betydeligt.


1543.

I Rentekammerets regnskaber for dette år er opført en post "kanariesukker", indført af kongen. Det er første gang, sukker nævnes i Danmark, og det var endnu i lang tid en udpræget luksusartikel.


1546.

En voldsom pest raser og samtidig en streng dyrtid efter et dårligt høstår og en meget streng vinter. Der anlægges en kirkegård til de døde udenfor Nørreport (omtrent ved nuværende Linnésgade); ca. 20 år efter byggedes der på kirkegården et kapel og 1628 (s.d.) en kirke for forstæderne.

Under pesten flytter universitetet en tid til gården Knardrup ved Ganløse. Også adelen og rige borgere forlader den hjemsøgte by.


1547.

Magistraten forlenes med Island og Vestmannaøerne for 10 år, hvilket forårsager den store vanskeligheder.

Johan Friis udsteder strenge bestemmelser mod overdådighed.


1548.

Christian III anlægger en avlsgård (ladegård), Nybygård, til Københavns Slot (Nybys jorder strakte sig fra nuværende Falkoner Allé til Sankt Jørgens Sø). Den nedlagdes 1623.

Magistraten forlenes med Emdrup by.


1549.

Der ansættes to stodderfogder til at føre tilsyn med tiggeriet. Fattigvæsenet bliver sat under tilsyn af 12 forstandere med en oldermand i spidsen.

Den første vedtægt om forholdsregler ved ildebrand (tilførsel af vand etc.) udstedes 3. juni.

Det forbydes at opføre huse med fjælegavle (trægavle) ind mod nabohuse. Der skal være lerindskud både i første og øverste loft.

Først fra dette år er det bekendt, at der solgtes sæbe (blød, grøn) i København.

Københavns Bødkerlaug nævnes første gang.

Christian III bemyndiger 14. oktober magistraten til at anlægge en ladeplads og en bradebænk (dok) på Skarnholmen (omtr. hvor Thorvaldsens museum nu ligger).


1550.

Den første fuldstændige bibeloversættelse, Christian III’s Bibel, udkommer (i det væsentlige Christiern Pedersens oversættelse).

Kongen lader opføre et tøjhus, hvor nu Rigsarkivet ligger; nedrevet 1613-14.

Kongens krudtmølle ved København brænder.

Københavns Væverlaugs skrå.


1551.

København. sender et krigsskib til Island, der har gjort oprør mod magistratens repræsentanter og dræbt fogeden. Sagen ender med, at magistratens forlening ophæves.


1552 og flg. år.

Udføres betydelige tilbygninger og forandringer ved Københavns Slot, hvor bl. a. kongefløjen i 5 stokværk tilføjes.

Krudtmøllen i Ørholm grundlægges.


1553.

Byen hærges atter af pest; over 1000 mennesker døde. Selv de medicinske professorer og hoffet forlader byen, og Universitetet lukkes.

200 reformerte forvises som kættere.

Helligåndshuset lægges ind under fattigvæsenet.

Universitetsbiblioteket, der var blevet betydeligt udvidet af Chtistian III, flyttes fra Helligåndshuset til universitetet.

Christian III opfører en, stor tilbygning (mod øst) til det middelalderlige slot.


1554.

Københavns Snedkerlaugs skrå af 20. juli.

Københavns Smedesvendelaugs skrå.


1555.

Reberbanen på Bremerholm nævnes første gang. Rester af den findes endnu bag Charlottenborg.

Pludderhoser (bukser) indføres af de tyske landsknægte i april, men bekæmpes af præsterne, navnlig Peder Palladius.


1556.

Gældsfængslet ("Svæltekælderen") oprettes.

Christian III skænker byen Grønnegårds havn, soni tidligere kaldtes Refshullet (syd for den senere Knippelsbro, på Amagersiden) den 18. december til vinterleje for borgerskabets skibe.


1559.

Københavns Kræmmerlaugs skrå af 1. maj (se 1651).

Efter Frederik II’s kroning 20. august i Vor Frue Kirke afholdes bl. a. store ridderspil på Amagertorv og Gammeltorv 24. august.


1560.

Frederik II opretter et farveri og klædemageri, hvor nu "Vartorv" ligger (Farvergade), den første "fabrik" i København.

Regeringen lover at nedlægge søtønder ved Dragør og flere stedrer.


1561.

Damhussøen, der var en kunstig opstemt sø, udlægges 7. juli til universitetet, der benytter den til fiskedam. Den kaldtes på den tid Langvadsdam. Sandsynligvis har den allerede dengang gennem Grøndalsåen været sat i forbindelse med stadens øvrige vandreservoirer (se 1524).

Den første danske søret udstedes 9. maj.


1562.

Herluf Trolle bygger et svovlhus med to små stubmøller til krudtfabrikation i Kalvebodstrand, hvor Christian IV senere rejste Kongens Bryghus (se 1606), det såkaldte, Christian IV's Bryghus.

Fjællebroen nævnes første gang. Her ligger nu Dronning Louises Bro.


1563.

Ankersmedien på Bremerholm, og den dermed sammenbyggede bolig for smedemesteren (derefter toldbod og navigationsskole), senere ombygget til Holmens Kirke, opføres.


1564.

Under en pestepidemi dør møntmesteren og hans svend, hvorved de handlende en tid kommer i stor trang for småmønt. Det samlede antal døde opgives til 1800.

Københavns Rebslåerlaugs skrå af 6. januar. Indtil 1735 lå de fleste reberbaner på Vesterbro, fra det nuværende torv til stranden (se 1857).


1565.

Frederik II spærrer Øresund for fremmede, skibe som et middel til at vinde "Syvårskrigen" mod Sverige. Da lykken i søkrigen ikke følger ham, kan spærringen, der fremkalder voldsomme protester fra Nederlandene og England, ikke opretholdes.


1567.

Peder Oxe bliver statholder i København. 15. februar og samme år, den 17. august, rigshovmester. Han opgiver straks sundspærringen, bringer finanser og møntvæsen på fode og indleder fredsforhandlinger med Sverige. Freden blev dog først sluttet 13. december 1570 i Stettin.

Københavns forstæders anlæg kan regnes fra dette år, da Frederik II udstedte en forordning om udflytning 1. oktober.

Det befales at bebygge øde grunde inde en for voldene, og hvis dette er ugørligt, at omgive dem med plankeværker, så de ikke bruges som lossepladser, som hidtil var skik.

Der antages 100 "duelige karle" til at forrette vagttjeneste, den såkaldte "lille vagt", oprindelsen til vægterinstitutionen, der først nedlagdes 1863.

En del hekse, som formentes at have fremkaldt et mørke under en gudstjeneste i Sankt Nikolaj Kirke, bliver brændt.


1569.

Kommunitetet stiftes 15. juli. Den ældste kommunitetsbygning ved Nørregade opføres i de følgende år. Studenterne skulle her daglig gratis have 4 retter mad til middag og 3 til aften med tilhørende øl.

Den første danske salmebog (provst ved Vor Frue Kirke Hans Thomesens) udkommer.


1570.

En særskilt almanak udgives første gang i København; tidligere var de hæftede til salmebøgerne.

"Vognmandsmarken" overlades på denne tid vognmændene af byen "til deres hestefoder og laugs ophold"; den inddroges atter ved laugets ophævelse 1852.

De Hamborger Sjæleboder stiftes af møntmester Povl Fechtel og får sin plads på møntens (tidl Sankt Klare Klosters) grund (nuværende gadenavn Sjæleboderne). Povl Fechtels Hospital flyttedes ved Brøndstrædekvarterets nedrivning 1908 til Frederikssundsvej . "Sjæleboder", friboliger for fattige, oprettet af velhavende for deres sjæls saligheds skyld, fandtes fra katolsk tid flere steder i byen.


1571.

Regeringen bestemmer, at enhver frit kan nedsætte sig som håndværksmester i København (Laugene var i færd med at blive "Iukkede laug"). Laugene rettede sig dog ikke herefter.


1573.

Kongen tillægger magistraten en skilling af hver tønde øl, som udtappes.


1574.

Frederik II skænker Københavns fattigvæsen 10.000 rigsdaler og knytter dertil bestemmelser, efter hvilke fattigforsørgelsen i hovedsagen foregik indtil 1708.


1575.

Sankt Klare Kloster indrettes til kirke for de talrige, væsentlig på grund af religionsstridighederne, indvandrede tyskere. Mønten flyttes til Bremerholm, men er atter i Sankt Klare Kloster 1593-1620.

Anders Sørensen Vedel, der i 1568 var blevet Frederik II's slotspræst, udgiver sin oversættelse af Saxo.

Frederik II beklager sig til Københavns lensmand over den lovløshed, der hersker i forstæderne uden for voldene. Han vil have forstæderne ryddet, hvilket magistraten dog modsætter sig. Klagerne over løsagtigheden i havebykvartererne gentages dog atter og atter, og det synes, at disse kvarterer har overtaget Rosengårdens rolle.

Det forbydes at opføre hytter og boder på fortovene og på byens grund (4. oktober), et forbud, der dog ikke overholdes.


1576.

Det forbydes ved kgl. forordning af 20. april at holde svin i stalden, da svinene ofte løber frit om i gaderne; forbudet måtte atter og atter gentages i de følgende 200 år, men uden synderligt resultat.

Den universitetet tildelte ret til censur for at hindre udbredelsen af kætterske meninger indskærpes 15. maj.

En papirmølle anlægges ved en bæk ved Hvidøre; omdannedes 1583 til kornmølle.

Kansleren Niels Kaas indleder en udtalt afrustnings- og sparepolitik. Indskrænkningerne gjaldt dog ikke flåden.


1577.

Frederik II forordner, at mændene under gudstjenesten i Vor Frue Kirke skal stå op i den ene side af kirken og kvinderne på den anden side. 1578 gives samme bestemmelse for Sankt Nikolaj Kirke.

Det forbydes ved forordning af 7. maj at slagte øksne eller fæ inde i byen, hvorefter der 1579 opføres et slagtehus med 14 boder uden for Vesterport. Forbudet gentoges dog nu og da i de følgende århundreder.

Ved den senere kong Christian IV's dåbsfest udfører studenterne et latinsk friluftsspil i slotsgården, Davids kamp mod Goliath, hvor kampen mellem de to parter bliver så voldsom, at det kommer til blodsudgydelser.


1578 (og 1580) .

Magistraten får befaling til at skærpe kontrollen med laugsmonopolerne, hvilket den dog ikke synes at have turdet.


1579.

Rentemesteren Christoffer Valkendorf bliver tillige statholder i København. I denne egenskab udøvede han en overordnet myndighed i byen, af hvilken han indlagde sig fortjenester. Blandt de mange foranstaltninger, hvortil hans navn er knyttet, skal nævnes: han fremkaldte Frederik II's stadsret af 5. april 1581; han bidrog med egne midler til fæstningsværkernes forbedring; han opførte Vejerhuset, der indtil 1857 lå på Gammelstrand udfor Naboløs; han lod havnen rense og omsætte med hugne sten; han udvirkede, at Sankt Nikolaj og Helligånds kirker forsynedes med tårne, samt at Vor Frue Kirke blev tækket med kobber; han indrettede i Østervold en offentlig brønd, hvorefter Brøndstræde senere fik navn; han fik et slagtehus opført udenfor Vesterport.

Sejlhuset på Bremerholm, hvoraf en del endnu er bevaret bag Charlottenborg, opføres.

Frederik II indkalder en trup engelske musikere, der optræder her i 7 år og siden efterfølges af andre.

Skarpretter Anders Freimut får af kongen privilegium på at virke som kirurg i København.

Den lærde teolog Niels Hemmingsen afskediges fra sit professorat ved universitetet 29. juli på grund af vranglære om nadverens sakramente. Han forvises fra byen.


1580.

Den første drikkevandsledning fra Lundehussøen ("Fontainens Rende") føres ind til byen, og der anbringes offentlige "springvand" på Gammeltorv, Amagertorv og Købmagergade. Lundehussøen havde atter tilløb fra Gentofte og Utterslev søer.

Tinglæsning af pantebreve og skøder påbydes.


1581.

Frederik II giver København en ny stadsret 5. april for at gøre ende på gammel strid mellem borgerne og magistraten om dennes rettigheder, skatterne, græsningsretten på bymarken m.m. Borgerne får ret til at vælge to kæmnere, der skulle aflægge regnskab for byens indtægter.

Borgerne får befaling,til at holde gaderne foran huse og gårde brolagte.


1582.

Rigsarkivalierne føres fra Kalundborg til Københavns Slot (se 1720).

En ny ægteskabsordinans, der blev grundlaget for de følgende århundreders lovgivning på dette område udstedes: trolovelse, lysning, straffe for kønslig omgang udenfor ægteskabet m. m. udstedes 19. juni.

En ny jordebog samt en samlet udgave af byens privilegiebreve m.m., kaldet "Valkendorfs Bog", der endnu er bevaret, udfærdiges i dette år og skænkes af Valkendorf til staden.

Stadens herberg; "Store Lækkerbidsken", opføres på Højbro Plads. Her logerede bl. a. de fremmede ambassadører.


1583.

En pestepidemi bortriver ca. 9000 af byens indbyggere – der havde været mindre pestepidemier 1568, 1575 og 1578.

Holmens Bro nævnes første gang under navnet Nybro.


1585.

På Rosbæk Mølle, der en tid havde været kgl. jagthus, indrettes gæstgiveriet (Gammel) Vartov (se 1607).


1586.

Sankt Peders Kirke, der fra 1536 havde været brugt som gjethus (støberi), overlades de tyske familier til sognekirke og fører derefter navn af Sankt Petri Kirke. Gjethuset flyttes til Sankt Klare Kloster (se 1610).

En schweizisk linedanser udfører sine kunster på en line, der er udspændt fra Vor Frue Kirkes spir over Gammeltorv til rådhuset 23. juni.


1587.

I dette år går ca. 200 skibe med hjemsted i København gennem Sundet, mens tallet omkring 1550 havde været 5 à 6 om året. København havde nu som handelsstad overfløjet Malmø og Helsingør.


1589.

Sørøveren Mogens Heinesen henrettes på Slotspladsen 18. januar Ved senere dom får hans minde oprejsning; Valkendorf idømmes bod og nedlægger sit statholderskab.

Valkendorfs Kollegium i Sankt Peders Stræde indvies 26. februar i det tidligere Karmeliterkollegiums bygning ("Hvidekloster").

Tycho Brahe køber Kongens Farvergård (Vartov ved Farvergade) og indretter et observatorium i det såkaldte Vandmølletårn (se 1510).


1590.

En hollandsk kapelmester ansættes og Christian IV, der var meget musikinteresseret1 udvider efterhånden kapellet til at omfatte 71 musikere, så det bliver et af Europas førende.

Kong Jacob af Skotland kommer til byen 21. februar og hædres med store fester. Samme år brændes i København 13 kvinder, deriblandt en borgmesters hustru, der formentes at have "gjort ond vind" ved dronning Annas overfart til Skotland året forinden.


1591.

Hans Poulsen Resen bliver professor ved universitetet. I denne stilling og fra 1615 som Sjællands biskop fortsætter han kampen mod kætteriet (kryptokalvinismen) med øget skarphed til endelig sejr.


1592.

Et "klædekammer" til fremme af klædefabrikationen oprettes af Christoffer Valkendorf.

Byen hærges af en alvorlig tyfusepidemi. Regeringen flyttes til Antvorskov, og Universitetet lukkes. Det forbydes at gå til de døbtes begravelse og at sælge gamle klæder.

Københavns Vandtsnideres (groshandleres) skrå af 25. januar.


1594.

Kansler Niels Kaas overgiver på sit dødsleje den 27. juni nøglerne til Københavns Slots hvælving, der rummede rigsklenodierne, til den 17 årige Christian IV.


1595.

Slottets vandtårn (se 1539) udstyres med hvælvinger, hvori opbevares krudt.


1596.

Tårnet på, Københavns Slot (Blåtårn) forhøjes og forsynes med et pragtfuldt spir.

Christian IV krones den 29. august og overtager, nu fuldmyndig, regeringen. Alene de fremmede fyrster og gesandter med følge medbragte 2200 heste. Ved deres ankomst afbrændtes på Valby Bakke et fyrværkeri på 25.000 skud, samtidig med at kanoner tordnede fra alle kanter af fæstningen. Penge kastedes i grams til almuen, og på Amagertorv flød en brønd med vin. Festen varede i 10 dage. Midt under festlighederne udbryder en brand, der fortærer 14 huse.


1597.

Tycho Brahe ankommer til sin gård i København. (se 1589) ca. 29. marts fra Hven efter at undersøgelser er påbegyndt for hans styrelse af lenet. Der rejses nu yderligere klager mod ham for kætteri og overtrædelse af ægteskabsloven. I juni forlader han for stedse byen og landet.

Boldhuset på Bremerholm, hvorefter Boldhusgade har navn, opføres.

Kongen overdrager vandmøllen til magistraten 3. oktober på grund af de stadige klager over, at møllekanalens slam ødelægger havneløbet, specielt ved Ladbro- en.

Endnu i dette år ligger der et stråtækt hus klods opad Vor Frue Kirke.


1598.

Opførelsen af Lange Tøjhus på Slotsholmen påbegyndes, fuldført 1604. Det var det første af Christian IV's mange monumentale bygningsværker.

Det ældste bevarede kort over København er fra denne tid.


1599.

En pest bortriver ca. 8000 indbyggere, et tal, der dog sikkert er overdrevet.

Inddæmningsarbejderne bag slottet til Tøjhuset og Proviantgården og den flådehavn, der omsluttedes af disse ("Tøjhusgraven") begynder 11. januar, fuldført 1614.

Det ældste kendte prospekt af København, forestillende belejringen 1523 eller 1535, er trykt i dette år i en oldenburgsk krønike (med de virkelige forhold har det dog ingen lighed).